Alfabetisk ordnet begrebsliste til Ingeniørfagets Videnskabsteori, forår 2014, DTU

Transkript

1 Alfabetisk ordnet begrebsliste til Ingeniørfagets Videnskabsteori, forår 2014, DTU Artefakt I videnskabelige sammenhænge beskæftiger man sig med genstande. Idet noget gøres til genstand for videnskabelig undersøgelse ændres det på afgørende måde. Under konstitueringen løftes genstanden ud af sit naturlige element og idealiseres, så den tager form som en artefakt, der er tilgængelig for teoretisk bearbejdelse. Corroboration (bestyrkelse) Begrebet kommer fra kritisk rationalismer og refererer til, at hypoteser, som passerer mange falsifikationsforsøg bliver mere og mere bekræftede (corroborerede). Begrebet i denne betydning blev indført af Karl R. Popper ( ). Deduktion I den formelle logik en udledning af et udsagn (konklusionen) ud fra andre udsagn (præmisserne) i overensstemmelse med logiske slutningsregler. Eksempler på logiske slutningsregler er: 1. Modus ponens, hvor man slutter fra hvis A, så B og A til B. 2. Modus tollens, hvor man slutter fra hvis A, så B og ikke B til ikke A. 3. Universel instantiering, hvor man slutter fra alle A har egenskaben B og a har egenskaben A til a har egenskaben B. Demarkationskriterium Afgrænsningskriterium for videnskabelighed. De logiske positivister opererede verifikationsprincippet som demarkationskriterion alle sande videnskabelige udsagn skal i princippet kunne verificeres -, hvorimod kritiske rationalister opererede med falsifikationsprincippet alle videnskabelige teorier skal i princippet kunne falsificeres. Deontologisk etik Deontologisk etik, er en normativ etisk teori, som hævder at en handlings etiske status er helt eller delvist uafhængig af dens konsekvenser. Der vil være principper vedrørende rettigheder og pligter, som ikke kan tilsidesættes selv i situationer, hvor en handling vil have meget gunstige konsekvenser. F.eks. vil mange hævde, at det ikke er tilladt at bryde menneskers autonomi selv i situationer, hvor det ville have vidtgående positive konsekvenser. Mange moderne deontologiske etikker er baseret på principper om retfærdighed. Deskriptiv etik (beskrivende etik) Etikken i et samfund kan beskrives med udgangspunkt i forskellige former for statistisk materiale. Den deskriptive etik undersøger, hvilke etiske værdier, almene principper og konkrete handlingsmønstre, som faktisk forekommer i forskellige samfund og kulturer. Inden for dette område kan traditionelle videnskabelige metoder anvendes. Det er værd at bemærke, at arbejdet med deskriptiv etik ikke umiddelbart påvirkes af forskerens egne meninger. Alene i valget af spørgsmål, problemafgrænsninger m.m. kan forskerens egen mening spille ind. Området er nært beslægtet med antropologi, folkelivsforskning, religionshistorie, sociologi mm. Diffusion Produkters og processers anvendelse og spredning på markedet. Dydsetik En dyd er et positivt karaktertræk, som antages at være moralsk godt og derfor anses for et godt grundlag for etisk korrekt adfærd. Dydsetik er baseret på, at mennesker indlæres og opnår dyder, som kan danne grundlag for deres handlinger. Eksempler på klassiske dyder er mod, ærlighed, retfærdighed og godhed. Empiri Ordet stammer fra græsk og betyder erfaring. I videnskabelige sammenhænge opnås erfaringer igennem systematiske observationer og eksperimenter. Empirisme 1

2 En filosofisk retning som hævder at viden om virkeligheden stammer fra sanseerfaring. Der fandtes repræsentanter for empirisme allerede oldtiden (f.eks. stoikerne) og middelalderen (f.eks. William Ockham ( og Roger Bacon ( )). Empirismen som filosofisk retning er frem for alt knyttet til de britiske empirister i det 17. og 18. århundrede, især John Locke ( ), George Berkeley ( ) og David Hume ( ). Af andre fremtrædende empirister kan nævnes John Stuart Mill ( ), Ernst Mach ( ) samt de logiske positivister (logiske empirister) repræsenteret især ved Moritz Schlick ( ), Rudolf Carnap ( ), Otto Neurath ( ) og Carl Hempel ( ). Epistemologi (erkendelsesteori) Betegnelsen epistemologi kommer fra det græske ord epistéme, der betyder viden. Erkendelsesteorien beskæftiger sig med betingelserne for den menneskelige erkendelse, dens former, struktur, oprindelse og grænser. Etik morallære Etik (fra græsk ēthikós, som betyder sædvane) bruges ofte i samme betydning som moral (fra latin mōrālis, som betyder sædvane). Etik vedrører principper og værdier, som er styrende for vore handlinger og beslutning. Nogle forfattere skelner mellem etik og moral, hvor moral så er en betegnelse for sæd og skik (sædeligheden), mens etik er overvejelser over moralens grundlag. Moral er de konkrete forskrifter, etik er moralfilosofi. Evidens What: eksistens af maskine (arrangement) af relevante/tilstrækkelige kapaciteter (powers) How: processen fra start slut (output); dvs. forandringsprocessen mellem årsag og effekt That: evidens om fremkomst og karakteristika ved kausale regulariteter Falsifikation (af lat. falsus 'falsk' og facere 'gøre') Falsificerbarhed er et centralt begreb i Karl Poppers videnskabsfilosofi. Popper argumenterede for, at der er en afgørende asymmetri mellem falsifikation og verifikation, når talen er om generelle udsagn og naturlove. En fuldstændig verifikation af et generelt udsagn af formen alle A er B er ikke muligt, idet vi ikke kan være sikre på at have set alle A-er. Det er imidlertid i princippet muligt at falsificere det, idet blot et A, som ikke er B vil falsificere det. For Popper og hans tilhængere bliver dette gjort til en generel karakterisering af videnskabelighed. Alle videnskabelige teorier skal i princippet kunne falsificeres. Mange vil betvivle asymmetrien mellem verifikation og falsifikation, idet ikke alle videnskabelige lovmæssigheder nødvendigvis er universelle udsagn. Forecast Se prognose. Fænomenologi Betyder læren om fænomener eller læren om det, der viser sig. Et fænomen er noget, der kommer til syne eller viser sig for menneskets bevidsthed. Et fænomen kan være en hvilken som helst observerbar størrelse (objekt, begivenhed, proces). Fænomenologien ønsker at beskrive bevidsthedens anskuelse og erfaring, som det viser sig for os. Spørgsmålet for fænomenologien er, hvordan noget bliver til for vores bevidsthed og hvordan det tager karakter. Den tyske filosof Edmund Husserl ( ) betragtes som fænomenologiens grundlægger. Hermeneutik Handler om forståelse og fortolkning. Hermeneutikken kan forstås som en generel beskrivelse af, hvordan vi forstår virkeligheden gennem vores fortolkning af den. Hermeneutikken betragter fælles forudsætninger for forståelse som vigtige for at kunne opnå viden. Sprog, kultur og fællesskab er derfor af afgørende betydning for det menneskelige liv og videnproduktion. Heuristik Instrumentel form for videnanvendelse. Her består viden typisk af nogle anbefalinger og tommelfingerregler eller en form for best pratice. Heuristiske regler er erfarings- eller klogskabsregler og er ikke nødvendigvis rationelt begrundede eller begrundbare. Det er altså ikke en viden, der har universel gyldighed. Hypotese 2

3 En foreløbig antagelse eller formodning, som antages for at forklare eller redegøre for et fænomen. Lovmæssigheder i videnskabelige teorier opfattes sædvanligvis som velbegrundede hypoteser. Hypotetisk-deduktiv metode Videnskabelige teorier udvikles ved, at der opstilles hypoteser, ud fra hvilke det er muligt at forklare givne fænomener. På grundlag af hypoteserne udledes (deduceres) forudsigelser, som konfronteres med virkeligheden igennem observationer og eksperimenter. Hvis forudsigelserne er rigtige, siges hypoteserne at være sande. Hvis forudsigelserne derimod ikke stemmer med de empiriske kendsgerninger er en eller flere af hypoteserne falsificeret (dvs. gå fra teori til empiri til teori). Induktion Slutning fra, at noget gælder i enkelte tilfælde, til at det gælder universelt. Den simpleste form for induktion er simpel eller enumerativ induktion, hvor der sluttes fra, at alle hidtil iagttagne forekomster af fænomener af typen S har besiddet egenskaben P, til at alle forekomster af S-fænomener besidder P. Det vil sige, at man slutter fra nogle til alle. Man taler også om, at en hypotese understøttes induktivt af empirisk evidens, når der er rationelle grunde til at acceptere hypotesen, selvom det ikke er muligt at bevise den deduktivt. Induktionsproblemet Induktive slutninger er ikke deduktivt gyldige men foretages hyppigt både i dagligdagen og i de empiriske videnskaber. Induktionsproblemet er det erkendelsesteoretiske problem som består i at retfærdiggøre induktive slutninger. Nogle filosoffer, f.eks. de logiske positivister, mener, at det er muligt at begrunde induktive slutninger i videnskaberne i den forstand, at bekræftende evidens gør hypoteser mere og mere sandsynlige. Andre, f.eks. de kritiske rationalister, mener, at induktionsproblemet er forfejlet. Hypoteser er altid reviderbare, men kan være vel befæstede (corroborated), hvis de er kommet igennem mange falsifikationsforsøg. Mange moderne realister, som f.eks. Rom Harré, argumenterer for, at induktionsproblemet hviler på en forenklet opfattelse af videnskabelig argumentation. Inkommensurabilitet Begrebet blev introduceret af Thomas Kuhn (1962) og henviser til at videnskaben udvikles inden for paradigmer, som er indbyrdes usammenlignelige. Paradigmer udgør en helhed, der er overordnet de enkelte dele. Et paradigme er præget af stor intern konsistens mellem teoretiske og empiriske udsagn, men det er meningsmæssigt lukket i forhold til andre paradigmer. Det betyder, at man inden for de forskellige paradigmer mener noget forskelligt med centrale teoretiske udsagn. Derfor er paradigmer delvist inkommensurable, dvs. usammenlignelige. Innovation Innovation betyder nyskabelse, der fører til værdiskabelse på markedet. Dvs. udvikling af et produkt eller en proces frem til det stade, hvor det kan anvendes eller sælges, dvs. realisering i praksis. Innovationsbegrebet blev indført i nyere økonomisk teori i 1912 af den østrigsk-amerikanske økonom Joseph A. Schumpeter. Ifølge Schumpeter er innovationer et konstant fornyende element, men dermed også et destruktivt element i relation til den bestående økonomiske orden; gamle virksomheder dør, nye opstår; konkurrenceforhold, adfærd og samværsformer ændres. Invention Begrebet invention betyder blot nyskabelse, f.eks. ideer eller koncepter til nye produkter og processer. Kalibrering Kalibrering er den tuningsproces, hvor de uafhængige variable tilpasses med henblik på at opnå en tilpasning mellem de(n) observerede og simulerede fordeling(er) af afhængige variable Kapacitet (=power) Cartwright argumenterer for, at vores mest grundlæggende videnskabelige viden ikke vedrører videnskabelige love, men viden om tings kapaciteter. Med dette menes, hvordan ting opfører sig eller er disponeret for at opføre sig under bestemte forhold. Et objekts kapaciteter handler ikke kun om objektet selv, men også om de forhold eller miljøer objektet indgår i. Når Cartwright hævder, at vores videnskabelige viden handler 3

4 om tingenes kapaciteter, betyder det altså, at det handler om at beskrive tingenes kapaciteter uagtet, at disse langt fra altid kommer til udtryk. Cartwright hævder, at en central del af den videnskabelige aktivitet består i at beskrive netop de særlige situationer, hvor tingenes kapaciteter rent faktisk kommer til udtryk. Kausalitet Tilskrivning af sammenhæng mellem årsag og effekt. Kodificeret viden Viden som kan udtrykkes symbolsk i ord, tal, diagrammer og andre symboler, og som kan kommunikeres og videregives til andre mennesker gennem verbal og matematisk artikulation af disse symboler. Kodificeret viden er ofte regelbaseret på den måde, at det har