Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet Paraplyen 1.2. Hver torsdag fra 1. aug til 30.nov. Vi vil inddrage nogle af tirsdagene, hvor vi skal på tur Børnehaveteamet 1.4. "Hvem er jeg" årige 2.1. Udvide børnenes begrebsverden i forhold til dem selv som individ; hvem er jeg og hvad kommer jeg af samt sætte ord på forskellige familierelationer samt konstellationer; Vi vil styrke børnene i at kunne fortælle, hvad de hedder, hvor gamle de er og hvad deres familie hedder. Ligeledes vil vi støtte børnene at benævne ting som de godt kan/ikke kan lide, så de får muligheden for at mærke efter i dem selv. Vi vil bringe vores sanser i spil så børnene ligeledes også vil få et kendskab til disse I FOKUS kan vi se at vi har en stor gruppe af børn fokus. Her er det særligt sproget der kommer nogle børn til kort. Ligeledes kan vi i T2 se at personalet vurdere drengene markant lavt i bl.a. sociale færdigheder og sprog. Pigerne er vurderet lavere sammenlignet med T1 sociale færdigheder og markant lavt i kommunikation og sprog. 2.3 Vi ser en børnegruppe som er udfordret i at fortælle om dem selv generelt samt sætte ord på deres familie. Vi vil styrke børnenes begrebsverden så de styrkes i deres eget selvbillede Personlig alsidig udvikling: Vi taler med børnene om hvordan det føles at få massage og barnet oplever, hvordan det føles når andre massere det. Barnet bliver mere bevidst om dets 7 sanser ved at stimulere og taler om dem. Vi italesætter behagelige/ubehagelige berøringer. Side 1 af 8

2 De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. Sociale kompetencer: Vi går rundt og besøger hinandens hoveddør, så vi alle kan se hvor vi bor. Vi tager billeder og optager film mens de fortæller hvad de hedder og hvor gamle de er. Derved erfarer børnene hvor de nærmeste legekammerater bor. De små film klippes sammen til én stor film. Vi lægger vægt på at fremme inklusionen ved at alle på skift får nye kammerater at arbejde sammen med, når vi eks. skal i værkstedet og arbejde. Sproglige kompetencer: Vi sætter ord på vores familierelationer - hvem er vi, hvor kommer vi fra og hvor vi bor. Vi styrker det visuelle skriftsprog ved at lave små lege med navneskilte, så børnene kan genkende hinandens navne. Vi lyderer os frem til hvad der står på de små sedler. -Kulturelle udtryksformer: Vi laver huse i karton med billeder af os selv. Vi laver hænder af gips hvor de derefter males. Vi maler potteplanter og limer billeder af os selv på og sår græs i. Vi laver gipsafstøbninger af vores hænder og maler dem. Hver familie tager et familiefoto med i en ramme. Disse hænges op på stuen. Gennem hele perioden vil vi filme børnene og interviewe dem og til sidste klippe filmene til én stor film. Vi laver en billedevæg med fotos der repræsenterer forskellige følelser. Vi taler om hvordan ansigtet ændrer karakter alt efter hvilken følelse, der sidder i kroppen. - Krop og bevægelse - Vi sanser og erfarer vores kroppe via massage, fodbad og leg. Vi tegner små tegninger med fingrene på hinandens rygge. Vi sanser og erfarer vores kroppe via massage, fodbad og leg. Side 2 af 8

3 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende 4.1: Vi ser en børnegruppe som er udfordret i at mærke og regulere sig selv. Når de skal interagere i sociale sammenhænge har de svært ved at afkode omgivelserne og kommer derfor oftere i konflikt. 4.2: Kontekst: Det manglende personlige præg på stuen gør at rammerne for at tale om familiekonstellationer og følelser minimeres. Når vi visualiser vores aktiviteter via billeder og kreative tiltag, gives der større afsæt i at tale om netop dette emne. Aktør: Når vi eksempelvis talte med børnene om generelle følelser var det oftest sporadisk og spontant. Når Hvem er jeg -temaet skemalægges og sættes på dagsorden hver onsdag, øges fokus på emnet i andre sammenhænge, da vi voksne er mere bevidste om emnet i vores daglige virke. Individ: Det kan være svært at sætte ord de følelser i kroppen, hvis de kun i nogen eller sjældent grad tales om dem. Ved at sætte ord på fysiske og psykiske følelser åbnes muligheden op for oftere at sætte ord på og tale om dem Vi vil løbende under hver samling fortælle børnene om hvad formiddages planlagte aktiviteter kommer til at byde på. Desuden bliver al vores kreative syslerier hængt op på vores "Hvem er jeg"-opslagstavle eller rundt på stuen så børnene lettere kan tage ejerskab for projektet. De skal få oplevelsen af at det kræver en fælles indsats at få pyntet stuen fin og flot. Børnene er med til at lave film; de er med til at redigere og filme undervejs Vi tager ud og besøger hvert enkelt barns hus, hvor vi tager billeder af dem foran deres hoveddør. - Alle børn medbringer et familiefoto i en ramme. Denne familieramme skal hænges op Side 3 af 8

