TEMA: BOLIGER OG DESIGN TIL ÆLDRE 1/2006 LÆS OGSÅ: SYV SKARPE TIL NY REKTOR FOR ARKITEKTSKOLEN AARHUS

Transkript

1 1/2006 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, DESIGN, BY OG LAND TEMA: BOLIGER OG DESIGN TIL ÆLDRE LÆS OGSÅ: SYV SKARPE TIL NY REKTOR FOR ARKITEKTSKOLEN AARHUS LEDIGE ARKITEKTJOBS: NORSKE TEGNESTUER RÅBER PÅ ARBEJDSKRAFT PROFESSION: CITYDESIGNER

2 - Hvem byggede Marmorkirken? Hvornår? - Er kæmpehøjene arkitektur? - Skal landsbykirkerne i arkitekturens kanon? - Er Vilhelm Lauritzens gamle luft - havn vigtigere end Radiohuset? - Hvem forhindrede, at Vor Frue Kirke fik et kransekagespir? - Hvad ville arkitekten demonstrere med Faaborg Museum? - Få svar på disse og andre spørgsmål Arkitektens Forlags arkitekturkanon er en komprimeret arkitekturhistorie, der rækker tilbage til de ældste tider. Den beskriver i tekst og billeder 50 af de vigtigste danske arkitekturværker, der også fortæller om de vigtigste epoker i dansk arkitektur. 144 sider Format 22,7 cm x 21,5 cm. ISBN Pris: 280 kr. Jørgen Hegner Christiansen, Kim Dirckinck-Holmfeld -er starten på bogserien DE BYGGEDE DANMARK, et bibliotek af let tilgængelige bøger skrevet af vores bedste kunsthistorikere. Den følges af dr. phil Hakon Lund med en bog om C.F.Hansen ARKITEKTENS FORLAG Overgaden oven Vandet 10, 1. DK-1415 København K Tlf: Fax: eksp@arkfo.dk Bestillingskort Undertegnede ønsker at bestille En Arkitekturkanon Pris: 280 kr. Prisen er inklusive moms excl. porto. (Udfyldes med blokbogstaver) Navn:... Gade/vej:... Postnr.:... By:... American Express Eurocard Mastercard JCB Visa Dankort Girokort bedes tilsendt Kortnummer:... Kontrolcifre:...Udløb måned/år:... Dato:... Underskrift:...Tlf:... O P LYS ES KORTNUM M E R DATA ANBE FA LES D ET AT S E N D E O R D R E N I LU KKET KU V ERT ARKITEKTENS FORLAG Overgaden oven Vandet 10, DK-1045 København K

3 INDHOLD: Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direktør Ulrik Linvald Strandgade 27A 1401 København K T (+45) F (+45) E sekr@arkitektforbundet.dk Ekspedition Arkitektens Forlag Ovengaden oven Vandet 10, København K T (+45) F (+45) E eksp@arkfo.dk Redaktion Ansv. redaktør: Anne-Marie Gregersen Redaktionssekretær: Cornelius Colding Redaktion: Claus Padkær Jensen og Stine Munch-Nielsen, informationsmedarbejdere i ARKITEKTFORBUNDET Grafiker Jesper Lind Jans Inspirationsgruppe Axel Bendtsen, Jette Birkeskov Mogensen, Nicolai Steinø, Niels von Buchwald, Mads Uldall, Mikkel Frost, Pernille Herzberg, Peter Kjær, Sidse Grangaard, Søren Risager, Thomas Dickson. Forsiden Beboer Dagny Madsen og spisegæst Niels Peter Hansen ved indgangen til plejehjemmet Nybodergården, København. Nybodergården er opført og tegnet af Ib og Jørgen Rasmussen. Foto: Søren Kuhn Annoncer Steffen Petersen, E sp@arkfo.dk Per Christensen, E pc@arkfo.dk Lone Andersen, E la@arkfo.dk Repro og tryk PJ Schmidt Grafisk Produktion ISSN: Udkommer med 10 numre om året. Abonnement: 490 kr. årligt. Artiklerne i ARKFOKUS står for den enkelte forfatters egen regning og er ikke nødvendigvis udtryk for bladets eller ARKITEKTFORBUNDETs holdning. 2 ARKITEKTEN SOM SAMFUNDSREVSER Hvor blev arkitekten af i samfundsdebatten? spørger Axel Bendtsen i Arkklummen. TEMA: BOLIGER OG DESIGN TIL ÆLDRE 4 ÆLDREBOLIGER SKAL BYGGES TIL LIV Interview med Lars Børjeson fra Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Jette Frost Larsen fra Arkitektfirmaet Frost Larsen. 10 BEDSTEFORÆLDRE MED SLAG I Fremtidens gamle vil have liv, energi og kreativt bøvl, fortæller Margrethe Kähler fra Ældre Sagen. 12 FRA FATTIGGÅRDEN TIL LEVE-BO-MILJØER De gamles vilkår har ændret sig radikalt. 13 BLIV KLOGERE PÅ ÆLDREBOLIGER Boligbyggeri for ældre en nyttig serie af hæfter om fremtidens seniorbolig. 14 ÆLDREVENLIGT DESIGN Godt design kan være en stor hjælp i hverdagen for de ældre. 18 JOB & KARRIERE Byggeboom og arkitektjobs i Norge. 22 SYV SKARPE TIL STAFFAN Interview med ny rektor for Arkitektskolen Aarhus, Staffan Henriksson. 24 PROFESSION: CITYDESIGNER Steffen Gulmanns bog CityDesign om moderne bypleje. 26 ZOOM To nye bøger: Steen Hildebrandts almanak med 365 tips til lederne og Peter Gardes Mit hus i Sverige om de danske torpare. 28 FORBUNDSNYT & NEWS Kort nyt fra ind- og udland. BAGSIDEN: ARKFLASH 1

