Formandens mundtlige beretning Lilleskolerne 2014
|
|
- Pia Bech
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kære Lilleskolefolk og gæster. Først en serviceoplysning: Formen i denne beretning er hugget fra musikkens verden, en sonateform, det vil sige først er der et hoved- og bi-tema, dernæst følger en række af variationer også kaldet gennemføringsdelen - og til slut vender vi tilbage til temaet. Med andre ord bliver det sikkert lidt langtrukkent og uforståeligt midtvejs, men så kan I jo bladre i den skriftlige beretning. Indledning Så igen kære lilleskolefolk og gæster Det har været et usædvanligt og begivenhedsrigt år, både i foreningen og ude på lilleskolerne. Vi har næsten glemt, hvordan det var for et år siden. Under sidste års repræsentantskabsmøde var der nemlig tomt ude på lilleskolerne, hvor lærerne var lockoutede, og de fleste børn var hjemme hos deres forældre. Både lærere og børn er heldigvis vendt tilbage til skolerne for længe siden, og for fuld styrke. Dog kan man ind imellem, som skoleleder, da godt længes tilbage; en skole uden børn, lærere og forældre er da meget nemmere at styre, man får virkelig nogle vigtige ting fra hånden. Men det er alligevel, som om noget er forandret eller rettere er blevet tydeliggjort i debatten om den danske skoleverden og måske også ude på lilleskolerne? En skoledebat der vel aldrig før har været så omfattende og markeret, som under konflikten, lovindgrebet og optakten til den store folkeskolereform. En tendens der har ulmet længe, men som i årets polemik brød ud i lys lue, og tydeligt har vist en polarisering af danskernes syn på, hvad grundskolens formål og kvalitet er. Der er mange polariseringer, men jeg vil hæfte mig ved den, der firkantet sagt, på den ene side hævder, at Grundskolens hovedformål er dannelse i bredeste forstand og på den anden side, at Grundskolens hovedformål er at uddanne fremtidens arbejdsstyrke. Den sidste kender I sikkert fra tankerne om, at Danmark fra at være en velfærdsstat, skal blive en konkurrencestat. En opfattelse som blandt andet vores finansminister har givet udtryk for. Men den følelsesfulde debat om grundskolen, der selvfølgelig bliver ved at være aktuel så længe folkeskolereformen rulles ud, viser også at politikernes, forældrenes og lærernes gensidige tillid til hinanden ganske vist primært i folkeskolen - er stærkt tyndslidt. Der er et forholdsvist bredt politisk forlig bag folkeskolereformen, men det synes at den mangler folkelig opbakning. Når tilliden forsvinder, rykker de gensidige krav om kontrol og garantier ind. Det kan vi mærke ude i kommunerne, og den der tilfældigvis ligger rundt om min parcel er en af dem, hvor tilliden er lav og hvor samtalen for længst er gået i stå. Hvis Ebbe Reich havde levet han er vel stadig en af de forfattere, der bedst har kunnet sætte ord på begrebet folkelighed så ville han sikkert allerede have skrevet et essay med titlen: Da Danskerne mistede deres fælles skolesyn. Og ja det med Folkeskolen kommer os ved ude på lilleskolerne, selvom det jo overvejende går meget godt i hver vores lilleskole. For selvom reformerne er centreret om folkeskolen vil de også kunne mærkes på lilleskolerne og de andre frie grundskoler. Lige nu mærker vi udfordringerne i form af de nye arbejdstidsregler og planlægningen af næste skoleår. Efter sommerferien mærkes de sandsynligvis som øget elevtilgang og lærerflugt fra folkeskolen, og måske i løbet af de næste par år gradvist som et større pres fra politikere - og måske forventninger fra nye forældre om, at efterligne de mange tiltag i den nye folkeskole. Dette være sig fagligt løft, varieret og længere skoledag eller den nye lærer- og ledelsesrolle, der uvægerligt er på vej i Folkeskolen. 1
2 Derfor har alle vi skolefolk i dette rum bestyrelsesmedlemmer, skoleledere, foreningsmennesker med flere en stor fælles opgave og udfordring i de kommende år. Hvordan kan vi bidrage til at fastholde og udbygge tilliden til, engagementet for og motivationen i vores skoler og hos vores medlemmer uanset om vi taler om forældre, ledere, lærere, medlemsskoler, fagforeningsmedlemmer eller seminariestuderende? Tør vi udnytte vores frihedsgrader og gå en anden vej, eller rettere andre veje, end Folkeskolen? Tør vi udvikle vores egenart og diversitet i skoleformerne? Tør vi virkelig bruge den skole- og undervisningsfrihed, der stadig er givet os qua Grundlovens 76? Egentlig burde dette være nok som beretning, men hvis jeg stoppede nu, ville der blive et hul i programmet og I skulle synge 25 sange fra Højskolesangbogen, som