logo 4-farve børn og fællesskaber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "logo 4-farve børn og fællesskaber"

Transkript

1 logo 4-farve MAGASiNET FOR BøRN OG BøRNEFAMiLiER NR. 24 / 10. årgang, JUNi 2010 børn og fællesskaber

2 logo 4-farve 2 Børn i Ballerup / juni 2010 MAGASiNET FOR BøRN OG BøRNEFAMiLiER NR. 24 / 10. årgang, JUNi 2010 Børn og Fællesskaber Udgives af Ballerup Kommune 10. årgang. Oplag Distribueres til børnefamilier gennem skoler og daginstitutioner. Fås desuden på bibliotekerne. Udkommer 3 gange årligt. Redaktion: Det Børnepolitiske Udvalg ved Ena Juhl, Annette Wolgenhagen Godt, Susanne Holst, Annegitte Hjort, Erik Møller, Karin Olsen, Charlotte Damsbo og Rasmus Lindharth Artikler og andre bidrag sendes via senest den 15. i måneden før bladet udkommer. Kontakt: Kommunikation Ballerup Rådhus Hold-an Vej 7, 2750 Ballerup Telefon: Foto: Mikal Schlosser, Frank B. Schmidt og Keld Nørgaard Layout: Katja Bjarnov Lage Tryk: K. Larsen & Søn A/S Læs også Børn i Ballerup på Ballerup.dk Find samtlige numre et enkelt klik fra forsiden leder Temaet for dette Børn i Ballerup er børn og fællesskaber, børns fællesskaber i familien, i skolen og i fritiden. Børn lever deres liv sammen med andre børn. I børns hverdagsliv på tværs af familie, skole og institution er samværet med de øvrige børn meget væsentligt. Samspillet mellem børn har betydning for hvert enkelte barns mulighed for at være med, for sammen med kammeraterne at skabe sammenhæng i livet og for at lære noget. I denne udgave af bladet kan du læse mere om hvordan Ballerup Kommune arbejder med at holde fokus på fællesskaber. På Fregatten i Måløv tager de større børn medejerskab på modtagelsen af de mindre, så de små får en god start. På s. 4 er der en temaartikel af de pædagogiske konsulenter Susanne Holst Larsen og Erik Sassersen Møller som fortæller om, hvor vigtig fællesskaber er for børn og hvor ondt det kan gøre at være udenfor. Artiklen indeholder også overvejelser om, hvordan vi voksne kan hjælpe med at inkludere børn. Der er spændende læsning om Rosenlundskolens storebrorordning på s. 7 og om Lundebjergskolens læsemakker-projekt på s. 10. Der er desværre ingen Fuglerede børnenes eget blad - i denne udgave af Børn i Ballerup, men der er masser af anden inspiration. På bagsiden er der gode ideer til sjov i sommerferien, så ingen hverken store eller små børn - behøver at kede sig. God sommer! Hvordan kan man holde fokus på børnenes fællesskaber, når en gruppe børn rykker ovenpå til de større børn? I Fregatten tager de større børn medejerskab på modtagelsen af de mindre. TEMA af Erik Sassersen Møller Børn i Ballerup har besøgt Distriktsinstitutionen Østerhøj, afd. Fregatten, hvor man arbejder med fællesskaber på en lang række måder: Brobygning, fællesskaber på tværs af afdelinger samt overgange i barnets liv er nogle af dem. For nylig holdt en gruppe børn skiftedag fra 0-2 års grupperne på nedre dæk (nedre dæk er stueetagen Fregattens betegnelser stammer fra havet/skibe) til en ny børnehavegruppe på øvre dæk. En overgang fyldt med ritualer og børns medansvar for fællesskabet. Store børn tager ansvar for små Efter et tre uger langt temaforløb for de nye og gamle børnehavebørn

3 juni 2010 / Børn i Ballerup 3 Pingviner på øvre dæk oprandt dagen, hvor Pingvinerne - den nye gruppe børnehavebørn - tog deres lille net med skiftetøj i hånden og fulgtes ad op ad trappen, hvor øvre dæks børn tog imod dem med sang, parate til at inkludere dem i bestående fællesskaber og sammen etablere nye. - De voksne skaber rammerne, men børnene laver selv en stor del af arbejdet, fortæller pædagogisk leder i Fregatten, Else Randrup. - Vi skaber strukturer, hvor for eksempel de voksne fra vuggestuegruppen følger med børnene til børnehavegruppen, men det er ikke de voksne, der er i centrum ved overgangen, siger Else Randrup. Fregatten søger på denne måde at give børnene en central rolle i overgangen fra én gruppe til en anden. En rolle, der både hjælper de nye børn til at blive inkluderet i fællesskabet og støtter børnene i at udvikle deres ansvarsfølelse for hinanden. Voksenfællesskabets betydning Lige som børnene ikke kan klare sig uden deres betydende voksne, kan heller ikke børns fællesskaber stå alene. Gode børnefællesskaber næres og vokser, hvor der også er gode voksenfællesskaber. Else Randrup fortæller: - Vi kan ikke skabe gode børnefællesskaber uden at vise børnene gode voksenfællesskaber. De voksne bliver på den måde rollemodeller for børnenes udvikling af fællesskaber, men vi er opmærksomme på, at børnene selv er de bedste til at skabe og vedligeholde deres egne fællesskaber. Fællesskabet defineres af børn Den vigtigste opgave for øvre dæks modtagende børn er at udvise imøde kommenhed og vise vej for de nye. De voksne har en god forventning til børnene: At de tager godt imod de nye, men der er ikke en præcist beskrevet forventning om, på hvilken måde de gør det. - Vi ser de store børn tage imod med åbenhed og tydelig ansvarsfølelse for at hjælpe de mindre til at blive en del af fællesskaberne på øvre dæk. Og netop det, at børnene selv skal formidle til deres nye kammerater på en måde, der er rigtig for dem, giver dem en betydningsfuld rolle i fællesskabet siger Else Randrup. Fregatten oplever, at også de børn, som selv kan være i vanskeligheder i fællesskabet, tager stort ansvar i modtagelsen af de nye. Det at give børnenes rolle betydning giver dem endnu en mulighed for at være med til at definere deres egne fællesskaber. Pingvinerne er nu vel ankommet til øvre dæk. De kun ét år ældre børn er i fuld gang med at etablere fællesskaber med dem, fortælle dem hvad der er godt eller mindre godt at gøre i fællesskabet og finde nye muligheder sammen med dem.

