Arbejdsmiljøarbejdet har med videnarbejdets. Mindfulness, arbejdsmiljø og nye positioner for tillidsvalgte! Debat. Bent Gringer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmiljøarbejdet har med videnarbejdets. Mindfulness, arbejdsmiljø og nye positioner for tillidsvalgte! Debat. Bent Gringer"

Transkript

1 Debat Mindfulness, arbejdsmiljø og nye positioner for tillidsvalgte! Bent Gringer I artiklen diskuteres mindfulness som en mulig løsning på hvordan videnmedarbejderen kan håndtere ændrede vilkår og nye udfordringer. Videnarbejdets karakter og organisationsformer understreger behovet for, at den enkelte kan præstere godt, håndtere usikkerhed, skabe mening og fungere i sociale relationer. Mindfulness kan være en hjælp hertil. Er det godt eller skidt set med den tillidsvalgtes og kollektivets briller? Artiklen argumenterer for, at hvis mindfulness indføres på den rigtige måde, er det overvejende godt, og at vi bør sige ja tak til mindfulness på arbejdspladserne. I afslutningen rejses et kritisk perspektiv på, hvornår man som TR kan bruge den kritiske arbejdsmiljøforskning: Den skal hjælpe os med at sige ja og nej på de rigtige tidspunkter. Arbejdsmiljøarbejdet har med videnarbejdets fremkomst ændret sig. Den enkelte medarbejder mødes med stigende krav, får et større ansvar for sin egen trivsel og produktivitet, men skal samtidig koordinere og finde mening med kolleger i et komplekst socialt samspil. Mindfulness er et muligt svar på disse øgede krav. Det er et fænomen med høj aktualitet, der forskes i effekten af mindfulness i mange forskellige kontekster, og kursusvirksomheder melder om eksplosiv interesse. Hvilke diskussioner og spørgsmål må vi nødvendigvis forholde os til, når mindfulness rykker ind på arbejdspladsen? Og hvilke positioner bør vi indtage som tillidsvalgte, dvs. tillidsrepræsentanter og/eller arbejdsmiljørepræsentanter? Denne artikel tager sit udgangspunkt i nogle karakteristika ved videnarbejdet, som gør, at arbejdsmiljøet og her især det psykiske er ved at få en ny rolle i moderne arbejdspladsudvikling. Og under et andet navn. Det gode arbejdsmiljø kan nemlig i stigende grad ses som en kompetenceudfordring. Ikke alle er udelt begejstrede for kompetenceudviklings-dagsordenen, og artiklen diskuterer efter en kort redegørelse for mindfulness-fænomenet fem kritiske holdninger eller spørgsmål hertil, før der konkluderes i form af anbefalinger til de tillidsvalgte. Og til den kritiske (arbejdsmiljø) forskning. Min baggrund for at skrive denne artikel er, at jeg er AC-TR på en arbejdsplads, hvor vi har gang i forskellige mindfulnesstilbud. Jeg har en forskerbaggrund og beskæftiger mig med kompetenceudvikling i dagligdagen, men har ikke selv forsket i mindfulness. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

2 Videnarbejdet ændrer kravene til den enkeltes kompetencer Med videnarbejdets fremmarch er arbejdsmiljø ikke længere kun et spørgsmål om mængden af arbejdsopgaver og antal timer i arbejdsugen, men også om mening og begejstring. Dermed mister klassiske instrumenter som regler, aftaler og kontrol virkningskraft som værktøjer i relation til videnarbejderes arbejdsmiljø. Nu er vi nødt til at supplere med andre instrumenter: Vi er nødt til at lære videnarbejderne at passe på sig selv og på hinanden. Videnarbejdets værdi kan sjældent måles i timer. Man kan altid bruge mere tid, men man kan også spilde den. Og hvis man er uoplagt, stresset eller føler sig mobbet, kan man bruge rigtig meget tid på ikke at nå noget som helst. Viden-arbejderes produktivitet og kreativitet stiger, hvis de er sunde, trives med kollegerne og kan se meningen med arbejdet. Har man de rette kompetencer målt med denne målestok til at klare sit arbejdsliv med høj arbejdsglæde og trivsel og med gode resultater? Og hvilke kompetencer udover de helt nødvendige, men langt fra tilstrækkelige faglige kompetencer er det så, man skal have? At kunne se, finde, skabe eller flytte sig for at få mening er en vigtig kompetence. Deraf kommer også evnen til at motivere sig selv. Men det kollegiale og dermed det relationelle får øget betydning for trivsel og performance (Kristensen 2008, 111). Hvorfor? Man skal stadig både vide og kunne noget med det, man ved i en organisatorisk kontekst og i en daglig praksis i et samspil med kolleger, ledere og brugere. Sådan har det altid været. Men videnarbejdet har en anden karakter og foregår ofte under anderledes organisatoriske forhold end det klassiske manuelle arbejde: Videnarbejdet er præget af den professionelles egne standarder, selvmotivering og -realisering. Der er ofte fravær af klassisk faglig ledelse, og den såkaldte selvledende videnarbejder skal derfor ikke kun lede sig selv, men også løfte udfordringen med at klare den daglige koordination med kollegerne. F.eks. når 2 kolleger, der begge har lidt for travlt, skal rafle af, hvem der skal tage den nye opgave. Det skal de nu afklare med hinanden og ikke hver især med deres leder. Vi overtager på den måde en del af ledelsesansvaret for ikke bare os selv, men også for hinanden uden formelle beføjelser, hvad der ikke nødvendigvis gør det nemmere. Det drejer sig ikke kun om at afstemme, hvem der gør hvad, men også om en subtil forhandling af, hvad der er arbejde, og hvornår det er gjort godt nok. Der er ikke længere én ophøjet sandhed i arbejdet (som chefen sidder inde med), men en række forskellige logikker og sandheder hos forskellige aktører. Dermed er der et betydeligt større spillerum for forskellige måder at tolke tingene på, og det installerer usikkerhed og tvetydighed i videnarbejdet. Dermed opskrives kravene til den kollegiale forhandling af, hvad der er godt arbejde, kompetent adfærd og hvad der giver mening. Her kommer det relationelle aspekt ind igen. Vi forhandler ikke kun meningen med os selv, men nok så meget med de kolleger, som vi går sammen med i dagligdagen. Vi overtager med andre ord en del af kvalitetskontrollen såvel som arbejdsgiveransvaret for hinanden. Og det sker i et uigennemsigtigt socialt felt, hvor det naturligvis hjælper meget, hvis man kan lide hinanden, men hvor også reglerne for forhandling er uklare: Hvornår må man sige fra overfor hinanden? Hvornår må eller ligefrem skal man sige til en kollega, at det, han laver, ikke er godt nok? Og hvordan gør man det på den fede måde? Det kræver nye kompetencer hos den enkelte. I det moderne arbejdsliv skal den enkelte således have styr på sig selv og sin 84 Mindfulness, arbejdsmiljø og nye positioner for tillidsvalgte!

