Integrationspolitikkens historie og den integrationspolitiske dagsorden

Transkript

1 Integrationspolitikkens historie og den integrationspolitiske dagsorden I løbet af de sidste 50 år har Danmark stiftet bekendtskab med flygtninge og indvandrere i et hidtil ukendt omfang. Dette har først og fremmest skabt en heftig debat om Danmarks integrationspolitik, som efterhånden er kendt i flere dele af verden. Den er både blevet kritiseret og rost. Ligeledes har det affødt en omfangsrig integrationsindsats som er gået hånd i hånd med flere og mere specifikke love. I denne artikel forsøges det at give et kort overblik over integrationspolitikkens historie fra dens start i 1950 erne til den brede integrationsindsats med det store fokus, som er kendetegnende for området i dag. Katrine Stenild sociolog Fuldmægtig i Integrationsministeriet Anne Martens økonom Fuldmægtig i Integrationsministeriet Faktaboks 1: Lovgivningsmæssige milepæle i organiseringen af integrationsindsatsen 1956: Dansk Flygtningehjælp blev etableret og integrationsindsatsen organiseret på foranledning af den danske stat. 1973: Der indføres indvandrerstop i Danmark. Grundet den økonomiske krise indføres et stop for indvandring af gæstearbejdere til Danmark. Når man forsøger at måle integration, er der ikke én fast metode man kan gå ud fra, men nærmere en række af indikatorer, som sammen kan give et indtryk af, om integrationsarbejdet går i den rigtige retning. Nogle indikatorer er direkte målbare, f.eks. andelen i arbejde eller under uddannelse, mens andre er blødere indikatorer der ofte tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af sit liv i Danmark og hvis resultat kan være sværere at fortolke. I denne artikel vil fokus være på udviklingen i uddannelse og arbejde, både på grund af at disse to indikatorer er direkte målbare men også fordi at den nuværende regering har haft særligt fokus på netop disse to parametre. I 1956 var der for første gang behov for, at Danmark iværksatte en organiseret integrationsindsats. Behovet opstod, da Sovjetunionens kommunistiske invasion af Ungarn resulterede i en stor flygtningestrøm til de øvrige europæiske lande. Den danske stat besluttede derfor at give asyl til godt ungarske flygtninge, som var de første flygtninge Danmark officielt tog imod. Det var således også første gang, at den danske stat påtog sig ansvaret for mad og bolig til flygtninge. På daværende tidspunkt havde Danmark kun en udlændingelov fra 1952, som gjorde det forholdsvis nemt for udlændinge at rejse til Danmark og få arbejdstilladelse. Udviklingen i integrationsindsatsen indtil 1999, kan ses i boksen til højre. Antallet af indbyggere med en udenlandsk baggrund er steget betydeligt siden indsatsen over for de ungarske flygtninge i Indtil midt i 80 erne blev flygtninge generelt modtaget med velvillighed i det danske samfund. På daværende tidspunkt var det en selvfølge, at Danmark ydede en indsats på flygtningeområdet, og at landet således fremstod som et foregangsland for resten af verden. Men siden midten af 1980 erne oplevede Danmark en stigende tilstrømning af asylansøgere. De kom bl.a. fra Iran, Irak, Libanon og Sri Lanka. Den største gruppe flygtninge kom fra Bosnien i midten af 1990 erne. Sideløbende med, at der kom flere flygtninge til landet, foregik der i forbindelse med den økonomiske højkonjunktur i 1960 erne en indvandring af gæstearbejdere fra det tidligere Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan. Såvel gæstearbejdere som flygtninge har gjort udstrakt brug 1978: Folketinget vedtog en ny asylpolitik og afsatte for første gang midler på finansloven til dækning af udgifterne til Dansk Flygtningehjælps integrationsindsats, som omfattede et 18 måneders integrationsprogram for flygtninge. 