Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid

Transkript

1 Side nr. 1 Indhold Baggrund...2 Skolestruktur: to basisskoler og en udskolingsskole...3 Procesplan for den nye skolestruktur...3 Fordele ved skolestrukturen...4 Faglige udfordringer ved skolestrukturen...6 Særlige udfordringer i forbindelse med gennemførelse af skolestrukturen...7 Skolestrukturens betydning for eleverne...8 Skolestrukturens betydning for ledere og medarbejdere i de to skoler...8 Skolestrukturens betydning for børn, medarbejdere og ledere i SFO erne...8 Medejerskab...9 Særligt fokus på kommunikation...10 Høringskrav...12 Organisering af skoleprojektet...12 Detaljeret tids- og procesplan frem til endelige politiske beslutning om en ny skolestruktur...13 Overordnet tids- og procesplan for skoleprojektet...14

2 Side nr. 2 Baggrund Som en del af budgetforliget er der indgået en aftale mellem Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre. Af forligsteksten fremgår: Forligskredsen har haft et særligt fokus på børns daglige vilkår i vore institutioner, samt på den igangværende skolestrukturreform. Endelig høring og beslutning om skolernes organisering forventes at ske i Vi lægger op til ombygninger allerede i 2012, samt tre selvstændige skoleledelser. På Social Børn og Kulturudvalgets møde den 3. november 2011 fremsatte Socialdemokraterne, Asger Larsen (C), Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre nedenstående: Parterne ønsker et øget fokus på elevernes indskoling, herunder muligheden for øget inklusion af egne elever, samt øget fokus på udskoling med pædagogisk udvikling gennem øget faglighed og valgfrihed for elever og lærere. 1. Forvaltningen anmodes om at kvalificere grundlaget for en politisk beslutning om en fremtidig skolestruktur bestående af to basisskoler og én udskolingsskole med tre selvstændige skoleledelser. 2. Forvaltningen skal så hurtigt som muligt udarbejde en foreløbig tids- og procesplan for den forestående politiske behandling. 3. Der bevilges kr. til rådgivere til at undersøge byggebehovet ved en skolemodel med 2 basisskoler og én udskolingsskole, hvor klassekvotienten som udgangspunkt ønskes at ligge på 24 elever for basisskolerne og 26 elever for udskolingsskolen. Beløbet indeholdes i den samlede projektøkonomi, som er afsat i budget Undersøgelsen skal forholde sig til nedenstående: Deling mellem basisskoler efter henholdsvis 5. eller 6. klasse. Placering af SFO på eller i nærheden af de to basisskoler. På baggrund af vedtagelsen af ovenstående forslag er dette foreløbige notat udarbejdet. Der vil efterfølgende blive udarbejdet dyberegående analyser, der fremlægges sammen med rådgivers, såfremt forslaget vedtages i Økonomi og Planudvalget og Kommunalbestyrelsen.

3 Side nr. 3 Skolestruktur: to basisskoler og en udskolingsskole Udgangspunktet i en ny skolestruktur er en deling af skolerne på tværs af klassetrinene, således at der etableres to basisskoler, samt en udskolingsskole i Dragør Kommune. Skolerne vil blive placeret på de nuværende matrikler; Dragør Skole Syd, Dragør Skole Nord og St. Magleby Skole Kirkevej. Overgangen mellem basisskolerne og udskolingsskolen vil ske efter enten 5. eller 6. klasse. Basisskole Dragør Skole Syd Basisskole St. Magleby Skole Kirkevej Udskolingsskole Dragør Skole Nord Procesplan for den nye skolestruktur Planlægningen og gennemførelsen af en ny skolestruktur forudsætter en nærmere analyse af de fysiske krav og udbygningsbehovet ved den nye skolestruktur samt ikke mindst en analyse og tilrettelæggelse af forandringsprocesserne for skolernes ledere, medarbejdere, elever og forældre. Forvaltningen kan på nuværende tidspunkt fremlægge en overordnet procesplan for gennemførelsen af en ny skolestruktur. Procesplanen er opdelt i fire internt afhængige processpor. En skoleproces, der vedrører skolen indholdsmæssigt, en byggeproces, der vedrører den fysiske planlægning og gennemførelse af de nødvendige om- og/eller nybygninger, en økonomiske proces, der vedrører budget, salgsindtægter mv. samt en kommunikationsproces, der omhandler kommunikationen til forældre, elever, medarbejdere og borgere. Bagest i dette papir præsenteres de fire processer i hovedfaser. Når analysefasen under byggeprocessen er afsluttet, vil der kunne opstilles en egentlig tids- og procesplan for gennemførelsen af skoleprojektet. Der er udarbejdet en detaljeret tids- og procesplan for de kommende måneder, der opfatter politisk behandling, analysefaser, høring mv, der er nødvendig, inden der kan træffes endelig beslutning om en ny skolestruktur baseret på to basisskoler og én udskolingsskole. Tids- og procesplanen ligger bagest i dokumentet.