4 ARKITEKTEN SOM SAMFUNDSREVSER Af Axel Bendtsen Omkring ARKFOKUS er der en lille initiativgruppe, som af og til mødes for at drøfte bladet. Og vi føler, at ARKITEKTFORBUNDETs nye magasin er kommet rigtig godt i gang. Det var ikke ARKITEKTFORBUNDET, der i første omgang ville have sit eget blad. Vi mente, arkitektfamilien var godt tjent med at samles om ARKITEKTEN, og at vi i fællesskab kunne udvikle dette blad. Men desværre ønskede AKADEMISK ARKITEKT- FORENING at have ARKITEKTEN for sig selv. ARKITEKTFORBUNDET blev smidt ud, hvorefter ARKFOKUS så dagens lys. Og nu tager ARKFOKUS hul på sit andet år som fagligt magasin; som et fagligt arkitekturmagasin med en menneskelig vinkel og i øjenhøjde med læserne samt de udfordringer og problemer, der kendetegner design- og arkitektfaget. På den måde er ARKFOKUS ikke en konkurrent men et supplement til ARKITEKTEN. Sådan ser vi det i hvert fald, og vi håber, at du er enig. Men uanset ét eller to arkitekturtidsskrifter, så har vi alle det fælles problem, at arkitekter er alt for lidt synlige i samfundet. Vi blander os ikke nok. Danmark har fx nu gennemført den største reform på det offentlig område vel nogensinde kommunalreformen med en kæmpe omfordeling af både opgaver og penge. Men hvad har arkitekter ment om det?. Og lige nu står vi over for det, man kalder en velfærdsreform, og hvor bliver så arkitekterne af? Det er ikke godt nok, venner. Vi har hævdet vores stand som en slags faglige generalister. Men vi er i dag reelt faglige specialister, og vi har givet initiativet til at blade sig i samfundsudviklingen i hænderne på fx økonomer og jurister. Hvor er arkitekten som samfundsrevser blevet af? Vi har givet initiativet til at blande sig i samfundsudviklingen i hænderne på fx økonomer og jurister. Det er ikke godt nok, venner. Hvor er arkitekten som samfundsrevser blevet af? Samfundet har brug for arkitekter. Midt i ynken ser vi heldigvis eksempler på dette. Trods standens stempling som 2. klasses arkitekter har stadig flere søgt mere utraditionelle stillinger både inden for erhvervslivet og det offentlige. Og disse arkitekter mener i høj grad, at de udfører arkitektarbejde. De er med til, at samfundet får øjnene op for, at arkitekter kan mere end at tegne huse. Disse 2. klasses arkitekter er pionerer for vores stand. ARKFOKUS har bragt mange gode indlæg fra denne bredere verden uden for tegnestuemrådet. Men der er alligevel en del igen, før vi når fortidens niveau for arkitektstandens opfattelse af sin rolle i samfundet. I en opsang i 1. nummer af det lille arkitekturtidsskrift A5 fra 1942 står: 2