3 mening, man skal være robust og kunne indgå i sunde relationer til andre. Dette gælder både hvis hun selv skal præstere og have det godt i arbejdslivet, og hvis hun samtidig skal indgå i dagligdagens arbejdsfællesskaber på en sådan måde, at hun også bidrager til kollegernes trivsel og arbejdsglæde. Som et svar på denne fordring byder tiden på en lang række nye tilbud om coaching, mentoring, mindfulness, meditation etc., som den interesserede arbejdsplads og/eller enkelte medarbejder kan bruge med henblik på at optimere performance og trivsel. I en ledelsesmæssig forstand er der tale om bløde ledelsesteknologier og ledelsespraksisser, dvs. en art psy-ledelse, der trækker på psykologien og pædagogikkens professioner og begreber (Staunæs 2012), og som angiveligt hjælper medarbejdere (og ledere) med at finde engagement, mening, motivation og optimere deres samspil, samarbejde og relationsarbejde med andre. Andre bruger begrebet intim-ledelse (Salamon 2007; Rennison 2012) og griber kritisk fat i tendensen til, at sider ved personligheden, som før i tiden blev betragtet som intime, i dag betragtes som værdifulde og nødvendige arbejdsressourcer, der kan og bør udnyttes bedre og gerne gennem metoder, hvor man f.eks. hjælper folk til bedre selvstyring. Vi skal være passionerede, autentiske og committede, og vi skal være gift med vores arbejdes værdier for at være den gode arbejdskraft. Coachene, erhvervspsykologerne, personalekonsulenterne og de nyåndelige rådgivere konkurrerer med akademisk ansatte ledelsesforskere og managementfilosoffer, der har forskningsinstitutter og handelshøjskoler som baser for driftige konsulent-karrierer og udgivelse af bøger om intime emner som sandhed, etik, gode vaner, dyder og balancen mellem liv og arbejde intimiseringen og den bevidste udnyttelse af følelserne og vores evner til at styre dem er dermed ikke kun blevet åbenlyse redskaber i arbejdslivet, men også en særlig industri for skaren af konsulenter og vismænd (Salamon 2007, 97) Sådanne tiltag er uanset om man betragter dem som intimledelses-teknologi eller selvudviklingsværktøjer ofte rettet mod den enkelte medarbejder. Men de er ikke kun individuelle løsninger : De har stor betydning for det kollektive, sociale arbejdsmiljø og ikke mindst for det læringsmiljø, som vi alle skaber sammen, for os selv og hinanden. Og derfor repræsenterer de både nye udfordringer og nye muligheder for ledere, for HR og for tillidsrepræsentanter. Derfor gør vi klogt i at kigge efter én gang til, før vi fælder den hurtige dom. Selvom arbejdsgiverne ikke indfører den slags tiltag for medarbejdernes blå øjnes skyld, kan tiltagene jo godt være gavnlige og glædelige for medarbejderne. Ligesom løn, regler for arbejdsugens længde, sikkerhedsbestemmelser og mange andre historiske landvindinger. Nu er det måske i overkanten at lancere mindfulness på arbejdspladsen som en historisk landvinding. Måske er det bare et godt svar på nogle af tidens kom pe ten ceudfordringer. Måske kan det endda bidrage til en humanisering af arbejdslivet henimod et ideal om noget, som er mere bæredygtigt i et livsperspektiv. Hvad siger forskningen og erfaringerne om mindfulness? Mindfulness: Et gammelt svar på nye udfordringer Mindfulness defined: The awareness that arises out of intentionally paying attention in an open, accepting and discerning way (Shapiro 2012, planche 7) Mindfulness er en måde at være i verden på en bevidsthedstilstand, karakteriseret ved nærvær i nuet på en særlig måde. Der er Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

