DANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET"

Transkript

1 DANSKERNES OPFATTELSE AF KRIMINALITET I SAMFUNDET TINE FUGLSANG JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI 2017 ISBN:

2 Indhold 1. INDLEDNING METODE OG DATAINDSAMLING DANSKERNES OPFATTELSE AF UDVIKLINGEN I KRIMINALITET Opfattelse af udviklingen i biltyverier Opfattelse af udviklingen i indbrud Opfattelse af udviklingen i voldsforbrydelser Opfattelse af udviklingen i røverier Opfattelse af udviklingen i straffelovsovertrædelser Opfattelse af udviklingen i ungdomskriminalitet DANSKERNES OPFATTELSE AF OMFANGET AF OFRE Opfattelse af omfanget af ofre for tyveri Opfattelse af omfanget af ofre for indbrud Opfattelse af omfanget af ofre for vold BETYDNINGEN AF KØN, ALDER OG BEKYMRING FOR KRIMINALITET Kønnets betydning Alderens betydning Betydningen af bekymring for kriminalitet OPSUMMERING BILAG

3 1. INDLEDNING Formålet med denne undersøgelse er at belyse danskernes opfattelse af dels udviklingen i udvalgte former for kriminalitet og dels omfanget af ofre for tyveri, indbrud og vold. I rapporten sammenholdes danskernes opfattelse af kriminalitet i samfundet med opgørelser over den politiregistrerede kriminalitet samt med danskernes selvrapporterede udsathed for kriminalitet. Det undersøges endvidere, hvilken betydning køn, alder og bekymring for kriminalitet har for danskernes opfattelse af kriminalitetens udvikling og af omfanget af ofre. 2. METODE OG DATAINDSAMLING Undersøgelsen er baseret på data, der er indsamlet via Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse, der er månedlige spørgeskemaundersøgelser, som et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen år udvælges til at besvare. 1 Spørgsmål vedrørende danskernes opfattelse af kriminalitet er inddraget i oktober måned 2016, hvilket vil sige, at nærværende undersøgelse er baseret på data fra denne måned. I oktober 2016 er i alt personer tilfældigt udvalgt til at besvare spørgeskemaet. Heraf er der gennemført 922 interviews, hvilket svarer til en svarprocent på 56. Tabel 1 viser årsagen til manglende deltagelse i undersøgelsen. I næsten hvert andet tilfælde skyldes det, at personen ikke er truffet via telefonen, selvom de er forsøgt kontaktet flere gange. I 28 pct. af tilfældene skyldes den manglende deltagelse, at der ikke har været et tilgængeligt telefonnummer til vedkommende, og yderligere 19 pct. har nægtet at deltage. I 9 pct. af tilfældene er årsagen til den manglende deltagelse ikke specificeret. Tabel 1. Årsager til bortfald Procent Antal Procent af hele stikprøven Manglende telefonnummer 28 % % Nægter at deltage 19 % % Ikke truffet 44 % % Anden bortfaldsårsag 9 % 66 4 % I alt 100 % % Selvom stikprøven udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen, kan der være en skævhed i bortfaldet, i form af at personer med bestemte karakteristika kan være mere eller mindre tilbøjelige til ikke at besvare spørgeskemaet. For at minimere betydningen af sådanne skævheder har Danmarks Statistik udarbejdet vægte, der er baseret på oplysninger om blandt andet køn, alder, familietype, uddannelse, socioøkonomisk klassificering, region og etnicitet. Disse vægte anvendes i alle analyserne. 1 Udvælgelsen sker gennem CPR-registeret. Dataindsamlingen finder sted den i hver måned og foregår således, at der først udsendes et informationsbrev, hvor respondenterne opfordres til at besvare spørgeskemaet på internettet. Hvis de ikke besvarer spørgeskemaet på internettet, ringes de op af en telefoninterviewer fra Danmarks Statistik. Omtrent midt i dataindsamlingsperioden udsendes et rykkerbrev til dem, der endnu ikke har besvaret spørgeskemaet. 2

4 Undersøgelsen af danskernes opfattelse af kriminalitet er baseret på ni forskellige spørgsmål, der vedrører udvalgte former for kriminalitet. Seks af spørgsmålene (1-6 i nedenstående punktopstilling) vedrører opfattelsen af udviklingen i kriminalitet de seneste fem år: 1. I forhold til for fem år siden tror du så, at der i dag i Danmark forekommer færre eller flere biltyverier? 2. I forhold til for fem år siden tror du så, at der i dag i Danmark forekommer færre eller flere indbrud (i huse, lejligheder eller forretninger)? 3. I forhold til for fem år siden tror du så, at der i dag i Danmark forekommer færre eller flere voldsforbrydelser? 4. I forhold til for fem år siden tror du så, at der i dag i Danmark forekommer færre eller flere røverier? 5. I forhold til for fem år siden tror du så, at der i dag i Danmark forekommer færre eller flere overtrædelser af straffeloven? 6. I forhold til for fem år siden tror du så, at det er færre eller flere unge (under 18 år) i Danmark, der i dag begår kriminalitet? Respondenterne har vurderet disse seks spørgsmål ud fra svarmulighederne: Meget færre, færre, samme niveau, flere og mange flere. I analyserne i denne rapport sammenlignes respondenternes vurdering først og fremmest med politiregistreret kriminalitet. For spørgsmål 1-5 baseres sammenligningen på tal fra Danmarks Statistik vedrørende udviklingen i antallet af anmeldelser for de pågældende lovovertrædelser fra 2011 til For spørgsmål 3 og 4 om henholdsvis voldsforbrydelser og røverier sammenlignes desuden med tal fra Danmarks Statistik vedrørende udviklingen i antallet af ofre for anmeldte forbrydelser. 2 For spørgsmål 6 om ungdomskriminalitet baseres sammenligningen på oplysninger fra 2011 til 2015 vedrørende tilfælde, hvor børn og unge under 18 år mistænkes eller sigtes for straffelovskriminalitet. Disse oplysninger modtager Justitsministeriets Forskningskontor årligt fra Rigspolitiet. Den politiregistrerede kriminalitet tegner ikke et komplet billede af kriminalitetsniveauet i samfundet, idet en del kriminalitet ikke anmeldes og heller ikke på anden vis kommer til politiets kendskab. Dette betegnes som mørketallet. Offerundersøgelser kan medvirke til afdækning af mørketallets størrelse og dermed bidrage til viden om det samlede kriminalitetsniveau i samfundet. Derfor er respondenternes vurdering af kriminalitetens udvikling hvor det er muligt desuden sammenlignet med opgørelser fra den årlige offerundersøgelse, der gennemføres af Justitsministeriets Forskningskontor i samarbejde med Københavns Universitet. 3 Denne undersøgelse baseres også på Dan- 2 Da ikke alle lovovertrædelser indgår i statistikken vedrørende ofre for anmeldte forbrydelser, sammenlignes ikke med spørgsmålet om straffelovsovertrædelser generelt. Biltyverier og indbrud indgår ikke i statistikken vedrørende ofre for anmeldte forbrydelser. 3 Pedersen, A. B., B. Kyvsgaard og F. Balvig (2016): Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne Københavns Universitet, Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet. Se pport_2015.pdf. Hver gang der i teksten refereres til offerundersøgelsen, er det denne undersøgelse, udgivet i 2016 med data fra 2015, der henvises til. Se også denne undersøgelse for uddybning af offerundersøgelsernes metode og datagrundlag. 3

5 marks Statistiks månedlige omnibusundersøgelse, hvor et repræsentativt udsnit af befolkningen er spurgt, om de inden for det seneste år har været udsat for tyveri (herunder også biltyveri og indbrud), vold, hærværk og/eller tvangssamleje. Det bemærkes, at der også for offerundersøgelser er en række forbehold. Eksempelvis at disse undersøgelser er baseret på befolkningens oplevelse af udsathed for kriminalitet, hvilket ikke nødvendigvis stemmer overens med den juridiske afgrænsning af den pågældende kriminalitetstype. Der skal gøres opmærksom på, at udviklingen i de forskellige former for kriminalitet beskrives både ved antal (anmeldelser) og andel (udsatte i befolkningen). Disse to størrelser kan som bekendt ikke sammenlignes én til én, men tegner begge et billede af udviklingen. Foruden de seks nævnte spørgsmål om kriminalitetens udvikling, har respondenterne yderligere besvaret tre spørgsmål vedrørende opfattelsen af omfanget af personer, der årligt er udsat for kriminalitet. 1. Hvor stor procentdel af befolkningen (16-74 år) tror du, har været udsat for tyveri det seneste år? 2. Hvor stor procentdel af befolkningen (16-74 år) tror du, har været udsat for indbrud i deres hjem det seneste år? 3. Hvor stor procentdel af befolkningen (16-74 år) tror du, har været udsat for vold det seneste år? Ved besvarelsen af spørgsmålene har respondenterne angivet en procentværdi fra Vurderingen af disse spørgsmål er sammenlignet med opgørelser fra offerundersøgelsen. For vold er der også foretaget sammenligning med tal fra Danmarks Statistik vedrørende antallet af ofre for voldsforbrydelser. 4 Det bemærkes, at sammenligningerne med politiregistrerede data og med resultater fra offerundersøgelsen primært baseres på tal, der senest vedrører Dette er valgt, da resultater vedrørende 2016 for offerundersøgelsen ikke er tilgængelige ved udarbejdelse af denne undersøgelse, og da det vurderes mest hensigtsmæssigt at have en så vidt mulig tidsmæssig sammenlignelighed mellem politiregistrerede data og data fra offerundersøgelsen. 5 Når danskerne i oktober 2016 spørges til deres vurdering af kriminalitetsniveauet det seneste år samt udviklingen i kriminalitet de seneste fem år, er der derfor ikke en direkte tidsmæssig sammenlignelighed med de politiregistrerede data og oplysninger fra offerundersøgelsen. Det vurderes dog, at den tidsmæssige forskydning på cirka trekvart til et helt år ikke er af afgørende betydning. Med henblik på at validere analyserne vil der dog som supplement også blive refereret til tal, som er tilgængelige for Dette angår opgørelser vedrørende udviklingen i kriminalitet de seneste fem år. 4 Som nævnt indgår indbrud ikke i statistikken vedrørende ofre for anmeldte forbrydelser i Danmarks Statistik. Det er kun enkelte ejendomsforbrydelser, der indgår i statistikken, hvorfor der heller ikke foretages sammenligning i forhold til omfanget af udsatte for tyveri. 5 Da respondenterne i offerundersøgelsen spørges til udsathed det seneste år, vil en del af 2015-undersøgelsens resultater vedrøre udsathed i

6 3. DANSKERNES OPFATTELSE AF UDVIKLINGEN I KRIMINALITET 3.1 Opfattelse af udviklingen i biltyverier Som det tidligere er fremgået, er danskerne spurgt, om de tror, der forekommer færre eller flere biltyverier i Danmark i dag i forhold til for fem år siden. Tabel 2 viser svarfordelingen. 36 pct. af danskerne tror, at der forekommer flere eller mange flere biltyverier, 46 pct. tror, at det er samme niveau, mens 19 pct. tror, at der er færre eller meget færre biltyverier i dag i forhold til for fem år siden. Det vil sige, at de fleste danskere har en opfattelse af, at antallet af biltyverier i dag er steget eller er på samme niveau som for fem år siden. Tabel 2. Andelen af danskere der tror, at der er færre, flere eller samme antal biltyverier i dag i forhold til for fem år siden. Procent Meget færre 2 % Færre 17 % Samme niveau 46 % Flere 31 % Mange flere 5 % I alt 100 % Figur 1 er baseret på tal fra Danmarks Statistik og viser antallet af anmeldelser vedrørende brugstyveri af registrerede og uregistrerede personbiler for årene 2011 til Antallet af anmeldte biltyverier er faldet fra godt anmeldelser i 2011 til cirka anmeldelser i 2015, hvilket svarer til et fald på 44 pct. 6 Figur 1. Antallet af anmeldte biltyverier, Fra 2015 til 2016 er der sket en stigning på 7 pct. svarende til godt 400 flere anmeldelser af biltyverier i 2016 i forhold til I 2016 er der dog færre anmeldelser af biltyverier i forhold til fem år tidligere i

7 I forhold til faldet i antallet af anmeldte biltyverier, kan det tages med i betragtning, at antallet af biler i samme periode har været stigende. Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der 47 biltyverier pr biler i 2011, mens der i 2015 var 24 biltyverier pr biler, hvilket svarer til et fald på næsten 50 pct. Også i forhold til offerundersøgelsen kan der identificeres et fald i andelen af personer i befolkningen, der har været udsat for biltyveri i perioden fra ,2 pct. af befolkningen angiver i 2011 at have været udsat for biltyveri inden for det seneste år, mens det i 2015 var 0,3 pct. af befolkningen. Det skal bemærkes, at nogle af dem, der i offerundersøgelsen angiver at have været udsat for biltyveri, formodentlig har fået stjålet ejendele fra en bil. I 2015 har næsten halvdelen af dem, der har været udsat for biltyveri, angivet et tab på under kr. Dette indikerer, at mange respondenter oplyser om tyveri fra bil og ikke om tyveri af selve bilen. Sammenlignet med antallet af registrerede anmeldelser vedrørende biltyverier og opgørelser fra offerundersøgelsen er der således cirka fire ud af fem af svarpersonerne, der fejlbedømmer niveauet af biltyverier i dag i forhold til for fem år siden, idet de enten tror, at niveauet er det samme, eller at der er flere biltyverier i dag. 3.2 Opfattelse af udviklingen i indbrud I undersøgelsen er danskerne spurgt, hvorvidt de tror, der forekommer færre eller flere indbrud i huse, lejligheder eller forretninger i dag i forhold til for fem år siden. Af tabel 3 fremgår, at 50 pct. af respondenterne tror, at der i dag forekommer flere eller mange flere indbrud, 31 pct. tror, at niveauet er det samme, mens 20 pct. tror, at der i dag er færre eller meget færre indbrud. Tabel 3. Andelen af danskere der tror, at der er færre, flere eller samme antal indbrud i dag i forhold til for fem år siden. Procent Meget færre 1 % Færre 19 % Samme niveau 31 % Flere 40 % Mange flere 10 % I alt 100 % Figur 2 er baseret på tal fra Danmarks Statistik og viser antallet af anmeldelser for henholdsvis indbrud i beboelser og indbrud i forretninger og virksomheder for årene 2011 til For begge typer af indbrud ses et fald i perioden. Antallet af anmeldte indbrud i beboelser er faldet med 27 pct. fra 2011 til 2015, mens antallet af anmeldte indbrud i forretninger og virksomheder er faldet med 38 pct. i samme periode. 7 7 Fra 2015 til 2016 er det samlede antal indbrud faldet med 3 pct. Tages der udgangspunkt i 2016, er der også færre anmeldelser vedrørende indbrud end fem år tidligere. 6

8 Figur 2. Antallet af anmeldte indbrud i beboelser, forretninger og virksomheder, Indbrud i forretning, virksomhed mv. Indbrud i beboelser Befolkningens udsathed for indbrud er kun undersøgt særskilt siden år 2012 i offerundersøgelserne, hvor det desuden alene er befolkningens udsathed for indbrud i private hjem, der er undersøgt. I årene fra 2012 til 2015 er det ca. 3 pct. af befolkningen, der angiver at have været udsat for indbrud. Disse oplysninger peger således på et uforandret niveau. En del af årsagen til forskellen mellem udviklingen i antallet af politiregistrerede anmeldelser og andelen af personer, der i offerundersøgelsen angiver at have været udsat for indbrud, kan være et fald i anmeldelsestilbøjeligheden. I offerundersøgelserne estimeres anmeldelsestilbøjeligheden til at være 87 pct. i 2012 for indbrud og indbrudsforsøg, mens den i 2015 er faldet til 81 pct. Derudover skal det tages med i betragtning, at relativt få personer udsættes for indbrud, og samtidig er spørgsmål om indbrud kun stillet hver anden måned i 2014 og 2015 i offerundersøgelserne, hvilket indebærer en større statistisk usikkerhed for den estimerede andel disse år. En anden usikkerhed ved indbrudsestimatet er husstandseffekten, der indebærer, at en anmeldelse vedrørende indbrud ofte dækker over flere ofre afhængig af husstandens størrelse. Derudover kan de samme personer have været ofre flere gange, hvis husstanden har været ramt af indbrud mere end en gang inden for et år. På baggrund af offerundersøgelserne og de politiregistrerede anmeldelser af indbrud kan det siges at være halvdelen af befolkningen, der fejlbedømmer udviklingen i indbrud, idet de tror, at der i dag er flere eller mange flere indbrud end for fem år siden. 3.3 Opfattelse af udviklingen i voldsforbrydelser Til spørgsmålet hvorvidt der forekommer færre eller flere voldsforbrydelser i dag i forhold til for fem år siden, svarer 55 pct. af de adspurgte, at de tror, at der i dag forekommer flere eller mange flere voldsforbrydelser. 33 pct. mener, at niveauet er det samme, mens 13 pct. mener, at der forekommer færre eller meget færre voldsforbrydelser. Der er således flere af de adspurgte, der tror, at der er sket en stigning i voldsforbrydelser set i forhold til de andele, der giver udtryk for tilsvarende med hensyn til udviklingen i biltyverier og indbrud, jf. det tidligere. 7

9 Tabel 4. Andelen af danskere der tror, at der er færre, flere eller samme antal voldsforbrydelser i dag i forhold til for fem år siden. Procent Meget færre 1 % Færre 12 % Samme niveau 33 % Flere 43 % Mange flere 12 % I alt 100 % Figur 3 er baseret på tal fra Danmarks Statistik og viser antallet af anmeldelser for henholdsvis vold mod privatpersoner 8 og vold mod offentlig myndighed 9 for årene 2011 til Mens der er sket et mindre fald i antallet af anmeldelser for vold mod privatpersoner på 8 pct., er der modsat sket en stigning i antallet af anmeldelser for vold mod offentlig myndighed på 31 pct. Samlet set betyder det, at niveauet for antallet af anmeldelser i 2015 stort set er det samme som i 2011, det vil sige cirka anmeldelser, mens det i de mellemliggende år har ligget lidt lavere (cirka anmeldelser årligt). Figur 3. Antallet af anmeldte voldsforbrydelser, Vold og lignende mod offentlig myndighed Vold mod privatpersoner Samlet 8 Dette omfatter straffelovens bestemmelser for; manddrab og forsøg på manddrab ( 237, 237 jf. 21, 238, stk. 1), simpel vold ( 244), alvorligere vold ( 245, 245a) og særlig alvorlig vold ( 246). 9 Straffelovens

10 Samme billede tegner sig ud fra Danmarks Statistiks opgørelse af antallet af ofre for anmeldte voldsforbrydelser. Inkluderes alle typer af vold og trusler 10 er der cirka ofre i 2011 såvel som i 2015, mens der i de mellemliggende år har været cirka færre. Det bemærkes, at der fra 2015 til 2016 er sket en stigning i antallet af anmeldte voldsforbrydelser, både for vold mod privatpersoner (17 pct.) og for vold mod offentlig myndighed (50 pct.). I 2016 er antallet af ofre for anmeldte voldsforbrydelser steget med 27 pct. i forhold til Dette indebærer, at der i 2016 ses det højeste antal anmeldte voldsforbrydelser og ofre for anmeldte voldsforbrydelser siden En nylig undersøgelse peger på, at en del af stigningen i antallet af anmeldelser vedrørende vold og trusler kan bero på en øget anmeldelsestilbøjelighed, og at denne tilbøjelighed antageligvis er relateret til dels et øget fokus på anmeldelse af overgreb mod børn i forbindelse med Overgrebspakken fra 2013 og dels en ændring i Erstatningsnævnets praksis i 2015, som kan have medført en øget tendens til at anmelde vold på jobbet. 11 I offerundersøgelserne kan der i perioden identificeres et fald i den estimerede andel af befolkningen, som har været udsat for vold. I 2011 angiver hvad der svarer til 1,6 pct. af befolkningen at have været udsat for vold inden for det seneste år, mens det i 2015 var 1,3 pct. 12 Af den ovenfor omtalte undersøgelse (Kyvsgaard 2017) fremgår det dog, at offerundersøgelsen for 2016 tyder på en vækst i antallet af voldsofre. Når respondenterne i nærværende undersøgelse i oktober 2016 er spurgt, hvorvidt der i dag i forhold til for fem år siden er færre eller flere voldsforbrydelser, kan det ikke afvises, at den del af danskerne mere end halvdelen (55 pct.) der vurderer, at der i dag er flere eller mange flere voldsforbrydelser, har ret i deres vurdering, mens den øvrige andel af befolkningen, der vurderer, at niveauet er det samme, eller at der er sket et fald, tager fejl. Flere typer af data peger på en stigning i antallet af voldsofre, men da en del af denne stigning formodentlig skyldes en øget anmeldelsestilbøjelighed, er det vanskeligt at konkludere meget håndfast om denne udvikling. 3.4 Opfattelse af udviklingen i røverier Hvad angår opfattelsen af udviklingen i røverier, er det 21 pct. af danskerne, der tror, at der forekommer færre eller meget færre røverier i dag i forhold til for fem år siden, 35 pct. tror, at det er samme niveau, mens 45 pct. tror, at der i dag forekommer flere eller mange flere røverier. 10 Dette omfatter straffelovens bestemmelser for; manddrab og forsøg på manddrab ( 237, 237 jf. 21, 238, stk. 1), simpel vold ( 244), alvorligere vold ( 245, 245a), særlig alvorlig vold ( 246), forbrydelser mod liv og legeme ( 239, 240, ), at forvolde fare for liv eller førlighed ( 252), at undlade at hjælpe person i livsfare/ulykke ( 253, 255), forbrydelser mod den personlige frihed ( ) og trusler ( 123, 266, 266a). 11 Kyvsgaard, Britta (2017): Udviklingen i anmeldelser for vold og trusler. Justitsministeriets Forskningskontor. 12 I offerundersøgelsen er det ikke muligt at identificere, om personerne har været udsat for vold som privatperson eller i virke af offentlig myndighedsperson. Dog kan det opgøres, at knap en femtedel af voldsofrene i 2015 har været udsat for vold på deres arbejds- eller uddannelsessted. 9

11 Tabel 5. Andelen af danskere der tror, at der er færre, flere eller samme antal røverier i dag i forhold til for fem år siden. Procent Meget færre 2 % Færre 19 % Samme niveau 35 % Flere 36 % Mange flere 9 % I alt 100 % Tal fra Danmarks Statistik vedrørende antallet af anmeldelser af røverier viser et fald fra cirka anmeldelser i 2011 til cirka anmeldelser i 2015, se figur 4. Baseret på den politiregistrerede kriminalitet er der således tale om 37 pct. færre røverier i 2015 end i Figur 4. Antallet af anmeldte røverier, Samme tendens ses ud fra Danmarks Statistiks opgørelse af antallet af ofre for anmeldte røverier. Dette antal er faldet fra cirka i 2011 til ofre i Tages der udgangspunkt i den politiregistrerede kriminalitet, er det således 79 pct. af danskerne, der fejlbedømmer antallet af røverier i dag i forhold til for fem år siden, idet de tror, at der i dag forekommer flere eller mange flere røverier, eller at niveauet er det samme. 13 Fra 2015 til 2016 er antallet af anmeldte røverier steget med 7 pct. svarende til cirka 150 flere anmeldelser i I 2016 er der dog fortsat færre anmeldelser af røverier i forhold til fem år tidligere. 14 Fra 2015 til 2016 er antallet af ofre for anmeldte røverier steget med 15 pct. svarende til cirka 230 flere ofre. Antallet af ofre for røveri i 2016 er dog fortsat lavere end fem år tidligere (2012). 10

12 For røveri sammenlignes ikke med resultater fra offerundersøgelserne. Spørgsmål om udsathed for røveri har tidligere været inkluderet i offerundersøgelserne, men det viste sig vanskeligt at opnå valide oplysninger herom (mange opfattede beslægtede lovovertrædelser som røveri). 3.5 Opfattelse af udviklingen i straffelovsovertrædelser I undersøgelsen er respondenterne spurgt, hvorvidt de tror, der forekommer færre eller flere straffelovsovertrædelser i dag end for fem år siden. Svarfordelingen følger samme mønster som ved biltyverier, indbrud, voldsforbrydelser og røverier, idet en relativ stor andel (53 pct.) af respondenterne mener, at der i dag forekommer flere eller mange flere straffelovsovertrædelser i dag, 32 pct. mener, at niveauet er det samme, mens 15 pct. mener, at der i dag foregår færre eller meget færre straffelovsovertrædelser. Tabel 6. Andelen af danskere der tror, at der er færre, flere eller samme antal straffelovsovertrædelser i dag i forhold til for fem år siden. Procent Meget færre 1 % Færre 14 % Samme niveau 32 % Flere 42 % Mange flere 11 % I alt 100 % Figur 5, som er baseret på tal fra Danmarks statistik, viser antallet af anmeldelser vedrørende straffelovsovertrædelser fra 2011 til Det ses, at antallet af anmeldelser er faldet, svarende til 17 pct. lavere i 2015 end i Figur 5. Antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser, Fra 2015 til 2016 er antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser steget med 3 pct. svarende til cirka flere anmeldelser i I 2016 er der dog færre anmeldte straffelovsovertrædelser i forhold til fem år tidligere (2012). 11

13 Set i forhold til udviklingen i antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser har 85 pct. af respondenterne således en fejlagtig opfattelse af det nuværende niveau for straffelovsovertrædelser i forhold til for fem år siden. Heller ikke her er det muligt at sammenligne med offerundersøgelsen, da der i denne ikke spørges til udsathed for straffelovsovertrædelser generelt. 3.6 Opfattelse af udviklingen i ungdomskriminalitet Hvad angår ungdomskriminalitet, har 42 pct. af danskerne opfattelsen af, at det er flere eller mange flere unge under 18 år, der begår kriminalitet i dag i forhold til for fem år siden. 32 pct. tror, at det er samme niveau, mens 26 pct. tror, at det er færre eller meget færre. Tabel 7. Andelen af danskere der tror, at der er færre, flere eller samme antal unge, der begår kriminalitet, i dag i forhold til for fem år siden. Procent Meget færre 2 % Færre 24 % Samme niveau 32 % Flere 37 % Mange flere 5 % I alt 100 % Figur 6 er baseret på oplysninger fra Rigspolitiet og viser antallet af mistanker/sigtelser vedrørende straffelovskriminalitet mod børn og unge i alderen år 16 for perioden 2011 til Der har i perioden været et fald fra cirka mistanker/sigtelser i 2011 til cirka mistanker/sigtelser i 2015, hvilket svarer til en reduktion på 24 pct Begrebet mistanke anvendes her for de sager, der omfatter personer under den kriminelle lavalder. 17 Fra 2015 til 2016 er der sket et fald på 1 pct. i antallet af mistanker/sigtelser mod årige. Tages der udgangspunkt i 2016 er der fortsat tale om et fald til sammenligning med antallet af mistanker/sigtelser i

14 Figur 6: Antallet af mistanker/sigtelser mod årige, Offerundersøgelserne kan ikke supplere de politiregistrerede data, hvad angår ungdomskriminalitet, idet der ikke er foretaget separate opgørelser for udviklingen i andelen af ofre under 18 år. I stedet inddrages den seneste Ungdomsundersøgelse 18 fra 2016, hvor unge i alderen år er spurgt, hvorvidt de har begået kriminalitet i form af tyveri, vold og/eller hærværk inden for det seneste år. Det er 31 pct. af de unge, der svarer bekræftende på spørgsmålet. Dette er en statistisk signifikant mindre andel i forhold til den foregående Ungdomsundersøgelse fra 2010, hvor det er 36 pct. af de unge, der svarer, at de har begået tyveri, vold og/eller hærværk inden for det seneste år. 19 Disse selvrapporteringsundersøgelser tyder således også på et fald i ungdomskriminaliteten. Betragtes udviklingen i den politiregistrerede ungdomskriminalitet samt resultaterne af den seneste ungdomsundersøgelse, er det tre fjerdedele af respondenterne, der har en fejlagtig opfattelse af det nuværende niveau for ungdomskriminalitet i forhold til for fem år siden. 4. DANSKERNES OPFATTELSE AF OMFANGET AF OFRE 4.1 Opfattelse af omfanget af ofre for tyveri Respondenterne i undersøgelsen er også adspurgt, hvor stor en procentdel af befolkningen (i alderen år), de tror, har været udsat for tyveri det seneste år. Den gennemsnitlige vurdering er, at 16 pct. af befolkningen har været udsat for tyveri. Der er dog en stor spredning i danskernes vurdering fra 0 pct. til 80 pct. 18 Hvor over unge på forskellige skoler i Nordjylland, Gladsaxe kommune og Allerød kommune har besvaret et spørgeskema. 19 Balvig, Flemming (2017): Fra barndommens gade til et liv i cyberspace. Det Kriminalpræventive Råd. 13

15 Ved sammenligning med offerundersøgelsen er de senest tilgængelige tal fra år Her fremgår, at knap 10 pct. af befolkningen har været udsat for tyveri det seneste år, og at denne andel er den laveste registrerede andel tyveriudsatte nogensinde i danske offerundersøgelser, dvs. siden Det er 14 pct. af befolkningen, der gætter på, at præcis 10 pct. har været udsat for tyveri, og hele 40 pct. af befolkningen gætter på, at det er mellem 5 pct. og 15 pct. af befolkningen. En stor del af befolkningen har dermed en ret realistisk opfattelse af, hvor mange der har været udsat for tyveri det seneste år. 4.2 Opfattelse af omfanget af ofre for indbrud Respondenterne i undersøgelsen er desuden spurgt, hvor stor en procentdel af befolkningen (i alderen år), de tror, har været udsat for indbrud det seneste år. Den gennemsnitlige vurdering er, at 13 pct. af befolkningen har været udsat for indbrud. Men også her er der stor spredning; fra 0 pct. til 90 pct. Godt 40 pct. af danskerne tror, at mellem 1 pct. og 5 pct. af befolkningen har været udsat for indbrud. Af offerundersøgelsen fremgår, at 3 pct. af de adspurgte i 2015 svarer, at de har været udsat for indbrud eller forsøg på indbrud det seneste år. En ganske stor del af danskerne har således en realistisk opfattelse af omfanget af ofre for indbrud. 4.3 Opfattelse af omfanget af ofre for vold Hvad angår de adspurgtes opfattelse af, hvor stor en procentdel af befolkningen (i alderen år), der har været udsat for vold det seneste år, er den gennemsnitlige vurdering på 12 pct. af befolkningen. Også her ses en stor spredning i vurderingen (fra 0 pct. til 80 pct.). Cirka en tredjedel af danskerne vurderer, at det er mellem 1 pct. og 3 pct. af danskerne, der har været udsat for vold. Af offerundersøgelsen fremgår, at 1,3 pct. af de adspurgte i 2015 svarer, at de har været udsat for vold det seneste år. Til sammenligning var det, ifølge Danmarks Statistik, cirka i alderen år, 20 der i 2015 var ofre for anmeldte voldsforbrydelser. Dette svarer til 0,3 pct. af befolkningen. 21 I forhold til vurderingen af indbrud og tyveri, er den gennemsnitlige vurdering af omfanget af ofre for vold mere overvurderet. En stor del af befolkningen har dog en realistisk vurdering af, at andelen af befolkningen, der er udsat for vold, er relativ begrænset. 5. BETYDNINGEN AF KØN, ALDER OG BEKYMRING FOR KRIMINALITET I dette afsnit belyses, hvilken betydning køn, alder og bekymring for kriminalitet har for vurderingen af kriminalitetens omfang og udvikling. For så vidt angår vurderingen af omfanget af kriminalitet, indgår både vold, tyveri og indbrud i analyserne. Med hensyn til vurderingen af kriminalitetens 20 Det er ikke muligt at afgrænse aldersgruppen til år, så den er tilsvarende offerundersøgelsen. 21 Det bemærkes, jf. offerundersøgelsen, at anmeldelsestilbøjeligheden for vold er relativ lav sammenlignet med indbrud og tyveri. Derudover skal det bemærkes, at opgørelsen af antallet af ofre for anmeldte forbrydelser fra Danmarks Statistik alene angår 2015, mens der i offerundersøgelsen er spurgt til udsathed for vold inden for det seneste år, hvorfor en del tilfælde fra 2014 også inkluderes. 14

16 udvikling illustreres betydningen af køn, alder og bekymring for kriminalitet hovedsageligt 22 ved vurderingen af udviklingen i antallet af straffelovsovertrædelser. Dette skyldes, at samme mønster i vid udstrækning gør sig gældende for så vidt angår vurderingen af vold, indbrud, biltyveri, røveri og ungdomskriminalitet. Alle analyser, der ikke præsenteres i afsnittet, fremgår af bilag 1. Det kunne have været relevant at undersøge sammenhængen mellem, hvorvidt personer, der selv har været udsat for kriminalitet, vurderer kriminalitetens omfang og udvikling anderledes end personer, der ikke har været udsat for kriminalitet. I undersøgelsen er alene spurgt til udsathed for udvalgte former for kriminalitet, blandt andet vold, men idet relativt få personer i stikprøven har været udsat for vold, er undersøgelsesgrundlaget ikke tilstrækkelig stort til, at der kan udføres valide analyser. 5.1 Kønnets betydning Hvad angår vurderingen af, hvor stor en andel af befolkningen der har været udsat for vold, tyveri og indbrud, er der statistisk signifikant forskel mellem mænd og kvinder. Tabel 8 viser, at kvinder gennemsnitligt set gætter fire procentpoint højere end mænd i deres bud på, hvor stor en procentandel af befolkningen, der har været udsat for vold, tyveri og indbrud. Tabel 8. Gennemsnitlig vurdering af andelen af udsatte for vold, tyveri og indbrud fordelt efter køn. Vold Tyveri Indbrud Mænd 10 % 14 % 11 % Kvinder 14 % 18 % 15 % p<0,001 for både vold, tyveri og indbrud. 23 I forhold til vurderingen af udviklingen i antallet af straffelovsovertrædelser er der også statistisk signifikant forskel på mænd og kvinder, idet 12 procentpoint flere kvinder end mænd har en opfattelse af, at der forekommer flere eller mange flere straffelovsovertrædelser i dag, se tabel 9. Tabel 9. Andelen af danskere der tror, at der er færre, flere eller samme antal straffelovsovertrædelser i dag i forhold til for fem år siden. Fordelt efter køn. Mænd Kvinder Færre eller meget færre 20 % 11 % Samme niveau 33 % 31 % Flere eller mange flere 47 % 59 % I alt 100 % 100 % p<0, Samme tendens gør sig gældende ved vurderingen af, om der i dag er færre eller flere biltyverier, indbrud, voldsforbrydelser og røverier, idet der i gennemsnit er 10 procentpoint flere kvinder end mænd, der vurderer, at der er sket en stigning (se bilagstabel 1). For så vidt angår ungdomskriminalitet, er der også statistisk signifikant forskel på mænd og kvinders vurdering, men forskellen er 22 For alder indgår dog også vurderingen af udviklingen i ungdomskriminalitet. 23 P-værdien er beregnet ud fra en t-test 24 P-værdien er beregnet ud fra en Chi 2 -test 15

17 mindre, idet det er 4 procentpoint flere kvinder end mænd, der tror, at flere eller mange flere unge under 18 begår kriminalitet i dag (se bilagstabel 2). I en rapport fra 2016, udgivet af Det Kriminalpræventive Råd, om danskernes forestillinger om kriminalitet, konkluderes tilsvarende, at mænd har mindre pessimistiske forestillinger om kriminalitetsudviklingen end kvinder Alderens betydning I dette afsnit er respondenterne inddelt i tre aldersgrupper. Det er den ældste aldersgruppe (40-74 år), som gennemsnitligt vurderer omfanget af danskere, der det seneste år har været udsat for henholdsvis vold, tyveri og indbrud, lavest. 26 For vold og tyveri er der statistisk signifikant forskel mellem vurderingen af den ældste aldersgruppe, og de to andre aldersgrupper, der dog ikke adskiller sig statistisk signifikant fra hinanden. For indbrud er der statistisk signifikant forskel mellem den yngste og den ældste aldersgruppe, mens den mellemste aldersgruppe ikke adskiller sig statistisk signifikant fra de to andre grupper. 27 Tabel 10. Gennemsnitlig vurdering af andelen af udsatte for vold, tyveri og indbrud fordelt efter alder. Vold Tyveri Indbrud år 16 % 21 % 16 % år 13 % 17 % 13 % år 10 % 14 % 12 % Hvad angår vurderingen af udviklingen i omfanget af straffelovsovertrædelser, er det i den yngste aldersgruppe, at flest tror, at der i dag forekommer færre straffelovsovertrædelser, mens det er i den ældste aldersgruppe, at flest tror, at der forekommer flere straffelovsovertrædelser. De yngste har således gennemsnitlig set en relativ fejlagtig vurdering af omfanget af udsatte, idet de vurderer dette omfang for stort, men samtidig tror mange af de unge, at der er færre straffelovsovertrædelser i dag end for fem år siden. Omtrent samme andel i de tre aldersgrupper mener, at der i dag er samme niveau af straffelovsovertrædelser som for fem år siden. 25 Rambøll (2016): Danskernes forestillinger, bekymringer og adfærd i forhold til kriminalitet. Det Kriminalpræventive Råd. 26 Inddelingen i tre aldersgrupper er lavet af analysemæssige hensyn, men det skal bemærkes, at der er relativ stor spredning i vurderingen internt i grupperne. Variationen er størst i den yngste aldersgruppe og lavest i den ældste aldersgruppe for alle tre kriminalitetstyper. 27 Beregnet ud fra en variansanalyse (ANOVA) og Tukey s test for parvise sammenligninger. 16

18 Tabel 11. Andelen af danskere der tror, at der er færre, flere eller samme antal straffelovsovertrædelser i dag i forhold til for fem år siden. Fordelt efter alder år år år Færre eller meget færre 23 % 15 % 13 % Samme niveau 30 % 36 % 31 % Flere eller mange flere 48 % 49 % 55 % I alt 100 % 100 % 100 % p = 0, Også for biltyverier og indbrud ses statistisk signifikant forskel i aldersgruppernes vurderinger, og her er det samme billede, der gør sig gældende, idet flest af personerne i den yngste aldersgruppe vurderer, at der er færre eller meget færre overtrædelser i dag end for fem år siden til sammenligning med de to andre aldersgrupper (se bilagstabel 3). Med hensyn til opfattelsen af udviklingen i ungdomskriminalitet, er der også statistisk signifikant forskel i aldersgruppernes vurdering, se tabel 12. I den yngste aldersgruppe er opfattelsen af udviklingen i ungdomskriminalitet nogenlunde tilsvarende vurderingen af udviklingen i straffelovsovertrædelser. Betragtes den mellemste, og særligt den ældste aldersgruppe, ses en noget større andel, der vurderer, at der i dag er færre unge, som begår kriminalitet. Således er det 13 pct. blandt den ældste aldersgruppe, der har vurderet, at der i dag er færre straffelovsovertrædelser, mens det er mere end dobbelt så mange (28 pct.), som vurderer, at ungdomskriminaliteten er faldet i samme periode. Tabel 12. Andelen af danskere der tror, at der er færre, flere eller samme antal unge, der begår kriminalitet, i dag i forhold til for fem år siden. Fordelt efter alder år år år Færre eller meget færre 19 % 22 % 28 % Samme niveau 32 % 38 % 30 % Flere eller mange flere 48 % 41 % 41 % I alt 100 % 100 % 100 % p=0,05 29 For så vidt angår vurderingen af udviklingen i vold og røverier, ses ikke statistisk signifikante forskelle mellem de tre forskellige aldersgrupper (se bilagstabel 4). 5.3 Betydningen af bekymring for kriminalitet I spørgeskemaet er respondenterne spurgt, i hvilken grad de er for vold og kriminalitet i samfundet, og har kunnet angive, om de er meget bekymrede, lidt bekymrede, i nogen grad bekymrede eller slet ikke bekymrede. Graden af bekymring for kriminalitet har betydning for opfattelsen af omfanget af udsatte for henholdsvis vold, tyveri og indbrud. Ikke overraskende er det således, at 28 P-værdien er beregnet ud fra en Chi 2 -test 29 P-værdien er beregnet ud fra en Chi 2 -test 17

19 jo mere personerne er for kriminalitet, jo større andel af befolkningen vurderes gennemsnitlig set at have været udsat for kriminalitet. Der er således i gennemsnit 11 procentpoint forskel på vurderingen af omfanget af udsathed fra henholdsvis personer, der er meget bekymrede, og dem, der slet ikke er bekymrede for kriminalitet. Vurderingen blandt de personer, der er meget bekymrede, adskiller sig statistisk signifikant fra vurderingen i de tre andre grupper. Vurderingen blandt de personer, der kun er lidt bekymrede, og dem, der slet ikke er bekymrede, er ikke statistisk signifikant forskellig fra hinanden. 30 Tabel 13. Gennemsnitlig vurdering af andelen af udsatte for vold, tyveri og indbrud fordelt efter graden af bekymring for kriminalitet. Vold Tyveri Indbrud Meget 17 % 23 % 21 % En del 12 % 16 % 13 % Kun lidt 9 % 13 % 10 % Slet ikke 8 % 12 % 9 % I forhold til vurderingen af udviklingen i straffelovsovertrædelser ses også statistisk signifikante forskelle mellem grupperne. I den gruppe af personer, der er meget bekymrede for kriminalitet, er det fire ud af fem, der tror, at der i dag er flere eller mange flere straffelovsovertrædelser, mens det samme kun gælder for en fjerdedel i gruppen af personer, der slet ikke er. Tabel 14. Andelen af danskere der tror, at der er færre, flere eller samme antal straffelovsovertrædelser i dag i forhold til for fem år siden. Fordelt efter graden af bekymring for kriminalitet. Meget En del Kun lidt Slet ikke Færre eller meget færre 6 % 8 % 21 % 33 % Samme niveau 13 % 28 % 44 % 41 % Flere eller mange flere 81 % 64 % 36 % 26 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % p<0, Det samme mønster gør sig gældende ved vurderingen af udviklingen i biltyveri, indbrud, vold, røveri og ungdomskriminalitet, hvor der i alle tilfælde er statistisk signifikant forskel mellem grupperne (se bilagstabellerne 5-7). Det skal bemærkes, at der er statistisk signifikant forskel på mænd og kvinder for så vidt angår graden af bekymring, idet kvinderne i højere grad angiver at være en del eller meget bekymrede. 30 Beregnet ud fra en variansanalyse (ANOVA) og Tukey s test for parvise sammenligninger. 31 P-værdien er beregnet ud fra en Chi 2 -test 18

20 6. OPSUMMERING Undersøgelsen viser, at mellem 36 pct. og 55 pct. af danskerne har en opfattelse af, at der i dag forekommer flere straffelovsovertrædelser, voldsforbrydelser, røverier, indbrud, biltyverier og unge, der begår kriminalitet, til sammenligning med for fem år siden. Der er færrest, der tror, at der er sket en stigning i biltyverier, mens flest tror, at der er sket en stigning i voldsforbrydelser. På baggrund af de tilgængelige kriminalitetsdata viser analyser, at der for straffelovsovertrædelser, røverier, indbrud, biltyverier og ungdomskriminalitet er færre overtrædelser i dag i forhold til for fem år siden. For disse overtrædelser er det mellem 74 pct. og 85 pct. af befolkningen, der fejlbedømmer udviklingen, idet de tror, at der i dag er samme antal eller flere overtrædelser til sammenligning med for fem år siden. Hvad angår voldsforbrydelser, er det mere vanskeligt at konkludere håndfast vedrørende udviklingen. Tallene viser, at der sker en stigning i voldsforbrydelser, men samtidig viser en anden undersøgelse, at en del af denne stigning antageligvis skyldes en øget anmeldelsestilbøjelighed. De 46 pct. af befolkningen, der tror, at der i dag er færre eller samme antal voldsforbrydelser som for fem år siden, kan ud fra det foreliggende talgrundlag dog ikke siges at have ret. Analyserne viser også, at en stor del af befolkningen har en ret realistisk opfattelse af, hvor mange der har været udsat for henholdsvis tyveri, indbrud og vold det seneste år, men at enkelte har en opfattelse af et meget overdrevet omfang af udsatte, hvilket trækker gennemsnittet op. Det er især kvinderne, de unge og de personer, der er meget bekymrede for kriminalitet i samfundet, som har en opfattelse af et for stort omfang af udsatte for tyveri, indbrud og vold. Blandt kvinderne og blandt dem, der er meget bekymrede for kriminalitet, er der også statistisk signifikant flere, der tror, at der i dag, i forhold til for fem år siden, forekommer flere straffelovsovertrædelser, voldsforbrydelser, røverier, indbrud, biltyverier og unge, der begår kriminalitet. Personernes alder har ikke nogen betydning for vurderingen af udviklingen i vold og røverier, idet der ikke ses statistisk signifikante forskelle mellem vurderingerne fra de tre forskellige aldersgrupper. Hvad angår biltyverier, straffelovsovertrædelser og indbrud, er der flest i den yngste aldersgruppe, der tror, at der er færre eller meget færre overtrædelser i dag end for fem år siden, mens det for ungdomskriminalitet forholder sig omvendt, idet der til sammenligning med de øvrige aldersgrupper er færrest blandt de unge, som har en opfattelse af, at ungdomskriminaliteten er faldet. 19

21 BILAG 1 Alle p-værdier er beregnet ved en Chi 2 -test. Bilagstabel 1. Andelen af danskere der tror, at der er færre, flere eller samme antal biltyverier, indbrud, voldsforbrydelser og røverier i dag i forhold til for fem år siden. Fordelt efter køn. Færre eller meget færre Biltyverier (p<0,001) Indbrud (p<0,001) Voldsforbrydelser (p<0,001) Røverier (p<0,001) Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder 23 % 14 % 25 % 15 % 18 % 8 % 26 % 15 % Samme niveau 46 % 45 % 31 % 31 % 33 % 32 % 33 % 36 % Flere eller mange flere 31 % 41 % 44 % 55 % 49 % 61 % 41 % 49 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Bilagstabel 2. Andelen af danskere der tror, at der er færre, flere eller samme antal unge, der begår kriminalitet, i dag i forhold til for fem år siden. Fordelt efter køn. Mænd Kvinder Færre eller meget færre 29 % 22 % Samme niveau 31 % 34 % Flere eller mange flere 40 % 44 % I alt 100 % 100 % p=0,043 Bilagstabel 3. Andelen af danskere der tror, at der er færre, flere eller samme antal biltyverier og indbrud i dag i forhold til for fem år siden. Fordelt efter alder. Biltyverier Indbrud (p<0,001) (p<0,001) år år år år år år Færre eller meget færre 29 % 15 % 17 % 27 % 16 % 19 % Samme niveau 42 % 56 % 43 % 21 % 40 % 30 % Flere eller mange flere 29 % 28 % 41 % 51 % 44 % 51 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Bilagstabel 4. Andelen af danskere der tror, at der er færre, flere eller samme antal voldsforbrydelser og røverier i dag i forhold til for fem år siden. Fordelt efter alder. Voldsforbrydelser Røverier (p=0,24) (p=0,07) år år år år år år Færre eller meget færre 16 % 14 % 11 % 25 % 20 % 20 % Samme niveau 29 % 37 % 32 % 30 % 42 % 34 % Flere eller mange flere 55 % 49 % 57 % 45 % 39 % 47 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 20

22 Bilagstabel 5. Andelen af danskere der tror, at der er færre, flere eller samme antal biltyverier og indbrud i dag i forhold til for fem år siden. Fordelt efter graden af bekymring for kriminalitet. Færre eller meget færre Samme niveau Flere eller mange flere Meget Biltyverier (p<0,001) En del Kun lidt Slet ikke Meget En del Indbrud (p<0,001) Kun lidt Slet ikke 9 % 10 % 27 % 30 % 10 % 13 % 27 % 32 % 32 % 46 % 50 % 57 % 21 % 34 % 35 % 32 % 59 % 44 % 23 % 13 % 69 % 54 % 38 % 36 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Bilagstabel 6. Andelen af danskere der tror, at der er færre, flere eller samme antal biltyverier og indbrud i dag i forhold til for fem år siden. Fordelt efter graden af bekymring for kriminalitet. Færre eller meget færre Samme niveau Flere eller mange flere Meget Voldsforbrydelser (p<0,001) En del Kun lidt Slet ikke Meget En del Røverier (p<0,001) Kun lidt Slet ikke 3 % 6 % 18 % 28 % 9 % 11 % 28 % 41 % 16 % 24 % 45 % 46 % 22 % 33 % 45 % 35 % 81 % 70 % 38 % 25 % 70 % 56 % 27 % 24 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Bilagstabel 7. Andelen af danskere der tror, at der er færre, flere eller samme antal unge, der begår kriminalitet, i dag i forhold til for fem år siden. Fordelt efter graden af bekymring for kriminalitet. Meget En del Kun lidt Slet ikke Færre eller meget færre 13 % 20 % 29 % 49 % Samme niveau 24 % 31 % 39 % 32 % Flere eller mange flere 64 % 50 % 32 % 18 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % p<0,

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2017. Hovedtal. Af Anne-Julie Boesen Pedersen, Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig Februar 2018 Justitsministeriet * Københavns

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2002-2011 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 2012 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2011 Med henblik på at vurdere udviklingen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet er der fra Rigspolitiet

Læs mere

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2012 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2003-2012 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti

Læs mere

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2015 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2005-2014 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti

Læs mere

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2014 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2004-2013 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1999-2008 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

Udviklingen i anmeldelser for vold og trusler

Udviklingen i anmeldelser for vold og trusler BRITTA KYVSGAARD JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 2017 Udviklingen i anmeldelser for vold og trusler Antallet af anmeldte voldsforbrydelser og trusler er vokset i perioden efter medio 2015. Det

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JULI 2011

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JULI 2011 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JULI 2011 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2001-2010 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

0%

0% JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI 2010 Kvinders andel af kriminalitet, 1980-2008 Til brug for en beskrivelse af udviklingen i kvinders kriminalitet er der indhentet statistiske oplysninger fra

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2008

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2008 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2008 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1998-2007 I dette notat oplyses om udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2016 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens 68 og 69 blev det besluttet,

Læs mere

UDVIKLING I UNGDOMSKRIMINALITET

UDVIKLING I UNGDOMSKRIMINALITET UDVIKLING I UNGDOMSKRIMINALITET DE MEST KRIMINELLE ANNE-JULIE BOESEN PEDERSEN & TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017 ISBN: 978-87-93469-06-8 FORORD Flere nuværende

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2017 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens 68 og 69 blev det besluttet,

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2016

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2016 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2016 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2015 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens 68 og 69 blev det besluttet,

Læs mere

UNGDOMSKRIMINALITET DE MEST KRIMINELLE ANNE-JULIE BOESEN PEDERSEN & TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017

UNGDOMSKRIMINALITET DE MEST KRIMINELLE ANNE-JULIE BOESEN PEDERSEN & TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017 UNGDOMSKRIMINALITET DE MEST KRIMINELLE ANNE-JULIE BOESEN PEDERSEN & TANJA TAMBOUR JØRGENSEN JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2017 ISBN: 978-87-93469-07-5 FORORD Flere nuværende og tidligere

Læs mere

Vold og trusler mod offentligt ansatte. Undersøgelse til brug for udvalgsarbejde om årsager til væksten i antallet af retspsykiatriske patienter

Vold og trusler mod offentligt ansatte. Undersøgelse til brug for udvalgsarbejde om årsager til væksten i antallet af retspsykiatriske patienter Vold og trusler mod offentligt ansatte Undersøgelse til brug for udvalgsarbejde om årsager til væksten i antallet af retspsykiatriske patienter JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MAJ 2015 Indledning

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2013 med særligt afsnit om køn og vold Af Anne-Julie Boesen Pedersen, Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig November 2014 Københavns

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2017 UDVIKLINGEN I ANTAL ANMELDELSER OG I STRAFFENES ART OG LÆNGDE FOR VOLD, 2007-2016 På baggrund af Danmarks Statistiks tal vedrørende anmeldelser og strafferetlige

Læs mere

Borgernes tilfredshed med politiet

Borgernes tilfredshed med politiet Borgernes tilfredshed med politiet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2018 ISBN 978-87-93469-16-7 SAMMENFATNING Et af initiativerne til at forbedre politiets møde med borgerne udgøres af indeværende

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2011

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2011 Efter offentliggørelse af denne rapport er der fundet registreringsmangler i de anvendte grunddata vedrørende især stedet for varetægtsfængsling. Oplysninger herom bør derfor ikke anvendes. Der henvises

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 1995-96 og 2005-12 Af Flemming Balvig, Britta Kyvsgaard & Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2013 Københavns Universitet * Justitsministeriet

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),

Læs mere

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016 Artiklen `Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016` beskriver antallet af domfældte

Læs mere

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016 Artiklen `Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016` beskriver antallet af domfældte

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2011 samt registrerede ofre 2001-2009 Af Flemming Balvig, Britta Kyvsgaard & Anne-Julie Boesen Pedersen November 2012 Københavns

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2008 Af Flemming Balvig & Britta Kyvsgaard April 2009 Københavns Universitet * Justitsministeriet Det Kriminalpræventive Råd

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminalitetsudviklingen blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminalitetsudviklingen blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminalitetsudviklingen blandt psykisk syge lovovertrædere I det følgende belyses omfanget af kriminalitet, begået psykisk syge lovovertrædere i perioden

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2016 Af Anne-Julie Boesen Pedersen, Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig December 2017 Justitsministeriet * Københavns Universitet

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2010 Af Flemming Balvig & Britta Kyvsgaard November 2011 Københavns Universitet * Justitsministeriet Det Kriminalpræventive

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2017 Af Anne-Julie Boesen Pedersen, Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig December 2018 Justitsministeriet * Københavns Universitet

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017 SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20

Læs mere

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008

Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2008 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2009

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2009 Efter offentliggørelse af denne rapport er der fundet registreringsmangler i de anvendte grunddata vedrørende især stedet for varetægtsfængsling. Oplysninger herom bør derfor ikke anvendes. Der henvises

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2012

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2012 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2012 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2011 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR. Langvarige varetægtsfængslinger 2008 NOVEMBER Tilføjelse til rapporten om

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR. Langvarige varetægtsfængslinger 2008 NOVEMBER Tilføjelse til rapporten om JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2010 Tilføjelse til rapporten om Langvarige varetægtsfængslinger 2008 Under gennemgangen af sager om langvarige varetægtsfængslinger i 2009 har det vist sig,

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2014 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2009

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2014 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2009 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2014 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2009 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Udredning til brug. for. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet

Udredning til brug. for. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet UDKAST Udredning til brug for Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet Susanne Clausen, Merete Djurhuus og Britta Kyvsgaard Justitsministeriets Forskningsenhed August 2008 2 Forord Denne udredning omfatter

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2012

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2012 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2012 Omfang og art af kriminalitet begået af 14-årige Dette notat angår registreret kriminalitet begået af unge, som var 14 år på gerningstidspunktet, også selv

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED Juni 2005 FORANSTALTNINGSDOMME

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED Juni 2005 FORANSTALTNINGSDOMME JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED Juni 2005 FORANSTALTNINGSDOMME 1.1.2004-31.12.2004 I forbindelse med gennemførelse af lovforslag vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens 68

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2012 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2011 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2006

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2012 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2011 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2006 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2012 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2011 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2006 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Ungdomskriminalitet. - De mest kriminelle. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen 8.

Ungdomskriminalitet. - De mest kriminelle. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen 8. Ungdomskriminalitet - De mest kriminelle Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen (abp@jm.dk) 8. februar 2018 Undersøgelserne Ungdomskriminalitet. De mest kriminelle. Årgang 1996

Læs mere

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017

Ungdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017 Ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017 Disposition Ungdomssanktioner - Antal - Kriminalitetens art - Køn, alder, herkomst og tidligere kriminalitet

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007

Bornholms Politi Analyse ungdomskriminaliteten Bornholms Politikreds 2007 Bornholms Politi Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 27 Forord: Denne analyse er udarbejdet af præventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte

Læs mere

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER FEBRUAR 2018

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED SEPTEMBER 2008 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2007 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2002

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED SEPTEMBER 2008 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2007 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2002 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED SEPTEMBER 2008 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2007 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2002 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2007 Af Flemming Balvig & Britta Kyvsgaard Oktober 2008 Københavns Universitet * Justitsministeriet Det Kriminalpræventive Råd

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2012 til 31.12.2015. 1. Indledning I 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2014 med særligt afsnit om vold og reviktimisering Af Anne-Julie Boesen Pedersen, Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig December

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED NOVEMBER 2008

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED NOVEMBER 2008 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED NOVEMBER 2008 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2007 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik 5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

SELVRAPPORTERET KRIMINALITET. En sammenligning mellem. Odense og Storkøbenhavn Storkøbenhavn 2006 og 2012

SELVRAPPORTERET KRIMINALITET. En sammenligning mellem. Odense og Storkøbenhavn Storkøbenhavn 2006 og 2012 SELVRAPPORTERET KRIMINALITET En sammenligning mellem Odense og Storkøbenhavn 2012 og Storkøbenhavn 2006 og 2012 Maria Libak Pedersen Maj 2013 Justitsministeriets Forskningskontor ISBN: 978-87-92760-38-8

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2015 Af Anne-Julie Boesen Pedersen, Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig September 2016 Justitsministeriet * Københavns Universitet

Læs mere

Analysen er udarbejdet på grundlag af indberetninger i POL-SAS (Politiets Sagsstyrings System) indtil 31. december 2009.

Analysen er udarbejdet på grundlag af indberetninger i POL-SAS (Politiets Sagsstyrings System) indtil 31. december 2009. Analyse af ungdomskriminaliteten i Bornholms Politikreds 2 Forord: Denne analyse er udarbejdet af kriminalpræventiv koordinator i Bornholms Politi med henblik på at give et billede af den kendte og registrerede

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 26-217 Med separate opgørelser for kommuner og politikredse BRITTA KYVSGAARD JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI 218 ISSN 2245-8441 Indholdsfortegnelse

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor

Læs mere

Unges lovovertrædelser

Unges lovovertrædelser http://vidensportal.servicestyrelsen.dk/temaer/kriminalitet/statistik/ungeslovovertrae Unges lovovertrædelser Kriminelle unge straffes oftest for tyveri og hærværk, derefter kommer voldsforbrydelser og

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2013

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2013 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2013 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING I forlængelse af ændring af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 blev det besluttet, at der skal gennemføres

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE FORMER FOR KRIMINALITET Offerundersøgelserne 2005-2009 med delvis opdatering for 2010 Af Flemming Balvig & Britta Kyvsgaard November 2010 Københavns Universitet * Justitsministeriet

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2010 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2005 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Omfanget og karakteren af stalking.

Omfanget og karakteren af stalking. Omfanget og karakteren af stalking. En befolkningsundersøgelse 2017/18 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR Oktober 2018 ISBN 978-87-93469-15-0 Resumé Undersøgelsen viser, at to pct. af danskerne i alderen

Læs mere

Hver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet

Hver 4. kvinde udsat for chikane på jobbet Hver. kvinde udsat for chikane på jobbet 1 pct. af lønmodtagere har været udsat for chikane på jobbet indenfor de seneste 1 måneder. Det viser tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Faktapapir om hæleri. 6. november 2015. Sagsbehandler: AVO

Faktapapir om hæleri. 6. november 2015. Sagsbehandler: AVO Faktapapir om hæleri 6. november 2015 1.0 Hvad er hæleri, og hvordan straffes det? Hæleri er en kriminel handling, som knytter sig til salg, køb, modtagelse, transport og opbevaring af genstande, der stammer

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

SOFIE MULVAD-REINHARDT JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI

SOFIE MULVAD-REINHARDT JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI Netværkssamråd En effektevaluering af servicelovens 57 c SOFIE MULVAD-REINHARDT JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JUNI 2018 ISBN 978-87-93469-15-0 Sammenfatning Lovbestemmelsen om netværkssamråd, 57

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED November 2006 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2005 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2. HALVÅR 2000

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED November 2006 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2005 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2. HALVÅR 2000 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED November 2006 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2005 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2. HALVÅR 2000 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger

Læs mere

Gerningskoderne for de afrapporterede kriminalitetstyper fremgår på side 4-5.

Gerningskoderne for de afrapporterede kriminalitetstyper fremgår på side 4-5. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 24. maj 2018 Kriminalitetsnøgletal 2017 Baggrund: Borgerrepræsentationen besluttede den 28. januar 2010, at Økonomiudvalget løbende

Læs mere

Stationsenheden, Den Kriminalpræventive Sektion Ungerapporten

Stationsenheden, Den Kriminalpræventive Sektion Ungerapporten Indhold Forord... 3 Samlet antal sigtelser i Københavns Politikreds: 2015 2017... 4 Sigtelser fordelt på KØN... 6 Sigtelser fordelt på ALDER... 7 Sigtelser fordelt på Gerningsstedets Lokalområde... 9 Sigtelser

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2014

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2014 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2014 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2013 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2017

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2017 STATISTIK OM ISOLATIONSFÆNGSLING JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2017 I forlængelse af ændring af reglerne om varetægtsfængsling i isolation i 2000 blev det besluttet, at der skal gennemføres

Læs mere