Formålet med tilsynet

Transkript

1 LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR.6 AF 16. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Naalakkersuisoq Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for: Kommunal Børnehjem Tupaarnaq Sipisaq Kujalleq 9, 3900 Sagsnummer: Navn, adr. telefon og Nuuk. Tilsynsførende Karen D. Jensen konsulent tilsynsførende Deltagere ved tilsynet Eydna Nyvang konsulent tilsynsførende Tilsynet udført d november 2011 Forrige tilsyn udført d. 27. januar 2010 Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Anmeldt tilsyn Tilsynsbesøgets struktur Samtale med ledergruppen, samtale med personalegruppen, samtale med børnegruppen, samt se hele huset. Grundlag for tilsyn: Generelt tilsyn Hvad skal undersøges? Er der modtaget en henvendelse? Er der modtaget en anmeldelse? Har institutionen anmodet om assistance? Dokumentnummer: Oprettet af: Karen D. Jensen, Eydna Nyvang et med tilsynet I medfør af 1, stk.2, i Landstingsforordning nr.11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.6 af 16.februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet. I landstingsforordning nr.1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. skal Landsstyret føre driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne.

2 I bekendtgørelse 6, står der at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Det vil sige, at det er Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Døgninstitutionsafdelingen som i praksis laver tilsyn på døgninstitutions området. Ved udførelse af tilsynet skal der især sikres at FN s konvention om Børns Rettigheder overholdes på hver enkelt børne- og unge døgninstitution. Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Naalakkersuisut har truffet At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Departementets fagkonsulenter kontaktes: dogn@nanoq.gl Særligt fokus for tilsynsbesøget Overordnet ramme for det særlige fokus Institutionens specifikke håndtering af emnet et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger indenfor et givent område. Tilsynet er generelt og har fokus på noget specielt..

3 Mulige løsninger / handlemuligheder Institutionens målgruppe, målsætning og beboersammensætning. af målgruppen og overordnet målsætning, samt antal pladser. et er at vurdere sammenhængen mellem institutionens beboersammensætning, målsætning og værdier i forhold til lovbestemmelserne på området. Omsorgssvigtede børn i alderen 8-18 år, der er normeret til 9 pladser. Institutionen ønsker, at skabe hjemlige miljø, der sikrer optimalt opvækstbetingelser for det enkelte barn, med fokus på barnets ressourcer og udviklingsmuligheder. Der sikres barnets behov for omsorg, opdragelse tilgodeses. Barnet bliver hørt, set og forstået, og møder barnet med det forståelse for dets virkelighed. af institutionens aktuelle beboersammensætning. Hvordan er der sammenhæng mellem institutionens aktuelle beboersammensætning og målsætning? Beboersammensætning og aldersmæssigt er det pt år. 4 piger og 4 drenge. 1 ledig plads Det virker meget realistisk, da der ikke er så mange børn og der er tid og rum til alle børnene. Hvilke husregler findes på institutionen, og overholdes disse? Hvis ikke, hvordan sanktioneres disse? Foreligger der halvårsrapportering / handleplan? Aflægger institutionen årsberetning? Der findes husregler omkring oprydning på beboernes værelser, samt hjemtidspunkter, derudover er der regler omkring mobiltelefoner, hvor afdeling 1 afleverer mobiler ved sengetid. Oprydning på værelserne udløser udbetaling af lommepengene til børnene. Når beboer ikke overholder hjemmetidspunkter, sanktioneres det med at der ikke bliver hygge inden sovetid, og nogle får ikke lov til at komme i klubben. Der udarbejdes ½ års rapporter som sendes til kommunen. Der udarbejdes årsberetning.

4 Hvorledes fungerer samarbejdet med Den Centrale Venteliste? Hvorledes fungerer ind og udskrivningsprocedurer? Hvorvidt er stillinger besat af kvalificeret personale? Svarer belægningen til institutionens ressourcer? Institutionens fysiske rammer Fællesarealer (inde- og udendørs) Bad og toiletforhold Værelser/egne boliger Muligheder for fritidsaktiviteter Der er ingen samarbejde med Det Centrale Venteliste, da det er kommunale børnehjem. Ind og udskrivninger fungerer i tæt samarbejde med Velfærdsforvaltningen. Ud af 8 normerede pædagogstillinger er der 3 besatte. En forstander uddannet pædagog, 1 socialrådgiver er ansat som pædagog Udover det er der ansat 3 medhjælpere, 1 socialhjælper, samt rengøringsmedhjælper på fuldtid. Pt. har institutionen en pædagog praktikant fra Danmark. Belægningen svare til institutionens ressourcer. De fleste ansatte har været der i en del år og kender til huset. et er at vurdere institutionens fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og beboernes trivsel. Huset er delt op i 2½ etager. Underetagen består af 4 værelser, hvoraf de 3 er beboede, 1 personalerum, køkken og opholdsstue, 2 toiletter, 1 til beboerne og 1 til personale, samt bruser til beboerne. Det ene værelse som p.t. ikke er beboet er planen, at det skal bruges som depot. 1. salen har indgangsparti, 1 depotrum til madvarer med 2 store frysere, 2 kontorer 1 til forstander og 1 til personale, 2 værelser til beboere og 1 vagtrum med eget toilet, fælles køkken med stort spisebord, hvor alle måltider bliver indtaget, samt et badeværelse til beboerne. Der er også et rum med undulater. I forskudt etage er der stor opholdsstue, 4 værelser til beboere, 1 badeværelse og 1 toilet. Der er udgang fra fællesstuen til altan. Der er også en flugtvej til udendørs trapper. I fællesstuen er der TV og aktiviteter som fodboldbord spil, trommer og forskellige

5 brætspil. En gammel arvet computer som er meget langsom og kun kan bruges til musik og film. Ikke internet. Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for beboeren Hvordan arbejdes der med institutionens overordnede målsætning i det daglige arbejde? Hvilke pædagogiske metoder og indfaldsvinkler arbejdes der med? Og hvilke holdninger er der bag? Hvordan er samarbejdet med de kommunale socialforvaltninger, daginstitutioner, skole, sundhedsvæsen og andre instanser? Alle beboerne har eget værelse, hvor de selv bestemmer hvilke farver de vil have og hvordan de indretter værelset. Institutionen er præget af hjemlig hygge og varm atmosfære. Huset er godt indrettet til at fungere som døgninstitution. et er at vurdere, om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for beboeren. Hverdagen er struktureret med gode rammer for anbragte børn og unge. Pædagogikken er anerkendende, og der benyttes konsekvens pædagogik i særlige omstændigheder. Institutionen er meget fokuseret på, at have en god og tæt kontakt med beboernes forældre og netværk, da det giver gode indfaldsvinkler i arbejde med børnene. Ledelsen oplyser, at samarbejdet med kommunen til tider kan være svær pga. skiftende sagsbehandlere og de nævner, at de tit bliver indkaldt til møder på kommunen, hvor sagsbehandler ikke er til stede når de ankommer. Samarbejdet med skolerne er meget godt nu, hvor der før har været problemer i forbindelse med et barn. Har der været klager fra samarbejdspartnere? Der har været klage fra en skole i forbindelse med en ny klasselærer som mente, at børnehjemmet svigtede et barn, hvor skolen sagde at barnet gik i samme tøj og manglede svømme- og gymnastiktøj. Skolen valgte at skrive til velfærdsudvalgets forkvinde uden at kontakte børnehjemmet først. Der har været afholdt møde mellem børnehjemmet, skoleinspektør, rådgivningslærer og fagchef og efterfølgende er sagen udredt.

6 Hvordan arbejdes der med handleplaner? Hvordan lægges der vægt på TFU? Hver 3. måned indkalder institutionen samtlige sagsbehandlere til møde, hvor hvert barn drøftes og handleplaner gennemgås. Der har dog været svært at afholde møder i den sidste tid pga arbejdspres hos sagsbehandlerne. Institutionen håber på snarligt at kunne genoptage møderne. Handleplaner bør tages op løbende, således at de hele tiden er tilpasset det enkelte barn. Beboerens trivsel og dagligdag af stemning på institutionen Hvordan er kontakten mellem beboerne og personale? Hvad synes beboerne om at være her? Hvordan ser en almindelig dag ud? (Dagsrytmer) et er at vurdere, hvordan beboerne trives på institutionen og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. Stemning på institutionen er god og indbydende. Institutionen er præget af hjemlige forhold. Personalet virker glade og åbne og meget rummelig i forhold til beboerne.. Kontakten virker meget harmonisk og godt mellem børn og personalet. Under tilsynet fik man snakket med 4 børn, alle børnene er glade for at være på Tupaarnaq og virker trygge og glade for stedet og ikke mindst for personalet. Børnene udtrykker alle sammen glade for børnemøderne, hvor deres ønsker også bliver hørt og drøftet. Børnene vækkes kl redder senge og går i bad. Døgnvagten sørger for mad og dækker bord. Der er fællesmorgenmad kl Børnene går i skole kl personalet følger med ved behov børnene i skolen skriver dagrapporter og andre praktisk ting ordnes. Formiddag bruges til opfølgning af aftaler f.eks. læge/tandlæge personalet holder fælles gymnastik ca. ½ time. Derefter kl overlap begge afdelinger. Den der har været på nattevagt bager brød til næste dag planlægning af dagen personalet og børnene.

7 16.30 stille time, lektielæsning inden aftensmad fritidsaktiviteter spil. Tv. Bordboldt forberede aftensmad efter skema aftensmad / oprydning efter skema aftenshygge inden sengetid godnat læsning inden sengetid Weekenden: morgenmad Fri aktiviteter frokost for de børn der er hjemme i afd.1 og afd overlap fælles aktiviteter afdeling 1 og aftensmad Weekend hygge. Beboerindflydelsen på institutionen Hvilke områder har beboerne indflydelse på? Hvordan? Er der beboerråd (børne- og ungeråd)? Hvad er dets funktion? Hvordan fungerer det? et er at vurdere, om beboerne har indflydelse på deres tilværelse, samt hvordan de ifølge modenhedskriterier medinddrages i beslutninger der vedrører deres eget liv. Børnene har indflydelse i hvad der skal spises om torsdagen. Det tages op til børnemøderne. Derudover har børnene indflydelse i fællesaktiviteterne. Der afholdes børnemøder hver mandag. Børnemøderne bruges til, at inddrage børnene i deres fælles aktiviteter, og evt. problemer i dagligdagen tages op med alle børnene, såsom mobning m.m. Hvem bestemmer over beboerens værdier? Hvordan udbetales det lommepenge, af hvem, hvor ofte og hvor meget? Forstanderen har overordnet ansvar for det. Hver fredag udbetales lommepengene af forstanderen eller souchefen, når børnene har ordnet deres værelser. Der er udarbejdet procedure for udbetaling af tøj og lommepenge for beboerne som administreres af forstanderen meget systematisk for

8 hver gang år får udbetalt 40, kr. hver uge 14- får udbetalt 50, kr får udbetalt 80, kr får udbetalt 100, kr. Har beboerne indflydelse på beslutninger der vedrører dem selv? Hvad gøres der hvis en beboer flygter fra institutionen? Inddragelse af pårørende i institutionen Hvordan fungerer samarbejdet med forældre, søskende og evt. andre pårørende? Hvordan fungerer samarbejdet omkring forældre med andre samarbejdspartnere, f.eks. kommune? Ja, f.eks. ønsker omkring fødselsdage, konfirmationer. Personalet opsøger og leder efter børnene. et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende. Institutionen har generelt rigtig god kontakt og samarbejde med forældrene og andre familiemedlemmer. Generelt godt. I hvilken grad er det formaliseret (nedskrevet)? Hvor ofte er der kontakt til pårørende og hvordan er dette formaliseret? Er der en politik for inddragelse af pårørende og hvordan fungerer den? Der er løbende kontakt med forældrene da de fleste bor i byen. Institutionen er hver sommer på 2 måneders koloniophold i fjorden (Kilaasaarfik). Institutionen har gennem årene tilbudt forældre om muligheden for deltagelse i koloni i perioder, med stor glæde for forældre og børnene. Institutionen er meget opmærksom på så vidt muligt inddrage forældrene i arbejdet omkring børnene.

9 Er pårørende orienteret om hvordan de kommer i kontakt med relevante ledere og medarbejder på institutionen? Har institutionen fået klager fra pårørende i det forløbne år og i forhold til hvad? Magtanvendelse på institutionen Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer institutionen magtanvendelser og indberetning heraf? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Forældrene kender stedet og har generelt god kontakt med personalet og ledelsen. Nej, ikke den forløbne år. et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind, før problemerne udvikler sig. Institutionen følger og er bekendt med overholdelse af procedurerne omkring magtanvendelser. Institutionen håndterer fint magtanvendelserne når det opstår, specielt til en dreng med ADHD som til tider har en del magtanvendelser på, hvor man med rummelighed har ageret professionelt uden regel at benytte magten på drengen hver gang. Indberetningerne bliver sendt til velfærdsforvaltningen, og umiddelbart er det tilsynets vurdering, at indberetningerne ikke videresendes til Departementet døgninstitutionsafdelingen. Der er en beboer med ADHD, som hyppigere giver anledning til magtanvendelser, som institutionen håndtere professionelt. Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Er samtlige ansatte bekendte med reglerne for magtanvendelse og hvordan udøves disse? Nej. De ansatte som man under tilsynet fik kontakt med er bekendt med reglerne, men har til tider også givet usikkerhed omkring brug af det. Løbende opdatering omkring proceduren og brug af magtanvendelsesreglerne, så alle medarbejderne bliver bekendt med dem. Departementet sender institutionen det nyere blanketter til brug for indberetningen.

10 Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Er der vejledninger om kost, motion og forbrugsvaner? Er beboerne med til at bestemme menu? Er beboerne med til indkøb og madlavning? Kan beboerne frit tage drikkevarer og frugt? Hvordan opbevares og håndteres medicin konkret på institutionen? Har personalet de fornødne kompetencer til at give medicin? Har personalet kendskab til relevant medicin på området? Har institutionen en seksualitetspolitik? Hvordan er rengøringsstandarden? Hvem gør rent hvor og hvornår? et er at tilse, at bestemmelserne for medicinhåndtering følges og procedurer overholdes. Ja, en gang ugentligt Ja, beboerne er med til madlavning skiftevise. Ja. Medicinen opbevares og håndteres forsvarligt i aflåst skab. Personalet instrueres via sundhedsvæsenet, og følger det anviste medicin der skal udleveres. Ja, i forhold til medicin mod en beboer der får retalin. Nej, men regel om, at børnene ikke må være kærester på institutionen. Rengøringsstandarden er god. Der er ansat en fuldtids rengørings medarbejder der sørger for rengøring af institutionen.

11 Er der formuleret en misbrugspolitik på institutionen? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, medicin snifning m.m.? Kommuneqarfik Sermersooq har en misbrugspolitik. Der er ingen misbrug blandt personalet, ej heller blandt beboerne. Hvad gøres der for at begrænse evt. misbrug? Gives der tilbud om behandling for beboere og personalet? Hvem koordinerer behandlingen? Hjælpemidler på institutionen Hvilke hjælpemidler benyttes på institutionen? et er at vurdere, om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for beboeren. Ingen Hvordan benyttes de? Hvordan sikres det, at beboerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler, fx kommunikationsmidler, it, personlige hjælpemidler m.m.? Personalet på institutionen et er at vurdere, om personalets kompetencer svarer til beboernes behov, og om personalet trives, herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

12 Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til beboernes behov? Der er 4 uddannede pædagoger ud af 8 ansatte, der udover er en uddannet socialrådgiver som er ansat som pædagog. 1 socialmedhjælper, og 2 ufaglærte medarbejdere på institutionen. Personale normeringen er god i forhold til beboernes behov. Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetence-udvikling? En pædagog (souchefen) er pt. i gang med diplomuddannelse i modul opbygget forløb. Institutionen gør selv meget for kompetence udvikle medarbejderne så vidt muligt med løbende omkring relevante temaer og indimellem afholder det i samarbejde med en psykolog i byen. Derudover deltager medarbejder i kommunens udbud af kurser når der udbydes noget relevante for deres arbejde. Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og beboere om den? Hvordan håndteres sprogforskelle og planlægger institutionen vagtplaner med hensyntagen til sprogforskelle? Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der MUS samtaler? Benytter institutionen sig af bistand fra Departementets psykologer, konsulenter, økonomiske rådgivere o.l.? Hvordan fungerer det? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af henholdsvis ledelsen og medarbejderne og hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Arbejdstilrettelæggelsen er tilrettelagt fint og tilpasset godt mellem alle ansatte. Der er som sådan ikke problemer med sprogforskelle, da det fleste ansatte er dobbelt og grønlandssproget har det ikke givet problemer i forhold til beboerne som også forstår og taler en del dansk, har der ikke været større problemer. Der er tilbydes supervision for medarbejderne. Der har ikke været MUS samtaler, da der efter forstanderens forklaring ikke har været interesse for det fra medarbejdernes side. Nej, men har fast aftale med en privat praktiseret psykolog i byen. Tilsynets vurdering er, at arbejdsmiljøet på institutionen er godt, og respektfuldt og åben dialog mellem ledelse og medarbejderne. Der oplyses, at sygefravær og personalegennemstrømning ikke er problem for institutionen.

13 Hvordan håndteres uenigheder og samarbejdsproblemer? Foreligger der ArbejdsPladsVurdering? I hvilket omfang har personalet kendskab til aktuelle regler og retningslinier? Via dialog. Nej Nye medarbejdere på institutionen instrueres i retningslinjer i arbejdet med børnene. Har der været tjenstlige påtaler og på hvilken baggrund? Hvilke ledelsesformer kendetegner døgninstitutionen generelt? Dialogbaseret ledelsesform. Anbefaling om mere formaliseret procedure mappe for ny medarbejdere omkring institutionens rammer og pædagogisk arbejde omkring børnene, og aktuelle regler på institutionen som kan afhjælpe på usikkerheder allerede fra starten af. Opfølgning fra tidligere tilsyn Generel vurdering Reoler i depotrummet til oppebevaring af madvarer er ordnet. Der er etableret rygeareal andet sted ind lige ved indgangen til institutionen. Børnehjemmet Tupaarnaq er velfungerende sted for anbragte børn og unge, hvor rummelighed og tid til beboerne er tydeligt at bemærke ved tilsynet. Stort set er alle personale uddannede, og har en realt god tilgang til arbejde med omsorgssvigtede børn og unge, og ikke mindst god kontakt med børnenes forældre og netværk som i sidste ende gavner arbejdet med beboerne. Råd og vejledning Procedure omkring magtanvendelser og indberetninger bør tages op i personalegruppen løbende. MUS samtaler bør tages 1 gang årligt for alle ansatte.

14 Henstilling Påbud