PersonalePol. rent /08/03 14:05 Side 1. Personalepolitisk Regnskab 2003 Københavns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PersonalePol. rent 2003 05/08/03 14:05 Side 1. Personalepolitisk Regnskab 2003 Københavns Kommune"

Transkript

1 PersonalePol. rent 05/08/03 14:05 Side 1 Personalepolitisk Regnskab Københavns Kommune

2 PersonalePol. rent 05/08/03 14:05 Side 2 INDHOLD FORORD Københavns Kommunes Værdigrundlag København er som Danmarks hovedstad og centrum i Øresundsregionen et kraftcenter for menneskelig, kulturel og økonomisk udvikling på et bæredygtigt grundlag. Det giver Københavns Kommune nogle særlige forpligtelser og muligheder for at være udadvendt og udviklingsorienteret. Københavns Kommune er en offentlig servicevirksomhed. Kommunens opgave er at yde en service overfor borgere og virksomheder, som gør det attraktivt at bosætte sig og investere i byen. Kommunen skal være bevidst om kvaliteten i sine serviceydelser, og kommunen skal møde brugeren med respekt, ligeværdighed, dialog og tillid. Københavns Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads, der er præget af effektivitet, samarbejde og stadig udvikling. Kommunen skal som arbejdsplads være kendetegnet ved et udfordrende og sundt arbejdsmiljø. Kommunen skal være en virksomhed, hvor medarbejdernes ansvarlighed, engagement og initiativ værdsættes, og hvor mangfoldighed betragtes som et aktiv. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation den 8. oktober Forord 3 Måling på Københavns Kommune som attraktiv arbejdsplads 4 Sammenfatning 5 Effektivitet 9 Samarbejde 10 Udvikling 12 Værdsættelse 16 Mangfoldighed 18 Arbejdsmiljø 22 Familievenlighed 25 Medarbejderstatistik 26 Om regnskabet 30 Hvem står bag regnskabet 32 Relevante intranet og hjemmesider 32 Relevant materiale 32 Københavns Kommune skal være et attraktivt sted at arbejde. Det har vi vedtaget med kommunens værdigrundlag, og det arbejdes der på i forvaltningerne og på de enkelte arbejdspladser. Det Personalepolitiske Regnskab viser, hvordan medarbejdere og ledere oplever Københavns Kommune som arbejdsplads. Det fortæller os, hvordan det går med indsatsen for at skabe gode og udviklende arbejdspladser. Vi kan godt være tilfredse med det generelle indtryk fra dette Personalepolitiske Regnskab, som viser en positiv udvikling i de ansattes vurdering af deres arbejdsplads. Resultaterne af indsatsen for værdibaseret ledelse er nu ved at vise sig. Det kollegiale samarbejde fungerer godt, og medarbejderne føler sig værdsat af deres ledere. Det er også blevet en mere naturlig del af hverdagen på kommunens arbejdspladser, at man diskuterer mål og krav i fællesskab. Den form for involvering og indsigt i arbejdspladsernes vilkår betragter jeg som afgørende for kommunens fortsatte udvikling. Og måske er det også derfor, at medarbejdere og ledere synes, at Københavns Kommune er blevet en bedre arbejdsplads. Men den positive udvikling gælder desværre ikke for alle områder. Alt for mange ansatte er belastet af arbejdsmiljøet. Det er både arbejdspladsens indretning og dårlige arbejdsstillinger, det handler om, men også arbejdsmængden og tempoet. Jeg håber, at forårets debat om arbejdsmiljø kan bidrage til at få mere indsigt i belastningernes årsager, så vi også på dette område kan finde nogle fornuftige løsninger. Københavns Kommune skal være en arbejdsplads, hvor både opgaver og ansatte udvikler sig løbende. Rundt om i kommunen er der allerede igangsat initiativer for at forbedre den enkeltes muligheder for kompetenceudvikling. Det afspejler sig i regnskabet, der viser, at de ansatte i nogen grad får dækket deres behov for udvikling. Men regnskabet viser også, at vi fortsat kan gøre en indsats på området. Der er for stor forskel på udviklingsniveauet fra den ene faggruppe til den anden. Og de obligatoriske medarbejderudviklingssamtaler og udviklingsplaner kan bruges i højere grad end nu. Personalepolitisk Regnskab er udgivet af Københavns Kommunes Økonomiforvaltning og Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation (KFF). Regnskab og baggrundsmateriale kan bestilles hos s 5. kontor, tlf eller på mail Materialet findes også på kommunens intranet KKnet, på rapporter & dokumentation/personaleforhold/personalepolitisk regnskab, på og på Redaktion: Regnskabets styregruppe og Frederik Kjeldbjerg,. Tekst: Christine Theisen Schmidt Grafik: Lime Lab Foto: Lars Svankjær Tryk: From & Co. Oplag: Udgivet august Integration er en stor samfundsmæssig opgave, som vi alle borgere og ansatte i Københavns Kommune har et medansvar for at løse. Jeg glæder mig over, at kommunens ansatte i højere grad end i oplever, at der er lige vilkår på arbejdspladserne for alle medarbejdere uafhængig af deres etniske baggrund. Nogle forvaltninger har også godt fat i opgaven med at ansætte medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Det er godt. Jeg vil opfordre alle kommunens arbejdspladser til at være åbne for en bred sammensætning af medarbejderskaren. Regnskabet er en måling, som ikke ændrer noget i sig selv. Der skal handling til. Jeg vil derfor opfordre forvaltningerne til at arbejde videre med regnskabets oplysninger samt finde forklaringer og løsninger, så vi bevarer fokus på, at Københavns Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads. Jens Kramer Mikkelsen overborgmester 2 3

3 PersonalePol. rent 05/08/03 14:05 Side 4 SAMMENFATNING Måling på Københavns Kommune som attraktiv arbejdsplads Det Personalepolitiske Regnskab er en måling på den del af Københavns Kommunes værdigrundlag, som handler om at være en attraktiv arbejdsplads. Regnskabet er inddelt i følgende kategorier: effektivitet samarbejde udvikling værdsættelse mangfoldighed arbejdsmiljø familievenlighed Stigende tilfredshed med Københavns Kommune som arbejdsplads Resultaterne fra denne personalepolitiske måling viser generelt en positiv udvikling i de ansattes vurdering af deres arbejdsplads. Der er ikke store stigninger i forhold til målingen fra, men der er en tydelig tendens. Betragter man udviklingen helt tilbage fra 1999, understøttes det positive indtryk. Københavns Kommune er blevet en bedre arbejdsplads samlet set. Det er væsentligt at understrege samlet set, for det er ikke alle ansatte, der er blevet mere tilfredse. Det viser regnskabet, når svarene nedbrydes på faggruppe-niveau. Enkelte faggrupper giver udtryk for mindre tilfredshed i forhold til regnskabet fra. Flere tilfredse med at være en del af Københavns Kommune Alt i alt er flere blevet tilfredse med at arbejde i Københavns Kommune. 70 pct. erklærer sig nu tilfredse med at være ansat i kommunen mod 64 pct. i og 62 pct. i ligger højest med mere end 90 pct., mens det for er godt 60 pct.. Se diagram 1. Mere end 3 ud af 4 er tilfredse med deres egen arbejdsplads 77 pct. er tilfredse med at være ansat på deres egen arbejdsplads. Det samme gjaldt for 76 pct. i og 70 pct. i I alle forvaltninger er mere end 70 pct. af de ansatte tilfredse med at være på deres arbejdsplads. Se diagram 2. Københavns Kommune har udsendt et personalepolitisk regnskab tre gange tidligere i 1997, 1999 og. Det er hensigten, at regnskabet også fremover skal udkomme hvert andet år. Oplysningerne i regnskabet bygger primært på en spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte medarbejdere og ledere i kommunen (ca. hver 11. månedslønnede i kommunens lønsystem). Spørgeskemaerne blev sendt ud og besvaret i marts. Knap returnerede skemaet. Svarprocenten er 57, hvilket giver et statistisk sikkert grundlag for at vurdere tallene. Herudover indgår statistiske oplysninger bl.a. om sygefravær, kønsmæssig og etnisk ligestilling og personaleomsætning. Diagram 1. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med at være ansat inden for Københavns Kommune? 1999 Tilfreds og meget tilfreds 60% 65% 69% 75% 79% 83% 79% 86% 89% 94% Diagram 2. Hvor tilfreds eller utilfreds er du alt i alt med at være ansat på din nuværende arbejdsplads? Tilfreds og meget tilfreds 65% 70% 82% 84% 80% 81% 75% 79% 80% 76% 77% 1999 Regnskabet giver ingen forklaringer Datamaterialet fra målingen gør det ikke muligt at forklare, hvad der ligger bag de ansattes oplevelse af arbejdspladsernes styrker og svagheder. Kun en opfølgning i forvaltningerne eller på den enkelte arbejdsplads kan afklare årsager og give mulige løsninger. 70% 69% 68% 60% 70% 79% 77% 76% 75% 67% 70% 73% 55% 49% 69% 4 5

4 PersonalePol. rent 05/08/03 14:05 Side 6 Diagram 3. Synes du, at arbejdsglæde er en fremtrædende stemning på din arbejdsplads? 1999 Ja, i høj og nogen grad Pædagoger/medhjælpere, daginst. Kontoradm./adm. sagsbehandlere Hjemmehjælpere, sosuhjælpere/-assistenter, hjemmeplejen 65% 48% 55% 54% 35% 45% 48% 43% 51% 53% Ikke alle kommunens faggrupper er vist i diagrammet, se Om regnskabet side % 68% 69% 63% 63% 69% 73% 70% 74% 67% 67% 73% 68% 60% 66% 73% 81% 85% 88% 63% 66% 78% 80% 85% 88% 90% 96% Arbejdsglæden er steget men ikke for alle Den positive udvikling kan også aflæses af spørgsmålet om arbejdsglæde. 72 pct. synes, at arbejdsglæde er en fremtrædende stemning på deres arbejdsplads. Men der er stor forskel på oplevelsen blandt kommunens faggrupper. F.eks. synes 96 pct. af sygeplejerskerne på plejehjem, at arbejdsglæde er en fremtrædende stemning på arbejdspladsen, mens det for håndværkere og gartnere er 35 pct. Se diagram 3. Lederne i Københavns Kommune er blevet bedre Kommunens ledere er blevet bedre til værdibaseret ledelse med udgangspunkt i kommunens værdigrundlag. Der er en positiv tendens i spørgsmål om den nærmeste leders evner til dialog, involvering, værdsættelse og samarbejde. Flere ledere bruger også lokale trivselsmålinger som værktøj til at måle tilfredsheden med den enkelte arbejdsplads. Se diagram 4. Selv om udviklingen går i den rigtige retning, viser regnskabet også, at der fortsat er grund til at arbejde med værdigrundlaget og værdibaseret ledelse. Lederne kan fortsat blive bedre til at informere, diskutere mål og krav med medarbejderne og til at løse samarbejdsproblemer. Og så er der problemer med arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøet halter fortsat Mange af kommunens ansatte føler sig fortsat belastet af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det er især arbejdsmængden og arbejdstempoet, der nævnes som psykisk belastende. De værste fysiske belastninger er indeklimaet, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdspladsens indretning. Diagram 4. Har du deltaget i en lokal undersøgelse om medarbejdertilfredshed/trivsel på din arbejdsplads? Ja 77% 41% 33% 47% 37% 28% 45% 49% 38% 49% 46% 57% 56% 66% 65% 6 7

5 PersonalePol. rent 05/08/03 14:05 Side 8 EFFEKTIVITET Diagram 5. Gennemsnit for spørgsmål i kategorien 'Effektivitet' På en effektiv arbejdsplads er en række betingelser opfyldt, så opgaverne kan løses bedst muligt. De ansatte kender målene for deres arbejde, de har fornuftige arbejdsgange, får tilstrækkelig information og har de arbejdsredskaber, de skal bruge. Ligesom de ved, hvem de skal gå til, hvis der opstår problemer. 0: passer slet ikke 5: passer helt Jeg kender målene for mit eget arbejde 4,4 4,4 Jeg ved, hvem jeg skal gå til, hvis jeg har problemer Jeg har adgang til den information, jeg skal bruge i mit arbejde Jeg mener, vi generelt løser vores opgaver på en hensigtsmæssig måde Min leder informerer om udefra kommende forhold, som har indflydelse på vores arbejde Jeg har de arbejdsredskaber, jeg skal bruge 3,9 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 4,0 4,5 5,0 Gode betingelser for effektivitet Ansatte i Københavns Kommune oplever generelt, at betingelserne for effektivitet er til stede. Næsten alle kommunens ansatte kender målene for deres eget arbejde og ved, hvem de skal gå til, hvis de har problemer. Lavest inden for kategorien effektivitet ligger oplevelsen af, at lederen informerer om forhold udefra, og at der er adgang til de nødvendige arbejdsredskaber. Se diagram 5. Diagram 6. Synes du, din nærmeste leder er god eller dårlig til at skabe et miljø, hvor man taler sammen om mål og krav? God og særdeles god 35% 47% 45% 46% 44% 25% 37% 51% 55% 55% 65% 58% 63% 56% 55% 53% 58% 47% 53% 70% 78% 1999 Lederne fremmer dialog om mål og krav Værdibaseret ledelse i Københavns Kommune forudsætter, at der på arbejdspladserne skabes et miljø, hvor man sammen diskuterer mål og krav. Dialogen giver medarbejdere og leder en fælles forståelse af arbejdspladsens mål og værdier. Ledere i alle forvaltninger tager i stigende grad opgaven på sig, og mere end 6 ud af 10 ansatte synes, deres nærmeste leder er god til at skabe et miljø, hvor man diskuterer mål og krav. Se diagram 6. Stor fremgang i Siden regnskabet i er der særligt sket stor fremgang i, hvor knap 80 pct. af medarbejderne nu synes, deres nærmeste leder fremmer dialogen om mål og krav mod 55 pct. i. Ansatte i er også blevet mere tilfredse med informationsniveauet gennem de seneste 2 år. De får mere at vide om, hvad der skal ske i deres afdeling, og de synes også, deres leder i højere grad informerer om forhold udefra, som har indflydelse på arbejdet. 8 9