5 For tiden foregår og forestår der store brydninger inden for arkitekternes fag. Arkitekternes forhold til samfundet er et brændende spørgsmål, der er opstået af de foregående års rivende udvikling af arkitekternes arbejdsfelt, der i sin form så stærkt har skiftet karakter fra tidligere tiders opfattelse af arkitekten som en fri og uafhængig kunstner til den moderne arkitekts store afhængighed af samfundet, af de sociale forhold af videnskaben og teknikken og håndværket og af de rent juridiske og økonomiske ansvar, der i stadig højere grad pålignes ham i et tempo, der er hurtigere end de retsvilkår, der samtidig sikres arkitekterne. Der forestår et stort reformeringsarbejde af arkitektstandens forhold, og forudsætningen for dets løsning er en altomfattende revision af arkitektuddannelsens vilkår for hele landet. Dette er en nødvendighed for arkitektstanden selv, men er det i endnu højere grad for det samfund, arkitekterne tjener. (A5, 1. årgang nr. 1, april 1942) Ordene er skrevet af Ole Bang, Dea Trier Mørch, Ole Thomassen og Bent Salicath, og de kan ikke udtrykkes klarere her mere end 50 år efter. Så, kære arkitektkolleger, lad os bruge 2006 til at blande os mere i samfundsudviklingen. ARKITEKTFORBUNDET og ARKFOKUS vil gerne gå forrest, men hele standen har et ansvar. Axel Bendtsen, tidl. formand for AAR, nu bla medlem af ARKITEKTFORBUNDETs Repræsentantskab LØGET BLOMSTRER I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Næste nummer af ARKFOKUS udkommer 24. marts med nyheder fra arkitekternes verden og tema om udsatte boligområder i Danmark. Her kan du bla læse om vinderprojekterne i konkurrencen Strategier for udsatte boligområder og de tre kvindelige landskabsarkitekter og urban designere bag den ny tegnestue metopos, som fik hele to førstepræmier for deres projekter Løget blomstrer og Gellerup.dk. ARKKLUMMEN 3

6 TEMA: BOLIGER OG DESIGN TIL ÆLDRE Der skal bygges ældreboliger. For i løbet af de næste 25 år vil andelen af ældre vokse fra 15 procent til næsten 23 procent af befolkningen. Og fremtidens seniorer vil stille krav om fleksible boliger, der kan indrettes til aktive mennesker og om plejehjem, hvor den hjemlige trivsel er i højsædet. Medindflydelse, tryghed og fællesskab er alle nøgleord inden for ældre- og seniorbyggeri netop nu. Læs her om to arkitekters bud på, hvad der er godt seniorbyggeri og om design, der kan hjælpe ældre i hverdagen. Andelsboligforeningen Seniorbo Bøgeskovparken, Viby J., tegnet af Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S. 4

7 ÆLDREBOLIGER SKAL BYGGES TIL LIV Flere ældre og større krav skaber nye udfordringer til, hvordan nutidens og fremtidens ældreboliger skal se ud. Af Dorthe la Cour og Marianne Hartz Thomas, Deadline Press. Medindflydelse, tryghed og fællesskab er nøgleordene inden for ældre- og seniorbyggeri netop nu. I løbet af de næste 25 år vil andelen af ældre vokse fra 15 procent af befolkningen til næsten 23 procent. Og det betyder en tilsvarende stigende efterspørgsel på moderne boliger til ældre. For når 68-generationen går på pension, kommer der en stor skare viljestærke, målbevidste og kompetente mennesker ud fra arbejdsmarkedet, og de ved, hvad de vil. Flere sociologer spår, at denne generation ønsker en aktiv alderdom. Det stiller store krav til de boliger, der bygges nu og i fremtiden. En ny vejledning fra Socialministeriet om at bygge demensboliger fokuserer netop på, at arkitekter skal have en specialviden. Men det er ikke kun specialviden, der er vigtig, mener to arkitekter med stor erfaring inden for ældreboliger. Fleksible veltilrettelagte boliger, der kan ændres, er vejen frem. De to Leve-bo miljø: Lillevang i Farum, Vilhelm Lauritzen Arkitekter AS. TEMA: BOLIGER OG DESIGN TIL ÆLDRE 5

8 Boligerne må ikke give indtryk af, at det er en institution, men ved at bruge lyssætningen og inddele rummene på en anderledes måde, kan vi få dem til at virke som et privat hjem. (Arkitekt Lars Børjeson) Lillevang i Farum, Vilhelm Lauritzen Arkitekter AS. 6

9 arkitekter giver her deres bud på, hvad trenden inden for ældreboligbyggeri er netop nu. fællesarealer, som består af køkken, have og opholdsstue. Boligerne må ikke give indtryk af, at det er en institution, men ved at bruge lyssætningen og inddele rummene på en anderledes måde, kan vi få dem til at virke som et privat hjem. Det er også vigtigt, at de ældre selv kan sætte deres præg på boligen, at de kan bringe deres private rum med såvidt muligt, siger han. Netop nu er han i gang med et nyt ældreprojekt med 48 boliger på Samsø, der skal være færdige om et par år, og her har begrebet husmor-funktion en stor betydning. Vi oplever, at der er et kæmpe behov for seniorboliger, som har en vis størrelse. Folk er vant til store rum og meget lys, og det ønsker de også i deres seniorbolig. 65 m 2, som er standarden på en ældrebolig, er for lidt i dag vil folk have 100 til 120 m 2. (Arkitekt Jette Frost Larsen) Hos arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen har arkitekt Lars Børjeson bygget plejeboliger og bofællesskaber leve-bo miljøer siden starten af 1990 erne. Det er blevet til adskillige ældrebyggerier gennem årene, og blandt andet har han tegnet Lillevang i Farum, der var en af landets første eksempler på leve-bo miljøer. Da Lillevang stod færdigt i 1998, blev det lanceret som fremtidens plejecenter med dobbelt så meget plads i hver bolig 40 m 2 sammenlignet med det, de ældre ellers var vant til, samt et lille stykke jord til hver bolig og fællesarealer. Og det vigtigste dengang som nu er, at der bliver bygget for liv. Vi skal ikke bygge specialbyggeri for de gamle og svage, men veltilrettelagte boliger, der kan modificeres, og som naturligvis lever op til reglerne, siger han. Loven siger nemlig, at hver ældrebolig skal være på 65m 2, og med Lillevang er der omkring 40m 2 individuel bolig plus Meget af, hvad vi beskæftiger os med, er på støvekludsniveau det er de små detaljer, der gør hverdagen bedre for de ældre. Det skal implementeres til personalestaben, som skal servicere de ældre på en husmoderlig måde. I planlægningen skal vi sørge for, at personalet kan det, og at vi afdramatiserer hele området. Vi har alle et ansvar for de ældre, og det er vigtigt, at plejen af dem har et godt og naturligt præg, siger han. Og støvekludene bliver svinget på Samsø, hvor en af de fremtidige beboere sidder med i arbejds- Øverst: Andelsboligforeningen Seniorbo Klokkeskoven, Stautrup, af Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S. TEMA: BOLIGER OG DESIGN TIL ÆLDRE Til højre: Lillevang, Farum, Vilhelm Lauritzen AS. 7

10 Det er vigtigt at have et godt sind, at være menneskelig, når man bygger denne slags boliger. Det er alvor det her. Her skal de ældre leve, og det skal føles godt. (Arkitekt Lars Børjeson) gruppen, og siger til og fra over for arkitekternes forslag. Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S fra Skanderborg har i de sidste 15 år tegnet mere end seniorboliger. Her bliver der lagt vægt på tryghed, medbestemmelse, fællesskab og kvalitet. Seniorboligerne er efterspurgte og i de næste par år er yderligere et par hundrede nye seniorboliger klar til at blive bygget, mens andre stadig er på planlægningsstadiet. Ofte er seniorbofællesskaberne etableret som andelsboligforeninger med 20 til 30 andele i hver. Erfaringsmæssigt giver dette antal et godt og overskueligt fællesskab. Vi oplever, at der er et kæmpe behov for seniorboliger, som har en vis størrelse. Folk er vant til store rum og meget lys, og det ønsker de også i deres seniorbolig. 65 m 2, som er standarden på en ældrebolig, er for lidt i dag vil folk have 100 til 120 m 2. Samtidig har andelshaverne mulighed for at præge husets indre med materialevalg, inventar og lignende. Vi fastsætter en ramme både i det ydre og i det indre, men andelshaverne bliver draget ind i den sidste del af byggeprocessen. Og det skaber mulighed for at give boligen identitet, at sætte sit præg, og det betyder meget, forklarer arkitekt og firmaindehaver Jette Frost Larsen. Vi har tegnet seniorboliger siden 1988, og alle boliger er handicapvenlige og i ét plan. Vi har ønsket, at projekterne gav beboerne tryghed og mulighed for fællesskab. Derfor er der altid et fælleshus med i vores projekter, som indbyder til socialt samvær med de andre beboere. Seniorboligen er faktisk et parcelhus i et fællesskab. Husene ligger heller ikke ryg mod ryg, men vender sig mod hinanden, så man kan se hovedindgangen. Det giver tryghed, at andre kan se, når man kommer og går, siger arkitekten og fortsætter: Husene er traditionel god dansk byggeskik, og i det indre lægger vi vægt på gennemskinnelighed med store rum i forlængelse af hinanden. Derfor betyder det ikke så meget, om huset vender mod nord, syd, øst eller vest. Indretningen er praktisk og til hver bolig hører en overkommelig have. Uderummet vender væk fra fællesskabet, så man har mulighed for både privatliv og fællesskab. Arkitektfirmaet indgår i et samarbejde i Planlægningsgruppen A/S som desuden består af et advokatfirma og en ejendomsmægler. På denne måde kan de levere en totalløsning til kunderne. Endelig er det vigtigt ikke kun at være arkitekt, fremhæver Lars Børjeson. Det er vigtigt at have et godt sind, at være menneskelig, når man bygger denne slags boliger. Det er alvor det her. Her skal de ældre leve, og det skal føles godt, siger han. Andelsboligforeningen Seniorbo Damvænget, Stautrup, Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S. 8

11 Ældre i Danmark I 2005 var der danskere på 65 år og derover, og gruppen udgør dermed ca. 15 procent af den samlede befolkning. Over halvdelen er gift og ca personer er samboende. Dette tal forventes at ændre sig i fremtiden, når skilsmissegenerationen går på pension. Det forventes, at der i 2050 vil der være 1,3 mio. danskere over 65 år, da vil de udgøre ca. 23 procent af den samlede befolkning. Vidste du At danske børn bor i en familie, hvor børn, forældre og bedsteforældre bor under samme tag? Det svarer til, at 1 procent af alle danske børn under 18 bor i en familie med tre generationer. Kilde: Danmarks Statistik Andelsboligforeningen Seniorbo Damvænget, Stautrup, Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S. Ældreboliger i Holme, Århus, Vilhelm Lauritzen Arkitekter AS. TEMA: BOLIGER OG DESIGN TIL ÆLDRE 9

12 Vidste du At antallet af danskere over 100 år vokser eksplosivt? Seneste befolkningsprognose viser, at tallet om 35 år vil være tidoblet til ca personer. Kilde: Danmarks Statistik BEDSTEFORÆLDRE MED SLAG I Af Dorthe la Cour og Marianne Hartz Thomas, Deadline Press. De nye gamle dem, der går på pension nu og i fremtiden vil ikke have ældreboliger sammen med mange andre ældre. De vil have liv, energi og kreativt bøvl. Det mener Margrethe Kähler, boligekspert fra Ældre Sagen og forfatter til adskillige bøger og rapporter om ældres bo-vaner i dag og i fremtiden. De ældre vil kunne bruges, så de vil bo sammen med andre generationer, hvor de for eksempel kan være reservebedste eller lave andet relevant arbejde. De ældre får også mere energi og bliver mentalt sparket lidt af at bo sammen med yngre generationer, siger hun. Hun peger på bofællesskabet Munksøgård ved Trekroner i Roskilde som et forbilledeligt eksempel på fremtidens ældreboliger. Her er både seniorboliger, studenterboliger og børnefamilier, og der er et fællesspisehus. Der vil komme flere og flere ældre med lange uddannelser på pension, og de vil ikke bare sidde med hænderne i skødet. De efterspørger kultur og at være en del af samfundet, at blive brugt. De vil holde sig unge. De siger, at de tilhører de levendes generation, forklarer boligeksperten. Der findes dog ikke mange eksempler på den slags boliger, og det er heller ikke dem arkitekterne arbejder mest på i dag. Der har været meget fremme om, hvor dårligt livet i de nuværende ældreboliger er. Boligerne er ikke bygget til fremtidens ældre, som ikke identificerer sig selv som gamle og svage. Endelig vil de kommende ældre helst undgå at være et sted, de ikke selv har valgt med mennesker, de ikke selv har valgt, understreger Margrethe Kähler. Men de eksisterende ældreboliger kan godt blive brugt i fremtiden alligevel, spår hun. Den eksisterende boligmasse skal løftes og oprustes med udgangspunkt i folk med mindre fysisk ydeevne, og der skal være plads til rullestole og rollatorer. Faktisk skal alle nye boliger være så tilpasningsdygtige, at de kan bruges fra gravid til man er bedstemor med svage fingre. Det er ikke altid smart, men arkitekterne og de unge, der bygger i dag, kan ligeså godt tænke det ind fra starten, siger hun. Se også håndbogen Bofællesskab fra drøm til virkelighed af Margrethe Kähler. Kan rekvireres gennem Ældre Sagen på tlf eller bestilles via Toftehaven i Ballerup, Vilhelm Lauritzen Arkitekter AS. 10

13 Sådan bor de ældre Over halvdelen af de ældre bor i ejerbolig. Det tal forventes at stige i fremtiden. I dag eksisterer der ca. 200 ældre-bofællesskaber med ca husstande. Men interessen er stærkt stigende, og fremtidsstudier viser, at over 15 procent af den ældre generation i fremtiden ønsker at bo i bofællesskaber personer over 65 år bor i dag på plejehjem eller i ældrebolig, hvilket er ca. 10 procent af den samlede ældre befolkning. De ældre er i gennemsnit 82,5 år, når de flytter i ældrebolig, og de vil være ældre i fremtiden. Kilde: Tal og fakta om ældre, Ældre Sagen. Andelsboligforeningen Seniorbo Hjortshøj, Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S TEMA: BOLIGER OG DESIGN TIL ÆLDRE 11

14 I GAMLE DAGE VAR FATTIGGÅRDEN ET PRIVILEGIUM Roskilde Fattiggård, ca Alderdomshjemmet Abildgården, Århus Ældre og gamle i Danmark har langt fra altid haft det så godt som i dag og som de får i fremtiden. Før industrialiseringen boede 80 procent af alle danskere på landet, og landbosamfundet havde svært ved at brødføde sine indbyggere. Mange var uden bolig og måtte klare sig ved omvandring og tiggeri. Begge dele blev forbudt ved lov i 1708 samtidig med, at regeringen påbød sognene at tage sig af sine ældre og boligløse. I 1830 erne blev det almindeligt at samle sognets fattige på fattiggårde og i fattighuse. Disse huse blev den dominerende institutionstype. Først senere kom der anstalter og asyler. Var man gammel omkring de tredive altså og familieløs, var man heldig, hvis man fik en plads på fattiggården. De, der ikke var så heldige, var henvist til at gå på omgangsforsørgelse hos sognets familier: 14 dage hos Kresten Krestensen, 14 dage hos Peder Pedersen osv. I 1922 blev fattighusene til alderdomshjem. Nogle blev nyopført. Andre blev til ved ombygning af de gamle fattighuse. Stort set alle alderdomshjem var kommunale. Op til 2. verdenskrig skete der en kraftig udbygning af denne del af boligmassen. I perioden mellem 1937 og 1952 opførte Københavns Kommune for eksempel næsten aldersrenteboliger i parkbebyggelser. De nye bo- og levegrupper, som udgør 75 procent af plejeboligerne i dag, blander privatboligens fordele med plejeboligen og lægger op til, at hverdagen i plejeboligerne lægges til rette, så den minder så meget som muligt om en almindelig hverdag. Kilde: Boligpolitik gennem tiderne, Ældrerådet. 12

15 BLIV KLOGERE PÅ ÆLDREBOLIGER ARKFOKUS har nærlæst to hæfter i serien Boligbyggeri for ældre fra Kroghs Forlag. Serien kan varmt anbefales (kommende) gamle mennesker, der vil have medindflydelse på fremtidens seniorbolig, samt planlæggere, arkitekter og andre bygningskyndige, der ønsker inspiration til at imødegå de mange udfordringer, boligbyggeri til ældre giver i det 21. århundrede. Af Claus Padkær Jensen. I serien Boligbyggeri for ældre indkredses de væsentlige udfordringer inden for det brugercentrerede ældrebyggeri, og de i alt ni hæfter er samtidig fyldt med løsningsforslag til, hvordan man kan supplere det eksisterende byggeri og dække de kommende års behov for nye boliger og udeområder med plads til individuelle behov. I Den enkeltes bolig sættes fokus på indretningen af de enkelte rum som køkken, badeværelse og opholdsstue. Det handler om funktionalitet, kravene til hjælpemidler, brug af kørestol, og ved hjælp af cases følges bla renovering og ombygning af et traditionelt plejehjem til et tidssvarende plejecenter: et hus med plads til forskellighed. Men hvorledes inddrages beboere og pårørende i projektet for at imødekomme ønsker og behov, så meget som muligt? Her giver i hæftet en lang række nyttige tjeklister og til allersidst afsluttes med en interessant case om realiseringen af et dansk ældrecenter i Spanien. I Udeområder præsenteres læseren for en række forslag til indretning af bla sansehaver og optimale adgangsforhold, og hæftet kommer meget fint omkring de problemstillinger, man møder, når man vil indbyde ældre til at nyde de udendørs omgivelser. Vidste du for eksempel, hvornår en have er en sansehave? En sansehave er et koncentrat af naturoplevelser, som landskabsarkitekten iscenesætter. Og undersøgelser påpeger, at gode udeområder kan være med til at forbedre livskvaliteten. Det var måske nok værd at tage med i overvejelserne også når det gælder ældreboliger? Boligbyggeri for ældre hæfte 5: Den enkeltes bolig 64 sider, 109 kr. Hæfte 8: Udeområder 84 sider, 109 kr. TEMA: BOLIGER OG DESIGN TIL ÆLDRE 13

16 DESIGN EN HJÆLPENDE HÅND... Af Cornelius Colding Der bliver flere og flere ældre. I år 2010 vil der være mere end trekvart million mennesker over 65 år. Det stiller store krav til indretningen af samfundet og af den enkeltes hjem. Ét er sikkert: Fremtidens ældreboliger vil i høj grad blive præget af ny teknologi. Men allerede i dag har teknologien betydet, at hverdagen er blevet lettere for mange ældre mennesker. Danmark er en af de nationer i verden, hvor flest ældre bruger internettet. Det indebærer nye muligheder for at holde kontakten med familie og venner; og er man ikke længere så mobil, kan det være en stor hjælp, at man kan gøre sine daglige indkøb via nettet. I fremtiden vil netshopping formentlig blive meget mere udbredt. Et andet vigtigt fænomen, der er på vej, er den såkaldt intelligente bolig. I et intelligent hus kan man fx fjernstyre eller forprogrammere lyset, åbne vinduer og døre automatisk, betjene nødkald og alarmer. Er der post, blinker en lampe i entreen... osv. Indtil videre er smart home-teknologien dog science-fiction for de fleste. Langt mere jordnære er de gentande, vi omgiver os med i hverdagen. Har man nedsat fysisk ydeevne, påvirker det nødvendigvis ens brug af og krav til dagligdagens redskaber. De skal være robuste og nemme at betjene men også rare at røre ved og smukke at se på! Her ligger der en stor udviklingsog formgivningsopgave for designere og arkitekter. Vi har samlet en række eksempler på eksisterende design, der på én gang er visionært og ældrevenligt :... HVIS DET KNIBER MED HUKOMMELSEN The Helping Hand. Intelligent pilledispenser udviklet af tegnestuen Designit for Bang & Olufsen Medicom. Hjælper én med at holde styr på medicinen. Dispenseren er netop blevet tildelt Good Design Award. / hård plast-skal der beskytter pillerne og samtidig ligger godt i hånden lampe der lyser, når man skal tage sin medicin 14

17 ... HVIS MAN MÅ HAVE NOGET AT STØTTE SIG TIL Khargo. Innovativ tysk rollator. Sammenklappeligt letvægtskøretøj. 3-i-én: rollator/indkøbsvogn/siddeskammel. Hvem siger, at man ikke kan være designbevidst, bare fordi man er kommet lidt op i årene? patenteret håndgreb. Kan betjenes med én hånd ergonomisk sæde med polstret rygstøtte let at folde sammen vha håndtaget i sædet. Nem at transportere, når den er foldet sammen. store letbevægelige hjul TEMA: BOLIGER OG DESIGN TIL ÆLDRE 15

18 ... HVIS HÆNDERNE ER BLEVET SVAGERE Good Grips. Prisbelønnet amerikansk køkkentøj. Princippet er, at redskaberne skal kunne bruges af alle også mennesker med nedsat kraft og bevægelighed. skaft af santoprene-gummi. Glider ikke, selv når det er vådt låsemekanisme der holder dåsen fast, mens man drejer rustfrit stål gummibelægning der giver efter for tryk, og gør at kniven ikke smutter ergonomisk udformet skaft kan gå i opvaskemaskinen stort greb der gør den let at håndtere skridsikker gummibelægning i bunden store knapper der er nemme at se og at betjene (salatslynge med pumpe) passer ind i en hul hånd (grønsagsbørste) 16

19 ... HVIS FINGRENE IKKE ER, HVAD DE HAR VÆRET PenAgain. Ergonomisk kuglepen. Det Y-formede skaft gør, at man ikke skal bruge kræfter på at holde om pennen, man kan nøjes med at føre den. / fås i en spritny Ergo-sof-udgave med silkeblød overflade-finish fungerer som en forlængelse af hånden udløses ved tryk på clips... HVIS SYNET DRILLER Vega. Kombineret computerskærm og tekstforstørrelsesapparat vha indbygget kamera. Produceret af Tagamo Innovision A/S. praktisk split-screen-funktion både manuel zoom og autofokus... NÅR MAN GERNE VIL HOLDE KONTAKTEN Mobileasy. Enkel, brugervenlig mobiltelefon specielt udviklet til ældre. Nem at bruge, selvom man er svagtseende eller har nedsat funktion i hænderne. Design: Karin Ohlis. Ikke i produktion. forsynet med snor, så man kan have den hængende om halsen store knapper TEMA: BOLIGER OG DESIGN TIL ÆLDRE 17

20 NORSKE TEGNESTUER RÅBER PÅ ARBEJDSKRAFT Forestil dig et arbejdsmarked, hvor ledigheden blandt arkitekter er omkring nul, og hvor arkitekterhvervet også giver plads til at prioritere familie, fritid og venner et arbejdsmarked, hvor din arkitektkarriere ikke nødvendigvis realiseres på bekostning af dit privatliv. Et sådant arbejdsmarked findes rent faktisk kun en times flyvetur fra Danmark nemlig i Norge. For her vrimler det med frustrerede tegnestuepartnere, der gang på gang må takke nej til store, spændende projekter, fordi de mangler arkitektfaglig kompetence og arbejdskraft. Af Stine Munch-Nielsen. Der er job til de fleste. Derfor kan det også være vanskeligt at få ansat dygtige arkitekter. Vi må sige nej til flere store spændende opgaver, simpelthen fordi vi ikke kan få nok arbejdskraft, og det er selvfølgelig en frustrerende situation, fortæller arkitekt Kolbjørn Jensen, tegnestueleder på den norske tegnestue Signatur Arkitekter, der ligger i Sandnes i Norges Sør-Vestland. Kolbjørn Jensen er en af dem, der for alvor har mærket manglen på norsk arbejdskraft og han ansætter hellere end gerne danske arkitekter, hvis kvalifikationer han tilmed roser i høje toner. ARKFOKUS har talt med den norske tegnestueleder og den danske arkitekt Gunhild Witt, der selv har arbejdet på tegnestuen i Sandnes. En samtale om, hvorfor man vælger at søge job i Norge, om karrierespring og skihop, om hverdagen på en norsk tegnestue og om det norske byggebooms konsekvenser for ansatte arkitekter. Hvorfor søge job i Norge? 50 ansøgninger og 50 afslag. Er det mon sådanne nederlag, der får én til at rette blikket mod Norge? For ganske vist er Norge et af vores nordiske nabolande, men landet har trods alt en anden kultur, et andet sprog og ligger ca. 12 timers sejltur fra København. Gunhild ser noget overrasket ud, da hun får stillet spørgsmålet. Det at arbejde med en kontakt til Udsigt fra Preikestolen ved Stavanger. Preikestolen er en 604 meter høj klippe, der står som en prædikestol over Lysefjorden. 18

21 Arkitekt Gunhild Witt Jun. 2000: Afgang ved Kunstakademiets Arkitektskole, Studieafdeling 5. Jan. 2005: Projektansat ved Signatur Arkitekter, Sandnes, Norge. Sep. 2005: Filialbestyrer i Signatur Arkitekter, København, nyåbnet afdeling med 7 ansatte. Norge og Norden, har jeg altid set som en spændende udfordring. Jeg har tidligere været en del i Norge og arbejdet med en række projekter i Sverige. Jeg elsker den natur, som Norge kan byde på, og mulighederne for at stå på ski og vandre i terrænet. Man kan få en masse oplevelser, som man ikke kan i Danmark. Det var altså ikke noget stort spring for mig, eller noget jeg gjorde af nød tværtimod var det en mulighed for at møde nye faglige udfordringer. Det har da heller ikke skortet på udfordringer i den tid, Gunhild har været ansat hos Signatur Arkitekter. Hverken vandreture eller skihop har stået i vejen for hendes karrieremuligheder i Norge. Efter seks måneders ansættelse hos Signatur Arkitekter leder hun nu det norske arkitektfirmas nyåbnede afdeling i Danmark. Her skal hun sammen med de øvrige ansatte bla stå for byggeprojektet Smedvig Kvartalet, et ca m 2 kontor og boligbyggeri i Stavanger, som tegnestuen udfører i samarbejde med danske Schmidt, Hammer & Lassen. Gunhild er overhovedet ikke i tvivl om, at der masser af karrieremuligheder i Norge. Og de store udviklingsmuligheder for arkitekter i Norge er både et spørgsmål om virksomhedskultur og manglen på arkitekter: Efter bare fem måneder gav nordmændene mig tilbudet i Danmark. Så meget ansvar ville jeg aldrig have fået hos et dansk arkitektfirma. Her ville man nok have startet mere fra bunden. Menneskeligt arbejdsmiljø Ud over de faglige udfordringer i Norge, oplevede Gunhild også et arbejdsmarked, som mange danske arkitekter sikkert ville misunde deres fagfæller mod nord. For der er rent faktisk plads til interesser ved siden af karrieren, og der hersker ikke tvivl om, at byggeboomet har påvirket både det norske arbejdsmarked og de ansattes adfærd. For de ansattes vedkommende, mener Kolbjørn, har byggeboomet især påvirket arkitekternes livsstil med høj prioritering af fritiden og mere begrænset bevægelighed på jobmarkedet. Gennem de seneste år har vi mærket ændringer i arkitekternes mobilitet. Før var det almindeligt at skifte job hvert år, så man kunne tilegne sig en stadig bredere erfaring og bevare sin egen markedsværdi. Sådan er det ikke i dag, hvor arkitekterne bliver i det samme job i mange flere år end tidligere. Hvis de er tilfredse, Arkitekt Kolbjørn Jensen Leder af tegnestuen Signatur Arkitekter i Sandnes, Norge. 1977: Afgang fra Norges Tekniske Høyskole, Arkitektavdelingen. 1989: Etablering af egen arkitektvirksomhed i kontorfællesskab med Torsvik og Thesen as. 1999: Etablerede Signatur Arkitekter as, som er en fusion mellem Torsvik og Thesen as og Østervåg Arkitekter as. Vi ser vældig mange danskere her i Norge. De arbejder ikke kun på tegnestuerne mange er også ansat i de norske kommuner. Indstillingen over for danskere i Norge er meget positiv. Vi ser en samhørighed inden for Norden, hvor danskere, svenskere og nordmænd krydser landegrænser for at tage job i deres nordiske nabolande. Jostein Fyhn, Afag den norske fagforening for arkitekter. Boliger Øvre Strand Gate, Stavanger, Norge. Tegnet af Signatur Arkitekter i samarbejde med Schmidt, Hammer & Lassen og opført i Bebyggelsen indeholder 29 boliger, som er placeret tæt op ad det gamle Stavanger. Basisformen for hver lejlighed er et kvadrat, som er tillagt rektangulære biformer, der indeholder balkoner og udvidelser af basisenheden. JOB OG KARRIERE 19