Formålet med tilsynet

Transkript

1 LANDSTINGSFORORDNING NR. 1 AF 15. APRIL 2003 OM HJÆLP TIL BØRN OG UNGE. Jf. 23,stk.2. Landsstyret fører driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne HJEMMESTYRETS BEKENDTGØRELSE NR.6 AF 16. FEBRUAR 2006 OM TILSYN MED DET SOCIALE OMRÅDE. TILSYN MED DØGNINSTITUTIONERNE Jf. 6. Tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Naalakkersuisoq Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. TILSYNSRAPPORT Tilsynsrapport for: Navn, adr. telefon og Angerlarsimaffik Aja, Avaalaqiaq 1, Box 1542, 3905 Nuussuaq Mail aaja@nanoq.gl Tilsynsførende Karen D. Jensen & Eydna Nyvang Deltagere ved tilsynet Tilsynet udført d. 7. februar- 10. februar 2012 Forrige tilsyn udført d. Der har ikke før været ført tilsyn. Tilsynet var anmeldt / uanmeldt Det var anmeldt tilsyn Tilsynsbesøgets struktur Se fysiske rammer, snakke med ledelsen, samt personalet og beboerne. Grundlag for tilsyn: Hvad skal undersøges? Er der modtaget en henvendelse? Er der modtaget en anmeldelse? Har institutionen anmodet om assistance? Generelt tilsyn Nej Nej Nej Sagsnummer: Dokumentnummer: Oprettet af: Karen D. Jensen & Eydna Nyvang et med tilsynet I medfør af 1, stk.2, i Landstingsforordning nr.11 af 12. november 2001 om socialvæsenets styrelse og organisation, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.6 af 16.februar 2006 om tilsyn med det sociale område, har Landsstyret den overordnede forpligtelse til at føre tilsyn med døgninstitutionsområdet. I landstingsforordning nr.1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge jf. 23, stk.2. skal Landsstyret føre driftmæssigt, økonomisk og pædagogisk tilsyn med døgninstitutionerne. 1

2 I bekendtgørelse 6, står der at tilsynet med de døgninstitutioner, der enten ejes eller drives af Grønlands Selvstyre samt kommunale og selvejende døgninstitutioner, varetages af Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling. Det vil sige, at det er Departement for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling, Døgninstitutionsafdelingen som i praksis laver tilsyn på døgninstitutions området. Ved udførelse af tilsynet skal der især sikres at FN s konvention om Børns Rettigheder overholdes på hver enkelt børne- og unge døgninstitution. Derudover er formålet med tilsynet: At påse, at borgerne får den støtte, som de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som Naalakkersuisut har truffet At institutionens virksomhed er tilrettelagt og bliver udført på en fagligt forsvarlig måde, i overensstemmelse med gældende love og regler for institutionen At forebygge, ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer At medvirke til, at der foregår en løbende kvalitetsudvikling på døgntilbuddene Såfremt der ønskes råd og vejledning omkring håndtering af konkrete henstillinger og påbud i nærværende tilsynsrapport, kan Departementets fagkonsulenter kontaktes: kdaj@nanoq.gl & eyny@nanoq.gl Særligt fokus for tilsynsbesøget Overordnet ramme for det særlige fokus et er, at der kan fokuseres på specifikke og aktuelle problemstillinger indenfor et givent område. Institutionens specifikke håndtering af emnet Mulige løsninger / handlemuligheder 2

3 Institutionens målgruppe, målsætning og beboersammensætning. af institutionen og målgruppen samt overordnet målsætning, og antal pladser. et er at vurdere sammenhængen mellem institutionens beboersammensætning, målsætning og værdier i forhold til lovbestemmelserne på området. Angerlarsimaffik Aja består af 4 afdelinger: hovedbygningen med 8 pladser, den nye afdeling med 3 pladser, MATU med 5 pladser og Hollbøsvej med 2 pladser. Derudover har institutionen 2 hytter i Qanassut og en båd som de benytter meget om sommeren, derudover har de brugsret til en hytte i Qoornoq. Angerlarsimaffik Aja er en ungdomsinstitution for årige. På hovedbygningen er afdelingen opdelt i to, med en pigegang og en drengegang med hver deres 4 pladser. Derudover er der den nye tilbygning ved siden af med en afdeling og plads til yderligere 3 beboer. Der er i alt 18 normerede pladser på Aja, Matu og Hollbøsvej. Målgruppen for Angerlarsimaffik Aja er unge med personlighedsforstyrrelser og med en offerstruktur samt psykisk syge unge, primært skizofreni. Målgruppen for MATU er personlighedsforstyrrede unge drenge med krænker personlighedsstruktur, der er i alt 5 pladser. pt. er der 1 på overbelægning. Målgruppen for satellit afdeling på Hollbøsvej er voksne autister med plads til 2 beboere. Målsætningen for beboerne er, at de unge skal støttes og hjælpes til at blive mere selvstændige. Ud fra modenhed og evner tages den unge med på råd. Medbestemmelse over eget liv sker gradvist gennem beboermøder m.v. af institutionens aktuelle beboersammensætning. Køn/ alder På pigegangen, bor 4 piger i alderen år. På drengegangen, bor 5 drenge, 1 på overbelægning, i alder år. I lille afdeling, bor 3 beboer, 2 piger på 15 og 19 år og 1 dreng på 19 år. MATU afdeling, bor pt. 6 drenge, 1 på overbelægning, i alderen ½ år. Satellit afdeling, bor 2 voksne mænd, begge på 30 år. 3

4 Hvordan er der sammenhæng mellem institutionens aktuelle beboersammensætning og målsætning? Tilsynet vurderer, at sammenhængen er fin og svarer til målsætning. Har institutionen særlige indsatsområder? Eller er der planer for det? Hvilke husregler findes på institutionen, og overholdes disse? Hvis ikke, hvordan sanktioneres disse? Foreligger der halvårsrapportering / handleplan? Aflægger institutionen årsberetning? Hvorledes fungerer samarbejdet med Den Centrale Venteliste? Hvorledes fungerer ind og udskrivningsprocedurer? Hvor vidt er stillingerne på institutionen besat af Nej, men der savnes tilbud til beboerne efter endt ophold på AJA. Hver afdeling har deres husregler, med hjem tider, spisetider, besøgstider. Beboerne tackler reglerne forskelligt, nogen er bedre til at overholde regler end andre. Brudte regler medfører påtale. Ja, institutionen udarbejder behandlingsplan for hver beboer, som man løbende arbejder med. Ja, hver år. Samarbejdet vurderes godt institutionen føler sig hørt. Det har før været en belastning når kommunerne kontaktede institutionen direkte, fordi dette kunne være meget tidskrævende. I samarbejde med kommunerne. Personalet på Aja henter så vidt muligt selv barnet eller den unge der skal anbringes, for at få indtryk af barnet og familien i deres vante omgivelser. Den der henter beboeren, bliver hos beboeren den første nat. Aja ønsker at forældre kommer med til AJA, men dette er der få kommuner der bevilger, hvis de er udenbys. Beboerne er fritaget fra skole i ½ måned efter anbringelsen, det samme gælder for MATU. Ved udskrivning er det som oftest kommunen som afgør beboerens udskrivelse. Institutionen ønsker, at kommunerne har en opsigelsesfrist for udskrivning. De fleste stillinger er besat af kvalificeret personale og pædagoger. Personalet på Aja 4

5 kvalificeret personale? Svarer belægningen til institutionens ressourcer? Forhold der skal følges op. Institutionens fysiske rammer Fællesarealer samt fysiske rammer (inde- og udendørs) Køkken, depot- faciliteter Bad og toiletforhold Værelser/egne boliger Muligheder for fritidsaktiviteter på institutionen har gennem en længere periode været nogenlunde stabilt. Medarbejderne er dygtige og engageret i deres arbejde med beboerne. Personalet med anderledes kvalifikationer har været en fordel for institutionen i flere tilfælde. F.eks. erfaring med at sejle, har været godt og nyttig forbindelse med koloniophold. På MATU er der kun 1 uddannet personale med relevant uddannelsesmæssigt baggrund som barnemedhjælper, ellers er resten af personalet ufaglærte eller har en håndværksuddannelse bag sig. På Hollbøsvej er der 3 personaler, hvoraf 2 er ansat med dispensation i pædagog stillinger og den sidste er ansat som vikar. På sin vis ja, udover det pædagogisk arbejde med beboerne, laver personalet også mad og gør rent på institutionens fælles arealer. Institutionen kan indimellem godt ønske sig ressourcer til det mere praktiske arbejde, så tiden kan bruges mere til beboerne. Tilsynets anbefaling vil helt klart være, at der ansatte en medarbejdere der kan varetage det mere praktiske arbejde med rengøring og vask som personaleressourcerne kan benyttes til beboerne. et er at vurdere institutionens fysiske rammer i forhold til det pædagogiske arbejde og beboernes trivsel. Angerlarsimaffik Aja, er beliggende i Nuussuaq. Huset består af 2 enheder med afdeling for drenge og pigeafdeling i hver ende. Beboerne har eget værelse som virker rimelige store og indretningsmæssigt gode. Køkken er indrettet midt i huset, hvor spisestuen også er placeret. Dagligstuen med plads til alle, der er fjernsyn og spil til beboernes aktiviteter. Bad og toiletforhold er fine og indrettet på begge afdelinger. Fællesarealerne og det fysiske rammer både inde og udendørs virker gode og tidssvarende. Afdelingen virker dejligt og indretningsmæssigt godt indrettet med præg af hjemlige hygge. 5

6 Den lille afdeling er fysisk placeret lige ved siden af hovedbygning, og er 2 år gammel. Afdelingen har 3 beboer værelser, 1 personalerum/ vagtværelse, stor stue med køkken, samt badeværelse og toilet til beboerne. 1 af de tre beboerværelset virker meget rodet og allerede tydeligt slidt, specielt ved vinduet hvor der flere steder kan ses facaden er slidt og malingen ødelagt. Der bemærkes også, at der lå et væltet askebæger med cigaretskodder og aske på gulvet, som blev påpeget om at gøre noget ved med det samme af tilsynsførende konsulent. Husets fysiske rammer er gode, rummelige og lyse. Der findes fritidsaktiviteter til beboerne med tv og spil m.m. I den anden del af huset har forstander samt souchefen kontor, hvor også mødelokalet er, her afholdes alle møderne i huset. Personaletoilet samt et lille tekøkken. Afdeling på MATU, er fysisk placeret på Børnehjemsvej 21, i lejet hus fra INI A/S. Huset er et plan med kælder. Huset består af en lille gang, lille køkken hvor der ikke er plads til spisebord, samt stuen og spisestue i et. Der er i alt 5 små værelser, hvor af de 4 er beboerværelser. 1 rum benyttes som personalerum/vagtværelse. Et lille bruserum med slidte skuffer hvor beboernes tandbørster m.m. ikke er systematisk lagt og virker ustruktureret. Et beboerværelse er uden dør og ligger ved siden af stuen. For at komme ind til et dobbeltværelse, skal man igennem et andet dobbeltværelse. Der er også et lidt større badeværelse med toilet og bruser, hvor der også er 2 højskabe og på hylder ved siden af, står der mange par sko, kondi sko, skistøvler o.l. Det er tydeligt, at der mangler plads i huset. Der findes også personaletoilet. Indeklimaet i huset virker fugtigt og tungt, og bærer præg af, at der er mange der bor sammen. Huset er ikke hensigtsmæssig og virker småt og ikke særlig egnet til at skulle fungere som døgninstitution til 5-6 drenge. Pt. er der faktisk 6 beboer, da der er 1 på overbelægning. Beboerværelserne er små og i 2 af værelserne bor drengene to og to sammen, med meget lidt plads til udfoldelse. Der er faktisk kun plads til sengene. Afdelingen har forskellige fritidsaktiviteter til beboerne med tv, anlæg/radio samt spil 6

7 m.m. Kælderrummet har plads til husets forskellige ting og sager hvor bl.a. ski og cykler er placeret, der er også her vaskemaskine, tørretumbler, fryser og oliefyr er placeret. På Matu er 6 beboere stuet sammen i et hus med 4 beboerværelser. Det vurderes at teenagedrenge normalt har behov for privatliv som ikke er tilfældet på MATU. Afdeling på Hollbøsvej, er fysisk placeret på Hollbøsvej 14. Huset er stort og har tidligere været brugt som døgninstitution for Pigeprojektet. Huset er i 3 etager, og har en stort kælderrum hvor indgangen til huset findes. Kælderen består af 2 delt rum. Der er placeret ting og sager som fylder det meste af pladsen i kælderen. Her står også fryser samt vaskemaskine. Stueetagen består af stor stue samt køkken. De fysiske rammer og faciliteterne virker gode og tidssvarende. På 2 sal er der 2 beboer værelser samt et andet rum som benyttes mere som depot. Samt toilet og badeværelse til beboerne. Personalerum/vagtværelset er placeret på 1 sal. Bad og toiletforholdene er fine. Huset virker lyst og indrettet hensigtsmæssigt med god atmosfære og hygge og ikke mindst er der præg af hjemlige forhold. Der findes fritidsaktivitets muligheder for beboerne med tv, radio/anlæg samt spil m.m. Alle beboerværelser har røgalarm og der forefindes brandslukningsudstyr. Forhold der skal følges op. I forhold til MATU, bør der findes et andet hus med mere passende fysiske rammer og pladsforhold til beboerne. Huset er ikke egnet og er ikke tidssvarende til at kunne fungere som døgninstitution og specielt til at kunne rumme så mange børn og unge. Der bør bestræbes på, at beboerne får egne værelser med mulighed for privatliv. Der bør isættes en dør i værelset uden dør. 7

8 Tilrettelæggelse af den samlede indsats over for beboeren Hvordan arbejdes der med institutionens overordnede målsætning i det daglige arbejde? Hvilke pædagogiske metoder og tilbud arbejdes der med? Og hvilke holdninger er der bag? Hvordan er samarbejdet med de kommunale socialforvaltninger, daginstitutioner, skole, sundhedsvæsen og andre instanser? Har der været klager fra samarbejdspartnere? Hvordan arbejdes der med handleplaner? Har der været sager til Børnesagkyndigudvalg? et er at vurdere, om den samlede indsats er tilrettelagt hensigtsmæssigt over for beboeren. Målsætningen om medbestemmelse over eget liv, sker gradvist gennem beboermøder m.v. Der laves en handleplan for den unge, hvor der indgår følgende: 1. Observationer, 2. Analyse og refleksion, 3. Fokusområder, 4. Faglig indsats, 5. Konkrete aftaler, 6. Tværfaglig indsats, 7. Tidsramme og 8. Ansvarsfordeling. Derudover arbejdes der med livshistorier og den unge får samtaler. Pædagogikken er anerkendende, og tager udgangspunkt i, at alle kan et eller andet som man støtter op om i arbejde med beboerne. På beboertavle kan beboerne altid se hvem der er på arbejde, samt pligter og aktiviteter. Beboerne har faste pladser til aftensmad og frie pladser til frokost. Det betegnes meget forskelligt, og mange gange er det institutionen der tager initiativet til kontakten omkring samarbejdet. I forhold til skole og heldagsskolen hvor nogle af beboerne går på, er samarbejdet godt. I forhold til samarbejde med bl.a. A1/Sana er det mange gange personafhængigt og kan indimellem være tungt. Personale på Distriktspsykiatrien kommer hver anden mandag med medicin, taler med beboerne om dosering o.l. Samarbejdet med kommunerne er også meget forskelligt og nogle kommuner er svære at samarbejde med. Der har været klage fra Sermersooq Kommune i forbindelse med, at der har været udøvet hærværk i nogle huse i Qoornoq, hvor nogle beboere på Aja har været inddraget i hærværket. Institutionen udarbejder behandlingsplaner for beboerne, som tages op løbende til opfølgning og revidering. Ja, i forhold til en beboer som institutionen skulle udskrive, og hvor kommunen ikke ville modtage beboeren. 8

9 Forhold der skal følges op. Beboerens trivsel og dagligdag af stemning på institutionen Hvordan er kontakten mellem beboerne og personale? Hvad synes beboerne om at være her? et er at vurdere, hvordan beboerne trives på institutionen og om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt. Stemningen på institutionen virker rar og tryg på alle afdelingerne. Kontakten mellem beboerne og personalet virker god og respektfuld fra personalets side. De beboere vi fik snakket med under tilsynet, var de fleste glade for, at bo på institutionen. En dreng fra Matu som har boet der siden oktober 2011, have svært ved at vænne til sig til at bo der, mest fordi han længtes hjem til østkysten hvor han har været anbragt på Børnehjemmet. En anden dreng fra Matu, som har boet på stedet i 3 år, sagde, at han er tilfreds med at være på Matu, han har fast samvær med sine forældre. Han ønsker at skifte skole, fordi han bliver drillet i skolen. En pige fra pigegruppen udtrykte, at hun har flyttet meget rundt og kom for knapt 1 år siden på Aja. Hun udtrykte, at hun også har svært ved at vænne sig til at bo der, mest fordi hun spekulere meget på, hvad fremtiden vil bringe, i forhold til hvor hun skal bo og hvad hun selv kunne tænke sig, da forældrene er skilt og bor i hver deres by. Vi talte ikke med beboerne på Hollbøsvej, som begge har boet på stedet i mere end 12 år. Begge beboere er i starten af 30-erne. Hvordan ser en almindelig dag ud? (Dagsrytmer) På Matu står beboerne op kl. 06:00, spiser morgenmad og ordner pligter inden de skal i skole. De kommer direkte hjem fra skole og træner om eftermiddagen. I weekenden står de op kl. 08:30. Sengetid er kl. 21:00 i hverdage og kl. 22:00 i weekenden. På Hollbøsvej går begge beboere på arbejde, hvor de arbejder deltid hos hhv. Multihallen og Tele. 9

