Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. Kommende skolebørn i skoven om foråret 1,1: paraplyen 1,2: 1/4-1/6 1,3: Louise og Lars. Heidi med på sidelinjen. 1,4: skoven om foråret 1,5: 5-6 år Evaluering juni 2018 skrevet med blå 2,1: vi vil gerne give børnene et kendskab til natur og dyreliv i skoven. Hvilke dyr kan vi møde i den danske skov? Alle børn skal kende og kunne nævne mindst 5-7 dyr de kan møde i skoven. - Det kan alle børnene Hvordan behandler vi dyr og naturen? Vi vil se børnene rydde op efter sig selv i naturen ud af 14 børn rydder nu på eget initiativ op efter sig selv i skoven, resten gør det når vi minder dem om det. Vi vil se børnene er omsorgsfulde overfor for dyrene, at de behandler dem ordentligt og slipper dyrene fri igen. - Det gør de alle Hvordan viser vi hensyn til hinanden? Vi vil se: - At de låner tøj ud - Trøster hinanden - Henter hjælp hvis en ven har brug for hjælp - De hjælper hinanden i vores landart projekt - De gør plads til hinanden på tæppet - De skiftes til at have tur til at save uden konflikter - De deler deres mad, hvis en har glemt - De knytter nye venskaber Side 1 af 12

2 - De indbyder hinanden til leg og siger ja til andre. Det oplevede vi de kunne i skoven. 2,2: sociale færdigheder: I forbindelse med de nyeste resultater fra T2 kan vi se, at vores børn er gået tilbage på de sociale færdigheder, samt genkendelse af former og geometriske figurer. Vi ser at vores 5-6 årige mangler kompetencer inden for figurer og geometriske figurer. Se læreplanen Landart i skoven. Sociale kompetencer: I T2 ser vi at de prosociale kompetencer og den internaliseret adfærd er lavere i Paraplyen i forhold til resten af Børnebyøster. Når vi kigger i T2 på spørgsmålet: Udføre barnet handling, som er til hjælp og nytte for andre og udviser glæde ved sådanne handlinger. Her ser vi følgende svar: 1 aldrig/sjældent, 11 af og til, 10 ofte, 1 meget ofte udviser disse handlinger. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 2,3 Vi vil styrke børnene i deres kendskab og nysgerrighed til naturen i foråret. De skal styrkes i, at udføre handlinger, som er til hjælp og nytte for andre og udvise glæde ved sådanne handlinger. De skal vise omsorg for hinanden og deres omgivelser. 3,1 vi vil have fokus på følgende læringsplanstemaer: 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Natur og naturfænomener: Vi flytter i skoven 4 dage om ugen 3 timer om dagen. Her vil vi se og mærke naturen spirer og se dyr der kommer frem fra deres vinterhi. Vi bygger i fællesskab en base camp/lejer hvor vi har fast base. Herfra kan vi følge naturens ændringer fra forår hen imod sommeren. Vi ser på solens placering i forhold til tiden på et hjemmelavet solur. Vi har dialog om de forskellige vejrlig og mærker det på egen krop. Side 2 af 12