4 Side nr. 4 Fordele ved skolestrukturen Indførelsen af en basisskole-/udskolingsmodel har som overordnet formål at styrke den pædagogiske og faglige indsats i Dragør Kommunes folkeskoler ved at målrette den enkelte skole i forhold til eleverne på indskolings-/mellemtrinnet samt udskolingen. Tankerne bag en sådan model kan genfindes i anbefalingerne fra V/K-regeringens rejsehold, der i 2010 kom med 10 anbefalinger til fremtidens folkeskole 1, og Kommunernes Landsforening, der har udarbejdet oplægget nysyn på folkeskolen 2 som indlæg i skoledebatten. Indførelsen af en basisskole-/udskolingsmodel sigter mod: At sikre mere sammenhæng og helhed i indskolingen På en basisskole vil lærere og pædagoger arbejde med de samme børn og dermed have et øget incitament til tværfagligt samarbejde. I en traditionel klasses folkeskole vil en stor gruppe lærere (på mellemtrinnet og udskolingen) ikke have nogen professionel kontakt med pædagogerne i SFO en. Et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger på en basisskole vil fremme et bredere og mere helhedsorienteret syn på det enkelte barn og dets indlæring, og det vil blive muligt at tilrettelægge en mere fleksibel hverdag med henblik på at skabe større helhed i arbejdet med det enkelte barn. At sikre bedre inklusion af eleverne på specialområdet Dragør Kommunes skoler skal i de kommende år rumme flere elever med særlige vanskeligheder, som tidligere ville være blevet henvist til specialskoler og specialklasser. Erfaringer fra bl.a. Finland viser, at en tidlig og massiv indsats overfor elever med vanskeligheder har stor effekt i forhold til at forebygge segregering af elever. Samtidig viser erfaringer, at succesen af indsatsen forøges, hvis der foregår et snævert samarbejde mellem lærere og pædagoger omkring det enkelte barn på tværs af skole- og fritidsdelen. For at inklusionsprojektet kan lykkes, er det nødvendigt, at der oprettes ressourcecentre på de enkelte skoler, der kan være med til at sikre, at skolen og SFO en har de nødvendige kompetencer til at tage hånd om den enkelte elev og dennes forældre. I den forbindelse bliver det nødvendigt at give lærere og pædagoger et fælles kompetenceløft. Basisskolernes aldersmæssige afgrænsning, hvor pædagoger og lærere arbejder med de samme børn, øger incitamentet til at gennemføre det målrettede og tværfaglige samarbejde om det enkelte barn, der er en forudsætning for, at tankerne bag den øgede inklusionsindsats kan lykkes. 1 Rejseholdets anbefalinger kan ses på 2 Kl s nysyn på folkeskolen kan ses på

5 Side nr. 5 At styrke udskoling og ungdomsmiljø til gavn for både den stærke og den svage elev Ved at samle kommunens unge fra 6. til 10. klasse på én udskolingsskole bliver det muligt at etablere et særligt udskolingsmiljø, hvor man kan specialisere indsatsen overfor denne aldersgruppe, skabe et bredere fagligt miljø med flere valgfag, skabe mulighed for at inddrage andre faggrupper (kunstnere, håndværkere, lærere fra erhvervsskoler) og skabe et bedre og målrettet samarbejde med ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. En udskolingsskole kan sætte øget fokus på den enkelte elev og dennes individuelle læringsmål og indlæringsstrategi. Undervisningsforløb tilpasses den enkelte elev ved f.eks. fleksible skemaer, der sammensættes i samarbejde med læreren, så mål og metode er afpasset den enkeltes læringsmål og læringsstrategier. I Kommunernes Landsforenings anbefalinger understreges det, at erfaringer fra Sverige viser, at en organisering af overbygningen, der bygger på elevernes kompetencer til i stigende omfang selv at tilrettelægge en meningsfuld skoledag ud fra egne mål og læringsstrategier, fører til høj motivation, mere læring og bedre trivsel. Det gælder for både svage og stærke elever. At løfte de fagligt svage og de fagligt stærke elever Ovenstående forslag vedrørende inklusion, styrket udskoling og helhed i indskolingen er på hver sin måde med til at fremme et mere differentieret skoletilbud til børnene i Dragør Kommune og derved skabe bedre muligheder for at skabe gode faglige resultater, bedre inklusion og bedre social udvikling for alle børn. Med alle børn tænkes både på børn med særlige behov, fagligt stærke børn og tosprogede børn. For Dragør Kommune vil dette betyde, at man vil komme på forkant med de opgaver, der fremadrettet vil skulle løses i kommunens folkeskoler. At sikre læringsmiljøer på de enkelte skoler, der mere målrettet modsvarer behovene på børnenes forskellige alderstrin En basisskole-/udskolingsmodel opererer ikke med tre identiske skoler med ensartede behov for læringsmiljøer, hverken med hensyn til den fysiske indretning eller hvad angår de pædagogiske rammer for læring. En forudsætning for, at denne organisering af skolevæsenet kan sikre øget kvalitet i skolevæsenet, er derfor, at de enkelte skoler får etableret læringsmiljøer (f.eks. indretning af faglokaler, klasselokaler, individuelle arbejdsplader, IT-løsninger, leg- og læringsfaciliteter), der modsvarer behovene på børnenes forskellige alderstrin.

6 Side nr. 6 Faglige udfordringer ved skolestrukturen Etablering af en ny skolestruktur, hvor eleverne skifter skole undervejs i deres skoleforløb, indebærer en forandring, set i forhold til den hidtidige praksis. Der er derfor mange ting, der skal tænkes på nye måder, og der vil undervejs opstå uafklarede spørgsmål, som vi ikke på nuværende tidspunkt kan forudse. Dog kan der allerede nu opridses en række områder, som der skal arbejdes med i forbindelse med en ny struktur. Udskolingsskole o Specialisering inden for forskellige linjer? o Udbud af valgfag o Organisering af undervisningen o Placering og samarbejde med Ungdomsskolen Basisskole og SFO o Samarbejde mellem lærere og pædagoger o SFO II 3 (for 4. 5./6. klasse)? Samarbejde mellem de tre skoler o Overlevering fra basisskoler til udskolingsskole o Faglige forventninger o Samarbejde mellem de to basisskoler SFO erne o Udformning af mål- og indholdsplaner Derudover er SFO erne stadig i deres opstartsfase, hvor de arbejder med at få etableret sig som to SFO er og skabe samhørighed på tværs af de enkelte enheder. De faglige udfordringer vil blive udfoldet i den dyberegående analyse, som vil blive fremlagt sammen med analyse fra rådgivningsfirma. 3 SFO II ligger i forlængelse af SFO og hører under folkeskoleloven, i modsætning til klubber der hører under dagtilbudsloven. SFO II omfatter gerne klassetrinene fra klasse. Der er i dag en lang række kommuner, der har SFO II i stedet for fritidsklubber. F.eks. har Furesø, Horsens, Guldborgsund, Vallensbæk kommuner alle SFO II. På Vallensbæk Skole kaldes det samlede fritidstilbud for SFO og omfatter fra klasse. Hele SFO en er integreret på skolen. Det bør undersøges nærmere, hvilke muligheder og udfordringer, der er forbundet med indførelse af en SFO II i Dragør Kommune.