6 PersonalePol. rent 05/08/03 14:05 Side SAMARBEJDE Et godt samarbejdsklima afhænger af, om arbejdspladsen formår at skabe betingelser herfor. Det kræver åbenhed, inddragelse og information fra ledelsens side, og at ledelsen tager ansvaret for, at samarbejdsproblemer bliver løst. Men det kræver også, at medarbejderne indbyrdes hjælper hinanden, når der er behov for det og ikke lader f.eks. faggrænser komme i vejen for samarbejdet. Gode kolleger på tværs af faggrænser Kommunens ansatte oplever, at der er et godt samarbejde mellem kollegerne på deres arbejdsplads, og at faggrænser ikke hindrer samarbejdet. Den positive oplevelse af samarbejdet går igen for alle kommunens faggrupper. Lavest i kategorien samarbejde ligger oplevelsen af, at den enkelte leder sikrer, at samarbejdsproblemer bliver løst på en god måde, samt at de ansatte straks får at vide, hvis der sker ændringer på deres arbejdsplads. Se diagram 7. Specialarbejderne taler om mål og krav Specialarbejderne oplever, at samarbejdet med deres nærmeste leder fungerer bedre nu end i. De får hurtigere besked, når der sker ændringer på arbejdspladsen, og knap 60 pct. synes, den nærmeste leder er god til at løse samarbejdsproblemer mod knap 40 pct. i. Dialogen om mål og krav på arbejdspladsen er også blevet en mere naturlig del af specialarbejdernes hverdag. Se diagram 8. er blevet mindre tilfredse med deres ledere I regnskabet fra blev gruppen af håndværkere og gartnere fremhævet, fordi de generelt vurderede deres ledere mere positivt end i Den tendens kan ikke fastholdes i, hvor håndværkere/gartnere igen er blevet mindre tilfredse med deres ledere. Det gælder både, når det handler om at diskutere problemer og forslag med lederen, om informationer ved ændringer på arbejdspladsen og ved håndtering af samarbejdsproblemer. Se diagram 9. Diagram 7. Gennemsnit for spørgsmål i kategorien Samarbejde Hos os er vi gode til at samarbejde om opgaverne, når det er relevant Hos os er faggrænser ingen hindring for samarbejde Det er naturligt for mig at diskutere problemer og forslag med min leder Hos os diskuterer vi mål og krav i fællesskab Min leder sikrer, at eventuelle samarbejdsproblemer bliver løst på en god måde Hvis der sker ændringer på min arbejdsplads, får jeg det straks at vide 0: passer slet ikke 5: passer helt 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 4,0 4,5 5,0 Diagram 8. Hos os diskuterer vi mål og krav i fællesskab 0: passer slet ikke 5: passer helt Pædagoger/medhjælpere, daginst. Kontoradm./adm. sagsbehandlere Hjemmehjælpere, sosu-hjælpere/-assistenter, hjemmeplejen 2,4 2,4 2,7 3,9 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 4,0 4,5 5,0 Diagram 9. Synes du, din nærmeste leder er god eller dårlig til at løse eventuelle samarbejdsproblemer? God og særdeles god % 43% 74% Hjemmehjælpere, sosu-hjælpere/-assistenter, hjemmeplejen 39% 57% 59% 45% 35% Kontoradm./adm. sagsbehandlere 41% 39% 38% 48% 53% 27% 35% 40% 24% 11% 30% 35% 38% Pædagoger/medhjælpere, daginst. 37% 39% 41% 36% 41% 35% 46% 45% 51% 53% 47% 50% 34% 31% 24% 57% 57% 57% Ikke alle kommunens faggrupper er vist i diagrammet, se Om regnskabet side 30. Ikke alle kommunens faggrupper er vist i diagrammet, se Om regnskabet side % 56% 58% 59% 70% 11

7 PersonalePol. rent 05/08/03 14:05 Side 12 UDVIKLING Udvikling handler om at forbedre ydelserne og udvikle arbejdets indhold og organisering. Det handler også om at udvikle arbejdspladsens samlede kompetencer og sikre udvikling af den enkelte ansattes viden, færdigheder og handlemuligheder. Diagram 10. Har du inden for det sidste år deltaget i en MUS-samtale på din nuværende arbejdsplads? Ja 22% 29% 38% 30% 30% 41% 31% 33% 44% 31% 38% 40% 47% 48% 36% 45% 40% 51% 49% 56% 63% 66% 81% 1999 Spørgeskemaet bag målingen var i år udvidet med en del spørgsmål om den enkelte ansattes oplevelse af egen udvikling og behov herfor. Regnskabet sætter derfor mere fokus på den enkeltes kompetenceudvikling, end de tidligere regnskaber har gjort. Halvdelen har deltaget i medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Halvdelen af kommunens ansatte har deltaget i en medarbejderudviklingssamtale på deres nuværende arbejdsplads inden for det sidste år. Det er en fremgang fra regnskabet i, hvor 41 pct. havde deltaget i en medarbejderudviklingssamtale. Se diagram 10. Udviklingen dækker over store forskelle mellem forvaltningerne. I har mere end 80 pct. af de ansatte deltaget i en samtale inden for det sidste år, mens det samme er tilfældet for 40 pct. i. Bygge- og Teknikforvaltningen har som den eneste forvaltning en tilbagegang i antallet af afholdte medarbejderudviklingssamtaler i forhold til regnskabet fra. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tegner sig for den største fremgang, idet 64 pct. har deltaget i medarbejderudviklingssamtale denne gang mod 38 pct. i. Fremgangen bæres af flere samtaler for både gymnasielærere, folkeskolelærere og ansatte inden for anden undervisning. Hver tredje har en udviklingsplan I Københavns Kommune skulle alle ansatte have en udviklingsplan ved udgangen af I denne måling fra marts, svarer 36 pct., at de har en udviklingsplan. På forvaltningsniveau varierer det fra 23 pct. i til 43 pct. i og det samme i. Se diagram 11. Flest udvikler sig gennem selve arbejdet I Københavns Kommune sker den største del af de ansattes udvikling gennem selve arbejdet. 7 ud af 10 har inden for det sidste år udviklet sig gennem læring på jobbet, mens 5 ud af 10 har udviklet sig gennem efteruddannelse, kurser og konferencer. Se diagram 12. Diagram 11. Har du en udviklingsplan? Ja 43% 43% 41% 36% 33% 30% 28% 23% Diagram 12. Jeg har inden for det sidste år udviklet mig fagligt, personligt og/eller socialt gennem... Kurser/efterudd. Læring på jobbet 46% Pædagoger/medhjælpere, daginst. Kontoradm./adm. sagsbehandlere 50% Sosuhjælperer/-assistenter, plejehjem Hjemmehjælpere, sosu-hjælpere/-assistenter, hjemmeplejen 44% 18% 27% 36% 43% 43% 46% 47% 46% Ikke alle kommunens faggrupper er vist i diagrammet, se Om regnskabet side % 57% 55% 56% 55% 57% 68% 77% 75% 79% 79% 79% 78% 91% 12 13

8 PersonalePol. rent 05/08/03 14:05 Side 14 Læring på jobbet Mere end 70 pct. af de ansatte synes, at de inden for det sidste år har udviklet sig fagligt, personligt eller socialt gennem deres arbejde. Højest ligger ansatte inden for administrativ planlægning og udvikling, bibliotekarer, gymnasielærere og ansatte inden for forebyggende sundhed, hvor flere end 8 ud af 10 oplever, at arbejdet bidrager til deres udvikling. I den anden ende af skalaen ligger køkken-/rengøringsassistenterne, hvor mindre end 4 ud af 10 synes, de har udviklet sig gennem arbejdet inden for det sidste år. Se diagram 12. Diagram 13. Synes du, at du får dækket dit behov for faglig, personlig og/eller social udvikling? Ja, i høj og nogen grad Pædagoger/medhjælpere, daginstitution Kontoradm./adm. sagsbehandlere 55% 66% Hjemmehjælpere, sosuhjælpere/-assistenter, hjemmeplejen 63% 68% 74% 69% 67% 74% 74% Faglig udvikling Personlig og/eller social udvikling 78% 77% 73% 76% 81% 88% Diagram 15. Jeg har frie hænder til at træffe de nødvendige beslutninger Pædagoger/medhjælpere, daginst. Kontoradm./adm. sagsbehandler 2,7 3,9 0: passer slet ikke 5: passer helt Ikke meget efteruddannelse til tekniske fag Der er også stor forskel på faggruppernes udvikling gennem kurser og efteruddannelse. Mere end 60 pct. af gymnasielærerne, bibliotekarerne og folkeskolelærerne har efteruddannet sig til faglig, personlig eller social udvikling, mens det samme er tilfældet for 18 pct. af håndværkere/gartnere og 27 pct. af specialarbejderne. Se diagram 12. Over 60 pct. får dækket deres behov for udvikling I langt de fleste faggrupper er det mere end 6 ud af 10, der i høj eller nogen grad synes deres behov for faglig udvikling bliver dækket og mere end 7 ud af 10, der i høj eller nogen grad får dækket behovet for personlig og social udvikling. Kun i gruppen af håndværkere og gartnere oplever færre end halvdelen, at deres behov for udvikling bliver dækket. Se diagram 13. Lederne har de bedste muligheder for efteruddannelse Lederne svarer i højere grad end medarbejderne, at de har gode muligheder for efteruddannelse. Det mønster går igen i alle forvaltninger på nær, hvor lederne og deres medarbejdere vurderer mulighederne nogenlunde ens. Særligt i og oplever lederne, at der er bedre muligheder for efteruddannelse end deres medarbejdere gør. Se diagram 14. Diagram 14. Jeg har gode muligheder for efteruddannelse, fordelt på leder/medarbejder Leder Medarbejder 0: passer slet ikke 5: passer helt 4,5 38% 46% 52% 65% 66% 59% 63% Hjemmehjælpere, sosu-hjælpere/-assistenter, hjemmeplejen 2,3 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 4,0 4,5 5,0 Udvikling gennem uddelegering Med værdibaseret ledelse uddelegerer lederne ansvar og beslutningskompetence til medarbejderne for at forbedre servicen og opgavernes løsning. Mange ansatte i Københavns Kommune oplever, at de har frie hænder til at træffe de nødvendige beslutninger. To faggrupper, brand/udrykning og specialarbejdere, lå lavt på spørgsmålet i, og for begge grupper er der sket en positiv udvikling til dette regnskab. Se diagram 15. 2,3 2,4 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 4,0 4,5 5,0 2,7 2,7 2,7 14 Ikke alle kommunens faggrupper er vist i diagrammet, se Om regnskabet side 30. Ikke alle kommunens faggrupper er vist i diagrammet, se Om regnskabet side

