DISCUS A/S DET SOCIALE KORT. Vejen, Brørup, Holsted Kommuner

Transkript

1 DET SOCIALE KORT Vejen, Brørup, Holsted Kommuner Oktober 2000

2 INDHOLD INDLEDNING 3 DEN LOKALE BESKÆFTIGELSESSITUATION 4 MARGINALISEREDE OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 8 Marginaliserede grupper 8 Den beskæftigelsesmæssige indsats for borgere på overførselsindkomster 9 Ribe Amt 9 Indsatsen for borgere på overførselsindkomster i Vejen Kommune 14 Indsatsen for borgere på overførselsindkomster i Brørup kommune 24 Den nødvendige indsats fremover 33 Indsatsen for borgere på overførselsindkomster i Holsted Kommune 34 Indsatsen for borgere på overførselsindkomster fra Revalideringsinstitutionen Jobkursen 43 Den beskæftigelsesmæssige indsats for forsikrede ledige 45 Den beskæftigelsesmæssige indsats for forsikrede ledige fra Arbejdsformidlingen 45 Den beskæftigelsesmæssige indsats for forsikrede ledige fra A kasserne 46 Andre aktører 49 Lægerne 49 De Samvirkende Invalideorganisationer 49 Virksomhederne 50 Organisationsdiagram for de kommunale forvaltninger 52 Datagrundlag 53 2

3 INDLEDNING Hensigten med kortlægningen er at belyse samspillet mellem grupper af marginaliserede i Vejen, Brørup og Holsted, mulighederne på det lokale arbejdsmarked og indsatsen for et rummeligt arbejdsmarked mhp. udpegning og prioritering af indsatsområder, der kan indgå i Koordinationsudvalgets handleplan. Kortlægningen er udarbejdet på baggrund af såvel tal fra Danmarks Statistik, Den sociale Ankestyrelse og det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Ribe Amt, som kommunernes manuelle opgørelse for år Der er desuden foretaget interviews med afdelingslederne og borgmestrene i de tre kommuner, repræsentanter for AF og A-kasserne (SID, KAD og TIB, alle i Vejen Kommune) læge-, DSI-, og virksomhedsrepræsentanter (Føvling Møbelindustri i Holsted og Phøenix i Vejen). Rapporten falder i to hovedafsnit: Første afsnit beskriver den lokale arbejdsmarkedssituation mhp. at skabe et overblik over erhvervssammensætningen og arbejdsstyrkens sammensætning. Andet afsnit beskriver gruppen af langtidsmarginaliserede i de tre kommuner sammenholdt både med den beskæftigelsesmæssige indsats, der iværksættes i de kommunale forvaltninger, hos AF og A-kasserne og den indsats, der foretages fra lægerne, DSI og virksomhedernes side. For hver "indsatsområde" beskrives gruppen af marginaliserede, den aktuelle beskæftigelsesmæssige indsats samt parternes egen vurdering af den indsats, der menes nødvendig at iværksætte mhp. at løfte opgaven fremover. I beskrivelsen af indsatsen er der lagt vægt på det nuværende samarbejde mellem forvaltningerne, AF og A-kasserne, virksomhederne, lægerne og DSI i forhold til sygedagpengemodtagere og i forhold til aktiverede og passive kontanthjælpsmodtagere i de tre kommuner. Desuden redegøres i tabeller og diagrammer for den faktiske fordeling af modtagere af overførselsindkomster på et givet tidspunkt, og for det forudgående og efterfølgende forsørgelsesgrundlag. Fakta om grupper af marginaliserede og redegørelsen for den beskæftigelsesmæssige praksis i kommunerne skal vise de marginaliseredes bevægelse rundt i det system, der tilsammen udgør den beskæftigelsesmæssige indsats i kommunerne, og deres vej ud af beskæftigelsessystemet. 3

