Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6-årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 1.1: Gudme Børnehus 1.2: : Bøge-, Birke-, Maxi- og vuggestueteamet 1.4: Anerkendende kommunikation 1.5: Både 0-2 årige og 3-6 årige Målformulering er inden for temaerne: Alsidig personlig udvikling Kommunikation og sprog Social udvikling 2.1: Ved at arbejde med kompetencepakken Social kompetence har vi bl.a. fået følgende opmærksom ift. den pædagogiske praksis: Måske kunne der være en sammenhæng imellem vores dialoger og kommunikation med børnene ift. italesættelse af, hvad børn ikke må, have en afsmittende effekt på børnenes møde og kommunikation med hinanden. Målet er at skabe en mere anerkendende dialog og kommunikation sammen med børnene. 2.2: Data fra T1 og T2 giver anledning til at være undersøgende på børnemiljøet børnene imellem, især for pigernes vedkommende. Vores mål er, at samspilsmiljøet børnene imellem opleves mere hensigtsmæssigt og positivt. 2.3: Vores mål er, at flere børn får en mere anerkendende tilgang til hinanden (dvs. ytrer deres perspektiver og behov til hinanden, frem for det de ikke vil have, samt at de lytter og i højere grad regulerer sig ift. hinanden). 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. 3.1: Alsidig personlig udvikling Kommunikation og sprog Social udvikling Side 1 af 6

2 De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 3.2: Ovenstående læreplanstemaer er valgt, da vores mål ligger inden for disse temaer. Alsidig personlig udvikling fordi vores mål med at skabe en mere anerkendende dialog og kommunikation sammen med børnene indebærer, at vi arbejder med, hvordan børnene hver især udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden. Og at læringsmiljøet understøtter at alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse, også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering. Kommunikation og sprog fordi vores mål med at skabe en mere anerkendende dialog og kommunikation sammen med børnene indebærer, at vi arbejder med alle børn får mulighed for at udvikle sprog, der bidrager til, at de kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden. Og at læringsmiljøet understøtter, at alle børn gradvist udvikler sprog, så de opnår erfaringer med at sprogliggøre tanker, behov og ideer til brug i fællesskaber. Social udvikling fordi vores mål med at skabe en mere anerkendende dialog og kommunikation sammen med børnene indebærer, at vi arbejder med at skabe sociale handlemuligheder og deltagelsesformer, der foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse, og med at værdsætte forskellighed. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger : Kontekstperspektivet Vi voksne kan i en travl hverdag, eller stund komme til at tale i en mindre anerkendende tone. Vi voksne kan have en tilbøjelighed til at italesætte det, man ikke vil have, frem for det man ønsker sig. Vi voksne kan komme til at reagere forudindtaget (vanefortællinger lægge puslespil frem for vendespil ). Vi voksne kan komme til at reagerer frem for at agere. Vores blik for, hvor, og når børnene lykkedes ift. at handle ud fra krav og forventninger, vi måtte have, er ikke det blik, der ligger først for og vi kan komme til at handle/reagere mere ift. de situationer, hvor der skal håndhæves regler i samspillet. Samarbejdskulturen de voksne imellem kan bære præg af ikke altid at gå på opdagelse i hinandens perspektiver og praksis. Side 2 af 6

3 Den anerkendende tilgang og kommunikation har ikke så mange år på bagen i pædagogiske sammenhænge, og vores rygsæk med viden og pæd. praksis arbejde i den sammenhæng kan med fordel øges. Aktørperspektivet Børnene har mestringsstrategier og erfaringer med, at et nej, eller italesættelsen af, hvad de ikke vil have hjælper dem i samspillet. Børnene har mestringsstrategier der handler om at placerer skyld. Børnene har mestringsstrategier og erfaringer med, at kommunikationen ofte sker via den voksne, når de vil opnå noget bestemt. Individperspektivet Børn kan komme fra miljøer, hvor italesættelse og samspil sker mindre anerkendende, og hvor denne tilgang bringes i spil i børnehuset. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 5.1: Vi vil have anerkendende kommunikation som fælles øvepunkt for de fire grupper, som high lightes i samspil med børnene, og børnene imellem ( sig hvad du vil have, frem for hvad du ikke vil have, og vi siger som udgangspunkt ja til hinanden ). Vi vil i konfliktsituationer guide børnene til at fortælle, hvad de vil have, og dermed hjælpe med at få italesat, deres ønsker og hensigter. Vi vil spørge til barnets projekt, inden vi byder ind med egne perspektiver. Vi vil minde børnene om at fortælle handlinger i stedet for skyld /dril. Vi vil lade barnet selv finde løsninger (skabe refleksionsafstand). Vi vil stille mere åbne spørgsmål, som skaber refleksion ved børnene og understøtte en nuancering af deres oplevelser (ex. mød barnet med jeg er interesseret i at høre, hvad der skete ikke hvis skyld det er ). Vi vil være afventende, og give mere tid til dialogen, selv om der er travlt. Vi vil være villige til at gå over broen for at møde og finde barnets perspektiv. 5.2: Vi vil bevæge os mere i Betydningen domæne Vi vil prikke til hinanden, hvis der opleves behov for at tale/flytte sig til et andet domæne Side 3 af 6

