Videnskabsteori og Etik

Transkript

1 Eksamensnoter. Videnskabsteori og Etik 19. januar 2012 Dennis Hansen

2 1 1 1: En redegørelse Humes eller Kants erkendelsesteori med udgangspunkt i primærteksterne. 2: Vis hvordan Humes eller Kants erkendelsesteori kan siges at have haft indydelse på den moderne videnskabsteori-diskussion. 1. Humes erkendelsesteori (a) I hvilken kontekst skal Hume forstås i. Hume var empirist. Han forsøgte at underbygge at erfaringen er kilden til erkendelse ii. Hume skelner mellem Forhold mellem begreber (matematisk-logisk viden) og Viden om kendsgerninger (erfaring) iii. Erkendelsesteoretisk skepticisme (intet sikkert kan siges) og ontologisk skepticisme (vi kan ikke sige noget om hvorvidt noget i omverdenen eksisterer) (b) Humes hovedkonklusioner i. Årsagsrelationen og Induktionsprincippet kan ikke underbygges ii. Erkendelsesmæssig og ontologisk skepticisme (c) Hovedargumenter i. Kritik af årsagsrelationen: Årsag og virkning kan ikke forbindes a priorisk, ej heller ikke emperisk A. Billiardeksemplet viser at det vi ikke får logisk modstid ved at tænke os at billiardkugle 2 vil ryge i en tilfældig anden retning, og kan derfor ikke begrundes rationelt. ii. Induktionsproblemet: A. Fænomener kan da kun erkendes fra erfaringen B. Har vi to fænomener med de samme observerbare egenskaber, kan vi da ikke tillade os at lave en induktion og slutte at 1 og 2 er det samme. C. Hvad er grundlaget for alle slutninger fra erfaringen?. Svaret er at der er en antagelse om at fortiden ligner fremtiden 21, 1 22, 2 D. Ikke underbygges rationelt 23, 3 E. Ikke underbygges empirisk. 2. Perspektivering til Kant 2 af 23

3 1 (a) Berører slet ikke menneskets rolle i erkendelsesprocessen. (b) Kant nder sådan set en løsning på Humes skepticisme: Vi kan opnå sikker viden om verden ved syntetisk a priori domme. (c) Ding an sich: Det er metafysik at spørge hvordan Verden rigtig ser ud, når vi kun kan observere det vi nu engang observerer. 3. Perspektivering til moderne videnskab (a) Hume nder således ikke et svar på hvorfor at videnskab virker så godt som den gør, selvom det tydeligt er det han kunne observere den gør (og som var det oprindelige idé at undersøge). (b) Popper nder en løsning på dette ved falsikationskriteriet 41, 4 3 af 23

4 2 2 1: En redegørelse for den logiske positivisme som den kommer til udtryk i Neurathteksten 2: En sammenligning med et andet videnskabsteoretisk syn på naturvidenskab 1. Redegørelse (a) I hvilken kontekst skal den logiske positivisme forstås i. Wienerkredsen: Formålet var at sætte fornuft over irrationalitet, mystik, romantik og tågesnak. Finde en sikker og klar og metode til at bedrive videnskab på. (b) Hovedkonklusion i. Klart kriterium for meningsfuldhed, verikationskriteriet A. En sætning er kun meningsfuld, hvis dens indhold principelt kan vericeres. ii. Afviser alt som ikke kan reduceres til simple logiske sætninger, der kan testes eksperimentielt. (c) Hovedargumenter i. Der er to slags ikke-metafysiske domme, Analytiske og syntetiske, og vi kan yderligere inddele efter a priori og a posteriori. ii. Erkendelsesteoretisk mener de at alt vi kan vide om denne verden ultimativt må komme fra sansedata 29, 1,2 A. Afviser ontologi som metafysik. B. Ligesom ved Kant mener de at vi kun kan udtale os om ding für uns og ikke ding an sich. C. Argumentet er at sindet har snydt os mange gange, fx når man tror man har set et spøgelse iii. Videnskabeligt fremskridt, strukturdannelse iv. Deraf følger verikationskriteriet v. Enhedsvidenskab 30, 3 2. Sammenligning med Popper (a) Kritik i. Induktiv logik fejler; Induktionsproblemet er stadig ikke løst 4 af 23

5 2 ii. Mange eksperimentielle observationer bygger implicit på en bagvedliggende teori; Ting vi ser er teoriladet iii. Afviser syntetisk a priori domme som meningsløs (b) Popper tog udgangspunkt i problemerne for den logiske positivisme 37, 1 i. At arbejde ud fra den hyptetisk-deduktive metode løser induktionsproblemet. A. Verden skal modbevise vores påstande, og vi skal teste den. En teori er aldrig sand, men kun befæstet. ii. Modsat de logiske positivister afviser Popper dog ikke ontologien. A. Han mener at vi muligvis kan nde en teori som er den helt rigtige, men det er ikke til at vide på forhånd. Vi bliver nød til at holde fast i en teori indtil den holder op med at skinne. iii. Verikationskriteriet er meningsløst. 5 af 23

6 3 3 1: En redegørelse for Poppers videnskabsteori med udgangspunkt i primærteksten 2: En sammenligning med en anden videnskabsteoretiker syn på naturvidenskab 1. Popper (a) I hvilken kontekst skal Popper forstås i. Løse den logiske positivismes problemer. ii. Skelne videnskab fra pseudovidenskab. Popper studerede en række forskellige teorier fra 20/30'erne og prøvede at se om han kunne nde en måde at skelne dårlige videnskaber fra gode videnskaber som han så det. (b) Hovedkonklusion: Klart demarkationskriterium i. En teori skal være falsicerbar, verikation betyder ikke så meget. (c) Hovedargumenter i. Egenskaberne ved dårlige teorier, egenskaber ved gode teorier A. Verikation kan ikke bruges til noget B. Gode toerier er vovet. Dårlige teorier prøver at bortforklare med ad hoc hypoteser. 38, 2 ii. Demarkationskriterium: Falsicerbarhed 31, 4 iii. Løsning af induktionsproblemet: Deduktiv logik i stedet for induktiv logik A. Bevisbyrden vendes på hovedet. iv. Ontologisk mener han at vi stræber efter at nde den sande teori, men vi kan ikke vide på forhånd om vi har fundet den. A. Teoriladethed 2. Sammenligning med Kuhn (a) Kritik i. Popper tager ikke højde for at det ikke er sådan videnskaben helt fungerer mht. falsikationen. Videnskabsmænd holder fast i deres teorier et godt stykke tid, selv efter at der har været forsøg der har afvist teorierne. Skulle Poppers krav tages alvorligt, skulle mange af vores bedste teorier forkastes (fx når en gymnasieelev undersøger en teori og laver målefejl). ii. Der mangler altså en form for buer. 6 af 23

7 3 iii. Man kan også kritisere ham for at underkende betydningen af verikation (b) Perspektivering til Kuhn i. Kuhn tager netop højde for de sociale sammenhænge, og det man kan kritiserer Popper for, og denne kommer til at virke som den buer der er brug for. ii. Falsikationen er en beslutning som forskerne tager. Dermed bliver demarkationskriteriet også noget relativt fra paradigme til paradigme, historisk bestemt. iii. Falsikation er ikke demarkerende i praksis, der er altid masser af udbredte teorier der i princippet er falsicerede (anomalier). Men Popper forsøger ikke være deskriptiv, snarere normativ. 7 af 23

8 4 4 1: En redegørelse for Thomas Kuhns videnskabsteori med udgangspunkt i en primærtekst. 2: En sammenligning med et andet videnskabteoretisk syn på naturvidenskab 1. Kuhn (a) I hvilken kontekst skal Kuhn forstås i. Var utilfreds med de problemer som Poppers falsikationskriterium medførte. Var videnskabssociolog, og angreb det fra den vinkel. (b) Hovedkonklusion: Kuhns paradigmer og videnskabelige revoulutioner i. Kuhns bedrift bestod i at han konstruerede et program der indfangede mange aspekter af den videnskabelige proces. (c) Hovedargumenter: i. Videnskabelige faser: Analog til politiske revolutioner: Før-paradigmatisk fase, Normalvidenskabelig fase, Kritisk fase, Revolutionær fase ii. Fænomener A. der forklares godt af eksisterende paradigmer B. der kan forstås ved videre udarbejdelse af paradigmet C. der er anomalier 64, 3 iii. Paradigmer er inkommensurable i den normalvidenskabelige fase A. Vi får ikke ny viden på tværs af paradigmer, og derfor kan der ikke være et ikke-paradigmatisk kriterium for sandhed. B. Kummulativ videnskabeligt fremskridt iv. Teoriafhængighed og gestalt-skifte ved paradigmeskift 66, 4 A. Erkendelsteoretisk konstruktivisme Ontologisk konstruktivisme 76, 5 B. Fremskridt ved paradigmeskift: Vi bliver instrumentielle, ikke mod et-ellerandet mål v. Demarkationskriterium: Når paradigmet er enige om hvad god videnskab er 2. Sammenligning med Lakatos (a) Kritik af Kuhn i. Kuhns relativisme og realisme mht. teoretiske entiteter. 8 af 23

9 4 A. Kuhn kan læses på en måde så han virker skør. I den mest ekstreme form, bliver det at når paradigmerne ændrer sig, ændres Verden med sig. ii. Er paradigmer virkelig også inkommensurable? A. Vi har da at videnskaben forløber relativt kommulativt, videnskabmænd har en fornemmelse af at vi opnår fremskridt. iii. For blødt demarkationskriterium iv. Kuhns påstand om at alle paradigmer vil støde ind i anomalier A. Hvorfor skulle de gøre det? (b) Sammenligning med Lakatos i. Løser Kuhns problem med at vi faktisk har ere paradigmer igang ad gangen, der er mere eller mindre progressive. ii. Research programmes: Hard core, and protective belts. iii. Har et bedre demarkationskriterium: What really counts are dramatic unexpected stunning predictions, men der er ikke noget skarpt kriterium for hvornår et research program skal opgives. Progressive research programmes opfattes som videnskabelige, mens degenererede opfattes som pseudovidenskabelige. iv. Løser også problemet med at vi har [en opfattelse af] videnskabelige fremskridt. 9 af 23

10 5 5 1: En redegørelse for Ian Hackings videnskabelige realisme med udgangspunkt i en primær-tekst. 2: En sammenligning med et andet videnskabteoretisk syn på naturvidenskab 1. Hacking (a) I hvilken kontekst skal Hacking forstås? i. Inspireret/provokeret af Kuhn. Artiklen prøver at lave en opsamling på en masse diskussioner der har været over mange år omkring realisme og antirealisme. (b) Hovedkonklusion: Videnskabelig realisme siger at entiteter (af korrekte teorier) eksisterer og at gode videnskabelige teorier er sande eller tæt på at være sande. 82, 1 (c) Hovedargumenter i. To former for realisme: Realisme mht. entiteter og realisme mht. teorier A. Entiteter eksisterer for det meste; specielt dem fra gode teorier. B. Teorier er enten rigtige eller falske, uanset hvad vi ved. En teori er i det mindste et forsøg på at beskrive hvordan den rigtige Verden er. C. Man kan godt være antirealist mht. en eller begge af disse, så der er i alt 4 kombinationer. ii. De tre ingredienser i videnskabelig realisme A. Ontologisk ingrediens: Teorier er enten sande eller falske B. Kausal ingediens: Hvis teorien er sand, resulterer teorien i teoretiske entiteter, der resulterer i observerede fænomener. C. Erkendelsesteoretisk ingrediens: Vi kan have en tro på rigtigheden af teorier og/eller dets entiteter. iii. If you can spray them, then they are real: Elektronens udvikling fra hypotetisk teoretisk entitet til eksperimentiel, reel, entitet: 88, 3 A. Thomson og Millikan: Tvivl om dens eksistens, men indledende teori mv. dannes, forsøg med ladning, masse, men der er stadig masser af andre forklaringer. B. Kvarkforsøg: Bruger nu elektronen som et værktøj, dens grundlæggende egenskaber er forstået, og vi kan manipulere med den. Elektronen er på en måde uafhængig af teorien bagved, og vi må da opfatte den som værende eksisterende. 10 af 23

11 5 iv. Processen for at gå fra tvivl til realisme omkring entiteter 89, 4 A. Danner hypoteser omkring entiteterne, evt. bruger dem som betegnelse for komplekse sammenhænge vi ikke helt forstår, og undersøge disse entiteter. B. Herefter udvikles teorien, eller teorierne. C. Vi er helt sikre på eksistensen af en entitet når vi kan bygge maskiner mv., der bruger denne entitets egenskaber (s. 89) 2. Sammenligning med Kuhns paradigmer (a) Kritik i. Jf. Popper kan man kritisere om man virkelig vil kalde en teori sand. Den er enten befæstet eller falsiceret. Videnskabelig realisme er nærmere en normativ beskrivelse end en deskriptiv. ii. Opdelingen mellem teori og entitet ville ikke falde i god jord ved Kuhn eller Lakatos, da en teori og dens entiteter er en del af vores syn på Verden. (b) Sammenligning med Kuhn i. Kuhns model er relativistisk, og svinger mellem erkendelsesteoretisk og ontologisk konstruktivistisk ii. Entiteter kan skifte karakter alt efter hvilket paradigme der lægges ned over den. iii. (Ihvertfald gamle) paradigmer karakter af at være antirealistiske 66, 4 11 af 23

