Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Transkript

1 Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret) Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse 1.1: Nordlyset 1.2: Uge : Vuggestuerne: Solstrålen og Stjernestuen 1.4: Tema: Forår 1.5: 0-2årige vuggestuebørn 2.1: At understøtte vuggestuebarnets spirende forståelse for årstidernes skiften, i dette forløb med speciel fokus på foråret og hvad dertil hører. 2.2: 2.3: At børnene synes det er sjovt at deltage i forårstemaet og at de får en fornemmelse for forskellen på for eksempel vinter og forår. At børnene får en fornemmelse af hvilken højtid hører foråret til - Påsken. 3.1: Natur og naturfænomener, krop og bevægelse, sproglig udvikling 3.2: Natur og naturfænomener er temaets hovedfokus, men også sprog samt krop og bevægelse bliver uvilkårligt inddraget i arbejdet med dette tema. Sammenhængen til det konkrete mål er at vi i de tre pågældende uger har planlagt faste dage med henholdsvis skov, klargøring og kreativitet på ugeplanen. Vi skal opleve foråret med alle sanser. Side 1 af 5

2 Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. 4.1: Vi oplever i Nordlyset at mange børn ikke får så meget kontakt til natur og "udeliv" i løbet af deres første leveår. I ønsket om at "skærme" det lille barn mod vejr og vind fratager vi ofte barnet oplevelsen af, at være en del af naturen omkring os. 4.2: Kontekstperspektivet: Motorisk udvikling, samt frisk luft og gode oplevelser udendørs er centrale værdier og fokusområder for dette forårstema i Nordlyset. Aktørperspektivet: Jeg oplever min egen krop på ujævnt terræn og mine sanser beriges med nye dufte og lyde. Jeg er pludselig en del af en endnu større verden, hvor jeg oplever mig selv og mine omgivelser på en helt ny måde. Individperspektivet: Det enkelte barn får oplevelsen af, at kunne nogle helt andre ting udendørs en hvad det kan indendørs 5.1: Vi går foran og planlægger og strukturerer forskellige aktiviteter i mindre grupper af børn. Vi opstiller nogle rammer for hver enkelt gruppe, med plads til at det enkelte barn får oplevelsen af, at kunne være aktivt deltagende og derved præge aktiviteten. 5.2: Struktur: Vi planlægger at vores tema skal forløbe hver tirsdag-onsdag-torsdag over tre uger. Vi sørger for at hver gruppe ugentlig kommer igennem tre forårsemner der er: Tur i skoven Klargøring på legepladsen Side 2 af 5

3 De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder Forårskreativitet Under hvert emne ligger der forslag i en "idebank". Det er så den voksne i hver gruppe der sammen med "sine" børn vurderer, hvad der giver mening for "os" at lave. 6.1: Vi opfordrer forældrene til at prioritere lidt udeliv i børnenes hverdag. Vi vil via billeddokumentation og små daglige snakke fortælle hvad vuggestuebarnet får ud af, at færdes i naturen op hvordan barnet begynder at få forståelse for de forskellige årstider (varm/kold, flyverdragt/regntøj m.m.) 6.2: Vi tager billeder, optager videoer og laver opslag på tavler/vægge der vises for børnene. Vi vil i ugerne op til forårstemaet inddrage børnene i forberedelserne, for eksempel i at købe blomster, pottemuld, karsefrø samt i at finde vandkander, krukker m.m. i kælderen. 7.1: Vi har valgt at opdele børnene i mindre grupper efter alder. Den voksne i hver gruppe vurderer hvad der giver mening i "ide-banken" for lige netop hendes børnesammensætning. Det er den voksnes ansvar, at tilstræbe at hvert enkelt barn får oplevelsen af, at det er sjovt at være med og at jeg har betydning for de andre. Der er handlefrihed i forhold til justeringer indenfor temaets overordnede rammer. 8.1: - "Liv og Læring i Vuggestuen" Stig Brostrøm, Hanne Herring og Susanne Nellemann Nielsen. -Nordlysets læreplaner Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? 9.1: At børnene udviser glæde ved at skulle med ud i naturen. At de større børn udvikler nye sproglige begreber som kan sammensættes med naturen. At barnet selv tager initiativ til at udfordre sin egen motorik. 9.2: Den voksne "tropfører" for hver gruppe. Side 3 af 5

4 Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3: Gennem billeder og videoer. 9.4: "Se hvad jeg kan" barnet oplever nye kompetencer og stolthed derved. "Jeg kan selv", før gik den voksne foran, nu går hun bagved Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? 10.1: Billeddokumentationen fra Forårstemaet viser tydeligt glade og aktive børn. De ældste børn udviser stolthed når de har produceret noget til fællesskabet. Hvert barn har efterfølgende fået lov at tage deres karse, malede æg m.m. med hjem til deres familie. Turene i skoven (i snevejr) gav også nye motoriske udfordringer og oplevelser. 10.2: Der laves opslag både på tavler/gange og på intra. Vi bruger mellemgangen og dekorationsvindet ved indgangen til at synliggøre processen. 10.3: Børnene har oplevet foråret fra den kølige side. Skovturene blev gennem sne og sjap, men vi fandt dog forårstegn i skovbunden. Vores forårsklargøring bestod blandt andet i at så og udplante løg, frø og blomster, det var noget alle børn aktivt kunne deltage i. Det kreative var planlagt således at hver "gruppefører" kunne udvælge fra "ide-kassen" hvad der var relevante for den aktuelle børnegruppe. Nogle malede æg, andre lavede påskeharer og alle lavede karsebakker. Der er bred enighed om at temaet har været en succes, meget på grund af god planlægning og tilrettelæggelse. Børnene oplevede at være sammen på tværs af stuerne og nye kammeratskaber/relationer opstod. Side 4 af 5

5 Spændende og inspirerende uger, der har givet os mod på nye temaer og projekter. Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Side 5 af 5