1983: Ny udlændingelov afløser loven fra Den gav bl.a. klare retsprincipper om udlændinges ankomst og ophold i Danmark, og de facto-begrebet blev indført. Flygtninge, der søgte om asyl ved grænsen, fik ret til at blive i landet under sagsbehandlingen. Flygtninge, der havde fået opholdstilladelse, fik ret til familiesammenføring. 1984: Arbejdet med at modtage, indkvartere og integrere flygtningene bliver delt i to: en præ-asylfase og en integrationsfase. Dansk Røde Kors overtog opgaven med at modtage og indkvartere flygtningene, mens Dansk Flygtningehjælp fortsat varetog integrationsopgaven. 1992: Kravene til familiesammenføring skærpedes. Der blev bl.a. stillet krav til den herboendes forsørgerpligt. Desuden blev der stillet krav om at herboende skulle have boet i Danmark i mindst 5 år for at blive familiesammenført med en udenlandsk ægtefælle. 1993: Socialministeren udsendte en bekendtgørelse, der blandt andet gjorde det muligt for en kommune at indgå aftale med Dansk Flygtningehjælp om at overtage flygtningene på et tidligere tidspunkt end efter gennemførelsen af det 18 måneders integrationsprogram, som bistandsloven i udgangspunktet lagde op til. 1995: Indenrigsministeriet tilrettelagde i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp en ordning, hvorefter kommuner, der ønskede det, kunne overtage ansvaret for integrationen af, som udgangspunkt samtlige bosniske krigsflygtninge, der opholdt sig i kommunen. Indenrigsministeriet ændrede som følge heraf bistandslovens 10, stk. 5 således, at kommuner der ønskede det, kunne overtage ansvaret for integrationen umiddelbart eller ganske hurtigt efter, at de pågældende personer var overgivet til Dansk Flygtningehjælp. 1998: Integrationsloven blev vedtaget og kommunerne overtog pr. 1. januar 1999 ansvaret for den treårige integrationsindsats over for flygtninge og familiesammenførte udlændinge fra ikke-vestlige lande med opholdstilladelse i Danmark. I tilknytning til integrationsloven blev der vedtaget en ny lov om undervisning i dansk som andetsprog, der ligeledes trådte i kraft 1. januar Et af hovedformålene med danskundervisningsloven var at overføre ansvaret for uddannelsesområdet fra amterne til kommunerne. af familiesammenføringsreglerne til at få ægtefæller og børn til Danmark. Udlændingeloven fra 1952 blev ændret markant i 1973, hvor Danmark indførte et indvandrerstop for borgere fra tredjeverdenslande. I 1973 var der ca indvandrere i Danmark. I 1978 udgjorde de sammen 11

2 Tabel 1: Udviklingen i opholdstilladelser meddelt i asylsager År 1956/ I alt Kilde: Tallene fra 1956/ er oplyst af Dansk Flygtningehjælp. De afspejler antallet af anerkendte flygtninge med konventions- eller de factostatus, jf. udlændingelovens 7.1 og 7.2 samt fra 1986 inklusive personer med humanitær opholdstilladelse, jf. udlændingelovens Tallene fra er baseret på Udlændingeservices månedsstatistik. Tabel 2: Udviklingen i antallet af kursister, der modtager danskundervisning År 1971/ / / I alt Kilder: 1971/72 og 1980/81: Bemærkninger til lovforslag nr. 156 om undervisning af voksne indvandrere, Undervisningsministeriet /90 og 1995: Statistik i indvandrerundervisningen, Amtsrådsforeningen. 2000: Integrationsministeriet, : Uni-C. med deres familier godt Tæller man antallet af flygtninge med, var der i 1978 en samlet gruppe på godt flygtninge og indvandrere i Danmark. I slutningen af 70 erne startede man med at bruge begrebet integration i den offentlige debat, bl.a. fordi Fremskridtspartiet påpegede flere problemer ved indvandrerne i Danmark. Selvom antallet af asylansøgere også steg i Danmarks nabolande i midten af 80 erne, sagde flere stemmer i den offentlige debat, at det var den nye udlændingelov fra 1983, som var grunden til, at flere flygtninge søgte til Danmark. Ændringen af udlændingeloven i 1983 indebar bl.a., at de facto-begrebet blev