4 DEN LOKALE BESKÆFTIGELSESSITUATION Vejen, Brørup og Holsted er typiske landkommuner, kendetegnet ved en god erhvervsstruktur med en bred vifte af brancher der tilsammen udgør et godt potentiale for en beskæftigelsesmæssig indsats for de langtidsmarginaliserede. Dels i forhold til indslusning af langtidsmarginaliserede på arbejdsmarkedet, og dels i forhold til muligheden for arbejdsprøvning og egentlig aktivering af ledige på virksomhederne. Således karakteriseres kommunerne af hovedparten af de interviewede. Sammenlignet med Ribe Amt er den beskæftigelsesmæssige situation i kommunerne kendetegnet ved en forholdsvis høj andel af beskæftigede inden for landbrug, fremstillingserhverv og handel. Samtidig er beskæftigelsen inden for sundhedsområdet, undervisning og ved de sociale institutioner i offentlig og privat regi forholdsvis lavere i de tre kommuner sammenlignet med Ribe Amt som helhed. Den samme erhvervsstruktur gør sig gældende inden for hver af de tre kommuner. Landbrug, fremstillingserhverv og handel har procentvis en højere andel af beskæftigede sammenholdt med serviceerhvervene i Vejen, Brørup og Holsted kommuner. I forhold til de øvrige kommuner, har Vejen - som den største kommune - flere personer beskæftiget inden for serviceerhvervene, især inden for undervisningssektoren og på de sociale institutioner. Brørup har, pga. amtssygehusets placering i kommunen en del beskæftigede inden for sundhedssektoren og et forholdsvis mindre antal beskæftiget inden for fremstillingserhvervene. Hvis man ser på den procentvise fordeling af beskæftigelse, har Holsted en del arbejdspladser inden for landbrug og fremstillingsindustri, bl.a. i kraft af møbelindustrien og maskinfabrikker og en del små virksomheder i landsbyerne i kommunen. Den faktiske erhvervsfordeling for Ribe Amt og de tre kommuner fremgår af nedenstående tabel. 4

5 Tabel 1 Beskæftigede pr 1. januar 1999 med arbejdssted i området, fordelt på erhverv med antal beskæftigede og i procent af samlet beskæftigede. Vejen, Erhverv Brørup Ribe Amt Vejen og Holsted Brørup Holsted i alt Landbrug, gartneri og skovbrug (5%) (8%) (6%) (11%) (15%) Fremstilling* (23%) (28%) (31%) (18%) (31%) Handel** (14%) (17%) (18%) (17%) (10%) Undervisning (7%) 884 (5%) 563 (6%) 170 (6%) 151 (5%) Sundhed (4%) 353 (2%) 120 (1%) 186 (6%) 47 (2%) Sociale Institutioner (11%) (9%) (8%) (11%) (10%) Samtlige erhverv (Kilde AMR; Vejen-området: Brørup, Holsted og Vejen kommuner) * Fremstilling er nærings- og nydelsesindustri, tekstil-, beklædnings- og læderindustri, træ-, papir- og grafiskindustri, mineralolie-, kemisk- og plastindustri mv., jern- og metalindustri, møbelindustri og anden industri. ** Handel er handel med biler, autoreparation, servicestationer, engros- og agenturhandel undtagen biler og detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen biler. Den beskæftigelsesmæssige situation i de tre kommuner skal ses under ét, idet kommunerne ligger så tæt på hinanden, at en del borgere arbejder hos nabo- eller genbokommunen, eller har mulighed for det i fremtiden. Vejen kommune har lidt flere indpendlere end udpendlere; indpendlerne er hovedsageligt beskæftiget inden for fremstilling, handel eller hos sociale institutioner. Brørup og Holsted har begge lidt flere udpendlere end indpendlere, og leverer således begge arbejdskraft til arbejdspladser i andre kommuner i amtet (Brørup fortrinsvis til industrien og bygge- anlæg, og Holsted til alle sektorer). Andelen af hhv. arbejdspladser og beskæftigede inden for serviceerhvervet har en forholdsvis stor betydning for den enkelte kommunes muligheder for arbejdsprøvning af ledige, idet der udelukkende etableres virksomhedsrevalidering på arbejdspladser for den enkelte kommunes egne borgere. Andelen af forsikrede ledige i kommunerne ligger et stykke under andelen af forsikrede ledige i Ribe Amt. Forsikrede ledige i Vejen området (Vejen, Brørup og Holsted kommuner) udgør i gennemsnit 574 personer i 1999 og 2000, svarende til 3,8% forsikrede ledige. I Ribe Amt udgør forsikrede ledige i gennemsnit 4,3 %. Ifølge Arbejdsmarkedsrådet skyldes den forholdsvis lave ledighed i Vejen området et bredt udbud af virksomheder og de forholdsvis mange og noget forskelligartede fremstillingsvirksomheder i de tre kommuner. Ledigheden i kommunerne ser ud til at ramme de ufaglærte kvinder hårdest. 67% af de forsikrede ledige i kommunerne er kvinder, mod "kun" 59 % på amtsplan. Den samme kønsfordeling gør sig gældende ved erhvervsfrekvensen, det vil sige den procentvise andel af personer i arbejdsstyrken i forhold til det samlede antal af personer i et lokalom- 5

