Videnskabsteori og Etik

Transkript

1 er. Videnskabsteori og Etik 19. januar 2012 Dennis Hansen

2 1 1 1: En redegørelse Humes eller Kants erkendelsesteori med udgangspunkt i primærteksterne. 2: Vis hvordan Humes eller Kants erkendelsesteori kan siges at have haft indydelse på den moderne videnskabsteori-diskussion. 1. Redegørelse Humes erkendelsesteori (a) I hvilken kontekst skal Hume forstås i. Hume var empirist. Erfaringen Erkendelse ii. Erkendelsesteoretisk og ontologisk skepticist (b) Humes hovedkonklusioner i. Årsagsrelationen og Induktionsprincippet kan ikke underbygges ii. Filosoens skandale (c) Hovedargumenter i. Årsagsrelationen: Årsag virkning 21, 4 ii. Årsag og virkning kan ikke forbindes a priorisk: Billiardeksemplet iii. Årsag og virkning kan underbygges empirisk, Induktionsproblemet: A. Fænomener kan da kun erkendes fra erfaringen B. Brødeksemplet 1 2, ingen induktion iv. Skepticisme, Vanen: Hvad er grundlaget for alle slutninger fra erfaringen?. 2. Perspektivering til Kant (a) Berører slet ikke menneskets rolle i erkendelsesprocessen (b) Kant: Sikker viden om verden ved syntetisk a priori domme (c) Ding an sich: Det er metafysik at spørge hvordan Verden rigtig ser ud, når vi kun kan observere det vi nu engang observerer. 3. Perspektivering til moderne videnskab 22, 2 23, 3 (a) Giver ikke videnskab et godt grundlag. 41, 4 (b) Poppers falsikationskriterium 2 af 13

3 2 2 1: En redegørelse for den logiske positivisme som den kommer til udtryk i Neurathteksten 2: En sammenligning med et andet videnskabsteoretisk syn på naturvidenskab 1. Redegørelse (a) I hvilken kontekst skal den logiske positivisme forstås i. Ingen metafysik (b) Hovedkonklusion i. Klart kriterium for meningsfuldhed, verikationskriteriet (c) Hovedargumenter i. Ikke-metafysiske domme; Analytiske a priori, syntetisk a posteriori ii. Strukturdannelse: logik og empiri, sætninger iii. Meningskriterium: Verikationskriteriet 29, 1,2 iv. Erkendelsesteoretisk: Alt vi kan vide kommer ultimativt fra sansedata A. Afviser ontologi som metafysik. B. Kun ding für uns C. Argumentet er at sindet har snydt os mange gange, fx når man tror man har set et spøgelse v. Videnskabeligt fremskridt vi. Enhedsvidenskab 2. Sammenligning med Popper (a) Kritik i. Induktionsproblemet ii. Teoriladethed iii. Afvise syntetisk a priori domme som meningsløs? 34, 4 iv. Verikationskriteriet er meningsløst (b) Popper tog udgangspunkt i problemerne for den logiske positivisme i. Verikation dur ikke ii. Hypotetisk-deduktive metode omgår induktionsproblemet iii. Afviser ikke ontologien: Teorier skinner 37, 1 3 af 13

4 3 3 1: En redegørelse for Poppers videnskabsteori med udgangspunkt i primærteksten 2: En sammenligning med en anden videnskabsteoretiker syn på naturvidenskab 1. Redegørelse (a) I hvilken kontekst skal Popper forstås i. Skelne videnskab fra pseudovidenskab: Studerede forskellige teorier fra 20/30'erne (b) Hovedkonklusion: Klart demarkationskriterium i. En teori skal være falsicerbar, verikation betyder ikke så meget. (c) Hovedargumenter i. Teorier er menneskeskabte og forsøger at sige noget om Verden (an sich) 37, 1 ii. Logisk positivisme fejler: Verikation kan ikke bruges til noget iii. Egenskaberne ved dårlige teorier, egenskaber ved gode teorier A. Gode teorier er vovede, forbyder. Dårlige teorier har ad-hoc hypoteser. 38, 2 iv. Demarkationskriterium: Falsicerbarhed 41, 4 v. Løsning af induktionsproblemet: Deduktiv logik i stedet for induktiv logik vi. Ikke sandhed, befæstethed: skinnende graler. Stræber efter ontologisk sandhed (en korrekt teori) 2. Sammenligning med Kuhn (a) Kritik i. Popper er normativ og ikke deskriptiv ii. Falsikation er et for hårdt demarkationskriterium iii. Der mangler altså en form for buer iv. Man kan også kritisere ham for at underkende betydningen af verikation (b) Perspektivering til Kuhn i. De sociale sammenhænge er en buer. Falsikationen er en beslutning som forskerne tager ii. Demarkationskriterier er relative fra paradigme til paradigme, historisk bestemt iii. Falsikation er ikke demarkerende i praksis: Falsicerede teorier bruges stadig (anomalier) 4 af 13

5 4 4 1: En redegørelse for Thomas Kuhns videnskabsteori med udgangspunkt i en primærtekst. 2: En sammenligning med et andet videnskabteoretisk syn på naturvidenskab 1. Redegørelse (a) I hvilken kontekst skal Kuhn forstås i. Utilfreds med det hårde falsikationskriterium. Videnskabssociolog. (b) Hovedkonklusion: Kuhns paradigmer og videnskabelige revolutioner (c) Hovedargumenter: i. Videnskabelige faser: Før-paradigmatisk fase, Normalvidenskabelig fase, Kritisk fase, Revolutionær fase ii. Fænomener: Der forklares godt af eksisterende paradigmer, Der kan forstås ved videre udarbejdelse af paradigmet, Der er anomalier iii. Paradigmer er inkommensurable i den normalvidenskabelige fase 64, 3 A. Paradigme 1 Paradigme 2 B. Kummulativ videnskabeligt fremskridt iv. Teoriafhængighed og gestalt-skifte ved paradigmeskift 66, 4 A. Erkendelsteoretisk konstruktivisme Ontologisk konstruktivisme B. Fremskridt ved paradigmeskift: Vi bliver instrumentielle, ikke mod et-ellerandet mål 76, 5 v. Demarkationskriterium: Når paradigmet er enige om hvad god videnskab er 2. Sammenligning med Lakatos (a) Kritik af Kuhn i. For blødt demarkationskriterium: Relativisme ikke intuitivt ii. Kuhns påstand om at alle paradigmer vil støde ind i anomalier (b) Sammenligning med Lakatos i. Inkommensurabilitet? Flere paradigmer igang ad gangen, der er mere eller mindre progressive. ii. Research programmes: Hard core, and protective belts. 79,3 iii. Har et bedre demarkationskriterium. Progressive og degenererede RP. 5 af 13

6 5 5 1: En redegørelse for Ian Hackings videnskabelige realisme med udgangspunkt i en primær-tekst. 2: En sammenligning med et andet videnskabteoretisk syn på naturvidenskab 1. Hacking (a) I hvilken kontekst skal Hacking forstås?: Inspireret/provokeret af Kuhn 82, 1 (b) Hovedkonklusion: Videnskabelig realisme siger at entiteter (af korrekte teorier) eksisterer og at gode videnskabelige teorier er sande eller tæt på at være sande. (c) Hovedargumenter i. To former for realisme: Realisme mht. entiteter og realisme mht. teorier ii. De tre ingredienser i videnskabelig realisme A. Ontologisk ingrediens: Teori sand/falsk B. Kausal ingediens: Sand teori TE Observerede fænomer C. Erkendelsesteoretisk ingrediens: Tro på Teori/TE sand/falsk iii. Instrumentialisme: Ikke A iv. Elektronens udvikling fra hypotetisk entitet til eksperimentiel entitet 88, 3 A. Thomson og Millikan: Tvivl, Indledende teoridannelse, forsøg med masse og ladning, Stadig andre mulige forklaringer B. Kvarkforsøg: Elektronen som et værktøj, grundlæggende egenskaber forstået 86, 2 v. Fremtidige teorier og eksperimentielle entiteter? A. Lamb, Reduktion. Generel realisme, realisme i specielle tilfælde 2. Sammenligning med Kuhns paradigmer (a) Kritik i. Teori sand? Popper ii. Mere normativ end deskriptiv iii. Opdelingen mellem teori og entitet ville ikke falde i god jord ved Kuhn eller Lakatos, da en teori og dens entiteter er en del af vores syn på Verden. (b) Sammenligning med Kuhn i. Kuhns paradigmer: Erkendelst. konstrk. Ontolo. konstrk. ii. Entiteter kan skifte karakter alt efter hvilket paradigme der lægges ned over den. iii. (Ihvertfald gamle) paradigmer karakter af at være antirealistiske 66, 4 6 af 13

7 6 6 1: En redegørelse et social-konstruktivistisk syn på videnskabsteori med udgangspunkt i kompendiums-teksten 2: En sammenligning med et andet videnskabsteoretisk syn på naturvidenskab 1. Redegørelse (a) I hvilken kontekst skal SK forstås? Udgangspunkt i Kants loso (ding für uns) (b) Hovedkonklusion: Verden og teorier er konstrueret gennem tænkning, sprog, kultur. (c) Hovedargumenter i. Verden/vores viden om verden er en konstruktion, der er en konstruktør. ii. Udvikling fra Kant (Ding für uns) 99, 1 iii. Konstruktivisme relativisme, eks. Kuhn 101, 2 iv. Erkendelsesteoretisk konstruktivisme (om den fysiske virkelighed) A. Verden er beskrevet i begreber og kategorier verden B. Instrumentalisme - Videnskabelige teorier er modeller. Gradsystemet. 105, 3 C. Observationsmæssige kendsgerninger objektivt afgørbare, ellers. v. Ontologisk konstruktivisme (om den fysiske virkelighed) A. Mener at selve den fysiske Verden (an sich) er en konstruktion. B. Materialisme, omvendt reduktionistisk hierakiet 107, 4 2. Sammenligning med realisme (a) Kritik i. Deskriptiv, ikke normativ ii. Relativisme: Ikke overenstemmelse med selvfoståelse, Popper/Lakatos (b) Sammenligning med videnskabelig realisme i. De er hinandens modsætninger. ii. Ontologiske konstruktivisme: Absurd. Sammenbrud. iii. Erkendelsesteoretisk konstruktivisme Realisme iv. Instrumentalistiske og gode teorier må samtidigt sige noget om den samme verden. Kvantemekanik. 7 af 13

8 7 7 1: En redegørelse for forholdet mellem naturvidenskab og humaniora med udgangspunkt i David Chalmers- og Thomas Nagel-teksten 2: En diskussion af muligheden for at reducere humaniora til naturvidenskab 1. Redegørelse af forholdet mellem humaniora og naturvidenskab (a) Humaniora adskiller sig fundamentalt fra naturvidenskab i metode i. Det subjektive, fortolkende er i centrum (b) Mind-Body problemet, kausalitet: i. Idealisme: Kun metalt. Forsvinder verden når vi dør? Hjerneskade ii. Reducerbar fysikalisme: Mentalt dødt vedhæng iii. Non-reducerbar fysikalisme: Overdeterminering. Mental kausalitet iv. Dualisme: To vidt forskellige ting. Hverken det ene/andet. Samarbejde v. Aspektdualisme: Afhængiger af situationen. (c) Udvidelse af fysik-begrebet, så mental kausalitet er med? Ny teori (d) Nagels denition af bevidsthed: What it is like to be something 128, 2 2. Diskussion af muligheden for at reducere humaniora til naturvidenskab (a) Hovedkonklusion: Humaniora kan ikke reduceres til naturvidenskab, idag ihvertfald 133, 3 (b) Nagels krav til reduktion: Alle egenskaber skal forklares. 128, 4 (c) Chalmers zombieargument i. Han vil argumentere for at det mentale supervenerer ikke det fysiske ii. Strategi: Logisk gyldig slutning, men forkert præmis forkert konklusion 125, 5 (d) Nagels argument for at det subjektive går tabt når man reducerer i. Videnskab vil være objektiv, strider mod det subjektive 8 af 13

