Miljøredegørelse 2005

Transkript

1 Miljøredegørelse 2005

2 Generelt Indholdsfortegnelse 1. Forord 3 2. Beskrivelse af Renosyd Renosyds anlæg Renosyds indsamlingsordninger 5 3. Miljøstyringssystemet Miljøpolitik De væsentlige miljøforhold Miljøarbejdet afhænger helt af medarbejderne Arbejdsmiljø Nåede vi miljømålene i 2005? 8 4. Miljøarbejdet i Kraftvarmeanlægget Genanvendelses- og sorteringshal Affaldscenter Skårup Genbrugspladserne Indsamlingsordninger Miljømål i Ordliste 18 Bilag Miljødata Kraftvarmeanlægget 20 Miljødata Affaldscenter Norgesvej, genanvendelses- og sorteringshal 24 Miljødata Affaldscenter Skårup 25 Miljødata Genbrugspladserne 26

3 Generelt 1. Forord Renosyd har et miljøansvar som affaldsindsamlings og behandlingsvirksomhed. Vi arbejder løbende på at mindske de miljørisici, der er ved vores aktiviteter. Blandt andet gennem en forebyggende indsats, der styres via vores miljøstyringssystem. Vi blev miljøcertificeret i 2003, og har hvert år besøg af Det Norske Veritas, som kontrollerer at miljøforholdene og vores indsats lever op til certifikatet. Miljøcertifikatet dækker alle Renosyds aktiviteter i forbindelse med administration, planlægning, håndtering og behandling af affald. Derudover fører de eksterne miljømyndigheder tilsyn med, at vi overholder vilkårene i vores miljøgodkendelser. Denne miljøredegørelse er vores anden EMAS redegørelse, og kan downloades på EMAS registrering i 2005 Som noget nyt opnåede vi i 2005 registrering i EMAS. EMAS er en europæisk frivillig forordning om indføring af miljøledelse. Med EMAS registreringen har vi forpligtet os til at offentliggøre en årlig miljøredegørelse, hvor vi åbent beskriver de væsentlige forhold på miljøområdet. Det har vi i øvrigt gjort de seneste 5 år, nu er der bare en ekstern instans som kontrollerer, at vi gør det, vi skriver. Renosyds EMAS verifikation dækker de eksterne miljøforhold. Arbejdsmiljøaspekter beskrevet i denne miljøredegørelse er derfor ikke omfattet. EMAS registreringen betyder, at Renosyd har opnået den ypperste blåstempling af indsatsen for det eksterne miljø, som en virksomhed kan få. Miljøredegørelsen erstatter herefter det lovpligtige grønne regnskab. De vigtigste resultater i 2005 Miljøarbejdet i 2005 har været præget af den nye røggasrenseproces på kraftvarmeanlægget og opstart af nye indsamlingsordninger. Nogle af de resultater, vi er stolte af er: Reduktion af dioxin fra kraftvarmeanlægget til halvdelen af grænseværdien Årlig udledning af 5,4 ton mindre støv, 4 ton mindre saltsyre og 26 ton mindre svovlsyre fra kraftvarmeanlægget Husstandsindsamling af batterier, og en indsamlet mængde på godt 18 ton. Husstandsindsamling af papir i fire kommuner Åbning af genbrugspladserne for erhvervsvirksomheder EMAS registrering

4 Generelt 2. Beskrivelse af Renosyd Renosyd i/s er et fælleskommunalt affaldsselskab, som omfatter Brædstrup, Gedved, Hørning, Odder, Ry, Skanderborg og Them kommuner. Renosyd varetager administration og planlægning af en række affaldsindsamlingsordninger samt håndtering og behandling af affald for interessentkommunerne. Renosyd dækker et geografisk område på ha. Vi servicerer indbyggere fordelt på husstande. Hertil kommer ca erhvervsvirksomheder. Vi er 59 medarbejdere i Renosyd. Figur 2.1: Renosyds geografiske dækningsområde. Bestyrelse: 16 medlemmer fra 7 kommuner Forretningsudvalg: 7 medlemmer Direktør: KH * Økonomi- & administrationschef: PL * Teknisk chef: LAA * Driftschef; GP. ACS & ACN: MSC* ass.: JP Driftschef; KVA: FS * ass.: AS Økonomi & administration: Økonomi, IT, Personale, Sekretariat, Indvejning... Genbrugspladser: Drift af genbrugspladser Affaldscenter Norgesvej: Hal 1: Drift af EE-affald, Pap og papir, Plast, Balletering af affald... Hal 2: Maskinværksted, Depot... Affaldscenter Skårup: Drift af deponi, Kompostering, Slaggehåndtering, Sorteringsanlæg, Slam, Særlige affaldstyper, Mellemlagre... Salg & markedsføring: Alle akt. ACS Kraftvarmeanlæg: Drift af kraftvarmeanlæg, El- og fjernvarmeproduktion, Restprodukthåndtering, Egenkontrol... Teknisk service: Affalds- og miljøteknik, Miljøstyring, Udviklingsprojekter, Statistisk databehandling, Mindre anlægsprojekter, Licitationer, Informationsstyring, Affaldskonsulentordninger... Indsamlingsordninger: Drift af dagrenovation, Storskrald, Miljøstationer... Figur 2.2: Renosyds organisation

5 Generelt 2.1 Renosyds anlæg Affaldscenter Norgesvej, Kraftvarmeanlæg Forbrænding af affald Produktion af varme og el Affaldscenter Norgesvej, Genanvendelses- og sorteringshal Balning af pap og plast Håndtering af papir og pap fra indsamlingsordningerne Demontage af elektonikskrot Sortering af batterier Affaldscenter Skårup Sorteringsanlæg for byggeaffald og slagger Kompostering af haveparkaffald Diverse mellemdepoter Deponeringsanlæg for restaffald Syv genbrugspladser (en i hver kommune) Indsamling af affald fra private Fra 2005 også indsamling af affald fra erhvervsvirksomheder med erhvervskort Udover Renosyds egne anlæg bliver affald fra kommunerne også behandlet på en række eksterne anlæg som forestår oparbejdning af genanvendeligt affald, og i første kvartal 2005 blev forbrændingsegnet affald fra Gedved og Brædstrup behandlet på kraftvarmeanlægget i Horsens. 2.2 Renosyds indsamlingsordninger Renosyd forestår administration af en række affaldsordninger for husholdninger og erhverv. Der findes både henteordninger og bringeordninger, som henholdsvis dækker ordninger hvor affaldet bliver afhentet på ejendommen, eller ordninger hvor affaldet bringes til et opsamlingssted eller et behandlingsanlæg. Der er indsamlingsordninger for: Dagrenovation Storskrald Pap og papir (i nogle kommuner) Flasker Farligt affald Klinisk risikoaffald Batterier Affaldscentre: Administration Adresse Norgesvej Skanderborg Telefon Fax Hjemmeside renosyd@renosyd.dk Affaldscenter Norgesvej Norgesvej 4 og Skanderborg Affaldscenter Skårup Oddervej Skanderborg CVR-nr P-nr Kommunenr Tilsynsmyndighed Århus Amt Århus Amt Genbrugspladser: Brædstrup Genbrugsplads Adresse Energivej Brædstrup Gedved Genbrugsplads Gl. Århusvej Hovedgård Hørning Genbrugsplads Nydamsvej Hørning CVR-nr P-nr Kommunenr Tilsynsmyndighed Vejle Amt Vejle Amt Århus Amt Adresse Odder Genbrugsplads Skovdalsvej 26 A 8300 Odder Ry Genbrugsplads Bakkelyvej Ry Skanderborg Genbrugsplads Norgesvej Skanderborg CVR-nr P-nr Kommunenr Tilsynsmyndighed Århus Amt Århus Amt Århus Amt Them Genbrugsplads Adresse Ansøvej 1 A, 8653 Them CVR-nr P-nr Kommunenr. 749 Tilsynsmyndighed Århus Amt Figur 2.3: Basisoplysninger for Renosyds affaldscentre og genbrugspladser.

6 Generelt 3. Miljøstyringssystemet 3.1 Miljøpolitik Renosyd har et miljømæssigt virke som affaldsindsamler- og behandler. Vi har også i traditionel forstand miljøpåvirkninger fra den daglige drift af anlæggene. Dette er grundlaget for Renosyds miljøpolitik, som afspejler ledelsens tværgående vurdering af, hvilke overskrifter miljøindsatsen skal have. Vores miljøpolitik er: at opretholde og tilbyde borgere og erhvervsvirksomheder indsamling og behandling af affald på et såvel miljømæssigt som økonomisk bæredygtigt grundlag med forpligtelse til løbende forbedring af væsentlige miljøforhold. at lovgivningens krav til virksomhedens miljøaktiviteter som minimum overholdes og specifikt skærpes for udvalgte områder/aktiviteter. at gøre information af borgere, virksomheder og medarbejdere til en aktiv del af vores miljøindsats at udvikle og etablere nye ordninger og behandlingsformer med vurdering af miljømæssige konsekvenser at serviceydelser for og af Renosyd udføres miljø- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt at arbejdspladsen udgør et sikkert og attraktivt sted for selskabets medarbejdere og interessenter Væsentlige miljøforhold knyttet til planlægningsmæssige og administrative opgaver: Kvaliteten af affaldsfraktionerne Korrekt indsamling og behandling af affaldet Efterlevelse af miljøstyrelsens overordnede målsætninger for affald Væsentlige miljøforhold for drift af vore anlæg: Udledning af stoffer til jord og grundvand fra deponi Kvalitet af affaldsfraktionerne (øget sortering på genbrugspladserne) Miljøbelastende stoffer fra kraftvarmeanlægget (røggas) Tungmetalholdigt støv (slaggesortering, demontage af elektronikskrot og håndtering af flyveaske) Lugt (komposteringsanlæg) 3.3 Miljøarbejdet afhænger helt af medarbejderne 40 stk. forbedringsforslag Medarbejdernes opmærksomhed på miljøpåvirkninger fra vores aktiviteter er vigtig for Renosyds miljøindsats. I 2005 blev der stillet 40 miljøforbedringsforslag, hvoraf de 20 drejede sig om eksternt miljø. Et eksempel på et af forslagene kom fra pladsmanden på Hørning Genbrugsplads, om at lave en overløbsordning på spildolietanken i kemikalieskuret. Hun havde flere gange oplevet overløb fra tanken, fordi det ikke er muligt at se, hvor fyldt tanken er, inden man hælder olie i den. Det viste sig, at flere pladsmænd havde samme problem, så overløbsanordningen bliver nu etableret på alle syv genbrugspladser. 3.2 De væsentlige miljøforhold De væsentlige miljøforhold ved Renosyds virksomhed optræder direkte ved driften af vores affaldsbehandlingsanlæg, og indirekte ved, at Renosyd sørger for indsamling og bortskaffelse af det affald, som opstår i medlemskommunerne. Dette affald er indtil nyttiggørelsen eller bortskaffelsen at betragte som et miljøproblem, eller i hvert fald en miljøfaktor Antal forbedringsforslag og afvigelser Forbedringsforslag miljø Forbedringsforslag arbejdsmiljø Afvigelser I denne redegørelse er der derfor både fokuseret på resultaterne af de driftsmæssige aktiviteter samt på resultaterne af planlægnings- og administrative opgaver Figur 3.1: Antal forbedringforslag og afvigelser

7 Generelt Erfaringsudveksling med kollegaselskaber I 2005 har vi registreret væsentligt færre afvigelser end året før. Det kan hænge sammen med, at vi har nedsat frekvensen af de interne audits, så vi i løbet af en tre-årig periode skal have været rundt om alle driftsområder minimum 1 gang. I 2005 afholdt vi derfor færre interne audits end året før. De færre afvigelser kan selvfølgelig også skyldes at vi er blevet bedre til forebygge og undgå afvigelser. I 2005 valgte vi at benytte os af det gode samarbejde vi har med en række andre affaldsselskaber omkring erfaringsudveksling. Renodjurs har således gennemført intern audit i Skårup og Trekantområdets Affaldsselskab (TAS) gennemfører audit på kraftvarmeanlægget i foråret På tilsvarende måde har vi gennemført en intern audit hos TAS i Arbejdsmiljø Rullestillads i stedet for stige Renosyds miljøarbejde omfatter også arbejdsmiljøet, selvom certifikatet kun gælder indsatsen på det eksterne miljø. En ny runde arbejdspladsvurderinger blandt driftsfolkene på kraftvarmeanlægget i oktober 2005 gav os ikke mindre end 18 forbedringsforslag. Mange af dem var så relevante og ligetil, at de allerede blev gennemført, inden året var omme. Eksempelvis et rullestillads i stedet for en stige for at undgå uheldige arbejdsstillinger ved det nye røggasrensningsanlæg. Andre forslag, som eksempelvis foranstaltninger mod passiv rygning i kontrolrummet, arbejdes der videre med i Fire arbejdsulykker Renosyd havde i 2005 seks arbejdsulykker, som blev indberettet til arbejdstilsynet. I de fem tilfælde var det pladsmænd på vores genbrugspladser, der kom til skade ved fald og uheldige løft, og i alle tilfælde har Renosyd levet op til sikkerhedskravene. Den sjette indberetning omhandlede psykisk arbejdsmiljø som følge af kontrovers med en borger på en genbrugsplads. Pladsmændene er efter sygefravær på arbejde igen. Der har også været»nær-ved-ulykker«, som ikke skal indberettes til arbejdstilsynet, men indtil nu har vi ikke konsekvent registreret dem. Det vil vi begynde på fra 2006, fordi det kan give os mulighed for at forebygge de mere alvorlige arbejdsulykker.

8 Generelt 3.5 Nåede vi miljømålene i 2005? I 2005 satte vi os en lang række miljømål. Oversigten nedenfor viser om vi nåede målene, og giver samtidig vores egen vurdering af indsatsen som tilfredsstillende eller utilfredsstillende. Vi nåede de fleste miljømål, men ikke alle. I de følgende afsnit vil vi for hvert anlægsområde kommentere miljøindsatsen i Anlæg Beskrivelse Indsats Mål Kraftvarmeanlæg Udledning af dioxin reduceres til halvdelen af grænseværdien på 0,05 ng/nm3 Ændre elvarme til fjernvarme ved NID-anlæg Genanvendelses- og sorteringshal Besparelse af el til drift af procesvandspumpe Starte månedlige registreringer af el og vand Fastholde energiforbruget pr. håndteret ton affald i forhold til 2004 Øge afsætningen til genanvendelse med 1% Idé oplæg for skitseprojekt for hallen Affaldscenter Skårup Halvere antal lugtklager i forhold til 2004 Asfaltere forpladsen Afholde genopfriskningskursus i miljø for medarbejderne Lermembran på udvidelse af etape 5 Udgår Genbrugspladserne Afsætning til genanvendelse øges 2% i forhold til 2004 Gennemførelse af brugerundersøgelse Udgår Etablere infoterier på alle syv pladser Udgår Beslutning vedrørende afsætning af genbrugstræ Indsamlingsordninger Indsamle 15 ton batterier Åbne genbrugspladserne for erhverv Beslutningsnotat for etablering af genbrugsbutik 33% af husholdningsaffald og 20% af - dagrenovation genanvendes i % af emballageaffald genanvendes i

9 Anlæg og ordninger 4. Miljøarbejdet i Kraftvarmeanlægget 5,4 ton mindre støv Det nye røggasrensningsanlæg blev afleveret i 2005 og er efter indkøring overgået til normal drift. Anlægget har bevist sin effektivitet. Et af de tydelige resultater af røggasrensningen er, at der fremover årligt udledes 5,4 ton mindre støv, 4 ton mindre saltsyre og 26 ton mindre svovlsyre fra kraftvarmeanlæggets skorsten. Udledning fra kraftvarmeanlægget [ton pr. år] Støv 5,1 6,1 0,8 Saltsyre 5,4 4,1 0,1 Svovldioxid 83,6 30,3 3,9 Tabel 4.1: Årlig udledning fra kraftvarmeanlægget af støv, saltsyre og svovldioxid. Svært at måle hos Renosyd Faktisk er røggasrensningsanlægget så effektivt, at Analytech Miljølaboratorium, som analyserer røggassens indhold af forurenende stoffer, i starten ikke kunne måle de lave niveauer af blandt andet saltsyre. På verdensplan findes 3 leverandører af det relevante analyseudstyr, og Analytech har måttet investere i nyt udstyr og optimere analysemetoden, for at de i dag kan foretage nøjagtige målinger i det lave område hos Renosyd. Kontrolparametre langt under grænseværdien I dag ligger de fleste kontrolparametre langt under de nye grænseværdier, som har været gældende fra årsskiftet , og som netop var årsagen til anlæggets etablering. Grænseværdi Renosyd 2005 Dioxin (ng/nm3) 0,1 0,048 Bly (mg/nm3) 1 0,017 Nikkel+Arsen (mg/nm3) 1 0,027 Cadmium+kviksølv (mg/nm3) 2 0,003 Bly+chrom+kobber+mangan (mg/nm3) 5 0,083 Fordele og ulemper Den nye røggasrensningsproces betyder en række ændringer i forbrug og produktion af affald. Processen betyder både miljømæssige fordele og ulemper, som skitseret i figuren nedenfor. Udledning af støv, saltsyre, svovlsyre, dioxin m.fl. Spildevandsmængde Produktion af filterkager Fældningskemikalier Elforbrug Forbrug af kalk og aktiv kul Produktion af flyveaske Stigning / fald Godt / skidt Figur 4.3: Resultat af den nye røggasrensning på forbrug og affaldsmængder. Elforbruget er steget markant i 2005, med ca. 20 kwh pr. ton affald indfyret i ovnene. Driften af posefilteret er el-krævende, og fremover må vi forvente at forbruget vil ligge på niveau med Kalkforbruget er steget godt 70% i forhold til 2004 som følge af den ændrede røggasrensningsproces, hvor der indblæses kalk og aktiv kul. Kalk neutraliserer den syre i røggassen, som stammer fra forbrænding af syredannende affald. Kalkforbruget afhænger derfor af affaldets sammensætning. Det er vigtigt, at der doseres nok kalk til at sikre rensning af røggassen, men samtidig har vi en miljømæssig og økonomisk interesse i at nedbringe forbruget mest muligt. Restproduktet fra røggasrensningen (flyveaske) er en sum af kalk og de restprodukter, som er dannet ved neutraliseringen af syrerne i røgen. Flyveaske er farligt affald som bortskaffes til kalkminer i Tyskland. Optimeringen af kalktilsætningen består i at undgå overdosering af kalk og på den måde mindske kalkforbruget og mængden af flyveaske. I 2005 har vi arbejdet med at optimere røggasrensningsprocessen og doseringen, og vi arbejder videre i Tabel 4.2: Analysedata fra Renosyds kraftvarmeanlæg i 2005 sammenlignet med Miljøstyrelsens grænseværdier. Renosyds data er gennemsnit af 4 målerunder foretaget af eksternt analysefirma i 2005.

10 Anlæg og ordninger Den udledte mængde spildevand fra kraftvarmeanlægget er faldet væsentligt som en direkte effekt af den nye røggasrenseproces. Vi udleder i dag ca. 1 4 del af gennemsnitsudledningen i 2003 og Udledning af spildevand fra kraftvarmeanlægget m Figur 4.4: Årlig udledning af spildevand fra kraftvarmeanlægget. Miljømål i 2005 Vi havde tre miljømål i Reduktion af dioxinudledningen til halvdelen af Miljøstyrelsens grænseværdi er opnået og viser, at den nye røggasrensningsproces er ligeså effektiv, som vi forventede. Der er installeret varmeveksler ved det nye posefilter. Ideen til varmeveksleren opstod ved et erfaringsudvekslingsbesøg på forbrændingsanlægget i Hammel i De har bygget et tilsvarende posefilteranlæg ca. et år før vi skulle i gang. I praksis byggede vi en fjernvarmeveksler ind, sådan at der anvendes fjernvarme til opvarmning af fluidiseringsluften. I sommerperioden bortkøles fjernvarmeenergi fra Renosyds kraftvarmeanlæg. Ved at bruge fjernvarme i stedet for el-varme mindskes bortkølingen samtidig med at der ikke skal købes el til opvarmningen. Dette giver en årlig besparelse på kr. pr. år i energiforbrug og tilsvarende spares miljøet for energiforbruget på kwh. Det sidste mål har vi ikke nået. Vi havde en forventning om at vi kunne spare el ved at indbygge en frekvensomformer, så procesvandpumpen kører ned på minimum, når der ikke er forbrug af procesvand. Ved nærmere beregning har det vist sig, at det kræver en investering på ca kr., hvilket ikke står mål med den årlige miljømæssige gevinst på ca kwh. Målet udgår herefter. Foto: kraftvarmeanlægget med røggasrensningsanlægget. 4.2 Genanvendelses- og sorteringshal Der har gennem 2004 og 2005 været arbejdet på at øge mængderne af håndteret affald på Affaldscenter Norgesvej og samtidig holde fokus på driftsstyringen af aktiviteterne. Dette har bl.a. betydet en forøgelse af den samlede håndterede mængde på over 80%, hvoraf en stor del kommer fra indvejet pap og plast der balles som lønarbejde for eksterne kunder. For ikke at overskride miljøgodkendelsens ramme for oplagsstørrelsen søgte vi i 2005 om udvidelse af den gældende miljøgodkendelse. Århus Amt udarbejdede en ny miljøgodkendelse i juni måned. En stadigt større andel af affaldet i hallen afsættes til videre genanvendelse. I 2005 er ca. 98% af det indvejede affald afsat til genanvendelse mod 93% året før. Som noget nyt startede vi månedlige registreringer af el- og vandforbrug op i august. Samtidig har der været fokus på energiforbruget til maskinerne, og det er lykkedes at nedsætte dette pr. håndteret ton affald. Nøgletal Diesel [liter pr. ton tilført affald] 2,8 1,1 1,02 El [kwh pr. ton tilført affald] 23,0 16,3 11,88 Figur 4.5: El og diesel forbrug pr. håndteret ton affald i hallen.

11 Anlæg og ordninger Tungmetalholdigt støv er et væsentligt miljøforhold i elektronikdemontageafdelingen. I 2004 begyndte vi regelmæssigt at støvsuge lokalet, og det er fortsat i Miljømål i 2005 Vi havde fire miljømål for hallen i De tre er opfyldt jævnfør beskrivelsen ovenfor, mens vi ikke har nået det sidste omkring et idéoplæg til skitseprojekt for hallen. Renosyd må fra d. 1. april 2006 desværre afvikle demontageaktiviteterne af elektronikskrot i hallen. Elskrotbekendtgørelsen, der indføres i 2006, betyder nemlig, at producenter og importører af elektriske og elektroniske produkter overtager ansvaret for håndtering og bortskaffelse. Renosyd bliver i fremtiden kun ansvarlig for indsamling af elektronikaffald fra husholdninger og erhverv med elektronikaffaldsmængder, der kan sidestilles med en husholdning. Lukningen af demontageaktiviteterne vil bl.a. også betyde, at vi i løbet af 2006 vil foretage en samlet vurdering af de fremtidige aktiviteter på Norgesvej. En af de muligheder vi er ved at undersøge, er etablering af en genbrugsbutik med gode ting, der smides ud på genbrugspladserne. 4.3 Affaldscenter Skårup I 2005 er affaldsmængderne til Skårup steget 7% i forhold til Samtidig har vi afsat 55% til genanvendelse mod 48% sidste år. Ton Afsætning af affald til genanvendelse, forbrænding, deponering og afdækning 11% 15% 19% 56% 15% 16% 21% 48% Figur 4.6: Totale affaldsmængder på Affaldscenter Skårup. Afdækning er jord til afdækning på deponi og fyldplads samt anvendelse på interne køreveje. Brand i mellemdeponi for brændbart affald Fredag d. 1. juli 2005 opstod der brand i det område på Affaldscenter Skårup, hvor der mellemdeponeres brændbart affald fra primært genbrugspladserne. Denne type affald køres i sommerperioden i mellemdepot for derefter i vinterhalvåret at blive brugt til brændsel på kraftvarmeanlægget. I vinterperioden kan al den producerede varme afsættes, mens vi om sommeren må køle varme væk. Årsagen til branden kendes ikke, men skyldes formentlig selvantændelse af olievædede klude eller grillkul afleveret på en af genbrugspladserne. 16% 14% 15% 55% Afdækning Deponering Forbrænding Genanvendelse Branden blev håndteret i overensstemmelse med den gældende beredskabsplan. Alligevel udviklede den sig hurtigt, og var først slukket endeligt efter 3 dage. Som opfølgning på branden har vi været i dialog med beredskabschefen i Skanderborg omkring revision af beredskabsplanen og den fremtidige opbevaring af det brændbare affald. Foto: Demontering af computer. Samtidig har vi igangsat flere projekter, som gerne skulle medvirke til mindre oplag af brændbart affald og dermed mindre brandrisiko. Blandt andet arbejder vi på at kunne sortere rent træ fra det øvrige brændbare affald, og afsætte det til genanvendelse. Det vil både være miljømæssigt og økonomisk hensigtsmæssigt, ligesom det også vil give mere plads på affaldscenter Skårup til andre aktiviteter. En yderligere positiv genvinst er, at det vil give øget kapacitet på kraftvarmeanlæg-

12 Anlæg og ordninger get, som kan udnyttes til at brænde f.eks. mere erhvervsaffald. Udledning af stoffer til jord og grundvand Udledning af stoffer til jord og grundvand er et væsentligt miljøforhold på Affaldscenter Skårup. 2 gange årligt gennemfører et eksternt analyselaboratorium grundvandskontrol og måling af indholdsstoffer i det opsamlede perkolat. Perkolat er regnvand, der trænger ned gennem det deponerede affald, og som efterfølgende opsamles og ledes til rensning på Skanderborg Rensningsanlæg. Målingerne i 2005 viser ingen betydende ændringer i hverken grundvandets eller perkolatets indholdsstoffer i forhold til de tidligere år. Det vurderes derfor, at der ikke er en risiko i forhold til grundvand, Sønderbækken eller Skanderborg Sø. Naboklager Affaldscenter Skårup oplevede i 2005 en betydelig stigning i antallet af naboklager. I år 2004 modtog Renosyd 5 klager, hvorimod der i 2005 blev modtaget 16 klager som primært går på støv og lugtgener. Årsagen til denne udvikling kendes ikke, da der ikke er foretaget ændringer i driftsrutinerne som burde kunne medføre større gener for naboer Antal naboklager over lugt- og støvgener i Figur 4.7: Opgørelse af naboklager på Affaldscenter Skårup i Miljømål i 2005 Vi havde fire miljømål for 2005, og nåede de tre. Det sidste omkring halvering af lugtklager blev langtfra nået, jævnfør ovenfor. I 2006 fortsætter vi arbejdet med at driftsoptimere, og vi har sat os et nyt mål om at halvere antallet af klager i forhold til Klagerne har imidlertid medført yderligere stramninger i driftsinstrukserne på flere af Affaldscenter Skårup s aktiviteter, samtidig med en øget opmærksomhed fra centrets medarbejdere. Samtidig er der etableret en vejrstation som løbende registrerer data som vindretning, temperatur, luftfugtighed og nedbør. Dette betyder fremover at det vil være muligt at finde data frem om relevante parametre som kunne være medvirkende årsager til klagerne. Her ud over er der gennemført et retableringsprojekt som konkret har betydet en beplantning af et større areal over mod Affaldscentrets nærmeste naboer. Målet med denne beplantning er, at der med tiden opvokser et kraftig bælte med træer og buske, som kan virke som afskærmning mod naboerne. En afskærmning som både kan virke mod støv og udsyn til affaldscentret. I 2006 arbejder vi videre med optimering af komposteringsprocessen, blandt andet med fokus på lugt. Samtidig vil driftsfolkene have endnu mere opmærksomhed på støvgener, herunder også fra sortering af slagger. Foto: Kompostmiler på Affaldscenter Skårup.

13 Anlæg og ordninger 4.4 Genbrugspladserne De indsamlede affaldsmængder på genbrugspladserne er steget igennem en årrække. Fra 2004 til 2005 steg mængderne med 10%. En af nøgleparametrene på genbrugspladserne er sortering af affald. Vi arbejder hele tiden på at blive bedre til at sortere mere til genanvendelse, mindre til forbrænding og mindst til deponering. I 2005 har vi fastholdt niveauet for afsætning til genanvendelse fra Vi havde dog forventet en stigning i afsætningen til genanvendelse i Vi vil arbejdere videre i 2006 blandt andet med at få frasorteret plastfolie og optimere kildesorteringen af rent træ. Ton Ton Figur 4.8: Afsætning af affald fra genbrugspladserne til genanvendelse, forbrænding og deponering. Vi kan i 2005 se resultatet af nogle at de aktiviteter, der blev igangsat i Vi skiftede blandt andet små trådbure til hård pcv ud med større containere, og har i 2005 fordoblet den indsamlede mængde. I sidste kvartal af 2004 blev der opstillet containere til trykimprægneret træ. Det har i 2005 givet en indsamlet mængde på 432 ton. I 2004 begyndte vi også frasortering af vinduer til genanvendelse, i 2005 er mængden øget med 45% Affald fra genbrugspladserne fordelt på genanvendelse, forbrænding og deponering 0 10% 20% 70% 7% 25% 67% Indsamlet via genbrugspladserne Hård pvc Vinduer Trykimprægneret træ Figur 4.9: Indsamling af hård pvc, vinduer og trykimprægneret træ på genbrugspladsenre i 2004 og % 25% 67% Deponering Forbrænding Genanvendelse Vi har valgt ikke at betragte støj fra genbrugspladserne som et væsentligt miljøforhold. Dette skyldes, at de syv genbrugspladser i Renosyd alle ligger udenfor følsom arealanvendelse med støjvilkår svarende til de respektive områdetyper jf. Miljøstyrelsens støjvejledning. Herforuden modtager vi ingen klager over støj fra genbrugspladserne. Plads Brædstrup Gedved Hørning Odder Ry Skanderborg Them Beliggenhed Byzone, i erhvervsområde. 300 m til boligområde. Landzone, i det åbne land. Byzone, i erhvervsområde. Byzone, i område udlagt til erhvervsformål med tilladelse til enkelte boliger i tilknytning til det pågældende erhverv. Byzone, i område til industri. Byzone, i område udlagt til erhvervsformål. Landzone, i det åbne land, omgivet af landbrugsarealer. Figur 4.10: Områdekarakteristik for de syv genbrugspladser. Miljømål i 2005 Vi havde 5 miljømål for genbrugspladserne i Vi skulle finde en metode til opgørelse af emballageaffald afleveret på genbrugspladserne, da vi som noget nyt er forpligtet til at indberette mængden til Miljøstyrelsen. Opgørelsen baseres i første omgang primært på skøn. Vi havde planer om at gennemføre en brugerundersøgelse på genbrugspladserne for at kunne optimere vores service overfor de private kunder. Imidlertid har vi efter åbning af genbrugspladserne for erhverv fået et aktuelt behov for at kunne evaluere erhvervskortordningen. I første omgang har vi derfor valgt udelukkende at gennemføre en brugerundersøgelse for erhvervsvirksomheder. Vi havde også planer om at etablere infoterier midt på pladserne, bestående af store informationstavler. Vi har imidlertid fået input fra kollegaer i branchen, som ikke har fået nok udbytte af tilsvarende investeringer. Derfor arbejder vi videre med anden form for information, blandt andet opslagstavler på mandskabsskuret og uddeling af flere pjecer. Målet udgår herefter. To af målene arbejder vi videre med i Vi vil øge afsætningen til genanvendelse med 1% samt træffe beslutning omkring afsætning af rent træ. I 2005 har vi forsøgt at afsætte et læs rent træ til en genanvendelsesvirksomhed, men sorteringen

14 Anlæg og ordninger var ikke god nok. Derfor arbejder vi videre med optimering af frasorteringen på genbrugspladsen eventuelt kombineret med forsortering på Affaldscenter Skårup Batterier kg Indsamlet mængde Miljøstyrelsens potentiale Renosyds miljømål % % Figur 4.11: Batterier indsamlet set i forhold til Miljøstyrelsens potentiale. Foto: Odder Genbrugsplads. Pladsmand i dialog med mindre erhvervsdrivende. 4.5 Indsamlingsordninger Den væsentligste miljøindsats ved indsamlingsordninger har været etablering af husstandsindsamling af batterier og opstart af husstandsindsamling af papir og pap i Hørning, Them og Odder kommuner i Batterier Husstandsindsamling af batterier startede vi op fra d. 1. juni 2005, og den omfatter både almindelige husstande og etageboliger. Ordningen fungerer ved, at borgeren lægger sine brugte batterier og mobiltelefoner i en klar plastpose, binder knude på posen, og lægger den på låget af skraldestativet. Så tager skraldemanden batterierne med ved næste tømning af dagrenovation. Det er lykkedes at samle næsten dobbelt så mange batterier ind som i Vi kan se, at miljøbilen og genbrugspladserne i 2005 modtog ligeså mange batterier som året før. De ekstra batterier kommer derfor fra husstandsindsamlingen. Mange har sandsynligvis tidligere smidt batterierne ud i skraldeposen. Vi forventer, at den enkle nye ordning indsamler endnu større mængder i 2006, efter at den i efteråret 2005 blandt andet blev fulgt op af en TV- kampagne med mottoet»brug låget - for fremtiden«. Papir og pap Det er også brugervenligt og sikrer høj genanvendelse, at papir og pap nu samles ind direkte ved husstandene i Skanderborg, Odder, Hørning og Them kommuner. Husstandsindsamlingen blev gennemført fordi der ifølge Miljøstyrelsen ikke blev indsamlet tilstrækkelige mængder i de fire kommuner. Ton Brædstrup Gedved Hørning Papirindsamling Odder Ry Figur 4.12: Totale indsamlede mængder papir og pap i 2004 og 2005 sammenlignet med Miljøstyrelsens krav om 55% af potentialet. De totale mængder er indsamlet via husstandsindsamling, på genbrugspladserne og af frivillige organisationer. Indsatsen med indsamling af papir og pap har i de 4 kommuner givet større mængder end i 2004, mens mængderne i de tre øvrige er gået tilbage. Den primære forklaring herpå er, at indsamlingen i vid udstrækning er oppebåret af frivillige organisationer, hvoraf enkelte er holdt op. Det gør naturligvis indsamlingen sårbar. De tre kommuner uden indsamlingsordning skal opretholde en ind- Skanderborg Them Indsamlet mængde 2004 Indsamlet mængde 2005 Målkrav fra Miljøstyrelsen

15 Anlæg og ordninger samlingsprocent på 55 for at Miljøministeriet ikke kræver husstandsindsamling etableret. Besluttes det i byrådene at indføre den ordning, som fungerer i de øvrige kommuner, vil det være en hurtig proces at etablere den. Metoden til hele den praktiske håndtering af opgaven er på plads. Åbning af genbrugspladser for erhverv Siden 1. august 2005 har erhvervsvirksomheder i Renosyds 7 ejerkommuner haft adgang til at aflevere begrænsede mængder erhvervsrelateret affald på genbrugspladserne ved at købe et grønt, gult eller rødt kort. Kortet giver adgang til at aflevere en bestemt mængde og type affald. - Kampagner for erhvervsordning, papirordning, batteriindsamling, retningslinier i forbindelse med adgangsveje for indsamlingsopgaver - Temasider på hjemmesiden om affaldsplanen og aktuelle nye ordninger med videooptagelser - Flytbar udstillingsvæg til kampagner, foredrag og skolebesøg - Annonce med helårsinformation til husstande - Plakatsøjle via skraldebilerne - Plakatkonkurrence i forbindelse med Renosyds 25 års jubilæum I 2005 havde vi besøg af 17 grupper, skoleklasser, spejdere m.v. som var på rundvisning på kraftvarmeanlægget og/eller en genbrugsplads. Virksomheder der udelukkende anvender genbrugspladsen til aflevering af farligt affald under bagatelgrænsen (150 kg eller liter farligt affald årligt) kan fortsat bruge genbrugspladsen uden kort. Ordningen er altså et tilbud til virksomhederne, der er baseret på frivillighed og forureneren betaler princippet. Til dato (24/1-06) er der udstedt 387 kort. 189 af kortene er udstedt til bygge- og anlægsvirksomheder. Genbrugsbutik I 2005 har vi undersøgt en række alternativer for etablering af en genbrugsbutik, enten i Renosyd eller i samarbejde med frivillige organisationer. Den endelige beslutning er endnu ikke truffet. Varer til en butik vil være nogle at de gode og brugbare ting, der bliver afleveret på Renosyds genbrugspladser, og som i dag bortskaffes i kraftvarmeanlægget. En butik vil øge det direkte genbrug i Renosyd. Foto: Husstandsindsamling af batterier. Informationkampagner m.m har været præget af stor aktivitet på informationsområdet, bl.a. via videoer, hjemmeside og en TV-kampagne samt en større brug af aviser og ugeblade gennem pressemeddelelser og annoncer. Eksempler herpå er: Foto: Husstandsindsamling af papir og pap.

16 Anlæg og ordninger Miljømål i 2005 Vi nåede de tre specifikke miljømål for Herudover har vi to mål, der løber indtil 2008 vedrørende genanvendelse af husholdningsaffald, dagrenovation og emballageaffald. Det er mål, som Miljøstyrelsen har fastsat. I nedenstående tabel er de aktuelle genanvendelsesprocenter for Renosyd i 2005 vist. Det generelle billede ser fint ud, og vi forventer fortsat at kunne leve op til målene i Aktuel behandling Renosyd 2005 Regeringens sigtelinier 2008 Genanvendelsbehandlinanvendelse Forbrænding Deponering Special- Gen- Forbrænding Deponering Husholdningsaffald 50% 45% 5% 0,2% 33% 60% 7% Dagrenovation 20% 80% 0% 0% 20% 80% Storskrald 47% 41% 12% 0% 25% 50% 25% Haveaffald 100% 0% 0% 0% 95% 5% Emballage 97% 3% 55%

17 Miljømål Miljømål i 2006 En stor opgave i 2006 bliver at gøre forarbejdet til en udvidelse af vores miljøcertifikat, så det også omfatter kvalitet og arbejdsmiljø. Vi arbejder allerede systematisk med begge dele, men vi regner med, at vi kan gøre det endnu bedre og mere struktureret. Desuden vil et certifikat gøre indsatsen mere tydelig for os selv og omverdenen. Selve certificeringen forventer vi at kunne påbegynde året efter. Miljømål for 2006: Anlæg Kraftvarmeanlæg Overordnet målsætning Ressourceforbrug samt miljøbelastende stoffer fra kraftvarmeanlægget. Miljømål 2006 Reducere kalkforbruget med 5% fra 10,7 kg/ton indfyret affald i 2005 til 10,1 kg/ton indfyret affald i Hallen - Afventer beslutning om hallens fremtid Skårup Genbrugspladserne Indsamling Udledning af miljøbelastende stoffer Udnyttelse af ressourcer i affaldet samt affald til deponering Ressourceforbrug Udnyttelse af ressourcer i affaldet Udnyttelse af ressourcer i affaldet Udnyttelse af affaldets ressourcer Udnyttelse af affaldets ressourcer Udnyttelse af affaldets ressourcer Halvere antallet af lugt- og støvklager i forhold til 2005, til maksimalt 8 stk. i Øge genanvendelsesprocenten med minimum 1% i forhold til 2005 for affald fraført fra Skårup. Dvs. opnå en genanvendelsesprocent på min. 56%. Reducere dieselforbruget med 2,5% i forhold til den behandlede mængde affald, i forhold til Etablere frasortering af plastfolie til genanvendelse, med mål om indsamling af 0,1 kg pr. husstand i Renosyd. Optimere kildesortering af ren træ på genbrugspladserne. At 33% af husholdningsaffaldet og 20% af dagrenovationen genanvendes i At 55% af emballageaffald genanvendes i Øge indsamling af batterier til 75% af Miljøstyrelsens potentiale. Dvs. indsamle 27 ton. Handling Yderligere optimering af kalkdosering ved røggasrenseprocessen. - Yderligere driftsoptimering af processerne. Nye sorteringsaktiviteter. Lettere adgang til aflevering af genanvendelige materialer. Fokus på dieselforbrug, bl.a. tomgangstider og driftsplanlægning. Opstilling af container eller andet materiel til plastfolie. F.eks. ved opstilling af en container til udendørs træ og en container til indendørs træ. Blandt andet ved kildesortering af ren træ til genanvendelse. Indsamling af plastfolie til genanvendelse Yderligere information om husstandsindsamlingsordningen.

18 Udtalelser og ordliste Ordliste Affaldsfraktion Forskellige slags affald, f.eks. pvc-affald, elektronikaffald, murbrokker, haveaffald osv. Emission Udledning af stoffer. F.eks. udledning af CO 2 til luften. Perkolat Betegnelse for vand, der er strømmet gennem affald deponeret på en losseplads. Posefilter En del af det nye røggasrenseanlæg. Røggassen ledes til posefilteret, hvor alle partiklerne i røggassen udskilles på poserne som flyveaske. EMAS Frivillig europæisk forordning for miljøledelse. Fluidiseringsluft Luft der blæses op under flyveasken, så flyveasken bliver»flydende«og dermed transportabel. Fraktion Se under affaldsfraktion. ISO International standard for miljøledelse. Klinisk risikoaffald Affald med smitterisiko eller skærende/stikkende genstande, f.eks. medicinrester og kanyler. Miljøcertifikat Et miljøstyringssystem kan certificeres af en uafhængig tredjepart som dokumentation for, at systemet lever op til f.eks. standarden ISO Miljøgodkendelse En række virksomheder i Danmark skal miljøgodkendes efter Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 943 af 16/09/2004. En miljøgodkendelse stiller blandt andet krav til virksomhedens drift og udledning af forurenende stoffer. Miljøstyringssystem Et styringssystem, der sikrer at en virksomhed styrer sine miljøforhold og gennemfører løbende forbedringer. NID anlæg Nyt renseanlæg til røggas. Oparbejdning Videre bearbejdning af affald. F.eks. indsamlet papir og pap, der laves til nye æggebakker på en oparbejdningsvirksomhed.

19 Miljøverfikator: Klaus R. Scheffel Akkrediteringsnummer: Det Norske Veritas, DANAK reg.nr Denne miljøredegørelse er udarbejdet i marts Den næste EMAS redegørelse udsendes i april Udtalelser og ordliste

20 Bilag Miljødata Kraftvarmeanlægget Input Enhed Total Pr. ton affald Total Pr. ton affald Total Pr. ton affald Affald indfyret m Ton Heraf biomasse m Ton Støttebrændsel (olie) b m Nøddiesel (olie) b**** m Elforbrug MWh , , ,101 Vandforbrug: m Røggasrensning m Slaggebefugtning m Vandindsprøjtning ovn 1 og 2 m Andet m I alt m , , ,66 Heraf teknisk vand m Kemikalier til vandbehandling: b Saltsyre Ton NaOH Ton Kemikalier til røggasrensning: b Kalk** Ton 331 0, , ,011 Fældningsmiddel, TMT15 Kg Fældningsmiddel, polymer Kg Fældningsmiddel, ferrichlorid Kg Aktiv kul*** Ton ,00034 Hydraulikolie b****** Liter

21 Bilag Miljødata Kraftvarmeanlægget Output Enhed Total Pr. ton affald Total Pr. ton affald Total Pr. ton affald Varme m MWh , , ,77 El m MWh , , ,39 Affald: m Flyveaske Ton 786 0, , ,030 Slagger Ton , , ,161 Restprodukt røggasrensning* Ton Bortkølet varme m MWh , , ,25 Spildolie m Liter Spildevand m ***** M * Filterkager fra spildevandsrensning. Mængden i 2005 stammer fra oprydning ifm. nedlukning af spildevandsrensningsanlægget. Filterkager er farligt affald og er bortskaffet til saltminer i Tyskland. ** Forbruget er steget markant på grund af det nye røggasrensningsanlæg. *** Forbruget i 2004 er fra 3 måneders drift af det nye røggasrensningsanlæg. Anlægget har kørt i hele **** Forbrug af nøddiesel er ikke opgjort særskilt før Nøddiesel anvendes bl.a. ved strømsvigt. ***** Spildevandsmængden er faldet markant i 2005, da der ikke længere udledes spildevand fra røggasrenseprocessen. ****** Hydraulikolie er ikke opgjort for 2003 og b: Mængde er beregnet udfra opgørelse på faktura. m: Mængde er målt på egen måler/vægt. e.m.: Mængde er målt på ekstern måler.

22 Bilag Miljødata Kraftvarmeanlægget Output fortsat Grænseværdi Røggasmængde (Nm3) m Indholdsstoffer i røggassen: mg/nm3 mg/nm3 Ton/år mg/nm3 Ton/år mg/nm3 Ton/år Kulmonooxid (CO) m 100 8,6 3,6 8,8 3,6 8,9 4,2 Saltsyre (HCL) m 50 12,7 5,4 10,0 4,1 0,1 0,1 Støv m 30 12,0 5,1 14,9 6,1 1,6 0,8 Svovldioxid (SO2) m ,0 83,6 73,8 30,3 8,2 3,9 Hydrogenflourid (HF) m 2 1,4 0,6 1,1 0,5 0,1 0,0 Organisk kulstof (TOC) m 20 2,5 1,0 2,6 1,0 1,6 0,8 Kvælstofoxid (NOx) m ,0 Tungmetaller: e.m. mg/nm3 mg/nm3 Ton/år mg/nm3 Ton/år mg/nm3 Ton/år Bly (Pb)* 1 0,133 0,056 0,010 0,004 0,017 0,008 Nikkel+Arsen (Ni+As)* 1 0,055 0,023 0,030 0,012 0,027 0,013 Cadmium+kviksølv (Cd+Hg)* 2 0,010 0,004 0,003 0,001 0,003 0,001 Bly+chrom+kobber+mangan (Pb+Cr+Cu+Mn)* 5 0,192 0,081 0,040 0,016 0,083 0,039 ng/nm3 ng/nm3 Kg/år ng/nm3 Kg/år ng/nm3 Kg/år Dioxin e.m.** 0, ,048 0,023 m: Mængde er målt på egne kontinuerte målere. De oplyste værdier er årsmiddelværdier. e.m.: Mængden er målt af et eksternt målefirma. De oplyste data er beregnede gennemsnit af flere målerunder pr. år. De målte værdier er timemiddelværdier, og kan derfor ikke direkte sammenlignes med grænseværdierne, der gælder kontrolperioder på døgn, uge eller år. * De oplyste data er overestimerede, da detektionsgrænsen er anvendt som værdi i de tilfælde hvor analysefirmaet ikke har kunnet måle indhold over detektionsgrænsen. ** Der er ikke foretaget dioxinmålinger i 2003 og 2004.

23 Bilag Miljødata Kraftvarmeanlægget I øvrigt Driftstimer Enhed Ovn 1 Timer Ovn 2 Timer I alt Timer Støttebrændere Ovn 1 Brænder ovn Timer ,4 Ovn 2 Brænder ovn Timer ,7 Ovn 2 Brænder Kedel Timer I alt Timer Energiudnyttelse* Enhed ** Produceret energi pr. ton affald indfyret MWh/Ton 2,44 2,46 2,42 * Energiudnyttelsen er et udtryk for produceret mængde energi (el og varme) pr. indfyret ton affald. ** Der er et lille fald i energi udnyttelse per t affald. Det kan skyldes at der er kørt meget mellemdeponi ind i 2005.

24 Bilag Miljødata Affaldscenter Norgesvej, genanvendelses- og sorteringshal Input Enhed Total Pr. ton affald Total Pr. ton affald Total Pr. ton affald Affald: m Balning af pap Ton Balning af papir Ton Balning af plast Ton Demontage af EE-affald Ton I alt ton Batterier b, m *** Ton 6,2 10,5 18,6 Forbrug: b Diesel Liter , , ,02 El Hal 1 KWh , , ,88 El Hal 2 KWh Vand Hal 1 (Norgesvej 13) ** M Vand Hal 2 (Norgesvej 4) ** M Output Affald: m Genanvendelse Ton , , ,98 Forbrænding Ton 690 0, , ,02 I alt Ton Spildevand * M Diffus emission b: Mængde er beregnet udfra opgørelse på faktura. m: Mængde er målt på egen måler/vægt. * Mængden af spildevand er sat lig med vandforbruget. ** Vandforbrug er ikke registreret for Forbruget er steget i 2005, formentlig fordi skraldebilerne bliver vasket mellem indsamling af dagrenovation og indsamling af papir. Papirindsamlingsordningen startede op i tre kommuner i *** Mængden af batterier er opgjort på baggrund af indvejede data fra sept og frem. Tidligere blev opgørelsen lavet udfra faktura. I 2005 er det kun en del af de indkomne batterier der er sorteret i hallen. En betydelig del er sendt usorteret til behandling hos Stena Miljø.

25 Bilag Miljødata Affaldscenter Skårup Input Enhed Total Pr. ton affald Total Pr. ton affald Total Pr. ton affald Affald: m Haveaffald til kompostering Ton Brokker til nedknusning Ton Slam til landbrugsjord Ton Letjern til genbrug Ton Mellemdeponi jord Ton Slagger Ton Mellemdepot brændbart Ton Affald til deponi Ton Blandet affald til sortering Ton I alt ton Forbrug: b Diesel slagge+kompost* Liter ,27 Diesel øvrige aktiviteter Liter , , ,82 El KWh , , ,06 Vand** m3 69 0, , ,0018 Output Affald: m Genanvendelse Ton , , ,55 Forbrænding Ton , , ,15 Deponering Ton , , ,14 Afdækning Ton , , ,16 I alt Ton Perkolat m m Diffus emission b: Mængde er beregnet udfra opgørelse på faktura. m: Mængde er målt på egen måler/vægt. * Dieselforbrug på selvstændig dieseltank til brug v. slaggesortering og komposteringsaktiviteter er ikke opgjort før ** I 2005 blev vandsforsyningen til mandskabsbygningen i Skårup koblet på én boring med vandmåler. Tidligere er vand til vask af maskiner pumpet op fra et kildevæld uden vandur.

26 Bilag Miljødata Genbrugspladserne Input Enhed Total Total Total Affald: m Ikke brændbart Ton Stort brændbart Ton Småt brændbart Ton Bølgepap Ton Aviser og ugeblade Ton Blandet papir og karton Ton Jern og metal Ton Andet bygningsaffald (murbrokker) Ton Jordfyld Ton Grene, blade, græs til kompostering Ton Rødder Ton Gips Ton Hård PVC Ton Trykimprægneret træ Ton Vinduer Ton Flasker Ton Plastdunke Ton CFC-holdige kølemøbler Ton Autodæk Ton Fælge Ton Elektroniske produkter Ton Olie Ton Småbatterier* Ton Akkumulatorer Ton Farligt affald Ton I alt ton Forbrug: b El KWh Vand m

27 Bilag Miljødata Genbrugspladserne Output Affald: m Genanvendelse Ton % % % Forbrænding Ton % % % Deponering Ton % % % Specialbehandling Ton 131 0,28% 213 0,40% 177 0,30% b: Mængde er beregnet udfra opgørelse på faktura. m: Mængde er målt på egen måler/vægt. *Mængden af småbatterier indsamlet på genbrugspladserne blev i 2003 og 2004 opgjort på brunstensbatterier og Ni-Cd batterier. Efter indførelse af husstandsindsamling af batterier i Renosyd, har det ikke 2005 ikke været muligt at opgøre andelen brunstensbatterier og Ni-Cd batterier særskilt. Den totalt indsamlede mængde småbatterier via genbrugspladserne i 2005 er opgjort til 8,8 ton. Fordelingen på brunstenbatterier og Ni-Cd batterier er ikke kendt.

28 Renosyd i/s. Norgesvej Skanderborg. Telefon: Telefax: CVR-nr Affaldsselskabet er ejet af Brædstrup, Gedved, Hørning, Odder, Ry, Skanderborg og Them Kommuner