I alligevel ikke rigtig kender, men: så let slipper I alligevel ikke J Nu ved I dybest set, hvad jeg vil sige, så her kommer variationerne over temaet: Variation 1: Lilleskolernes arv og forpligtigelse Lilleskolerne er oprindelig protestskoler, fuldstændig ligesom de nye skoler, der hver dag opstår ude i landet på resterne af den lukkede landsbyskole, eller fuldstændig ligesom de første Grundtvig- Koldske friskoler i 1800-tallet, ligesom de Kristne Friskoler og mange andre. At lave skole kræver et skolesyn, og et alternativt skolesyn er uvægerligt en kritik, en protest, en utopi eller en drøm om, at noget i fremtidens samfund og noget i nutidens børneliv kan være anderledes. Jeg ved ikke, om I ved, hvor Lilleskolerne har deres udspring? Selvom lilleskolebevægelsen og lilleskoletankerne er ved at være halvgamle tæt på 70 år er lilleskolernes børne-, skole- eller læringssyn igen blevet aktuelt som aldrig før. For 10 år siden - det var dengang, at Danmark kunne købe hele verden, og vi overbelånte vores huse talte de herskende stemmer i skoledebatten for innovation, kreativitet og dannelse, og vi var nogle lilleskolefolk, der tænkte, med tidligere LO-formand Thomas Nielsens ord,: Vi har sejret ad helvede til og De har overtaget vores ord og ideer. Men på kun 10 år er tidsånden vendt, og nu er der hårdt brug for lilleskolerne som kontrapunkt, modstemme og alternativ. Det kan måske være nyttig at se lilleskolerne i et historisk perspektiv. Det er tankevækkende, at begrebet barndommens århundrede stammer fra Ellen Keys bog fra år 1900 det var barndommens barndom. Det er vel lige så tankevækkende, at den dehumanisering, verden oplevede under 1. og 2. verdenskrig, satte skub i pædagogiske tanker, bevægelser og modstrømninger i hele verden om, hvordan børnehave, skole og opdragelse kunne frembringe både en ny og bedre verdensorden og frie og selvstændige mennesker. Børn skulle ikke disciplineres og institutionaliseres. Med andre ord skulle de ikke lære at gå i takt i hverken den ene eller anden betydning. I 1930 erne og 40 erne var der grøde i kultur, pædagogik, musik opdragelse, krop og skole. I Danmark centreredes det omkring, men ikke kun, den danske kultur radikalisme. Ud af dette bredte forestillingen om barndommen som et selvstændigt, essentielt og værdifuldt livsafsnit, der skulle dyrkes og stimuleres. Børn som selvstændige individer blev noget værdifuldt, og især børns kunst, musik, leg og fantasi fik en særlig plads som udtryk for dette. Kan I genkende det? Der går en lige linje fra 30 ernes optagethed af den frie krop og jazzmusik, til rytmik på lilleskolerne og Lilleskolernes Musik- og teaterfestival, som I kender i dag. Senere udvikledes forståelsen af børnenes socialisering - samspil med og afhængighed af andre - sig, og ikke mindst sammenhængen mellem familiens og skolens opdragelse, blev vigtig. Den første 2
3 lilleskole, Den Lille skole på Gammelmosevej, havde som et af sine få erklærede formål at fortsætte den opdragelse, der skete i hjemmet! Så forældrenes medleven i lilleskolen har været med fra starten. Lilleskolerne har altid undersøgt og praktiseret forholdet mellem barnet som individ og som del af et forpligtende fællesskab altid både og. De pædagogiske tanker og praksis omkring samspillet mellem fælleskab og individ, er blevet revitaliseret igennem flere årtier i Lilleskolerne. Opskriften er ikke fundet, men det er vel heller ikke meningen? Lilleskoletankens opståen og historie er tæt knyttet til dette, dengang nye, barndomsbegreb. Det er derfor, at Lilleskolernes skolen er for børn ikke kun er et smart PR-slogan, men en påmindelse om, hvorfor vi er her. Tænk på Pippi og Palle, hvis far for øvrigt også var far til den første lilleskole, på mange måder var de første lilleskolebørn. Det er radikalt at sige, at skolen er for børn. Men hvis vi skal tage det alvorligt, at børn er selvstændige individer med ret til deres eget liv både i og efter skolen så må skolens undervisning og pædagogik tage udgangspunkt i dette, og ikke kun være rigid, fastlåst, målsættende, testbar og effektiv. Lilleskolernes radikale budskab er stadig, at legen, nysgerrigheden, forsøget, eksperimentet, kreativiteten, innovationen, fejltagelsen og utopien er vigtige og essentielle læringselementer, både i forhold til børnenes liv og dannelse, men også i forhold til vores forestillinger og ønsker til det fremtidige samfund de skal leve i. Det er denne historiske arv, der binder os sammen, det er det, der giver os kant, det er de temaer, der fortolkes forskelligt og foranderligt gennem