Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 1.1:Hesselager Børnehus 1.2:uge 14, 15 og 17,18,19 1.3:Annette, Anja og Lene 1.4: Fra vinter til forår. 1.5:3-6 årige børn 2.1: I barneperspektivet: at børnene får en indblik i overgangen fra vinter til forår, samt at de får et indblik i processen fra frø til plante og efterfølgende høst. Hvad sker der med et frø når det puttes i jorden, hvordan får vi frøet til at vokse, hvordan passer vi frøet/planten. Nyttedyr og deres effekt på planter. Voksenperspektiv: Via læreplantemaerne der inddrages i dette projekt, får vi et indblik i barnet viden og færdigheder. Det gøres gennem Natur og naturfænomener, krop og bevægelse (fysisk arbejde/viden om kroppens muskler). Den sociale kompetence (samarbejde omkring haven/passe på hinandens planter). Den alsidige personlige kompetence (tilegnelse af ny viden og gøre brug af den). Den sproglige kompetence (vi taler om processen og udvider ordforrådet/forståelsen) 2.2: Vi understøtter bogstaver, tal og geometriske figurer fra læringsledelsen ved at tale om disse i forløbet (hvilken form har frøet, samt tælle hvor mange, vi skriver navne på vores urtepotte. FOKUS og sprogvurdering kommer i spil ift. at styrke lyde samt sprogforståelsen. Aktive børn via fysisk arbejde i haven. Side 1 af 6

2 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 2.3: I overgangen fra vinter til forår gøres der klar til den nye årstid. Børnene mærker glæden ved at se deres planter vokse, der er plads og rum til fordybelser. 3.1: Natur og naturfænomener: Forårsaktiviteter bl.a. spirer, så, samt hvad skal der til for planten vokser? Bæredygtighed, fra jord til bord, nyttedyr i jorden, hvad sker der generelt om foråret (fuglene får unger, planter kommer op af jorden, insekter kommer frem). Film: Safari i Europa- myrer. Krop og bevægelse: Fysisk arbejde i haven (grave, flytte jord, køre trillebør) sanseoplever (røre ved forskellige materialer, dufte). Sociale kompetencer: Opmærksomhed og omsorg for hinandens planter, fællesskabet om haven (vande, fjerne ukrudt). Den personlige kompetence: Ejerskab til haven, glæden/bekymring ved at se min plante vokse, viden om forår. Sproglig kompetencer: Sprogforståelse/ordforråd udvides. Udvide kendskabet til geometriske former, styrkelse af tal bl.a. ved at tælle planterne, måle planternes højde, skrive navne på planterne. Børnene formidler forløbet gennem film projekt. 3.2: Læreplanstemaerne er valgt ud fra at de understøtter temaet overgangen fra vinter til forår, samt det praktiske læringsforløb i dette..4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. 4.1: Flere børn har endnu ikke været igennem dette forløbet. Det har været vinter så vi har derfor ikke beskæftiget os med emnet omkring forår. 4.2: Kontekstperspektivet: Det har været vinter og vi har derfor ikke beskæftiget os med forårsaktiviteter. Individ: nogle af børnene er nye her i Børnehuset og har derfor ikke været med i et lignende projekt. Nogle børn bor i lejlighed og har ingen have. Tilrettelæggelse af forløbet ift. Børnenes nærmeste udviklings zone. Side 2 af 6

3 Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. Aktør: Fokus på den forskellighed der er i gruppen ift. mestring af dette. 5.1: Børnene inddrages i hvilke planter/afgrøder der skal sås i haven. De bydes ind med forslag til lege der understøtter temaet. 5.2 Vi går tur i nærområdet og taler om hvad der gør jorden sund og hvad der ikke er godt (affald smidt i naturen). Vi laver forsøg med affald, hvor vi ser på hvor længe der går med at nedbryde det. Alle børn forspirer solsikker i hver deres kop og de tegner/klipper en blomst som sættes på koppen så de kan genkende deres egen. Endvidere forspires der græskar, krydderurter og kartofler ligges til forspiring. Der tales med børnene om, hvad der er i god jord og hvordan den kan blive bedre. Jorden i vores højbede forberedes ved at børnene fjerner ukrudt og graver jorden igennem endvidere vendes der vores egen kompostjord i samt undersøges for nyttedyr. Vi går på opdagelse efter nyttedyr på vores legeplads og bringer dem til vores bede. Endvidere undersøges legepladsen for, hvilke dyr/insekter der ellers er. Vi sår radiser, blomster og gulerødder i højbedene. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1: Forældrene opfordres til at komme med planter/frø/løg fra egen have. Side 3 af 6

4 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? Forældrene inviteres til at tage del i forløbet ved f.eks. ansvar for pasning i weekender, De inviteres til at bidrage viden om forskellige processer i forløbet. 6.2: Børnene laver deres egen plante som de skal passe og følge. Børnene tager del i ansvaret omkring haven, bæredygtighed i dette. Børnene inddrages i at formidle forløbet via filmaktiviteter. 7.1: Der tages udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone og inkluderende børnefællesskaber Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 8.1: Keld Fredens: læring med kroppen forrest. Vygotski: Zonen for nærmeste udvikling. Chickzentmyhely: Flow fordybelse Kirsten Drotner: Kreative processer Dorte Kausholt: børnefællesskaber Ole Henrik Hansen: Barn/voksen relation Anne og Mads Brodersen: Motorik og natur. Rasmus ALENKÆR: IC3 modellen 9.1: Børnene bliver nysgerrige på, hvad der skal til for at planter vokser (god jord, vand, varme, nyttedyr, pasning) Børnene viser interesse for at følge planternes udvikling også uden for aktiviteten. 9.2: Alle voksne har fokus på at se tegnene på børns læring både i de planlagte forløb og i børnene frie aktiviteter. 9.3: Via fotos og film. Side 4 af 6

5 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? 9.4: Igennem dialogen sætter den voksne fokus på den tilegnede viden. Via fotos og film kan børnene visuelt se deres forløb. 10.1: Nysgerrighed på at et frø kan blive til en plante, samt undersøgelse af hvilke insekter der er på vores legeplads. 10.2: Aktionsskemaet ligger på intra og der er løbende lagt foto og tekst op på intra. Der italesættes overfor børnene, hvilken proces de har været i og hvad det er blevet til. 10.3: Vi har oplevet en gruppe børn der har taget stor del i forløbet. De har forberedt jorden og forspiret, passet planter samt allerede høstet noget af det. Emnet nyttedyr har børnegruppen taget meget til sig og de leder efter dyr hver dag. Vi ser at målet er nået og der er kommet meget mere til ifht. Nyttedyr. Endvidere har vi talt meget om, hvordan vi behandler insekter. Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Aktivitetsplanerne vedlægges dette aktionslæringsskema. Side 5 af 6

6 Side 6 af 6