12 6 6 1: En redegørelse et social-konstruktivistisk syn på videnskabsteori med udgangspunkt i kompendiums-teksten 2: En sammenligning med et andet videnskabsteoretisk syn på naturvidenskab 1. Redegørelse (a) I hvilken kontekst skal socialkonstruktivismen forstås? i. Tager udgangspunkt i Kants loso, og udvikler sig derfra - og opnår mange modstider med Kants loso. (b) Hovedkonklusion i. Verden og teorier om den er en konstruktion, dvs. konstrueret gennem menneskelig tænkning, sprog, kultur. (c) Hovedargumenter i. Verden/vores viden om verden er en konstruktion, der må skelnes mellem naturvidenskab og samfundsvidenskab, der er en konstruktør. ii. Udvikling fra Kant iii. Konstruktivisme medfører relativisme, kort om Kuhns paradigmer, der også er en konstruktion. iv. Erkendelsesteoretisk konstruktivisme (om den fysiske virkelighed)gens, 99, 1 101, 2 A. Den erkendelsesteoretiske konstruktivisme mener at vores viden om virkeligheden er en konstruktion, dvs. den hæver at vores virkelighedsbillede altid vil være udtrykt i begreber og kategorier, der er bestemt af andre faktorer end fænomerne selv. B. Instrumentalisme - Videnskabelige teorier er ikke afbildninger af virkeligheden, men modeller. - Dvs. teorier bliver mere ligesom teknologier, eksempel; Gradsystemet. 105, 3 - Dog kan man indvende, for at konstruktivisme ikke bliver skør: Der må være visse ting der er objektivt afgørbare, såsom specielt observationsmæssige kendsgerninger. Hvis disse var sociale konstruktioner, bryder videnskaben sammen. 107, 4 v. Ontologisk konstruktivisme (om den fysiske virkelighed) A. Mener at selve den fysiske Verden (an sich) er en konstruktion. 12 af 23

13 6 B. Modsætningen af materialisme, vender hierakiet mht. den reduktionistiske tankegang på hovedet og starter fra de sociale strukturer. C. Instrumentalistisk fortolkning: Entiteter som indgår i teorierne eksisterer kun indenfor rammen af en bestemt menneskelig praksis, ikke i virkeligheden selv. 2. Sammenligning med realisme (a) Kritik i. Hvordan kan videnskab være så international som den er, det må jo kræve at forskellige kulturer er kommensurable? ii. Instrumentalismen: Valget af modeller er ikke nødvendigvis dikteret af sociale forhold, da de este fysikere ville foretrække en simpel teori, men naturen dikterer af teorierne bliver mere og mere avancerede. iii. Konstruktivisme er ikke en videnskabelig teori: Modsiger man den, kan dette bortforklares som værende en konstruktion. (b) Sammenligning med videnskabelig realisme i. De er hinandens modsætninger. ii. Mange af konstruktivismens idéer virker absurde, hvis man tager dem til grænsen, specielt den ontologiske konstruktivisme. iii. Instrumentalismen; lærer vi virkelig ikke noget om verdenen ved at udvikle teorier? Det kan ikke anfægtes at vores teorier bestemt er instrumentalistiske, men de må samtidigt sige noget om den samme verden. 13 af 23

14 7 7 1: En redegørelse for forholdet mellem naturvidenskab og humaniora med udgangspunkt i David Chalmers- og Thomas Nagel-teksten 2: En diskussion af muligheden for at reducere humaniora til naturvidenskab 1. Redegørelse af forholdet mellem humaniora og naturvidenskab (a) Humaniora adskiller sig fundamentalt fra naturvidenskab i metode i. Det subjektive, fortolkende er i centrum (b) Mind-Body problemet: Er mentale fænomener resultatet af den fysiske verden, eller er der noget ud over dette? i. Et ontologisk spørgsmål om hvorvidt bevidstheden kan reduceres til den underliggende fysik. ii. Materialisme/fysikalisme: Der er kun det fysiske (Chalmers argumenterer imod denne), det mentale følger fra det iii. Idealisme: Der er kun det mentale, det fysiske følger fra det iv. Dualisme: Der er begge dele v. Aspektdualisme: Begge dele, men hver af dem fremkommer i forskellige situationer (kvantemekanik) 120, 1 (c) Nagels denition af bevidsthed: What it is like to be something 128, 2 i. Reektion over ens egen eksistens 2. Diskussion af muligheden for at reducere humaniora til naturvidenskab (a) Hovedkonklusion: Humaniora kan ikke reduceres til naturvidenskab, idag ihvertfald 133, 3 (b) Nagels krav til reduktion: Alle egenskaber skal forklares. 128, 4 (c) Chalmers zombieargument i. Han vil argumentere for at det mentale supervenerer ikke det fysiske ii. Strategi: 1.According to physicalism all that exists in our world (including 125, 5 consciousness) is physical. 2.Thus, if physicalism is true, a logically-possible world in which all physical facts are the same as those of the actual world must contain everything that exists in our actual world. In particular conscious experience must exist in such a possible world. 3.In fact we can conceive of a world physically indistinguishable from our world but in which there is no 14 af 23

15 7 consciousness (a zombie world) and we can not see why it is not logically possible. 4.Therefore, physicalism is false. (The conclusion follows from 2. and 3. by modus tollens.) iii. Logisk gyldig slutning, men præmisserne kan være forkerte og derfor kan konklusionen være forkert. (d) Nagels argument for at det subjektive går tabt når man reducerer i. Videnskab vil være objektiv, strider mod det subjektive 15 af 23

16 8 8 1: En diskussion af forholdet mellem videnskab og matematik med udgangspunkt i Willum Johansen artiklen. 2: En diskussion af forholdet mellem videnskab og teknologi med udgangspunkt i Kragh og Petersen-teksten. 1. Forholdet mellem videnskab og matematik (a) Matematik er en rationel videnskab, ikke empirisk (b) Matematikkens metode: Aksiomatisk-deduktiv metode (c) Aksiomer er ikke selvindlysende sande 158, 4 (d) Rationalister: Integlligibilitetstesen, Klart, verden ER matematisk. (e) Matematik som en empirisk videnskab: John Stuart Mills mener at matematiske objekter er idealiseringer af oplevede objekter. (f) Matematik som et system af metaforer (Lako og Núñez): Forbinder konkrete oplevelser/analogier med et stykke matematik. i. Fysik og matematik i følge Lako og Núñez: Forholdet til andre videnskaber følger klart, da vi har dannet metaforer fra andre videnskaber. Man kan dog ikke tale om at verden er matematisk. 165, 3 2. Forholdet mellem videnskab og teknologi (a) Galbraiths denition af teknologi 137, 1 (b) Hændelser kan deles op i nomologisk-deduktivt skema som Hempels: Hvis c i og L i, så X i i. Teknologiens og videnskabens interessesfære i denne opstilling ii. Hvad er en god teknologi? Hvordan spørgsmål i stedet for Hvorfor spørgsmål 138, 2 (c) Teknologi og videnskab i. Teknologi er ikke afhængigt af videnskab: Ingen simpel kausal forbindelse mellem de to ii. Videnskabelige apparater, Teknologiens problemer. Vekselvirkning iii. Price's lignelse mellem teknologi og videnskab som en dans 146, 3 16 af 23

17 9 9 1: En redegørelse for københavner-fortolkningen af kvantelosoen med udgangspunkt i lmen Københavner-fortolkningen. 2: Vurdér og diskutér hvorvidt forskellige kvantelososke fortolkninger er udtryk for videnskabelig realisme eller videnskabelig anti-realisme 1. Redegørelse (a) I hvilken kontekst skal Københavnerfortolkningen forstås (b) Komplementaritet: i. Både bølge- og partikel egenskaber for alt; måleopstillingen fremprovokerer systemets opførsel ii. Bølgefunktionen Ψ er en instrumentiel repræsentation af vores viden omkring systemet, siger intet om Verden. (c) Målingen af en dynamisk variabel får bølgefunktionen til at kollapse og resulterer i et måleresultat i. Superposition ii. Sandsynlighedsfordelinger for målinger, og man kan ikke vide alt på én gang (usikkerhedsrelationen) iii. Einstein og andre fysikere af den gamle skole synes at dette var meget utilfredsstillende. 11, 7 (d) Bohr anlægger et kantiansk synspunkt på kvantemekanikken: Vores forståelsesapparat er begrænset, og vi kan kun forstå tingene i klassiske termer såsom impuls, position. (e) Kritik i. Steven Weinberg og den tilsyneladende dualisme mellem kvante- og klassiskmekanik: Men korrespondanceprincippet virker. 2. Diskussion af kvantelososke fortolkninger (a) Københavner-fortolkningen: Antirealisme i. Vi kan ikke vide alt om et system (ontologisk antirealisme) ii. Antirealisme: Superposition, Bølgefunktionskollaps 5, 4 17 af 23

18 9 iii. Ikke-lokal teori: Forsøg med entanglement i EPR-paradokset viser at når man har målt på den enes tilstand, kender man med det samme også den andens, selvom at de er langt fra hinanden (indydelse på afstand). (b) Bohms kvantepotentiale fortolkning: Realisme 11, 5 i. Godt: Fjerner antirealismen ved at indføre kvantepotentialet, som forklarer in- ydelsen på afstand. ii. Skidt: Ikke-lokal fortolkning. En ad-hoc bortforklaring for at redde den klassiske kausalitet af kvantemekanikken iii. Ockhams ragekniv: Københavnerfortolkningen er den simpleste og de giver alle de samme resultater, og den er falsicerbar. (c) Mange-verdens fortolkning: Realisme 14, 6 i. Godt: Bringer realismen ind i kvantemekanikken igen og gør den lokal ii. Skidt: Forklarer ikke mekanismen som gør at vi ender i den og den tilstand, og eksistensen af de andre universer kan ikke påvises. iii. Ockhams ragekniv: Københavnerfortolkningen er den simpleste og de giver alle de samme resultater, og den er falsicerbar. (d) Generelle kommentarer: Accepter naturen som den ser ud til at opføre sig. 18 af 23

19 : En redegørelse for Kants etik med udgangspunkt i teksten. 2: En sammenligning af Kants etik med et andet etisk system. 1. Redegørelse for Kants etik (a) Deontologi (=pligtetik): Der er nogle ting man bare skal gøre, eller ikke gøre. (b) Argument for pligtetikken: i. Ting har en betinget eller en ubetinget værdi, og ved at bruge fornuften (det at vi føler at noget er rigtigt at gøre), kan vi reducere syntetisk a priori etikken til en række maksimer (c) Den gode vilje: Resultatet er underordnet, det er viljen bag der betyder noget. 209, 1 (d) Pligt: Pligtmæssig handlinger (overenstemmelse), Handling af pligt, Pligtstridig handling. Man ved først det er rigtig moralskt når man gør det af pligt og hader det. i. Maksimer (handlingsaksiomer) 210, 2 (e) Moralloven: Hvordan vi nder maksimerne syntetisk a priori 211, 3 (f) Det kategoriske imperativ: Kant resonerer at mennesket har ubetinget værdi i sig 212, 4 selv, da alt andet har værdi for mennesket. (g) Kritik: i. Svær at anvende i praksis ii. Må man virkelig aldrig bryde disse, selvom det kan resultere i endnu værre ting? iii. Dyreetik er svær at forsvare. Kant mener at etikken kun gælder for fornuftsvæsner. Hvor går denne grænse? (h) Perspektivering: Den juridiske lov er baseret på Kants etik. 2. Sammenligning med utilitarisme (a) Selve det at man har pligt til noget, strider mod utilitarisme og ihvertfald egoisme: Du har pligt til at gøre noget, uanset hvor surt det er. (b) Chop-up-Chuck: Kant's etiske system giver en god forklaring på vores intuitive følelse af at det er forkert at slå Chuck ihjel (c) Ikke-naturalistisk: Kan ikke måles på. (d) Absolut og ikke-relativ som utilitarismen 19 af 23