4 (Opdragelsens, Værdiernes og Betydningens domæne). Vi vil prikke til hinanden, hvis der opleves, at der trækkes i definitionsaftrækkerren. Vi vil agere frem for reagere. Vi skal have en øget tilbagegivningspraksis og italesætte børnenes bidrag (ex sådan havde jeg ikke tænkt det, godt du minder mig om det, det vil jeg lige fortælle til de andre voksne ). Vi vil have talepauser, især for os selv. Vi vil have flere dialoger frem for monologer. Vi vil understøtte hinanden i at få skabt andre og nye fortællinger om børnene, når vi møder vanefortællinger, hvor fokus er på det, barnet ikke kan/gør (flere vendespil end puslespil ). Vi vil benytte os af de tre perspektiver (kontekst, aktør, og individ) i vores refleksioner på børn og børnegrupper på vores teammøder. Vi vil ikke være for stolte til at bede om, el. tilbyde hjælp ved hinanden. Vi vil udvide vores viden ift. anerkendende kommunikation og tilgang ved at læse samt arbejde med fælles artikler omhandlende dette. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte 6.1: Månedsbrev til forældre, hvor fokus samt hvad forældrene kan bidrage med er beskrevet. Italesættelse af betydningen af en anerkendende dialog til forældre i forskellige sammenhænge, hvor det kan give mening. 6.2: Via gruppens øvepunkter som visualiseres i hver gruppe. 7.1: Vi iscenesætter konteksten fysisk og relationelt (hvor, med hvem og hvordan), således alle børn inkluderes aktivt i et fællesskab. Og vi derigennem kan være tæt på børnenes samspil og guide, hvor der er behov. 8.1: Social kompetence af Kari Lamer Kortlægning og pædagogisk analyse af Thomas Nordal Den amerikanske model der beskæftiger sig med anerkendelse i et ressourcefokuserede perspektiv og repræsentere en mere teknisk tilgang (AI). Side 4 af 6

5 aktiviteter/tiltag/metoder. Den skandinaviske model der beskæftiger sig med anerkendelse som indre følelser og fornemmelser og repræsenterer en væremåde (Bae, Schibbye). Artikel De tror bare du driller af Anette Holmgren. Artikel Anerkendende metode og lyttende tilgang Gudme Børnehus og videns og erfaringsgrundlag J 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 9.1: Vi vil se efter tegn på læring med udgangspunkt i vores målformuleringer: Vi ser efter om: Vi voksne lyder anerkendende i vores dialoger med hinanden, og i refleksioner, omkring børnene. Vi voksne italesætter, hvad vi ønsker os af børnene frem for, hvad vi ikke ønsker. Børnene ytrer deres perspektiver og behov til hinanden, frem for det, de ikke vil have. Børnene siger ja til hinanden. Børnene lytter og i højere grad regulerer sig ift. hinanden : Hvert team er ansvarlige ift. at indsamle iagttagelser ift. tegn. På p-møde 2-3 gange årligt indsamles, og samles de fire teams iagttagelser, og evt. justeringer gøres. 9.4: Italesættelse og dialog med børnene ift. hvad gruppen øver sig på, og hvor og når den lykkedes. Vi vil lave et overraskelses moment på en citta slow fredag, hvor vi vil fejre de succeser, vi har opnået via gruppernes fælles øvepunkter indtil nu. (Bl.a. via italesættelse af gode praksisfortællinger og lidt godt til ganen ved bålet). 10.1: Hvilke tegn på læring træder frem for børnene, og ses der progression i denne? Vi ser følgende ift. børnene: I højere grad vente på tur - ses både i rutinestunder og aktivitetsstunder. Lytter i højere grad til hinanden. Øget selvregulering og samarbejde børnene imellem- ses både i rutinestunder og aktivitetsstunder. Beder i højere grad om hjælpen ved hinanden, Side 5 af 6

6 10.3. Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? henter el. efterspørger hjælpen ved de voksne. Færre oplevelser af at noget er snyd / uretfærdigt Ses flere fællesskaber og venskaber mellem flere børn. Oplever at børnene giver flere ja er og åben tilgang til hinanden ift. at være med i hinandens lege. Modningen ved børnene er også medvirkende til øget forståelse og mestring af anerkende kommunikation ift. at kunne udtrykke / italesætte behov og meninger. Børnenes og de voksnes øvepunkter supplerer den anerkendende kommunikation, da kulturen omkring øvepunkterne nu sker som naturligheder i, at der er noget, vi er særligt gode til, og noget vi øver os på forskelligt for den enkelte. Skyldplacering og begrebet dril er nedtonet. Der høres fine bud fra børnene ift. hvad der er på spil for dem, og hvorledes konflikter kunne løses. Færre ytringer som du må ikke Børnenes øget medbestemmelse giver øget motivation for deres deltagelse. Hvad skal vi gøre mere af? Vi øver os særligt på at give tid, ikke give svar, men lade børnene selv udforske svar, og dermed ikke agere dommer. De tre perspektiver er ikke kommet i spil, som ønsket så det har vi et fælles ansvar i at bringe i spil. Det opleves fortsat et øvepunkt at børnenes italesætter, hvad de ønsker, frem for hvad de ikke vil have (er afhængig af og skal komme via vores måde at arbejde anerkende på) Fortsat et øvepunkt for os at bede om hjælpen ved hinanden samt tilbyde hjælpen til hinanden. 10.2: Resultater synliggøres via skriv til forældre. 10.3: Overordnede giver tiltag fortsat mening af forfølge og arbejde videre med. Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Side 6 af 6