tiden på vores medlemsskoler. Variation 2: Kunstig Dumhed den store fjende Som jeg har sagt de andre år: Vores PR-rådgivere i Lilleskolerne opfordrer os til at skaffe os nogle fjendebilleder det gør det vist lettere at kommunikere vores budskab. Det er paradoksalt, hvis vi samtidig skal opbygge tillid, men lad os prøve. Hverken enkelte politikere, partier, folkeskolen, fagforeningerne, forældrene, lærerne, erhvervslivet eller andre skoleformer er fjender. Ej heller folkeskolereformen eller den økonomiske krise. Det er desværre værre og sværere at forklare. Det er en måde at tænke, argumentere og handle på, der breder sig i hele samfundet: Jeg citerer vores skriftlige beretning: En kold vind blæser gennem det danske skolesystem i disse år. En kold humanteknokratisk vind, der sætter systemer, output, effektivitet, konkurrenceevne, erhvervskompetencer og økonomiske rationaler over børneliv og skoleliv. Jeg kunne også citere filosoffen Finn Janning, der forleden skrev i Information: Vores læringssamfund er forvandlet til et præstationssamfund, hvis eneste styrke er, at det er nemmere for politikerne at kontrollere, hvem der er taber, og hvem der er vinder. Jeg er så optaget af denne tænkemåde, så jeg har givet den sit eget navn: Kunstig Dumhed (KD). Som I ved er definitionen på Kunstig Intelligens, når succeskriteriet for et computerprogram er at imitere almindelige menneskelige tanker og handlinger. Kunstig Dumhed er så det modsatte: når succeskriteriet for menneskelige tanker og handlinger er at kunne imitere et almindeligt computerprogram! For eksempel et regneark. 3
4 KD er derfor sikkert almindeligt i miljøer, hvor man arbejder med økonomiske rationaler og simuleringer. Sandsynligvis findes den udbredt i ministerier og kommunale forvaltninger. At bruge økonomiske modeller og regneark er ikke i sig selv udtryk for KD, men at tro på, at de kan bruges til at detailstyre eller beskrive virkeligheden på en dækkende måde er KD. Desværre smitter Kunstig Dumhed også politikkerne og hele styringsfilosofien i det offentlige. I flere kommuner, jeg bor selv i en af dem, er det allerede vidt udbredt i form af implementeringen af den nye foleskolelov. Diverse tænketanke må ikke forveksles med KD her er blot tale om overfladisk og ugennemarbejdet viden. Det er særligt rystende, at mange forskere og såkaldte specialister også er smittet af fænomenet. Produktivitetskommissionen er gennemsyret af KD. Tænk blot på Professor Egelund og de andre automatpiloters forudsigelige betragtninger omkring stort set alle forhold i skoleverden. Måske er idealet at kunne styre skolen fra et virtuelt cockpit med rigtig mange knapper og parametre? Kunstig Dumhed reducerer mennesker til midler og reducerer skolens formål til at skabe kompetent arbejdskraft i den fremtidige konkurrencestat. Men skolens formål herunder undervisning, skoleliv, børneliv, dannelse er alt for kompleks en størrelse til at kunne styres og beskrives i økonomiske nyttetermer. Derfor er jeres kamp for skolefrihed på jeres enkelte skole også en fælles politisk kamp mod ensidige økonomisk centraliserings- og styringsregimer. En kamp som de frie grundskoler og folkeskolen har til fælles. Variation 3: Økonomi og tilskud På lilleskolerne er man udmærket klar over, at økonomistyring ikke er den eneste parameter for en god skole, men i disse år er det svært at få pædagogik og penge til at gå op i en højere enhed. Desværre er det ikke lykkedes at vende den 4-årige nedtur i koblingsprocenten, og pt. er den endt på 71%. En reel nedgang på over kr. pr. elev. Nu er smertegrænsen nået, og på mange skoler er det svært at få budgetterne til at hænge sammen, ikke mindst fordi skolepengene løbende har været sat op, og loftet for forældrenes formåen mange steder er nået. Derfor risikerer regeringens spare-øvelse på de frie grundskoler at medføre endnu en social skævvridning, hvis yderlige skolepengestigninger ender med at sortere nogle forældre fra. Det har vi i Lilleskolernes bestyrelse, sammen med de andre skoleforeninger, forgæves gjort politikerne opmærksomme på ved flere lejligheder. I det hele taget står regeringens besparelser på grundskoleområdet i dyb modsætning til ønsket om at forbedre folkeskolen, og ikke mindst løfte den sociale opgave, at få alle med. Derfor er vi i Lilleskolerne pessimistiske i forhold til, om den samlede grundskole rent faktisk kan leve op til regeringens målsætning. Mange skoler har svært ved at vokse, selvom der er ventelister. Det kan skyldes manglende udvidelsesmuligheder, eller manglende muligheder for at finansiere nybyggeri. En problemstilling der især findes på mange af de nye skoleprojekter. Andre skoler har på grund af demografi og lavere børnetal svært ved at holde på eleverne. Alt i alt har mange skoler det svært økonomisk, og ikke mindst skolelederne og bestyrelserne er pressede i deres arbejde med skolernes økonomi. 4