noget med regler, rutiner og standardprocedurer at gøre. Begrebet kodificeret viden blev introduceret af Michael Polanyi ( ). Konsekvensetik Konsekvensetik, eller teleologisk etik, er en normativ etisk teori, som hævder at en handlings etiske værdi bestemmes af handlingens konsekvenser. Handlingen er etisk rigtig, hvis den overordnet har positive konsekvenser, men etisk forkert, hvis konsekvenserne er negative. Kritisk rationalisme Da induktive slutninger ikke er logisk gyldige, er det ikke muligt at begrunde videnskabelige teorier ud fra empiriske iagttagelser. Videnskabelige teorier vil altid være reviderbare. Men det er muligt at befæste teorier ved at udsætte dem for gentagne falsifikationsforsøg. Kernen i den kritiske rationalisme består i at udvikle og fremsætte dristige, nye videnskabelige hypoteser i et frit videnskabeligt samarbejde og at udsætte disse hypoteser for nådesløse og vedholdende falsifikationsforsøg. Dette medfører at de bedste teorier overlever og fører til en tilnærmet sand beskrivelse af virkeligheden. Kritisk rationalisme blev grundlagt af Karl R. Popper som et alternativ til logisk positivisme. Som tilhængere af kritisk rationalisme kan nævnes Hans Albert, David Miller, Friedrich A. Hayek ( ), samt naturvidenskabsmænd som Hans Adolf Krebs ( ), David Deutsch (1953-), John C. Eccles ( ). Logisk Positivisme Er en variant af empirismen. De logiske positivister tager udgangspunkt i evnen til at tænke logisk i sproget og i sproganalysen. Og opstilling af logiske, sproglige regler for udledning af og bevisførelse for videnskabelige udsagn er en af dens vigtigste bestræbelser. Videnskabelige udsagn skal kunne verificeres. Logisk positivisme anvender en induktiv metode. Rudolf Carnap ( ) er en af de mest betydningsfulde tænkere for logisk positivisme. Lovmæssigheder fænomenologiske eller empiriske Disse lovmæssigheder er fremkommet som generalisationer ud fra eksperimenter, og deres gyldighedsområder er relativt begrænsede. Kan godt vedrøre ikke-observerbare træk ved virkeligheden, men er karakteriseret ved ikke at være fundamentale, men ofte empirisk bestemte. Lovmæssigheder principper Er overordnede lovmæssigheder, som stort set ikke kan revideres uden at ændre hele paradigmet. Principper ligger som uomgængelige forudsætninger for videnskabeligt arbejde. Lovmæssigheder teoretiske Udtrykker fundamentale ikke-reducerbare træk ved virkeligheden. Teoretiske lovmæssigheder omhandler de bagvedliggende mekanismer, som udgør årsagerne til de observerbare fænomener. Teoretiske lovmæssigheder er forklarende, men giver ikke nødvendigvis sande beskrivelser. Lumping Sammenføje flere matematisk set forskellige modeller til en større overordnet model, som beskriver et komplekst system. Model En abstrakt, visuel eller fysisk repræsentation af et objekt, hvis særlige egenskaber eller træk ønskes gengivet. En model er derfor ikke identisk med det objekt, der repræsenteres, men fokuserer på de særlige egenskaber, som ønskes fremhævet. I korthed kan en model beskrives som et billede af virkeligheden, hvor forskellige elementer og deres egenskaber er trukket frem og forenklet. Modeller har et begrænset gyldighedsområde. 4

5 Metaetik Metaetikken beskæftiger sig med de etiske udsagns status og stiller bl.a. spørgsmålet om fornuftens rolle i forhold til etikken. Metaetik er den del af etikken, der analyserer betydningen af begreber som godhed, ondskab, bør, pligt, rigtig handling, god handling, forkert handling osv. Et vigtigt undersøgelsesområde er studiet af motivationen for at følge en normativ forskrift, om den er rigtig eller ej. Metaetikken diskuterer bl.a., om moralske udsagn rummer erkendelse, dvs. kan være sande eller falske. Tilhængere kaldes kognitivister, modstandere non-kognitivister. Narrativ En narrativ fremstilling er en vinklet fremstilling af et handlings-/hændelsesforløb eller en årsagssammenhæng med en form mere