Hvilken sammenhæng er der mellem skolestrukturændringerne pr medio 2015 og den stigende ungdomskriminalitet?

Transkript

1 Notat Vedrørende: Notat med svar på spørgsmål vedr. sammenhæng mellem skolestrukturændringer og stigende ungdomskriminalitet Sagsnavn: Spørgsmål fra Bjarne Overmark vedr. sammenhæng mellem skolestrukturændringerne pr. medio 2015 og stigende ungdomskriminalitet Sagsnummer: G Skrevet af: Claus Hansen, Louise Bisgaard og Gina Rosanna Renosto Forvaltning: Sekretariatet Børn og skole Dato: Sendes til: Børn og skoleudvalget Hvilken sammenhæng er der mellem skolestrukturændringerne pr medio 2015 og den stigende ungdomskriminalitet? Bjarne Overmark, Beboerlisten, har sendt følgende henvendelse: Til Børn og Skoledirektør Hans Minor Vedel med kopi til medlemmerne i Børn og Skoleudvalget og pressen Beboerlisten anmoder om at nedenstående sag optages på Børn- og Skoleudvalgets møde den 23. maj 2017 og på dagsordenen til det efterfølgende byrådsmøde Justitsministeriet offentliggjorde den 6. april 2017 den årlige statistik over udviklingen i ungdomskriminaliteteten i Danmark. Undersøgelsen kan ses her: r/2017/rapport_udviklingen_i_boerne_og_ungdomskriminalitet_ pdf Undersøgelsen viser, at der på landsplan fortsat sker et fald i ungdomskriminaliteten, hvorimod den i Randers Kommune er stigende. Beboerlisten anser det for særligt bekymrende, at antallet af mistænkte/sigtede og antallet af forhold begået af årige er mere end fordoblet fra Beboerlisten anmoder om, at der udarbejdes et notat på sagen, der beskriver: Udviklingen i Randers i forhold til andre tilsvarende byer Hvordan SSP-indsatsen arbejder i Randers, herunder bemanding, organisering, indsatser og samarbejde med politiet og de sociale myndigheder (familieafdelingen) Hvordan SSP samarbejder med skolerne og forvaltningen Side 1 af 15

2 Karakteristik af SSP-relaterede problematikker i de enkelte skoledistrikter, særligt vedrørende overbygningsskolerne. Hvordan udviklingen har været i 1. kvartal 2017 TV2-nyhederne omtaler en rapport fra Socialforskningsinstituttet, og peger her på forhold i skolerne, der har betydning for udviklingen af ungdomskriminaliteten, der peges særligt på pjæk/fravær og ikke opnåelse af karakteren 2, disse forhold ønskes uddybet i notatet. Notatet bør indholde nogle årssagsforklaringer på de iagttagede stigninger, endvidere en beskrivelse af tiltag. Beboerlisten stiller forslag om, at udvalget følger udviklingen tæt, endvidere at Justitsministeriets årlige opgørelse af udviklingen i ungdomskriminaliteten, hvert år behandles på et møde i Børn- og Skoleudvalget. Dette noteres i den indgåede aftale om løbende orienteringspunkter til udvalget. Forvaltningen svarer på Beboerlistens spørgsmål nedenfor. Svaret er inddelt i seks overordnede afsnit, der følger de ovenstående punkter i Beboerlistens henvendelse. Punkt to og tre, der begge vedrører beskrivelse af SSP-indsatsen og samarbejdet mellem SSP og andre aktører, er slået sammen. Udviklingen i Randers i forhold til andre tilsvarende byer Justitsministeriets Forskningskontor har med baggrund i data fra Rigspolitiet gennem flere år udarbejdet rapporter vedrørende udviklingen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet i hele landet. Der er indhentet oplysninger om samtlige tilfælde, hvor et barn under 18 år (fra det fyldte 10. år til og med det fyldte 17.år) er sigtet eller mistænkt for at have begået en straffelovslovovertrædelse. Det skal bemærkes, at en sigtelse ikke er lig med en dom for kriminalitet. Udviklingen opgøres typisk i de to aldersgrupper år og år. I rapporten fremgår også udviklingen på de enkelte alderstrin; dog kun på landsplan og ikke på kommuneplan eller i de enkelte politikredse. Både antal af mistanker/sigtelser (forhold) og antal personer med mistanker/sigtelser opgøres. Af rapporten Udviklingen i ungdomskriminaliteten fremgår ikke det eksakte antal personer med mistanker/sigtelser på landsplan henholdsvis i hele aldersgruppen år og aldersgrupperne år og år. Det er udtrykt i en statistisk kurve, hvilket ikke gør det muligt at oplyse det præcise antal. Forvaltningen sammenholder derfor kun den procentvise udvikling i antallet af mistanker/sigtelser på landsplan og i Randers Kommune. Nedenfor gennemgås først den samlede udvikling for hele perioden på landsplan og i Randers Kommune, hvorefter udviklingen fra beskrives. Herefter sammenlignes med andre tilsvarende byer. Udviklingen fra På landsplan har tendensen været et fald i den samlede ungdomskriminalitet fra Fra 2006 til 2016 har der været et samlet fald i antallet af mistanker/sigtelser i aldersgruppen år på 54,28 pct. For aldersgruppen årige var faldet på 72 pct., mens faldet var på 46 pct. for de årige. Side 2 af 15

3 Tallene for Randers Kommune viser, at der fra også her var et fald i antallet af mistanker/sigtelser for de årige. Faldet er på 55 pct. For aldersgruppen år er faldet på 58 pct., og for aldersgruppen år er faldet på 53 pct. Som det er opsummeret i tabel 1 svarer udviklingen i Randers Kommune for hele aldersgruppen således til udviklingen på landsplan. Faldet for de årige er dog større på landsplan end i Randers Kommune, hvorimod faldet på landsplan for de årige er mindre end i Randers Kommune. Tabel 1 Udviklingen i antallet af mistanker/sigtelser i procent fra 2006 til årige årige årige Landsplan 54,28 pct. 72 pct. 46 pct. Randers Kommune 55 pct. 58 pct. 53 pct. Det er vigtigt at holde sig for øje, at oplysningerne om kommunetallene angår den kommune, hvor den mistænkte/sigtede bor, hvilket ikke nødvendigvis er den kommune, hvor lovovertrædelsen har fundet sted. Det er således godt en tredjedel af lovovertrædelserne på landsplan, der er begået i en anden kommune end den, hvor den formodede gerningsperson bor. Det er heller ikke nødvendigvis den kommune, personen boede i på gerningstidspunktet, idet oplysninger om bopælskommune hele tiden opdateres, og dataudtrækket til disse analyser typisk stammer fra begyndelsen af det år, der følger efter det år, der er i fokus. Endelig er bopælskommunen heller ikke nødvendigvis den samme som handlekommunen; f.eks. ved anbragte børn og børn i plejefamilier. Udviklingen fra På landsplan skete der fra samlet et fald på 1 pct. i antallet af mistanker/sigtelser mod de årige. For aldersgruppen år er faldet på 6,8 pct., og for aldersgruppen år var der en stigning på 1,1 pct. I Randers Kommune er det samlede antal mistanker/sigtelser for de årige steget fra 128 til 186, hvilket er en stigning på 45,3 pct. I aldersgruppen år er der en stigning fra 23 mistanker/sigtelser til 52, hvilket svarer til en stigning på 126 pct. For de årige er der en stigning i antallet af mistanker/sigtelser fra 105 til 118 svarende til 12,4 pct. Som opsummeret i tabel 2 er der en forholdsvis kraftig stigning i antallet af mistanker/sigtelser i Randers Kommune fra 2015 til 2016, som ikke gør sig gældende på landsplan. Stigningen gælder især de årige. Tabel 2 Udviklingen i antallet af mistanker/sigtelser i procent fra 2015 til årige årige årige Landsplan 1 pct. 6,8 pct. +1 pct. Randers Kommune +45,3 pct pct. +12,4 pct. Side 3 af 15

4 Udviklingen i Østjyllandspolitikreds og tilsvarende byer I hele Østjyllands Politikreds er der fra en samlet stigning både i antal af mistanker/sigtelser og antal af personer med mistanker/sigtelser. Den samlede stigning i antallet af personer er for de årige på 21,7 pct. For de årige er stigningen på 11,3 pct. og for de årige er stigningen på 26 pct. I antallet af mistanker/sigtelser er der samlet en stigning på 37,5 pct. for hele gruppen. For de årige er der en stigning i antal mistanker/sigtelser på 25,4 pct. og for de årige en stigning på 41 pct. Østjyllands Politikreds har således også oplevet en stigning fra 2015 til 2016, modsat landsplan. Umiddelbart adskiller Randers Kommune sig fra andre tilsvarende byer ved en meget kraftig stigning i antallet af børn og unge med mistanker/sigtelser i aldersgruppen år fra For aldersgruppen år er der tale om en stigning, som dog også kan findes i andre kommuner. Nedenfor er nævnt enkelte kommuner, som også har oplevet en stigning i en eller to af de pågældende aldersgrupper fra 2015 til 2016: Frederikssund Kommune har en stigning fra 6 til 16 personer i aldersgruppen år. Allerød Kommune har en stigning fra 22 til 78 personer i aldersgruppen år. Furesø Kommune har en stigning fra 6 til 12 personer i aldersgruppen år. Billund Kommune har en stigning fra 7 til 20 personer i aldersgruppen år. Norddjurs Kommune har en stigning fra personer i aldersgruppen år. Syddjurs Kommune har en stigning fra 18 til 30 personer i aldersgruppen år. Frederikshavn Kommune har en stigning fra 2 til 17 personer i aldersgruppen år. Aalborg Kommune har en stigning fra 46 til 60 personer i aldersgruppen år. Aarhus Kommune har en stigning fra en stigning fra 200 til 269 personer i aldersgruppen år. I vurderingen af kriminalitetsudviklingen gennem årene er det vigtigt at have øje for de udsving, der er i de forskellige aldersgrupper. En kommune kan opleve et faldende niveau over år for derefter pludselige opleve en stigning i en eller begge aldersgrupper i enkelte år. Derfor skal der udvises forsigtighed med at anvende udviklingen i enkelte år som et udtryk for en blivende udvikling i opadgående eller nedadgående retning. Et forhold der blandt andet kan have betydning for udviklingen er aldersklassernes størrelse de enkelte år. Samtidig med faldet i antallet af forhold på landsplan er der sket ændringer i aldersklassernes størrelse, idet der for de ældre aldersklassers har været en vækst, mens der blandt de yngre har været et fald. Desuden kan der være tale om tilfældigheder eller sagstekniske spørgsmål, som påvirker statistikken. For at få et retvisende billede af udviklingen bør man derfor se på udviklingen pr i aldersgrupperne, fremfor forholdet mellem antal af børn og unge med mistanker/sigtelser mellem årene. Nedenfor listes Randers Kommunes tal samt udvalgte større og lignende kommuners tal: Side 4 af 15

5 Tabel 3 Andelen af mistænkte/sigtede i 2016 opgjort pr i aldersgrupperne (i pct.) Andel årige Andel årige Randers Kommune 0,6 1,8 Københavns Kommune 0,8 3,5 Aarhus Kommune 0,6 2,7 Aalborg Kommune 0,6 1,8 Odense Kommune 0,8 2,7 Esbjerg Kommune 0,8 1,8 Vejle Kommune 0,3 1,6 Frederiksberg Kommune 0,4 1,8 Viborg Kommune 0,1 1,2 Kolding Kommune 0,3 1,8 Silkeborg Kommune 0,4 1,3 Herning Kommune 0,2 1,1 Horsens Kommune 0,3 1,4 Af tabellen fremgår det, at Randers Kommune ligger under eller på niveau med flere af de øvrige kommuner. Tabellen udgør dog kun et øjebliksbillede for 2016, og ikke nødvendigvis et statisk billede af antallet af mistænkte/sigtede i de enkelte kommuner. Hvordan arbejder SSP i Randers, herunder bemanding, organisering, indsatser og hvordan er samarbejdet med politiet, de sociale myndigheder (familieafdelingen), samt hvordan samarbejder SSP med skolerne og forvaltningen? SSP står for samarbejdet mellem Skole, Socialforvaltning og Politi og er en samarbejdsform udviklet i Odense for over 30 år siden. Formålet med SSP er via samarbejdet at forebygge at børn og unge kommer ud i primært kriminalitet. Fokus vil som oftest være på bekymrende-, risiko- og problemskabende adfærd. Der er også tale om indgribende indsatser overfor grupper af børn og unge samt enkeltindivider. Det primære fokus er dog på forebyggelse af kriminalitet bredt set. SSP er således ikke en institution, som rykker ud, hvor der er problemer, men et samarbejde mellem forskellige repræsentanter, der søger muligheder for at løse problemerne på tværs af fagligheder og ressourcer. Der er udarbejdet en struktur for SSP-samarbejdet i Randers Kommune. For uddybende beskrivelse se: Bemandingen i SSP består af en fuldtidsansat SSP-konsulent, som blandt andet har til opgave at koordinere samarbejdet og indsatser i SSP-regi, lave oplæg for elever og forældre, kompetenceudvikling af medarbejdere m.v. I 2016 blev der også ansat en SSP-medarbejder i flexjob på 10 timer i Randers Ungdomsskole. Halvdelen af stillingen er betalt af SSP-midler og den anden halvdel af Randers Ungdomsskole. Herudover er der fx SSP-medarbejdere på alle grundskoler og de fleste privatskoler og ungdomsuddannelser, ligesom der er udpeget SSP-repræsentanter/medarbejdere fra familie- Side 5 af 15

6 afdelingen, politiet, ungdomsskolen, Ungebasen, rusmiddelcenteret mv. Tidsforbruget og ressourcerne er forskellige her fra sted til sted. Det opsøgende gadeplansarbejde er primært forankret i Ungebasen (og som sådan ikke SSP, men en væsentlig og vigtig del af SSP-samarbejdet), som har fire medarbejdere med op til 15 timer ugentlig hver (herunder tid til projekter, møder mv.). Sekundært findes der også timeansatte tryghedsmedarbejdere ansat i Randers Ungdomsskole. SSP-konsulenten er forankret i Børn og Skole, som en stabsfunktion. Tidligere har det været som en stabsfunktion med direkte reference til skolechefen, men pr. 1. juli 2016 refereres der til lederen af Randers Ungdomsskole. Da SSP er forankret under Børn og Skole er der en tæt kommunikation med forvaltningens ledelse. SSP indebærer et tæt samarbejde både med politiet næsten dagligt og familieafdelingen i henhold til strukturens mødefora og opståede behov. Med skolerne arbejdes via SSP-netværksgrupperne, som beskrevet i strukturen. Herudover er samarbejde via oplæg, skoleindsatser og rådgivning omkring diverse problemstillinger. Da SSP ikke er en institution er de fleste indsatser forankret andre steder. AGO (Aftale om God Opførelse), som er et tidligt frivilligt intervenerende tilbud til forældre og børn/unge med bekymrende adfærd eller førstegangskriminalitet, er forankret i Ungebasen, ligesom det opsøgende gadeplansarbejde og mentorarbejde. Tryghedsmedarbejderne er forankret i Ungdomsskolen ligesom Brandkadet Korpset, som er en del af den Boligsociale helhedsplan. Herudover er der flere indsatser, som ligger ude i systemet, men som er en vigtig del af SSP-indsatsen, da de relaterer sig til det fælles SSP-samarbejde. Social Pejlings-indsatsen (Indsats om børn og unges sociale misforståelser), som fra skoleåret 2017/2018 er obligatorisk for skolernes 6. klasse, er forankret under SSP, men er som udgangspunkt et samarbejde mellem Rusmiddelcentret, Sundhedshuset og SSP. For yderligere omkring SSP henvises til Karakteristik af SSP-relaterede problematikker i de enkelte skoledistrikter, særligt vedrørende overbygningsskolerne Det er ikke umiddelbart muligt at sige noget specifikt om antallet af mistænkte/sigtede fordelt på skoledistrikterne ud fra Justitsministeriets rapport, da der udelukkende oplyses overordnede tal på kommuneplan i rapporten. Ud fra lokale lister har SSP adgang til oplysningerne på individplan. Dog har SSP ikke viden om, hvilke skoler, de mistænkte/sigtede går på, da registreringen udelukkende indeholder oplysninger om bopælsadresser. Ud fra den lokale liste kan det dog umiddelbart se ud til, at den registrerede kriminalitet primært relaterer sig til unge med adresse i selve Randers by mere end unge fra oplandet i kommunen. Dette stemmer overens med sammenhængen mellem begået kriminalitet og urbaniseringsgrad, som bliver berørt i Justitsministeriets rapport. For at kunne vurdere en eventuel sammenhæng med den nye skolestruktur og kriminalitetsudviklingen fra , vil det kræve betydeligt flere oplysninger, end SSP har adgang til. For det første vil det være relevant at kunne sammenholde oplysninger om den enkelte unges kriminalitet og skoletilhørsforhold før og efter skolereformen. For det andet vil det være nødvendigt Side 6 af 15

7 med viden om den udløsende faktor for at den unge begår kriminalitet. Dog ved man, at der kan være sammenhæng mellem forhold som (hyppige)skoleskift, fravær og risikoen for at begå kriminalitet. Forskellen på skoledistrikterne Overordnet er de SSP-relaterede problematikker ret ens for alle skoledistrikter. SSP har de seneste år oplevet størst efterspørgsel på hjælp til og oplæg omkring problemstillinger relateret til de sociale medier. Ellers er det ikke oplevelsen, at der er sket en særlig ny udvikling i forhold de gængse indsatser og problemområder i de forskellige skoledistrikter i forhold til forebyggende indsatser på den enkelte skole. Fokus er således på oplysning i forhold trivsel (herunder mobning) bredt set, oplysning om kriminalitet og konsekvenser heraf, samt oplysning om alkohol og rusmidler mv. Oplevelsen er desuden, at når der er behov for ekstraordinære indsatser på de enkelte skoler, er det ofte individbåret; det vil sige, at det er enkelte eller få unge med problemadfærd i form af fx gentagen kriminalitet og rusmiddelbrug, som er årsag til behovet for indsats. I Randers Kommune har SSP særligt haft et fokus på Randers Midtby jvf. tidligere beskrivelse og til dels også Randers Nord. Det har handlet om unge med problemskabende, kriminel adfærd, som har haft grænseoverskridende adfærd overfor andre unge, personale og borgere generelt, og dermed skabt utryghed og konflikter. Enkelte unge har også en eksperimenterende brug af euforiserende stoffer; primært hash. Begge områder har været hotspots for både politi og det opsøgende gadeplansarbejde. I Randers Nord har der været projektansat en hotspot-medarbejder under Bysekretariatet. Dette forsætter i Overordnet flytter problemstillingerne sig løbende mellem skoledistrikterne, hvilket ofte skal ses i sammenhæng med enkelte unges adfærd eller små grupper af unges opståen i en kortere eller længere periode. Udskolingskolerne Der har været problematikker, som relaterer sig til unge, som er eller har været elever på en af udskolingsskolerne, og enkelte af skolerne har været mere berørt end andre. Det er ikke kommet bag på SSP, da erfaringerne omkring opstarten af 10. klasses-centret på Nørrevangsskolen viste, at især det første år kunne give SSP-relaterede udfordringer. Årsagen hertil kan fx handle om, at en ny ledelse, nye og gamle medarbejdere samt ikke mindst nye og gamle elever i nye sammensatte klasser skal finde en fælles forståelse og ramme for de sociale fællesskaber, der er på den enkelte skole. Det tager tid, og uforudsete problemstillinger og behov kan dukke op og skal løses undervejs. Skolen skal med andre ord finde og skabe sin egen kultur. Desuden ved man, at der helt naturligt kan være en sammenhæng mellem antallet af elever og risikoen for tilstedeværelse af elever med problemskabende/kriminel adfærd. Der er også en sammenhæng mellem alder og risikoen for at enkelte unge begår kriminalitet. Man kan med andre ord sige, at disse unge helt naturligt er at finde i udskolingen, og før skolestrukturens omlægning var disse unge spredt på flere skoler. Det kræver derfor et fokus på de sociale pejlinger, de unge tager, når de træder ind i nye fællesskaber herunder de sociale misforståelser, der kan opstå Side 7 af 15

8 hos de unge sådan at de unge med problemadfærd ikke får trukket andre med sig og kommer til at sætte en dagsorden. SSP tilbød derfor udskolingsskolerne et øget beredskab i forbindelse med opstarten af den nye skolestruktur. Der er i løbet af 2016, på initiativ fra Tirsdalens Skole, etableret et netværk i SSP-regi bestående af Nørrevangsskolen, Rismølleskolen, Vestervangsskolen og Tirsdalens Skole med deltagelse fra politiet, Ungebasen, Randers Ungdomsskole og SSP konsulenten. Netværket udvides i 2017 med de øvrige udskolingsskoler. Baggrunden for etableringen er oplevelsen af en større gruppe af unge med problemskabende adfærd, som går på tværs af skolerne. Disse unge kommer fx af og til på uønsket besøg på skolerne, hvilket kan være forstyrrende og konfliktskabende. Ungebasens opsøgende medarbejdere har derfor været tilstede på de enkelte skoler i åbningstiden over en længere periode. En oplevet problemstilling i forbindelse hermed har været elever, som skolerne har været nødt til at tilbyde et 10 timers tilbud. Dette betyder, at disse elever har fri på tidspunkter, hvor deres venner er eller burde være i skole. Det sker at disse unge dukker op på egen eller andre skoler med forstyrrelser til følge, eller at de ses påvirkede i midtbyen enten alene eller sammen med elever med fravær. Dette skal ses i sammenhæng med, at der ikke er noget at tilbud eller nogen forpligtigelse efter endt skoletid. Det er en problemstilling, som er løftet i SSP regi. Hvordan udviklingen har været i 1. kvartal 2017? Tabel 4 viser, hvor stor en andel af de samlede mistanker/sigtelser i hele kommunen, der i aldersgrupperne år og år for 1. kvartal i 2017 sammenlignet med 1. kvartal 2016 og I aldersgruppen år viser tallene for 1. kvartal 2017 en lille stigning i procentandelen af mistanker/sigtelser sammenlignet med Andelen er dog lavere end i For aldersgruppen år er der et fald i andelen af mistanker/sigtelser i 1. kvartal 2017 sammenlignet med Andelen er dog højere end i Tabel 4 Andel mistanker/sigtelser i aldersgrupperne år og år, Randers Kommune Andel årige Andel årige 1. kvartal ,2 7,7 1. kvartal ,1 8,2 1. kvartal ,9 7,0 Tabel 5 viser udvikling i andelen af mistænkte/sigtede personer i aldersgrupperne år og år. For de årige ses en lille stigning fra 2016 til 2017, men andelen i 2017 er lavere end i For de årige er der sket et fald i andelen sammenlignet med 2016, men andelen i 2017 er på niveau med Side 8 af 15

9 Tabel 5 Andel mistænkte/sigtede personer i aldersgrupperne år og år, Randers Kommune Andel årige Andel årige 1. kvartal ,8 8,4 1. kvartal ,7 10,2 1. kvartal ,7 8,4 Det er for tidligt at kunne sige noget generelt om kriminalitetsudviklingen i 2017 ud fra dette. TV2-nyhederne omtaler en rapport fra Socialforskningsinstituttet, og peger her på forhold i skolerne, der har betydning for udviklingen af ungdomskriminaliteten, der peges særligt på pjæk/fravær og ikke opnåelse af karakteren 2, disse forhold ønskes uddybet i notatet. SFI udgav i 2016 rapporten På vej mod ungdomskriminalitet 1, som TV2 henviser til i en artikel fra november Rapporten er baseret på SFI s Børneforløbsundersøgelse af årgang 1995 (BFU) og på registerdata fra Danmarks Statistik. Børneforløbsundersøgelsen har fulgt børn født i 1995 fra deres fødsel frem til deres 18. år. I artiklen fra TV2 henvises til række væsentlige risikofaktorer blandt unge i 15 års alderen, som rapporten fremhæver hænger sammen med øget sandsynlighed for at begå ungdomskriminalitet i 18 års alderen. To faktorer, der henvises til, er pjæk og karaktergennemsnit under 2. Undersøgelsen viser, at 36,6 pct. af de unge i højrisikogruppen for at begå kriminalitet har pjækket indenfor det seneste år, mens det samme kun gælder for 27,1 pct. i ikke-højrisikogruppen. På samme måde viser undersøgelsen, at 9,4 pct. af de unge i højrisikogruppen har et karaktergennemsnit under 2, mens det kun gælder for 2,9 pct. i ikke-højrisikogruppen. Forskellene er signifikante. Undersøgelsen viser desuden, at pjæk som 15-årig hænger sammen med en øget sandsynlighed for alvorlig normbrydende adfærd som 18-årig for både højrisiko og ikke-højrisikogruppen, samt at lave karakterer som 15-årig hænger sammen med en øget sandsynlighed for sigtelser for kriminelle forhold som 18-årig for både højrisiko og ikke-højrisikogruppen. I rapporten konkluderes det, at resultaterne peger på, at der kan være et forebyggelsespotentiale i forhold til en understøttelse af de unges skolegang og resultater både i form af at undgå, at de pjækker, men også ved at løfte det faglige niveau for de relativt få unge, der har et gennemsnit under 2. Det fremhæves dog, at pjæk og lave karakterer ikke nødvendigvis er en årsag til ungdomskriminalitet, men i stedet risikomarkører, som kræver ekstra opmærksomhed. Forvaltningen anerkender disse forhold og arbejder generelt med et stærkt fokus på at styrke det faglige niveau for kommunens elever samt på at nedbringe fravær. Arbejdet med disse fokusområder 1 Side 9 af 15

10 er blandt andet beskrevet i planen for indsatsområder på skoleområdet, som blev behandlet på byrådsmødet d. 2. maj Årssagsforklaringer på de iagttagede stigninger, endvidere en beskrivelse af tiltag Rapporten fra Justitsministeriets Forskningskontor indeholder kun oplysninger om antal mistænkte/sigtede samt antal mistanker/sigtelser og ikke oplysninger i forhold til sagstyper mv. på kommuneplan. Der er derfor indhentet oplysninger fra Østjyllands Politi, de såkaldte SSP-lister, for at se på eventuelle årsager til stigningen i ungdomskriminaliteten i Randers Kommune fra 2015 til Ved optællingen af antal sigtede/mistænkte samt antal forhold fra de lokale tal fra Østjyllands Politi kan der konstateres divergerende tal i forhold til tallene i rapporten fra Justitsministeriets Forskningskontor. Det kan der være flere årsager til, hvoraf blot skal nævnes nogle enkelte: Personer kan være flyttet fra kommunen i den mellemliggende periode. Sagen er begået i en anden politikreds, hvorved den ikke vil fremgå af de lokale lister, men af Justitsministeriets rapport, da det her er bopælsadressen der er afgørende. En mistænkt/sigtet 14-årig kan blive 15 år i løbet af året, og dermed fremgå i begge aldersgrupper på den lokale liste. Dette er der taget forbehold for i Justitsministeriets rapport. Endvidere kan gerningstidspunktet være et andet år end sigtelsesåret. Dette gør sig gældende både på de lokale lister og i Justitsministeriets rapport. Her kan Justitsministeriets registeringstidspunkt for data også spille ind. Lokale tal for aldersgruppen år I de lokale tal for 2016 er der 22 mistænkte i aldersgruppen år. Samlet har de 29 forhold. I rapporten fra Justitsministeriet er der som tidligere nævnt 34 mistænkte sigtede med 52 forhold. Altså væsentlige færre i de lokale tal. Fordelingen på alder er: Der er ingen personer på 10 år Der er 4 personer på 11 år med i alt 6 forhold Der er ingen personer på 12 år Der er 6 personer på 13 år med 9 forhold 12 personer på 14 med 14 forhold 7 personer i aldersgruppen har 2 mistanker/sigtelser. Tabel 6 viser antal forhold samt antal mistænkte/sigtede personer fordelt på type af kriminalitet. Tabel 5 Antal forhold og mistænkte/sigtede indenfor aldersgruppen fordelt på type af kriminalitet Type kriminalitet Antal forhold Antal mistænkte/sigtede Butikstyveri 8 7 Cykeltyveri 6 3 Vold 5 4 Side 10 af 15

11 Hærværk 3 3 Ordensbekendtgørelsen 1 1 Fyrværkeriloven 1 1 Knivloven 1 1 Lov om euforiserende stoffer 1 1 Indbrud i villa 1 1 Vold eller lign. mod nogen i off. tjeneste 1 1 Forsøg på voldtægt af barn under 12 år 1 1 Lokale tal på aldersgruppen år I de lokale tal for 2016 er der 90 mistænkte i aldersgruppen år. Samlet har de 154 forhold. I rapporten fra Justitsministeriet Forskningskontor er der, som tidligere nævnt 68 mistænkte/sigtede med 118 forhold. Altså betydeligt flere i de lokale tal. Fordelingen på alder er: Der er 25 personer på 15 år med 39 forhold Der er 25 personer på 16 år med 45 forhold Der er 40 personer på 17 år med 70 forhold. Tabel 7 viser antal forhold samt antal mistænkte/sigtede personer fordelt på type af kriminalitet i aldersgruppen. Type kriminalitet Antal forhold Antal mistænkte/sigtede Butikstyveri Vold Lov om euforiserende stoffer 13 9 Ordensbekendtgørelse 10 7 Bedrageri 9 4 Databedrageri 8 5 Brandstiftelse 6 3 Brugstyveri af cykel 6 3 Våbenloven 5 5 Tyveri 4 4 Hærværk 4 4 Kvalificeret vold 4 4 Vold eller lign. mod nogen i off. tjeneste 4 4 Restaurationsloven 3 3 Brugstyveri af reg. personbil 3 3 Brugstyveri af påhængskøretøj, reg. knallert mv. 3 3 Vold og lign. mod vidner og deres nærmeste 3 3 Manglende registrering af køretøj 3 3 Indbrud 2 2 Forsøg på brugstyveri af påhængskøretøj, reg. knallert 2 2 Tyveri fra last-/varebil 2 2 Side 11 af 15

12 Hæleri 4 2 Maskeringsforbud 2 2 Tyveri af plads 2 1 Vold eller trussel om vold mod politibetjent 2 1 Fangeflugt 1 1 Voldtægt ved anvendelse af vold eller trussel om 1 1 Voldtægt ved ulovlig tvang 1 1 Blufærdighedskrænkelse 1 1 Børnepornografi 1 1 Ulovlig tvang 1 1 Trussel på livet 1 1 Tyveri af nummerplade 1 1 Ulovlig omgang med hittegods 1 1 Afpresning 1 1 Røveri 1 1 Retsplejeloven 1 1 Udlændingeloven ulovligt ophold 1 1 Knivloven 1 1 Fyrværkeriloven 1 1 Mønstre i udviklingen Umiddelbart er det svært at sige noget helt præcist om udviklingen i kriminalitetsmønstret i Randers Kommune ud fra en trækning på et enkelt år. Er der fx flere voldssager end i de tidligere år? Er der færre tyverier? For at besvare disse spørgsmål er det nødvendigt med adgang til data fra tidligere år, som ikke er umiddelbart tilgængelig for kommunen. Endvidere er det relevant at se på, om de der har begået kriminaliteten årene imellem er gengangere eller kun har begået kriminalitet i et enkelt tilfælde. Og endelig er det nødvendigt at kende til den enkelte persons skole-, uddannelses- og arbejdsmæssige forhold over år for at kunne forbinde kriminalitetsudviklingen med fx skoledistrikter. Nedenstående er dog nogle forsigtige bud på årsagsforklaringer fordelt på de to aldersgrupper årige For de årige er der umiddelbart ikke nogle kriminalitetstyper, der springer i øjnene som værende anderledes/uvante eller markante i forhold til det, som er dukket op på SSP-listerne i årenes løb. Der er forventeligt en jævn spredning hen over de forskellige kriminalitetstyper, og det tyder på førstegangskriminalitet for en dels vedkommende. Tallene stemmer overens med de tendenser, som Justitsministeriet påpeger i deres analyse af udviklingen. Det, der springer mest i øjnene, er den forholdsvis store stigning i tallene fra Justitsministeriets rapport, og at den ikke stemmer overens med de lokale tal, som er betydeligt mindre. Dette kan blandt andet indikere, at en sag med en del unge fra Randers, som er mistænkte/sigtede i en sag fra en anden politikreds og dermed ikke registreret i de lokale lister, hører med til forklaringen på stigningen. Børn/unge, som ikke tidligere har været mistænkte/sigtede, eller efterfølgende er blevet det. Side 12 af 15

13 Derudover kan det tyde på, at der er nogen af de registrerede i aldersgruppen, som efterfølgende er flyttet fra kommunen. For at forebygge udviklingen i denne aldersgruppe ud fra de ovenstående kriminalitetstyper og fordelingen heraf, vil det forsat være hensigtsmæssigt med forebyggende tiltag målrettet grundskolen. Herudover er det besluttet at videreføre AGO (Aftale om God Opførsel) projektet efter endt forsøgsperiode. Endvidere vil udviklingen i aldersgruppen løbende blive monitoreret via mandagsmøderne årige I aldersgruppen år er der også store forskelle i antal sigtede/mistænkte og i antallet af sigtelser/mistanker mellem den lokale liste og tallene fra Justitsministeriet. Tallene på den lokale liste er betydelig højere end de registrerede tal hos Justitsministeriet. Årsagen hertil vides ikke præcis, men der kan være tale om registreringstidspunktet, samt at der i den lokale liste fremgår unge, som også er registreret i den yngste aldersgruppe. På landsplan er der en stigning i antallet af sigtelser i denne aldersgruppe på 1 pct. fra 2015 til 2016, hvilket primært skyldes flere sigtelser mod de 17-årige. Drengenes kriminalitet er øget med 5 pct., mens pigernes er faldet med 19 pct. Faldet i pigernes kriminalitet er næsten udelukkende i butikstyveri. For drengenes vedkommende drejer stigningen sig primært om ejendomsforbrydelser, og sekundært vold og trusler. Denne udvikling stemmer fint overens med de lokale tal. De lokale tal viser, at der er en klar overvægt af 17-årige sigtede, som står for 45,5 pct. af forholdene i den pågældende aldersgruppe. På landsplan er der også tale om en stigning i kriminaliteten i denne aldersgruppe på 8 pct. En lokal person tegner sig alene for 16 forhold i denne aldersgruppe. Sammenholdt med den lokale afdækning, som finder sted på blandt andet mandagsmøderne, er ovenstående ikke overraskende, da SSP igennem en længere periode har arbejdet med en gruppe af unge i denne aldersgruppe, der tegner sig for en stor del af den kriminalitet, der er registreret. Der har blandt andet været dannet et forældrenetværk med forældre til unge i gruppen i regi af Ungebasen. Det har været en positivt med en oplevet effekt. Da de unge er 17-år på sigtelsestidspunktet, har de formentlig forladt grundskolen, og er videre i deres liv på forskellig vis. Det er ikke muligt at give et konkret svar på, hvad de unge beskæftiger sig med i dag, men erfaringsmæssigt har en del af dem været omkring Produktionsskolen, som er en del af SSP- U. SSP-U har været stillestående i en periode, men blev startet op igen i efteråret Som udgangspunkt er de fleste forhold begået af én person og ikke i gruppesammenhæng. Og mængden af kriminalitetstyper er spredt ud med en nogenlunde jævn fordeling af sigtelser. En anden mulig årsag til stigning i antallet af sigtelser skal ses i sammenhæng med en oplevet øget sagsbehandlingstid hos politiet, hvilket betyder, at der er sager med gerningsdato i 2015, der først fører til sigtelse i Desuden er oplevelsen, at politiet ikke har haft samme mulighed for at være til Side 13 af 15

14 stede i det forebyggende SSP-arbejde og være synlig som tidligere, pga. politiets tilstedeværelse ved grænsen og afvikling af timer i forbindelse hermed. Sagskategorierne bedrageri og databedrageri falder imidlertid i øjnene. Særligt sidstnævnte har fået fokus på landsplan og nævnes også i Justitsministeriets rapport som en ny tendens. Dette område har fået fokus i de forebyggende oplæg, der tilbydes omkring Sociale Medier, men er som sagt en ny kriminalitetstype, som ikke tidligere har haft opmærksomhed. Der er også forholdsvis mange voldssager af forskellige karakter, men om det adskiller sig fra andre år, er ikke muligt at sige, da data om dette ikke er tilgængelige. En del af voldsepisoderne eller trusler om vold er imod personer i offentlig tjeneste. Her kan 4 forhold henføres direkte til en enkelt episode omkring sneboldkast mod en lærer. De sigtede var ikke kendt for kriminalitet før (eller efter) og blev alle frikendt i retten. Karakteren af den vold, som er i de øvrige sigtelser, kan der kun gisnes om. Anmeldelseshyppigheden er imidlertid blevet større gennem årene, og der vil derfor også være flere sigtelser. Nogle episoder, som foregår i skoletiden, har måske været klaret i skoleregi tidligere. En del af voldssigtelserne er dog mod personer, som er kendt fra føromtalte gruppe, som befinder sig aldersspektret år på sigtelsestidspunktet. Der er fire sigtelser om kvalificeret vold på 4 personer. Det drejer sig om 2 sager, hvoraf den ene trækker tre sigtelser mod tre personer, som er kendt af SSP over en længere periode. Det samme gør sig gældende for den sigtede i den anden sag. Der er også 7 sigtelser for brandstiftelser fordelt på tre personer. Også den sag kan henholdes til personer fra den ovennævnte gruppe af unge. Samtidig med den førstnævnte gruppe af ældre unge har der været fokus på en yngre gruppe af unge, som har haft negativ adfærd og skabt utryghed i Randers Midtby primært omkring J.O. Krags Plads og biblioteket. Kendetegnet ved denne gruppe af unge er, at den består af unge fra både aldersgruppen år og år, og disse figurerer i statistikken i begge grupper. En del af gruppen har desuden tilknytning til den negative del af fan-miljøet omkring Randers FC i form af de såkaldte casuals (her RCY og RY), som arrangerer slagsmål med ligestillede fra andre Superligaklubber. Dette har politiets specialpatruljes bevågenhed og monitoreres primært herfra. Rent statisk kommer det til udtryk via overtrædelse af fyrværkeriloven, maskeringsforbud og ordensbekendtgørelsen. Gruppen har fremadrettet fuldt fokus, og der er iværksat forskellige tiltag omkring de problematikker, som denne gruppe skaber. Blandt andet er der tilført flere ressourcer til det opsøgende gadeplansarbejde i Ungebasens regi og AGO, som et tilbud for nogle af de mere perifere i denne gruppe med øget forældrekontakt. Ligeledes er der afholdt og planlagt fælles kursusdage for medarbejdere fra forskellige områder, som møder disse unge i det offentlige rum, fx biblioteksansatte, folk fra kommunens vagt og sikring, politiet og de opsøgende gadeplansarbejdere. SSP vil fremadrettet have fokus på en øget reaktion og tidligere forældreinvolvering som en del af løsningen i forhold til begyndende grupperinger med problemskabende adfærd herunder tilbud om AGO. Herudover arbejdes der på at afdække muligheder for at styrke det tværfaglige samarbejde, og Side 14 af 15

15 om det er muligt at afprøve og udvikle nye samarbejdsformer og indsatser fx i samarbejde med familieafdelingen. Side 15 af 15