indført. Det betød, at udlændinge kunne få opholdstilladelse som flygtninge, selv om de ikke var det ifølge FN s flygtningekonvention. Mange betragtede loven som liberal, fordi det var forholdsvis nemt at blive anerkendt som flygtning under denne lov. Siden Dansk Flygtningehjælp påbegyndte en organiseret integrationsindsats og frem til i dag var målet selvforsørgelse af de nyankomne, og integrationsperioden i Dansk Flygtningehjælp ophørte som udgangspunkt, når den enkelte havde opnået beskæftigelse eller havde påbegyndt en uddannelse. Da arbejdsmarkedssituationen tilbage i 1960 erne var præget af stor efterspørgsel på arbejdskraft, kunne størstedelen af flygtningene relativt hurtigt sluses ud på arbejdsmarkedet. Op igennem 1980 erne og 1990 erne har flygtningegruppens antal og sammensætning dog ændret sig betydeligt. Antallet af flygtninge og familiesammenførte fra ikke-vestlige lande, som ofte har en ringe eller slet ingen uddannelse, var steget betydeligt. Selvom det overordnede mål var beskæftigelse, var det i praksis ofte den enkeltes ansvar at finde et arbejde og flygtninge, og indvandrere blev ikke imødekommet som en ressource, der var brug for på arbejdsmarkedet. Danskundervisning Danskundervisningen for voksne udlændinge har i perioden gennemgået en kraftig udvikling fra en beskeden aktivitet under fritidsundervisningsloven til et professionaliseret voksenuddannelsestilbud. For udlændinge omfattet af integrationsloven gennemføres dette i tæt samspil med den kommunale integrationsindsats. Hensigten hermed har bl.a. været, at flygtninge og indvandrere, der deltager i danskundervisningen kan tilegne sig dansksproglige kompetencer og kulturog samfundsorientering på et sådant niveau, at de efterfølgende kan klare sig i samfundet, søge arbejde eller deltage i forskellige typer kompetencegivende uddannelser. Indtil 2004 var der ingen tidsbegrænsning på uddannelsen, men herefter blev tilbuddet om danskundervisning begrænset til tre år. I slutningen af 90 erne stod Danmark overfor en række udfordringer. Der var en skæv fordeling af flygtninge og indvandrere i kommunerne. Integrationsopgaven var fordelt på tre forskellige myndigheder og der var konflikt om, hvem der havde ansvaret for danskundervisningen. Udlændinge havde en meget lav beskæftigelsesgrad. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande havde en arbejdsløshed, der er godt fire gange højere end den øvrige befolknings. En meget stor del af udlændingene stod helt uden for arbejdsmarkedet og var derfor ikke registreret som ledige. Ny integrationslov i 1999 I 1998 blev den nye Integrationslov udarbejdet. Det var første gang, der blev udarbejdet en samlet lovgivning om integrationsindsatsen. Der blev bl.a. ændret på, hvem integrationsindsatsen skulle omfatte, så det ikke længere kun var flygtninge og familiesammenførte til flygtninge men også familiesammenførte til andre end flygtninge, som blev omfattet. Selve hovedansvaret for integrationsindsatsen blev også ændret, så det ikke længere var Dansk Flygtningehjælp men i stedet 12

3 de enkelte kommuner - der havde ansvaret for integrationsprogrammerne. Kommunerne fik således ansvaret for sprog, bolig og arbejde til flygtninge, og der blev indført en tvungen fordeling af flygtninge til kommunerne. Med den senere indførelse af resultattilskud i 2004 blev der sørget for, at kommunerne havde incitamenter til at yde en god integrationsindsats, da kommuner med de bedste resultater, blev belønnet med tilførsel af økonomiske ressourcer fra staten. Med ændringerne i 1999 blev integrationsindsatsen kraftigt intensiveret og organiseret, blandt andet i et treårigt introduktionsprogram - en fordobling af varigheden i forhold til de programmer, som Dansk Flygtningehjælp tidligere havde tilbudt. Loven pålagde alle nyankomne, at