eller mindre tilnærmet en fortælling. Naturlig klasse En naturlig klasse består af alle de genstande, der har samme reale essens. Alle genstande i en naturlig klasse har fælles grundlæggende kapaciteter (powers). De videnskabelige klassifikationer tilstræber at klassificere genstandende efter deres basale ontologiske konstitution. Nominal essens En genstands nominale essens kan defineres som genstandens karakteristiske, identificerede kendetegn. Det er igennem en genstands nominale essens, at vi afgør, om en genstand er en genstand af en bestemt slags. Den nominale essens af en genstand er ikke knyttet til genstanden med nødvendighed. Nomologisk maskine En nomologisk maskine er et (tilstrækkeligt) fast arrangement af komponenter eller faktorer, med (tilstrækkeligt) stabile kapaciteter (powers) til, at de i det rette (tilstrækkeligt) stabile miljø og ved gentagen brug, vil give anledning til den type regularitet som vi repræsenterer i vores videnskabelige love. Normalvidenskab Inden for et paradigme foregår det, man kalder for normalvidenskabelig forskning, som er kendetegnet ved at løse gåder. Dvs. at man beskæftiger sig med problemer, som, man forudsætter, har en løsning. Gådeløsning fører til normalvidenskabelige teorier, der er internt konsistente i forhold til paradigmet. Normativ etik Normativ etik er en metode, hvor man søger at finde frem til, hvad rigtig moral er, altså hvilke handlinger der er rigtige, og hvilke der er forkerte. Det, der kendetegner de normative, etiske filosoffer, er derfor det, at de forsøger at finde frem til præcis, hvordan mennesker bør handle, sådan at det er i overensstemmelse med overordnede etiske grundregler. I den normative etik er det opgaven at fremstille en sammenhængende argumentation for et bestemt system af etiske normer og værdier. Normativ etik bruges også som betegnelse for et egentligt system af normer og værdier, som hævdes at være vejledende og styrende for menneskelige handlinger og beslutninger. Objektverden Objektverden er et rammebegreb. En objektverden kan karakteriseres som det kognitive beredskab, som kendetegner professionelle ingeniørers arbejdsmåder. Her tænkes på tavs viden, aktioner og artefakter som understøtter ingeniørmæssigt design og udviklingsarbejde. Ontologi Ordet ontologi stammer fra græsk og betyder læren om det værende. En ontologi er en opfattelse af de basale, primære elementer i virkeligheden, ud fra hvilke andre objekter, ting, processer osv. kan opbygges. Enhver videnskabelig teori må omfatte en ontologi. Den fundamentale ontologi, som ligger til grund for en videnskab, behøver ikke være eksplicit formuleret, men ligger ofte implicit som regulerende forudsætninger for det videnskabelige arbejde. Opdagelse Identifikation og beskrivelse af genstande, effekter, processer og virkningsmekanismer. Opfindelse Design og konstruktion af artefakter og processer. Paradigme 5

6 Videnskabsteoretikeren Thomas S. Kuhn (1962) indførte begrebet paradigme i den videnskabsteoretiske debat. Dette begreb betegner en kombination af verdensanskuelse og videnskabssyn. Et paradigme er et overordnet verdensbillede, der deles af medlemmerne af et videnskabeligt fællesskab. Et paradigme består af nogle grundlæggende antagelser om virkeligheden og videnskaben, som man inden for et givet videnskabeligt samfund ikke sætter spørgsmålstegn ved. Dvs. udgør fælles symbolske generaliseringer, metafysiske forestillinger, værdier og forbilleder (jf. Kuhn s matrix). Paradigmer er inkommensurable, og når man går fra et paradigme til et andet, betyder det derfor, at både det, man erfarer, men også betingelserne for sandhed bliver nogle andre. Prima facie pligt (af lat. prima første, facie blik ) En pligt der umiddelbart, eller ved første blik, skal opfyldes, men som i visse situationer, hvor der opstår andre tvingende hensyn, kan tilsidesættes. Begrebet prima facie pligt blev indført af den