Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Skolevenner

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Skolevenner 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 1.1: Vesterlunden 1.2: Uge 15-uge 23. Torsdage formiddage. 1.3: De kommende skolebørn plus deres personale 1.4: Skolevenner 1.5: 5-6 årige børn 2.1: At de fleste børn kender mindst et andet barn, som skal til samme skole som barnet selv. At give børnene en identitet som kommende skolebørn. 2.2: Tilbagemeldinger fra vores samarbejdsskoler er, at det letter børns skolestart når de har relationer til hinanden. På børn-og unge området er der besluttet, at vi skal arbejde målrettet med overgange i børns liv for at leve op til dagtilbudsloven. 2.3: I flere af vores huse er der enkelte børn, som er eneste barn fra huset, der skal til en bestemt skole. Ved at samarbejde på tværs af husene giver vi disse børn mulighed for at kende andre børn til samme skole inden skolestart. 3.1:Sociale kompetencer. Alsidig personlig udvikling 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer 3.2: Det at skulle starte i en ny sammenhæng som skolestart er, kræver sociale kompetencer af børnene. Gennem projektet giver vi børnene mulighed for at øve sig og få erfaringer med at lære nye kammerater at kende. Side 1 af 8

2 Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Herigennem udfordres børnene i deres alsidige personlige udvikling og får en følelse af succes med at kunne indgå i nye relationer Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse : Vi har børn til mange skoler i Vesterlunden. (kontekst) 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. Vi har indtil nu arbejdet husvis i forhold til skolebørnene. (kontekst) Børnene i området bor meget spredt rent geografisk, så de kender ikke nødvendigvis andre børn til samme skole. (kontekst) 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som Børnehusene i Vesterlunden ligger geografisk langt fra hinanden, dog ligger alle i nærheden af et andet hus, men der har ikke været kultur for at udnytte det. (kontekst) 5.1: Børnene inddrages ikke i at vælge aktiviteter, da vi har andre til at stå for selv aktiviteterne i dette projekt. 5.2: TIDSPLAN: 1) På teammødet arbejder lederteamet med planen. 2) Bente og Susanne arrangerer møde med Sydfyns erhvervsforskoles pædagoglinje og SG huset, for at høre om de kan tilbyde at stå for aktiviteterne med vores mål for øje. Side 2 af 8

3 iværksættes for at nå det/de valgte mål. De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 3) Derefter indkalder Bente og Susanne til møde med det personale, som skal deltage i forløbet. Personalet er med til at planlægge forløbet. På mødet aftales hvem og hvordan de formidles til forældrene. (samlet udmelding) D mødes alle pædagoger omkring skolebørnene kl på Gruppemøllevej og har på forhånd læst aktionslæringsskemaet. 4) Styr på transport: Bente laver aftaler med busselskab og sender ruteplan/tidsplan ud til alle huse. Opdeling: 4 gange på Erhvervsforskolen et hold ad gangen og 4 gange i SG huset. Hold 1: Børn til Vestre skole og til Rantzausminde skole. Hold 1 starter i SG huset. Hold 2: Børn til Tved, Ørkild, Thurø, Skårup, Issø, Ollerup, Øster Åby, Haarhs, evt. andet. Se de to hold i samlemappen på personaleintra. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? Det er ca. 30 børn pr hold. I starten prioriterer vi voksne fra hvert hus (evt kendt vikar) i begge grupper. På sigt ser vi på, om nogle børn kan være der uden voksen fra eget hus, hvis det skønnes nødvendigt for sammenhængen i husene. 6.1: Vi afholder et kort fælles forældremøde for hver gruppe inden opstart. Dels om projektet og dels om det at være kommende skolebarn. Vi inviterer en PPR psykolog til at give et oplæg om børns udvikling i 5-6 års alderen og om hvordan forældre kan støtte deres barn i overgang til skole. Der laves IKKE overgangsskemaer denne aften, da de kun skal laves på børn i fokus og særligt fokus. Vi sørger for at forældrene får oversigt, gerne med billede, af børn til samme skole som deres barn. Side 3 af 8

4 Forældremøde Vestre + Rantzausminde d kl Forældremøde de andre skoler d kl Der laves kun ét forældremøde. Datoen afhænger af, hvornår psykologen kan. Meldes ud til husene og til forældre, så snart det er på plads. Bente og Susanne sørger for informationsbrev til forældrene. 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 6.2: Pædagogerne i det enkelte hus er ansvarlige for dette. 7.1: Vi foreslår, at Erhversforskolen og SG huset har ansvaret for aktiviterne og personalet fra børnehusene ansvaret for at hjælpe børn ind og ud af aktiviteterne. Midtvejs laver vi justeringsmøde (Bente, Susanne samt to udvalgte pædagoger) med de to eksterne aktører. Midtvejsevaluering med SG huset: d.9.5 kl Her deltager Tine, Linda, Bente og Susanne. Midtvejsevaluering med Erhvervsforskolen d. 7.5 kl Her deltager Trine, Jeanette, Bente og Susanne. 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1: Social kompetence Kari Lamer, Dafolo 2013 Bakspejlet 2015 Overgang fra børnehave til skole 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Det forventes ikke, at alle læser det nævnte litteratur. Bente og Susanne har læst det og relevant litteratur findes i alle børnehuse og kan læses til inspiration. 9.1: Vi vil gerne se børnene blive optaget af at lære nye børn at kende. At de virker glade og trygge i projektet. At de opnår en følelse af at være stor og på vej i skole. At de kan mestre at danne nye relationer. 9.2: Personalet i gruppen og forældrene. Side 4 af 8

5 Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3: Via små praksisfortællinger, enkelte billeder. Bente og Susanne sørger for evt billeder. 9.4: Ved hjælp af relationscirkel hvor det enkelte barn sætter ord på, hvem det har lært at kende gennem projektet Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? 10.1: Vi har evalueret via Vækstmodel med alt personale omkring Skolevenner, via spørgeskema til forældre, og ved hjælp af relationscirkel med børn: I forhold til at se børnene blive optagede af at lære nye børn at kende og at de var glade og trygge i projektet og opnå en følelse af at være store og på vej i skole og at de kan mestre at danne nye relationer, har vi helt sikkert nået målet. Forældrebesvarelserne giver mange eksempler på dette: Vi oplever at S voksede meget i perioden, hvor han tydeligt er en af de store, når de tog afsted på skolevennerdag. Han virker rigtig klar og skønt at han kender nogle, når han starter i skole. V har ivrigt fortalt om de ting, I har lavet og har snakket meget om de børn hun har lært at kende J har været rigtig glad for projektet og glæder sig til at starte i skole med sine nye venner bare det at blive taget ud af sin egen børnehave hentet med bus og kørt til et andet sted, har været utrolig spændende og Side 5 af 8

6 lærerigt. Synes Skolevenner har været et rigtig godt projekt L har haft rigtig godt af at være med i Skolevenner især fordi der kun er to børn fra hele børnehaven til hans skole. Han genkender børn til skolen nu, når vi møder dem på gaden og jeg kan se, han bliver glad Vi har via spørgeskema stillet forældrene dette spørgsmål: Har dit barn givet udtryk for at have lært andet barn at kende, eks nævnt navne? Forældrene kunne sætte kryds i ofte, af og til, aldrig. Svarene fordeler sig således: Ofte: 16 Af og til: 17 Aldrig: 4 Afleverede svar i alt ud af mulige: 39/61 Vi spurgte også forældrene: Oplever du at dit barn har fået styrket sin identitet som kommende skolebarn? Her fordeler svarene sig således: Ofte: 20 Af og til: 13 Aldrig: 4 Afleverede svar i alt ud af mulige: 39/61 Relationscirklerne, som vi har lavet med alle børn, viser, at de fleste af børnene kan sætte navne på nye venner. Når de har været på skolebesøg, har forældre og pædagoger set, at børnene hurtigt finder sammen med hinanden, fordi de har set hinanden i Skolevenner. Personaleevalueringen peger på god udvikling hos det enkelte barn i Skolevennerperioden. De så glade børn og børn der kunne sætte navn på nye venner. De så børn, der søgte sammen på tværs af huse. 10.2: For forældre synliggøres evalueringen ved at dette aktionslæringsskema lægges ud som en del af læreplan i alle seks huse. Overfor børnene blev evalueringen italesat, da hvert barn sad med egen pædagog og lavede relationscirkel. 10.3: De valgte aktiviteter fungerede blandet. I SG huset krævede aktiviteterne at den enkelte pædagog satte fokus på at børnene Side 6 af 8

7 skulle lære hinanden at kende i den enkelte leg. SG havde sat legen op, men vi skulle fylde det ud. Det skete med blandet succes og var måske ikke meldt tydeligt nok ud, at det var det, der var den enkeltes opgave. På Erhvervsforskolen var der unge der stod for hver aktivitet, så pædagogerne kunne understøtte relationerne. Nogle pædagoger havde fokus på at hjælpe de/det barn, de havde med ind og ud af aktiviteten. Nogle havde også blik for at hjælpe til at understøtte relationer i hele gruppen på tværs af børnehuse. En anden gang vil vi være skarpere på personalets rolle i at understøtte målene i aktiviteten. Eksempelvis så pædagogen der står ved en hoppeaktivitet, beder børnene om at give highfive og sige hinandens navne, inden de hopper. Forventningsafstemningen skal være tydeligere. Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder. Der er lagt en del billeder på børneintra udervejs i forløbet. Set med lederøjne har Skolevenner været et glimrende eksempel på, hvordan vi som dagtilbud kan samarbejde med lokalmiljøet. Vi vil lave et forløb igen for de næste kommende skolebørn i Vesterlunden. Vi glæder os til at høre fra skolerne, om Skolevenner har gjort en forskel for skolestarterne. Side 7 af 8

8 Side 8 af 8