Effektbaseret økonomistyring som medudvikler af fremtidens skole. Louise Thule Christensen 2017

Transkript

1 Effektbaseret økonomistyring som medudvikler af fremtidens skole Louise Thule Christensen 2017

2 Strategiske udfordringer og fokusområder Tab af arbejdspladser Geografisk afstand Presset boligmarked udenfor byerne For lav tilfredshed med at bo og leve i kommunen Arbejdsløshed Bosætning (2000 flere i 2030) By og egnsprofiler Levende lokalsamfund byggegrunde Beskæftigelse og erhverv Rammebetingelser oplevelsesøkonomi Omdømme og borgertilfredshed Samarbejde med borgerne Sundhed Tale tingene op

3 Ramme og styringsgrundlag for det videre arbejde Virkeliggørelsen af en ambitiøs udviklingsstrategi fordrer en ny måde at lede kommunen på Den umiddelbare forvaltning flyttes fra den decentrale leder og tilbage til Kommunalbestyrelsen Politiske og administrative delegationsplaner justeres Nye bevillingsniveauer Nye politikerroller Nye roller i ledelseslinjen Koncernstrategi med fokus på fremsyn, ledelse, kommunikation og værdiskabelse Ny økonomisk politik, herunder delstrategi om effektbaseret økonomistyring Fra aftalestyring til nye mål og effektaftaler Formulering af politiske mål og effektindikatorer

4 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune (vedtaget den 12. december 2016) Strategi for basisbudgettering. Strategi for effektivisering. Strategi for effektbaseret økonomistyring. Strategi for aktiver og passiver. Ved effektbaseret styring forstås styring efter de effekter, som kan dokumenteres og som giver værdi for borgerne. Gennem en årrække har der været et stort fokus på inputsiden, hvor der stilles lighedstegn mellem afsatte ressourcer og leveret service. De leverede resultater har typisk fyldt mindre mens de længerevarende effekter ofte har været helt fraværende. Der er i dag en stigende erkendelse af, at fokus i højere grad bør rettes mod resultater og effekter. Effektbaseret økonomistyring går skridtet videre. Her gives de økonomiske bevillinger med det formål at skabe gode resultater og en høj effekt frem for at styre efter f.eks. normeringer og aktiviteter. Hvis modellen implementeres hensigtsmæssigt, kan det skabe et relevant fokus, øge innovationskraften, fremme omkostningseffektivitet og skabe flere frihedsgrader for lokale løsninger. Incitamentsbaseret økonomistyring skal bruges med stor omtanke. Det kræver dels en grundlæggende viden om de kausale sammenhænge, dels vil der være risiko for nogle uønskede sideeffekter ved styring. Hertil kommer udfordringer med at opstille nogle entydige kvalitetsmål som der kan opnås bred enighed om. Arbejdet med indførelse af effektbaseret økonomistyring kan desuden fordre en ændret organisering og et højere bevillingsniveau. Der er derfor behov for en grundig analyse og planlægning forud for implementering af effektbaseret økonomistyring på et givent område. Det kan desuden overvejes at indføre effektbaseret økonomistyring som en prøvehandling på udvalgte områder forud for en eventuel implementering i fuld skala. Hvis effektbaseret økonomistyring gribes rigtigt an, kan det bidrage væsentligt til en succesfuld implementering af den økonomiske politik.

5 Budgetprocessen vedr. budget 2017 En politisk bestilt temaanalyse viser bl.a.: FMK har et højt udgiftsniveau (12,4% højere pr. elev end gs for landkommuner) Det er ikke muligt at dokumentere tilsvarende gode resultater (fx på nøgletal som inklusion og karaktergennemsnit) På trivsel og fravær ligger FMK på niveau med øvrige kommuner Årsager til højere udgiftsniveau er bl.a.: Skolestruktur med mange små afdelinger En tildelingsmodel, der baserer sig på antal klasser (flere mindre klasser og lav klassekvotient) Tildeling af ressourcer til tolærerordning og inklusion

6 Kommissorium Fremtidens Skole (vedtaget i KB 6. feb 2017) Med budgetaftalen for 2017 vedtog forligspartierne at forløse skolernes potentialer til glæde for børnene og deres forældre skal opleve, at deres barn har en skolegang og et udbytte, der svarer til den investering, som kommunen tilfører folkeskolen Der nedsættes et 17,4 udvalg (med 4 politikere), som skal udarbejde et oplæg til Fremtidens Skole. Oplægget skal understøtte udviklingsstrategien og sikre optimal anvendelse af de samlede ressourcer på området.

