Dokumentnummer: Forrige tilsyn udført d. Tilsynet var anmeldt / uanmeldt. Oprettet af: Tilsynsbesøgets struktur Deltagere ved tilsynet

Transkript

1 Familiedirektoratet Døgninstitutionsafdelingen Nuuk LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR.6 AF 16. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Hjemmestyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af landstyreområdet for Familie. TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for Inuuneq Meeraq Pinngortitarlu- IMP, Nuuk Sagsnummer: Tilsynsførende Marie Krogshøj Larsen, Kaalat Wilche Tilsynet udført d Dokumentnummer: Forrige tilsyn udført d. Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Uanmeldt Oprettet af: Tilsynsbesøgets struktur Deltagere ved tilsynet Samtale med forstander, souschef og interviewe med 2 beboere, enkeltvis Grundlag for tilsyn: Hvad skal undersøges? Er der modtaget en henvendelse? Er der modtaget en anmeldelse? Har institutionen anmodet om assistance? Drift/budget/regnskab Selvejende døgninstitutioner fører intern revision og det er derfor ikke Familiedirektoratets opgave at føre tilsyn med drift, økonomi, drift og budget på disse institutioner. Grundlaget for tilsynet, er at institutionen har en overbelægning på 6 børn. Side 1 af 17

2 et med tilsynet I medfør af 1, stk.2, i Landstingsforordning nr.11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.6 af 16.februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet. I landstingsforordning nr.1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. skal Landsstyret føre driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne. I bekendtgørelse 6, står der at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Hjemmestyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af landstyreområdet for Familie. Det vil sige, at det er Familiedirektoratets Børn og ungeafdeling som i praksis laver tilsyn på døgninstitutionsområdet. Ved udførelse af tilsynet skal der især sikres at FN s konvention om Børns Rettigheder overholdes på hver enkelt børn - og unge døgninstitution. Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Landsstyret har truffet At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Familiedirektoratets fagkonsulenter kontaktes. Side 2 af 17

3 Særligt fokus for tilsynsbesøget Særligt fokus for tilsynsbesøget et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger indenfor et givent område (fx på en bestemt type tilbud, på grundlag af aktuel bekymring eller andet). Overordnet ramme for det særlige fokus Tilbuddets specifikke håndtering af emnet Mulige løsninger / handlemuligheder Få et få belyst hvorfor og hvordan de har løst problemet med at der er 6 flere indskrevne, end de er godkendt til. Forstanderen har i gennem 2 år og i de enkelte børn/unges rapporter, gjort kommunerne opmærksom på at hjemgive børn/ unge. For at løse problemet har institutionen flyttet kontorfaciliteterne ud i byen og inddraget personalerummet for at lave værelser til børnene, ydermere bruger de deres hus inde i fjorden. Institutionen har selv løst problemet på en forsvarlig måde, ved bla. At inddrage kontorplads til værelser, kommunerne har derimod været tilbageholdende med at hjemtage børn og unge p.g.a manglende handlemuligheder. Institutionen må fortsat informere kommunerne om problematikken Side 3 af 17

4 Tilbuddets målgruppe, målsætning og brugersammensætning Tilbuddets målgruppe, målsætning og brugersammensætning et er at vurdere sammenhængen mellem tilbuddets brugersammensætning, målsætning og værdier i forhold til lovbestemmelserne på området af målgruppen og overordnet målsætning for tilbuddet af tilbuddets aktuelle brugersammensætning. Hvordan er der sammenhæng mellem tilbudets aktuelle brugersammensætning og målsætning? Hvordan går arbejdet med særlige indsatsområder? Hvilke husregler findes det på institutionen, og overholdes disse? Foreligger der halvårsrapportering/handlinsplan? Aflægger institutionen årsberetning? Hvorledes fungerer samarbejdet med Den Centrale venteliste? Hvorledes fungerer ind og udskrivningsprocedurer? Hvorvidt er stillinger besat af kvalificeret personale? Svarer belægningen til døgninstitutionens ressourcer? Målgruppen for de anbragte børn og unge er at de er omsorgssvigtede og at de har været udsat for seksuelt overgreb. Efter anbringelsen bliver barnet observeret og udredt, i ca 3. mdr, hvorefter behandlingsplanen bliver udfærdiget. De mere behandlingskrævende børn og unge bliver anbragt i Nuuk og inde i fjorden, til denne funktion er der 2 hovedansvarlige pædagoger der har gennemgået efteruddannelse og arbejdet bliver også nøje fulgt i samarbejde med en psykolog. De anbragte børn og unge er hovedsagelig drenge mellem år, der er i alt 4 piger. Alle anbragte er skolesøgende og går i skole. Institutionen bruger rigtig meget naturen til at færdes i både sommer som vinter, til fangst og fiskeri. De har samarbejde med erhvervslivet og trawler, til de unge såfremt der er nogen der bliver skoletrætte. Institutionen har samarbejde med danske døgninstitutioner. Samarbejdet sker ved institutionsbesøg og gennem korrenspontance. Der er husregler for både børn og personale. Der bliver skrevet ½ års rapporter på samtlige børn og unge. Institutionen indsender hvert år en årsberetning. Der er ingen samarbejde med Den Centrale Venteliste. Forstanderen og souschefen udgør visitationsudvalget, kommunerne henvender sig og forespørg om pladser. Institutionen har en samlet personalestab på 30 personer, hvor af de 6 har en uddannelse som pædagog, de øvrige er uddannede som købmænd, teknikere og fangere og fiskere. De ønsker ellers at ansætte flere pædagoger, men p.g.a de ikke kan tilbyde boliger til stillingerne, har de måtte takke nej til flere henvendelser Side 4 af 17

5 Tilbuddets målgruppe, målsætning og brugersammensætning Det vurderes at institutionen lever op til sin målsætning og følger de gense regler på området. Side 5 af 17

6 Tilbuddets fysiske rammer Tilbuddets fysiske rammer Fællesarealer (inden - og udendørs) Bad og toiletforhold Værelser/egne boliger Muligheder for fritidsaktiviteter et er at vurdere tilbuddets fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og brugernes trivsel. Institutionen har gode fællesarealer og 2 børn deler et stort værelse. Der er rimelige bade og toiletforhold. Børnene skal deltage i kulturlivet og i div. arrangementer der sker i byen, af andre aktiviteter er der: sport, skiløb, svømmehal, biograf og 1 gang mdr. spise på restaurant og til de unge der ønsker det, er der fritidsjob efter skolegang Det vurderes at institutionen arbejder ud fra det enkelte barns/ unges behov og planlægger sunde og givtige aktiviteter for dem. Side 6 af 17

7 Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for brugeren Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for brugeren et er at vurdere, om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for brugeren. Hvordan arbejdes der med tilbudets overordnede målsætning i det daglige arbejde? Hvilke pædagogiske metoder og indfaldsvinkler arbejdes der med? Og hvilke holdninger er der bag? Hvordan er samarbejdet med de kommunale socialforvaltninger, samt andre instanser? Herunder hvordan arbejdes der med handleplaner? Alle børn har en handleplan som er struktureret som eks:-barnets hverdag, skolegang, fritid, netværk og familien. Alle børn og unge har en kontaktperson og denne er ansvarlig for barnets ve og vel i det daglige. Der bliver ført samtaler med børnene og de unge på de handlinger de gør sig også af forbyggende samtaler. Generelt har institutionen et godt samarbejde med alle sagsbehandlere, ligeledes er der et godt samarbejde med børnenes og de unges forældre, forældrene bliver løbende orienteret om barnets eller den unges situation. På pædagogiske dage udarbejder personalet handleplaner, i samarbejde med en psykolog Det vurderes at institutionen har tjek på den samlede indsats over for børnene de unge, forældrene og over for sagsbehandlerne. Side 7 af 17

8 Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for brugeren Side 8 af 17

9 Brugerens trivsel og dagligdag i tilbuddet Brugerens trivsel og dagligdag i tilbuddet et er at vurdere, hvordan brugerne trives i tilbudet og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. af stemning på tilbudet Hvordan er kontakten mellem brugerne og personale? Hvad synes brugerne om at være her? Stemningen på institutionen er positiv og det virker til at være et trygt og rolig hjem for de børn og unge der bor der. Umiddelbart virker det til, at der er en god kontakt mellem børnene og personalet. Forstanderen fortalte at der selvfølgelig er nogle der er ked af at de er anbragt uden for hjemmet. De får henvendelse fra tidligere børn som ønsker at blive genanbragt. Vi fortog interview af 2 børn, de udtrykte at de var glade for at være anbragt på I.M.P. Det vurderes at anbringelser af børn og unge på I.M.P. er betryggende. Side 9 af 17

10 Brugerindflydelsen i tilbuddet Brugerindflydelsen i tilbuddet Hvilke områder har brugerne indflydelse på? Og hvordan? Er der brugerråd (børn- og ungeråd)? Hvad er dets funktion? Hvordan fungerer det? Hvem bestemmer over brugerens værdier? Hvorledes administreres beboerpenge? Udbetales det lommepenge, og af hvem og hvor ofte? et er at vurdere, om brugerne har indflydelse på deres tilværelse, samt hvordan de ifølge modenhedskriterier medinddrages i beslutninger der vedrører deres eget liv. Hver uge holdes der børnemøder og på disse er der forskellige emner der bliver drøftet, der laves aktivitetsplaner, referaterne fra møderne bliver fremlagt på hvert personalemøde, der bliver lyttet til børnenes ønsker og ideer. Alle børn og unge har en kasse i personalerummet hvor deres private værdier bliver opbevaret. De får 600,00 kr om måneden til tøj, de unge får derudover hver uge 100,00 kr i lommepenge og de mindste får 50,00 kr. Ledelsen arbejder på at implementer Grl. Hjemmestyrets cirkulære vedr. lomme/tøjpenge Har brugerne indflydelse på beslutninger der vedrører dem selv? Den generelle vurdering er at der bliver lyttet til børnenes ønsker og ideer og at personalet og ledelsen er lydhør over for dette Side 10 af 17

11 Inddragelse af pårørende i tilbuddet Inddragelse af pårørende i tilbuddet et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende. Hvordan fungerer samarbejdet med de pårørende? I hvilken grad er det formaliseret? Er der en politik for inddragelse af pårørende og hvordan fungerer den? Har tilbuddet fået klager fra pårørende i det forløbne år og i forhold til hvad? Forældrene får løbende informationer om hvordan det går med deres barn. Så vidt muligt holder de møde med forældrene 1 gang om måneden. Børnene har telefonisk samtale med forældrene enten hver uge eller hver 14 dage (alt afhængig af handleplanen) alle børn skal også skrive breve til forældrene. Institutionen holde juleklip for forældrene og i samarbejde holder de også konfirmationerne enten på I.M.P. eller i barnets hjem. Der er nogle forældre der har udvist vrede i starten af anbringelsen, men det ebber langsomt ud. Institutionen har modtaget klager fra forældre om at personalet slår og sulter børnene og at de sætter alt for skrappe grænser over for børnene. Når institutionen modtager sådanne klager bedes forældrene rette henvendelse til den anbringende kommunes sagsbehandler, efterfølgende indkalder institutionen forældrene og sagsbehandleren til møde for at drøfte og afklare de klager de modtager. De modtager også mange positive tilbagemeldinger fra forældrene. Det vurderes at institutionen professionelt takler de problemstillinger de støder på Side 11 af 17

12 Inddragelse af pårørende i tilbuddet Side 12 af 17

13 Magtanvendelse i tilbuddet Magtanvendelse i tilbuddet Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer tilbuddet magtanvendelser og indberetning heraf? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind, før problemerne udvikler sig. Institutionen har ikke haft episoder hvor de skulle anvende magt. Alt personale er bekendt med procedurerne ved magtanvendelse og kender regelsættet og udfyldningsblanketterne, men ledelsen har været i tvivl om hvor de skal sendes til. Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Er samtlige ansatte bekendte med reglerne for magtanvendelse? Institutionen ønsker at få tilsendt Grl. Hjemmestyrets materiale vedr. magtanvendelser Side 13 af 17

14 Medicinhåndtering Medicinhåndtering Hvordan håndteres medicin konkret i tilbuddet? Har personalet de fornødne kompetencer til at give medicin? et er at tilse, at bestemmelserne for medicinhåndtering følges og procedurer overholdes. Alt medicin opbevares i personalerummet i et låst medicinskab. Et enkelt barn får lægeordineret medicin, det er kun forstanderen eller souschefen der giver tilladelse til at give f.eks. en hovedpine pille og det er yderst sjældent de giver deres accept. Har personalet kendskab til relevant medicin på området? Det vurderes at medicinen opbevares forsvarligt Side 14 af 17

15 Alkohol og andet storforbrug og herunder misbrug Alkohol og andet storforbrug og herunder misbrug et er at vurdere, omfanget af misbruget og indsatsen for at hjælpe brugere med misbrugsproblemer. Er der formuleret en misbrugspolitik i tilbudet? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, hårde stoffer (heroin kokain speed), medicin (ketogan, stesolid m.m.)? Og hvad gøres der for at begrænse misbruget? Institutionen har en misbrugspolitik, for både børn og unge. Institutionen er røgfri, ingen må ryge hverken børn, unge eller personale, alkohol og euforiserende stoffer er bandlyst og fyrings grundlag for personalet. I det pædagogiske arbejde bruger de oplysningsmaterialer om forebyggelse. Såfremt anvendes også plaster og tyggegummi til afvænning for rygere. Hjælper personalet med afgiftning, vedligeholdelse, afhjælpning af skadevirkninger. Gives der tilbud om behandling? Hvem koordinerer behandlingen? Tilbydes personalet afhjælpning af misbrug? Det vurderes at institutionen arbejder for at fremme et sundt og godt liv. Side 15 af 17

16 Hjælpemidler i tilbuddet Hjælpemidler i tilbuddet Hvilke hjælpemidler benyttes i tilbudet? et er at vurdere, om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for brugeren. Hvordan benyttes de? Hvordan sikres det, at brugerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler, fx kommunikationshjælpemidler, IT, personlige hjælpemidler m.v.? Side 16 af 17

17 Personalet i tilbuddet Personalet i tilbuddet et er at vurdere, om personalets kompetencer svarer til brugernes behov, og om personalet trives, herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til brugernes behov? Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetenceudvikling? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og brugere om den? Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der MUS samtaler? Benytter institutionen sig af Familiedirektoratets psykologbistand? Hvordan fungerer det? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af henholdsvis ledelsen og medarbejderne og hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? I hvilket omfang har personalet kendskab til aktuelle regler og retningslinier? Har der været tjenstlige påtaler og på hvilken baggrund? Hvilke ledelsesformer kendetegner døgninstitutionen generelt? Der er 30 ansatte med forskellige uddannelser og erfaringer, 6 uddannede pædagoger, 6 personer har gennemgået den modul opbyggede kursus om omsorgssvigtede på S.P.S. i Ilulissat. Institutionen har en fast tilknyttet psykolog som giver supervision, souschefen har månedlig samtaler med personalet om hvordan det går med de enkelte børn og unge, souschefen vejer og observere stemningen blandt personalet. Institutionen har et stabilt personale. De føre en statistik over sygefravær. Der føres tjenestesamtaler ved forsømmelser og baggrunden analyseres. Forstanderen er lederen, haner lyttende og han er opmærksom på de rettigheder der findes både for børn og personale og han er formålsrettede i sin ledelsesform, kontrollere om alle regler og aftaler bliver overholdt, han giver plads til personaleindflydelse, uddelegere arbejdsopgaver, han er menneskelig og han har et positivt menneskesyn. Som uanmeldt tilsynsfører blev vi budt hjertelig velkommen og med glæde. Det vurderes at institutionen er forsvarlig normeret og at de passer godt på deres personale og at de er fremadrettede i personalets arbejdsprocesser og i de problemstillinger de kan møde i det daglige arbejde med børn og unge. Side 17 af 17