6 råde. Mænd udgør således en noget større andel af personer i den samlede arbejdsstyrke end kvinderne gør, både i amtet og i hver af de tre kommuner. Erhvervsfrekvensen viser den procentvise andel af personer i arbejdsstyrken i forhold til det samlede antal af personer i et lokalområde. I nedenstående tabel 2 fremgår det, at mændenes erhvervsfrekvens generelt ligger mellem 10 % og 15 % højere end kvindernes erhvervsfrekvens i både Ribe Amt og i hver af de tre kommuner. Holsted har den største difference mellem andelen af mænd og kvinder i arbejdsstyrken på 14,3%, og Vejen har den mindste difference på 9,0%. Tabel 2 Antal personer i arbejdsstyrken og erhvervsfrekvens i Ribe Amt og i de tre kommuner i januar 1999, fordelt på køn. Vejen, Ribe Amt Brørup og Vejen Brørup Holsted Holsted i alt Arbejdsstyrke I alt * Arbejdsstyrke mænd Arbejdsstyrke kvinder Erhvervsfrekvens i alt ** 79, ,3 81,1 78,4 Erhvervsfrekvens mænd 83, ,7 87,6 85,2 Erhvervsfrekvens kvinder 74, ,7 74,1 70,9 (kilde AMR; Vejen-området: Brørup, Holsted og Vejen kommuner) * I arbejdsstyrken er personer mellem 16 og 66 år, som er beskæftigede, arbejdsløse, personer der midlertidigt er fraværende fra deres job på grund af arbejdsmarkedsorlov, barselsorlov eller sygdom, ansatte i støttet beskæftigelse, hvor der udbetales løn. Uden for arbejdsstyrken er personer mellem 16 og 66 år, som er uddannelsessøgende (som ikke har sideløbende erhvervsarbejde), efterlønsmodtagere, modtagere af overgangsydelse, pensionister, ansatte i støttet beskæftigelse, hvor der ikke udbetales løn, f.eks. individuel jobtræning, personer med orlov fra ledighed. ** Erhvervsfrekvens er det antal personer mellem 16 og 66 år, som er i arbejdsstyrken i procent af det samlede antal kvinder og mænd. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at der ikke er nævneværdig forskel på andelen af forsikrede set i forhold til andelen af personer i arbejdsstyrken i de tre kommuner. I Ribe Amt er 80% af de personer der tilhører arbejdsstyrken forsikret, i Vejen er 82%, i Brørup er 81% og i Holsted er 79% af de personer der er i arbejdsstyrken forsikret (Statistikbanken, Danmarks Statistik). Ovenstående oplysninger om erhvervsfordeling, arbejdsstyrke og erhvervsfrekvens er alle baseret på tal fra I en prognose for 2000 og 2001 giver Arbejdsmarkedsrådet for Ribe 6

7 Amt udtryk for forventninger om en forholdsvis stabil udvikling på arbejdsmarkedet i hele amtet i Der forventes en mindre nedgang i niveauet for forsikrede ledige, en mindre stigning af personer i aktivering, mens niveauet for arbejdsstyrken og erhvervsfrekvens - herunder erhvervsfrekvensen for mænd og kvinder - forventes at fortsætte uændret. Kvinder vil således fortsat bære en stor del af ledigheden i Vejen, Brørup og Holsted i år Hvis man ser på de erhvervsgrupper, der er fremhævet her, påpeger Arbejdsmarkedsrådet, at der i Ribe Amt er sket et fald i personer beskæftiget i landbrug og skovbrug med ca. 24 % fra 1994 til Til trods for dette jævne fald, forventer Arbejdsmarkedsrådet en mindre stigning i beskæftigelse inden for landbruget i årene fremover, bl.a. som følge af strukturændringer i form af større produktionsenheder og etablering af økologiske landbrug. I fremstillingsindustrien forventes stort set uændret beskæftigelse fremover. Dog forventes lidt højere beskæftigelse i træindustrien som følge af fortsat vækst på eksportmarkedet, og et tilsvarende lille fald inden for beskæftigelse i tekstil- og beklædningsindustrien. I undervisningssektoren, i servicefagene og i sociale institutioner forventes uændret beskæftigelse frem til sommer Der er således forventninger om en fortsat høj beskæftigelse i de tre kommuner fremover. Der er dog også noget der tyder på at kvinderne fortsat vil bære en stor del af ledigheden i kommunerne fremover. 7

8 MARGINALISEREDE OG BESKÆFTIGELSESIND- SATSEN I dette afsnit gives en samlet karakteristik af gruppen af marginaliserede og langtidsmarginaliserede i de tre kommuner. Beskrivelsen baseres fortrinsvis på de interviewedes vurdering af, hvad der karakteriserer grupperne i de tre kommuner, og den understøttes af oplysninger fra kommunernes manuelle opgørelse, udtræk af Kommunedatas kommasystem og grundtabeller fra Danmarks Statistik og Den Sociale Ankestyrelse. Marginaliserede grupper Alle aktørerne i kommunerne peger entydigt på køn, alder, familieform, arbejdserfaring og uddannelse som væsentlige faktorer i indkredsningen af grupper af marginaliserede. Endvidere peges på, at langtidsmarginalisering kan skyldes omfattende sociale problemer. Der kan være tale om misbrugs- eller kriminalitetsproblemer, forskellige grader af psykosociale problemer eller egentlig sindslidelse, eller lav selvværdsfølelse, der giver sig udtryk i manglende tro på, at der kan opnås kontakt til arbejdsmarkedet (igen) ved egen hjælp. Der tegner sig et billede af tre grupper marginaliserede og langtidsmarginaliserede: Kvinder over 50 år, hvor marginalisering skyldes nedslidning eller manglende erhvervserfaring. Det kan være kvinder, som aktuelt er sygemeldte fra et arbejde pga. nedslidning, som for nylig er ophørt med at arbejde pga. nedslidning, eller kvinder som har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid, og som evt. har været på offentlig forsørgelse. Der kan også være tale om kvinder, som tidligere har arbejdet som hjemmegående/medhjælpende hustru i fx landbrug, og som har brug for et arbejde/forsørgelsesgrundlag i en forholdsvis sen alder, og derved får kontakt til forvaltningerne eller AF/A-kasserne. Kvinder under 30 år, der forholdsvis tidligt er blevet forsørger/eneforsørger, og som kun har haft minimal kontakt/tilknytning til arbejdsmarkedet. Mange har kun haft kortvarige job efter skoleuddannelsen og har evt. været ude af arbejdsmarkedet længe, på grund af fødsel og efterfølgende barselsorlov. De fleste har ingen faglige eller uddannelsesmæssige kvalifikationer. De har en relativt svag skole- og uddannelsesmæssig baggrund og mangler af den grund kvalifikationer til et stadigt mere specialiseret arbejdsmarked, også som ufaglært. Personer med omfattende sociale problemer. Til denne gruppe hører mænd og kvinder i alle aldre, der har betydelige og sammensatte sociale problemer. Det kan være alt lige fra lav selvværdsfølelse og manglende selvtillid, et urealistisk billede af fremtidige erhvervsmuligheder og uklare eller ingen ønske/mål om uddannelse eller arbejde. De sociale problemer kan skyldes forskellige grader af misbrug, ensomhed, problematisk opvækst, et socialt netværk primært af personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet, kroniske sygdomme og smerter, der ikke umiddelbart kan diagnosticeres. Kønsfordelingen i denne gruppe er i Ribe Amt nogenlunde lige, men for de tre kommuners vedkommende er der en overvægt af kvinder, særligt enlige kvinder med børn. For mændenes vedkommende er der ofte tale om enlige, primært ufaglærte og mange med læse-/staveproblemer. 8