20 : En redegørelse for egoisme-teorien i etik og utilitarismen i etik 2: En diskussion af videnskabsmænds ansvar i forhold til det omgivende samfund 1. Redegørelse for egoisme- og utilitarisme (a) Utilitarisme 191, 1 i. Hvornår er handling rigtig? Hvis og kun hvis den øger den totale velfærd. Utilitarisme er en konsekvensetik ii. Hvad forstås der med velfærd; tre underdicipliner A. Hedonsk utilitarisme: Maksimere den totale lykkefølelse B. Preferentialistisk utilitarisme: Der er nogle lykkefølelser der er bedre end andre, dem vi begærer, som kan variere fra person til person. C. Perfektionistisk utilitarisme: Der er en objektiv liste over hvad der udgør det gode liv. Fordele over lykke-maskinen. iii. Kritik af utilitarismen: A. Hvordan skal denne måling af velfærden foregå, og den etiske beregning? Antallet af mulige handlingsforløb er fraktalt og oftest uoverskueligt. 200, 3 B. Utilitarisme er meget krævende C. Chop-up-Chuck: Utilitarismen (b) Egoisme 203, 1 i. Maksimering af egen velfærd ii. Tre typer egoisme: Hedonsk (tag stoer), preferentiel (nd ud af hvad du vil med dit liv, og gør det), perfektionistisk (objektiv liste) iii. Er vi altid egoistiske? Mennesket gør da umiddelbart mange uselviske ting iv. Prisoners dilemma og kontrakt-egoisme (c) Fælles: Naturalistiske etikker, umiddelbart intuitive. Gør etik empirisk. 2. Diskussion af videnskabsmænds ansvar (a) Rotblat i. Videnskabsmænd skal stå til ansvar for deres handlinger A. Skabelse medfører ansvar, viden og indsigt medfører ansvar ii. Lægeløfte for videnskabsmænd 252, 1 20 af 23

21 11 iii. Normativ holdning til videnskab, som stemmer godt overens med Kants pligtetik (b) Heisenberg i. Videnskabelig praksis er en del af menneskeheden, og derfor kan det at deltage i den videnskabelige udvikling ikke betegnes som skyld 241, 1 ii. Historisk argument for at videnskabelige opdagelser nok ville være sket alligevel iii. Der er forskel på opdageren og opnderen (Rotblat skelner ikke?) iv. En form for Laissez-faire Utilitarisme, gerne have regel-utilitarisme 244, 2 21 af 23

22 : En diskussion af etiske grundpositioner 2: En diskussion af begrebet videnskabelig redelighed. Inddrag bl.a. Rendtor og Waller-teksten 1. Diskussion af etiske grundpositioner (a) Utilitarisme 191, 1 i. Hvornår er handling rigtig? Hvis og kun hvis den øger den totale velfærd. Utilitarisme er en konsekvensetik ii. Hvad forstås der med velfærd; tre underdicipliner iii. Kritik af utilitarismen: (b) Egoisme 203, 1 i. Maksimering af egen velfærd ii. Er vi altid egoistiske? Mennesket gør da umiddelbart mange uselviske ting iii. Prisoners dilemma og kontrakt-egoisme (c) Kants pligtetik i. Deontologi (=pligtetik): Der er nogle ting man bare skal gøre, eller ikke gøre. ii. Argument for pligtetikken: A. Ting har en betinget eller en ubetinget værdi, og ved at bruge fornuften (det at vi føler at noget er rigtigt at gøre), kan vi reducere syntetisk a priori etikken til en række maksimer iii. Den gode vilje: Resultatet er underordnet, det er viljen bag der betyder noget. iv. Det kategoriske imperativ: Hvordan vi nder maksimerne syntetisk a priori A. Formulering 2Kant resonerer at mennesket har ubetinget værdi i sig selv, da 212, 3 alt andet har værdi for mennesket. (d) Kritik: i. Egoisme og Utilitarisme er naturalistiske, pligtetikken er ikke ii. Chop-up-Chuck: Egoisme og pligtetikken god overenstemmelse med vores intuition iii. Uselviske handlinger: Utilitarisme og pligtetikken forklarer det godt. 2. Diskussion af videnskabelig redelighed 22 af 23

23 12 (a) Et aspekt af videnskabens interne etik; videnskabelig uredelighed har mange facetter. Deontologisk perspektiv. 228, 1 i. Bevidste handlinger af den slags kaldes videnskabelig uredelighed (b) Millikan-sagen i. De kasserede data. Forklaringer, det ene kasserede resultat 7/3/ , 2 ii. Ehrenhafts kritik 236, 1 iii. Den bedste videnskabsmand? iv. Retfærdiggørelser for kassering, teoriladethed, stædighed (c) Schön-sagen i. Medforfattere ii. Modstrid med kendt fysik 23 af 23