Selvskade. Bo Møhl, professor, specialpsykolog i psykiatri cand.mag. & cand.psych. Ålborg Universitet & Psykiatrisk Center København

Transkript

1 Selvskade Bo Møhl, professor, specialpsykolog i psykiatri cand.mag. & cand.psych. Ålborg Universitet & Psykiatrisk Center København SFI DGI byen 2 0kt 2012 Anna Skrabal the cutter, 2011

2 Non-suicidal self-injury (NSSI) the deliberate, self-inflicted destruction of body tissue without suicidal intent and for purposes not socially sanctioned (ISSS, 2007). self-injurious behavior, non-suicidal self-directed violence, self-harm, deliberate self-harm self-mutilation

3 Forskellige typer direkte selvskade Cutting Pille i sår/syre Slag mod sig selv/kradse Brænding f. eks. med cigaret, lighter Bide sig selv Sy i sig selv Skin-picking Sluge genstande (f. eks. glasskår, hårnåle) Frakturer, operationer, åreladning Hoveddunken Trække hår ud (trikotillomani) Indtagelse af overdosis fx paracetamol

4 Selvskade blandt gymnasieelever 7 gymnasier i Storkøbenavn (2010) N = 2864 response rate 53% (41%-62%) 1123 males (39, 2%) 1741 females (60, 8%) Spørgeskema & interviews Møhl B, Skandsen A The Prevalence and Distribution of Self-harm Among Danish highschool students. Personality and Mental Health 6, Møhl B, La Cour P, Skandsen A. Non-Suicidal Self-Injury and Indirect Self-Harm Among Danish High School Students. Child and Adolescent Psychiatry & Mental Health (in press)

5

6 Lifetime prevalence Have you ever in your life deliberately harmed yourself (for example cut, burned, scratched or hit yourself) without having the intention or trying to kill yourself? Yes: 21.5% Women 22.3% Men 18.9% Møhl & Skandsen, 2012

7 Prevalence within the last year Have you deliberately harmed yourself within the last year? Yes: 16.2% Women 15.9% Men 16.6% Møhl & Skandsen, 2012

8

9

10 direct self-harm methods within the group that harmed themselves Female Men Overall Cutting 62,3% 25,2% 50,0% Burnt oneself 12,3% 31,2% 19,3% Scratching 48,3% 31,2% 42,5 % Hit oneself 38,8% 63,8% 47,0% Other 28,2% 7,6% 14,4% (N= 646) p <.001 Møhl, La Cour & Skandsen, in press

11 Indirect self-harming behaviour in the full sample Female Male Overall Eating disorder 25,2% 6,5% 20, 4% Alcohol blackout 36,5% 43,0% 38,6% Drug abuse 6,0% 12,5% 10,1 % N=2864 Møhl, La Cour & Skandsen, in press

12 Gender specific correlations between direct and indirect self-harm Females Indirect type N Direct type N Indirect type N Direct type N Correlation = 0.200, p <.001 Males Indirect type N Direct type N Correlation = 0.442, p <.001 Møhl, La Cour & Skandsen, in press

13 Opsamling af undersøgelsens foreløbige resultater Der er omkring 4-5 elever i hver klasse, som på et tidspunkt i deres liv med vilje har skadet sig selv direkte 16% har gjort det indenfor det seneste år De drenge, der skader sig selv, gør det hyppigere og er mere vedholdende end pigerne Pigerne skærer sig, og drengene slår sig selv Selvskade blandt piger aftager gennem årene Lidt flere drenge end piger har haft alkohol blackout og prøvet stoffer, mens flere piger beretter om spiseforstyrrelser Stærk positiv sammenhæng mellem direkte og indirekte selvskade specielt hos drengene

14 selvskadende adfærd er et nonspecifikt symptom De nye cuttere: Langt de fleste unge, der skærer sig, har haft en helt almindelig opvækst, men stiller store krav til sig selv, føler let skam og utilstrækkelighed (basalt lavt selvværd) Traditionelle cuttere: En gruppe unge, der skærer sig og har anden selvdestruktiv adfærd, har haft opvækst præget af svære problemer - skilsmisse, vold, tab af forældre, sexuelt misbrug, sygdom - konflikter i forhold til jævnaldrende/sociale problemer - spiseforstyrrelser - misbrug af alkohol, stoffer - impulsforstyrrelser

15 Motiver til direkte selvskade (NSSI) affektregulering 50,6% selvstraf 29,2% at mærke sig selv 12,9% for at få et kick (lyst) 12,6% Andre grunde 28,3% kontrol dæmpe indre tomhedsfølelser påvirke forholdet til andre N = 646 Møhl & Skandsen, in press

16 Effekt af selvskadende adfærd Følelse Før Efter Forskel Effektstørrelse r Vrede mod andre 0,54 0,14 0,40* 0,63 Vrede mod dig selv 0,77 0,67 0,10 0,21 Frygt 0,51 0,28 0,24* 0,43 Tomhed 0,71 0,53 0,19 0,25 Spænding 0,20 0,08 0,12* 0,34 Indre smerte 0,94 0,42 0,53* 0,72 Ensomhed 0,83 0,53 0,30* 0,49 Nydelse 0,06 0,25-0,19* 0,45 Lettelse 0,23 0,72-0,49* 0,63 Tristhed 0,80 0,58 0,22* 0,36 Skam 0,51 0,64-0,12 0,21 * p < 0.05 N = 40 Møhl & Rubæk, in press

17 selvskade Selvskade = selvmedicinering

18 Møhl, 2006

19 behandling Blandt alle svært forstyrrede patienter, så er selvskadere dem, der er sværest at forstå og behandle. Klinikeren, der behandler patienter, der skader sig selv, sidder ofte med en blandet følelse af hjælpeløshed, forfærdelse, skyld, raseri, svigt, væmmelse og utilstrækkelighedsfølelser. Frances 1987

20 Behandling af selvskade Psykoterapeutisk: - Mentaliserings Baseret Terapi (Bateman & Fonagy, 2004) - Dialektisk Behavioral Therapy (Linehavn, 1993) Individuel terapi Færdighedstræning i gruppe koncentrations- og opmærksomhedsfærdigheder hold-ud-færdigheder relationsfærdigheder færdigheder i følelsesregulering Farmakologisk - Opioidreceptor antagonister (fx naltrexon) - SSRI - Atypiske antipsykotika (fx risperidon, clozapin) Møhl & Schack, 2012

21 ingredienser i psykoterapeutisk behandling af NSSI struktur kædeanalyse validering

22 Kædeanalyse / funktionel analyse Sårbarhed Primært mål (PROBLEM ADFÆRD) Udløsende hændelse Forstærkende konsekvens Led i kæden (Sekvenser af T- F- A)

23 tak for jeres opmærksomhed! Kontakt: