Global udflytning erstatter danske virksomheders eksport

Transkript

1 Global udflytning erstatter danske virksomheders eksport I stedet for at producere til eksport i Danmark ekspanderer erhvervslivet stærkt gennem nye internationale datterselskaber - En række af de største danske koncerner har øget produktionen i udlandet mere end dobbelt så meget som i Danmark, viser nye beregninger - Sophus Berendsen, ISS og Superfos øverst på top ti-listen over opkøbere af udenlandske virksomheder - Udviklingen er usynlig i de eksporttal, der i denne tid bekymrer erhvervsfolk og politikere Mens dansk erhvervsliv i denne uge holder krisemøde med regeringen om den faldende eksport, ekspanderer en række af Danmarks største koncerner mere end nogensinde på de internationale afsætningsmarkeder. Udviklingen fremgår bare ikke af eksport-statistikken, fordi den finder sted via internationale datterselskaber. Fra 1994 til 1997 har Danfoss, Superfos og Chr. Hansen således øget produktionen i deres udenlandske selskaber mere end dobbelt så meget som den produktion i Danmark, der går til både eksport og hjemmemarked. Samtidig har de ansat seks gange så mange medarbejdere i udlandet som i Danmark. Ifølge nye beregninger, som de tre koncerner har foretaget for Mandag Morgen, er deres produktion uden for Danmark steget med 5,4 milliarder kr. i perioden, mens produktionen i Danmark kun er steget med 2,2 milliarder kr. Samtidig er beskæftigelsen i udlandet steget med 5.874, mens antallet af medarbejdere i Danmark er steget med 934. I Carlsberg, Danisco og FLS oplyses det, at situationen er nogenlunde den samme, selvom der ikke kan sættes konkrete tal på den forholdsvis komplicerede opgørelse. Men tendensen viser, at de skuffende eksport-tal, som er udgangspunktet for regeringens nye udredningsudvalg, efterhånden siger en meget begrænset del af sandheden om dansk erhvervslivs succes på de internationale markeder. Tabel 1: Sophus Berendsen og ISS topper listen over de virksomheder, som har opkøbt flest virksomheder de sidste fem år. Udgangspunktet for opgørelsen er en ny Hvilke virksomheder? top ti-liste, som Mandag Morgen har udarbejdet, over de danske virksomheder, Top ti over opkøb i udlandet Virksomhed Antal opkøb som de sidste fem år har opkøbt aktiemajoriteten i en udenlandsk virksomhed. Se Sophus Berendsen 72 tabel 1. ISS 51 Opkøbene er én af vejene til at erstatte den direkte eksport fra Danmark Superfos 29 FLS 29 med produktion, salg og forskning i udenlandske datterselskaber. Men globaliserin- Danfoss 17 Danisco 15 gen kan også ske ved at etablere helt nye selskaber, udvide produktionen i allerede APM Gruppen 14 eksisterende udenlandske datterselskaber Chr. Hansen 12 eller indgå i joint ventures med strategiske Falck 11 partnere. J. Lauritzen 11 Resultatet er det samme: En fundamental ændring af danske virksomhe- ders internationale profil og strategi, som tog fart i midten af 80 erne, men som først her i slutningen af 90 erne slår igennem med fuld kraft. Rent statistisk er globaliseringen langt dårligere belyst end eksportudviklingen. Men de få analyser, der eksisterer på området, peger entydigt i retning af, at der er tale om en meget markant udvikling. Beskæftigelsen i danske industrivirksomheders udenlandske datterselskaber steg med 75 pct. fra 1990 til 1996, mens niveauet var nogenlunde uændret i Danmark, viser en undersøgelse fra Handelshøjskolen i København og Dansk Industri fra sidste efterår. Tidligere har en analyse udarbejdet af Mandag Morgen og Danmarks Statistik vist, at godt 30 pct. af de danske virksomheder havde placeret sig i udlandet med produktion, salg eller joint ventureselskaber i 1996 imod kun 4 pct. ti år tidligere. Analysen forudser en fordobling af udflytningen til næste år, i år Kortlægning af 544 virksomhedskøb i udlandet For at finde frem til de virksomheder, som ekspanderer stærkest på de globale markeder, mens Industriens Udviklingsgruppe diskuterer de skuffende eksporttal, har Mandag Morgen kortlagt danske virksomheders opkøb af udenlandske virksomheder fra Opgørelsen bygger på den mest autoritative kilde på området, nemlig revisionsfirmaet KPMGs Nr februar