9 Ovenstående gruppering af marginaliserede og langtidsmarginaliserede er at finde forskellige steder i indsatsen for et rummeligt arbejdsmarked i kommunerne. Det to første grupper - kvinder over 50 og yngre kvinder - er primært at finde i AF og A-kassesystemet eller i kommunernes sygedagpengeafsnit, mens en forholdsvis stor andel af personer i kommunernes kontanthjælpssystem tilhører gruppen af langtidsmarginaliserede med omfattende sociale problemer. Udover ovenstående tre grupper er der naturligvis også en stor gruppe forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og revalidender, som kun kortvarigt har kontakt med 'beskæftigelsessystemet', det vil sige med AF, A-kasserne, revalideringsinstitutionen og de kommunale forvaltninger. For den gruppe er der et vist flow ind og ud af beskæftigelsessystemet, og de er på den baggrund ikke medregnet til gruppen af marginaliserede i kortlægningen. For de marginaliserede er det karakteristisk, at flowet hovedsageligt foregår indenfor beskæftigelsessystemet, det vil sige mellem AF/A-kasserne, kommunernes kontanthjælps- og sygedagpengeafsnit, revalidering - og kun i få tilfælde ud af systemet. Det er ligeledes vigtigt at understrege, at det ikke er de nævnte kriterier; køn, alder, uddannelse og eventuelle sociale problemer, der i sig selv marginaliserer. Der er således mange kvinder over 50 år og under 30 år eller personer med omfattende sociale problemer, der ikke er marginaliseret. Den beskæftigelsesmæssige indsats for borgere på overførselsindkomster En stor del af de marginaliserede har kontakt til flere aktører i det 'system', der tilsammen udgør den samlede indsats for et rummeligt arbejdsmarked. I dette afsnit viser tabeller og diagrammer den faktiske fordeling af modtagere af overførselsindkomster, i Ribe Amt, i Vejen, Brørup og Holsted Kommune. Samtidig redegøres for hvilke grupper, som de interviewede har kontakt med, indsatsen der gøres for den eller de grupper i øjeblikket, og de interviewedes vurdering af hvilken indsats, der skal til for at løfte opgaven fremover. De enkelte underafsnit om kommunernes indsats, om indsatsen for forsikrede ledige og om indsatsen fra de øvrige parter, er skrevet, så de kan læses uafhængigt af hinanden. Derfor kan der forekomme gentagelser af forklarende karakter i teksten Ribe Amt Med henblik på at etablere et sammenligningsgrundlag for de tre kommuner, redegøres først for antal personer i aktivering og på passiv kontanthjælp, for sygedagpengemodtagere og for nytilkendelser af førtidspension i Ribe Amt. 9