9 PersonalePol. rent 05/08/03 14:05 Side 16 VÆRDSÆTTELSE Værdsættelse kan f.eks. være påskønnelse af ansvarlighed, engagement og initiativ. Men oplevelsen af at være værdsat kan også fremmes gennem den måde arbejdet bliver organiseret. F.eks. hvis den enkelte ansatte har gode muligheder for at forsøge sig med nye løsninger af opgaverne. Diagram 16. Synes du, at din nærmeste ledelse værdsætter det arbejde, du udfører? 1999 Ja, i høj og nogen grad 81% 80% 91% Pædagoger/medhjælpere, daginst. 82% 87% 91% 75% 85% 88% 77% 85% 88% 54% 81% 86% 69% 76% 86% 74% 82% 85% Kontoradm./adm. sagsbehandlere Hjemmehjælpere, sosu-hjælpere/-assistenter, hjemmeplejen 60% 35% 52% 56% 60% 75% 76% 80% 84% 84% 84% 84% 84% 84% 86% 86% 84% 83% 87% 83% Ikke alle kommunens faggrupper er vist i diagrammet, se Om regnskabet side % 85 pct. oplever, at de værdsættes 85 pct. af kommunens ansatte synes, at deres ledelse værdsætter det arbejde, de udfører. Der er ikke store forskelle mellem faggrupperne, som nu alle ligger over 75 pct. Se diagram 16. I lå brand/udrykning et stykke under de andre faggrupper med 56 pct., som oplevede ledelsens værdsættelse. I år er brand/udrykning ved at være på højde med alle andre, idet 76 pct. nu oplever, at deres arbejde værdsættes. Værdsættelse af initiativer 68 pct. af de ansatte oplever, at deres leder værdsætter medarbejdere, der tager initiativer. Særligt i Kulturog Fritidsforvaltningen og i er der kommet øget positiv opmærksomhed på initiativrige ansatte. Se diagram 17. Diagram 17. Min leder værdsætter medarbejdere, der tager initiativer 3,9 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 4,0 4,5 5,0 4,0 0: passer slet ikke 5: passer helt 16 17

10 PersonalePol. rent 05/08/03 14:05 Side 18 MANGFOLDIGHED I Københavns Kommune betragtes mangfoldighed som et aktiv. Forskelle i uddannelse, køn, alder og etnisk baggrund kan bidrage til at se problemstillinger fra nye vinkler og til at løse opgaver på andre måder end sædvanligt. Oplevelse af lige vilkår for mænd og kvinder Knap 9 ud af 10 ansatte oplever, at mænd og kvinder har lige vilkår på arbejdspladsen. Der er ikke forskel på, om det er en kvinde eller mand, der har besvaret spørgsmålet. Men der er forskel på svarene mellem forvaltningerne. I oplever 94 pct. af de ansatte, at der er lige vilkår for kønnene, mens det i er 79 pct. og 76 pct. i. For kommunen som helhed er der en lille positiv udvikling fra til i oplevelsen af lige vilkår for mænd og kvinder på arbejdspladsen.to forvaltninger er kendetegnet ved en fremgang på mere end 15 pct. point i andelen af ansatte, der oplever lige vilkår mellem kønnene. I Kultur- og Fritidsforvaltningen er det 89 pct. i mod 73 pct. i, og i er det 79 pct. i mod 62 pct. i. Få kvindelige topledere I Københavns Kommune er 71 pct. af de ansatte kvinder. Det afspejles dog ikke i kønssammensætningen af kommunens topledere. I forvaltningernes direktioner er der 4 kvinder blandt de 25 direktører. Blandt de ledere, der refererer til direktionerne er en tredjedel kvinder. Kun blandt institutionsledere og mellemledere afspejles den store kvindeandel blandt kommunens ansatte. Her er 60 pct. af lederne kvinder. Se Medarbejderstatistik s. 26. Flere oplever, at der er lige vilkår for ansatte uafhængig af etnisk baggrund 72 pct. af kommunens ansatte oplever, at der er lige vilkår for alle ansatte uafhængig af deres etniske baggrund. Det er en fremgang fra, hvor det var 64 pct. Se diagram 18. I, og oplever godt 60 pct., at der er lige vilkår på arbejdspladsen for personer med forskellig etnisk baggrund. Mere end hver fjerde i de tre forvaltninger svarer, at de ikke ved, om vilkårene er lige. Diagram 18. Oplever du, at der på din arbejdsplads er lige vilkår for personer med forskellig etnisk baggrund? 1999 Ja, i høj og nogen grad 49% 48% 47% 51% 65% 60% 68% 67% 73% 68% 69% 73% 77% 76% 18 19