3 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. Vi vil igennem hjemmelavede insektfælder se på de små dyr og insekter i skovbunden. Her vil vi vise børnene hvordan man på en omsorgsfuld måde ser på de fangede dyr, hvorefter vi sætter dem tilbage til deres vante omgivelser. Vi har medbragt en bog om naturen hvori vi kan læse om de dyr og planter som vi er omgivet af, møder og finder. Alsidig personlig udvikling og Sociale kompetencer: Vi vil igennem opbygningen af vores lejer guide børnene til, at samarbejde om en fælles opgave og et færdigt produkt. Her skal vi lave et sted hvor vi kan søge tørvejr og skygge. Vi lave siddepladser som vi bruger når vi skal spise og et bål sted til at få varme. Dette skal vi samarbejde om og være sammen i planlægnings processen, børnene skal bidrage med deres ideer. Vi vil i hverdagene samarbejde om, at bygge bål og finde ting til bål. Vi leger lege som skal styrke fællesskabet og sammenholdet i gruppen. Da konteksten har ændret sig i deres hverdag, skal de lære, at være sammen på en anden måde. Vi har ikke længere et hegn som afgrænsning for hvortil vi må gå. Eller vægge til at skærme dem og de lege der bliver leget. Vi skal alle hjælpe hinanden og vi vil her se vores forskellige styrker i forskellige situationer. Dette vil vi i hverdagen sætte ord på og dermed synliggøre styrkerne for hinanden. Ligesom vi sætter ord på når barnet øver sig, når barnet nu kan noget det ikke kunne i går. Krop og bevægelse: Vi udforsker naturen og sætter grovmotorikken i spil. Vi skal klatre i træer bevæge os i et ujævnt terræn. Vi kravler på bakker og under buske. Vi lyttet til skovens lyde og dufter til naturens dufte. Herudover benytter vi os af finmotorikken når vi bygger fælder, binder knuder og bygger huler. Side 3 af 12

4 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. 4,1 Nu er vi sammen med denne børnegruppe i skoven et par gange om måneden. Vi ser på dyrelivet og mærker naturen omkring os. Børnene trives i skoven, men mange af børnene er ikke vandt til, at bevæge sig i naturen og har derfor ikke en respekt og forståelse for den. Det er derfor et ønske at bidrage med en bredere viden om hvordan vi er i naturen og samtidig passe på den. 4,2 Kontekst og aktørperspektivet: Vi voksne har et ansvar for, at lære børnene hvordan de kan opholde sig i naturen og passe på den. Hvordan vi kan være i naturen uden, at gøre skade på den og samtidig have det sjovt med at lære og også være i den. Vi sætter rammerne for, at børnene færdes sikkert og lære dem hvad der er af muligheder i området. Vi guider børnene til nye og spændende aktiviteter. Her styrker vi dem til at bevæge sig mod nærmeste udviklingszone. Individperspektivet: Vi har fokus på det enkelte barns styrker og udfordringer. Vi ser på deres forskellige syn på naturen og dens værdi. Det kan være svært for nogen børn, at passe på de dyr og træer vi har i vores lejer. Vi har enkelte børn som har svært ved at være i naturen i dårligt vejr, de kan her blive udfordret. 5,1 Børnene er aktivt deltagende i dagens planlægning og udførelse af de obligatoriske opgaver der er i lejeren. (Finde brænde, bygge bål, bygge lejeren op; samle skral mm) Gennem den frie leg med støtte fra en voksen vil børnene lære om hvordan man færdes i naturen. Derudover vil de voksenstyrede aktiviteter indeholde nyttig viden om naturen og skovens udvikling perioden igennem. Side 4 af 12

5 De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 5,2 Bygge huler, bygge lejer, lave bål og mad på bål. Solur og insekt fælder 6,1 D holder vi forældremøde. Her forbereder vi forældrene på, hvordan vi vil arbejde med deres børn over de næste 3 måneder. Derudover kan de hjælpe med at deres børn er klædt hensigtsmæssig på til, at kunne komme i skoven på en god måde. Forældrene har herudover ansvar for, at aflevere børnene til tiden eller på et aftalt sted. 6,2 Vi vil præsentere børnene for temaer og emner som vil føre dem imod målet. Vi vil igennem leg styrke dem i de sociale færdigheder som vi ønsker de skal styrkes i. Vi vil igennem dialog med børnene informere dem om vores ønsker for den måde de opholder sig i skoven på og hvordan de opfører sig overfor hinanden. Vi vil synliggøre målet for forældrene på børneintra og til forældremødet. Vi vil herefter tage billeder som vi vil lægge på børneintra. Her kan de tale om forløbet i hjemmet. 7,1 Vi justerer aktiviteterne sådan at alle børnene kan være aktive i de valgte aktiviteter. Vi støtter og guider dem igennem de valgte lege eller opgaver. Her vil der være en voksen deltagende sådan at alle børn har mulighed for, at deltage på deres niveau Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8,1 Csikszentmihalyi Vygotski Susan Hart, neuroaffektiv pædagogik Skoven i skolen.dk Side 5 af 12