de skulle gennemgå et tre-årigt integrationsforløb. Baggrunden herfor skyldtes bl.a., at udviklingen i opgavens omfang nødvendiggjorde en forstærket og mere effektiv integrationsindsats, som blev samlet hos én myndighed. Formålet med ændringerne var, at flygtninge og indvandrere på et tidligt tidspunkt efter meddelelse af opholdstilladelse i Danmark blev mødt med udfordringer og krav både af hensyn til udlændingene selv og af hensyn til det danske samfund. I nedenstående faktaboks ses en kort oversigt over hovedelementerne i introduktionsprogrammet. Faktaboks 2: Kort om introduktionsprogrammet Introduktionsprogrammets formål er at sikre, at nyankomne udlændinge integreres hurtigst muligt og mest hensigtsmæssigt i det danske samfund ved at støtte nyankomne udlændinge i at tilegne sig de sproglige, kulturelle, faglige og andre forudsætninger, der er nødvendige for at kunne deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere. Programmet skal endvidere sigte mod, at udlændinge så hurtigt som muligt bliver selvforsørgende. Introduktionsprogrammet, der varer i højst tre år, omfatter danskuddannelse og tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Den kommune, som udlændingen er bosiddende i, har ansvaret for introduktionsprogrammet. Omfanget og indholdet af introduktionsprogrammet fastlægges i en individuel kontrakt, som kommunen indgår med udlændingen. Kontrakten skal være indgået inden en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for udlændingen. Kommunen skal mindst hver tredje måned foretage en opfølgning af kontrakten, og kontrakten skal efter behov justeres. I de højst tre år, som introduktionsprogrammet varer, er alle udlændinge over 18 år, der er omfattet af integrationsloven, principielt omfattet af programmet. En vigtig del af introduktionsprogrammet er danskuddannelsen. Alle voksne udlændinge bosat i Danmark har som hovedregel en treårig ret til danskuddannelse, så retten gælder altså ikke kun for udlændinge omfattet af integrationsloven, men også for andre udlændinge, f.eks. EU-borgere. Kommunerne har ansvaret for at tilbyde danskuddannelsen og kan vælge at sende opgaven i udbud til private aktører. Der findes tre danskuddannelser danskuddannelse 1, 2 eller 3 målrettet kursisternes uddannelsesbaggrund. Alle tre danskuddannelser er modulopdelte og afsluttes med en centralt stillet prøve: Prøve i Dansk 1, 2 eller 3. Danskuddannelserne kan gennemføres fleksibelt hvad angår tid og sted, således at uddannelsen kan kombineres med f.eks. beskæftigelse eller andre uddannelsestilbud. Med Integrationsloven blev fokus endvidere rettet på beskæftigelse. Et godt eksempel på det fokus, som området har fået den seneste årrække, er oprettelsen af Integrationsministeriet i 2001, der skulle skabe grundlag for en mere sammenhængende udlændinge- og integrationspolitik. Derved blev en stor del af integrationsarbejdet nu samlet under samme tag. Med regeringsskriftet i 2001 blev der sat ekstra fokus på arbejdsmarkedet, og der blev udarbejdet en ny handlingsplan (På vej mod en ny integrationspolitik) i Her blev det anført, at det er regeringens mål at få integreret nye borgere, så de kan deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen. På den baggrund blev en række initiativer indført for at få nyankomne udlændinge hurtigt i arbejde, effektivisere danskundervisningen, udnytte udlændingenes medbragte kvalifikationer bedre, ligesom man har arbejdet for at gøre integration til et fælles anliggende. På beskæftigelsesområdet var formålet med initiativerne bl.a. at få skabt personlig kontakt mellem den enkelte udlænding og arbejdsgiveren ved hjælp af virksomhedspraktik o.l. Også danskuddannelsen skulle gøres mere erhvervsorienteret således, at den skulle være mere fleksibel og give plads til, at nydanskere både kunne