7 Kommissorium Fremtidens Skole (vedtaget i KB 6. feb. 2017) fortsat Oplægget skal bl.a. indeholde konkrete anbefalinger vedr.: Eksempler på nye tildelingsmodeller, der understøtter elevernes læring og trivsel, skolernes løfteevne samt arbejdet med inklusion Gennemgang og evt. justering af eksisterende mål og effektindikatorer Styrkelse af skolernes incitamenter og omkostningseffektivitet Forslag til fremadrettet model for budgetopfølgning og monitorering af læringseffekterne Opgørelse af SFO2 ned henblik på at vurdere tilbuddets fortsatte relevans og vurderingen af det fremadrettede behov for SFO2 efter indførsel af folkeskolereformen. Anbefalingerne skal tage udgangspunkt i et uændret antal undervisningssteder i FMK. Der tilknyttes videns personer og eksterne eksperter, hvis opgave er at tilføre viden, inspirere og sparre med udvalget. Der afvikles et antal workshops, som sikrer relevant inddragelse af centrale aktører på skoleområdet, herunder ledere, medarbejdere og forældre Udvalget mødes 6 gange i perioden februar-juni 2017 samt ad hoc møder med interessenter, videns personer mv. Der udarbejdes en konkret tids- og leveranceplan Der etableres en projektorganisation

8 Processen 1. Kick-off med bred deltagerkreds. Temaanalysen. Hvad bruger vi pengene til? Hvad ved vi om læring? Effektbaseret økonomistyring. Debat og drøftelser 2. To udvalgsmøder, hvor forskellige modeller forklares og drøftes. Allerførste skitse til anbefalinger vendes. 3. Møder med faglige nøglepersoner, skoleledere og dagtilbudsledere 4. Møder med forældrebestyrelserne 5. Opsamling på møderne og kvalificering af anbefalingerne 6. Udvalget godkender de samlede anbefalinger og sender dem videre til fagudvalget og Kommunalbestyrelsen 7. Anbefalingerne godkendes juni 2017

9 Udvalgte anbefalinger 1 Beskrives i et omfattende og grundigt baggrundsoplæg (folkeskolereform, rammer og retning i FMK, måltal, folkeskoleloven, bevillingsregler/økonomi, implementering herunder høring vedr. ændringer af skoledistrikter mv). Der udarbejdes en udvidet tids- og procesplan for det videre arbejde, herunder et forslag til en organisering af arbejdet, som forelægges den nye kommunalbestyrelse pr. 1. januar Den udvidede tids og procesplan strækker sig fra primo 2018 og med evt. virkning for skoleåret 2019/2020. Opgørelse af Brug af SFO2 behandles i forbindelse med budget 2018

10 Udvalgte anbefalinger 2 Der præsenteres 3 modeller, der alle tildeler med en grundtildeling efter elevtal samt inklusionsmidler, som er socioøkonomisk korrigeret. Modellerne lægger et større budgetansvar ud til de decentrale ledere, som i model 1 og 2 er skolelederen og i model 3 er børnedistriktslederen. For at skabe nye økonomiske incitamenter og adfærdsændring i retning af højere trivsel, mere læring, højere løfteevne og styrket inklusion kan disse komponenter lægges ind i modellerne.

11 Model 1 10 skoledistrikter og 14 matrikler (som i dag) Skolerne får tildelt en grundtakst, en elevtakst og et socioøkonomisk index ELLER fortsætter med en tilpasning af den nuværende klassetildeling Forældrene har frit skolevalg mellem distrikterne, ikke indenfor distrikterne

12 Model 2 Tilpasning til 6 skoledistrikter med overbygningsskole inden for hvert distrikt. OBS på inddelingen af distrikterne (elevantal) Forældrene har frit skolevalg mellem distrikterne, ikke indenfor distrikterne Tilpasningen af ledelsesorganiseringen med en overordnet distriktsleder med afdelingsledere på matriklerne Tildeling ud fra differentieret grundtakst, en elevtakst og et socioøkonomisk index

13 Model 3 Etablering af 6 børnedistrikter, hvor både dagtilbud og skoler er med i distriktet og dækker alle børn fra 3-16 år. OBS på inddelingen af distrikterne (elevantal) Forældrene har frit skolevalg mellem distrikterne, ikke indenfor distrikterne. Tilpasningen af ledelsesorganiseringen med en overordnet børnedistriktsleder med afdelingsledere på matriklerne Tildeling ud fra differentieret grundtakst, en elevtakst og et socioøkonomisk index

14 Udvalgte anbefalinger 3 Der er sket en gennemgang af de fastsatte nationale, regionale og kommunale mål. Der er i tillæg til de kommunale mål lagt mål ind omkring arbejdet med `Det 21. århundredes kompetencer Det videre arbejde med mål og effektindikatorer sker i forbindelse med de kommende mål- og effektaftaler. Mål- og effektaftalerne har til formål at realisere de politiske målsætninger og visioner Der er fremlagt retningslinjer for, hvordan man kan bygge videre på de mål, man allerede arbejder med et forstærket fokus på datainformeret ledelse vil fx kunne kobles med LP-modellen, som er et redskab, som kommunen har arbejdet med i flere år så lederne kan udøve ledelse ift specifikke, målbare mål så lederne kan udøve ledelse på baggrund af data så lederne kan basere skoleudviklingen på forskningsbaseret viden om, hvilke pædagogiske og ledelsesmæssige interventioner og initiativer, der virker bedst

15 Udvalgte anbefalinger 4 Der er etablerede budgetopfølgningsmodeller, som kan monitorere udgifterne på skole og dagtilbudsområdet. En sådan model ville skulle justeres til at overvåge udgiftsniveauet med en højere frekvens

16

17 Tak for ordet!