4 4 Børn i Ballerup / juni 2010 Hvorfor være del af fællesskaber? Hvis man tager barnets perspektiv, er det helt afgørende for det at være del af ét eller flere fællesskaber: Hvem er mine venner, og hvor hører jeg til? Børn er ganske enkelt optaget af hinanden før alt andet. TEMA Af Susanne Holst Larsen og Erik Sassersen Møller Mennesket er en social skabning. Uden kontakt bliver vi syge, og i værste fald dør vi. Allerede som spæd er barnets udvikling afhængig af tæt kontakt til de mennesker, det er omgivet af. Barnet spejler sig i andre, er optaget af andres reaktioner og udvikler egen personlighed og identitet i samvær med andre børn og betydende voksne. Familien er dér, hvor barnet får de første erfaringer med fællesskaber. Isolation og udelukkelse fra fællesskabet udgør en ganske væsentlig trussel for det enkelte menneske - og for det enkelte barn. At stille sig selv spørgsmålet Hvem er jeg? vil ikke give mening uden at fortsætte spørgsmålet med i forhold til jer?. Fællesskabets betydning Ethvert barn har ret til at være deltager i udviklende og forpligtende fællesskaber. Udviklende for alle deltagerne og forpligtende i forhold til medansvar for hinanden. Vi har som voksne opgaven at sikre barnet opfyldelse af denne ret. Fællesskabet handler om liv og udvikling i samspil med andre om at føle sig velkommen og betydningsfuld. Det helt grundlæggende selvværd - den dybe, indre følelse af at hvile i sig selv og have en værdi som den, man er - kan kun etableres i fællesskaber med andre. Vores samfunds bærende værdigrundlag er, at alle skal kunne deltage i samfundets fællesskaber på lige fod med andre, og at særlige behov ikke i sig selv skal betragtes som et problem for den enkelte. Samfundet skal indrettes, så alle har mulighed for at deltage på lige fod med andre.

5 juni 2010 / Børn i Ballerup 5 Fællesskaber Der findes mange typer fællesskaber: Forældre, søskende, venner, kammerater, pædagoger, lærere Og mange rammer for fællesskaber: Daginstitutionen, skolen, BFOen, fritids/sportsklubben, mobilen, Msn, Arto Hvem skaber fællesskaber? Nogle fællesskaber skabes af andre end fællesskabets deltagere, andre skabes af deltagerne selv. Men selv om vi voksne skaber et formelt fællesskab på rød stue i institutionen eller i 2.a på skolen, så etablerer børnene sig selv i mere uformelle fællesskaber. Det er vores opgave som barnets betydende voksne at understøtte disse fællesskaber, så hvert enkelt barn i fællesskabet trives og udvikles personligt og socialt. Man kan sige, at barnet yder sit bidrag til og påvirker fællesskabet. Og at fællesskabet yder sit bidrag til og påvirker barnet. Det er en vekselvirkning, som aldrig holder op. En vekselvirkning, som vi som voksne skal støtte. Eksklusion eller inklusion? I den pædagogiske praksis har man i mange år i bedste mening ekskluderet børn, der var i vanskeligheder i deres lokale fællesskaber (hjem, institution, skole osv.). Vi lokaliserede vanskelighederne hos barnet og sagde, at barnet havde vanskeligheder. Derefter gav vi barnet hjælp, ofte uden Inklusion Inklusion er det modsatte af eksklusion og betyder at medregne. Inklusion som pædagogisk begreb handler om at sikre alle børn plads i udviklende og forpligtende fællesskaber. Målet er at inkludere flest. for dets daglige fællesskab. Men vi risikerede, at mens vi hjalp barnet med noget ekstra, gik det glip af noget, måske det vigtigste: Det nære fællesskab med de andre børn i nærmiljøet. Vi arbejdede med barnet, der var faldet ud af fællesskabet, men måske ikke med det, barnet var faldet ud af. Den praksis har vi ønsket at ændre i Ballerup Kommune. Vær nysgerrig Hvilke fællesskaber er dit barn del af? Og hvilke(t) er de(t) vigtigste? Er barnet del af mange fællesskaber eller af få? Er det dybe og nære fællesskaber eller mere overfladiske? Og hvad er bedst? Udviklingsprogrammet Ballerup Kommune har i perioden gennemført et omfattende udviklingsprogram Et godt børneliv et fælles ansvar. Formålet er at sikre alle børn deltagelse i udviklende og forpligtende fællesskaber. Svaret er, at det hele er bedst. Børn er forskellige. Nogle trives med meget få og dybe fællesskaber. Andre udvikler sig bedst som deltager i mange, knapt så intense fællesskaber. Det kan være godt at skelne mellem skole-/ institutionskammerater (som ofte ikke er barnets egne valg) og den eller de venner, dit barn selv vælger (nogle gange uden for skole og institution). Det bedste, du kan gøre, er at se på dit barn. Spørg det. Vær nysgerrig på, hvilke fællesskaber barnet er del af. Og hvilken betydning de enkelte har. Måske får du øje på fællesskaber, du ikke vidste, dit barn er del af. Eller du bliver udfordret på, at barnet er del af fællesskaber, som du ikke sætter pris på. Er du ufrivilligt med til at skubbe nogen væk fra fællesskabet ved den måde, du f.eks. taler på? Opfordrer du dit barn til at inddrage andre i fællesskabet? Læs 5 bøger i din sommerferie og få en bog i præmie. Sommerbogen For alle fra 6 15 år. Fra 23. juni til 18. august. Hent en folder på børnebiblioteket i Ballerup, Måløv eller Skovlunde.

6 6 Børn i Ballerup / juni 2010 TEMA AF CHARLOTTE DAMSBO, KOMMUNIKATION Alle har ret I indskolingen på Rosenlundskolen i Skovlunde har man fundet sin egen unikke måde at tilgodese de børn, som har det svært med venner. De kan komme i Storebror-ordning eller Storesøster-ordning. til et fedt frikvarter Mange børn har problemer med skolen. Ikke nødvendigvis med det faglige, men med frikvartererne. De har ikke nogen at være sammen med, og et elendigt frikvarter giver store dønninger resten af dagen. For fem år siden fik pædagog Susanne Harlev fra BFO Rosenlund en god ide. Som en udløber af Et godt børneliv og Pædagogerne ind i Skolen tog hun initiativ til en Storebror-ordning på Rosenlundskolen. Det går i al sin enkelthed ud på, at udvalgte børn fra indskolingen i Roden får lov til at lege med udvalgte elever fra Stænglen i det store frikvarter i alt fire dage om ugen. - Der var flere elever, som trængte til at have et ordentligt frikvarter, derfor fandt vi på at sætte dem sammen med nogle elever fra de større klasser. Det var en succes allerede fra starten, fortæller Susanne Harlev. Grundideen er, at give børnene et mere trygt miljø, hvor de lærer dialog og at håndtere konflikter. De lærer at være på forkant med tingene, og at danne nye fællesskaber. Storebrorordningen er ikke kun henvendt til drenge, men aktiviteterne er mere fysiske, og hjælperne har indtil nu kun været drenge fra de større klasser. Som modstykke eksisterer storesøsterordningen, hvor aktiviteterne er af den mere stille slags. Men begge ordninger udvikler sig hele tiden. Pædagoger i skolen - Pædagogerne i BFO Rosenlund kører det i samarbejde med lærerne i Roden, og det fungerer rigtig godt. Sammen finder vi nogle elever, som har et behov, og det er også i samarbejde, at vi udvælger storebrødrene og søstrene, fortæller pædagog Rene Herand. - Det er ikke nødvendigvis dengsebørn, vi har som storebrødre. Vi har et mix, og det er med til at skabe gevinst på begge sider. De yngste elever lærer at tackle deres hverdag bedre og nogle af de store finder ud af, at man sagtens kan have noget at byde ind med, selv om man ikke er bogligt stærk, siger Rene Herand. Blandt de aktiviteter, der har været sat i gang, var et kursus i slåskultur. Formålet var at vende nogle negative tendenser til noget positivt. Her var pædagogerne på et kursus først for at kunne lære fra sig. - Det handlede om, at få børnene til at respektere hinanden. De skulle have mere fokus på at dyste end på at slås, og de skulle lære at aflæse hinandens kropssprog. Det var noget de kunne tage med sig ud i deres dagligdag og var en meget vigtig lektie, fortæller Rene Herand. Kontrakt og diplomer Til daglig er det storebrødrene og -søstrene, der kører showet under opsyn af en pædagog fra hver afdeling i BFOen, og de har et stort ansvar. Derfor bliver der oprettet en kontrakt, hvor de skriver under på, at de gerne vil tage ansvar for at aktiviteterne i hallen bliver sat i gang, at de kan fungere som ordstyrer, optræde som konfliktløser og være nogle gode omsorgspersoner. Susanne Harlev er slet ikke i tvivl om, at det er et projekt, hvor der kun er vindere. - Vi har børn her på skolen med et stort behov for kontakt, og dem kan vi hjælpe på denne måde. Vores hjælpere får snuset til rollen som pædagog og opdager, at der er andre, som kan bruge deres kompetencer. Lærerne har langt færre konflikter i klasserne, og børnene som deltager i ordningen er glade, når det er deres dag, siger hun.

7 Foto: Mikal Schlosser Man skal helst starte tidligt Børn i Ballerup har talt med Freja Frisell fra 3. klasse på Rosenlundskolen. Hun er en af de piger, som går i storebrorordningen. - Jeg kom ind i ordningen fordi Susanne opdagede, at jeg altid så meget trist ud. Derfor fik hun mig med. Det er jeg rigtig glad for i dag. Jeg har været med siden starten af skoleåret i 3.klasse. Jeg kan bedst lide storebror-ordningen, for jeg er mest til det aktive. I storesøsterordningen er det mere hygge og spil. Men jeg har lavet mig en fast dag med det ene og en fast dag med det andet. - Man må have to venner med i storebror-ordningen og en med i storesøster-ordningen. Det er hyggeligst, når man kun er to, for hvis man er tre, så er det ikke smart med spil og sådan noget. Jeg har nogen med hver gang det er mest den samme pige, som er med. Jeg har nogle gange også haft drenge med, men så har jeg fået hjælp til at spørge, fordi man kan godt være lidt genert overfor drenge. - Det ville være bedst, hvis man kom med i ordningen fra børnehaveklassen, hvis man har problemer. I stedet for at vente helt til 3. klasse, sådan som jeg gjorde. Jeg ville godt have haft chancen noget før, for jeg var meget udelukket af de andre i klassen. Jeg bliver ikke helt så meget udelukket mere, det går meget bedre. - Jeg kunne godt tænke mig at blive hjælper i storebrorordningen og storesøsterordningen, men det ville være bedst, hvis man kunne skiftes til at have lokalerne, sådan at storesøstrene også kunne være i hallen. Det er kedeligt, at det kun er drengene, der må bestemme over hallen. - Jeg kan godt lide at være med i storebror-ordningen, for så har man brugt krudtet af, når man kommer ind i klassen. - Jeg kan være glad allerede aftenen inden, at jeg skal i storebror-ordningen. Så meget at jeg næsten har ondt i maven af spænding, når jeg kommer derned. Jeg kan rigtig godt lide at være med. - En dag sagde en af mine kammerater Må jeg ikke nok være med? Så fortalte jeg ham, at det kun var for børn, der bliver holdt udenfor af deres klassekammerater. Så mob mig. sagde han. Men sådan virker det jo ikke. Storebrorordningen er ikke for dem, der bare bliver drillet en enkelt dag, men for dem der har det rigtig svært med kammeraterne i klassen. Ligesom jeg havde. Det er rigtigt trist, at jeg ikke kan være med næste år, fordi jeg skal gå i 4. klasse. Men så kan jeg måske blive storebror for nogle andre, der heller ikke har det godt, smiler hun. TEMA AF CHARLOTTE DAMSBO, KOMMUNIKATION

8 8 Børn i Ballerup / juni 2010 TEMA AF CHARLOTTE DAMSBO, KOMMUNIKATION Konflikter er til for at blive løst Det er bedst at få ordnet en konflikt, inden den udvikler sig til noget større. Egebjergskolen har oprettet et helt korps af konfliktmæglere, som klarer de små problemer, inden de bliver store. Ordningen startede i 2007, hvor man tilbød alle elever i 5. og 6. klasse et kursus i konflikthåndtering og mægling. Alle fik tilbuddet om at blive mæglere, og langt størstedelen ønskede at bruge deres viden og kunnen i praksis. Derfor blev der udvalgt en gruppe af 20 elever til at være egentlige konfliktmæglere. De tager sig af mindre konflikter, mens de ikke tager sig af mobning. For mobning er et overgreb og ikke en konflikt. Derfor skal den slags håndteres af ansvarlige voksne. Konfliktmæglerne bookes via Skoleintra eller ved at børnene akut henvender sig til mæglerne. En konfliktmægling foregår ved, at de parter der er involveret i konflikten mødes sammen med to elevmæglere og der er altid en voksen AKT-lærer til stede i lokalet. Der er faste rammer for, hvordan samtalen kører. Begge de involverede parter fremlægges deres udgave af fakta, følelser og behov. Alt dette peger mod en kontrakt med klare aftaler, som begge parter binder sig til at overholde. De problemer, som ryger videre til konfliktmæglerne, er meget forskellige. Der kan være tale om diskussioner omkring fodbold, og vinteren er det typisk om snereglerne, lege og reglerne i frikvartererne eller børn der føler sig svigtet af nogen, de troede de havde en legeaftale med. Emner som en voksen med langt til barndommen kan synes virker små, men de er særdeles reelle og store for børnene. Rart ikke at få skæld ud Clara, Sofie og Hannah fra 7. klasse er garvede mæglere, og de er glade for at kunne hjælpe andre. De understreger, at det er vigtigt for deres kunder at have nogen at snakke med, når tingene spidser til og det er ikke altid så rart at tale med en voksen. - En af de ting vi har hørt flere gange er, at det var godt at vi kunne komme her, for så fik vi ikke skæld ud, som vi ville have gjort, hvis vi havde talt med en voksen. Mange børn synes, at det kan være svært at tale med de voksne, siger Hannah, der også fortæller, at 9 ud af 10 forlader rummet med en god følelse. Pigerne er helt enige om, at den første gang var det allerværste. De var dødnervøse og bange for at kikse. Den største frygt var, at man ikke kunne komme videre med mæglingen. Men det hjælper, at de altid kører i makkerpar, og altid er en AKT-lærer i baggrunden. Og så er der det der med, at de ikke må påtage sig alle slags mæglinger.

9 juni 2010 / Børn i Ballerup 9 - Det kan være svært at finde grænsen for, hvornår det er mobning. Men det er altid pigerne, der er de værste i den slags tilfælde. Vi har faktisk haft en enkelt klasse, som ikke måtte bruge os. Det var kun lærerne, der måtte tage sig af deres problemer, fortæller Clara. Selvkørende Carsten Dall er den ene af de to AKT-lærere, som er supervisor for konfliktmæglerne, og han har kun ros til overs for alle sine konfliktmæglere. - De er unikke, fantastiske og selvkørende, og de finder selv gode holdbare løsninger. Det handler jo ikke kun om at snakke, men om at skabe tillid. Det kræver meget, og de giver meget, siger Carsten Dall, der til gengæld hele tiden lader mæglerne vide, at der er hjælp at hente, hvis de skulle køre fast i arbejdet. Men de tunge sager bliver mest opfattet som en udfordring, der bare skal overvindes. - De store problemer, som vi har klaret, har givet os meget. Der hvor vi har skullet grave dybere ind end normalt, og hvor vi har skullet give noget af os selv. Der er sager, hvor vi har brugt megen tid og energi, og hvor vi har skullet bruge 2-3 gange til at finde en løsning. Vi får en masse med i bagagen om, hvordan man opfører sig, og vi kan bruge det udenfor skolen. For selvfølgelig bruger vi de redskaber, når vi omgås andre udenfor skolen, siger Sofie med et stort smil og tilføjer: - Men det skal altså understreges, at langt de fleste konflikter vi løser, hører til i den lidt lettere ende. Heldigvis. Men det er stadig en god hjælp for børnene på skolen. FIRST LEGO League 2010 Årets udfordring er Body Forward - Engineering meets medicine. Temaet foregår i et krydsningsfelt mellem teknologi, sundhed og medicin. Ballerup Kommune er med for 10. gang i det store world wide projekt med Skandinaviens største turnering, det atter lykkedes at få fuldt hus med 63 hold. Projektet er et samarbejdsprojekt med Ingeniørhøjskolen i København.

10 10 Børn i Ballerup / juni 2010 Hvad sker der, når børn oplever, at læsningens kode er svær at knække? De kæmper med de drilske bogstaver og lyde, og enkelte børn mister desværre langsomt motivationen og lysten til at læse under den lange kamp. På Lundebjergskolen har vi siden skoleåret 2007 arbejdet med Læsemakker. Her er motivationen og lysten til at læse sat i centrum, når de store læsemakkere fra 5. klasse læser sammen med deres lille læsemakker fra 2. klasse. De store makkere får et minileder kursus, hvor de sammen med læsevejlederen lærer, hvordan de kan motivere og komplimentere deres lille læsemakker. De lærer også, hvordan de skaber en god stemning, og hvilke læsestrategier de skal bruge, når de læser sammen med deres makker. Ved at arbejde med to enkle læsestrategier får de store makkere sat fokus på deres egen læsning, og i den faglige og sociale relation med deres lille makker oplever de, at de sidder inde med en viden og ekspertise, som de kan formidle videre. De oplever at kunne hjælpe den lille makker, og de vokser med den positive respons, de modtager i hver læsestund. ret min makker om det der med at g nogen gange lyder som j, når det står inde i ordene. Desuden får de store læsemakkere motivation til at arbejde videre med deres egen læsning. Jeg er blevet mere sikker og gør det så godt jeg kan (stor makker) Gode redskaber For den lille makker er det en kæmpe oplevelse at blive hentet i klassen af en stor elev, og at sidde i et roligt, hyggeligt miljø og læse sammen. Den lille makker oplever, at den store makker er ivrig efter at hjælpe og kan sætte sig ind i, hvordan læsningen til tider kan være rigtig svær og kan dele ud af egne erfaringer. Som en lille læsemakker engang sagde: Jeg har fået en ny ven! Sammen med deres store læsemakker bliver læsningen ikke længere kun en sur pligt, som skal overstås. Nu er læsningen indsat i en tryg, social kontekst, hvor børnene oplever at blive set og forstået, og hvor de får hjælp til læsestrategier, som de også kan bruge, når de læse i skolen og derhjemme. Som læsevejleder er det dejligt at opleve den ro og fordybelse, der hersker i læsestunden mellem den store og den lille læsemakker. At se hvordan de to makkere fagligt profiterer af at læse sammen og opleve deres glæde ved samarbejdet er simpelthen en fantastisk oplevelse. Lærere og forældre fortæller, at børnene efter et læsemakkerforløb har fået fornyet lyst til at læse, og deres motivation er helt i top. Og det er jo netop læselysten, som gør, at barnet får læst alle de mange tusinde sider, det kræves for at blive en hurtig og sikker læser. TEMA Af Tine Lerche, lærer og læsevejleder Læselyst For de store makkere giver oplevelserne med deres lille læsemakker større selvværd, og den faglige gevinst er tydelig. De store elever får gennem arbejdet med deres lille makker sat positivt fokus på deres egen læsning, og de bliver opmærksomme på det danske skriftsprogs finurligheder. Som en stor makker med strålende øjne udtalte efter en læsestund: Jeg har forkla- når store og små børn læser sammen Læsemakker

11 juni 2010 / Børn i Ballerup 11 Læsemakker-forløbet på Lundebjergskolen August Introduktion til læsemakker- forløbet for forældre med børn i 2. og 5. klasse på forældremøderne. Introduktion til læsemakker-forløbet for eleverne i 2. og 5. klasse. Samtale med dansklærerne i 2. og 5. klasse om mulige læsemakkere Tilbud til udvalgte elever om at være læsemakkere. Brev til forældrene med information samt blanket, hvor de kan give tilladelse til elevens deltagelse som læsemakker. Han har sagt, at han havde det rigtig sjovt, når han læste med mig (stor makker) Jeg er faktisk ikke så vild med dansk, men det har været sjovt at læse (stor makker) September/oktober 4 kursusgange for de store læsemakkere, hvor de lærer læsestrategierne Lyt og Læs og Tandemlæsning, arbejder med social træning og ros/ opmuntring m.m. Kursus for interesserede forældre og bedsteforældre i læseteknikkerne November Tre ugers intensivt læsemakker-forløb samt evaluering m. makkerne December 2x5 minutters makkerlæsning pr. uge Maj 2 kursusgange for store læsemakkere med fokus på læsestrategierne og spil 3 ugers læsemakkerforløb Uge 21: Afsluttende evaluering med store og små makkere Det bedste ved at være læsemakker er at vide, at man hjalp nogen og måske gav dem selvtillid (stor makker) Læsemakkerprojektet er gennemført på 7 danske skoler. Mia Finneman-Schultz fra Dansk Videnscenter for Ordblindhed har været igangsætter og koordinator for hele forløbet. På kan man gratis downloade Læsemakkermanualen og få yderligere information om Læsemakkerprojektet. Projektet var i 2008 indstillet til Årets Læseinitiativ pris hos Landsforeningen af Læsepædagoger. I skoleåret var projektet udvidet med Læselyst i Læsemakker, hvor fokus lå på de store læsemakkeres læselyst.

12 12 Børn i Ballerup / juni 2010 TEMA Af Stine Lindhardt, bibliotekar Det var en mørk og stormfuld nat 23 vidt forskellige børn og unge læste, konkurrerede, grinede, spiste, fjollede og snakkede sig gennem en hel nat på Skovlunde bibliotek, fredag til lørdag i november måned, hvor der var natlæsningsmaraton. Vi havde forfatter Manu Sareen på besøg til en snak, lige så snart biblioteket var lukket for alle de andre fredag eftermiddag. De unge mellem 10 og 16 år spurgte og diskuterede med Manu og hinanden: Hvordan man bliver forfatter?, Hvordan opbygger man et plot?, Hvordan er det at være politiker og - Hvorfor blive ved med at være politiker, når der er så mange kedelige møder?. Manu Sareen blev i timevis, og snakken fortsatte lystigt rundt på hele biblioteket - lige indtil et ukendt antal pizzaer ankom. Børnene kom alene eller i små grupper der var sågar en hel familietrust af kusiner og fætre). Der var tale om både drenge og piger, og aldersmæssigt fordelte de sig helt jævnt. I løbet af de første timer fandt de sammen med dem, som de havde mest til fælles med og fik rullet liggeunderlag og soveposer ud i hjørner og kroge. De to bibliotekarer havde forberedt et par quizzer, og resten af natten tog forskellige konstellationer af børn udfordringen op og udarbejdede andre quizzer og konkurrencer for hinanden. Aftente, guf og kage hørte også med, så der var brændstof til at få læst og anbefale hinanden gode bøger hele natten. Vågne hele natten Nogle sov slet ikke, og spilrummet lugtede godt brugt efter en hel nat fyldt med vågne teenagere! Nogle klarede næsten hele natten. Fire veninder på 10 år holdt sig vågne og pløjede heste-bøger til den helt store guldmedalje, indtil der kun var sølle 1 1/2 time, til de blev vækket kl. 7 lørdag morgen. Den store grønne oplevelseshule midt i biblioteket var fuld hele natten af forskellige konstellationer af børn. Eneste regel var: At i hulen skulle man snakke og læse, ikke sove! Stort hit Skovlunde bibliotek har flere gange afholdt natlæsningsmaraton. Men deltagerne denne vinter var så glade for at arrangere underholdning for hinanden, at andelen af vågne deltagere toppede helt. Hver eneste gang der var nogle, der var ved at falde hen i en krog, var der et nyt initiativ, som de trommede sammen til. Samtidig med alle aktiviteterne og alle de nye venskaber, der skulle prøves af, blev der læst, som det jo hører sig til ved et natlæsningsmaraton. Tilsammen fik deltagerne læst sider. Vi er ikke klar over, om de nye fællesskaber holdt ved efter den nat på biblioteket, men der kommer stadig børn her i foråret og spørger efter, hvornår de igen kan komme til natlæsningsmaraton.

13 juni 2010 / Børn i Ballerup 13 Børnehuset Valhalla har fået en skovgruppe Mandag 3. maj tog en gruppe på 10 børn og 2 pædagoger for første gang af sted fra skovgruppeordningen, der har fået navnet Bifrost. Rygsækken var pakket med madpakker, vandflaske og skiftetøj og så var det ellers af sted gennem lågen og ud i den grønne skov for at finde de særlige steder, som Hareskoven er fyldt med. Børnehusets ene afdeling som ligger på en stor naturgrund lige ud til Hareskoven har længe arbejdet med en pædagogisk profil hvor naturen er en vigtig del af hverdagen Med indvielsen af skovordningen er det et stort skridt videre med at udvikle Valhallas naturprofil. Et stort skur har ændret karakter til et kombineret naturværksted og skovordningens garderobe. Her kan børnene hjemvendt fra skoven, sammen med pædagogerne, undersøge de ting de har samlet, lave fuglebure og udstillinger. I et tilstødende rum er der mulighed for at samles, spise frugt, dokumentere og fortælle eventyr, inden børnene har de sidste timer til at slutte dagen af med de øvrige børn. Den lokale tømmer og murermester har hjulpet med at gøre rummene lyse og tilgængelige så det samtidig er blevet en forbedring af børnehusets fysiske rammer. I skoven er der mangfoldige muligheder for at få forskellige sanseindtryk og opleve årstidernes gang. Børnene kan i højere grad fordybe sig uden forstyrrelser, fordi de er af sted i mindre grupper og er sammen om forskellige konkrete opgaver. Citat Bettina Beer naturpædagog: Alle mennesker fødes med et unikt sanseapparat. Det skærpes og udvikles ved dagligt at færdes i naturen. Et barn der løber, klatre, falder, kravler og triller ned ad en bakke får en god krops- bevidsthed, balance og viden om egen formåen. Samtidig sætter fysisk udfoldelse gang i hjernemodningen, noget især drenge profiterer af. Det barnet lærer med sanserne, fx at kende skvalderkålen på sin trekantede stilk, at smage et nyudsprunget bøgeblad eller føle sneglens gang på sin hånd, er viden og erfaring man aldrig glemmer. Et kinesisk ordsprog siger: Jeg hører og jeg glemmer Jeg ser og jeg husker Jeg gør og jeg forstår Motion til døren for store og små I Grantoften har den gamle Legegade gennemgået en gennemgribende renovering. Her har beboerne fået et funklende nyt anlæg, hvor de får mulighed for at kombinere fysisk aktivitet med socialt samvær på tværs af generationer. I Lundegården har beboerne fået en multibane på et grønt areal centralt i bebyggelsen. Derudover er der ved at blive anlagt en motionsplads i Bondegårdshaven og en motionsbane langs Blommestien ud mod Jonstrupvej. Alle borgere i Ballerup inviteres til at komme og prøve de nye spændende faciliteter, som bliver åbnet i den kommende tid. Motionsfaciliteterne er en del af et samarbejde mellem Ballerup Kommune og en række boligområder i Kommunen. Beboerne i de forskellige områder har, på invitation fra Ballerup Kommune, udviklet deres egne projekter. Og med tilskud fra Ballerup Kommune er en række af dem nu ved at blive virkeliggjort. Projekterne realiserer en del af Ballerup Kommunes sundhedspolitik, som blandt andet går ud på at skabe bedre rammer for fysisk aktivitet og styrke fællesskabet i kommunens boligområder. Udover at gøre det nemt og sjovt at dyrke motion er det også med til at understøtte sociale fællesskaber mellem beboerne hvilket i sig selv er sundhedsfremmende.

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

2 Velkommen til skoleåret 2012-13!

2 Velkommen til skoleåret 2012-13! NYT SKOLEBLAD Dette er 1. udgave af Møllevangsskolens avis - vi har meget at fortælle og vores elever er helt sikkert de bedste til at fortælle det! Derfor er denne avis på skift skrevet af skolens elever.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017.

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Så er vi godt i gang med 2017 og hermed det sidste nye herfra Regnbuen. Vi er rigtige glade for vores nye institution/lokaler og vi er ved at komme på plads. Vi indretter

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08

Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 2007-08 Termometeret En undersøgelse af undervisningsmiljøet på Studsgård Friskole 7-8.-3. klasse Generel tilfredshed Hvordan har du det med dine klassekammerater? Er du glad for at gå i skole? 8 7 4 6 3 2 1 godt

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

Børnehuset Frydenlund

Børnehuset Frydenlund Børnehuset Frydenlund 1 2 Mærkedage og traditioner Forår Fastelavn i henholdsvis vuggestue og børnehave Storebørnsture i børnehaven Påskehygge i henholdsvis vuggestue og børnehave Forårsdag i børnehaven,

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1 SFO Bladet SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1 Kære børn og forældre i SFO Buddinge Rigtig glædelig efterår det er nu, man skal gennemgå børnenes garderober, og sikre sig, at regntøjet og gummistøvlerne

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk

Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Ringsted Private Skovbørnehave St. Bøgeskovvej 30 B 4100 Ringsted Telefon: 3810 5040 Hjemmeside: www.ringstedskovborn.dk Hvad er Skovbørnehaven i St. Bøgeskov? Verdens dejligste børnehave med højt til

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Læs om Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen Seminarieskolen Mylius Erichsens Vej 127 9210 Aalborg SØ Tlf. 9814 0744

Læs mere

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Vi vil arbejde med forskellige temaer og pædagogiske læreplaner henover året. Temaet er Hvem er jeg hvad kan jeg? og Kom og leg med

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD

1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD 1. Er du dreng eller pige? Dreng29 SORT Pige 32 RØD 2. Hvor gammel er du? 14 år 15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 3. Hvilken klasse går du i? 8. 9. 10. 11. 4: Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer

Læs mere

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske

Læs mere

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Billede på forsiden: Rekordforsøg 30 piger på samme toilet i pige ugen. Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse. Foredrag: Torsdag d. 17.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej 4 9220 Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk - 1 -

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej 4 9220 Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk - 1 - Sjov og fart Dus Mellervang Frøstrupvej 4 9220 Aalborg Øst www.mellervangskolen.dk Nyhedsbrev April BEMÆRK DUS-avisen kan også ses på Mellervangskolens hjemmeside under DUS, hvor alle månedens billeder

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære

Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære Hvorfor skal mit barn gå i klub? - et fællesskab, du ikke kan undvære 1 KÆRE FORÆLDRE Frederikssund Klubberne er meget andet og mere end et traditionelt fritidstilbud. Klubben spiller en vigtig rolle i

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6%

Trivselsundersøgelse 5.-9. klasse 2007-2008. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 26 / 13% 130 / 64% 35 / 17% 12 / 6% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste

Læs mere

Hold øje uge 8. så er det tid at ønske god weekend. Hilsen Peter

Hold øje uge 8. så er det tid at ønske god weekend. Hilsen Peter Hold øje uge 8 Fastelavn J Sikke en dejlig dag at møde ind til efter en, forhåbentlig også for jer, god vinterferie. Som man kan se på billederne, var der dejlig stemning, jubel og glæde ved både tøndeslagning

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016 Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse 4. - 9. klasse 16 Spørgsmål 1: Jeg føler mig godt tilpas og har lyst til at komme i skole? 6 6 55 51 5 3 11 9 1 Altid Ofte Nogle gange Sjældent Aldrig Spørgsmål 2:

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Trivsel Faglighed Bevægelse

Trivsel Faglighed Bevægelse Temaugen uge 41 fra d.6 til d.9. oktober 2014 1 Med Hjertet i Skolen Trivsel Faglighed Bevægelse Temaugen uge 41 Man. 6. oktober 2 HJERTERUMMET Hjerterummet - en hjertevarm pause Hjerterummet er et sted,

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Grundskoleevaluering spørgsmål 3

Grundskoleevaluering spørgsmål 3 Grundskoleevaluering spørgsmål 3 3 Er du en pige eller en dreng? 9 10 10it Andel i % Piger 3 19 6 37% Drenge 11 26 10 63% Grundskoleevaluering spørgsmål 4 4 Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Velkommen til Sfo Hulen.

Velkommen til Sfo Hulen. Velkommen til Sfo Hulen. Hulens målsætning: Hulen er en fritidsordning som modtager børn fra børnehaveklassen til og med 3. klasse. Børn har efter en skoledag brug for at skifte spor. I Hulen lægger vi

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Velkommen i børnehaven

Velkommen i børnehaven Velkommen i børnehaven I Børnehuset Kogletræet Kære Vi byder dig og din familie velkommen i Børnehuset Kogletræet. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende. Du skal starte på De voksne på stuen

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel Din virksomhed og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel > 2 Din virksomhed kan gøre en forskel for udsatte børn i Danmark Der er børn i Danmark, der har ondt i livet på grund af mobning, ensomhed

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvad koster kjolen? 399 kr. 299 kr. 199 kr. X 1. Hvad er telefonnummeret til låseservice om aftenen? 23459764 23458764 23459723 2. Hvornår rejser Susanne og Peter

Læs mere

Generel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4%

Generel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4% Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole.

DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole. DCUM 2013/2014: Undervisningsmiljøundersøgelse på Horne Efterskole. Besvarelser: I alt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Spørgsmål 1 - Hvilken klasse går du i? 9. 51 40% 10. 78 60% 129 Spørgsmål 2 - Hvilket køn er du?

Læs mere

SFO/Tidlig SFO. Valhalla

SFO/Tidlig SFO. Valhalla SFO/Tidlig SFO Valhalla Revideret november 2014 Valhalla er: Et sted, hvor børnene har aktiv indflydelse på dagens indhold. Et sted, hvor børnene kan være aktive i leg, kan eksperimentere, slappe af, kede

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Du sidder nu med den første pixirapport fra Børnerådets nye Børneog Ungepanel.

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Elev APV Indledning

Elev APV Indledning Indledning I undersøgelsen af elevernes undervisningsmiljø er programmet Termometeret blevet brugt. Vi vil i den efterfølgende bearbejdning af undersøgelsen skitsere de forskellige svar eleverne har givet,

Læs mere

Børnehuset Elverhøjen

Børnehuset Elverhøjen Børnehuset Elverhøjen Man finder ud af med sit hjerte, hvem der er ens bedste ven hørt i Elverhøjen Børnehuset Elverhøjen Hestehaven 104 D 5260 Odense S FB-elverhoejen@odense.dk Tlf. 29 39 53 34/Bus mobil

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet

Læreplan for. Børnehaven. Skovbrynet Børnehaven Søndermosen Læreplan for Børnehaven Skovbrynet Udarbejdet november 2007. Børnehaven Søndermosen Nygade 50 Telefon 73 67 89 29 6330 Padborg e-mail: ia@aabenraa.dk Side 2 Indledning: I løbet af

Læs mere

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2% Dato4.december207 Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle

Læs mere

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2 Velkommen Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2 Mail: Annette R. Jensen arjen@gribskov.dk (områdeleder) Netti Bromose cnebr@gribskov.dk (daglig pædagogisk

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: 4.a, 4.b, 5.a, 5.b, 6.a, 6.b, 7.a, 7.b, 8.a, 8.b, 9.a, 9.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er

Læs mere