7 Side nr. 7 Særlige udfordringer i forbindelse med gennemførelse af skolestrukturen Gennemførelsen af denne skolestruktur rejser en række problemstillinger, der skal have opmærksomhed: En skolestruktur med to basisskoler og en udskolingsskole indebærer en markant anderledes organisering af skolevæsenet, set i forhold til de hidtil fremlagte modeller, og vil markere et brud med de allerede igangsatte fusionsprocesser. For skolens interessenter er der tale om en udfordrende omstillingsproces. En ny skolestruktur vil forandre den nuværende ledelses- og medarbejderstruktur. De eksisterende lederteam og lærerkollegier skal fordeles på de tre nye skoler. Det bliver en udfordring at få ledere og lærere til at finde sig tilrette i en ny skolestruktur og opnå medejerskab til processen. En opdeling i basisskole/udskoling efter 5. klassetrin stiller krav om at tilrettelægge målopfyldelsen i forhold til de eksisterende trinmål på klassetrinnene i mellemfasen, da målopfyldelsen fremadrettet skal finde sted på to adskilte skoler. Det er vigtigt, at basisskole og udskolingsskole enes om fælles faglige standarder, og at der vedtages nye retningslinjer, der sikrer målopfyldelsen i en ny struktur. En opdeling i basisskole/udskoling stiller særlige krav til lærerne på de to skoler med hensyn til at sikre overleveringen af de nødvendige informationer i forbindelse med overdragelse af klasserne fra basisskole til udskolingsskole, og det må forventes, at der skal afsættes ressourcer til at sikre koordineringen mellem basisskole og udskolingsskole. Placeringen af kommunens skolebørn på to basisskoler vil forlænge skolevejen for en del af børnene, og der vil opstå udfordringer med at etablere sikre skoleveje for alle. Placering af kommunens ældre elever på én udskolingsskole stiller særlige krav til denne skoles adgangsforhold, parkeringsfaciliteter (cykler, knallerter) og fysiske rummelighed, og man skal være opmærksom på, at tilstedeværelsen af så mange unge på ét sted kan belaste nærmiljøet omkring skolen