arbejde og følge danskundervisning samtidig. Et af initiativerne var regeringens handlingsplan på udlændingeområdet fra 2002, der primært koncentrerede sig om, at antallet af udlændinge, der kom til Danmark, skulle begrænses. Begrænsningen skulle ske for bedre at kunne håndtere integrationsindsatsen i forhold til de udlændinge, der allerede var i landet og for at kunne håndtere en mere intensiv integrationsindsats i forhold til de nye udlændinge, der siden skulle komme til Danmark. Et af midlerne til at begrænse antallet af flygtninge var afskaffelsen af de facto-begrebet i Den såkaldte 24-årsregel blev ligeledes indført i 2002 bl.a. for at begrænse antallet af familiesammenførte. Den indebar krav om, at både den udenlandske og den herboende ægtefælle skal være over 24 år for, at den udenlandske ægtefælle kan få ophold i Danmark, desuden skal parret samlet set have større tilknytning til Danmark end til et andet land. Desuden blev starthjælpen indført i Den betyder, at personer, der ikke har opholdt sig i landet i sammenlagt 7 ud af de sidste 8 år, nu får udbetalt starthjælp/introduktionsydelse på et niveau, der er lavere end kontanthjælpen. Starthjælpen blev indført for at give de omfattede personer større incitament til at komme hurtigt i job. I 2006 indgik regeringen den såkaldte velfærdsaftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. På integrationsområdet blev fokus lagt på at forbedre beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere i Danmark. Der blev bl.a. indført en ny særlig ordning for ansættelse med løntilskud i private virksomheder, og kommunerne fik mulighed for at tilbyde aktivering til personer, som ikke modtager offentlig forsørgelse. 13

4 Tabel 3: årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskeres tilknytning til arbejdsmarkedet, 1. januar 1999 og 1. januar Indvandrere Efterkommere Danskere Indvandrere Efterkommere Danskere Mænd Arbejdsløse Beskæftigede Udenfor arbejdsstyrken Beskæftigelsesfrekvensen 49 % 60 % 81 % 61 % 66 % 81 % Kvinder Arbejdsløse Beskæftigede Udenfor arbejdsstyrken Beskæftigelsesfrekvensen 32 % 58 % 73 % 46 % 64 % 76 % Mænd og kvinder Arbejdsløse Beskæftigede Udenfor arbejdsstyrken Beskæftigelsesfrekvensen 41 % 59 % 77 % 53 % 65 % 79 % Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase I oktober 2007 blev planen I job nu for international rekruttering offentliggjort. Arbejdsløsheden var rekordlav, og behovet for arbejdskraft var derfor stort. Regeringen lagde med planen en bred strategi for at få flere i arbejde og skaffe virksomhederne arbejdskraft. Arbejdsstyrken skulle øges. Udsatte grupper skulle ind på arbejdsmarkedet, ledige skulle i job og virksomhederne skulle have lettere adgang til udenlandsk arbejdskraft. Planen indeholder en lang række initiativer, herunder initiativer, der medvirker til at fastholde og integrere udenlandsk arbejdskraft. Det drejer sig bl.a. om indførelse af familiepakker, som er et integrationstilbud for hele familien, og danskundervisning på nettet, så udlændinge kan begynde at lære dansk allerede inden ankomsten til Danmark. Disse initiativer er nu under udmøntning. Sideløbende med de mange initiativer, er kravene for at få dansk statsborgerskab løbende blevet strammet siden Senest i 2008 med yderligere krav til den allerede eksisterende indfødsretsprøve, som skal bestås for at blive dansk statsborger. Udover krav om bestået indfødsretsprøve er der bl.a. krav om, at ansøgere ikke må have modtaget visse offentlige ydelser, ansøgere skal have bestået en danskprøve på det højeste niveau samt have haft arbejde de sidste 4 ud af 5 år, før ansøgningen indgives. Med den nuværende integrationspolitik er der således kommet fokus på ressourcer, så det kræver en aktiv og væsentlig indsats at blive dansk statsborger. Med de stramme