4 tale om bevidst nærvær og opmærksomhed, og som tilstand er mindfulness karakteriseret ved, at det nuværende øjeblik opleves uden vurderinger eller bedømmelser. De tre elementer, som man arbejder med i mindfulness, er intention, opmærksomhed og holdning. Mindfulness forbindes ofte med træningsmetoderne, der har rødder i buddhismens meditation og er kombineret med praktiske værktøjer fra vestens psykologi. Med år på bagen er mindfulness i sig selv ikke et nyt fænomen. Det nye er, at mindfulness i den grad stormer frem og efterspørges af store og små, private og offentlige virksomheder af både medarbejdere og ledere. Det være sig på arbejde, i privaten, i fitnesscentret og i fagforeningerne, hvor der (i hvert fald i AC-familien) meldes om bred og vedvarende efterspørgsel efter mindfulnesskurser. Man kan træne mindfulness, formelt og uformelt. Formel praksis kan f.eks. omfatte siddende meditation, liggende kropsscanning, yoga og opmærksomheds-øvelser. Man træner evnen til at fokusere f.eks. ved at fokusere på ens åndedræt, forskellige dele af kroppen eller tanker, som de kommer og går. Uformel praksis refererer til bevidst nærvær i hverdags-aktiviteter og involverer, at man gør sig sin intention klar og beslutter sig for at have en åben, accepterende og ikke-dømmende holdning til det, man er i gang med at gøre lige nu fx at lytte, læse, spise, forberede sig til møder og samtaler mm. Man kan også træne mindfulness uformelt ved at stoppe op 1 minut hver time, trække vejret dybt, og tænke over, hvad der er vigtigst lige nu. Eller slutte arbejdsdagen af med at rekapitulere det, man har bidraget med i løbet af dagen og give sig selv anerkendelse for det. Man skal således ikke være buddhist, og det er ikke nødvendigt at abonnere på bestemte religiøse eller spirituelle forestillinger for at dyrke mindfulness. Der er efterhånden en hel del forskning, der viser, at mindfulness har gode effekter i forhold til en lang række psykiske og somatiske lidelser (herunder stress, både før og efter at det er gået galt), og der er en del forskning, der peger på, at mindfulness ligefrem kan have helbredende virkninger i forhold til bestemte typer af sygdomme (Shapiro & Carlson 2009). Der er mindre hardcore forskning i effekterne af mindfulness på i øvrigt sunde og raske mennesker på arbejde (Glomb et al. 2011), men der er dog forskningsmæssigt belæg for at sige, at mindfulness har følgende effekter (Shapiro & Carlson 2009): 1. Mindfulness øger opmærksomhed og fokus og mindsker multi-tasking 2. Mindfulness bidrager til at skabe et sundt læringsmiljø 3. Mindfulness forstærker interpersonelle færdigheder 4. Mindfulness mindsker stress og øger trivsel og jobtilfredshed 5. Mindfulness øger produktivitet, kreativitet og problemløsning/innovation Endvidere er der teoretisk belæg for en række yderligere positive antagelser. Forskning viser således, at emotionel intelligens har stor betydning for den enkeltes performance og for en række forhold på arbejdspladsen (se f.eks. Goleman 1995; 1998). Det er oplagt at bruge mindfulness som en måde til at træne og styrke emotionel intelligens og emotionel intelligent adfærd. Måske er det mere interessant i denne sammenhæng, at en række store og højt-profilerede virksomheder integrerer mindfulness i deres medarbejder- og lederudviklingstilbud. Det mest kendte og velbeskrevne internationale eksempel kommer fra Google, der har udviklet et program for 86 Mindfulness, arbejdsmiljø og nye positioner for tillidsvalgte!

5 medarbejdere og ledere med navnet Search Inside Yourself (Tan 2012). Programmet træner emotionel intelligens og adfærd (selvindsigt, self-mastery og social indsigt/ empati og sociale færdigheder) gennem opmærksomhedstræning via mindfulness. Man lærer at styre fokus og opmærksomhed, være klar og rolig og blive klar over sine følelser, men også at rumme dem, så de ikke tager magten fra én. Programmet er det mest søgte af alle medarbejderudviklingsprogrammer i Google. Medarbejderne i Google er stort set alle IT-ingeniører, og virksomheden scorer højst på listerne over, hvor den slags folk helst vil arbejde. Google s popularitet gør, at de kan plukke de højst scorende og bedst performende i hele branchen. Vi er måske nok i Californien, hvor der er højt til loftet, men vi er ikke blandt bløde new age flippere på deltid. Konsulentfirmaet McKinsey er ved at integrere mindfulness-træning i deres lederprogrammer over hele verden og har allerede gennemført det i flere lande. I en artikel i Financial Times Magazine i august 2012 omtales adskillige andre store multinationale virksomheder, som bruger mindfulness, bl.a. General Mills (Gelles 2012). I Danmark har Carlsberg IT, forsikringskoncernen If, Nordea, Forsvaret m.fl. haft større mindfulness-forløb med gode erfaringer. Statens Center for Kompetenceudvikling har selv et forløb og har formidlet støtte til den første statsinstitution, og flere er på vej. Fem kritiske spørgsmål til mindfulness En hel del forskning og en række virksomheder er enige om, at mindfulness er godt. Folk efterspørger det. Men der er også advarende stemmer især fra forskellige repræsentanter for den kritiske arbejdslivsforskning. En årsag er, at der er mange forskellige aftapninger af mindfulness. Der er ikke tale om én fast defineret praksis, men om forskellige inspirationer og tilretninger. Og alt efter ståsted er nogle af dem mere eller mindre lødige. Det samme gælder formentlig for nogle virksomheders anvendelse af mindfulness-tilbud. Når man ser bort fra de underlødige eller uetiske eksempler, er der stadig nogle principielle overvejelser om mindfulness, som fortjener opmærksomhed. Nedenfor diskuteres derfor fem kritiske spørgsmål til mindfulness og nogle bud på svar. Er mindfulness New Age eller religiøs forførelse? Mindfulness indgår som nævnt i år gamle buddhistiske traditioner, og meditation indgår i flere andre religioners spirituelle praksisser. Kan man i 2012 skille de mentale teknikker fra det spirituelle fundament eller sniger der sig noget New Age mumbo jumbo ind, når man sidder på puden med lukkede øjne? Kan man forblive ubesmittet? Det korte af det lange svar er, at man IKKE bliver smittet med New Age, og der er ikke tale om et forsøg på religiøs konvertering. Mindfulness kan trænes som en sindstilstand, man kan have glæde af via rene mentale teknikker og øvelser. Der er ingen grund til at lukke øjnene for, at bevægelsen med at hente inspiration fra spirituelle forestillinger og praksisser i business og ledelse er en del af en større og mere omfattende trend i samfundet. Der er som Kirsten Marie Bovbjerg har analyseret også tale om fænomener, som passer fint sammen med udviklingen af en ny arbejdsetik, hvor vi bliver kaldet til selvrealisering (Bovbjerg 2001; 2004). Men på et konkret plan giver denne indsigt os bare ikke mange pejlemærker for, hvad vi skal stille op med fænomener som mindfulness. Skal vi sige nej, fordi det er udviklet i en spirituel sammenhæng? Hvad Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