11 PersonalePol. rent 05/08/03 14:05 Side 20 3 forvaltninger har næsten kun ansatte med dansk oprindelse Der er forskel på forvaltningernes andel af ansatte med anden etnisk baggrund end dansk. I, Miljøog Forsyningsforvaltningen samt i udgør ansatte med anden etnisk baggrund end dansk en mindre andel af den samlede medarbejderskare end i kommunens fire andre forvaltninger. Se diagram 19. Tekniske fag er tøvende overfor kolleger med anden etnisk baggrund end dansk Der er forskel på faggruppernes holdning til at ansætte kolleger med anden etnisk baggrund end dansk. De tekniske fag er generelt mest forbeholdne. Bibliotekarer, medarbejdere inden for planlægning og udvikling, sociale sagsbehandlere og pædagoger er mest positive overfor at ansætte personer med en anden etnisk baggrund end dansk. Se diagram 20. Kilde: Københavns Kommunes statistik over de ansattes etniske baggrund,. Statistikken udarbejdes hvert andet år. Note 1: Definition på EØS m.m. : EU-landene (eksklusiv Danmark), Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz og Nordamerika. Note 2: Definition på Tredjelande : Alle andre lande end Danmark og EØS m.m. Anmærkning: Seneste tal for befolkning og arbejdsstyrke i diagrammet er opgjort pr. 1. januar Diagram 19. Andel af Københavns Kommunes befolkning, arbejdsstyrke og ansatte, der har anden etnisk baggrund end dansk Andel af Københavns Kommunes befolkning 1 Andel af Københavns Kommunes befolkning Andel af Københavns Kommunes arbejdsstyrke 8,9 4,0 Andel af Københavns Kommunes arbejdsstyrke ,2 4,0 Andel af Københavns Kommunes ansatte 5,5 2,5 Andel af Københavns Kommunes ansatte 6,9 2,6 12,2 12,5 6,8 2,5 8,3 2,5 5,8 7,6 5,1 6,1 Miljø-og Forsyningsforvaltningen 2,5 1,2 Miljø-og Forsyningsforvaltningen 1,2 2,0 1,6 2,7 1,8 1,6 1,1 1,7 1,4 0% 5% 10% 15% 20% Ikke alle kommunens faggrupper er vist i diagrammet, se Om regnskabet side 30. 2,4 4,1 EØS m.m. 1) Tredjelande 2) Diagram 20. Jeg synes, det er en god idé at ansætte medarbejdere med en anden etnisk baggrund end dansk Pædagoger/medhjælpere, daginst. Kontoradm./adm. sagsbehandlere Hjemmehjælpere, sosu-hjælpere/-assistenter, hjemmeplejen 2,7 3,9 3,9 4,4 4,4 4,1 4,3 4,1 4,0 4,1 4,6 4,5 0: passer slet ikke 5: passer helt 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 4,0 4,5 5,

12 PersonalePol. rent 05/08/03 14:05 Side 22 ARBEJDSMILJØ Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø er afgørende for den enkeltes trivsel og muligheder for at gøre arbejdet godt. Det er vigtigt, at de ansatte ikke kommer til skade på arbejdspladsen, bliver nedslidte eller udbrændte af deres arbejde. Og det er vigtigt, at stemningen og arbejdsvilkårene giver kommunens ansatte lyst til at komme på arbejde. Diagram 21.Gennemsnit for spørgsmål i kategorien Arbejdsmiljø Jeg har mulighed for at gøre mit arbejde godt Det er muligt at få hjælp og støtte, hvis jeg har brug for det Jeg føler mig tryg ved min arbejdsmæssige fremtid Hos os er stemningen præget af arbejdsglæde Det fysiske arbejdsmiljø er godt, hvor jeg arbejder 3,9 Jeg kan holde pause, når jeg har brug for det 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 4,0 4,5 5,0 Diagram 22. Det fysiske arbejdsmiljø er godt, hvor jeg arbejder Der er sket en svag positiv udvikling for arbejdsmiljøet siden regnskabet i. Se diagram 21. Men alligevel ligger gennemsnittene for kategorien arbejdsmiljø lavere end regnskabets øvrige spørgsmål. 40 pct. oplever fysiske belastninger Flere af kommunens faggrupper er mindre tilfredse med det fysiske arbejdsmiljø på deres arbejdsplads. Se diagram 22. Mere end 40 pct. af kommunens ansatte føler sig fysisk belastet af arbejdspladsens indretning, indeklimaet, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og støj. Lærere i både folkeskoler og gymnasier synes, det fysiske arbejdsmiljø er dårligt. Mere end 60 pct. af lærerne er belastede af det generelle indeklima og arbejdspladsens indretning. 72 pct. af lærerne i folkeskolen oplever, at støjen er fysisk belastende. Støj er også et stort problem i daginstitutionerne, hvor 3 ud af 4 pædagoger og medhjælpere føler sig belastet heraf. er en anden gruppe, som oplever dårligt fysisk arbejdsmiljø. Det er særligt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, tunge løft og vrid, der er problemet, og 80 pct. belastes heraf. 67 pct. belastes af støj, 60 pct. belastes af arbejdspladsens indretning og 42 pct. nævner forurening og arbejde med kemiske stoffer som en fysisk belastning. Stadig problemer med tunge løft og vrid Faggrupper inden for de tekniske fag og inden for pleje og omsorg føler sig belastet af uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, herunder tunge løft og vrid. For brand/udrykning og håndværkere/ gartnere er det næsten 80 pct., der giver udtryk for fysisk belastning pga. dårlige arbejdsstillinger. For hjemmehjælpere og sosuassistenter, både i hjemmeplejen og på plejehjem, belastes godt 60 pct. af tunge løft og vrid. Det samme gør lidt over 60 pct. af køkken-/rengøringsassistenterne og 58 pct. af pædagoger og medhjælpere i daginstitutioner. De ansatte i Københavns Kommune oplever arbejdsmængden som en belastning Arbejdsmængden er også i dette regnskab en af de store psykiske belastningsfaktorer. I, og er det mere end hver anden ansatte, der nævner arbejdsmængden som en psykisk belastning i deres hverdag. Se tabel 1 på side 24. Arbejdstempoet, manglende muligheder for at gøre arbejdet tilfredsstillende og usikkerhed om den arbejdsmæssige fremtid er andre faktorer, som belaster de ansatte i næsten alle forvaltninger. I belastes 50 pct. af usikkerhed om deres arbejdsmæssige fremtid, og i både samt er mange ansatte psykisk belastet pga. utryghed i ansættelsen. I og er andelen af ansatte, som oplever arbejdsmængden som psykisk belastende faldet fra 50 pct. til godt 30 pct. over de sidste 4 år. Svarene viser ikke, om arbejdsmængden reelt er vokset eller faldet, men udelukkende om mængden af arbejde føles som en psykisk belastning. Sygeplejesker, plejehjem Kontoradm./adm. sagsbehandlere Pædagoger/medhjælpere, daginst. 2,0 Hjemmehjælpere, sosu-hjælpere/-assistenter, hjemmeplejen 2,5 2,5 2,7 1,8 2,6 2,1 2,6 2,4 1,8 2,1 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 4,0 4,5 5,0 22 Ikke alle kommunens faggrupper er vist i diagrammet, se Om regnskabet side

13 PersonalePol. rent 05/08/03 14:06 Side 24 Tabel 1. Faktorer, som i belaster 25 pct. eller flere af de ansatte psykisk pct. pct. pct. Økonomi- Arbejdsmængden forvaltningen Usikkerhed om din arbejdsmæssige fremtid Arbejdstempoet Kultur- og Fritids- Arbejdsmængden forvaltningen Arbejdstempoet Manglende muligheder for at gøre arbejdet tilfredsstillende Risiko for dårligt helbred Uddannelses- Arbejdsmængden og Ungdoms- Arbejdstempo forvaltningen Manglende muligheder for at gøre arbejdet tilfredsstillende Usikkerhed om din arbejdsmæssige fremtid Samarbejdet med ledelsen Sundheds- Arbejdsmængden forvaltningen Arbejdstempo Manglende muligheder for at gøre arbejdet tilfredsstillende Risiko for dårligt helbred Usikkerhed om din arbejdsmæssige fremtid Samarbejdet med ledelsen Familie- og Arbejdsmængden Arbejdsmarkeds- Arbejdstempo forvaltningen Manglende muligheder for at gøre arbejdet tilfredsstillende Risiko for dårligt helbred Usikkerhed om din arbejdsmæssige fremtid Samarbejdet med ledelsen Bygge- og Teknik- Arbejdsmængden forvaltningen Arbejdstempo Usikkerhed om arbejdsmæssig fremtid Risiko for dårligt helbred Samarbejdet med ledelsen Manglende muligheder for at gøre arbejdet tilfredsstillende Utryghed i ansættelsen Miljø- og Usikkerhed om arbejdsmæssig fremtid Forsynings- Utryghed i ansættelsen forvaltningen Arbejdsmængde Arbejdstempo Manglende muligheder for at gøre arbejdet tilfredsstillende Risiko for dårligt helbred Samarbejdet med ledelsen Anmærkning:Tallene i tabellen er summen af de ansatte, som har svaret, at de i høj eller nogen grad er psykisk belastet af de forskellige faktorer. FAMILIEVENLIGHED Familievenlighed handler om, at de ansatte oplever en fornuftig balance mellem arbejdet og deres familie-/fritidsliv. Den gennemsnitlige tilfredshed med kommunens familievenlighed har ikke ændret sig På spørgsmålet, om der er tilfredshed med balancen mellem arbejde og familie-/fritidsliv, er gennemsnittet for hele kommunen uændret fra til. Se diagram 23. Nogle faggrupper er blevet mere tilfredse andre mindre. For en del faggrupper har tilfredsheden med arbejdspladsens familievenlighed ændret sig i løbet af de sidste 2 år. Sygeplejersker på plejehjem, brand-/udrykningspersonale og medarbejdere inden for IT er blevet mere tilfredse med balancen mellem deres arbejde og familie-/fritidsliv. I det samme tidsrum har håndværkere/gartnere, ansatte inden for teknisk tilsyn og sagsbehandling, gymnasielærere og sociale sagsbehandlere fået sværere ved at forene deres liv på og udenfor arbejdet. De sociale sagsbehandlere har nu kommunens laveste tilfredshed med balancen mellem arbejde og familie-/fritidsliv. Diagram 23. Jeg er tilfreds med balancen mellem mit arbejde og mit familie-/fritidsliv Hjemmehjælpere, sosu-hjælpere/-assistenter, hjemmeplejen Kontoradm./ adm. sagsbehandlere Pædagoger/ medhjælpere, daginst. 2,6 4,1 4,0 4,0 4,0 0: passer slet ikke 5: passer helt 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 4,0 4,5 5,0 Ikke alle kommunens faggrupper er vist i diagrammet, se Om regnskabet side

