Virksomhedspraktik for kontanthjælpsmodtagere i match 2: Anvendelse og effekter

Transkript

1 CABI-ANALYSE Virksomhedspraktik for kontanthjælpsmodtagere i match 2: Anvendelse og effekter De senere år har der været meget fokus på brugen af virksomhedsrettet aktivering. Det er en udbredt opfattelse, at virksomhedspraktik og løntilskudsforløb generelt har en bedre beskæftigelseseffekt for målgrupperne i jobcentrene end vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Det understøttes af flere undersøgelser. Der er dog begrænset viden om, hvordan effekterne af den virksomhedsrettede indsats er for de mere udsatte grupper af ledige. af Carsten Kjærgaard og Kim Madsen November 2012 Kontakt: 1. oktober 2012 Seniorkonsulent Carsten Kjærgaard Tlf Mobil ck@cabiweb.dk Analysens hovedkonklusioner Der er sket en markant vækst i anvendelsen af virksomhedspraktik for kontanthjælpsmodtagere i match 2 i de senere år, bl.a. som følge af et øget fokus på effekten af virksomhedsrettede indsatser og ændrede refusionsregler, der giver kommunerne øget incitament til at etablere virksomhedspraktikker og løntilskudsforløb. Den isolerede beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik er 14 procent i 2011 for kontanthjælpsmodtagere i match 2. Den tilsvarende effekt i form af vejledning og opkvalificeringstilbud er 11 procent. Private løntilskud har langt den største beskæftigelseseffekt. Her er beskæftigelseseffekten hele 35 procent. Men det er i sidste ende vanskeligt at sige, om effekten af den ene type tilbud er bedre end den anden. Det afhænger af målgruppe og formål med tilbuddet. Nogle gange kan kombinationen af flere tilbud (fx vejledning og opkvalificering efterfulgt af virksomhedspraktik) øge beskæftigelseseffekten. Men denne sammenhæng er ikke entydig. Virksomhedspraktik på private og offentlige arbejdspladser for kontanthjælpsmodtagere i match 2 har stort set samme beskæftigelseseffekt. Virksomhedpraktik for kontanthjælpsmodtagere i match 1 har en langt højere beskæftigelseseffekt end for match 2. Det hænger sammen med praktikkens formål og den målgruppe, som deltager i praktikken. Brugen af virksomhedspraktik for match 2 varierer meget fra jobcenter til jobcenter. Der ser ud til at være en sammenhæng mellem jobcentrenes matchkategorisering og beskæftigelseseffekten af virksomhedspraktik for kontanthjælpsmodtagere i match 2: Jo flere stærke kontanthjælpsmodtagere i match 2 jo bedre beskæftigelseseffekt og modsat. Forskellene i jobcentrenes beskæftigelseseffekt hænger også sammen med forskelle i, hvad praktikken anvendes til, og forskellige holdninger til, hvornår man skal anvende virksomhedspraktik. Men uanset at det er vanskeligt at måle beskæftigelseseffekten, mener alle jobcentre, at virksomhedspraktik er et godt tilbud for kontanthjælpsmodtagere i match 2. CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats - Åboulevarden 70, 3. sal Aarhus C Tlf

2 1. Indledning For at understøtte den virksomhedsrettede aktivering vedtog Folketinget per 1. januar 2011 nye regler og satser for statens refusion til kommunerne på beskæftigelsesområdet. Formålet med de ændrede refusionsregler var at give jobcentrene øgede incitamenter til at flytte så meget aktivering som muligt ud i virksomhederne i form af virksomhedspraktik og løntilskud. Dette skete via en differentieret refusionssats. Etablering af virksomhedspraktik og løntilskud giver således i dag en refusion på 50 % af borgerens kontanthjælp/løntilskud, mens vejledning og opkvalificering udløser en refusionssats på 35 %. Før 1. januar 2011 fik kommunerne en refusion på 65 %, uanset hvilket af disse tilbud borgeren blev sendt i. Efter 1. januar 2011 ses en vækst i jobcentrenes brug af virksomhedspraktik. Væksten tog dog allerede fart i løbet af 2010 i takt med det øgede fokus på brugen af virksomhedsrettet aktivering. Således er de ændrede refusionsregler kun én blandt flere forklaringer på væksten i anvendelsen af virksomhedspraktik og løntilskudsforløb Formål med notatet Dette notat sætter fokus på brugen af og effekten af virksomhedspraktik blandt kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Endvidere kigger notatet på effekten af virksomhedspraktik i kombination med andre tilbud og på den isolerede effekt af virksomhedspraktik i sammenligning med fx løntilskudsforløb. Notatet beskriver udviklingen i brugen af virksomhedspraktik både på landsplan og i udvalgte kommuner. Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 er såkaldt indsatsklare. Det vil sige, at de er klar til at medvirke i et eller flere aktiveringstilbud, som enten skal bringe dem i job/uddannelse, eller som skal hjælpe dem til at blive jobklare (match 1) Virksomhedspraktik, definition Formålet med en virksomhedspraktik er at afdække eller optræne en persons faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål. I Lov om aktiv beskæftigelsesindsats beskrives en virksomhedspraktik bl.a. således: 1

3 Personer, der er omfattet af 2, nr. 1-5, og som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, kan få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. Tilbuddet gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål. For kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 kan virksomhedspraktikken være 13 uger med mulighed for forlængelse i yderligere 13 uger, hvis der er behov for det. I praktikperioden modtager praktikanten sin kontanthjælp. Det vil sige, at der ikke er en lønudgift for virksomheden. Der er ikke tale om en ansættelse. 2

4 2. Udviklingen i anvendelsen af virksomhedsrettet aktivering I det følgende ser vi på den generelle udvikling i antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 2 og anvendelsen af tilbuddene i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter vi zoomer ind på anvendelsen og effekterne af virksomhedspraktik. Tabel 1 nedenfor viser udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Bemærk at der er tale om enkeltpersoner ikke fuldtidspersoner, som man normalt regner i. Vi har valgt at fokusere på enkeltpersoner frem for fuldtidspersoner for at kunne vurdere, hvor mange faktiske kontanthjælpsmodtagere som har været i de respektive tilbud. En person kan godt have været i flere tilbud fx vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik i løbet af et år. Tabel 1. Udvikling i anvendelse af aktiveringstilbud Antal kontanthjælpsmodtagere I match 2 i alt Heraf aktiveret % 72% 73% 85% 84% Via vejledning og opkvalificering % 91% 91% 91% 87% Via ansættelse med løntilskud % 4% 3% 3% 4% Via virksomhedspraktik % 23% 22% 25% 37% Note: Antallet af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 på en given dato (f.eks. 31. december 2007) er lavere end de angivne tal, da de angivne tal opsummerer samlet antal kontanthjælpsmodtagere henover det pågældende år. Kilde: Øget aktiveringsgrad Fra 2007 til 2011 er der sket en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, som det fremgår af tabel 1. Samtidig er der sket en markant stigning i antallet og andelen, der aktiveres, henover årene 2007 til 2011 fra 67 % til 84 %. Hvor det i perioden var tre ud af 10 kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, som ikke blev aktiveret, er dette altså kun tilfældet for en-to personer ud af 10 i 2010 og

5 2.2. Øget anvendelsesgrad af virksomhedspraktik Graferne i figur 1 nedenfor viser udviklingen i perioden i andelen af aktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, der har været aktiveret via de tre tilbud: Vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskudsjob. Figur 1. Andel af aktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 100% Vejledn. og opkvalificering 80% 89% 91% 91% 91% 87% 60% 40% 20% 0% Virksomhedspraktik 37% 22% 23% 22% 25% Løntilskud 3% 4% 3% 3% 4% Kilde: Som det fremgår af figuren, er der sket en markant stigning i anvendelsen af virksomhedspraktik for kontanthjælpsmodtagere i match 2 fra 2009 til Således har 37 % af de aktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 været i virksomhedspraktik i 2011 mod 22 % i I faktiske tal er der sket mere end en fordobling af antallet af match 2 personer i virksomhedspraktik fra 2009 til Der er ikke en tilsvarende vækst i brugen af løntilskud for denne målgruppe, selvom kommunerne opnår samme refusionsgrad på løntilskudsjob som ved virksomhedspraktik. Det skyldes måske, at der er en lønudgift for virksomhederne i forbindelse med etablering af løntilskudsforløb, og derfor er det vanskeligere for jobcentrene at etablere mange af disse forløb for personer i match 2. I samme periode som brugen af virksomhedspraktik er steget markant, er der sket et fald i anvendelsen af vejledning og opkvalificering. Det hænger sandsynligvis sammen med ændringerne af refusionssatserne per 1. januar 2011 samt den generelt øgede fokus på virksomhedsrettede indsatser. 4

6 3. Virksomhedspraktikkens beskæftigelseseffekt Figur 2 nedenfor viser, hvor stor en andel af de aktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 som er kommet i beskæftigelse eller uddannelse 6 måneder efter endt aktivering, afhængig af hvilket af tre tilbud, de har været i. Figur 2. Beskæftigelseseffekt af tre aktiveringstilbud 50% 45% 40% 36% 32% 35% 30% 20% 10% 13% 9% 11% 11% 15% 12% 12% 14% 0% Vejledning og opkvalificering Ansættelse med løntilskud Virksomhedspraktik 3kv07-2kv08 3kv08-2kv09 3kv09-2kv10 3kv10-2kv11 Note: 3kv10-2kv11 = 1. juli 2010 til 30. juni Aktiveringstilbuddet er afsluttet i denne periode, og status er opgjort 6 måneder efter afslutningstidspunktet. Kilde: Umiddelbart har virksomhedspraktik ikke en markant større effekt end vejledning og opkvalificering. Samtidig er effekten af virksomhedspraktik umiddelbart langt mindre end effekten af ansættelse med løntilskud i forhold til at få kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 i beskæftigelse eller uddannelse. På den baggrund kunne man konkludere, at der burde etableres flere løntilskudsansættelser til kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, eftersom beskæftigelseseffekten er langt bedre. Men det må formodes, at mange kontanthjælpsmodtagere i match 2 ikke er klar til en løntilskudsansættelse, som jo sigter mod et ordinært job efter løntilskudsforløbet. Samtidig må man formode, at virksomhedspraktik i en eller anden udstrækning bidrager til at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet og dermed også på deltagelse i en eventuel løntilskudsansættelse. 5

7 Derfor skal det tages med i betragtning, at når man måler beskæftigelseseffekten af virksomhedspraktik, overser man andre effekter af virksomhedspraktik fx i form af øget arbejdsmarkedsparathed, større motivation, personlig og faglig udvikling m.v. I forhold til effekttallene i figur 2 skal det bemærkes, at en kontanthjælpsmodtager i matchgruppe 2 kan have været i flere tilbud i perioden og derfor tælle med under flere tilbud. Det er derfor ikke nødvendigvis den selvstændige effekt af det pågældende tilbud, som ses af tallene. I princippet kan eksempelvis virksomhedspraktik have været forudsætningen for at opnå ansættelse med løntilskud. Tallene overvurderer derfor potentielt den selvstændige effekt af ansættelse med løntilskud, ligesom effekten af virksomhedspraktik også kan indeholde en skjult effekt af vejledning og opkvalificering, hvis en person har modtaget begge tilbud. Vi ser nærmere på dette i det følgende afsnit. 6

8 4. Den selvstændige beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik I dette afsnit belyser vi beskæftigelseseffekten af forskellige aktiveringstilbud. Dels deres effekt, når de anvendes alene, og dels deres effekt, når de anvendes i forskellige kombinationer. Således belyser vi også den selvstændige beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik, som er i fokus i denne analyse. Tallene i dette afsnit baserer sig på en særkørsel i DREAM-databasen. Udgangspunktet for vurderingen af effekter er gruppen af personer, der per 1. januar 2011 er registreret som kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, hvilket drejer sig om personer. Af de personer har afsluttet et eller flere aktiveringsforløb i For at vurdere beskæftigelseseffekten af aktiveringstilbuddene opgør vi denne gruppes beskæftigelsesstatus seks måneder efter det sidst afsluttede aktiveringsforløb i De seks måneder betegner vi som effektperioden, dvs. den periode hvor den sidst afsluttede aktivering har mulighed for at vise sin effekt. Man kan også vælge en længere effektperiode på eksempelvis 12 måneder. Nogle af disse personer har været i yderligere aktivering i den valgte effektperiode, hvorfor de sorteres bort i analysen for at kunne se den rene effekt af aktivering i Efter denne frasortering ender vi med personer Beskæftigelseseffekter Procenttallene nedenfor angiver, hvor mange der er kommet i beskæftigelse eller uddannelse seks måneder efter den senest afsluttede aktivering, alt efter hvilket eller hvilke tilbud de har været i. Tabel 2. Beskæftigelseseffekt af aktiveringstilbud hver for sig og i kombination Diskret effekt af aktiveringstilbud (2011) I beskæftigelse 6 mdr. efter aktivering via: Vejledning og opkvalificering alene 9% (1.703 ud af ) Virksomhedspraktik alene 12% (181 ud af 1.467) Løntilskud alene 39% (19 ud af 49) Kombinationseffekt af aktiveringstilbud (2011) I beskæftigelse 6 mdr. efter aktivering via: Vejledning og opkvalificering + virksomhedspraktik 13% (1.751 ud af ) Vejledning og opkvalificering + løntilskud 26% (106 ud af 407) Virksomhedspraktik + løntilskud 40% (110 ud af 278) Vejledning og opkvalificering + virksomhedspraktik + løntilskud 28% (384 ud af 1.373) Kilde: Særkørsel i DREAM, august

9 Når vi betragter kombinationer af aktiveringstilbud, kigger vi to år bagud i forhold til det senest afsluttede aktiveringsforløb i 2011 for at inkludere andre aktiveringstilbud, som personen har været i. I vurderingen af disse resultater skal det holdes for øje, at der må forventes at være forskel på de personer, som har modtaget tilbuddene. Det vil sige, at forklaringen på effekterne ikke alene ligger i tilbuddene men i lige så høj grad i personen, som modtager tilbuddene. Derudover er der også andre påvirkningsfaktorer, såsom jobcentrets samtaler med personen. Det er derfor ikke nødvendigvis en valid konklusion at sige, at hvis vejledning og opkvalificering kombineres med virksomhedspraktik, vil beskæftigelseseffekten stige fra 9 % til 13 %. Nogle personer vil måske have brug for vejledning og opkvalificering, inden de er klar til en virksomhedspraktik, mens andre personer har andre behov. Vejledning og opkvalificering anvendes i en sådan situation som et progressionsværktøj over for den konkrete person. Beskæftigelseseffekterne skal derfor ses i forhold til de konkrete personer, som det enkelte tilbud eller kombinationen af tilbud gives til. 12 % af de, der alene har været i virksomhedspraktik i 2011, er i job eller uddannelse seks måneder efter afsluttet praktik. Som isoleret tilbud får virksomhedspraktik altså en tredjedel flere i job sammenlignet med vejledning og opkvalificering. Løntilskud har mere end tre gange så stor effekt som virksomhedspraktik og fire gange så stor effekt som vejledning og opkvalificering. Men igen skal det holdes for øje, hvilke personer de konkrete tilbud gives til. Det er ikke sikkert, at tilbuddene har samme effekt på alle personer. Nogle er formodentlig parate til og har behov for det ene tilbud, mens det for andre personers vedkommende har større effekt at anvende andre tilbud. Man kan således konkludere, at vejledning og opkvalificering anvendt som selvstændigt tilbud har en beskæftigelseseffekt på 9 %, mens vejledning og opkvalificering kombineret med virksomhedspraktik får 13 % i job eller uddannelse altså en bedre effekt i de situationer, hvor der er behov for flere aktiveringstilbud. Man kan også konkludere, at flere aktiveringstilbud ikke nødvendigvis fører til større beskæftigelseseffekt. Eksempelvis har løntilskud som selvstændigt tilbud en beskæftigelseseffekt på 39 %, mens vejledning og opkvalificering i kombination med løntilskud har en beskæftigelseseffekt på 26 %. Alene sammenligningen af disse to indikerer, at der må være forskelle i de to persongruppers udgangspunkt og/eller omstændighederne omkring deres løntilskud. 8

10 5. Beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik på offentlige og private arbejdspladser Figur 3 nedenfor viser, hvor stor en andel af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 i virksomhedspraktik, som er kommet i beskæftigelse eller uddannelse 6 måneder efter endt aktivering, afhængig af om praktikken har været i en privat eller i en offentlig virksomhed. Figur 3. Beskæftigelseseffekt af offentlig og privat virksomhedspraktik 20% 15% 16% 12% 13% 14% 12% 12% 11% 14% 10% 5% 0% Privat virksomhedspraktik Offentlig virksomhedspraktik 3kv07-2kv08 3kv08-2kv09 3kv09-2kv10 3kv10-2kv11 Note: 3kv10-2kv11 = 1. juli 2010 til 30. juni Virksomhedspraktikken er afsluttet i denne periode, og status er opgjort 6 måneder efter afslutningstidspunktet. Kilde: Som det fremgår af figuren, er der næsten ingen forskel i beskæftigelseseffekten af virksomhedspraktik i private og offentlige virksomheder. Effekten er stort set den samme. Det er umiddelbart overraskende i forhold til den generelle opfattelse af, at praktik og løntilskud i private virksomheder hyppigere fører til beskæftigelse, end tilfældet er i offentlige virksomheder. Men altså øjensynligt ikke i denne målgruppe. 9

11 Nedenstående tabel sammenligner beskæftigelseseffekten fordelt på offentlige og private arbejdspladser for henholdsvis dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere i match 1 og kontanthjælpsmodtagere i match 2 seks måneder efter endt virksomhedspraktik. Tabellen viser, at beskæftigelseseffekten for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 1 er markant bedre end for match 2. Desuden er det tydeligt, at beskæftigelseseffekten for dagpengemodtagere er noget bedre, når de har været i privat virksomhedspraktik end i offentlig virksomhedspraktik. Den tilsvarende forskel ses ikke for de øvrige to målgrupper. Tabel 3. Beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik i forskellige målgrupper 3kv07-2kv08 3kv08-2kv09 3kv09-2kv10 3kv10-2kv11 Kontanthjælpsmodtagere, match 2 - Privat virksomhedspraktik 16% 12% 12% 13% - Offentligt virksomhedspraktik 14% 11% 12% 14% Kontanthjælpsmodtagere, match 1 - Privat virksomhedspraktik 35% 32% 33% 35% - Offentligt virksomhedspraktik 33% 33% 35% 36% A-dagpengemodtagere, match 1 - Privat virksomhedspraktik - 33% 31% 31% - Offentligt virksomhedspraktik - 21% 28% 26% Kilde: 10

12 6. Den samlede beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik for kontanthjælpsmodtagere Figuren nedenfor sammenligner den samlede beskæftigelseseffekt (på såvel private som offentlige arbejdspladser) af virksomhedspraktik blandt kontanthjælpsmodtagere i henholdsvis matchgruppe 1 og 2. Som det fremgår, har virksomhedspraktik umiddelbart en væsentligt større beskæftigelseseffekt for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 end i match 2. Men ledige i matchgruppe 1 er jo også kategoriseret som jobklare i modsætning til kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, som er indsatsklare. Derfor må man også formode, at mens formålet med virksomhedspraktik for match 1 oftest er ordinær beskæftigelse eller uddannelse, er formålet med virksomhedspraktik for match 2 i mange tilfælde afprøvning, opkvalificering og træning, snarere end beskæftigelse umiddelbart efter praktikken. Figur 4. Beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik hos kontanthjælpsmodtagere i match 1 og match 2 40% 35% 34% 32% 34% 35% 30% 25% 20% 15% 15% 12% 12% 14% 10% 5% 0% Kontanthjælpsmodtagere i match 1 Kontanthjælpsmodtagere i match 2 3kv07-2kv08 3kv08-2kv09 3kv09-2kv10 3kv10-2kv11 Kilde: 11

13 7. Anvendelse og beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik i jobcentrene Der er en vis variation i jobcentrenes brug af virksomhedspraktik og i beskæftigelseseffekten. Det har vi kigget på i det følgende Anvendelse af virksomhedspraktik og beskæftigelseseffekt på landsplan (på tværs af jobcentre) I perioden 1. juli juni 2011 er 32 % af alle landets aktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 startet i virksomhedspraktik. Af de kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, der har afsluttet deres virksomhedspraktik i samme periode, er ca. 14 % i job 6 måneder efter afsluttet virksomhedspraktik (opgjort som rullende år, hvilket betyder, at status er opgjort individuelt, dvs. når der er gået 6 måneder, efter det enkelte individ har afsluttet sin virksomhedspraktik). Bemærk at de to procenttal ovenfor ikke vedrører den samme gruppe af individer. Nogle individer kan eksempelvis være startet i slutningen af perioden og først have afsluttet deres virksomhedspraktik efter 30. juni De vil så tælle med som aktiverede men ikke være med i opgørelsen af status 6 måneder efter afsluttet virksomhedspraktik Anvendelsesgrad af virksomhedspraktik i jobcentrene Af landets 93 jobcentre anvender de 60 jobcentre virksomhedspraktik hyppigere end landsgennemsnittet, svarende til ca. 65 % af alle jobcentre. Ud af 93 jobcentre anvender 49 jobcentre (ca. 53 % af alle) virksomhedspraktik over for mindst 40 % af de aktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Landsgennemsnittet er 32 %. 42 jobcentre (ca. 45 % af alle) anvender virksomhedspraktik over for % af de aktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. De resterende 2 jobcentre anvender virksomhedspraktik over for maksimalt 25 % af de aktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. 12

14 7.3. Beskæftigelseseffekten ved anvendelse af virksomhedspraktik i jobcentrene (i perioden 1. juli juni 2011) Af landets 93 jobcentre har 41 (44 % af alle jobcentre) en bedre beskæftigelseseffekt end landsgennemsnittet på ca. 14 %. Ud af 93 jobcentre har 22 jobcentre (ca. 25 % af alle) en beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik på over 16 %. 36 jobcentre (lidt under 40 % af alle) har en beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik mellem 12 % og 16 %. De resterende 35 jobcentre har en beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik på under 12 %. Umiddelbart halter effektgraden altså efter anvendelsesgraden, når 60 jobcentre anvender virksomhedspraktik hyppigere end landsgennemsnittet, mens beskæftigelseseffektgraden kun er over landsgennemsnittet i 41 jobcentre. Figuren nedenfor viser sammenhængen mellem brugen af virksomhedspraktik og beskæftigelseseffekten af virksomhedspraktik for udvalgte jobcentre. Figur 5 (kilde: Andel i beskæftigelse 6 mdr. efter afsluttet VP (%) % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Andel af aktiverede som har været i VP Landsgennemsnit Allerød Hedensted Nyborg Morsø Nordfyns Faxe Lemvig Køge Tårnby/Dragør Lyngby-Taarbæk Høje Taastrup Slagelse 13

15 Som det ses af figuren, anvender nogle jobcentre virksomhedspraktik mere end gennemsnittet af jobcentre. Nogle af disse har også en større beskæftigelseseffekt end gennemsnittet. Men der er også nogle jobcentre med høj anvendelse af virksomhedspraktik, som oplever en lavere beskæftigelseseffekt end gennemsnittet. Nedenfor er givet eksempler på disse yder-tilfælde. Eksemplerne baserer sig på data fra Tabel 4. Udvalgte jobcentre, der bruger virksomhedspraktik mere end gennemsnittet og med markant større beskæftigelseseffekt end gennemsnittet (kilde: 3kv10-2kv11 Antal personer i match 2 Antal aktiverede Andel aktiverede i match 2 Antal personer i VP Andel af aktiverede i VP Andel i job 6 mdr efter afsluttet VP Landsplan % % 14% Allerød % 55 54% 28% Nyborg % % 23% Tabel 5. Udvalgte jobcentre, der bruger virksomhedspraktik som gennemsnittet men med markant større beskæftigelseseffekt end gennemsnittet (kilde: 3kv10-2kv11 Antal personer i match 2 Antal aktiverede Andel aktiverede i match 2 Antal personer i VP Andel af aktiverede i VP Andel i job 6 mdr efter afsluttet VP Landsplan % % 14% Hedensted % % 24% Tabel 6.. Udvalgte jobcentre, der bruger virksomhedspraktik mere end gennemsnittet men med markant lavere beskæftigelseseffekt end gennemsnittet (kilde: 3kv10-2kv11 Antal personer i match 2 Antal aktiverede Andel aktiverede i match 2 Antal personer i VP Andel af aktiverede i VP Andel i job 6 mdr efter afsluttet VP Landsplan % % 14% Lyngby-Taarbæk % % 2% Tårnby/Dragør % % 5% Køge % % 6% Lemvig % 78 41% 5% Faxe % % 7% 14

16 8. Interview med jobcentre Der er gennemført interview med følgende seks jobcentre Allerød Faxe Hedensted Køge Lyngby-Taarbæk Nyborg. Formålet har været at finde svar på følgende spørgsmål: Hvad er afgørende for, at visse jobcentre oplever større beskæftigelseseffekt end gennemsnittet? Hvad er afgørende for, at visse jobcentre oplever mindre beskæftigelseseffekt end gennemsnittet? 8.1. Årsager til forskelle i beskæftigelseseffekt i jobcentrene Som omtalt tidligere, er der relativt stor forskel på jobcentrenes beskæftigelseseffekt af at anvende virksomhedspraktik over for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Telefoninterviewene med jobcentrene søger at finde forklaringer på disse forskelle. De væsentligste forskelle mellem jobcentrene kan opsummeres i følgende overskrifter, som uddybes nedenfor: Forskellig praksis omkring matchning Virksomhedspraktik anvendes ikke altid med et beskæftigelsesmæssigt mål Jobcentrets / sagsbehandlernes holdning til brug af virksomhedspraktik over for denne målgruppe Reelle jobmuligheder hos virksomhederne Anvendelse af virksomhedscentre forklarer ikke forskelle. 15

17 8.2. Forskellig praksis omkring matchning fører til forskellig beskæftigelseseffekt Nogle af de jobcentre, som har en lav beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik, forklarer dette med, at de så vidt muligt placerer borgerne i match 1, og at kun de svageste kontanthjælpsmodtagere placeres i match 2. Kontanthjælpsmodtagere hos os skal virkelig være langt fra arbejdsmarkedet, hvis de skal matches til gruppe 2. Det er vores holdning, at vi ikke skal stemple borgeren som match 2, før det er bevist, at de ikke er arbejdsmarkedsparate. Jobcenterchef Vibeke Dyhr Jobcenter Faxe Det vil sige, at disse kommuners matchgruppe 2 er relativt længere fra arbejdsmarkedet, end det er tilfældet for andre kommuners borgere i matchgruppe 2. Derfor er det sværere at opnå en god beskæftigelseseffekt for denne gruppe. Denne forklaring understøttes af tal fra (se figur 6), som viser, at kommuner med lavere beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik for match 2 rent faktisk også har en større andel af kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1. Figur 6. Fordeling af kontanthjælpsmodtagere på matchgrupper Andel i job 6 mdr. efter endt VP Hele landet 29% 47% 23% 1% 14 % Allerød 20% 47% 29% 4% 28 % Hedensted 14% 59% 17% 11% 24 % Nyborg 23% 47% 25% 5% 23 % Faxe 34% 45% 15% 6% 7 % Køge 38% 39% 23% 7 % Tårnby/Dragør 43% 29% 27% 1% 5 % Lemvig 25% 42% 31% 2% 5 % Lyngby-Taarbæk 38% 40% 18% 3% 2 % 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kontanthjælpsmodtagere Match 1: Jobklar Kontanthjælpsmodtagere Match 2: Indsatsklar Kontanthjælpsmodtagere Match 3: Midlertidig passiv Kontanthjælpsmodtagere Øvrige indsatsklar eller midlertidig passiv Note: Fordelingen af kontanthjælpsmodtagere på matchgrupper er baseret på tal for december Andel i job 6 mdr. efter endt virksomhedspraktik er opgjort som rullende år i perioden 1. juli 2010 til 30. juni Virksomhedspraktikken er afsluttet i denne periode, og status er opgjort 6 måneder efter afslutningstidspunktet. Kilde: 16

18 Allerød, Hedensted og Nyborg jobcentre har alle tre en markant højere beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik blandt kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Disse tre jobcentre har samtidig en væsentligt lavere andel af borgere i matchgruppe 1 sammenlignet med de jobcentre, der har den laveste beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik for match 2: Faxe, Køge, Tårnby/Dragør og Lyngby-Taarbæk. Lemvig afviger dog fra dette billede. Jobcenter Nyborg har hidtil meget bevidst kun brugt virksomhedspraktik over for borgere, som har kunnet arbejde mindst 25 timer om ugen. Dette er gjort for at skabe en succes i virksomhederne og det gode eksempel for borgeren, som andre borgere kan blive inspireret af. Denne praksis fører i sig selv til en højere beskæftigelseseffekt, idet det er den mest arbejdsparate gruppe af borgere, som sendes i virksomhedspraktik. Det er måske denne gruppe af borgere, som andre kommuner (med lavere beskæftigelseseffekt) placerer i matchgruppe 1. Vi har i første omgang fokuseret på at etablere virksomhedspraktik for borgere, der kan klare 25 timers virksomhedspraktik om ugen. Vores næste skridt er at sætte overliggeren ned, fx. til 15 timer for de grupper, som også går på sprogskole måske 2 eller 3 dage om ugen. Jeg er spændt på at se effekterne af det. Job- og kompetencechef Kenneth Damsgaard Jobcenter Nyborg 8.3. Ikke altid beskæftigelse som mål med virksomhedspraktik Formålet med at sende en borger i virksomhedspraktik er ikke altid, at denne skal have et job. Virksomhedspraktikken bliver af nogle kommuner også brugt til at afklare borgerens arbejdsevne i forbindelse med eventuel godkendelse til fleksjob og førtidspension. Når vi afklarer en borgers arbejdsevne for at undersøge, om vedkommende f.eks. er pensionsberettiget, anvender vi altid praktik i private virksomheder. Andre kommuner kan f.eks. anvende revalideringscentre. De har jo så ikke lige så mange virksomhedspraktikker som os, men til gengæld kan disse kommuners tal derved se bedre ud på selve beskæftigelseseffekten af virksomhedspraktikken. Jobcenterchef Vibeke Dyhr Jobcenter Faxe 17

19 Når man kigger på effekterne, skal man være opmærksom på, at tallene ikke er entydige og direkte sammenlignelige. Nogle gange er målet med en virksomhedspraktik ikke at få vedkommende i beskæftigelse men at dokumentere borgerens arbejdsevne jf. lovgivningen. I dette tilfælde er det jo så ikke målet at gøre vedkommende selvforsørgende og få vedkommende i job. Så når vi snakker om, hvor god effekten af virksomhedspraktik er, skal vi holde målet for borgeren for øje. Det ville være godt, hvis vi i forbindelse med registreringen af virksomhedspraktikken kunne angive formålet, så vi kunne skille tingene ad, når vi kigger på effekterne. Jobcenterchef Jane Gottlieb Jobcenter Allerød En del af forklaringen på lavere beskæftigelseseffekter i visse jobcentre kan derfor skyldes, at disse jobcentre i højere grad bruger virksomhedspraktik som et afklaringsredskab snarere end som et trin mod beskæftigelse. Der findes ikke umiddelbart tal, der kan påvise eller afvise dette, idet det ikke registreres, hvad formålet er med virksomhedspraktikken. Dette forhold bør holdes in mente, når beskæftigelseseffekten af virksomhedspraktik anvendes som parameter i forbindelse med sammenligning af jobcentrene. Én af de interviewede vurderer, at det er omkring 20 % af de personer, der sendes i virksomhedspraktik i den pågældende kommune, hvor formålet med virksomhedspraktikken er at afklare deres arbejdsevne i forbindelse med eventuel godkendelse til fleksjob eller førtidspension. 18

20 8.4. Jobcentrets holdning til brug af virksomhedspraktik over for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 Den opnåede beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik påvirkes også af, hvilken holdning lederen og sagsbehandlerne i jobcentret har til, hvorvidt virksomhedspraktik er et nyttigt tilbud til kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Nogle jobcentre tror på, at et praktikforløb flytter borgeren tættere på arbejdsmarkedet, og at virksomhederne også kan få et udbytte af at deltage i disse forløb ved at åbne døren for de ledige. Andre jobcentre er af den holdning, at virksomhederne ikke rigtigt er interesserede i at tage imod denne gruppe af borgere, fordi de ikke modsvarer arbejdsgivernes krav. Jeg synes aldrig, at virksomhedspraktik er spildt på denne gruppe. Normalt er det jo 13 uger men vi kan godt forlænge perioden, hvis der er progressionsmuligheder for borgeren. Det kan eksempelvis være at gøre borgeren mødestabil. Virksomhedspraktikken er jo med til at opbygge en arbejdsidentitet hos borgeren. Job- og kompetencechef Kenneth Damsgaard Jobcenter Nyborg Chancerne for, at virksomhedspraktik fører til et job for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, er lave. Disse borgere modsvarer ikke arbejdsgivernes krav. De er ofte ufaglærte og har været mere på offentlig forsørgelse end de har været i arbejde i en virksomhed. Det er et langt sejt træk. Vi kan ikke bare sende borgeren i tre måneders praktik, og så er det det. Jobcenterchef Gorm Hjelm Andersen Jobcenter Køge Der er forskel på holdningen til, hvilke problemer hos borgerne som kan håndteres samtidig med, at vedkommende er i praktik. Nogle jobcentre sender eksempelvis ikke borgere med alkoholproblemer i virksomhedspraktik men hjælper dem med at få styr på det, inden de sendes i virksomhedspraktik. Andre jobcentre sender gerne borgere med alkoholproblemer i virksomhedspraktik og kører et parallelt behandlingstilbud. 19

21 8.5. Reelle jobmuligheder hos virksomhederne Nogle af de interviewede påpeger, at det er vigtigt for beskæftigelseseffekten af virksomhedspraktik, at der er reelle jobmuligheder i de virksomheder, hvor der etableres praktikpladser. Det er vigtigt, at virksomhedscentrene kan aftage nogle borgere og tilbyde ordinært job efter praktikken. Jobkonsulenterne har brug for at opleve resultater af deres arbejde. Og borgeren har brug for at se, at andre kommer i arbejde, så de selv får blod på tanden. Job- og kompetencechef Kenneth Damsgaard Jobcenter Nyborg 8.6. Anvendelse af virksomhedscentre forklarer ikke forskelle Blandt de interviewede jobcentre med høj beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik er der både nogle, som i udstrakt grad benytter sig af samarbejde med virksomhedscentre 1, og nogle, som kun i begrænset omfang anvender aktivering i virksomhedscentre. Det synes med andre ord ikke at være brugen af virksomhedscentre, som skaber forskellen i effekt. I hvert fald er det muligt at skabe en beskæftigelseseffekt, uanset om virksomhedspraktikken etableres i et virksomhedscenter eller ej. Nogle af jobcentrene forklarer dog en eventuel lav beskæftigelseseffekt af virksomhedspraktik med det forhold, at de ikke har været i gang med virksomhedscentre i så lang tid som andre jobcentre. De forventer at opnå en øget effekt, når de får indarbejdet virksomhedscentertankegangen yderligere. Generelt mener de interviewede jobcentre, at virksomhedscentre i form af faste samarbejdsaftaler mellem jobcenter og virksomhed om et antal løbende praktikpladser, uddannelse af mentorer og etablering af netværk mellem mentorerne - er et godt redskab, som bidrager til en professionalisering af brugen af virksomhedspraktikker. Men interviewene peger også på, at holdning, fokus og engagement i jobcentret i mange tilfælde er endnu vigtigere faktorer for, hvorvidt anvendelsen af virksomhedspraktik giver gode beskæftigelseseffekter eller ej. 1 Det vil sige virksomheder, som stiller et antal faste praktikpladser til rådighed for jobcentrene, og som oftest har en tilknyttet mentor, der arbejder tæt sammen med jobcentret om opkvalificering af de ledige. Se nærmere på 20

22 8.7. Svært altid at måle effekten af virksomhedspraktik Der er stor enighed blandt de interviewede jobcentre om, at virksomhedspraktik er et godt værktøj at anvende over for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Der bliver i den forbindelse fokuseret på det positive og motiverende i, at borgere i virksomhedspraktik stifter bekendtskab med det rigtige arbejdsmarked, hvor der bliver stillet kontante krav, og hvor der er brug for én (i modsætning til kommunale beskæftigelsesprojekter). Det er med til at give borgeren blod på tanden i forhold til at se sig selv i et job en gang i fremtiden, fordi borgeren oplever, at vedkommende godt kan bruges og rent faktisk kan bidrage med noget. Det er med til at øge selvværd og selvtillid. Flere af de interviewede fortæller, at de kan se og høre på borgerne, at indsatsen med virksomhedspraktik hjælper, selvom det ikke måles. Virksomhedspraktik giver god mening. Godt nok er det ikke noget, vi måler, men vi oplever, at vores borgere har fået en bedre livskvalitet. Teamleder for kontanthjælp, revalidering og integration Britta Lybech Jobcenter Lyngby-Taarbæk Flere af de interviewede jobcentre - eksempelvis Jobcenter Faxe - har øget deres fokus på at måle de usynlige effekter af virksomhedspraktik. Det kan f.eks. være en øget systematik i vurderingen af, hvorvidt borgeren er kommet tættere på arbejdsmarkedet efter deltagelse i en virksomhedspraktik. Det kan ske igennem såkaldte progressionsmålinger og monitorering af borgernes bevægelse fra en matchgruppe til en anden Kan det betale sig at bruge virksomhedspraktik over for kontanthjælpsmodtagere i match 2? Som det fremgår af figur 2 på side fem, er kun 14 procent af de kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2, som har været i virksomhedspraktik, i beskæftigelse seks måneder efter afsluttet praktik. Umiddelbart virker det som en beskeden beskæftigelseseffekt i betragtning af, at virksomhedspraktikken foregår på ganske almindelige arbejdspladser, der potentielt har mulighed for at tilbyde ansættelse til praktikanten, når praktikken er færdig. Men alligevel svarer de interviewede jobcentre entydigt ja til spørgsmålet om, hvorvidt det kan betale sig at bruge virksomhedspraktik. De mener alle sammen, at virksomhedspraktik er et vigtigt redskab, selv om de bruger det forskelligt, og selv om der er forskellige opfattelser af de enkelte målgruppers udbytte af praktikken 21

23 Så før man konkluderer, at virksomhedspraktik ikke skaber resultater for match 2, er det ifølge jobcentrene vigtigt at nuancere resultat-begrebet: Det er ikke altid et job, som er målet med virksomhedspraktik. I stedet drejer det sig om afklaring og opkvalificering. Praktikken er et skridt på vejen mod beskæftigelse. Og i nogle tilfælde handler det slet ikke om beskæftigelse men om eventuel afklaring til fleksjob eller førtidspension. Virksomhedspraktik alene er ikke nok til at bringe borgere i match 2 i beskæftigelse. Der er oftest tale om en kombination af flere indsatser. De interviewede påpeger ligeledes, at virksomhedspraktik sjældent fører til job på den korte bane. Der er oftest tale om en lang proces, hvor kontanthjælpsmodtageren gradvist bliver klar til at varetage et job, og hvor forskellige barrierer og problemer forinden skal ryddes af vejen. I den lette ende kan der eksempelvis være behov for, at borgeren skal gennemgå kortere eller længere opkvalificerings- og uddannelsesforløb, før han/hun er fagligt klædt på til at varetage et job. I den mere komplicerede ende kan det dreje sig om langsomt at opbygge en arbejdsidentitet hos kontanthjælpsmodtageren gennem eksempelvis mentorsamtaler og en række virksomhedspraktikker kombineret med misbrugsbehandling, sprogtræning, bostøtte og andre tiltag, som altid skal skræddersys i det konkrete tilfælde. Udfordringen for jobcentret er således at hjælpe borgeren med at bevæge sig i den rigtige retning uden at tabe målet beskæftigelse og uddannelse af sigte. Denne gradvise progression og dermed effekten kan være svær at måle. Ligesom det er svært at påvise præcist, hvilke indsatser og tilbud som gør forskellen. 22

24 9. Målinger i jobindsats De kvantitative data i notatet er hentet fra følgende hovedtabeller i Kontanthjælp Antal personer, gnsn. varighed og fuldtidspersoner Kontanthjælp Antal aktiverede, gnsn. varighed og fuldtidsaktiverede Kontanthjælp Andel i beskæftigelse efter aktivering 10. Analyseperiode I er det muligt at se beskæftigelseseffekten henholdsvis 3, 6 og 12 måneder efter endt virksomhedspraktik. Vi har valgt at kigge på effekten 6 måneder efter afsluttet virksomhedspraktik. Denne periode er valgt for at give mulighed for, at den aktiverede er kommet i beskæftigelse efter praktikken og stadig fastholder beskæftigelsen efter nogle måneder. Det betyder, at de nyeste tilgængelige tal fra jobindsats.dk er for kontanthjælpsmodtagere, som har afsluttet virksomhedspraktik senest ved udgangen af juni Af denne grund er det valgt at kigge på beskæftigelseseffekten for de kontanthjælpsmodtagere, der har afsluttet aktivering i perioden juli 2010 juni 2011, og sammenligne med tilsvarende periode i de foregående år. Der er valgt et helt år som periode for at eliminere eventuelle sæsonudsving. 23