6 så med lægekunst, bogtrykning, næstekærlighed og andre kristne dyder? Man skal vel også være varsom med at forveksle symptom med årsag. Udviklingen henimod involvering af mere personlige sider, mening, identitet og dermed usikkerhed og søgen i arbejdet skyldes jo videnarbejdets karakter og organisering ikke udbuddet af personlighedsudviklende kurser og bløde HR-teknikker. Er mindfulness en individuel løsning på et kollektivt/organisatorisk problem? I en artikel om arbejdsmiljøindsatser skriver en af dansk arbejdsmiljøforsknings grand old men Tage Søndergaard Kristensen følgende: Vi er jo alle modstandere af at individualisere problemerne og dermed placere ansvaret eller endnu værre: skylden på den enkeltes skuldre. (Kristensen 2008, 109) Problemet er imidlertid efter Kristensens opfattelse at vores mange interventioner på virksomhedsplanet ikke rigtig virker. Han foreslår, at vi gentænker problemstillingen og sætter spørgsmålstegn ved, om det nu også er så hensigtsmæssigt at betragte virksomheden som patienten. Ifølge Kristensen viser arbejdsmiljøforskningen, at det er de relationelle faktorer, der har størst betydning for arbejdsmiljøet og at det er de individuelle interventioner (i modsætning til interventioner på det organisatoriske niveau), der har størst effekt. Mindfulness giver i hvert fald efter den foreliggende forskning bedre trivsel, og i den forstand kan det anskues som en ny praksis i arbejdsmiljøarbejdet. Er mindfulness blot en individuel løsning på et kollektivt problem? Mindfulness er i hvert fald individorienteret i og med, at mindfulness stiller individerne noget kompetenceudvikling og nogle håndteringsværktøjer i udsigt, som man kan have god brug for i sit liv og arbejdsliv. Det i sig selv er et problem for arbejdspsykolog Einar Baldursson fra Aalborg Universitet. Ifølge en artikel i Ugebrevet A4 mener han, at mindfulness er revet ud af sin oprindelige sammenhæng og forfladiget ubegribeligt meget: Nu er den [mindfulness, red.] et budskab om, at du kan opnå lykke og opretholde dit helbred ved at regulere på dit indre psykiske miljø. Det er altså mennesket selv, der fejler noget, og det er ens indre egenskaber, der er utilstrækkelige. Dermed sker der en voldsom individualisering, der indebærer, at den enkelte gøres ansvarlig for sit eget ubehag og sine egne gener, og derfor er man også selv ansvarlig for at få ny energi og undgå stress. (Baldursson 2012) Men mindfulness kan være et kollektivt arbejdsmiljø-tiltag, hvis man f.eks. træner formelt eller uformelt sammen i arbejdstiden, og hvis man taler om det og prøver at holde sig selv og hinanden fast på gode vaner, herunder gode vaner for møder og andre samspil med hinanden. Her vil især træningen i at være nærværende ved møder og opmærksomme på hinanden sammen med træningen i at suspendere den hurtige vurdering og dom af egne (og ikke mindst andres bidrag) til fordel for en mere åben og nysgerrig tilgang til det, man oplever, umiddelbart have kollektiv effekt. Det vil slå om i bedre dialoger og trivsel og bedre kollektivt arbejds- og læringsmiljø for alle. Der er efterhånden masser af forskningsmæssigt belæg for at sige, at følelser og stemninger smitter, og selvom vi ofte forbinder følelser med noget personligt, privat eller ligefremt intimt, bliver vores evne til at håndtere vores følelser altså hurtigt til 88 Mindfulness, arbejdsmiljø og nye positioner for tillidsvalgte!

7 en social, hvis ikke ligefrem kollektiv historie, der ikke kun vedrører os selv. Det kan de fleste af os i øvrigt bekræfte ud fra vores hverdagserfaring. Hvis alle får en bedre fornemmelse for og kontrol med, hvornår følelserne er ved at løbe af med en, vil det ændre klimaet mærkbart. Er mindfulness en blid variant af positivitetsfascisme? Men er vi så med mindfulness ude i en blidere variant af det, som sociolog og lektor på RUC Rasmus Willig i et opgør med den anerkendende tilgang kalder en positivitetsfascisme? Hvor folk føler sig tvunget til at marchere i takt, og hvor man skal forholde sig positivt til alt (se f.eks. Willig 2012)? Som kritisk (arbejdsmiljø)forsker må man naturligvis være en lille smule betænkelig ved en teknik som mindfulness, der angiveligt sætter f.eks. smerteplagede patienter i stand til at leve bedre med deres smerte og derfor lide mindre og lindre uden at der egentlig er tale om at gøre selve smerten mindre. Hvis vi overfører dette til en arbejdsplads med smertefulde arbejdsforhold, bør også TR blive betænkelig. Der er imidlertid efter min opfattelse ikke tale om et enten/eller, hvor man enten brokker sig og går til kamp eller bare er mindful og derfor lærer at finde sig i alt. Jeg bryder mig ikke om tvungen positivitet, om censur, mangel på kritik eller repressalier overfor dem, som ikke kan lide udviklingen. Jeg er derimod en stor tilhænger af tilbud om kildevand, frugt, sund frokost, fitness, mindfulness, meditation og muligheden for at skabe mening og forfølge et større formål i arbejdstiden. Men det skal ikke få den nødvendige kritik (= dialogen om det kritisable) til at forstumme. Min pointe her er, at hvis kritikken alligevel forstummer så er det ikke frugtordningens eller kildevandets skyld. Måske er medarbejderne for loyale overfor arbejdspladsens behov i stedet for deres egne? Eller måske oplever de, at interesse-sammenfaldet med arbejdsgiveren f.eks. omkring det at blive dygtigere er mere relevant end de principielle interessemodsætninger? I så fald er det en helt anden type problemstilling for fagbevægelsen end frugtordninger. Mindfulness hjælper medarbejderne med at besinde sig på, hvad deres intention egentlig er, hvad der er vigtigst for dem i livet, og med at slå autopiloten fra og være mere til stede i deres eget liv. For mig er det et godt udgangspunkt for et kritisk perspektiv og en kritisk dialog. Et udgangspunkt som vi bør gøre alt for at styrke. I vurderingen af mindfulness i den kritiske belysning er det en utrolig vigtig pointe, måske den vigtigste. Har mindfulness noget at gøre med faglighed på en arbejdsplads? Mindfulness giver anledning til nye grænsedragninger mellem det faglige, det personlige og det private eller intime og rejser derfor en række nye udfordringer. Herunder om ens mindfulness har noget som helst at gøre med ens kompetence som medarbejder. Forfatter og lektor ved CBS Betina W. Rennison citeres således i en artikel i Jyllandsposten om den nye psykologiske kontrakt i arbejdslivet: Man bliver også bedømt på sin personlighed, adfærd, værdier og privatliv. Det begyndte med ideen om det hele menneske. Det, at man skal være autentisk. Også når man er på arbejde. Og i dag skal man være passioneret, autentisk og committet for at være en god arbejdskraft. Vi forventes ikke blot at opfylde en særlig jobfunktion og besidde nogle specifikke faglige kvalifikationer. I dag er det i høj grad vores værdier og de personlige egenskaber, der bedømmes og belønnes. Det personlige er blevet arbejdsplads- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

8 relevant. Det private er blevet offentligt Du er gift med dit arbejde. Ikke bare tidsmæssigt, også værdimæssigt, siger hun og kalder det intimledelse. Betina W. Rennison mener, at det er på tide at vende tilbage til udgangspunktet: fagligheden. Vi skal have fat på fagligheden igen og væk fra alt det udenomspjat med værdier og passion, siger hun. (Rennison 2012). Jeg mener, at Bettina Rennison har helt ret i analysen, men at hendes position hvis hun er citeret korrekt er aldeles uholdbar. Problemet er, at man ikke kan trække mening, passion, commitment og en lang række personlige egenskaber ud af og væk fra arbejdet. Og dermed heller ikke fra det, som vi gør med vores faglighed, når vi er faglige i praksis eller fra hvor godt, vi gør det. Mindfulness må antages at være en del af udenomspjattet. Men det er i særklasse vigtigt at have og praktisere de egenskaber, som mindfulness rummer og træner, hvis man skal fungere som en faglig kompetent videnarbejder i dag. Og det gælder for alle, uanset om man sidder som isoleret universitetsforsker og bakser med sit fokus, sin skriveblokering og sine overspringshandlinger eller som ingeniør indgår i komplekse udviklingsprojekter med folk med helt andre fagligheder. Drømmen om at vende tilbage til den rene faglighed igen er et levn fra en romantisk forestilling om fortiden. Forestillingen har formentlig aldrig været sand, og den hænger i hvert fald ikke på nogen måde sammen med den moderne videnarbejders ret komplekse kompetence, der omfatter både viden, kunnen, identitet og mening, der forhandles i praksis i en kontekst. Langt de fleste af os samarbejder og koordinerer med andre, kommunikerer, bliver inspireret, skaber stemning, skaffer penge, bygger alliancer, indgår i magtspil og meget mere som en del af vores daglige, faglige praksis. Forsvaret for den rene faglighed bygger derfor på en illusion og risikerer på sigt at underminere fagligheden ved at begrænse den fra praksis i den virkelige verden. Og det er i hvert fald en dødssyg position at skulle indtage for de faglige organisationer ikke mindst på AC-området og for AC-tillidsrepræsentanterne. For et sådant forsvar vil i sin yderste konsekvens føre til medlemmernes fallit på arbejdsmarkedet, der ikke byder på mange arbejdspladser i elfenbenstårne, hvor man kan få succes eller skabe værdi ved et dyrke en tilnærmelsesvis ren faglighed. Er mindfulness et element i en du-erikke-god-nok-som-du-er-diskurs? Lejlighedsvis problematiseres det, at kompetenceudviklingsdiskursen har den tvangsmæssige karakter, at vi alle tilsyneladende skal udvikle os hele tiden. Det afstedkommer et herredømme inde i vores hoveder, hvor vi ikke føler os gode nok og hele tiden halser efter at nå et mål om at blive bedre. Men målet flytter sig hele tiden, og således løber vi os staver i livet. Når mindfulness bruges af store private virksomheder og statslige institutioner er der naturligvis et element af, at du skal blive bedre, dvs. udviklingstvang. Hvad enten det er med henblik på at levere bedre resultater eller blive bedre til at trives og skabe mening i dit liv. Det samme gælder naturligvis fænomener som introduktionsprogrammer, sidemandsoplæring, medarbejderudviklingssamtaler og efteruddannelse mm. Tiltagene reflekterer en objektiv nødvendighed og dermed tvang, men de behøver ikke i sig selv at være tvangsmekanismer. Mindfulness er specielt og paradoksalt i udviklingsarsenalet, fordi det i særlig høj grad lærer folk at anerkende det, der er, at fokusere og være nærværende, at suspendere vurdering, dom og fordømmelse og 90 Mindfulness, arbejdsmiljø og nye positioner for tillidsvalgte!