9 8 8 1: En diskussion af forholdet mellem videnskab og matematik med udgangspunkt i Willum Johansen artiklen. 2: En diskussion af forholdet mellem videnskab og teknologi med udgangspunkt i Kragh og Petersen-teksten. 1. Forholdet mellem videnskab og matematik (a) Matematik er en rationel videnskab, ikke empirisk (b) Matematikkens metode: Aksiomatisk-deduktiv metode 158, 4 (c) Aksiomer er IKKE selvindlysende sande (d) Rationalister: Integlligibilitetstesen, Klart, verden ER matematisk. (e) Matematik som en empirisk videnskab: John Stuart Mills mener at matematiske objekter er idealiseringer af oplevede objekter. (f) Matematik som et system af metaforer (Lako og Núñez): Forbinder konkrete oplevelser/analogier med et stykke matematik. i. Naturvidenskab vs. matematik: Dannet metaforer fra andre videnskaber. Man kan dog ikke tale om at verden er matematisk. 2. Forholdet mellem videnskab og teknologi 165, 3 (a) Galbraiths denition af teknologi 137, 1 (b) Hændelser kan deles op i nomologisk-deduktivt skema som Hempels: Hvis c i og L i, så X i i. Teknologiens og videnskabens interessesfære i denne opstilling ii. God teknologi? Hvordan spørgsmål i stedet for Hvorfor spørgsmål 138, 2 (c) Teknologi og videnskab i. Teknologi er ikke afhængigt af videnskab: Ingen simpel kausal forbindelse mellem de to ii. Videnskabelige apparater, Teknologiens problemer. Vekselvirkning iii. Price's lignelse mellem teknologi og videnskab som en dans 146, 3 9 af 13

10 9 9 1: En redegørelse for københavner-fortolkningen af kvantelosoen med udgangspunkt i lmen Københavner-fortolkningen. 2: Vurdér og diskutér hvorvidt forskellige kvantelososke fortolkninger er udtryk for videnskabelig realisme eller videnskabelig anti-realisme 1. Redegørelse (a) I hvilken kontekst skal Københavnerfortolkningen forstås (b) Komplementaritet: i. Både bølge- og partikel egenskaber for alt; måleopstillingen fremprovokerer systemets opførsel ii. Bølgefunktionen Ψ er en instrumentiel repræsentation af vores viden omkring systemet, siger intet om Verden. (c) Målingen af en dynamisk variabel får bølgefunktionen til at kollapse og resulterer i et måleresultat i. Superposition, antirealisme ii. Sandsynlighedsfordelinger for målinger, usikkerhedsrelationen iii. Einstein ked af det 9, 3 (d) Bohr kantiansk: Forståelsesapparat begrænset, vi kan kun forstå i klassiske termer 11, 7 (e) Kritik: Dualisme kvante- og klassisk-mekanik: Korrespondanceprincippet 2. Diskussion af kvantelososke fortolkninger (a) Københavner-fortolkningen: Antirealisme i. Ikke-lokal teori: EPR-paradokset, indydelse på afstand (b) Bohms kvantepotentiale fortolkning: Realisme 11, 5 i. Fjerner antirealismen med kvantepotentialet ii. Ikke-lokal fortolkning. En ad-hoc bortforklaring for at redde den klassiske kausalitet (c) Mange-verdens fortolkning: Realisme 14, 6 i. Bringer realismen ind i kvantemekanikken igen og gør den lokal ii. Eksistensen af de andre universer kan ikke påvises, ikke falsicerbar (d) Generelle kommentarer: Ockhams ragekniv. Accepter naturen som den ser ud til at opføre sig. 10 af 13

11 : En redegørelse for Kants etik med udgangspunkt i teksten. 2: En sammenligning af Kants etik med et andet etisk system. 1. Redegørelse for Kants etik (a) Deontologi (=pligtetik): Der er nogle ting man bare skal gøre, eller ikke gøre. (b) Argument for pligtetikken: i. Ting har betinget ubetinget værdi: Syntetisk a priori reduktion t. maksimer (c) Den gode vilje: Resultatet er underordnet, det er viljen bag der betyder noget 209, 1 (d) Pligt: Pligtmæssig handlinger (overenstemmelse), Handling af pligt, Pligtstridig handling. i. Moralsk værdi i det maksime den er besluttet 210, 2 (e) Moralloven: Finde maksimerne syntetisk a priori 211, 3 (f) Det kategoriske imperativ: Kant resonerer at mennesket har ubetinget værdi i sig 212, 4 selv, da alt andet har værdi for mennesket (g) Kritik: i. Svær at anvende i praksis ii. Må man virkelig aldrig bryde disse, selvom det kan resultere i endnu værre ting? iii. Dyreetik er svær at forsvare. Kant mener at etikken kun gælder for fornuftsvæsner. Grænse? 2. Sammenligning med utilitarisme (a) Maksimer den totale velfærd. Konsekvensetik (b) Pligt: Strider mod utilitarisme og ihvertfald egoisme (c) Chop-up-Chuck: Kant's etisk giver en god forklaring på vores intuitive følelse af at det er forkert at slå Chuck ihjel (d) Ikke-naturalistisk: Kan ikke måles på (e) Absolut og ikke-relativ som utilitarismen 11 af 13