regler for indvandring til Danmark har mønstret nu ændret sig. Der kommer stadig mange indvandrere til Danmark, men det er ikke længere hovedsagligt flygtninge og familiesammenførte, men primært studerende og arbejdstagere, som skal opfylde en række krav for at kunne indrejse. Således er integrationspolitikken blevet ændret, så det er de ressourcestærke indvandrere, som der har størst mulighed for at komme til Danmark, mens de mindre ressourcestærke i højere grad begrænses adgang til Danmark. Denne ændring i demografien kan på sigt vise sig at have stor betydning for integrationen i Danmark, da integrationspotentialet alt andet lige må antages at være større i fremtiden. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet Som det fremgår ovenfor har fokus i integrationspolitikken de seneste år været på arbejde og uddannelse. I det efterfølgende afsnit gives derfor et kort overblik over udviklingen i integrationen det seneste årti. Tilknytningen til arbejdsmarkedet Siden Integrationslovens indførelse i 1999, har der været en positiv vækst i indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet og andelen af beskæftigede indvandrere og efterkommere konvergerer nu mod danskernes høje niveau. Oftest ser man på udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen, der angiver den andel af befolkningen, som har et arbejde. Som det ses i tabel 3, var beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande 41 pct. I 1999, mens den i 2007 var steget til 53 pct. altså en stigning på 12 procentpoint. Det svarer til, at flere indvandrere er kommet i beskæftigelse siden Indvandrerkvinderne udmærker sig ved en høj tilgang til arbejdsmarkedet, da 106 pct. flere er kommet i arbejde siden 1999 svarende til en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 14 procentpoint, mens der til sammenligning kun er kommet 62 pct. flere mandlige indvandrere i arbejde i perioden svarende til en stigning på 12 procentpoint. 14

5 Tabel 4: Udviklingen i fuldtidsbeskæftigelse blandt årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere i perioden 1. januar 2003 til 1. januar Indvandrere fra ikke-vestlige lande Befolkningen Fuldtidsbesk Besk.indikator 31 % 31 % 32 % 34 % 36 % 39 % Efterkommere fra ikke-vestlige lande Befolkningen Fuldtidsbesk Besk.indikator 34 % 32 % 31 % 32 % 35 % 36 % Personer med dansk oprindelse Befolkningen Fuldtidsbesk Besk.indikator 63 % 62 % 62 % 63 % 64 % 64 % Kilde: Danmarks Statistikbanks statistikbank, INDV 1. Grundet den store efterspørgsel efter aktuel statistik om udlændinges beskæftigelse, har Danmarks Statistik udarbejdet en beskæftigelsesindikator 1 for indvandreres og efterkommeres beskæftigelse. Beskæftigelsesindikatoren, der udregnes på baggrund af fuldtidsbeskæftigede, giver en indikation om den nyeste udvikling indenfor beskæftigelsen. Nedenstående tabel viser udviklingen i beskæftigelsesindikatoren blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere fra 2003 til Det ses tydeligt, at væsentligt flere indvandrere omregnet til fuldtid - er kommet i arbejde fra 2003 til Således er knap flere indvandrere fra ikke-vestlige lande kommet i fuldtidsbeskæftigelse i perioden, svarende til en stigning i beskæftigelsesindikatoren på 8 procentpoint. Indikatoren er til sammenligning kun steget svagt blandt danskere. Uddannelse Som på beskæftigelsesområdet har der også på uddannelsesområdet været en positiv fremgang den seneste årrække. Når man kigger på udviklingen i andelen i uddannelse, ser man oftest både på andelen der er i gang med en uddannelse samt andelen, der har gennemført en uddannelse i Danmark. Desuden kan det være hensigtsmæssigt at kigge på udviklingen i frafaldet på uddannelserne. Andelen af helt unge indvandrere, der er i gang med en uddannelse er steget kraftigt. Især de seneste par år