9 dermed give omsorg og anerkendelse til sig selv og til andre. I et meget interessant svar til Einar Baldursson m.fl. skriver Christian Gaden Jensen, at: mindfulness jo netop handler om at vende tilbage til de helt basale værdier, at man er noget værd som menneske, faktisk uendelig meget værd. (Jensen 2012). Det ligger også i mindfulness, at man lærer at kontrollere sin stræben, og hvad man stræber efter hvad er ens vigtigste intentioner? Idealet for mindfulness på arbejds pladser ne er altså ikke at tage al drive og ambition ud af folk! Men måske nok at erstatte den hovedløse renden rundt efter enhver forandring og udvikling med fokus på det, som er vigtigt for folk. En slags konklusion og nogle anbefalinger til tillidsvalgte Mindfulness er ikke i sig selv New Age eller religiøs hvervning, og accept af mindfulness-tilbud betyder ikke, at al kritik af arbejdsforhold må forstumme. Mindfulness er en træning og en tilstand, der tilsyneladende har det enkelte individ i centrum, men netop kun tilsyneladende. Mindfulness kan øves og praktiseres kollektivt på arbejdspladserne og blive til en række praksisser, der er integreret i arbejdet i forbindelse med møder, s, feedback osv. Her opstår der positive effekter i forhold til det kollektive lærings- og arbejdsmiljø. Mindfulness styrker bl.a. fokus, klarsyn, nærvær og empati. Det er arbejdsrelevante elementer af videnarbejderens nødvendige kom petence. Sådanne elementer kan ikke forvises til en ikke-arbejdsrelevant per sonlighed, for rigtig meget af vores per sonlighed er i spil, når vi som videnarbejdere arbejder i praksis: Vi koordinerer og kommunikerer med andre mennesker, drømmer og får ideer, skaber mening og motiverer os selv etc. Og endelig kan mindfulness hjælpe os med at finde og holde fast i det i vores liv, som er vigtigt. Og blive bedre til at slukke for autopiloten. Er vi med mindfulness stadig ude i udviklingstvang og et mentalt herredømme, som vi som tillidsvalgte må og skal bekæmpe? Jeg mener nej, tværtimod. Min konklusion er, at vi som tillidsvalgte bør sige ja og gå forrest. Vi skal som et mindstemål anerkende og velkomme og gerne ligefrem forlange tilbud om mindfulness til medarbejderne. Men man skal ikke hoppe på hvad som helst og heller ikke på hvilken som helst måde. Hav de kritiske positioner i baghovedet, men lad heller ikke dem forstyrre dit klarsyn! Her er nogle anbefalinger i relation til ar bejdet med mindfulness på arbejdspladserne, som udspringer af kritikken og forsøger at tage højde for den: Vær opmærksom på, at alle brancher har sine kvaksalvere. Styr uden om dem (tak til Einar Baldursson). Vær opmærksom på, at tilbud til medarbejderne på arbejdspladserne om mindfulness indføres som frivillige tilbud. At det ikke har konsekvenser at sige nej tak. At der ikke skabes et A- og et B-hold af troende og skeptikere. Det er nemmere sagt end gjort, og nogle vil betvivle, om det kan lade sig gøre. Arbejdspladser er ikke magtfrie rum, og det er svært at melde sig ud af en diskurs. Her testes organisationens evne til i praksis at håndtere mangfoldighed for alvor (tak til Rasmus Willig). Hold dialogen og diskussionen i gang om sjove og gode oplevelser i mindfulness og meditation; om hvad der virker for hvem og hvorfor; hvad der er mærkeligt og mystisk; og hvor grænsen skal trækkes. For Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

10 den flytter sig hele tiden, og at noget er grænseoverskridende for nogen, betyder ikke, at det sidste ord er sagt. At man ikke kan melde sig ud af diskursen betyder jo ikke, at man ikke kan deltage i kampen om ordene om hvad der kan siges og tænkes og dermed om, hvordan man vil opfatte eller definere virkeligheden i sin organisation (tak til Kirsten Marie Bovbjerg). Vi skal i arbejdsmiljøarbejdet fokusere meget mere på at klæde medarbejdere på til at håndtere forvirring, forandringer, fusioner og fyringer mm. Mindfulness kan være et sådant tilbud, og der kan tænkes mange andre. Det kan godt være i form af kollektive initiativer og udviklingsforløb, men det er afgørende, at den enkelte får værktøjer og kompetencer til at håndtere situationen, herunder det kollegiale/de andre, bevare sundheden, arbejdsglæden, meningen og jobbet og employabiliteten. Ellers svigter vi og lader medarbejderne og medlemmerne i stikken (tak til Tage Søndergård Kristensen). Vi skal passe på ikke kun at fokusere på at give den enkelte værktøjer og kompetencer det er stadig vigtigt at være på dupperne i forhold til uhensigtsmæssigheder på det organisatoriske plan i personalepolitikker, arbejdstidsaftaler, belønningsmekanismer, evalueringssystemer, nye teknologier osv. Det er stadig vigtigt at prøve at tilrettelægge smarte, inddragende og kommunikerende processer omkring organisationsforandringer og -tilpasninger (tak til Einar Baldursson). Perspektiv: Hvornår kan TR bruge den kritiske arbejdsmiljøforskning? Mindfulness er efter min opfattelse i sig selv en lovende vej ind i arbejds- og læringsmiljøarbejdet, og jeg håber, at den kritiske arbejdsmiljøforskning vil tage feltet op til kærlig og gerne kritisk granskning og gerne på en måde, der ender med nogle anbefalinger til, hvad vi skal gøre og ikke gøre, frem for at forlade sig på hvad vi bør tænke og mene. Når arbejdsmiljøarbejdet glider sammen med udviklingen af organisation og kompetencer, ryger det over i det, som traditionelt har været betragtet som blød HR. Det er det imidlertid ikke længere hverken blødt og måske heller ikke HR fordi det så entydigt har betydning for virksomhedernes hårde performance : Resultater, indtjening, servicemål, kvalitet med mere. Her dukker nye udfordringer op for den tillidsvalgte. Når medarbejderne deler interesse med virksomhederne i at udvikle deres kompetence og performance, trænges de klassiske interessemodsætninger mellem leder og tillidsvalgt måske i baggrunden? Her har vi brug for den kritiske forskning. Vi har brug for at få sat ting i perspektiv, at få undersøgt nye fænomener, at få opstillet nogle klare kriterier og demarkationslinjer, som ikke bør overskrides. Vi har på den ene side brug for nogle konkrete bud på, hvad vi skal gøre og ikke gøre med et arbejdsmarked, som stiller sindssygt høje krav til den enkelte, uanset regeringens farve. På den anden side har vi også brug for forskningen til at komme lidt dybere i nuancerne, før vi lukker al debat med et nok så guldrandet begreb fra en af sociologiens eller filosofiens tunge drenge såsom Foucault, Luhmann eller Honneth. Kritikken er al ære værd, og dens eksistens- og ytringsmulighed må forsvares men den er næppe i sig selv nok til at realisere de visioner, som kritikken udspringer af! De visioner bør vi huske! Det nytter ikke, hvis den kritiske (arbejdsmiljø)forskning ikke giver TR andre værktøjer i hænderne end den velargumenterede tvivl og tøven. Jeg vil godt argumentere for en mere 92 Mindfulness, arbejdsmiljø og nye positioner for tillidsvalgte!