8 Side nr. 8 Skolestrukturens betydning for eleverne En ny skolestruktur betyder, at alle kommunens elever efter 5. eller 6. klasse skal skifte skole. Ved skoleskiftet vil der ske en klasseopbrydning, og der vil blive etableret nye klasser på udskolingsskolen på tværs af de to basisskoler. I en etableringsfase af en ny skolestruktur vil det ikke kunne udelukkes, at der skal ske et opbrud af de nuværende klassesammensætninger for bh. 5./6. klasse. Dette vil først være afklaret når analyse fra rådgivningsfirma foreligger. Hvis dette bliver aktuelt, skal der hurtigst muligt tilrettelægges en proces for, hvordan dette skal foregå, så elever og forældre ved, om der skal ske ændringer i deres nuværende klassesammensætning, hvornår et evt. opbrud skal ske, hvordan det i så fald skal ske. Hvis det bliver aktuelt at bryde klasser op ved etableringen af de to basisskoler, vil processen blive tilrettelagt i tæt samarbejde med skolelederne og deres medarbejdere, da det er dem, der kender børnene bedst, og derfor kan være med til at gennemføre en opsplitning, så eleverne påvirkes mindst muligt. Det være sig i forhold til kriterier for nye klassedannelser, hvordan bliver eleverne budt velkommen til deres nye klasser mv. Skolestrukturens betydning for ledere og medarbejdere i de to skoler En ny skolestruktur med to basisskoler og en udskolingsskole betyder, at der skal ske forandringer på personalesiden og de nuværende sammensætninger af ledere og medarbejdere. Med en ny struktur skal der ske en ændring af de to eksisterende lærerkollegier, som på nuværende tidspunkt er ved at etablere sig. Det samlede lærerkorps i kommunen skal omplaceres, og der skal ske en opdeling mellem de lærere, der skal arbejde med indskoling/mellemtrin på de to basisskoler, samt hvilke lærere der skal arbejde på udskolingsskolen. Ligeledes vil der skulle ske ændringer i de nyetablerede ledelsesteam på skolerne, således at de to eksisterende lederteam ændres til tre. Der vil skulle tilrettelægges en proces, der tager hånd om omplaceringer og etablering af de nye ledelsesteam og lærerne. Processen og tidsplanen skal fastlægges hurtigst muligt efter en beslutning om en ny skolestruktur, så ledere og medarbejdere føler sig velinformerede om deres fremadrettede arbejdsvilkår. Skolestrukturens betydning for børn, medarbejdere og ledere i SFO erne Med en ny skolestruktur, hvor der etableres to basisskoler samt en udskolingsskole, fastholdes den nuværende SFO-struktur. Det betyder, at den nuværende St. Magleby Skole SFO fortsat vil bestå af enhederne; Rødtjørnen, Strandengen, Kirkevej og Sølyst. Dragør Skole SFO vil fortsat bestå af enhederne; Hartkorn, Nordstrand, Jægervej og Blushøj. SFO erne vil fremadrettet fortsat være bemandet med de samme medarbejdere, som er ansat i institutionerne i dag. Dog er der et ønske om, at SFO-enhederne placeres på eller i nærheden af skoler, for at øge samarbejdsmulighederne mellem lærere og pædagoger, hvorfor det forventes, at der fremadrettet kan ske strukturændringer inden for den enkelte SFO (ændring af antallet og placering af enheder i den enkelte SFO).

9 Side nr. 9 Medejerskab En ny skolestruktur betyder, at der skal etableres nye arbejdsgrupper for at sikre medejerskab til projektet, og sådan at den nye struktur kan udforskes og udfoldes. Det må dog forudses, at der stilles en del spørgsmål ved denne fornyede deltagelse, da mange af interessenterne allerede har brugt megen tid på at involvere sig i den eksisterende skolestruktur, som trådte i kraft pr. 1. august Ligeledes har især ledere og medarbejdere det sidste års tid været igennem en udfordrende periode. Dels har de brugt mange ressourcer på at involvere sig i planlægning og gennemførelse af fusionsproces, dels har deres hverdag været præget af usikkerhed om fremtiden. Følgende aktiviteter skal igangsættes og være med til at understøtte medejerskab og sikre behørig information, så snart der er truffet endelig politisk beslutning efter gennemført høring: Temadag om fremtidens folkeskole Orienteringsmøder for medarbejdere, forældre og elever Borgermøder Nedsættelse af arbejdsgrupper o arbejdsgrupper for hver af de tre skoler relateret til forældre, medarbejdere og ledere relateret til nye lærerkollegier relateret til nye ledelsesteam Etablering af nye skolebestyrelser Samarbejde mellem skolebestyrelser og forældreråd Ovenstående aktiviteter udbygges nærmere i den dyberegående analyse, der fremlægges sammen med analysen fra rådgivningsfirma. Aktiviteterne vil løbende kunne udbygges, når der opstår yderligere behov for medejerskabende aktiviteter.