skotske filosof W. D. Ross ( ). Projektion (projection) Vedrører fremskrivninger på kort sigt (kortere end 3 år) af det forventede fremtidige salg, fortjenester og markedsandele af nye teknologiske produkter og serviceydelser. Prognose (forecast) Vedrører forventninger på mellemlangt sigt (5-10 år) til eksisterende teknologiske nyskabelser og trends. Prædiktion (prediction) Vedrører langsigtede visioner (længere end 10 år) om nye opfindelser, der udgør fundamentalt og radikalt nye anordninger eller enheder. Rationalisme Ratio kommer af latin og har noget at gøre med mål, beregning og tænkning. Rationalismen bygger på en anerkendelse af fornuftens betydning for viden. Faktisk mener den, at vores erkendelse primært er fornuftmæssig og ikke sansemæssig. Rationalismen har tillid til den erkendelse man opnår ved tænkning i form af spekulation og kalkulation. Det betyder ikke, at rationalisterne mener, at alt, vi ved, stammer fra vores egne tanker. Men vi kan først betragte noget som viden i streng forstand, altså som videnskab, når vi har tænkt det igennem. Faktisk betragter rationalismen påvisning af logisk sammenhæng som den stærkeste form for begrundelse af videnskab. Naturvidenskaberne især fysikken er mønstereksempel på rationalitet. Real essens Ved en genstands reale essens forstår vi den interne, ontologisk basale konstitution af genstanden. Den reale essens er et nødvendigt træk ved genstanden. Til den reale essens har vi alene et a posteriori kendskab, dvs. vi kender den alene gennem vores vore empiriske undersøgelser. Reflekteret ligevægt Begrebet reflekteret ligevægt blev indført af den amerikanske filosof John Rawls ( ) som betegnelse for det resultat af rationelle moralske overvejelser, man når frem til, når man på velovervejet vis forsøger at justere og samstemme eventuelt modstridende generelle moralske principper, holdninger og synspunkter, som man måtte have om et givet moralsk problem. Rawls mente, at man ved velgennemtænkte og oprigtige argumenter frem og tilbage mellem de forskellige principper, holdninger og synspunkter ville være i stand til at nå frem til et kohærent og konsistent system af moralske principper, holdninger og synspunkter om det givne problem. Moralske beslutninger og handlinger, som er baseret på reflekteret ligevægt vil være moralsk acceptable. Repræsentation 3 niveauer Den teoretiske postulerede virkelighed: Mikrostrukturer, kræfter, felter, fjerne galakser, De observerbare fænomener: Makroobjekter, processer, konkrete og synlige objekter, Tilsynekomster: Målinger, konkrete observationer, Sporafhængighed (path dependency) 6

7 Betegner det fænomen, at tidligere historiske beslutninger om udvikling eller anvendelse af en teknologi udgør præmisserne for (muliggør og begrænser) senere beslutninger. Med begrebet søges forklaringer på, hvorfor det er vanskeligt at bryde med etablerede udviklingsspor. Tavs viden (tacit knowledge) Består af den viden, som er lagret semibevidst og ubevidst i hjernen og nervesystemet, og som derfor ikke eksplicit kan udtrykkes, kommunikeres og videregives. Tavs viden er vanskelig at overføre eller verbalisere, dels fordi den ikke kan nedbrydes i regler eller enkelte elementer. Begrebet tavs viden bruges for stort set al slags viden, der ikke er kodificeret og analytisk rationel. Begrebet tavs viden blev introduceret af Michael Polanyi ( ). Teori En teori er en samling sammenhængende udsagn, der forbinder enkeltstående fakta eller observationer til en helhed. Normalt stilles som krav til en videnskabelig teori, at dens præmisser er fastlagt og beskrevet. Teknisk matrix En teknisk matrix er kendetegnet ved: a) et sæt procedurer og metoder til afgrænsning af (forsknings)objekter; b) epistemiske og ontologiske (metafysiske) antagelser; c) teoretisk struktur; d) eksperimentelle strukturer (og eksperimentelle teknikker); e) metoder; f) værdier; og g) mønstereksempler og