11 pragmatisk indstilling, som ikke er ukritisk eller principløs, men som anerkender det, som i en fornuftig aftapning vitterligt er et fremskridt for medarbejderne, og som TR derfor bør byde velkommen. Mindfulness kan være et sådant fremskridt, fordi det kan humanisere arbejdslivet, dvs. gøre det bæredygtigt i et livsperspektiv og give os muligheder for at forfølge mening, fællesskab og udfoldelse, mens vi passer vores arbejde og øger vores employability. Vi har brug for hjælp til at finde den fornuftige aftapning. Den kritiske forskning skal hjælpe os med at sige ja og ikke bare nej. Og give os indsigt nok til at vide, hvornår vi skal sige hvad! Referencer Baldursson, Einar (2012): Interview i Redder, Gitte: Mindfulness er ingen mirakelkur mod stress. Ugebrevet A4, Bovbjerg, Kirsten Marie (2001): Følsomhedens etik. Tilpasning af personligheden i New Age og moderne management, ph.d.-afhandling, Københavns Universitet. Bovbjerg, Kirsten Marie (2004): En ny arbejdsetik under følsomhedens regime, i Kritisk Debat, offentliggjort Gelles, David (2012): The mind business, i Financial Times Magazine, August 24, Glomb, Theresa et al. (2011): Mindfulness at work, i Research in Personnel and Human Resources Management, 30, , Emerald Group Publishing Ltd. Goleman, Daniel (1995): Følelsernes intelligens, København, Borgens Forlag (dansk udgave 1997). Goleman, Daniel (1998): Følelsernes intelligens på arbejdspladsen, København, Borgens Forlag (dansk udgave 1999). Jensen, Christian Gaden (2012): Kommentar til Baldursson (2012) på aspx [ ]. Kristensen, Tage Søndergaard (2008): Er det virksomheden, der er patienten?, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 10. årgang nummer 4, s Rennison, Bettina W (2012): Interview i Carlsen, Jette Meier & Eva Andersen: Ansatte må overholde en psykologisk kontrakt, Jyllandsposten, 4. marts Salamon, Karen Lisa (2007): Selvmål, København, Gyldendal. Shapiro, Shauna L. & Linda E. Carlson (2009): The Art and Science of Mindfulness, Washington, DC, American Psychological Association. Shapiro, Shauna (2012): Interview og foredrag i København af dr. Shauna Shapiro, Santa Clara University 11. september 2012, video og powerpointpræsentation på kompetenceudvikling.dk/content/mindyour-business. Staunæs, Dorthe (2012): Professor MSOtiltrædelsesforelæsning : Psyledelse: Ledelse i uddannelsesorganisationer efter den affektive vending, com/ Tan, Chade-Meng (2012): Search Inside Yourself, New York, Harper One. Willig, Rasmus (2012): En ny form for rosende fascisme vinder frem på arbejdspladsen, i Politiken 11. februar Bent Gringer, ph.d., chefkonsulent og AC-TR, Statens Center for Kompetenceudvikling Tidsskrift for ARBEJDSliv, 15 årg. nr

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014.

Selvledelse og trivsel. Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Selvledelse og trivsel Konsulent Pia Ravn Dyhr 26. februar 2014. Formålet med workshoppen Vi bliver klogere på hvad selvledelse er: Vi ser på hvilke dimensioner, der er med til at gøre det moderne arbejdsliv

Læs mere

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk

Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF. www.thomasmilsted.dk Thomas Milsted Generalsekretær i Stresstænketanken. Forfatter Medlem af DJF www.thomasmilsted.dk Www.thomasmilsted.dk Forventning om omstrukturering, Job-usikkerhed og stress Dårligt helbred Forhøjet

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder?

Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Kan jeg være min egen arbejdsmiljøleder? Min egen arbejdsmiljøleder Hvordan skaber jeg fundamentet for, at lede mig selv hen imod den gode trivsel og tilfredshed? Gennem de senere år er der sat øget fokus

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

PERSONALE- POLITIK. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0. MARGINS 18.75 mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm NEGATIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.25 pt POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.12 pt PERSONALE- POLITIK Om denne pjece Denne pjece

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

CCNL INDHOLD. Competence Course in Neuro Linguistics. Fakta. side 3. Hvorfor vælge CCNL? side 6. Hvordan er CCNL opbygget? side 9

CCNL INDHOLD. Competence Course in Neuro Linguistics. Fakta. side 3. Hvorfor vælge CCNL? side 6. Hvordan er CCNL opbygget? side 9 INDHOLD Fakta side 3 Hvorfor vælge? Hvordan er opbygget? side 6 side 9 Hvor og hvordan afvikles? side 10 2 FAKTA handler om at blive bevidst om, hvordan sammenhængen mellem tankemønstre, adfærd og sprogbrug

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD

TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD TRIVSEL I BEDER DAGTILBUD Vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven 28) Trivsel er en følelse der opstår mellem personen og omgivelserne. Arbejdspladser med god trivsel er kendetegnende

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre

Mindfulness. for kommende og nybagte forældre Mindfulness for kommende og nybagte forældre HVAD ER MINDFULNESS Mindfulness er centreret om nærvær. Om at være bevidst opmærksom på alt, hvad der opstår, udfolder og forandrer sig i hvert øjeblik, og

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Mindfulness i hverdagen

Mindfulness i hverdagen Mindfulness i hverdagen Mindfulness i Hverdagen En workshop for dig, der vil være dit bedste jeg. Hver dag. Dette vil være den dag, du bagefter husker som den bedste investering i 2014. På få timer giver