10 Side nr. 10 Særligt fokus på kommunikation At indføre en ny skolestruktur, så kort tid efter, at skolestrukturændringen pr. 1. august 2011 er trådt i kraft, er en stor beslutning, der får stor indflydelse på hverdagen for mange børn, forældre og medarbejdere i Dragør Kommune. Det skal derfor sikres, at alle interessenter får de nødvendige informationer i den kommende proces og får mulighed for at blive hørt og inddraget i relevante situationer. Kommunikation i to spor En effektiv kommunikationsindsats foregår i et samspil mellem en overordnet central kommunikationsindsats og interaktion i nærmiljøet. Hvis det besluttes at indføre en ny skolestruktur med to basisskoler og én udskolingsskole, så vil der iværksættes en kommunikationsindsats i to spor: En central ledet oplysningskampagne og en decentral opfølgning og oversættelse af budskaberne ude i nærmiljøet, således: Kommunikationsaktiviteter i kommunens centrale kommunikationskanaler Kommunikationsaktiviteter i nærmiljøet De centrale kommunikationskanaler Kommunen benytter sig allerede af en række centrale kommunikationskanaler, og der vil blive udviklet nye kanaler for at højne informationsflowet og skabe gennemsigtighed i forhold til beslutningsprocesserne. Nedenfor er de vigtigste kanaler beskrevet. Hjemmesiden Den vigtigste kommunikationskanal er kommunens hjemmeside. Under linket: Strukturændringer på børne- og ungeområdet kan man holde sig informeret om de seneste tiltag i processen. På hjemmesiden kan interessenter finde alle de oplysninger, der er gjort offentligt tilgængelige. FAQ. Den 1. december 2011 vil der på hjemmesiden være en FAQ (spørgsmål og svar), hvor de mange spørgsmål, der i dag stilles i andre kanaler, fx på Facebook, læserbreve i Dragør Nyt osv., bliver opsamlet og besvaret. Det vil også være muligt at sende spørgsmål direkte til kommunen. Både spørgsmål og svar bliver løbende lagt på hjemmesiden. Nyhedsbreve. Kommunen vil jævnligt udgive nyhedsbreve med status om skoleprocessen, byggesagen, plansagen samt hvilke kommunikative tiltag, kommunen forventer at tage i den kommende måned. Nyhedsbrevene vil også forefindes på hjemmesiden. Opslag og foldere. Kommunen vil udarbejde tre informationsfoldere, hvor de vigtigste informationer om den nye skolestruktur og forandringsprocessen beskrives. Der udformes en folder til børn/forældre samt en til de ansatte på skolerne. Heri beskrives, hvilke konsekvenser den nye struktur får interessenterne. Denne folder følges op med en lille plakat, der hænges op centrale steder i nærmiljøet. Endelig udformes en folder til kommende elever og forældre i Dragør Kommunes skolevæsen. Her vil vi orientere om, hvad skolestrukturen betyder for dem, og hvor deres børn skal gå i skole.

11 Side nr. 11 Pressemeddelelser og annoncer. Kommunen vil løbende skrive og udsende pressemeddelelser og indrykke annoncer i Dragør Nyt. Referater af arbejdsgruppernes arbejde. De nyindsatte arbejdsgruppers arbejde føres til referat og offentliggøres på hjemmesiden På den måde sikrer vi, at processen er så åben og gennemsigtig som muligt, og at udenforstående har mulighed for at holde sig orienteret om arbejdet. Borgermøder. Kommunen vil løbende afholde offentlige borgermøder, hvor interessenter generelt kan møde op og blive informeret om de forskellige projekters status. Møderne skal ses som et supplement til de informationer, der allerede er tilgængelige på kommunens hjemmeside. Der vil ikke være tale om nye informationer, men om en anden kommunikationsform. Høringer. I løbet af processen bliver der afholdt en række høringer. Der vil blive udsendt informationer i forbindelse med høringer af høringsberettigede i skolestruktur, byggesag og lokalplanlægning. Deadlines for, hvornår den enkelte sag sendes i høring, vil fremgå af hjemmesiden og vil være fremsendt til de høringsberettigede. Alle høringssvar vil blive offentliggjort efter den politiske behandling. De lokale kommunikationskanaler Den centrale informationsindsats skal følges op af en lokal indsats ude på de enkelte skoler, i nærmiljøet tæt på den dagligdag, hvor den nye skolestruktur skal implementeres. Skolerne benytter sig allerede af en række lokale kommunikationskanaler, der varierer fra skole til skole, og som både indeholder muligheden for information og dialog. Nedenfor er de vigtigste kanaler beskrevet: Lokale informationskanaler, der primært bruges til at videreformidle centrale informationer: Opslagstavler og Skoleintra. Lokale dialogkanaler, der giver ansatte, børn og forældre mulighed for at stille spørgsmål til, få svar på, og diskutere, hvad den nye skolestruktur kommer til at betyde for dagligdagen og fremtiden på den enkelte skole eller afdeling: Personale- og forældremøder, lokale temadage, det uformelle møde, lokale høringer og arbejdsgrupper.

12 Side nr. 12 Høringskrav En nye skolestruktur med etablering af to basisskoler og én udskolingsskole resulterer i, at der omrettes en ny skole i kommunen. Derudover ændres der på sporsammensætningen i forhold til de to eksisterende skoler. Disse ændringer kræver høring efter styrelsesvedtægterne for skolevæsenet i Dragør Kommune. Af styrelsesvedtægterne fremgår det, at en sådan høring minimum skal være på 14 dage, dog vil det være hensigtsmæssigt, hvis dette tidsrum udvides med 1-2 uger, så høringsparterne har mulighed for at mødes og udfærdige høringssvar. Høringsparterne er: De to skolebestyrelser (+ udtalelse fra forældrerådene) MED-udvalg Pædagogisk udvalg Central skolemed Fælles skoleråd Organisering af skoleprojektet Det er besluttet at organisere skoleprojekt ud fra en projektmodel, hvor der nedsættes en styregruppe, og der udpeges en række projektledere, for de forskellige delprojekter. Styregruppen består af: Kommunaldirektør Michael Schrøder (Formand) Direktør Mette Brinch Direktør Kim Jørgensen Afdelingschef Jørgen Jensen Afdelingschef Jesper Horn Larsen Afdelingschef Keld Grinder-Hansen Kommunikationskonsulent Kristian Kehler Rosenvold fungerer som sekretær for styregruppen. Projektlederne er: Skoleprocessen: Udviklingskonsulent Mette Baltzer Hansen; refererer til Keld Grinder-Hansen Byggesagen: Arkitekt Søren Ærboe, refererer til Jesper Horn Larsen Plansagen: Afdelingschef Jørgen Jensen Kommunikationsdelen: Kommunikationskonsulent Kristian Kehler Rosenvold, refererer til Keld Grinder-Hansen

13 Side nr. 13 Detaljeret tids- og procesplan frem til endelige politiske beslutning om en ny skolestruktur Dato Politisk beslutning Politisk udvalg Forvaltning Temadage og orienteringsmøder 3. november 2011 Beslutning om igangsættelse af analyse af SBKU 17. november 2011 ny skolestruktur inkl. SFO + bevilling af ØPU 24. november 2011 midler til forundersøgelse v/ Arkitema KB 25. november 2011 Arkitema igangsættes vedr. analyse af skolestruktur inkl. SFO december-januar 2011/12 Udarbejdelse af analyse mv. + klargøring af høringsmateriale 2. februar 2012 Beslutning om ny skolestruktur inkl. SFO SBKU 9.februar 2012 sendes i høring ØPU 23. februar 2012 KB 24. januar 2012 Materiale sendes i høring hos skolebestyrelserne 23. marts 2012 Deadline for høringssvar 12. april 2012 Endelig beslutning om ny skolestruktur SBKU Forberedelse af temamøde i maj april 2012 inkl. SFO ØPU 26. april 2012 KB maj 2012 Afholdelse af temadag om fremtidens skole Orienteringsmøder vedr. den nye skolestruktur

14 Side nr. 14 Overordnet tids- og procesplan for skoleprojektet