10 Tabel 3 Opgørelse over antal kontanthjælpsmodtagere i aktivering og på passiv kontanthjælp i Ribe Amt i 1997, 1998 og 1999, fordelt på køn. Tal fra Danmarks Statistik, Tabel 3 i baggrundstabeller over antal kontanthjælpsmodtagere. Antal personer i aktivering/passiv kontanthjælp i Ribe Amt i 1997, 1998, Mænd Kvinder I alt 0 Aktiverede 1997 Aktiverede 1998 Aktiverede 1999 Passiv 1997 Mænd Kvinder I alt Af ovenstående tabel fremgår det, at kommunernes aktiveringsindsats i Ribe Amt som helhed er steget fra 1997 til 1999, og at antallet af personer på passiv kontanthjælp er faldet tilsvarende i samme periode. Samtidig viser de to efterfølgende diagrammer, at en forholdsvis stor gruppe kontanthjælpsmodtagere (aktiverede og passiv kontanthjælp) kun er i aktivering/passiv kontanthjælp i 1-3 måneder, og at mængden af personer falder jævnt i forhold til periodens længde, indtil modtagelse af kontanthjælp i måneder. Det kunne tyde på, at der er en gruppe personer som er i aktivering og på passiv kontanthjælp i Ribe Amt i en længerevarende periode, og som man må formode, at der skal gøres en ekstraordinær indsats for, at de forlader kontanthjælpssystemet igen. Passiv 1998 Passiv

11 Tabel 4 Opgørelse over det faktiske antal kontanthjælpsmodtagere i aktivering fordelt på køn og varighed i Ribe Amt i Tal fra Danmarks Statistik, Tabel 3 i baggrundstabeller over antal kontanthjælpsmodtagere. Antal personer i aktivering i Ribe Amt i Mænd Kvinder i alt mdr. 4-6 mdr. 7-9 mdr mdr Aktivering i alt Mænd Kvinder i alt Tabel 5 Opgørelse over antal kontanthjælpsmodtagere på passiv kontanthjælp fordelt på køn og varighed i Ribe Amt i Tal fra Danmarks Statistik, Tabel 3 i baggrundstabeller over antal kontanthjælpsmodtagere. Antal personer på passiv kontanthjælp i Ribe Amt i Mænd Kvinder I alt mdr. 4-6 mdr. 7-9 mdr mdr Passiv i alt Mænd Kvinder I alt

12 Antallet af påbegyndte og afsluttede sygedagpengesager i Ribe Amt er steget jævnt i perioden 1995 til Fra 1998 til 1999 sker der et mindre fald i samlet antal påbegyndte og afsluttede sygedagpengesager i amtet, dog afsluttes der i samme periode flere sager over 54 uger. Tabel 6 Alle påbegyndte sygedagpengesager (sygedagpenge i forbindelse med fødsel ikke medtaget) i Ribe Amt fra 1995 til Tal fra Statistikbanken, Danmarks Statistik Påbegyndte sygedagpengesager Opgørelse over alle afsluttede sygedagpengesager i Ribe Amt fra 1995 til og med 1999, fordelt på varighed. Tal fra Statistikbanken, Danmarks Statistik. Sygedagpengesager i Ribe Amt fordelt på varighed < 8 uger 8-26 uger uger > 54 uger I alt Andelen af pensionsafgørelser er forholdsvis stabil i Ribe Amt i 1997 og 1998, mens både afslag på ansøgninger om førtidspension, og nytilkendegivelser falder markant i Det er fortrinsvis pensionstyper, hvor det må formodes, at der er mest resterhvervsevne hos ansøgeren af faldet er mest markant. 12