2 Tabel 2: Servicevirksomhederne står for den største procentvise andel af opkøbene. Tabel 3: Opkøbene foregår mest i de lande, vi i forvejen eksporterer til. Hvilke brancher? Udenlandske opkøb , brancher Branche Andel i pct. Engroshandel 7,4 Service 22,5 Transport 5,3 Entreprenør m.v. 5,8 Finans 4,9 Maskinindustri m.v 16,9 Tekstil, beklædning m.v. 2,0 Elektronik m.v. 8,6 Fødevarer m.v. 7,8 Kemi, pharmaceutisk 7,3 Andre brancher 11,3 I alt 100 Hvilke lande? Udenlandske opkøb efter lande Land Andel i pct. Sverige 20,1 Norge 10 Finland 6,2 USA 11,4 Storbritannien 11,2 Tyskland 9,8 Frankrig 5,6 Østeuropa og Baltikum 6,1 Fjernøsten 1,6 Øvrige Europa 11,4 Øvrige verden 6,5 I alt 100 internationale Dealwatch. Da virksomhederne som oftest ikke offentliggør hverken størrelse eller værdi på de virksomheder, de opkøber, bygger opgørelsen udelukkende på antallet af opkøb. Det viser noget om aktivitetsniveauet, men ikke det samlede volumen. Hovedresultaterne er:! Top ti-listen: Sophus Berendsen og ISS er topscorerne med henholdsvis 72 og 51 opkøb af udenlandske virksomheder, hvor mere end 51 pct. af aktierne skiftede ejer. Sophus Berendsen har købt nogle selskaber til industridivisionerne. Men ellers er der tale om køb af serviceselskaber rundt om i verden i brancher, hvor det er nødvendigt at være til stede, og hvor eksport derfor ikke er noget alternativ. Det samme gælder en stor del af de opkøb, som nummer tre på listen, Superfos, har foretaget i asfaltbranchen i USA. Herudover er det Danfoss, Danisco, APM Gruppen, Chr. Hansen, Falck og J. Lauritzen, der står for de fleste opkøb.! Koncentration: Danmarks 300 førende virksomheder - de største og de børsnoterede, som indgår i gruppen Mandag Morgen står for 85 pct. af opkøbene. Virksomhederne på top ti-listen tegner sig for godt halvdelen af det samlede opkøb.! Brancher: Sophus Berendsen, ISS og Falck har alene købt omkring hver fjerde af de udenlandske virksomheder. De store danske servicevirksomheder er særdeles globalt orienteret og står for 22,5 pct. af de samlede opkøb. De 7,4 pct. af de overtagne selskaber, som karakteriseres som engroshandelsvirksomheder, er typisk udenlandske salgsselskaber. Se tabel 2.! Markeder: Danske virksomheder har købt mest op i Sverige, hvor 20 pct. af det samlede antal stammer fra. Generelt er hovedparten af opkøbene rettet imod de nære markeder, hvor danske virksomheder også eksporterer mest til. Se tabel 3. Tallene viser også, at der er en bevægelse over imod Fjernøsten, de baltiske lande og især de østeuropæiske lande. Men når det som her drejer sig om opkøb af majoritetsandele, er bevægelsen meget langsom.! Globaliserings-balancen: Antallet af danske virksomheders opkøb i udlandet har i de senere år været svingende, men uden en tydelig opadgående eller nedadgående trend. Derimod har der været konstant underskud på globaliserings-balancen, således at danske virksomheder har købt flere virksomheder i andre lande, end udlandet har købt i Danmark. Se tabel 4. 2 Nr februar 1999

3 Turbo på Danfoss aktiviteter Den aktuelle diskussion om danske virksomheders tab af eksportandele blev startet af Jørgen Mads Clausen, administrerende direktør for Danfoss - en af de danske koncerner, der har mest fart på på de internationale markeder. En målbevidst globaliseringsstrategi har ført til overtagelse af aktiemajoriteten i 17 udenlandske virksomheder i perioden Regnskabstallene for sidste år er endnu ikke færdige. Men ifølge Vagn Hesselager, Danfoss, er produktionen i Danmark steget med 1,5 milliarder kr. eller 32 pct., mens den er steget med 2,5 milliarder kr. eller 49 pct. i udlandet. Han understreger som de øvrige virksomheder i opgørelsen, at der kan være en vis usikkerhed omkring tallene. Men det samme billede kommer frem, når det gælder udviklingen i beskæftigelsen. Globaliseringen har ført til, at Danfoss sidste år passerede en milepæl, så der nu er ansat flere i udlandet end i Danmark. Tabel 4: Danmark har igennem flere år haft underskud på opkøbsbalancen. Opkøbs-balancen År Opkøb over grænserne , antal Danske opkøb i udlandet Udenlandske opkøb i Danmark Kilde: KPMG Dealwatch / Mandag Morgen. I perioden 1994 til 1997 blev der ansat 2 pct. flere danskere, mens antallet af udenlandske medarbejdere steg med 53 pct. Og den udvikling vil fortsætte: Der er ingen tvivl om, at også i de kommende år vil ekspansionen blive større i udenlandske datterselskaber end i Danmark, siger Vagn Hesselager. Men indtil videre er det lykkedes at ekspandere både ude og hjemme. Globaliseringen har ikke har erstattet eksporten i Danfoss, fordi en betydelig del af de udenlandske datterselskaber er salgsselskaber, som også sælger produkter fabrikeret på koncernens fabrikker i Danmark. Hovedformålet er at komme tættere på vores markeder. I Polen og Kina ligger det f.eks. i luften, at man helst skal producere og skabe beskæftigelse i det lokale område for at komme ind, siger Vagn Hesselager. For Danfoss er dét vigtigere end de omkostningsbesparelser, der også kan være et af formålene ved at flytte ud. Carlsbergs internationale aktiviteter steget med 12 milliarder Superfos har først og fremmest købt udenlandske virksomheder op for at udvikle nye forretningsområder for den pose penge, koncernen stod med efter salg af grovvaredivisionen i Siden har Superfos bl.a. udviklet sig til at blive den femtestørste asfaltproducent i USA. Også i den nye strategi, som blev lagt frem i forbindelse med en nedjustering af regnskabsresultatet i november sidste år, har ledelsen fortsat ambitioner om at blande sig i strukturrationaliseringen på asfaltmarkedet i USA, den europæiske emballageindustri og den europæiske aerosol-industri. Ifølge koncernens egne opgørelser er antallet af opkøbte selskaber 17 større, end det fremgår af KPMGs registreringer. I perioden er omsætningen i Danmark, som for Superfos vedkommende stort set svarer til produktionen, steget med knap 30 pct. eller knap en halv milliard kr., mens aktiviteterne i udlandet er steget med 75 pct. eller godt 2 milliarder kr. Antallet af medarbejdere i Danmark er steget med knap 300, men i udlandet er medarbejderantallet steget med I Chr. Hansen er produktionen i Danmark steget med 46 pct. mens den er steget med 56 pct. uden for landets grænser. Det skyldes bl.a. køb af 12 virksomheder og store investeringer - bl.a. i forskning - i andre lande. Antallet af medarbejdere i udlandet er steget med 733, mens det er steget med 463 i Danmark. Uden for top ti-listen befinder Carlsberg sig med kun seks opkøb af majoritetsaktieposter. Men virksomhederne er store. Og samtidig har bryggerikoncernen udvidet aktiviteten i de allerede eksisterende selskaber samt knyttet andre tættere til, så de tæller mere i regnskabet. Resultatet er, at mens produktionen af drikkevarer i Danmark er faldet med en halv milliard kr. fra 1993/94 til 1997/98, er produktionen i udlandet steget med ikke mindre end 12 milliarder kr. eller 136 pct. Nr februar

4 De tilgængelige tal skelner ikke mellem, hvordan produktionen i Carlsbergs andre virksomheder, herunder Royal Scandinavia og Tivoli, er delt op. Tøjfabrikanterne InWear og Carli Gry står for en helt anden form for globalisering, som gør, at de heller ikke står på top ti-listen over virksomhedsopkøb, til trods for at de ekspanderer særdeles kraftigt på de internationale afsætningsmarkeder. Carli Gry har slet ingen produktionsselskaber selv, men får syet alt i Asien, Sydeuropa og det tidligere Østeuropa. De sidste fem år er omsætningen og dermed produktionen uden for Danmark steget med 50 pct. fra 611 millioner kr. til 914 millioner kr. InWear får kun 9 pct. af den samlede produktion syet i Danmark. Resten er lagt ud til underleverandører, specielt i Hongkong og Portugal. Koncernens omsætning er steget fra 1 til 1,6 milliarder kr. i de sidste fem år. Men trods de to tøjfabrikanters stærke internationale succes regnes hovedparten ikke