12 : En redegørelse for egoisme-teorien i etik og utilitarismen i etik 2: En diskussion af videnskabsmænds ansvar i forhold til det omgivende samfund 1. Redegørelse for egoisme- og utilitarisme (a) Utilitarisme i. Hvornår er handling rigtig? Hvis og kun hvis den øger den totale velfærd. Utilitarisme er en konsekvensetik ii. Hvad forstås der med velfærd? Hedonsk, Preferentialistisk, Perfektionistisk iii. Kritik af utilitarismen: A. Den etiske beregning? Fraktalt 200, 3 B. Utilitarisme er meget krævende C. Chop-up-Chuck: Utilitarismen (b) Egoisme i. Maksimering af egen velfærd ii. Tre typer egoisme: Hedonsk (tag stoer), preferentiel (nd ud af hvad du vil med dit liv, og gør det), perfektionistisk (objektiv liste) iii. Er vi altid egoistiske? Mennesket gør da umiddelbart mange uselviske ting iv. Prisoners dilemma og kontrakt-egoisme (c) Fælles: Naturalistiske etikker, umiddelbart intuitive. Gør etik empirisk. 2. Diskussion af videnskabsmænds ansvar (a) Rotblat i. Videnskabsmænd skal stå til ansvar for deres handlinger A. Skabelse medfører ansvar, viden og indsigt medfører ansvar ii. Lægeløfte for videnskabsmænd 252, 1 iii. Normativ holdning til videnskab, som stemmer godt overens med Kants pligtetik (b) Heisenberg i. Videnskabelig praksis er en del af menneskeheden, og derfor kan det at deltage i den videnskabelige udvikling ikke betegnes som skyld 241, 1 ii. Historisk argument for at videnskabelige opdagelser nok ville være sket alligevel iii. Der er forskel på opdageren og opnderen (Rotblat skelner ikke?) iv. En form for Laissez-faire Utilitarisme, gerne have regel-utilitarisme 244, 2 12 af 13

13 : En diskussion af etiske grundpositioner 2: En diskussion af begrebet videnskabelig redelighed. Inddrag bl.a. Rendtor og Waller-teksten 1. Diskussion af etiske grundpositioner (a) Utilitarisme 191, 1 i. Hvornår er handling rigtig? Hvis og kun hvis den øger den totale velfærd. Utilitarisme er en konsekvensetik ii. Hvad forstås der med velfærd?: Hedonsk, Preferentialistisk, Perfektionistisk (b) Egoisme 203, 1 i. Maksimering af egen velfærd ii. Er vi altid egoistiske? Mennesket gør da umiddelbart mange uselviske ting iii. Prisoners dilemma og kontrakt-egoisme (c) Kants pligtetik i. Deontologi (=pligtetik): Der er nogle ting man bare skal gøre, eller ikke gøre. ii. Den gode vilje: Resultatet er underordnet, det er viljen bag der betyder noget. iii. Det kategoriske imperativ: Mennesket er et mål i sig selv 212, 3 (d) Kritik: i. Egoisme og Utilitarisme er naturalistiske, konsekvenslistiske, pligtetikken er ikke ii. Chop-up-Chuck: Egoisme og pligtetikken intuition iii. Uselviske handlinger: Utilitarisme og pligtetikken forklarer det godt. 2. Diskussion af videnskabelig redelighed (a) Et aspekt af videnskabens interne etik; videnskabelig uredelighed har mange facetter. Deontologisk perspektiv. i. Bevidste handlinger af den slags kaldes videnskabelig uredelighed (b) Millikan-sagen 228, 1 i. De kasserede data. Forklaringer, det ene kasserede resultat 7/3/ , 2 ii. Ehrenhafts kritik 236, 1 iii. Den bedste videnskabsmand? iv. Retfærdiggørelser for kassering, teoriladethed, stædighed (c) Schön-sagen 13 af 13