10 På Aja er der en fast struktur over hele dagen i alle dage. Dem der skal i skole, vækkes kl. 06:30. Vækning af de andre beboere 08:00 09:00. Morgenmad mellem 07:00 09:00. Frokost 12:00 13:00. Interne aktiviteter og beboerpligter 15:15. Aftensmad 18:00 18:30. Qanorooq 19:00 herefter fællesaktiviteter. Let mad 20:45 21:15. Sidste smøg udleveres 21:00 24:00. TV slukkes og aktiviteter slutter. Hjemmetid 22:00. Tandbørstning og forberedelse til sengetid 22:00 22:30. Forhold der skal følges op. Beboerindflydelsen på institutionen Hvilke områder har beboerne indflydelse på? Hvordan? Er der beboerråd (børne- og ungeråd)? Hvad er dets funktion? Hvordan fungerer det? Hvem bestemmer over beboerens værdier? Hvordan udbetales det lommepenge, af hvem, hvor Nogle beboere får mad ind på værelset, for at føle sig tryg. De skal ikke være sultne. Der bør undersøges om beboeren på Matu, som ønsker skoleskift, kan få sit ønske opfyldt. et er at vurdere, om beboerne har indflydelse på deres tilværelse, samt hvordan de ifølge modenhedskriterier medinddrages i beslutninger der vedrører deres eget liv. Handleplan gennemgås med beboerne som kan sige ja eller nej. Personalet prøver gradvist at give beboerne ansvar tilbage, således at de selv kan ønske ferierejser, hvem skal være ledsager, arbejde o.l. Institutionen arbejder hen mod målet i handleplanen uden tvang. Små skridt hen ad vejen. Alle beboere har 2 kontaktpersoner, primær og sekundær. Den primære bliver valgt af personalet og den sekundære kan beboerne selv vælge og kan også skifte sekundær kontaktperson hvis de ønsker. Nej, men der afholdes beboermøde hver 14. dag. Beboerne kommer med ønsker om forskellige ting. Personalet opmuntrer dem til at lære at holde et møde, at argumentere o.l. Der er ingen værdier udover mobil som opbevares på institutionen. Forstander oplyser, at beboerne ikke må have mobiler, fordi de ikke kan styre forbruget samt at de kan lægge billeder af sig selv ud på nettet, hvilket de ikke kan overskue konsekvenserne af. Beboerne har ikke adgang til internet. På Aja udbetales lommepenge mandag, onsdag og fredag med hhv. kr. 15,-, 15,- og 10

11 ofte og hvor meget? Hvad gøres der hvis en beboer flygter fra institutionen? Forhold der skal følges op. Inddragelse af pårørende i institutionen Hvordan fungerer samarbejdet med forældre, søskende og evt. andre pårørende? Hvor ofte er der kontakt til pårørende og hvordan er dette formaliseret? Er pårørende orienteret om hvordan de kommer i kontakt med relevante ledere og medarbejder på institutionen? Har institutionen fået klager fra pårørende i det 25,- + 5 cigaretter om dagen. Institutionen køber hygiejne ting til beboerne. Beboerne får også arbejdsdusør på kr. 28,- i timen såfremt de udfører noget arbejde, det kan være skovle sne, gå tur med hunden o.l. På Matu får beboerne kr. 30,- om lørdagen. Personalet leder efter beboere ude i byen. De beboere som har været på Aja et stykke tid, findes tit hos en kæreste. Efter 24 timer kontaktes politiet. Når en beboer ringer og ønsker at hentes, bliver denne hentet alle tider af døgnet. Det bør undersøges om lommepengesatsen på Matu er nutidssvarende, da den skønnes meget lav. et er at vurdere, hvordan der samarbejdes med de pårørende. Forskelligt. Med udenbys pårørende, er det næsten ikke eksisterende. En mor fra Nuuk kommer 2 gange pr. måned og spiser med. Aja: En mor fra Nuuk kommer 2 gange pr. måned og spiser med. En beboer overnatter fra søndag til mandag hjemme og må besøge 1 gang om ugen udover overnatningen. Beboerne må ringe til familien hver onsdag og ringes til hver søndag. Kontaktpersonen husker beboerne på at skrive til familien. Derudover kan beboerne ringe til venner 2 gange 2 minutter om dagen for at lave aftaler o.l. Matu: Beboere må besøge familien hver søndag fra 15:00 21:00. 2 får besøg hver anden lørdag. Beboerne må ikke besøge familien den første ½ måned efter anbringelsen. Fordi man ønsker at have rum og tid til at lære beboeren nærmere at kende uden for meget påvirkning og stress. Ja, alle ved hvordan de kommer i kontakt med institutionen. Ja, en far har skældt ud om, at datteren ikke bliver passet dette viste sig at være en 11

12 forløbne år og i forhold til hvad? Forhold der skal følges op. Magtanvendelse på institutionen Bliver procedurerne vedr. magtanvendelse fulgt og hvordan håndterer institutionen magtanvendelser og indberetning heraf? Er der særlige problemstillinger, der giver anledning til magtanvendelse? Har der været episoder med magtanvendelse, der har givet anledning til særlige tiltag? Er samtlige ansatte bekendte med reglerne for magtanvendelse og hvordan udøves disse? Forhold der skal følges op. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Er der vejledninger om kost, motion og forbrugsvaner? Er beboerne med til at bestemme menu? misforståelse. En drengs mor har i december 2010 klaget over, at sønnen ikke blev passet, fordi da hun ankom til Nuuk, havde drengen forsøgt at tage livet af sig. Drengen blev hjemtaget, men 4 måneder efter blev han tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling og senere derefter kom han tilbage til institutionen. et er at tilse, at bestemmelserne følges og procedurer overholdes, samt at der gribes ind, før problemerne udvikler sig. Procedurerne vedr. magtanvendelse bliver fulgt og bliver skrevet og indsendt når de opstår. Nej, ikke for tiden. Nej. Ja, ved samtale med ledelse og personalet fremgik, at samtlige ansatte har kendskab til reglerne og hvordan de skal udøves. et er at tilse, at bestemmelserne for medicinhåndtering følges og procedurer overholdes. Beboerne får almindelig mad. 1 pige er undervægtig og her har diatist været på besøg. Forskelligt. Nogen spiser ikke grønlandsk mad. På store afdeling er beboerne med til 12

13 at bestemme 1 uge ad gangen på skift, dette besluttes om lørdagen. På Matu er det personalet som bestemmer. Er beboerne med til indkøb og madlavning? Kan beboerne frit tage drikkevarer og frugt? Hvordan opbevares og håndteres medicin på institutionen? Har institutionen en seksualitetspolitik? Hvordan er rengøringsstandarden? Hvem gør rent hvor og hvornår? Er der formuleret generelt en misbrugspolitik på institutionen? I hvilket omfang finder der misbrug sted af alkohol, hash, medicin snifning m.m.? Hvad gøres der for at begrænse evt. misbrug? På store afdeling er den beboer som har bestemt menuen med til at handle, men de skiftes til madlavningshjælp. På Matu er der personale som køber ind. Hver dag er en beboer med i madlavningen på skift. Ja. 6 beboere får medicin. Lille afdeling opbevarer medicin i pengeboks. Store afdeling i et låst skab. Matu i aflåst skab. Alle udleveringer registreres. Dem der er i medicinering får psykofarmaka og bivirkningsmedicin samt p-piller. 2 får Ritalin. 1 på AJA og 1 på MATU. Der tjekkes 2 gange dagligt om beboerne har fået sin medicin. Beboerne er sjældent fysisk syge. Mange piger har kønssygdomme og tandhygiejnen er dårlig. Nej, ikke på skrift, men beboerne må ikke være kærester. Beboerne oplyses, at de skal betragtes som søskende. De må gerne have kærester i byen. Ellers er det forbudt at have sex på institutionen. Rengøringsstandarden er god. Personalet og beboere. Beboerne skal selv gøre rent på deres værelser, nogen får hjælp fra personalet. På Aja ordner drenge deres værelser tirsdage og piger torsdage. Nej, ikke på skrift. Beboerne må ikke ryge og drikke på institutionen. Personale må ikke komme på arbejde hvis de lugter af alkohol så bliver de sendt hjem og får en påtale. Mange af beboerne på AJA er hashmisbrugere. Der er ingen snifning. På Matu er der ikke misbrug. Hvis en beboer ryger for meget hash, tages denne evt. på hyttetur i en periode. Det er 13

14 ikke tilladt at have lightere i en periode, hvis der har været snifning. Hvis en personale har et misbrug, tales der med vedkommende som måske selv indser sit problem og siger op eller bliver opsagt. Gives der tilbud om behandling for beboere og personalet? Hvem koordinerer behandlingen? Forhold der skal følges op. Hjælpemidler på institutionen Hvilke hjælpemidler benyttes på institutionen? Hvordan benyttes de? Hvordan sikres det, at beboerne har de nødvendige og relevante hjælpemidler, fx kommunikationsmidler, it, personlige hjælpemidler m.m.? Forhold der skal følges op. Personalet på institutionen Hvilke uddannelser / kompetencer har personalet og i hvilket omfang svarer disse til beboernes behov? Der gives ikke tilbud om behandling for beboere. Personale kan søge om misbrugsbehandling. Personalet tager selv kontakt til misbrugsstedet. Arbejdspladsen betaler for behandlingen. Der skal laves en skriftlig misbrugs og seksuel politik for institutionen. et er at vurdere, om dagligdagen fungerer hensigtsmæssigt for beboeren. Der er ingen hjælpemidler på institutionen. - - et er at vurdere, om personalets kompetencer svarer til beboernes behov, og om personalet trives, herunder vurdere det psykiske arbejdsmiljø. Store afdeling har afdelingsleder og 4 pædagoger, 3 medhjælpere og 2 vågne nattevagter. Lille afdeling har afdelingsleder og 3 medhjælpere samt 1 pædagog pr. 1. marts. Matu mangler p.t. afdelingsleder, de har 8 medarbejdere, 1 barnehjælper og resten ufaglærte. Hollbøsvej har 3 medhjælpere hvoraf 2 er dispensationsansatte i pædagogstillinger forstander er afdelingsleder. 14

15 Umiddelbart vurderes det, at personalets uddannelsesmæssige baggrunde og kompetencer svarer til beboernes behov i det hele taget. Hvorimod Matu ikke har nogen pædagog ansat, men derimod personale med andet kvalifikationer og som vægter sporten højt. Hvordan arbejdes der med uddannelse og kompetence-udvikling? Hvordan fungerer arbejdstilrettelæggelsen, og hvad synes ledelse, medarbejdere og beboere om den? Hvordan håndteres sprogforskelle og planlægger institutionen vagtplaner med hensyntagen til sprogforskelle? Tilbydes medarbejderne supervision og foregår der MUS samtaler? Indhentes der børneattester og straffeattester på samtlige ansatte? Der afholdes konflikthåndteringskurser hvert år af psykofysiske konsulenter, samt kursus i fastholdelsesteknik. Udover dette udbydes der også Førstehjælpskursus, din livshistorie, ADHD, den gode barndom, omsorgssvigt o.l. 3 medarbejdere fra store afdeling og 2 fra Matu er på efteruddannelse hos psykolog Conni Gregersen. Institutionen afholder pædagogiske dage med skiftende emner som kan være udvikling eller de tager et problem op. Afdelingsleder laver vagtplan som er et fast punkt på personalemøde om mandagen 10:00 14:00, på dette møde diskuteres beboerne, interne handleplaner samt overblik over ugen. Ledermøde afholdes onsdag 10:00 12:00. Personalet har en struktureret arbejdsdag og gav udtryk for tilfredshed med fremgangsmåden og de kan altid bytte vagter som dog skal godkendes af afdelingsleder. På Matu er der altid 2 vagter som har 24 timer vagt ad gangen. På Hollbøsvej er der personale fra kl. 17:00 09:00. På Aja er der både grønlandske og danske medarbejdere. Ved arbejdstilrettelæggelsen lægges der mere vægt på at der er mænd og kvinder på arbejde samtidigt, sproget er sekundært. På Matu er der kun grønlandske mandlige medarbejdere. På Hollbøsvej er der grønlandske medarbejdere og 1 færing, 2 mænd og 1 kvinde. Alle bliver tilbudt supervision, men nogen, specielt medarbejderne på Matu vil ikke have supervision. Personale på store afdeling skal modtage supervision. MUS foregår hvert år i januar. Ja. 15

16 Benytter institutionen sig af bistand fra Departementets psykologer, konsulenter, økonomiske rådgivere o.l.? Hvordan fungerer det? Hvordan vurderes det generelle psykiske arbejdsmiljø af henholdsvis ledelsen og medarbejderne og hvordan er personalegennemstrømning og sygefravær? Hvordan håndteres uenigheder og samarbejdsproblemer? Foreligger der ArbejdsPladsVurdering? I hvilket omfang har personalet kendskab til aktuelle regler og retningslinjer på institutionen? Har der været tjenstlige påtaler og på hvilken baggrund? Hvilke ledelsesformer kendetegner døgninstitutionen generelt? Der har været psykologbistand, men psykologerne er tit syge, hvorfor det ikke fungerer. Det psykiske arbejdsmiljø vurderes at være meget godt både af ledelse og medarbejdere. Ledelsen fortæller, at medarbejderne er meget stabile, hvorfor der ikke har været så meget personalegennemstrømning. Der har været trivselsundersøgelse på Matu i januar 2012, hvor alle ansatte har været mere end 1 år. Vedr. sygefravær, så er det de samme som melder sig syge. Ved for meget sygefravær, tager ledelsen en sygesamtale med medarbejdere. Nogle personaler udtrykker, at det psykisk kan være hårdt arbejde i forhold til beboerne. Hvis der f.eks. er to medarbejdere som er uenige, er afdelingsleder mægler og nogen gange gives supervision udefra. Personalet på MATU, har klaget over afdelingslederen som endte med, at vedkommende måtte omplaceres på Aja, for bl.a. at skabe ro på MATU. Ja, fra Personalet har godt kendskab til alle regler og retningslinjer, med undtagelse af brandinstruks, som opleves usikkert. Brandinstrukserne er tilgængelige, men ikke gennemgået. Ja, på Matu. Én personale meldte sig tit syg uden at være syg og en mødte med tømmermænd for 3-4 år siden. Forstander oplyser at ledelsesformen er demokratisk personalet bliver hørt og der bliver uddelegeret opgaver. Der hersker dog ikke tvivl om hvem der er leder. Personalet gav udtryk for tilfredshed med ledelsesformen og føler sig hørt. 16

17 Forhold der skal følges op. Opfølgning fra tidligere tilsyn Generel vurdering af forholdene under tilsynet Brandinstruks skal tages op til gennemgang, så alle er bekendte med den. Der har ikke før været tilsyn. Tilsynets vurdering af forholdene på Angerlarsimaffik AJA er, at de er gode, både for personale og beboere. Personalet trives med deres arbejde. Beboerne virker til at trives og kan trække sig tilbage til egne værelser efter behov. Afdelingerne er delt op, så der ikke er så mange sammen, 4 på pigeafdelingen, 4 på drengeafdelingen og 3 på den nye afdeling. Forholdene omkring rygning kan være svære at håndtere, fordi beboeren over 18 år må ryge på deres værelse, men beboeren under 18 år skal ryge udenfor. Jf. Inatsisartutlov nr. 15 af 26. maj 2010 om forbud mod rygning, 5, stk. 1. Råd og vejledning der er givet under tilsynet. Henstilling Påbud Det er svært at udtale os om forholdene på Hollbøsvej, men de fysiske rammer er i orden for de 2 beboere. På Matu er boligforholdene kritisable, da drengene er stuet sammen på et alt for lille areal og 4 af dem bor sammen 2 og 2. To drenge har enkeltværelse, men det ene værelse har ikke dør og er direkte op ad stuen. Drengene har ikke mulighed for privatliv. Ledelsen blev rådet til at gennemgå brandinstrukserne med personalet. Der henstilles til, at der laves en dør til værelset på MATU. Der henstilles til, at der skal findes andet bedre sted og hus som er mere egnet og tidssvarende. Hvis ikke der kan findes en løsning må man overveje, at der bliver nednormeret en periode pga. det meget små fysiske rammer på MATU. Dato for udarbejdelse af tilsynsrapporten: 27. marts Karen D. Jensen & Eydna Nyvang Tilsynsførende konsulenter 17