TILSYNSRAPPORT Børnehjemmet Sikkerneq Kangillinnguit 1 Box Nuuk Mail bs@sikkerneq.gl Karen D. Jensen & Eydna Nyvang

Transkript

1 LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR.6 AF 16. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Naalakkersuisoq Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Tilsynsrapport for: Navn, adr. telefon og TILSYNSRAPPORT Børnehjemmet Sikkerneq Kangillinnguit 1 Box Nuuk Mail bs@sikkerneq.gl Karen D. Jensen & Eydna Nyvang Tilsynsførende Deltagere ved tilsynet Tilsynet udført d. 25. februar 2013 Forrige tilsyn udført d. 5. september 2011 Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Tilsynet var anmeldt Tilsynsbesøgets struktur Samtale med forstander, bestyrelsesformand samt afdelingsleder. Set de fysiske rammer Grundlag for tilsyn: Generelt tilsyn Hvad skal undersøges? Er der modtaget en henvendelse? Er der modtaget en anmeldelse? Har institutionen anmodet om assistance? Sagsnummer: Dokumentnummer: Oprettet af: Karen D. Jensen et med tilsynet I medfør af 1, stk.2, i Landstingsforordning nr.11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.6 af 16.februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet.

2 I landstingsforordning nr.1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. skal Landsstyret føre driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne. I bekendtgørelse 6, står der at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Det vil sige, at det er Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Døgninstitutionsafdelingen som i praksis laver tilsyn på døgninstitutionsområdet. Ved udførelse af tilsynet skal der især sikres at FN s konvention om Børns Rettigheder overholdes på hver enkelt børne- og unge døgninstitution. Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Naalakkersuisut har truffet At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene. Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Departementets fagkonsulenter kontaktes: uupi@nanoq.gl Særligt fokus for tilsynsbesøget Overordnet ramme for det særlige fokus et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger indenfor et givent område. Institutionens specifikke håndtering af emnet Mulige løsninger / handlemuligheder Institutionens målgruppe, målsætning og beboersammensætning. af institutionen og målgruppen samt overordnet målsætning, antal pladser og aktuelt indskrevne. et er at vurdere sammenhængen mellem institutionens beboersammensætning, målsætning og værdier i forhold til lovbestemmelserne på området. Børnehjemmet Sikkerneq er en selvejende institution og er fysisk placeret i Nuussuaq. Institutionens målgruppe er børn med særlige vanskeligheder såsom tidligt skadede, omsorgssvigtede i alderen 0-10 år, der har behov for længerevarende

3 Hvordan er der sammenhæng mellem institutionens aktuelle beboersammensætning og målsætning? anbringelse og intensiv pædagogisk behandling. Institutionens tilbud er landsdækkende. Siden institutionen åbnede har pladserne være benyttet af børn fra Kommuneqarfik Sermersooq. Den overordnet målsætning er, at skabe en tryg og forudsigelig dagligdag med faste rammer for børnene. Der er 6 normeret pladser. Aktuelt er alle pladserne besat med børn i alderen 2, 2, 4, 5, 6 og 10 år. 3 af børnene er søskende. Institutionen er forholdsvis lille med få beboere, der er tydelige rammer med hjemlige forhold for anbragte børn. Foreligger der halvårsrapportering / behandleplan? Aflægger institutionen årsberetning? Hvorledes fungerer samarbejdet med Den Centrale Venteliste? Hvorledes fungerer ind og udskrivningsprocedurer? Hvor vidt er stillingerne på institutionen besat af kvalificeret personale? Svarer belægningen til institutionens ressourcer? Ja der udarbejdes ½ års rapporter. Ja Der er intet samarbejde da institutionen er selvejende institution. I samarbejde med anbringende kommune. Visitationsudvalget bestående af forstander, afdelingsleder samt en fra bestyrelsen som behandler indskrivelser på institutionen. Forstanderen er pædagog uddannet og har en overbygning og master i pædagogik. Afdelingslederen er socialrådgiver uddannet. Derudover er der ansat 1 socialrådgiver, 2 pædagog samt 5 pædagogmedhjælper uden pædagogisk uddannelse. Derudover er der ansat en kostvejleder samt bogholder, og en fast weekend vikar der er studerende. Ja, belægningen svarer til institutionens ressourcer.

4 Institutionens fysiske rammer Fællesarealer samt fysiske rammer (inde- og udendørs), hytte, bil, båd, hunde o.l. Muligheder for fritidsaktiviteter på institutionen et er at vurdere institutionens fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og beboernes trivsel. Institutionen er fysisk placeret i lejet ejendom på i alt 210 m2 med flot udsigt og dejlig beliggenhed. Fremlejning af huset er foreløbig frem til Huset rummer i alt 7 værelser, 2 badeværelser, 1 toilet, 1 bryggers, stue, køkken. På 1 salen er der 4 værelser, hvor af 3 er dobbeltværelser samt 1 enkelt værelse. Et badeværelse for beboerne. Der er ikke særkilt personalevagtrum, men der er placeret en seng på gangen, som benyttes af sovende vagt. Alle beboerværelserne er fine og indrettet hyggeligt. 2 af dobbeltværelserne er indrettet godt, og umiddelbart fint da børnene er forholdsvis små. Det tredje dobbeltværelse er indrettet med en skillevæg der akkurat lige kan adskille rummet på værelset, hvor en pige på 2 år har en seng, og ved siden af er der placeret en seng som en af de tre sovende vagter benytter. På den anden side af skillevæggen er indrettet et lille værelse som forventes at skulle benyttes til et nyfødt barn, som institutionen har indvilget i at modtage, her er også en seng til den faste omsorgsperson for barnet. I stueplanen er der køkken /stue ud i et, med fin indretning med moderne faciliteter, med hjemligt præg. Rummet er lyst med udfoldelsesmulighed og plads for beboerne. Forstander kontoret er også placeret i stueetagen. I kælderen er der 2 aktivitetsrum - 1 legerum med fin indretning og 1 rum med boldbassin som benyttes flittigt af børnene, et depot samt et badeværelse/toilet til personalet. Fritidsaktiviteterne på institutionen er for det meste legetøj der aldersmæssigt tilpasset beboerne med diverse lege og kreative ting. TV. Udendørs aktivitets muligheder er der leg, kælke, cykle, går ture i naturen omkring lift m.m. I forhold til det ældste barn på institutionen, bør der laves en opfølgning på hvornår omplacering kan ske for hende. Hun er aldersmæssigt lidt for stort i forhold til de øvrige beboere. Institutionen kan ikke fysisk rumme flere beboerne end de 6 de er normeret til. Der bør være et særskilt personale/vagtværelse på institutionen.

5 Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for beboeren Hvordan arbejdes der med institutionens overordnede målsætning i det daglige arbejde? Hvilke pædagogiske metoder og tilbud arbejdes der med? Og hvilke holdninger er der bag? Hvordan er samarbejdet med de kommunale socialforvaltninger, daginstitutioner, skole, sundhedsvæsen og andre instanser? Har der været klager fra samarbejdspartnere? Har der været sager til Børnesagkyndigudvalg? Beboerens trivsel og dagligdag af stemning på institutionen et er at vurdere, om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for beboeren. Institutionen har en fast struktur i dagligdagen som skal følges. Hverdagen er fastlagt og struktureret så hensigtsmæssigt som muligt, så rammerne i dagligdagen er det samme for børnene. Man tager udgangspunkt i anerkendende pædagogik i arbejdet med børnene. Grundlaget for arbejdet tager først og fremmest udgangspunkt i anerkendelse og basal respekt for barnets unikke værdighed. Institutionen skaber en tilrettelagt hverdag der er hensigtsmæssig for anbragte børn, således at de tilgodeser børnenes forskellige behov og interesser. Der tilbydes spædbørnsterapi som en del af det pædagogiske arbejde med børnene. Samarbejdet betragtes som godt af institutionen. Nej Nej et er at vurdere, hvordan beboerne trives på institutionen og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. Stemningen virker god og der mærkes tydelig en god atmosfære på institutionen.

6 Hvordan er kontakten mellem beboerne og personale? Hvad synes beboerne om at være her? Hvordan ser en almindelig dag ud? (Dagsrytmer) Beboerindflydelsen på institutionen Hvilke områder har beboerne indflydelse på? Hvordan? Er der beboerråd (børne- og ungeråd)? Hvordan udbetales det lommepenge, af hvem, hvor ofte og hvor meget? Hvad gøres der hvis en beboer går fra institutionen? Kontakten virker god. Beboerne virker trygge og glad ved stedet. Dagen starter med, at børnene vågner mellem kl , hvorefter man hjælper børnene med, at gøre sig klare, med børstet tænder og vasket sig i hovedet og får creme på. Herefter spises der morgenmad. Den ældste barn bliver kørt i skole og de små bringes i daginstitution fra kl og hentes igen omkring tiden. Eftermiddagsaktiviteter og evt. udendørs. Der spises aftensmad kl , hvor man så vidt muligt inddrager børnene i madlavningen også. De mindre børn puttes i seng kl Hvor den ældste pige går i seng kl Man læser godnathistorie for alle børnene. Weekenderne er der mere afslapning på institutionen. Den ældste pige har indimellem veninde på besøg på institutionen. et er at vurdere, om beboerne har indflydelse på deres tilværelse, samt hvordan de ifølge modenhedskriterier medinddrages i beslutninger der vedrører deres eget liv. Beboerne er forholdsvis små, man forsørger så vidt muligt at informere og inddrage dem løbende i dagligdagen. Nej Beboernes lommepenge bliver overført til deres bank konto. Det har endnu ikke været aktuelt, da børnene er små. Institutionen har udarbejdet retningslinjer såfremt det skulle blive aktuelt.

7 Inddragelse af pårørende i institutionen Hvordan fungerer samarbejdet med forældre, søskende og evt. andre pårørende? Hvor ofte er der kontakt til pårørende og hvordan er dette formaliseret? Har institutionen fået klager fra pårørende i det forløbne år og i forhold til hvad? Magtanvendelse på institutionen Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer institutionen magtanvendelser og indberetning heraf? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende. Ledelsen oplyser, at det er et godt samarbejde. Det er kun en beboer som har sine forældre i Nuuk og resten er fra østkysten. En gang om ugen er der faste telefontider, hvor børnene hjælpes til at holde kontakten til deres pårørende. Institutionen sender billeder af børnene og breve samt børnenes tegninger til forældrene. Nej et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind, før problemerne udvikler sig. Ledelsen oplyser, at man kender magtanvendelsesreglerne og dels tager det løbende op til personalemøderne. Der har dog ikke været aktuelt med magtanvendelse på institutionen indtil videre. - -

8 Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Er der vejledninger om kost, motion og forbrugsvaner? Er beboerne med til at bestemme menu? Er beboerne med til indkøb og madlavning? Kan beboerne frit tage drikkevarer og frugt? Hvordan opbevares og håndteres medicin på institutionen? Hvordan er rengøringsstandarden? Hvem gør rent hvor og hvornår? et er at tilse, at bestemmelserne for sundhed, sygdom, medicinhåndtering og hygiejne følges og procedurer overholdes. Institutionen har ansat en kostvejleder der har til opgave, at tilpasse kost og vejledning indenfor mad og tilberedning, da mange af børnene har astma og allergi, såsom sukker og mælkeallergi. Man støtter børnene til at røre sig og komme ud og bruge deres energi. Institutionen har fokus på at bruge grønlandske råvarer i daglig madlavning. Ja de kan komme med ønsker og deres livretter. Børnene inddrages så vidt muligt i madlavning, men er ikke med til indkøb. Der bliver serveret faste måltider og eftermiddags frugter. I aflåst skab. Rengøringsstandarden er rigtig god over hele institutionen. Rengøringsfirma gør rent alle hverdage fra kl. 10:00 til 12:00. Er der formuleret en misbrugspolitik på institutionen? Hjælpemidler på institutionen Hvilke hjælpemidler benyttes på institutionen? et er at vurdere, om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for beboeren. Ingen

9 Hvordan benyttes de? Hvordan sikres det, at beboerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler, fx kommunikationsmidler, it, personlige hjælpemidler m.m.? Personalet på institutionen Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til beboernes behov? Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetence-udvikling? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og beboere om den? Hvordan håndteres sprogforskelle og planlægger institutionen vagtplaner med hensyntagen til sprogforskelle? - - et er at vurdere, om personalets kompetencer svarer til beboernes behov, og om personalet trives, herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. Forstanderen er uddannet pædagog med overbygning og master i pædagogik. Afdelingslederen er uddannet socialrådgiver. 1 socialrådgiver, 2 pædagoger, 5 pædagog medhjælper. 1 er uddannet som frisør, og andre ufaglærte. En kostvejleder og bogholder der samtidig har andre praktiske opgaver i huset med små reparationer når det er behov for det. 1 fast weekend- vikar der er socialrådgiverstuderende til dagligt. Det er tilsynets vurdering, at ressourcerne svarer til beboernes behov. Der tilbydes løbende relevante kursus for personalet. Senest har man deltaget i forskellige udbudte kurser såsom skæv start og kursus omkring misbrug af børn og unge der blev afholdt i september Institutionen er selv i gang med at finde kursus omkring førstehjælp, og et massagekursus rettet mod spædbørn. Der er løbende hver måned undervisnings tilbud med en ekstern psykolog. Arbejdstilrettelæggelsen virker god og personalet har udtrykt tilfredshed med den. Der er altid 3 på arbejde mens børnene er hjemme og i deres vågentid. Forstanderen oplyser, at der ikke er sprogforskelle da børnene forstår dansk. Desuden er de fleste ansatte dobbeltsproget.

10 Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der MUS samtaler? Der er fast struktureret supervision for medarbejderne hos en ekstern psykolog. Derudover afholdes kollegial supervision personalet indimellem. Indhentes der børneattester og straffeattester på samtlige ansatte? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af henholdsvis ledelsen og medarbejderne og hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Hvordan håndteres uenigheder og samarbejdsproblemer? Foreligger der ArbejdsPladsVurdering? I hvilket omfang har personalet kendskab til aktuelle regler og retningslinjer på institutionen? Har der været tjenstlige påtaler og på hvilken baggrund? Hvilke ledelsesformer kendetegner døgninstitutionen generelt? Ja, både straffeattester og børneattester indhentes på alle medarbejderne. Pt. vurderes institutionens psykisk arbejdsmiljø som godt. Der har for nogle måneder siden været en ansat der påvirkede det psykisk arbejdsmiljø meget dårligt pga. mobning, der endte med at vedkommende måtte fyres. Personalegennemstrømningen har været stor, i det sidste år er der 6 nye ansættelser. Sygefraværet har dog ikke været stort. I sagen om mobning, blev det tacklet ved, at man indkaldte medarbejderne og drøftede problemerne. Ellers er det noget man tager op. Ja der foreligger APV. Institutionen har siden sidste tilsynsbesøg udarbejdet proceduremappe for nye medarbejder, her er alle relevante informationer lagt ind, bl.a. brandinstrukser og retningslinjer for hvordan man skal agere som personalet, såfremt der sker noget akut. Tilsynet vurderer, at kendskabet er godt. Der har ikke været tjenstlige påtaler, udover den sag om mobning, hvor medarbejderen blev fyret. Det er tilsynets vurdering, at ledelsesformen er topstyret og efterfølgende inddrages restende medarbejdere. Ledelsen er meget engageret og lyttende i forhold til medarbejdergruppen. Fysiske rammer

11 Opfølgning fra tidligere tilsyn Generel vurdering af forholdene under tilsynet Råd og vejledning der er givet under tilsynet. Henstilling Påbud Dato for udarbejdelse af tilsynsrapporten: Karen D. Jensen 5. april Brandalarmer og brandslukningsudstyret er bragt i orden. Der er også installeret røgalarmer og der har lige været brandøvelse. Børnehjemmet Sikkerneq, er en velfungerende lille institution med få beboere, der skaber en meget god atmosfære og hjemlig forhold for anbragte børn, med meget klare rammer og struktureret dagligdag for børnene. Det er tydeligt, at institutionen har fundet sin arbejdsgang og rutine i arbejdet med helt små børn. Børnene varetages på en meget omsorgsfuld måde med fokus på det bedste for børnene. Institutionens rammer er ikke så store, men bliver udnyttet godt over alt, med tilsvarende gode og hensigtsmæssige møblering på beboerværelserne samt på hele institutionen. Tilsynet anbefaler, at den samlet normering skal forblive med 6 pladser. I forhold til den ældste pige, skal der snarest være afklaring på omplacering til en mere passende institution i samarbejde med kommunen. Man skal fra institutionens side være bedre til, at informere Døgninstitutionsafdeling omkring ændringer der har relevans i forhold til deres godkendelse.