14 PersonalePol. rent 05/08/03 14:06 Side 26 MEDARBEJDERSTATISTIK Sygefravær Det gennemsnitlige antal Personaleomsætning 1) den eksterne afgang Ansatte i Københavns Kommune, andel af kvinder og mænd. sygefraværsdage 1) pr. ansat 2), , opgjort som kalenderdage. Forvaltning Ekstern afgang målt i februar som procent af ansatte i februar 2002 Kvinder Mænd Ansatte i procent ,4 dage ,1 dage ,5 dage Kilde: Redegørelse om ligestilling og mangfoldighed i Københavns Kommune. Redegørelsen udarbejdes hvert andet år ,6 dage ,4 dage 8 9 Københavns Kommune i alt 21 15,8 dage ,7 dage Kilde: Årlige fraværsstatistikker for Københavns Kommune. Note 1) Sygefravær omfatter almindelig sygdom, tilskadekomst i tjenesten, sygdom for ansatte med 28 aftale og graviditetsgéner. Note 2) Følgende grupper indgår ikke i fraværsstatistikken: ansatte i selvejende institutioner under samt ansatte i jobtræning og puljejob. Kilde: Indberetninger fra de kommunale lønanvisningssystemer. Ansatte, der ikke får løn via disse systemer, indgår derfor ikke i tabellen. Det gælder ansatte ved en række selvejende dag- og døgninstitutioner. Note 1) Følgende indgår ikke i beregningerne af personaleomsætningen: vikarer, åremålsansatte, elever og ekstraordinære ansættelser/jobtilbudsordninger. Antal fuldtidsstillinger Fuldtidsstillinger i alt Revisionen Rådhusdelen 268 Skatte- og Registerforvaltningen 795 Københavns Kommunes Kursuscenter 24 Løn- og Pensionsanvisningen 97 Kvarterløft Servicetilbud til børnefamilier Børnefamilier med særlige behov Voksne med behov for serviceydelser Voksne med særlige behov Stofafhængige 254 Handicappede Administration m.v. 936 Det Lovbundne område Kvinder og mænd på ledelsesniveau 1, 2 og 3 1) fordelt på forvaltninger Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 I alt K M I alt K M I alt K M Forvaltning antal pct. pct. antal pct. pct. antal pct. pct. Revisionsdirektoratet Københavns Kommune, i alt Kilde: Redegørelse om ligestilling og mangfoldighed i Københavns Kommune. Redegørelsen udarbejdes hvert andet år. Anmærkning: Ledere defineres som ansatte med både budget- og personaleansvar. Note1) Niveau 1: Forvaltningernes direktioner. Niveau 2: Ledere, der refererer til direktionerne. Niveau 3: Ledere, der refererer til ledere på niveau Kultur og Fritid 662 Ejendomsdrift 426 Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen Folkeskoleområdet Ungdomsuddannelse 618 Voksenuddannelse 338 Undervisning af voksne indvandrere 77 Fritidshjem og klubber Administration Sundhed og uddannelse 346 Pleje, service og boliger for ældre Administration m.v Sekretariat 22 Plan & Arkitektur 119 Byggeri & Bolig 263 Vej & Park 258 Københavns Kirkegårde 198 Parkering-København 230 Københavns Brandvæsen 788 Kommune Teknik København 830 Rådgivende Ingeniører og Arkitekter Sekretariat 18 Miljøkontrollen 183 Københavns Energi 902 Kilde: Budget for Københavns Kommune,

15 PersonalePol. rent 05/08/03 14:06 Side 28 Befolkning, arbejdsstyrke og ansatte i Københavns Kommune, fordelt på oprindelsesland og forvaltning Alle EØS m.m. 1) Tredjelande 2) antal antal pct. antal pct. Befolkningen i Københavns Kommune Arbejdsstyrken i Københavns Kommune 3) , ,2 Ansatte i Københavns Kommune 4) , , , , , , , , ,8 77 2, ,4 21 1,7 Kilde: Københavns Kommunes statistik over de ansattes etniske baggrund,. Statistikken udarbejdes hvert andet år. Noter: 1) Definition på EØS m.m. : EU-landene (eksklusiv Danmark), Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz og Nordamerika. 2) Definition på Tredjelande : Alle andre lande end Danmark og EØS m.m. 3) Tal for befolkning og arbejdsstyrke i tabellen er opgjort pr. 1. januar ) Antal ansatte er opgjort pr. 1. januar. Ansatte med anden etnisk baggrund end dansk, fordelt på faggruppe Brandpersonale Gymnasielærere Læger Gymnastik-, afspænd.- og ergoterap. Sygeplej., sosu-ass. og plejehj.-ass., tandtek. Pædagoger og medhj. i døgninst. Akademikere Faglærte lønarb. og teknisk personale Kontor og administration Socialrådgivere og servicemedarb. EØS m.m. : EU-landene (eksklusiv Danmark), Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz og Nordamerika. Tredjelande : Alle andre lande end Danmark og EØS m.m. Ansatte i Københavns Kommune med anden etnisk baggrund end dansk, fordelt på faggruppe I alt EØS m.m. 1) Tredjelande 2) Faggruppe 3) antal antal pct. antal pct. Køkken/rengøring ,8 Tandlæger ,9 9 8,9 Bibliotekspersonale ,8 29 8,5 Sosu-hj., hjemmehjælpere, besk.hj ,0 Pæd. og medhjælpere i daginst , ,8 Parkeringskorps ,0 7 5,3 Lærere , ,9 Specialarb. og servicemedarb ,5 95 4,7 Socialrådgivere Kontor og administration ,3 181 Faglærte lønarb. og teknisk personale ,4 34 Akademikere ,5 43 2,6 Pæd. og medhj. i døgninst ,3 Sygeplej., sosu-ass og plejehj.-ass, tandtek ,3 25 1,7 Gymnastik-, afspændingsog ergoterapeuter ,5 Læger ,1 1 1,1 Gymnasielærere ,5 5 0,8 Brandpersonale ,7 2 0,3 Ansatte i Københavns Kommune, i alt , ,9 Kilde: Københavns Kommunes statistik over de ansattes etniske baggrund,. Statistikken udarbejdes hvert andet år. Noter: 1) Definition på EØS m.m. : EU-landene (eksklusiv Danmark), Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz og Nordamerika. 2) Definition på Tredjelande : Alle andre lande end Danmark og EØS m.m. 3) Faggrupperne i den etniske statistik er ikke helt sammenlignelige med faggrupperne i Personalepolitisk Regnskab. Lærere Parkeringkorps Pædagoger og medhjælpere i daginst. Ansatte i Københavns Kommune, ialt Sosu-hj., hjemmehj., besk.hj. Bibliotekspersonale Tandlæger Køkken/rengøring 0 5% 10% 15% 20% 25% 30% Kilde: Københavns Kommunes statistik over de ansattes etniske baggrund,. Statistikken udarbejdes hvert andet år. Noter: 1) Definition på EØS m.m. : EU-landene (eksklusiv Danmark), Norge, Island, Liechtenstein, Schweiz og Nordamerika. 2) Definition på Tredjelande : Alle andre lande end Danmark og EØS m.m. 3) Faggrupperne i den etniske statistik er ikke helt sammenlignelige med faggrupperne i Personalepolitisk Regnskab