5 Variation 4: Specialundervisning lighed og solidaritet Det nye specialundervisningssystem efter den nuværende overgangsordning er endnu ikke faldet på plads, blandt andet på grund af forsinkelser i ministeriet. Alene usikkerheden om det reelle tilskud pr. elev gør det svært for skolerne at planlægge næste år. Derfor arbejder vi i Lilleskolernes bestyrelse på, at det nye system har en højere grad af forudsigelighed og gennemskuelighed. Lilleskolerne deltager stadig i det ministerielle udvalg om dette. Sidste år opstod en uheldige situation, hvor der var langt flere ansøgninger, end der var forudset og afsnøret midler til. Derfor endte dækningen i første omgang på tæt ved 25%, hvilket selvfølgelig var uholdbart for de berørte skoler og elever. Derfor besluttede skoleforeningerne ekstraordinært at afsnøre yderlige penge, så dækningen kom op på 40% af det ansøgte. For at imødegå en lignende situation foreslog Lilleskolerne de andre skoleforeninger, ud fra de nylige forhandlinger om afsnøringen til specialundervisning for næste skoleår, at beløbet blev sat væsentligt op med 40 millioner kroner, således, at der kan opnås en tilsvarende dækning, hvis der er nogenlunde det samme antal skoler. Desværre kunne der kun opnås enighed om dette med Dansk Friskoleforening og De tyske mindretalsskoler. Det medførte den usædvanlige situation, at skoleforeningerne for første gang i mange år ikke har kunnet indstille en fælles afsnøring. Der er i stedet indstillet to forslag, et fra os og de nævnte to skoleforeninger, og et alternativt forslag med en mindre afsnøring fra Dansk Privatskoleforening, Foreningen af Kristne Friskoler samt De Private Gymnasier. For Lilleskolerne understreger det blot de vanskeligheder, som skoleforeningerne har, når der skal fordeles penge mellem skolerne. Til gengæld mener vi, at en ordentlig dækning af specialundervisningsbehovet ikke blot er et spørgsmål om at tilgodese enkeltskoler, men også er vitalt for sektoren. Hvis ikke vi kan give skolerne nogle ordentlige betingelser for at løfte specialundervisningsopgaven, forsvinder en del af vores politiske legitimitet. Dybest set er specialundervisningsordningen et solidarisk projekt, der skal sikre, at elever uanset forskellige behov også kan gå i en fri grundskole. I Lilleskolerne vil vi i løbet af de næste par måneder bede om input og hjælp fra udvalgte skoler i forhold til det ministerielle udvalgsarbejde, vi deltager i. Hvad der så sker i forhold til afsnøringen næste år, er op til ministeriet. I de sidste års arbejde med inklusions- og specialundervisningstilskud er spørgsmålet om socioøkonomiske taxametre dukket op i bestyrelsens drøftelser. Socioøkonomiske taxametre betyder, at der i skolens tilskud reguleres for en række nærmere bestemte socioøkonomiske forhold hos elever og forældre. Tanken bag disse taxametre er, at skoler, der løfter en større social opgave qua elevsammensætningen, også skal have flere penge. Systemet kendes fra andre uddannelsesformer, for eksempel efterskolerne. Lilleskolernes bestyrelse har besluttet at gå ind i en undersøgende fase i forhold til området. For os i Lilleskolernes bestyrelse er det vigtigt, at de frie skolers berettigelse ikke kun begrundes i frihed, men også i lighed. De frie grundskoler må principielt og i praksis være tilgængelige for alle slags børn og forældre hvis vi ikke sætter disse idealer højt, ligger det snublende nært at begynde at tænke i, hvilke elever der kan betale sig og hvilke der giver underskud det er første skridt på vejen til kunstig dumhed! Variation 5: En samlet sektor Bortset fra vanskelighederne når vi skal fordele penge mellem skoler, oplever vi et godt og ordentligt samarbejde med de andre skoleforeninger. Der er stor vilje til at mødes i de forskellige fora vi har 5