6 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? Fri for mobberi Vores viden fra læringsledelse betydning af barn-voksen kommunikation Nu også børns leg og eksperimenterende virksomhed. 9,1 Vi ser tegn på at de bliver bedre til at vise omsorg for hinanden, samarbejde, hjælpe hinanden og at de udviser respekt for omgivelserne. At de italesætter at de har fået en bredere viden om naturen og dens dyreliv. Når vi ser børn hjælpe hinanden af egen fri vilje. Når børnene glædes ved at samarbejde og hjælpe hinanden. 9,2 Louise og Lars er dem som holder øje med børnenes tegn. Vi ser dagligt efter deres tegn og fremskridt. Efter en måned evaluerer vi vores forløb og justerer på forløbet. 9,3 Vi dokumenterer gennem fotos og evaluering til teammøderne. 9,4 Børnene skal lære at rose hinanden når de gør noget godt for hinanden. Herigennem er de aktive i at nå det ønskede mål om at kunne vise omsorg for hinanden. Børnene skal endvidere hjælpe hinanden med at huske på at man skal passe på de omgivelser vi har i skoven. 10,1+ 10,2 Igennem dialog og billeddokumentation Til forældremødet d her introduceres forældrene for hele skov projektet og læreplanerne, der ligges vægt på processen som er vejen til at børnene når deres mål. D.23-5 er der forældrekaffe i skoven. Her vil vi gennem et lille oplæg fortælle forældrene om skov projektet og processen samt læreplanen. Side 6 af 12

7 10.3. Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? På skovens træer hænger der billede dokumentation, nedenfor træet på jorden ligger børnenes landartsprojekt. Børnene viser stolt deres forældre rundt. Til sommerfesten d vil billeder fra skov projektet være udstillet. Vi vil spørge børne om hvad de synes, der var det bedste ved at være i skoven. 10,3 Evalueres ved forløbets udgang. Vi vil indsamle tegn og eksempler på at børnene har nået de opsatte mål. Det har været særligt godt, at vi har holdt forældremøde. Det har været med til at fastholde at det er det vi gør uanset vejr. Læreplanen har været med til at styrke fagligheden. Vi er ikke bare i skoven vi har et mål men har fokus på processen. Det har været særligt godt, at udarbejde SMTTE på: - Hvordan kommer vi i skoven om morgen. - Hvordan starter vi dagen op i skoven. Det var godt at vores konsulent Anne kom og vejledte os i gode erfaringer med, at skovgruppen havde deres egen stue. Vi fik hurtigt møbleret om og der har været godt de har deres egen stue. - Skoven har givet mere tid til nærværende voksne og fordybelse. - Det har været en proces for både børn og voksne, at være i det, at være i skoven at være i nuet - Det har været en faglig udviklende proces og er det forsat for persoanlet at udarbejde læreplanen, at arbejde med læreplanen så den lever i hverdagen og efterfølgende at evaluere på den. Det giver mening, Side 7 af 12

8 Billeddokumentation Paraplyen kommende skolebørn i skoven forår og sommer det er tidskrævende og faglig udvikling til gavn for kerneopgaven. - Vi vil genbruge dele af læreplanen for en ny kommende skolegruppe, der skal have nogen andre mål. - Vi kunne godt have brugt en aflåst boks i skoven. Tobias er begejstret og deler det med sine venner. Side 8 af 12

9 Børnene har bygget en snegl, de Løber og leger i. Her fortæller Victor om soluret. Uden plastiklegetøj opstår nye lege og ny fællesskaber. Side 9 af 12

10 Ali og Lars har bygge en dinosaurers Veninder har bygget et hjerte. Side 10 af 12

11 Sjov med geometriske former og bogstaver i skoven. Forældrekaffe i skoven. Børnene viser stolt frem. Forældrene synes det har været et fantastisk projekt, og skønt at børnene har været i skoven 4 gange om ugen. Side 11 af 12

12 Side 12 af 12