med i eksportstatistikken. Globaliseringens anatomi Et af globaliseringens kerneelementer består i, at virksomheden opdeler sin værdikæde og placerer denne forskellige steder på verdenskortet, afhængigt af hvor man bedst kan optimere virksomhedens konkurrenceevne. Her har informationsteknologien, de generelle handelsog kapitalliberaliseringer og åbningen af nye markeder givet helt nye muligheder. Globaliseringen er dog endnu meget lidt udforsket. Her følger nogle af de vigtigste konklusioner ud over ovenstående, som kan slås fast ud fra de få foreliggende analyser. Det gælder først og fremmest Mandag Morgens Strategi 2000 og DIs Danske virksomheders etableringer i udlandet.! Omfang: 29 pct. af produktionsvirksomhederne og 45 pct. af servicevirksomhederne kan karakterisiseres som globalt fungerende, ikke som egentlige eksportvirksomheder. Det vil sige, at de enten placerer sig i udlandet med salgsselskaber eller ved egentlig produktion eller joint ventures med udenlandske virksomheder. De globale virksomheder står for 77 pct. af dansk erhvervslivs omsætning i udlandet.! Størrelse: Globaliseringstendensen findes hos virksomheder i alle størrelser. De største er dog mest aktive. Som følge af de mange nyetableringer er de nye udenlandske datterselskaber gennemgående små og har få medarbejdere. En tredjedel har under 10 ansattte.! Globaliserings-form: Danske virksomheder globaliserer først og fremmest gennem nyetablering frem for at opkøbe eksisterende virksomheder. Andelen af opkøb er dog stærkt stigende, fordi virksomhederne i stigende grad vælger at etablere produktion og forskning i udlandet. Tæt ved samtlige udenlandske etableringer har afsætningsaktiviteter, mens kun henholdsvis 40 og 20 pct. har produktion og forskning. Danske datterselskaber i udlandet er næsten udelukkende helejede - det gælder mere end 90 pct. Der er kun i meget begrænset grad tale om joint ventures.! Beskæftigelse i Danmark: De små og mellemstore virksomheder forventer, at deres globalisering også vil føre til stigende beskæftigelse i Danmark, fordi der især er tale om etablering af salgsselskaber. De største danske virksomheder, som også flytter en større del af produktionen uden for landets grænser, forudser, at det ikke kan undgå at ramme beskæftigelsen i Danmark.! Motiv: Det vigtigste motiv bag globaliseringen er at komme tættere på afsætningsmarkederne og udvikle virksomhedens kompetencer. Derimod har det hidtil kun været de færreste, der lægger vægt på at flytte til områder med lave omkostninger. Det ventes dog, at det element kommer til at spille en større rolle i de kommende år, hvor udflytningen i højere grad vil ske til lavtlønsområder.! Barrierer: De fleste virksomheder peger på, at manglende ledelseskompetence og kvalificerede medarbejdere er den største barriere for globaliseringen. Sammenfattende er der ingen tvivl om, at globaliseringen på længere sigt vil erstatte en del af den traditionelle eksport. Det er mere usikkert, om udflytningen af produktion, salg og 4 Nr februar 1999

5 måske forskning også kan bruges som forklaring på de faldende eksportmarkedsandele i de senere år. Det afhænger bl.a. af, om dansk erhvervsliv globaliserer mere end konkurrenterne i resten af verden. Men det kan konstateres, at de fleste OECD-lande har tabt markedsandele på deres traditionelle eksportmarkeder i de senere år. Det er blandt andet sket som følge af en anden globaliseringseffekt, nemlig at især en række asiatiske lande er begyndt at blande sig i konkurrencen. Når der er flere til at dele kagen, bliver der helt automatisk mindre til hver. Den større integration af verdensøkonomien har betydet, at otte hurtigt voksende asiatiske landes andel af verdens samlede eksport er steget fra 13 pct. i 1985 til 23 pct. i I samme periode er EU-landenes andel af verdens samlede eksport faldet fra 23 til 19 pct. Men til gengæld for det mistede terræn på de traditionelle markeder åbner globaliseringen op for, at dansk ehvervsliv kan vinde frem på helt nye markeder. Nr februar