6 oparbejdet, og da størstedelen af de skolepolitiske spørgsmål gælder de fælles interesser i sektoren, finder vi oftest på samlede løsninger og svar. Alligevel vil jeg pege på 3 forhold, hvor vi tilsammen mangler noget: - En stærkere samlet repræsentation og påvirkningsmulighed i forhold til politikerne på Christiansborg samt andre politiske spillere. Vi har ikke været dygtige nok til at påvirke dem, dette ses blandt andet i forhold til nedgangen i koblingsprocent. - En samlet kommunikationsplatform. Lilleskolerne har i flere år talt for, at skoleforeningerne skal oparbejde en fælles kommunikationsstrategi, og de første skridt er taget under den fælles betegnelse Frie Grundskoler. Frie Grundskoler har vist flaget, dels i form af Folkemødet på Bornholm, dels i form af vores fælles mediekampagne med Åben Skole. Men vi savner en klar kommunikationsprofil i medierne, et fælles pressekontor eller lignende. - Et samlet analyse- og dokumentationsarbejde, hvor foreningerne kan hente undersøgelser, statistikker og analyser til brug for ovenstående. I Lilleskolernes bestyrelse er det stadig vores mål, at de frie grundskoler kan blive til en samlet forening, der kan varetage ovennævnte, og tale med én stemme. Det er for os indlysende, at de knap elevers interesser (eller 7 milliarder kroner for KD erne) som sektoren repræsenterer, bedst kan varetages af en samlet interesseorganisation. At de eksisterende foreninger med de forskellige skoleformer og foreningskulturer sagtens vil kunne trives ved siden af, er vi heller ikke i tvivl om. Variation 6: Sekretariatssamarbejdet Lilleskolerne har i mange år delt lokaler og faciliteter i Ny Kongensgade med Dansk Privatskoleforening og Foreningen af Private Gymnasier. Det har fungeret fint og tilfredsstillende og Lilleskolernes sekretariat har, som alle ved, været fremme på beatet. Vi har imidlertid kunnet mærke, at det blev sværere og sværere at få ressourcerne til at passe med forventningerne. Specialiseringen og differentieringen i rådgivningsopgaverne, både på sekretariatet og ude på de enkelte medlemsskoler, er vokset med årene. Dette ikke mindst fordi vi også er blevet flere skoler. At den politiske del af bestyrelsens arbejde også har kaldt på væsentlige ressourcer hos sekretariatet gjorde også sit til, at situationen blev uholdbar. Derfor besluttede bestyrelsen i sommeren 2013 at analysere og undersøge mulighederne for et sekretariatssamarbejde, og da Dansk Friskoleforening samtidig var ved at omlægge deres sekretariat, blandt andet ved at ansætte en ny sekretariatsleder, Søren Brinck, og flytte sekretariatet fra Fåborg til Middelfartegnen, var det logisk at afprøve den mulighed. Det har vist sig, at de to foreninger hurtigt har fundet hinanden i et åbent, fremadrettet og inspirerende samarbejde. Begge foreninger har kunnet se de gensidige fordele og udviklingsmuligheder i denne sammenlægning, der trådte i kraft her i det tidlige forår. For os i Lilleskolerne har det været vigtigt, at vi i Friskolerne har kunnet finde en samarbejdspartner, som vi ville kunne udvikle vores rådgivningsvirksomhed med. En rådgivning, der i høj grad retter sig mod meget forskellige mindre og mellemstore skoler, hvoraf mange har indrettet sig med deres helt særlige ledelsesforståelse. Lige nu er det praktiske samarbejde i fuld gang, men der vil sikkert løbende komme nogle mere principielle spørgsmål til afklaring, blandt andet om økonomi, i de to bestyrelser. Lilleskolerne og Friskolerne er stadig to politisk uafhængige foreninger, med hver deres bestyrelse og sekretariatsleder, men hvilke videre perspektiver sekretariatssamarbejdet vil medføre for de to foreninger må vi drøfte løbende i bestyrelsen og med jer. Personligt er jeg også lettet over, at vi i Lilleskolerne på denne måde også har mulighed for at fremtidssikre sekretariatsopgaven i Lilleskolerne, når vores sekretariatschef i løbet af de næste år forventes at trappe ned J 6
7 Indtil da er vi så lidt flere til at holde ham i ørerne Variation 7: Nye arbejdstidsregler og nyt lærerliv? I disse dage har kunsten at tale forbi hinanden nået nye højder i skoleverden misforståelse er blevet en dyd sådan sagde jeg sidste år, hvor følelserne sad uden på tøjet hos lærere og ledere midt under den uventede lockout. Siden har vi i Lilleskolerne oplevet, hvordan den mentale tilvænning til de nye vilkår har taget rigtig lang tid, det er der meget fornuft i, men også at den er faldet i 4 hovedfaser: Den første var selve konflikten, der var præget af frustration, kampgejst, loyalitetsdilemmaer og uklarheder. En fase der gjorde mærkbart indtryk på lærerne rundt omkring i landet også på lilleskolerne. Ikke mindst følelsen af at miste anerkendelse og respekt fra omverdenen var mærkbar. Det var svært at være skoleforening her. Som en del af forhandlingssystemet var vi en meget lille og tavs brik i forhold til den eksterne konflikt, og vi kunne kun rådgive skolerne i forlængelse af de udmeldinger der kom fra Personalestyrelsen. Den næste fase var i