forskningskompetence. Teknologisk ramme Et begreb, som siger noget generelt om relationen mellem aktører og strukturer i teknologisk udvikling, og som kan lette tolkningen af interaktionen i en relevant social gruppe. En teknologisk ramme omfatter alle elementer, der påvirker samspillet inden for relevante sociale grupper, og som fører til tilskrivning af betydning til tekniske artefakter og dermed til konstituering af teknologi. Den teknologiske ramme er ikke statisk; den er lokaliseret mellem aktører og ikke i eller over aktørerne. Rammen består bl.a. af de mål, nøgleproblemer, handleværktøjer, problemløsningsstrategier, tavs viden, mønstereksempler, testprocedurer, m.m. som en relevant social gruppe benytter sig af. Teknologisk regime Med begrebet teknologisk regime forstås det samlede sæt af regler og etablerede politik, der fungerer som grundlag for at stabilisere of fastholde en teknologisk udviklingsbane. Tilsynekomst Indholdet af en observation eller måling. Tuning Justering af en models parametre, så modellen stemmer bedre overens med observationer og målinger. Udsagn Sproglig/logisk distinktion: Analytiske udsagn: Udsagn som er sande (eller falske) i kraft af deres sproglige formulering (i kraft af deres mening). Syntetiske udsagn: Udsagn hvis sandhedsværdi ikke kan afgøres alene ved sproglig, meningsteoretiske betragtninger. Erkendelsesteoretisk distinktion: A priori udsagn: Udsagn hvis sandhedsværdi kan afgøres uafhængig af empirisk erfaring. A posteriori udsagn: Udsagn hvis sandhedsværdi kræver empiriske erfaring for at kunne afgøres. Utilitarisme nytte-etik Utilitarisme er en særlig form for konsekvensetik, hvor de handlinger som producerer den største mængde af nytte er etisk rigtige. Nytte kan defineres på mange måder. I Jeremy Benthams oprindelige utilitarisme bestod lykkemaksimering i at maksimere lyst over smerte (hedonisme). John Stuart Mill udvidede lykkebe- 7

8 grebet til også at omfatte intellektuelle værdier. I dag taler man om at maksimere præferencer eller velfærd. Validering En valid model giver ikke nødvendigvis en sand beskrivelse af virkeligheden, men er en model uden kendte fejl. Et validt argument er et argument, der ikke indeholder åbenlyse logiske fejl. Analogt hermed er en model valid, hvis den ikke indeholder påviselige kendte fejl og samtidig er internt konsistent. Verifikation Afprøvning af, om en påstand er sand. Ofte anvendes udtrykket mere specifikt om den form for videnskabelig empirisk efterprøvning, der består i ved iagttagelse, evt. i forbindelse med eksperimenter, at godtgøre, at påstanden er i overensstemmelse med, hvad der iagttages om emnet. Heri ligger ikke nødvendigvis, at påstanden er påvist at være sand, men blot, at den er bekræftet; f.eks. bekræftes påstanden, at roser er røde, ved iagttagelse af røde roser - og afkræftes ved iagttagelse af en gul rose. Det er en udbredt holdning, at realvidenskabelige påstande skal være tilgængelige for efterprøvning. I 1920'erne-1930'erne argumenterede logiske positivister for en meget stærkere tese, nemlig at en påstand kun har kognitiv mening, hvis den er empirisk verificerbar. Dette blev af nogle, f.eks. Rudolf Carnap, opfattet således, at en sådan påstands mening består i den måde, den kan verificeres på. ooo OOO ooo PRIMÆRE KILDER Kompendium til Ingeniørfagets Videnskabsteori, forår 2013, samlet og introduceret af Stig Andur Pedersen. Slides fra forelæsninger i Ingeniørfagets Videnskabsteori, forår2013, Stig Andur Pedersen. Viden, videnskab og virkelighed, Luise Li Langergaard, Søren Barlebo Rasmussen og Asger Sørensen (Forlaget Samfundslitteratur, 2006). I teknologiens laboratorium ingeniørfagets videnskabsteori, redigeret af Ulrik Jørgensen (Polytek-nisk forlag, 2009). Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, På tværs af fagkulturer og paradigmer, Lars Fuglsang og Poul Bitsch Olsen (red.), Roskilde Universitetsforlag,