16 PersonalePol. rent 05/08/03 14:06 Side 30 OM REGNSKABET I regnskaberne fra 1999 og figurerede 4 bydele Indre Nørrebro, Indre Østerbro, Kgs. Enghave og Valby som selvstændige enheder. Bydelsforsøget ophørte 31. december. Faggrupper i regnskabets diagrammer I spørgeskemaet skulle respondenterne angive deres stillings-/ funktionskategori ved at sætte kryds i én ud af 37 forskellige kategorier (det, som kaldes faggrupper i regnskabet). Af hensyn til overskueligheden viser regnskabets diagrammer kun et udvalg af faggrupperne. Alle grupper indgår dog fortsat i kommunens samlede gennemsnit. Diagrammerne viser faggrupper, som også blev vist i regnskaberne fra 1999 og : håndværkere/gartnere, brand/udrykning, specialarbejdere, køkken-/rengøringsassistenter, sagsbehandling i socialcentre/lokalcentre, pædagoger i dag- og døgninstitutioner, pædagogmedhjælpere i daginstitutioner, kontoradministrative medarbejdere, administrative sagsbehandlere, folkeskolelærere, hjemmehjælpere/sosu-assistenter i hjemmeplejen og sosu-assis- Regnskabets tekst og diagrammer sætter fokus på problemfelter, generelle udviklinger fra sidste regnskab og faggrupper, som er blevet mere tilfredse eller utilfredse siden. Baggrundstabellerne på Kommunens intranet KKnet indeholder flere data og kan bruges til at finde mere detaljerede oplysninger. Svar fra forvaltningerne Antal besvarelser fordelt på kommunens 7 forvaltninger. Svarprocent i alt og Udsendt Svar Svar pr. forvaltning antal antal pct tenter på plejehjem. Yderligere vises sygeplejersker i hjemmeplejen og på plejehjem samt medarbejdere inden for administrativ planlægning og udvikling. Betegnelsen sygeplejersker på plejehjem inkluderer også fysioterapeuter på plejehjem. Nogle af de øvrige faggrupper er nævnt i teksten, hvis de enten er meget positive eller meget lidt positive, eller hvis deres tilfredshed har ændret sig meget siden. Kryds med forskellig betydning I regnskabet sammenlignes forvaltninger med hinanden, ligesom de enkelte faggrupper holdes op mod hinanden. Det er ikke sikkert, at et kryds sat samme sted i spørgeskemaet betyder det samme for forskellige faggrupper. Forskellige kulturer kan betyde, at der er forskel på, hvor hurtig man er til at kritisere sin leder, hvornår man føler sig psykisk og fysisk belastet osv. Det er forskelle, man bør være opmærksom på kan forekomme, men som regnskabet ikke kan tage højde for. Ansat og leder/medarbejder I regnskabets tekst kaldes respondenterne for ansatte undtagen i de afsnit, hvor svarene udskilles i ansatte med og uden personaleledelse. Her skelnes ved at bruge betegnelserne medarbejdere og ledere Revisionsdirektoratet Ved ikke 91 Københavns Kommune i alt ) ) 57 Note 1) Differencen på 12 i forhold til summen skyldes manglende mulighed for identifikation af afdelingsnr./forvaltningstilknytning. Note 2) Differencen i forhold til summen skyldes, at 35 personer ikke har svaret på spørgsmål om forvaltningstilknytning. Revisionsdirektoratet og gruppen, der svarer ved ikke er ikke vist i regnskabets diagrammer, men besvarelser herfra er indregnet i kommunens samlede gennemsnit. To forvaltninger er kendetegnet ved at bestå af enkelte store enheder: i arbejder 66 pct. af de ansatte i Skatte- og Registerforvaltningen i arbejder 82 pct. i Københavns Energi. For at forenkle diagrammerne er enkelte faggrupper slået sammen. Det drejer sig om pædagoger og medhjælpere i daginstitutioner samt kontoradministrativt personale og ansatte inden for administrativ sagsbehandling. Det er faggrupper, som stort set svarer ens på alle spørgsmål. Grupperne er kun slået sammen for og, og sammenligninger med 1999 bør derfor gøres med et vist forbehold. Data for de faggrupper, som ikke er afbildet i diagrammerne, kan findes i regnskabets baggrundstabeller på KKnet, på på og på Det drejer sig om: gruppen af vagter, betjente og pedeller, teknikere, ansatte inden for teknisk tilsyn og sagsbehandling, økonomaer, pædagogmedhjælpere i døgninstitutioner, IT-medarbejdere, gymnasielærere, medarbejdere inden for forebyggende sundhed samt bibliotekarer. Også data for grupperne andet teknisk arbejde, andet arbejde inden for køkken/rengøring, andet socialt og pædagogisk arbejde, anden undervisning og andet inden for sundhed, pleje og omsorg findes i baggrundstabellerne. Laboratorieteknikere og dagplejere er ikke med i baggrundstabellerne pga. for få besvarelser

17 PersonalePol. rent 05/08/03 14:06 Side 32 Hvem står bag regnskabet Personalepolitisk Regnskab er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommunes Økonomiforvaltning og Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation (KFF). Styregruppen består af: Allan Hauge Nielsen, Københavns og Frederiksbergs Fællesrepræsentation (KFF) Niels Jeppesen, Dansk Metal København Meiken Søndergaard, Københavns Kommunalforening Erik Steiness Neergaard,, Københavns Kommune Ene Levin,, Københavns Kommune Spørgsmål og kommentarer kan rettes til Frederik Kjeldbjerg,, 5. kontor, tlf Relevante intranet og hjemmesider: Relevant materiale: Redegørelse om ligestilling og mangfoldighed i Københavns Kommune Statistik over de ansattes etniske baggrund Fraværsstatistik for Københavns Kommune 2002 Redegørelse om kompetenceudvikling i Københavns Kommune, 2002 Materialet kan rekvireres hos, 5. kontor, tlf eller på mail 1

Personalepolitisk Regnskab 2005 Københavns Kommune

Personalepolitisk Regnskab 2005 Københavns Kommune Personalepolitisk Regnskab Københavns Kommune INDHOLD FORORD Forord 3 Lidt om regnskabet... 4 Det er femte gang, Københavns Kommune udarbejder et personalepolitisk regnskab Sammenfatning 5 og dermed tilvejebringer

Læs mere

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b.

Trivselsundersøgelse. Generelle oplysninger. Fru Flora:2,11,028, 46,48,810;;Fæll es Fodslag:73,82, 201,100,55;;Ind. 1.1 Er du a. Mand b. Generelle oplysninger 1.1 Er du a. Mand b. Kvinde 1.2 Hvor gammel er du? a. Under 20 år b. 20-29 år c. 30-39 år d. 40-49 år e. 50-59 år f. 60 og derover 1.3 Hvor lang tid har du været ansat der hvor du

Læs mere

Spørgeskema til leder-apv

Spørgeskema til leder-apv Kære leder Du sidder her med Børne- og Ungdomsforvaltningens leder-apv, der ved hjælp af nedenstående spørgeskema til institutions- og skoleledere kortlægger ledernes psykiske arbejdsmiljø. Det er KUN

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Forvaltningsrapport KFF 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Forvaltningsrapport KFF 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af den

hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af den Notat Til: Fra: Byrådet, Direktionen Byrådsservice Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Notat til sagen: Ligestillingsredegørelse 2013 Baggrund Ifølge Lov om ligestilling af

Læs mere

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål

Albertslund Kommune 2012. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Om anonymitet. Om supplerende spørgsmål Albertslund Kommune 2012 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt suppleret med spørgsmål

Læs mere

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015

Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 Vejle Kommune Trivselsmåling 2015 printet af sorch kl. 10-03-2015 16:41:06 Kære ledere og medarbejdere i Vejle Kommune Dette er resultatet for: Aldersint. Inst. Troldebo - Labyrinten Resultatet er baseret

Læs mere

Kvinder og mænd skal have lige muligheder for ansættelse, uddannelse, udvikling, avancement og lige løn for lige arbejde.

Kvinder og mænd skal have lige muligheder for ansættelse, uddannelse, udvikling, avancement og lige løn for lige arbejde. Til Rikke Lauritzen (MB) Svar på forespørgsel vedr. køn, ligestilling, barsel osv. fra 2000 til i dag Kære Rikke Lauritzen 08-09-2008 Sagsnr. 2008-109245 Dokumentnr. 2008-481961 Tak for din henvendelse

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007

Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 92 00 - Fax 11 1 Fakta om motivationsundersøgelse 1 April 2007 Et stort flertal af de

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening

Medlemsundersøgelse. Sammenfatning. Den Almindelige Danske Jordemoderforening 1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening 2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE

Læs mere

Sorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning

Sorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning Sorteret alfabetisk Lønmodel O/P Gruppe Sektor Køn Undergruppe Antal De lokale tillægs andel Yderpunktsberegning 3a 1 Arkitekter Staten Mand Gruppe 1 45 18,23 19,83 3a 1 Arkitekter Staten Kvinde Gruppe

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Spørgeskema måling af værdigrundlag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, marts 2012,

Spørgeskema måling af værdigrundlag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, marts 2012, Spørgsmål vedr. værdigrundlaget i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, foråret 2012 De spørgsmålene på de følgende sider handler om, hvordan værdigrundlaget efterleves i dagligdagen på din arbejdsplads.

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2009 November 2009 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2009

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014.

Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014. Personalepolitisk Redegørelse Lønudviklingen 2013 1 FORORD Denne redegørelse omfatter emnet Lønudvikling og indgår i Hoved-MEDs drøftelse af emnet i maj 2014. Viborg Kommune samler løbende en række data

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

Medarbejder i Glostrup Kommune

Medarbejder i Glostrup Kommune Medarbejder i Glostrup Kommune FORNØJELSE Engagement Trivsel FORNYELSE Udvikling Indflydelse FAGLIGHED Kvalitet Kompetence FÆLLESSKAB Samarbejde Sammenhold Fælles forventninger til et godt medarbejderskab

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 342 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 74% SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for Haderslev Kommune fremgår

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave

Psykisk arbejdsmiljø. Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. 2. Udgave Psykisk arbejdsmiljø Kort spørgeskema til vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø. Udgave Spørgeskemaet Dette spørgeskema kan anvendes som et redskab til at kortlægge og vurdere det psykiske arbejdsmiljø.

Læs mere

Trivsel og APV - 2012

Trivsel og APV - 2012 Trivsel og APV - 2012 Svar angivet i % med mindre andet er nævnt INDHOLD BG kort fortalt Trivsel overordnet og fordelt på områder APV Konklusioner SVARPROCENT - APV 2009 2012 Besvarelser - styk 57 (70

Læs mere

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen

Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen Udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø Konference om VIPS projektet Århus. 26-5-2008. Tage Søndergård Kristensen De tre sektorer ikke som vi troede Hallsten: I industrien er man ufri til at udføre en

Læs mere

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker?

Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Hvad kendetegner det psykiske arbejdsmiljø, når man arbejder med mennesker? Workshop. Personalepolitisk Messe 2006. 31. august, 2006 Tage Søndergård Kristensen AMI Psykisk arbejdsmiljø De tre hovedproblemer:

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær

Fastlægger rammer for arbejde med mål Fastlægger mål for trivsel og sygefravær Arbejdsmiljømål for Odder kommune 2015-2017 Hovedudvalgets medlemmer er enige om, at målene for vores arbejdsmiljø skal fastlægges på det niveau, hvor det giver bedst mening. Mangfoldigheden af arbejdspladser

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Fokus på psykisk arbejdsmiljø Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers Udgangspunktet Vi går alle på arbejde for at bidrage med noget værdifuldt, noget vi kan være tilfredse med

Læs mere

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led Videncenter for Arbejdsmiljø 2011 Ondt i muskler og led Spørgeskemaundersøgelse om arbejde og smerter i muskler og led

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Notat. Middelfart Byråd. Dato: 2. september 2011 Sagsnr.: 201103919-3. Ligestillingsredegørelse

Notat. Middelfart Byråd. Dato: 2. september 2011 Sagsnr.: 201103919-3. Ligestillingsredegørelse Staben Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Middelfart Byråd Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5013 Fax +45 8888 5501 Grete.uhrbrand@middelfart.dk Dato: 2. september Sagsnr.:

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Julsøvej. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Julsøvej Medarbejderrapport Julsøvej 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen blandt medarbejderne

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport

Trivselsrapport. Børn og unge. Vuggestuen Pilehuset. Medarbejderrapport 2013 Trivselsrapport Børn og unge Vuggestuen Pilehuset Medarbejderrapport Vuggestuen Pilehuset 2 Trivselsrapport 2013 FORORD Kære medarbejder i Børn og Unge Rapporten her er resultatet af trivselsundersøgelsen

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS

Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS Mangfoldighed giver millioner på bundlinjen i ISS 1 indhold 3 Forord 4 Hovedkonklusioner 5 Baggrund for undersøgelsen 6 7 Sygefravær og medarbejdertilfredshed 8 Tre væsentlige faktorer 9 Den gode mangfoldighedsleder

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Trivselsrapport for Rådhuset

Trivselsrapport for Rådhuset Trivselsrapport for Rådhuset Indledning Denne rapport viser det samlede resultat af besvarelserne for hele rådhuset. Hvordan skal rapporten bruges? Denne trivselsrapport sammenfatter resultaterne for rådhuset.

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af den

hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af den Notat Til: Fra: Byrådet, Direktionen Mette Lunau Larsen Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Notat til sagen: Ligestillingsredegørelse 2011 Baggrund Ifølge Lov om ligestilling

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Indstilling. Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd og kvinder 2005. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd og kvinder 2005. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 24. august 2005 Århus Kommune Personaleafdelingen Borgmesterens Afdeling Redegørelse til offentligheden for ligestilling mellem mænd

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 88% (71 besvarelser ud af 81 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 13-14 I foråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Standard Medarbejderundersøgelse. Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse

Standard Medarbejderundersøgelse. Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse Standard Medarbejderundersøgelse Udarbejdet af Boligselskabernes Landsforening og sermo analyse 2012 Medarbejderundersøgelse: Trivsel og ledervurdering I boligorganisationen vil vi gerne undersøge om vores

Læs mere