efteråret, hvor Lilleskolerne iværksatte en række ledermøder, blandt andet i samarbejde med de Kristne Friskoler, hvor skolelederne fik mulighed for at sætte sig ind i det faktiske indhold og drøfte konsekvenserne. Den tredje fase var i det tidlige forår, hvor hovedparten af lilleskolerne var gået i gang med at oversætte de nye arbejdstidsregler til de enkelte skolers ønsker og virkelighed. Lilleskolerne havde et velbesøgt lederinternat, hvor en håndfuld skoler fremlagde deres overvejelser til stor inspiration for resten. Undervejs har vi haft indtryk af, at der ude på skolerne, både fra ledelse og fra lærerside, har været stor lydhørhed og fælles vilje til at finde den model, der netop passer bedst lokalt. Nu er skolerne i gang med den fjerde fase her hvor den detaljerede planlægning af næste skoleår løber af stablen, og hvor aftaler, modeller eller rammer bliver konkrete. Det er vores indtryk, at nogle skoler har vanskeligheder i denne fase, og vi vil i løbet af kort tid etablere møder for skolerne gerne både ledere og TR så skolerne velforberedt kan gå på sommerferie. Det har ikke gjort det nemmere alle steder, at der har været udmeldinger fra FSL der har lagt op til meget stive fortolkninger af aftalebegrebet. Vi mener, at Lilleskolerne og FSL har en fælles opgave og interesse i at få skolerne til at lave så gode ordninger lokalt som muligt. Derfor vil vi invitere FSL til at deltage i en tænketank eller arbejdsgruppe sammen med folk fra skolerne, så vi sammen kan tale om, hvordan det gode lærerliv kan fremmes under de nye regler. Sammen med FSL har vi, som de andre skoleforeninger, en stor forpligtigelse til at kunne hjælpe skolerne med at motivere og engagere lærerne i det fremtidige arbejde. Det er vitalt for de frie grundskoler, at lærerne stadig er motiverede og engagerede. Sluttema I har som bestyrelser og ledere ude på lilleskolerne nogle intense måneder, og sikkert endda år, foran jer. Den danske grundskole står foran en gigantisk forandringsproces, der sikkert vil lykkedes mere eller mindre afhængigt af den enkelte kommunes dygtighed og økonomiske formåen. Det giver jer både nogle muligheder, men også forpligtigelser, til at definere jeres skole på ny at give den særpræg, at spille med eller mod folkeskolereformen eller lilleskolearven, eller noget helt tredje. 7
8 Det vil kræve meget af nogen af jer, ikke mindst af lederne, at fastholde engagement og motivation hos lærerne. Men samtidig er det stadig muligt at lave fri grundskole, og ikke mindst lilleskole, i Danmark, hvor I faktisk selv bestemmer det vigtigste, og ikke skal underlægge jer den herskende dumhed om den er naturlig eller kunstig. Og det er ikke bare muligt, det er også vigtigt og betydningsfuldt, at I gør det. For samfundet, for de ansatte og selvfølgelig for børnene og fremtiden. Som skoleforening ser vi det som vores vigtigste opgave at hjælpe jer, bestyrelser og ledere, med dette. Vi vil hjælpe jer med rådgivning, sparring, lederuddannelse, ledermøder og træf. Vi vil også hjælpe jer med at finde hinanden i netværk og i interessegrupper. Hvis jeg igen skal misbruge billedet fra Asterix: Vi i de frie grundskoler er stadig nogle ubesatte områder, der holder imperiet stangen sjældent har det været så nødvendigt at lave lilleskole. Det vil vi gerne høre jeres mening om. Coda Og så vil jeg endelig sige tak for samarbejdet til: De andre skoleforeninger: DP, DF, De Kristne, De private Gymnasier og De tyske mindretalsskoler Fagforeningerne: FSL og BUPL Fordelingssekretariatet Børne-og ungeministeriet Den frie lærerskole Ollerup Nationalt Videnscenter - og ikke mindst til folkene i det nye sekretariatssamarbejde med Søren Brinck i spidsen. Og selvfølgelig vores egne folk: På det gamle sekretariat: Jeanette, Charlotte og Bente Haugaard Peter Hele bestyrelsen specielt de afgående: Henrik tak for en stor indsats som næstformand Lis og Morten. Og sidst, men ikke mindst alle jer lilleskolefolk ude på skolerne Uden jer giver det ingen mening. Søren Erhard Hansen formand 8
Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016
Skolelederens beretning, generalforsamling 31. marts 2016 Det har igen - været et travlt år på skolen, denne gang ikke mindst pga. Byggeriet af børnehaven og faglokalerne. Men måske er det på sin plads
Læs mereRapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen.
Rapport fra Frie Skolers Lærerforening (FSL/DK) om kommercialisering i grundskolen. Indledning FSL finder det meget positivt, at NLS har taget initiativ til at sætte kommercialisering i uddannelse på dagsordenen.
Læs mereLedelsens mundtlige beretning 2013
Ledelsens mundtlige beretning 2013 Livsmod gennem faglig og kreativ udfoldelse (v/ forstander Mette Sanggaard Schultz) "Vi har ikke spændende featureuger, hvor vi slår på tromme - Udtaler skoleleder Jesper
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereAlle De Frie Grundskoler til Folkemøde på Bornholm
Alle De Frie Grundskoler til Folkemøde på Bornholm Folkemødet på Bornholm i juni slog som hver gang i de forløbne fire år alle tidligere rekorder med over 90.000 besøgende fordelt på de fire dage, det
Læs mereGeneralforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden
1 Sdr. Feldings Efterskole Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden Ligesom sidste år, vil jeg dele min beretning op i tre afsnit. Først vil jeg fortælle lidt om hvad der generelt har
Læs merePædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013.
Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2013. Samarbejde og dialog Skoleåret 2013 blev, som beskrevet i sidste års beretning, et år der på mange måder varslede nye tider. Der var lock out i april måned,
Læs mereLilleskoletræf 2016. Kære bestyrelser og skoleledelser
Lilleskoletræf 2016 Kære bestyrelser og skoleledelser Velkommen til Lilleskoletræf 2016. At gå i, arbejde i, være forældre i den danske grundskole har ikke i mange år, om nogensinde, haft så stor bevågenhed
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereBeretning efterskolen 2013
Beretning efterskolen 2013 Noget af det værste efterskoleeleverne ved er lærerhumor/lærerjokes som kan opleves som den særlige humor, der foregår på lærerværelserne rundt om i landet - vores er sikkert
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereFormandens beretning 2015
Formandens beretning 2015 Den skriftlige beretning er en fortælling om fortiden hvad der er sket. Den mundtlige beretning skal pege ind i fremtiden og de kommende opgaver. Men først OK 15. Det har været
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereBilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER
Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre
Læs mereLizette Risgaard 1. maj 2014
Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for
Læs mereUdkast til model for elevforståelse
Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor
Læs mereSkolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7
Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012
Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.
Læs mereDagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45
HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereHG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016
HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013
1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs merefatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu!
3 Gratis E-bog fatale fejl skoleledere skal undgå at begå lige nu! Der er brug for handlekraftig ledelse! Den vedtagne arbejdstidsaftale for lærerne medfører allerede nu forandringer. Dette er på trods
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereI Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
I Guds hånd -3 I Guds hånd kan jeg sejre Mål: At lære børnene, at de kan sejre, når de holder sig tæt til Gud. Selvom de føler, de oplever nederlag, vil de stadig få sejr til sidst. For Gud er med dem.
Læs mereTale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015
Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug
Læs mereAnerkendende ledelse i staten. December 2008
Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt
Læs mereBørn med særlige behov i SFO Globen.
Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereN. Kochs Skole Årsmødeberetning 2014
N. Kochs Skole Årsmødeberetning 2014 Jeg har som de foregående år fundet nogle billeder fra årets gang på skolen, der kan køre i baggrunden, mens jeg taler. Skolepolitik og overordnede tanker om skoleudvikling
Læs mere(Sommer)Nyt til forældrene i Skejby Vorrevang Dagtilbud
1 Sommernyhedsbrev Skejby Vorrevang Dagtilbud (Sommer)Nyt til forældrene i Skejby Vorrevang Dagtilbud Sommeren er over os, og den seneste tid har budt på en masse spændende indslag. Blandt andet kan vi
Læs mereLilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelsesposten nr. 77, 1. april 2014
Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelses nr. 77, 1. april 2014 Lilleskolerne Ny Kongensgade 10 1. 1472 København K Tlf. 3330 7920 Fax 7020 2643 peter@lilleskolerne.dk www.lilleskolerne.dk
Læs mereSYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3
SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereGeneralforsamling 2014 Formandens beretning
Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har
Læs mereDISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev
DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereAf Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.
Om inklusionen og anerkendelsen er lykkedes, kan man først se, når børnene begynder at håndtere den konkret overfor hinanden og når de voksne går forrest. Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger
Læs mereFormandens mundtlige beretning Lilleskolerne 2014-15
Kære Lilleskolefolk og gæster Serviceoplysning Peter Højgård siger, at jeg skal huske at tage udgangspunkt i bestyrelsestræffets tema: Herfra hvor vi står og det er jo en sang! Som sikkert er blevet sunget
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres
Læs mereBeretning ved Ryslinge Friskoles generalforsamling 2010.03.31. Hvor ligger Ryslinge Friskole i elevernes bevidsthed.
Beretning ved Ryslinge Friskoles generalforsamling 2010.03.31. Hvor ligger Ryslinge Friskole i elevernes bevidsthed. Ligger den mellem Sofienlundskolen og Jacksons Five, som de skildrede i årets musical
Læs mereGode testresultater er ikke forudsigelige
Gode testresultater er ikke forudsigelige Selv om testresultater ikke er helt sikre, er nogen viden bedre end ingen viden, mener evalueringsprofessor. Peter Dahler-Larsen argumenterer her for vidensbaseret
Læs mereArbejdsberetning 2015
Arbejdsberetning 2015 v/annette Bech Vad, Landsleder af Agape. Agape ønsker at gøre en forskel i flere menneskers liv. En forskel i livet her og nu og med et håb, der kan få betydning helt ind i evigheden.
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereHarald Børsting 1. maj 2014
Harald Børsting 1. maj 2014 Lokale taler: Helsingør, København, Køge og Roskilde I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik.
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereIt-inspirator afsluttende opgave. Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen. Side 1 af 6
It-inspirator afsluttende opgave Betina og Helle Vejleder. Line Skov Hansen Side 1 af 6 Indledning Den digitale medieverden er over os alle steder, om det er i dagtilbud, skoler eller fritidstilbud. Vi
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereSF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG
GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG INDEN I TAGER AF STED, SÅ HUSK: Undersøg, hvornår der er pause op uddannelsesstedet, og hvornår I kan regne med, at der er mange mennesker at tale med. Ring evt. til skolen
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereEt år senere, den 22. november 2012 forbereder jeg mig på mit bud på stillingen som generalsekretær
Jeg har i to år taget tilløb til dette oplæg. For to år siden, den 19. november 2011 stod jeg lige her til Dansk Sejlunions klubkonference. Jeg var som generalsekretær i Det Danske Spejderkorps inviteret
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereBeretning til generalforsamlingen 2013 gældende for 2012
Beretning til generalforsamlingen 2013 gældende for 2012 Som det fremgår af skolens vedtægter, skal jeg give en beretning om året, der er gået. Jeg vil forsøge at beskrive skolens pædagogiske tiltag dels
Læs mereRO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder
Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes
Læs mereSOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN
SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN PRÆSENTATION AF DE VIGTIGSTE POINTER FRA MEDLEMSKONFERENCEN PÅ HOTEL BYGHOLM PARK HORSENS MANDAG DEN 4. APRIL 2016 2 Udgiver Socialpædagogerne Østjylland Oplag 400 stk. Konsulent
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs merePrædiken af sognepræst Christian de Fine Licht
Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereBenjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.
Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014
Læs mereJoh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240
Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereBILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011
BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad
Læs mereFaglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen
Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereDEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER. Jan Erhardt Jensen
1 DEN BLIVENDE PRÆGNING, DER UDGØR EN VÆRDIFULD DEL AF ENS ÅNDELIGE ERFARINGER af Jan Erhardt Jensen Når man taler om de personlige erfaringer, som det enkelte menneske er sig bevidst, må man være klar
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereTilsynserklæring. for. Det Kongelige Vajsenhus. Skoleåret 2015-16. Ved Kirsten Hansen. Certificeret tilsynsførende
Kongelige Vajsenhus Nørre Farimagsgade 51 1364 København K Telefon3393 03 26 Skolekode: 101080 Skoleleder: Mathias Bruun Tilsynserklæring for Det Kongelige Vajsenhus Skoleåret 2015-16 Ved Kirsten Hansen
Læs mereBestyrelsen foreslår følgende ændringer til vedtægterne:
Forslag til vedtægtsændringer Bestyrelsen foreslår følgende ændringer til vedtægterne: Kontingent 6, stk 2. Der kan tegnes såvel aktivt som passivt medlemskab. Desuden kan der tegnes et familie medlemskab,
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereKompetencebevis og forløbsplan
Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,
Læs mereTale til sommerafslutning 2010
Tale til sommerafslutning 2010 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende
Læs mereInklusion og forældresamarbejde
Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde
Læs mereGrangårds tre værdiord anno 2013
Grangårds tre værdiord anno 2013 Nærvær, fællesskab og nysgerrighed Anna, som er pædagog, er på tur til søen med syv vuggestuebørn. Børnene kaster sten i vandet på må og få, indtil Anna opfordrer børnene
Læs mere10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi
10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld
Læs mereOPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00
OPRYDNING Ny DA-direktør vil luge ud i sociale ydelser Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Af Gitte Redder Mandag den 18. januar 2016, 05:00 Del: Der skal saneres i overførselsindkomsterne. Ydelserne skal
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereSøren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR
Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR Skolens naturfaglige profil Fra fragmenteret indsats Ingen bevidst profil/strategi Den naturfaglige profil skifter fra
Læs mereUdviklingsplan Dagplejen 2012-2015
Udviklingsplan Dagplejen 2012-2015 Om udviklingsplanen Direktionen i Frederikssund kommune har udarbejdet en udviklingsplan. Efterfølgende har alle fagchefer udarbejdet en udviklingsplan den relevante
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereHøringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.
Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og
Læs mereEvaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS
Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereMin blomst En blomst ved ikke, at den er en blomst, den folder sig bare ud.
Af Henrik Krog Nielsen Forlaget X www.forlagetx.dk Aftendigt Aften efter aften ligner aften. Dag efter dag ligner dag. Genkendelighedens kraft ligger bag. Aften efter aften skærer fra. Dag efter dag lægger
Læs mere