4 for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? på stuen og følger barnet indtil dets afslutning i børnehaven. - Billederne limes på huse i klippet ud i pap. På husene tegner børnene deres familier. - Vi laver gipshænder og maler dem efterfølgende og hænger dem op sammen med husene - Sætte ord på kroppen og hvad den kan gennem sanglege. - Vi vil skrevet alle børns navne på sedler og lamineret dem, og guider dem i selv at genkende deres (og andres) navn - Vi tager fjollebiller af vores ansigter og limer dem på urtepotter vi selv har malet. I disse urtepotter planter børnene græs i. Græsset skal forestille hår, således at de kan "klippe håret" af når det bliver for langt. - Når vi er ude og tage billeder af børnene, filmer vi dem, hvor de siger deres navn og hvor gamle de er. - Børnene skal spille i aktiv rolle i at producere filmen; de er med til at filme en masse små film. Disse små film redigere vi sammen til en stor film. -Vi tager billeder af børnene til en fotovæg, hver væg repræsenterer forskellige følelser. - Som afslutning på vores tema inviterer vi hele institutionen til præmierer, hvor børn og voksne skal se det færdige resultat af filmen. Forældre vil ligeledes samme eftermiddag inviteres på forældrekaffe, så de også kan se den På døren er der hængt et ugeskema. På dette skema står der fast "Temadag "Hvem er jeg"" på torsdage. - Der vil løbende komme opdateringer på børneintra om vores projekt og om, hvad vi har foretaget os de pågældende dage. - Forældrene vil på børneintra blive opfordret til at komme ind på stuen og se deres barns kreative kreationer som hænger rundt på stuen, men primært på vores tema-tavle. - Som afslutning på vores tema, vil forældrene blive inviteret på forældrekaffe så de kan se vores film samt se de kreative tiltag børnene har kreeret Side 4 af 8

5 - På stuen har vi en tema-tavle. På denne tavle vil vi løbende hænge vores resultater af kreative syslerier op. - Børnene vil på skift få lov til at optage med ipad'en til den kommende film 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1.De voksne tilstræber at tilrettelægge engen position om hvornår de skal gå forrest, ved siden, foran eller bag ved barnet. Vi tilpasser aktiviteterne således alle får muligheden for at være aktive deltagere i det inkluderende børnefællesskab. Eksempler: - Når børnene skal ud og have taget billeder af deres hoveddør, får de på skift lov at gå forrest, så de får lov at vise vejen hjem til dem selv. - Når børnene skal på værkstedet og være krative, opdeler vi børnene efter de relationer de trives godt i, så alle får lov at være kreative sammen med en god ven. - Vi lægger vægt på at sætte barren en smule højere end hvad det enkelte barn er i stand til, så ZNU bringes i spil. 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? 8.1: Lev Vygotski - zone for nærmeste udvikling - Vi har fokus på at opdele gruppen således at alle børn deltager i aktviteter sammen med en god ven og sætte barre efter færdighedsniveau - Susan Hart - Neuroaffektiv udviklings psykologi - Vi deltager i hinandens nervesystem og afstemmer barnets følelser med afsæt i kontekst - Aaron Antonovsky - "Oplevelsen af sammenhæng" - Vi fortæller børnene, hvad de skal lave af aktiviteter, for de derved lettere kan håndtere stressorer. Daniel Stern udvikling af selvet ved bl.a. anerkendelse affektiv afstemning. - Børnene genkender deres egen navn på navneskiltene - Da vi gik en tur med gruppen stødte vi på et sort malede 'A' på en mur. Et barn råbte "Se et A!" Den voksne sagde derefter "Ja, hvem starter med Aaaa" Flere børn råbte Side 5 af 8

6 Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? efterfølgende et pige navn med a fra børnehaven - Børnene sætter ord på hvem de er i familie med når de har deres familieramme foran dem. De benævner navn samt familierelation - Børnene udviser begejstring når de ser de fine kreative ting de har lavet bliver vist frem på stuen. De fortæller om deres huse - Børnene efterspøger selv at komme i værkstedet til at lave ting til stuen 9.2. De voksne på stuen har ansvar efter at se tegn på børns udvikling 9.3. Vi skriver på intra så forældrene også inddraget i børnenes udvikling samt evaluerer på et teammøde i slut november 9.4: 10.1: 10.2: Vi vil holde en forældre kaffe eftermiddag hvor børnene viser den film der igennem projektet er blevet til. 10.3: Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Side 6 af 8

7 Når barnet er i stand til at mærke sig selv og sætte ord på dets følelser fremmes kompetencen til at kunne læse og afkode andres kropssprog. Lugte og følesansen sætte i spil. En far og et barn har en fisk med de har fanget. Side 7 af 8

8 Her sanser og erfare børnene det kolde gys Side 8 af 8