Selvskade blandt unge Tabuer i børn og unges liv Nov. 2010

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Selvskade blandt unge Tabuer i børn og unges liv Nov. 2010"

Magnus Olsen
4 år siden
Visninger:

1 Selvskade blandt unge Tabuer i børn og unges liv Nov Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

2 Hvad er selvskade?

3 Hvad er direkte selvskade? en socialt uacceptabel og bevidst beskadigelse af kroppen eller kropsdele uden intention om selvmord men med det bevidste eller ubevidste formål at opnå intrapsykisk eller interpersonel forandring (definitionen er baseret på bl.a. Favazza 1996, Conterio et al. 1998, Bo Møhl 2006)

4 Fakta om direkte selvskade Ca. 4% af den amerikanske befolkning har skadet sig selv. Selvskade er hyppigere blandt unge: 4,1%-13,2% af de årige (Bilenberg m.fl., 2009). Piger: 5,7%-17%. Drenge: 2,4%-6,5% (ibid). Mere en 50% har skadet sig flere gange. 21,5% af gymnasieleveverne har skadet sig selv 16,2% inden for det seneste år (Møhl, upubliceret 2009). Ved ca. 60%-75% af tilfældene har den unge skadet sig selv ved at skære sig (cutting) - (Bilenberg m.fl., 2009). Kun ca. 7%-15% af tilfældene rapporteres i sundhedssystemet (ibid).

kradse sig selv Pille i sår og forhindre sårheling Kompulsiv

5 Typer af selvskade Cutting: At skære sig selv At brænde sig selv At slå sig selv Hoveddunken (headbanging) At bide og kradse sig selv Pille i sår og forhindre sårheling Kompulsiv udrivning af hår (trikotillomani) Indtagelse af skarpe genstande Etc.

6 Kategorisering af selvskade Man skelner mellem følgende kategorier af direkte selvskadende adfærd: Den grove selvskadende adfærd Den stereotype selvskadende adfærd Den moderate eller overfladiske selvskadende adfærd Sidstnævnte kan opdeles i følgende underkategorier: Den kompulsive Den impulsive (episodisk og gentagende) (Favazza, 1996, Simeon & Hollander, 2001)

7 Selvskade er et non-specifikt symptom! Selvskade er et (hyper)konkret udtryk for en bred variation af komplekse psykiske tilstande:

8 Den nye teenage-selvskader er ofte kendetegnet ved at være pige (men drenge skader sig også). være ung - typisk år ved debut. være impulsiv og have humørsvingninger. være følelsesmæssigt sårbar (ikke altid udadtil). være perfektionistisk og selvkritisk. have et lavt selvværd. have risikoadfærd i forhold til udseende og vægt. have følelsen af at andre ikke kender ens sande jeg. føle sig ensom og uden nogen at betro sig til.

Selvhad og selvstraf. Dæmpning af indre tomhedsfølelse.

9 Selvskade som copingstrategi Den selvskadende adfærd kan tjene flere funktioner hos den enkelte: Komme af med indre følelsesmæssige spændinger. Flytte fokus fra indre smerte til ydre smerte. Selvhad og selvstraf. Dæmpning af indre tomhedsfølelse. Stoppe eller fremkalde dissociering Frembringe en følelse af autonomi og kontrol. Kommunikation eller en måde at straffe andre. Egenomsorg.

10 Følelsesmæssige problemer Ca. 80% af de unge, der skader sig selv, gør det for at genoprette en følelsesmæssig balance (Hollander, 2008). De har ofte: Mentaliseringsproblemer, dvs. problemer med at: Identificere og sætte ord på følelser (alexitymi). Regulere og håndtere indre spændinger mentalt. Lav impulskontrol handler umiddelbart på impulser. Vil have følelserne ud af systemet hurtigst muligt quick fix. Intenst følelsesliv, men redskaberne til at håndtere det er ikke tilstrækkelige. Svært ved at acceptere negative følelser føler sig f.eks. svage. Prøver at fortrænge eller skjule følelsesmæssige spændinger. Ergo: Svært ved at bede andre om hjælp og regulære følelser konstruktivt.

11 Den selvforstærkende cirkel Kilde: Møhl, 2006

12 Risikoadfærd i samfundsperspektiv Individualisering Valgmuligheder Risiko Kontrol Risikoadfærd Udmattelse Frirum Risikoadfærd Inspireret af Illeris et al., 2009

13 Kropskulturen Standardisering: Den unge, smidige og velformede krop som ideal Fokus på skønhed og sex i medierne Kroppen signalerer værdier, holdninger og tilhørsforhold men også mere konkrete personkarakteristika Kontrol over eget liv implicerer kropskontrol Der er massivt fokus på den sunde krop Body-art f.eks tatoveringer er blevet mainstream Kroppens grænser udforskes og overskrides konstant Kosmetiske operationer er ikke kun forbeholdt Hollywood-stjerner

14 Kroppen er blevet en arena, hvor der tydeligvis udspiller sig kampe

15 Støttemuligheder - hvordan kan vi støtte og rådgive unge som skader sig?

16 Procesorienteret støtte

17 At skabe kontakt En forudsætning for at du kan hjælpe er, at der skabes en tryg relation: Undlad en irettesættende eller normativ stillingtagen. Vis, at det er i orden at tale om selvskade selv om det er svært. Ikke nødvendigvis fokus på selvskaden og sårene. Vis bekymring for, hvordan den unge har det følelsesmæssigt. Vis, at du forstår, at selvskaden har mening. Validering: Udtryk respekt og anerkendelse for den unges følelser. Tilbyd evt. den unge et sprog hvis der er brug for det. Vær tydelig i din kommunikation budskabet må ikke være tvetydigt.

18 Viften Viften er metafor for den grundige afdækning:

19 Afdækning Få et overblik: Hvem kender ellers til den unges problemer? Hvor lang tid har den unge skadet sig selv? Hyppighed? Hvad udløser selvskaden særlige situationer, tanker, følelser? Er der andre tegn på mistrivsel ensomhed, konflikter, nedtrykthed? Hvad er den unges eget bud på en løsning? Hvad kunne hjælpe? Hvad vil den unge have hjælp fra dig til? Hvilke voksne er i den unges netværk? Er den unge motiveret for at søge hjælp?

20 Afdækning (fortsat) Indikationer om sværhedsgrad: Hvad er omfanget af selvskaden: Hvor ofte skader den unge sig? Hvor lang tid har selvskaden fundet sted? Hvor på kroppen skader den unge sig? Vær opmærksom på om selvskaden har en episodisk eller gentagende karakter. I hvor høj grad bruger den unge selvskaden til affektregulering er der tegn på mentaliseringsproblemer? Er der tegn på dissociering f.eks. i form af uvirkelighedsfølelse eller blackouts? Hvilke andre symptomer på mistrivsel har den unge? Selvmordstanker/-adfærd? Svær depressivitet, spiseproblemer, psykotiske symptomer

21 Støtte: Refleksion og forandring Hvordan kommer I videre? Skal der arbejdes med motivationen? Giv den unge pjecer, litteratur m.m. Almengør brug dine erfaringer Sæt refleksioner i gang om selvskadens negative konsekvenser Hvad skal der ske? Kan den unge formulere ønsker og mål? Hvem skal involveres og hvornår? Gør din rolle både som professionel og som menneske tydelig Vær ærlig og skab åbenhed om dine hensigter/ønsker Tilbyd at være den unges støtte/bisidder hvis dette ønskes Skynd dig langsomt

22 Støtte omkring coping 1. Alternativer til selvskade, i forbindelse med krisepunkt Umiddelbar coping 2. Hjælpe med at finde alternativer, i stedet for at nå krisepunktet 3. Hjælp med at reducere effekten af stressorer/ triggers 4. Hjælp med dybereliggende følelsesproblematikker Langsigtet coping

23 Copingkort Når jeg får lyst til at skære mig selv, skal jeg i stedet: Høre musik (Kashmir) Surfe på nettet Lave vejrtrækningsøvelser Ringe til Henriette ( ) Løbe en tur Tage et varmt bad Ringe til PsykiatriFondens Telefonrådgivning (Tlf ) Kontakte Psykiatrisk Skadestue (Tlf )

24 Sekvensanalyse A B C D E

25 Opsummering Selvskade kan repræsentere mange forskellige tilstande men er altid et tegn på mistrivsel og psykiske problemer. Selvskaden er en overlevelsesstrategi og den unge forsøger at håndtere problemerne så godt han/hun kan. Den der skader sig selv har brug for at føle sig set, rummet og forstået. Selvskaderen har brug for støtte i såvel kortsigtede som den langsigtede coping. Alle professionelle har brug for sparring og supervision brug hinanden!

26 Tak for opmærksomheden! Mere information: eller

Relaterede dokumenter

Støtte til psykisk sårbare elever

Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,