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Mindful Self- Compassion

Mindful Self- Compassion Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske

Læs mere

Samarbejde med nye briller

Samarbejde med nye briller Samarbejde med nye briller LO-skolen den 22. juni 2010 Anne Helbo Jespersen Indhold Arbejdsmiljøforståelser Udviklingen i arbejdsmiljøbegrebet Udviklingen i reguleringen af arbejdsmiljøet To både historiske

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk Mindfulness Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011 www.vossromme.dk Mindfulness Den opmærksomhed der opstår når vi er bevidst nærværende, åben, accepterende og ikke - vurderende overfor vores erfaringer

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik September 2016 Tænk længere Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik // 3 Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik Den økonomiske vækst i Danmark forudsætter, at der er tilstrækkelig

Læs mere

UDVIKLING LÆRING COACHING

UDVIKLING LÆRING COACHING BJ UDVIKLING LÆRING COACHING Eksempler på kurser Kursus nr. 0100 Kursus nr. 0200 Kursus nr. 0300 Kursus nr. 0400 Kursus nr. 0500 Kursus nr. 0600 Kursus nr. 0700 Kursus nr. 0800 Kursus nr. 0900 Kursus nr.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø

IGLO-modellen. Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen Hvem gør hvad? - i det psykiske arbejdsmiljø IGLO-modellen: Hvem gør hvad? IGLO står for: Individet - Den enkelte medarbejder Gruppen - Teamet/afdelingen Ledelsen - Mellemledelsen Organisationen

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø?

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Vibeke Andersen, DTU Management Tidens paradoks Danskerne er de mest lykkelige i verden Danskere har et meget stort forbrug af lykkepiller Danske medarbejdere

Læs mere

LEDERE SKAL VÆRE VIKARER FOR STRESSEDE MEDARBEJDERES SAMVITTIGHED

LEDERE SKAL VÆRE VIKARER FOR STRESSEDE MEDARBEJDERES SAMVITTIGHED LEDERE SKAL VÆRE VIKARER FOR STRESSEDE MEDARBEJDERES SAMVITTIGHED Arbejdspladser kan forebygge stressrelaterede sygemeldinger ved at tage højde for den skamfølelse, som både ledere og medarbejdere kan

Læs mere

Nyhedsbrev for september 2008

Nyhedsbrev for september 2008 Nyhedsbrev for september 2008 Indhold i denne udgave Coaching eller mentoring 1 Når vi arbejder med forandring 2 Er det rart at arbejde? 4 Gode kollegaer er vigtigere end god løn 4 Vi bliver konstant forstyrret

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen SUND UPDATE NYHEDSBREV - NORDEA LIV & PENSION - FEBRUAR 2011 Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen Som virksomhed leverer Nordea Liv & Pension resultater, der kan måles. Som arbejdsplads har vi sat fokus

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

INTRODUKTION TIL MINDFUL LEADERSHIP. Charlotte

INTRODUKTION TIL MINDFUL LEADERSHIP. Charlotte INTRODUKTION TIL MINDFUL LEADERSHIP Charlotte Misforståelser Mindfulness = opmærksomhed Afslapning årvågenhed og opmærksomhed Skubbe tankerne væk - lade tankerne træde til side for den rene oplevelse Religion

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA 1 Indhold En klassisk workshop Mit baggrund for oplægget Mit oplæg Efterfølgende debat mellem deltagerne Opsamling i pointer i plenum 2 Hvad

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6 værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6

Læs mere

SKAB HANDLEKRAFT OG NYTÆNKNING MED MINDFULNESS KL S LEDERTRÆF TIRSDAG D. 10. SEPTEMBER 2013

SKAB HANDLEKRAFT OG NYTÆNKNING MED MINDFULNESS KL S LEDERTRÆF TIRSDAG D. 10. SEPTEMBER 2013 SKAB HANDLEKRAFT OG NYTÆNKNING MED MINDFULNESS KL S LEDERTRÆF TIRSDAG D. 10. SEPTEMBER 2013 MINDFULNESS OG HEARTFULNESS Opmærksomhed på, hvad der foregår i vores hjerner, hvad den opfanger omkring os,

Læs mere

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit

psykologisk kapital i offentlig ledelse For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit psykologisk kapital i offentlig ledelse Det primære styringsfokus af kerneop- For at sikre virksomheders fokusområder gaven i offentlige organisationer tager sit herunder den enkelte medarbejders kapa-

Læs mere

Positiv psykologi og lederskab

Positiv psykologi og lederskab Positiv psykologi og lederskab Trivsel, arbejdsglæde og bedre præstationer Positiv psykologi skyller i disse år ind over landet. Den lærende organisation, systemisk tænkning, Neuro Linqvistisk Programmering,

Læs mere

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + Kan I se lyset som TR i forandringer for bare træer? + Program Forandringer i arbejdslivet Hvad berører os? Hvordan

Læs mere

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær?

Hvordan skaber man arbejdsglæde og øget nærvær? Kontaktperson: Arbejdsmiljøkonsulent Bente Fjordside Administrativt Center Hospitalsenheden Vest tlf. 9912 5014 e-mail: abfj@ringamt.dk Referencer: Værdigrundlaget for Ringkjøbing Amt: www.ringamt.dk publikationer

Læs mere

Arbejdsgivere efterspørger robusthed - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 22:00:45

Arbejdsgivere efterspørger robusthed - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 22:00:45 JOBANNONCER Arbejdsgivere efterspørger robusthed Af Charlotte Holst Fredag den 2. oktober 2015, 05:00 Del: Blæksprutten er næsten uddød. Den introverte findes slet ikke. Robuste og solide medarbejdere

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Det grænseløse arbejdsliv. Hvad er det og hvordan håndteres det?

Det grænseløse arbejdsliv. Hvad er det og hvordan håndteres det? Det grænseløse arbejdsliv. Hvad er det og hvordan håndteres det? Mindstep omfatter: Uddannelser Personlig udviklingskurser Coaching Konsulentydelser Organisation Stress forebyggelse, behandling og fastholdelse

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere