Miljøredegørelse

Transkript

1 Miljøredegørelse

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Virksomheden... 3 Daglig ledelse... 3 Driftsenhederne... 4 Renosyds miljøpolitik... 5 De væsentligste miljøforhold... 5 Resultater for Indsamlingsordninger... 6 Papir & pap... 6 Hård PVC... 7 Erhvervsaffald... 7 Affaldsbehandling... 8 Kraftvarmeanlægget... 8 Input... 8 Forbrug... 8 Affald og emissioner... 8 Arbejdsmiljø... 9 Affaldscenter Skårup Input/output Forbrug Emissioner Slagger Arbejdsmiljø Målsætninger for

3 Indledning Renosyd udarbejder i år en miljøredegørelse, som skal dække virksomhedens grønne regnskab. Tidligere er der udarbejdet to grønne regnskaber, for henholdsvis Affaldscenter i Skårup og for kraftvarmeanlægget på Norgesvej. Miljøredegørelsen for året 2001 skal i videre omfang dække beskrivelsen af miljøforholdene og de opnåede resultater for hele virksomheden. For at dække miljøaspekterne ved Renosyds virksomhed er det nødvendigt at tænke på, at Renosyds virke er andet end den konkrete anlægsmæssige behandling af affaldet. Miljøaspekterne optræder i særdeleshed også, når man kigger på, at Renosyd sørger for renholdelse og bortskaffelse af det affald, som opstår ude i samfundet. Dette affald er indtil nyttiggørelsen eller bortskaffelsen er at betragte som et miljøproblem eller i hvert fald en miljøfaktor. hjemmeside og i øvrigt etablere hensigtsmæssige kanaler for intern information. Renosyd vil øge den miljømæssige indsats ved etablering af miljøledelsessystem og sikre mere målbar indsats, som skal præsenteres i de kommende års miljøredegørelser. Redegørelsen her er blevet til på baggrund af et datagrundlag, som medarbejderne dagligt medvirker til etableringen af og også for en stor dels vedkommende har stået for fremskaffelse af. Miljøchef Louise Åstrøm-Andersen Direktør Kim Harreskov Miljøpræstationerne skal derfor måles i forhold til, hvor miljøbelastende vores behandling af affald er via forbrug af råvarer, hjælpestoffer og udledninger af stoffer til omverdenen. De skal også måles i forhold til, hvor godt eller hvor effektivt de overordnede regler eller normer for affaldshåndteringen omsættes i medlemskommunerne og hvor godt ordningerne for affaldshåndteringen fungerer. Renosyd arbejder i 2002 med etablering af et certificerbart miljøledelsessystem, som skal rumme en systematisk måde at arbejde med disse miljøforhold på. Arbejdet er ikke færdiggjort endnu og denne redegørelse medtager derfor også kun enkelte af de eksterne miljøforhold, som der er henvist til ovenfor. Overordnet set har grundlaget for Renosyds affaldsbehandling ikke ændret sig væsentligt siden Vi har opnået større frihedsgrader til en bedre udnyttelse af affaldets brændværdi, hvilket primært skyldes bedre oplagringsmuligheder af affaldet. Det afspejler sig i en stabil produktion af varme pr. tons affald og bortkøling af en mindre mængde varme end sidste år. Der er opnået realisering af målsætning om driftsoptimering og styring af f.eks. komposteringsprocessen, hvorved gener i form af lugt er blevet reduceret. Ligeledes er der skabt nogle optimeringer for indsamlingen af specialprodukter på genbrugspladserne. Hårde PVCprodukter, som ikke længere må forbrændes er et godt eksempel, hvor de indsamlede mængder er steget med 118 % siden 1998, hvor ordningen blev lanceret. Som væsentligt grundlag for at opnå disse forbedringer hører en øget og forbedret information såvel internt som eksternt. Det er der arbejdet målrettet med i 2001 for at etablere en ny Virksomheden Renosyd varetager administration, planlægning, håndtering og behandling af affald for interessentkommunerne. Renosyd ejes af Brædstrup, Gedved, Hørning, Odder, Ry, Skanderborg og Them kommuner. Renosyd har en bestyrelse på 16 medlemmer. Daglig ledelse: Den daglige ledelse varetages af følgende lederteam: Direktør Teknisk chef, indsamling & behandling: Økonomi & administrationschef: Teknisk chef, kraftvarmeanlæg: Miljøchef: Kim Harreskov Steen Pedersen Per Lysgaard Finn Søgaard Louise Åstrøm-Andersen 3

4 Driftsenhederne: Al praktisk indsamling af affald samt kørsel med containere er udliciteret til vognmandsfirmaer, med undtagelse af indsamlingen af risikoaffald og batterier, som Renosyd selv håndterer. Ellers driver selskabet en genbrugsplads i hver medlemskommune, sorteringshal til elektronikaffald, rent pap, papir og plastik, sorterings- og genanvendelsesaktivite-ter for bygningsaffald, slagger, kompost samt div. mellemlagre, et kraftvarmeanlæg til forbrænding af affald og endelig et deponi til deponering af restaffald. Århus og Vejle Amter er tilsynsførende miljømyndighed på de anførte miljøgodkendte driftsenheder. Anlæggene er knyttet til følgende datasæt. Firma Skanderborg Genbrugsplads Them Genbrugsplads Adresse Norgesvej 11 Ansøvej 1A Postnr By Skanderborg Them Tlf Telefax Homepage Kommunenr Bogstav Vej Norgesvej Ansøvej Nr CVR-nummer P-nummer Etableringsår Matr. nr. Firma 2a+ 2by, Ladegård, Skanderborg Hørning Genbrugsplads Adresse Nydamsvej 20 Postnr A 4g, Lindegårde By, Them By Hørning Firma Renosyd i/s Affaldscenter Skårup Adresse Norgesvej 13 Oddervej 75 Postnr By Skanderborg Skanderborg Tlf Telefax Homepage renosyd@renosyd.dk Kommunenr Vej Norgesvej Oddervej Nr Bogstav CVR-nummer P-nummer Etableringsår Matr. nr. 2by Ladegård, Skanderborg Firma Brædstrup Genbrugsplads Vedslet Genbrugsplads Adresse Energivej 11 Gl Århusvej 50 Postnr By Brædstrup Hovedgård Kommunenr Vej Energivej Gl Århusvej Nr Bogstav CVR-nummer P-nummer Etableringsår Matr. nr. 5A, Troelstrup By, Tønning 5z Grumstrup, Vedslet 1f Vedslet By, Vedslet Firma Odder Genbrugsplads Ry Genbrugsplads Adresse Skovdalsvej 26 A Bakkelyvej 3 Postnr By Odder Ry Kommunenr Vej Skovdalsvej Bakkelyvej Nr Bogstav A CVR-nummer P-nummer Etableringsår Matr. nr. 9cl, 9a, Odder By, Odder 2qq, Siim By, Ry Kommunenr 715 Vej Bogstav Nydamsvej Nr. 20 CVR-nummer P-nummer Etableringsår 1999 Matr. nr. 7x Hørning By, Hørning Renosyds væsentligste miljøgodkendelser er: Kraftvarmeanlægget Affaldscenter Skårup Sorteringshal Norgesvej Gedved Genbrugsplads Hørning Genbrugsplads Odder Genbrugsplads Ry Genbrugsplads Skanderborg Genbrugsplads Them Genbrugsplads Brædstrup Genbrugsplads

5 Renosyds miljøpolitik Renosyd har et miljømæssigt virke som affaldsindsamler og -behandler. Vi har også i traditionel forstand miljøpåvirkninger som følge af den daglige drift på vore anlæg. Dette er grundlaget for vores miljøpolitik, som er afspejler ledelsens tværgående vurdering af, hvilke overskrifter vores miljøindsats skal have. Det har udmøntet sig i følgende politik for miljø og arbejdsmiljø: at opretholde og tilbyde borgere og erhvervsvirksomheder indsamling og behandling af affald på et såvel miljømæssigt som økonomisk bæredygtigt grundlag med forpligtelse til løbende forbedring af væsentlige miljøforhold. at lovgivningens krav til virksomhedens miljøaktiviteter som minimum overholdes og specifikt skærpes for udvalgte områder/ aktiviteter. at gøre informering af borgere, virksomheder og medarbejdere til en aktiv del af vores miljøindsats at udvikle og etablere nye ordninger og behandlingsformer med vurdering af miljømæssige konsekvenser at serviceydelser for og af Renosyd udføres miljømæssigt forsvarligt at arbejdspladsen udgør et sikkert og attraktivt sted for selskabets medarbejdere og interessenter De væsentligste miljøforhold Som allerede nævnt hører effektiviteten i vores affaldsarbejde med som et væsentligt miljøforhold, på lige fod med de miljøforhold, som knytter sig til driften af egne anlæg. Effektiviteten måles i flere tilfælde i forhold til centralt udmeldte målsætninger om opnåelse af en bestemt grad af genanvendelse eller anden håndtering af bestemte affaldstyper. I denne redegørelse vælger vi at fokusere på resultaterne af indsatsen for områder, hvor der er udmeldt målsætninger indsamling af papir, hvor der er stillet konkrete målbare mål for indsamlingen af papiret fra husholdningerne indsamling af PVC for husholdningerne, hvoraf den hårde PVC er en målbar størrelse fordelingen af erhvervsaffaldet til de forskellige behandlingsformer For behandlingsaktiviteterne er Renosyd i gang med at fastlægge/revurdere de væsentligste miljø- og arbejdsmiljøforhold. Et væsentligt input hertil udgøres af de input- og outputværdier, som præsenteres her. 5

6 % Dagrenovation (inkl. glas & papir) Husholdningsaffaldet Storskrald Haveaffald Farligt affald Aktuel genanvendelse Målsætning for genanvendelse 2000 Aktuel forbrænding Målsætning maks. forbrænding 2000 Aktuel deponering Målsætning for maks. deponering 2000 Resultater for 2001 Indsamlingsordninger Renosyd driver indsamlingsordninger for både husholdningsaffald og erhvervsaffald. For disse ordninger er der enten på nationalt plan eller lokalt via affaldsplanen stillet målsætninger op for arbejdet. I denne miljøredegørelse har vi valgt at fokusere på de generelle tendenser for indsamlingen af såvel husholdningsaffald som på to ordninger specifikt nemlig indsamling af papir og PVC fra private husstande. Det overordnede billede af indsamlingen af husholdningsaffald er afbildet ovenfor: Mængderne er sammenholdt med den målsætning, som gjaldt for Som det kan ses af grafen, så opfyldes målsætningerne for størsteparten af husholdningsaffaldet med undtagelse af den for genanvendelse af dagrenovationen, som altså her omfatter papir, pap, flasker og glas. Tallet for dagrenovation indeholder en antagelse om hjemmekompostering svarende til 10% af en antaget mængde vegetabilsk indhold på 35% af den samlede mængde dagrenovation. Der findes ikke datagrundlag for at opgøre, hvor meget vegetabilsk dagrenovation, der hjemmekomposteres. At målsætningen om genanvendelse af dagrenovationen ikke nås, hænger bl. a. sammen med, at indsamlingsprocenterne for papir og pap ikke er høje nok. Papir & pap Ordningen for indsamling af papir og pap er flerstrenget, idet indsamling foregår ved aflevering på genbrugspladserne, ved aflevering i miljøstationer, ved aflevering til storskraldsindsamling og endelig ved indsamling via frivillige organisationer. Ordningen er blevet evalueret i forbindelse med et nationalt krav til indsamlingen om at ligge på 40% af et beregnet potentiale i medlemskommunerne. Resultatet af indsamlingen fremgår af nedenstående figur. Det fremgår at indsamlingen i to af kommunerne ikke lever op til målsætningen. % 80,0 Papir og pap status (krav > 40% af Miljøst. potentiale i 2000/2001 og > 70,0 69,6 60,0 50,0 52,3 49,6 49,8 50,4 40,0 43,0 31,5 38,3 33,8 44,4 33,6 32, ,0 26,4 20,0 20,3 10,0 0,0 Ry Brædstrup Gedved Hørning Odder Skanderborg Them 6

7 Hård PVC Indsamling af hård PVC blev indført på Renosyds genbrugspladser medio PVC skal af hensyn til miljøbelastning ved forbrænding i videst muligt omfang indsamles til genanvendelse eller deponering. Det er ikke længere tilladt at forbrænde det. Hård PVC indsamles til genanvendelse, mens blød PVC indsamles til deponering sammen med øvrigt deponeringsegnet affald på genbrugspladsen. Siden indførelse af ordningen, er mængderne samlet set steget. Indsamlingen har udviklet sig på følgende måde. Faldet i indsamling på f.eks. Skanderborg Genbrugsplads fra 1999 til 2000 blev formodet at Erhvervsaffald I 2001 øgede Renosyd sin indsats for et bedre kendskab til erhvervsaffaldet. Målsætningen for erhvervsaffaldet er at 65% af den samlede mængde skal genanvendes i Kendskabet til mængderne er en forudsætning for at kunne godtgøre, om målet nås og derfor er der også i 2002 arbejdet med at sikre og lette arbejdsgangen i forbindelse med indberetninger af affaldsmængder. Affaldsmængderne fra erhvervsvirksomhederne fordeler sig på følgende måde i forhold til genanvendelse, forbrænding, deponering og specialbehandling. I alt er fordelingen baseret på en affaldsmængde på ca tons. Kilo Indsamling af hård PVC på genbrugspladserne Som det ses af grafen mangler der stadig en indsats for større genanvendelse af erhvervsaffaldet. Samtidig viser opgørelsen dog, at målsætningen om at mindre erhvervsaffald skal deponeres nås meget flot Brædstrup Gedved Hørning Odder Ry Skanderborg Them hænge sammen med containerens placering på genbrugspladsen. Den blev flyttet tilbage til en central placering på pladsen og indsamlingen for 2001 indikerer, at placeringen har stor indflydelse på de indsamlede mængder. Erhvervsaffald Renosyd Målsætning Erhvervsaffald til genbrug Erhvervsaffald til forbrænding Specialbehandling Deponeret erhvervsaffald 7

8 Affald tons Kemikalier 353 tons El MWh Vand m3 Kraftvarmeanlægget Røggas Nm3 Spildevand m3 Flyveaske 754 tons Restprodukt 100 tons Slagger tons Varme MWh El MWh Affaldsbehandling Kraftvarmeanlægget. Den overordnede massestrøm for kraftvarmeanlægget for 2001 er afbildet ovenfor. Input Total, 1999 Total, 2000 Total, 2001 Produktion Solgt fjernvarme Bortkølet varme Energiproduktion Total (MWh) Indfyret affald Biobrændsel 436,5 385,8 Samlet produktion Elproduktion Samlet Forbrug Forbrugsmønstret er meget lidt forandret siden sidste år for så vidt angår kemikalier og hjælpestoffer. Affald og emissioner Total Pr. tons affald Elforbrug [MWh]: ,062 0,09 0,08 Kemikalier til vandbehandling [liter]: Saltsyre, HCl (30%) ,05 0,06 0,06 Natronlud, NaOH (27,65%) ,09 0,05 0,08 Vandforbrug [m 3 ]: Røggasrensning ,625 0,67 0,63 Slaggebefugtning ,028 0,02 0,02 Vandindsprøjtning, ovn 1 og ,062 0,1 0,07 Andet ,063 0,06 0,06 I alt * ,777 0,85 0,79 Heraf teknisk vand ,623 0,68 0,62 Kemikalier til rensning af røggasvand: Kalk, CaCO 3 [kg] ,33 5,85 5,54 Hydratkalk, CaCOH 2 [kg] ,45 0,55 0,50 Fældningsmiddel, TMT 15 [ltr.] ,06 0,06 0,08 Fældningsmiddel, polymer [kg] ,004 0,003 0,003 Fældningsmiddel, ferrichlorid [kg] ,14 0,15 0,10 Der er præsteret et fald i forbruget af vand ligesom der er præsteret et svagt fald i forbrug af el pr. tons affald i forhold til sidste år. Pr. tons affald Total [tons] Total [tons] Flyveaske ,5 14,20 13,90 13,29 Restprodukt ,20 1,70 1,76 kg/tons affald Total [tons] Råslagge , ,9 Skrot frasorteret efter forbrænding ,7 1,9 0 Afsat slagge Røggasmængde (Nm3) Grænseværdier Middelværdi (mg/ Nm3) - seneste år g/tons affald Kulmonooxid (CO) ,40 100,8 120,6 Saltsyre (HCl) 50 13,46 90,5 105,4 Støv 30 15,55 91,8 121,8 Svovldioxid (SO2) , ,7 Hydrogenflourid (HF) 2 1, ,4 Organisk Kulstof (TOC) 20 2, ,7 Bly (Pb) 1 0,58 1,8 4,6 Nikkel + arsen (Ni+As) Cadmium + kviksølv (Cd+Hg) 1 0,02 0,1 0,2 0,2 0,03 0,2 0,2 Pb+Cr+Cu+Mn 5 0,70 2,1 5,5 8

9 Spildevandsmængde (m3) Middelværdi for indholdsstoffer i mg/l g/tons affald Cyanid ,9 0,003 0,0024 As ,0033 0,0023 Pb ,5 0,0066 0,0022 Cd 10 0,93 0,0001 0,0001 Cr ,62 0,0024 0,0017 Ni ,37 0,0025 0,0014 Hg 10 2,08 0,0004 0,0002 Ag 100 1,06 0,0005 0,0001 Zn ,9 0,018 0,0077 ph 6,5-9,0 9,2 9,2 Der er en svag tendens til at kraftvarmeanlæggets affaldsproduktion i form af flyveaske falder pr. tons behandlet affald. Samtidig produceres der færre slagger pr. tons affald. Arbejdsmiljø Der er i 2001 registreret to arbejdsulykker på kraftvarmeanlægget, som resulterede i et sygefravær på 6 dage. Der samlede sygefravær på anlægget er registreret til 167 dage. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor der var 116 dages fravær og ingen arbejdsulykker. 9

10 Affald tons Diesel El Vand liter kwh 69 m3 AFFALDSCENTER SKÅRUP Spildevand m3 Diffus emission Deponeret tons Solgt tons Til KVV tons Sand tons Affaldscenter Skårup Massestrømsoversigt for Affaldscenter Skårup for 2001 er afbildet ovenfor. Input/output Affaldscenter Skårup omfatter anlæg til modtagelse Som påvirkelig miljøparameter er det primært renheden af den enkelte affaldsfraktion, som betyder noget, da den indvirker på såvel den interne nødvendige håndtering af affaldet og det afledte forbrug af ressourcer som mulighederne for afsætning af materialerne. Disse forhold arbejdes der videre med i forbindelse med miljøledelsessystemet og etablering af modtagekontrol. Affaldscenter Skårup Affald (i tons) Blandet affald Slagger Haveaffald Bl. Brokker til sortering Brokker til mellemdepot Letjern Brændbart affald Slagger + flyveaske Asbest Asfalt Afvandet slam Olieforurenet jord Sand fra gadefejning Deponeringsegnet byggeaffald Deponeringsegnet erhvervsaffald inkl. Storskrald Total 2000 Indgående Indgående Forbrug Affaldscenterets forbrugsmønster for el, vand og diesel er afbildet her. Affaldsrelation i elforbruget ligger i drift af pumper til perkolatsystemet og drift af sorteringsanlægget samt mandskabsfaciliteter. Det øgede forbrug hidrører primært fra driften af sorteringsanlægget. Der kan registreres et svagt fald i forbrug af diesel og vand. Forbrugsmønster - Affaldscenter Skårup af affald til genanvendelse, mellemdeponering og slutdeponering. Forskellen i mængderne til og fra centret er bl.a. forklaret ved komposteringsprocessen, idet gren- og haveaffaldet reduceres under processen til den færdige kompost. Affald til Affaldscenterets anlæg udgøres af både husholdningsaffald og erhvervsaffald. Den samlede mængde af affald til centret er steget siden Den store stigning i mængden af affald til forbrænding skyldes bevidst omdirigering af affald af hensyn til bedre udnyttelse af affaldets energiindhold ved forbrænding i vinterhalvåret. Mængden af affald til deponering er procentvis også steget siden Der er ikke entydige opgørelser eller forklaringer på denne stigning, men lovkrav om deponering af PVC og trykimprægneret træ kan være medvirkende hertil. 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Liter diesel - pr. tons affald kwh el - pr. tons affald m3 vand - pr. kilo affald

11 Emissioner Arbejdsmiljø Perkolat Perkolat Mængde - m mg/l PH 7,6 7,8 7,53 Ledningsevne (ms/m) ,5 547 COD Glødetab (GT) Natrium (Na) Kalium (K) Calcium (Ca) Magnesium (Mg) Jern (Fe) 36 16,3 8,6 Mangan (Mn) 2 1,6 2 Ammoniak+Ammonium (NH4 + NH3) ,5 69,4 Nitrat (NO3) ,5 Klorid (Cl) Der er ikke registreret arbejdsulykker på Affaldscenter Skårup i Øvrige anlæg På sorteringsanlægget Norgesvej i Skanderborg er der registreret en enkelt arbejdsulykke i 2001, som resulterede i sygefravær på 66 dage. På genbrugspladserne er der ikke registreret arbejdsulykker i Det samlede sygefravær for Affaldscenter Skårup, sorteringsanlægget på Norgesvej og genbrugspladserne var i 2001 på 468 dage. Det er desværre en stigning siden sidste år. Korrigeres tallet for langtidssygdom og arbejdsskader, er antallet af fraværsdage på i alt 156. Sulfat (SO4) Bikarbonat (HCO3) Inddampningsrest Olie 21 1,7 0,05 Kviksølv (Hg) 0,0008 0,0018 0,00062 Nikkel (Ni) 0,046 0, Zink (Zn) 0,7 0,31 0,32 Bly (Pb) 0, Cadmium (Cd) 0,0026 0,0004 0,0043 Kobber (Cu) 0,17 0,033 0,039 Chrom (Cr) 0,048 0,032 0,001 Slagger Udvalgte problematiske stoffer: Tørstof, % TS 96,5 Analyseresultat [mg/kg TS] Grænseværdi * [mg/kg TS] Total [kg] g/tons slagge g/tons slagge Bly (Pb) 1450 < Cadmium (Cd) 1,5 < ,17 1 Kviksølv (Hg) < 0,5 0 0,05 0 Nikkel (Ni) 110 < PH > 9,0 11

12 Målsætninger for 2002 I 2002 arbejder Renosyd med etablering af et certificerbart miljøldelsessystem. I den forbindelse er det vores målsætning at gøre affaldsplanlægningen mere operativ ved at indarbejde planlægningsarbejdet og opfølgningen herpå i systematikken for det øvrige miljøarbejde. Vores målsætning er desuden at synliggøre en større del af vores resultater og grundlaget for dem internt i virksomheden og for omverdenen. Et stort skridt hertil er taget ved etableringen af en ny hjemmeside, som fungerer som internt arbejdsredskab og som en opdateret profil til omverdenen. Papirindsamlingen skal øges væsentligt i 2002 og fremefter, for at målet om indsamling af 60 % af potentialet kan nås i Udbygningen af miljøstationerne skal i 2002 godtgøre, hvor stort et bidrag, der kan regnes med via denne indsamlingsmulighed. Ændringer i den fremtidige papirindsamling skal planlægges og omsættes til bestemmelser for fremtiden. I forhold til erhvervsaffaldet skal kendskabet fortsat øges i Hertil skal indsatsen med etablering af EDB-værktøj til håndtering af data om erhvervsaffaldet bidrage. Konkret skal kendskabet måles på overblikket over erhvervsvirksomhederne og deres affaldsproduktion via de indberettede oplysninger om affaldsproduktion og -transport. Konsulentfunktionens indsats overfor erhvervsvirksomhederne skal føre til at målet om genanvedelse af affaldet stiger. Dette mål skal nås ved effektiv og synlig rådgivning fra konsulentordningen, ligesom tilgængelig vejledning på hjemmesiden skal gøre det nemmere for erhvervsvirksomhederne at forholde sig»rigtigt«til affaldet. Transportørerne, som skal indberette mængderne bliver hjulpet ved et ensartet grundlag for indberetning, som kan foregå elektronisk. Driften af vore egne anlæg skal optimeres miljøog arbejdsmiljømæssigt. Der forestår fortsat en endelig formulering af mål og handlingsplaner, men indsatsen overfor f.eks. driftsproblemer, som giver anledning til gener hos naboerne er allerede et af vores fokusområder, der skal arbejdes videre med i 2002/2003. Ordningerne for husholdningsaffaldet skal på lige fod med papirordningen gennemgå en samlet kortlægning med henblik på økonomiske og miljømæssige optimeringer. Renosyd i/s. Norgesvej Skanderborg. Telefon: Telefax: renosyd@renosyd.dk. CVR-nr Affaldsselskabet er ejet af Brædstrup, Gedved, Hørning, Odder, Ry, Skanderborg og Them Kommuner 12