har stigningen været markant. Blandt årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var 66 pct. i gang med en uddannelse i I 2008 var denne andel steget til 74. Især blandt unge indvandrerkvinder ses en kraftig stigning på 10 procentpoint fra 62 pct. i 1999 til 72 pct. i Ser man i stedet på andelen af årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i gang med en videregående uddannelse, har her ligeledes her en stigning fra 9 pct. i 1999 til 20 pct. i Igen udmærker de unge indvandrerkvinder sig med en stor stigning på 15 procentpoint fra 6 pct. i 1999 til 21 pct. i Generelt er efterkommernes danske uddannelsesniveau højere end indvandrernes, idet flere efterkommere end indvandrere har gennemført en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Sammenholdt med danskeres uddannelsesniveau ligger efterkommerne dog stadig under dette. I tabel 5 ses udviklingen i andelen af indvandrere, der har fået en dansk uddannelse. Det ses, at andelen, der har fået en dansk uddannelse, er steget blandt alle uddannelseskategorier. Når man kigger på udviklingen i andelen der er i gang med en uddannelse er det vigtigt at have sig for øje, at en anden vigtig parameter på området er udviklingen i frafaldet på de respektive uddannelser. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at få helt opdaterede og valide data for størrelsen af frafald på de danske uddannelser, men generelt ses der ikke nogen entydig positiv eller negativ udvikling for frafaldet i løbet af de senere år. Generelt er indvandreres og efterkommeres frafald højere end danskeres. Således var fuldførelsesprocenten i 2006 på de gymnasiale uddannelser 84 pct. for de danske elever, mens den for indvandrere var 69 pct. og for efterkommere var 72 pct. På de lange videregående uddannelser var forskellen mellem danskere og indvandrere og efterkommere dog meget mindre, da 80 pct. af danskerne gennemførte en uddannelse i 2006, mens det var tilfældet for henholdsvis 77 pct. og 78 pct. blandt indvandrere og efterkommere. 2 Note 1 Det er vigtigt at holde sig for øje, at man ikke kan sammenligne antalsforudsætningerne i den nye beskæftigelsesindikator med de gængse beskæftigelsesstatistikker, som ligger til grund for de følgende tabeller, og at indikatoren er en beregnet størrelse og derfor kun kan bruges som en foreløbig pejling af udviklingen på arbejdsmarkedet, indtil beskæftigelsesfrekvensen bliver offentliggjort. 15

6 Tabel 5: Højest fuldførte danske uddannelse blandt årige indvandrere fra ikke-vestlige, 1999 samt Mænd Kvinder Grundskole 15 % 19 % 12 % 13 % Gymnasial uddannelse 2 % 3 % 2 % 4 % Erhvervsfaglig uddannelse 5 % 6 % 3 % 8 % Videregående uddannelse 5 % 7 % 3 % 6 % Uoplyst/ingen dansk uddannelse 73 % 64 % 81 % 69 % I alt Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik Afslutning Integrationsområdet har været i rivende udvikling det seneste halve århundrede. Ændringen i integrationspolitikken har bl.a. medført, at der kommer markant flere udlændinge til Danmark for at studere og arbejde, mens andelen af familiesammenførte og flygtninge er begrænset. Indsatsen har især været meget fokuseret på arbejdsmarkedet det seneste årti, og i kombination med en god og stabil økonomisk periode, har dette fokus ført til en positiv udvikling i forhold til indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Referencer Integrationsministeriets Udlændingedatabase samt Danmarks Statistiks statistikbank. Grøndal, Malene og Fenger-Grøn, Carsten: Flygtningenes danmarkshistorie, 2004, Århus Universitetsforlag. Østergaard, Bent: Indvandrerne i Danmarks historie, 2007, Syddansk Universitetsforlag. Note 2 Fuldførelsesprocenterne stammer fra Undervisningsministeriet og er modelberegnede. Det er ikke muligt at skelne mellem personer fra vestlige og ikke-vestlige lande. 16