13 Tabel 7 Opgørelse over pensionsafgørelser i Ribe Amt i 1997, 1998 og 1999, fordelt på afgørelser med afslag, med pension i alt, og fordelt på pensionstyper i daværende år. (Kilde: Den Sociale Ankestyrelse, Analysekontoret). med afslag pension i alt højeste pension mellemste pension 1431 pension 1432 pension 1433 pension IY pension Ribe Amt Ribe Amt Ribe Amt Af tabel 9 fremgår det, at det forudgående forsørgelsesgrundlag for pensionstilkendegivelser i 1997, 1998 og 1999 hovedsageligt er sygedagpenge og kontanthjælp. Tabel 8 Samlet antal nye pensionstilkendegivelser i Ribe Amt i 1997, 1998 og 1999 fordelt på forsørgelsesgrundlag på ansøgningstidspunktet. (Kilde: Den Sociale Ankestyrelse, Analysekontoret). Arbejdsindkomst Arbejdsløshedsdagpenge Sygedagpenge Efterløn/ overgangsydelse Revalidering Kontanthjælp Ingen indkomst/uoplyst Antal Forudgående forsørgelsesgrundlag i Ribe Amt i 1997, 1998, 1999 Kontanthjælp m.m. 22% Ingen indkomst/ uoplyst 13% Arbejdsindkomst 8% Arbejdsløsheds dagpenge 4% Revalidering 1% Efterløn/ overgangsydelse 3% Sygedagpenge 49% 13

14 Indsatsen for borgere på overførselsindkomster i Vejen Kommune Organisering af forvaltningen Forvaltningen i Vejen Kommune er organiseret i to fysisk adskilte afdelinger. Rådgivningsafdelingen tager sig af sygedagpenge, revalidering og pension, mens Jobkontakten tager sig af udbetaling af kontanthjælp og afvikling af aktiveringsprojekter. Den samme sagsbehandler i hver af de to afdelinger færdigbehandler ansøgningen, også selvom borgeren overgår til anden foranstaltning indenfor samme afdeling i forløbet. Adskillelsen af Rådgivningsafdelingen og Jobkontakten, og dermed hele indsatsen for aktiverede og ikke aktiverede, er en del af en strategi om at etablere en ny kultur omkring aktiverede og kontanthjælpsmodtagere. I forvaltningen ønskes etableret en arbejdsmarkedsrettet "forvaltningskultur" omkring den service, kommunens jobkonsulenter giver til virksomhederne. Kontanthjælpsmodtagere - aktivering og passiv kontanthjælp Marginaliserede kontanthjælpsmodtagere i Vejen Kommune er fortrinsvis personer med omfattende sociale problemer. De fleste er over 25 år, der er lidt flere kvinder end mænd og hovedparten har et lavt uddannelsesniveau. Kommunens nuværende indsats over for hovedparten af de ca. 200 kontanthjælpsmodtagere i Vejen er straks-aktivering. Kommunen prioriterer aktivering på lokale virksomheder. Det er jobkonsulenterne i Jobkontakten, som har dialogen og kontakten med de lokale virksomheder og som følger op på aftaler om arbejdsprøvninger og lignende. Kommunen prioriterer samarbejdet med virksomhederne meget højt. Det fremgår bl.a. af Vejen Kommunes udtræk af kommunernes Komma-system for år 2000, hvor der ud af de ca. 180 aktiverede i gennemsnit pr måned i Vejen Kommune, er ca. 20 aktiveret i private virksomheder, og ca. 25 aktiveret på offentlige arbejdspladser. Indsatsen for kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed, prioriteres ifølge afdelingslederen ligeledes højt i kommunen. Aktiveringstilbudet til den gruppe kontanthjælpsmodtagere skal som udgangspunkt tilrettelægges individuelt, således at der arbejdes på vedkommendes problem med henblik på at kunne opnå kontakt til arbejdsmarkedet. Fx stilles der krav om at møde til aktiveringsprojektet hver dag til bestemt tidspunkt med den hensigt at styrke selvværdet hos den enkelte. I praksis afvikles det enkelte aktiveringstilbud med kontanthjælpsmodtagere, der har forskellige typer af problemstillinger. Ifølge afdelingslederen både fordi mængden af kontanthjælpsmodtagere med specifikke problemstillinger ikke berettiger oprettelse af mange forskellige typer aktiveringsprojekter, og ud fra en filosofi om at det er muligt at "nå de aktiverede, der hvor de er" via den personlige relation mellem klient og aktiveringsmedarbejdere. Hovedparten af personerne på passiv kontanthjælp er i behandling, og fra afdelingens side følges løbende op på de passive kontanthjælpsmodtagere med rundbordssamtaler. Ifølge afdelingslederen for visitationsgruppen, hvor passive kontanthjælpsmodtagere er tilknyttet, er der tale om personer med massive problemer, der ofte aldrig har haft tilknytning til en arbejdsplads, og for hvem udsigten til aktivering i den nærmeste fremtid ikke er sandsynlig. Enkelte kan dog være tilknyttet Jobkontakten i en eller anden form for let aktivering. Der er desuden et tæt samarbejde med de praktiserende læger omkring denne gruppe, bl.a. for at undgå at klientens praktiserende læge og socialrådgiver i praksis kommer til at modarbejde hinanden. Det kan fx ske hvis en kontanthjælpsmodtager i aktivering ønsker en lægeer- 14

15 klæring, som fritager vedkommende for aktivering, men socialrådgiveren i stedet vurderer, at klienten vil have gavn af let aktivering, og derfor ønsker at "presse klienten til det der nu er muligt". Af tabel 9 fremgår det, at andelen af både kontanthjælpsmodtagere i aktivering og på passiv kontanthjælp er steget fra 1997 til 1999 i Vejen Kommune. Det er hovedsageligt andelen af kvindelige kontanthjælpsmodtagere der er forøget, både for aktiverede og passive kontanthjælpsmodtagere Tabel 10 og tabel 11 viser samtidig, at omkring en tredjedel af aktiverede er i aktivering mellem en og tre måneder i 1999, mens op imod to tredjedele af passive kontanthjælpsmodtagere er på kontanthjælp i en til tre måneder. Antallet af personer i aktivering og på passiv kontanthjælp falder generelt i takt med varigheden. Dog er der en større gruppe i aktivering mellem måneder, hvor man må formode, at der skal gøres en ekstraordinær indsats for, at de forlader kontanthjælpssystemet igen. Tabel 9 Opgørelse over antal kontanthjælpsmodtagere i aktivering og på passiv kontanthjælp i Vejen Kommune i 1997, 1998 og 1999, fordelt på køn. Tal fra Danmarks Statistik, Tabel 3 i baggrundstabeller over antal kontanthjælpsmodtagere. Antal personer i aktivering/passiv kontanthjælp i Vejen i 1997, 1998, Mænd 300 Kvinder 200 I alt Aktiverede 1997 Aktiverede 1998 Aktiverede 1999 Passiv 1997 Passiv 1998 Passiv 1999 Mænd Kvinder I alt

16 Tabel 10 Opgørelse over antal kontanthjælpsmodtagere i aktivering fordelt på køn og varighed i Vejen Kommune i Tal fra Danmarks Statistik, Tabel 3 i baggrundstabeller over antal kontanthjælpsmodtagere. Antal personer i aktivering i Vejen i mdr. 4-6 mdr. 7-9 mdr mdr Aktivering i alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Tabel 11 Opgørelse over antal kontanthjælpsmodtagere på passiv kontanthjælp fordelt på køn og varighed i Vejen Kommune i Tal fra Danmarks Statistik, Tabel 3 i baggrundstabeller over antal kontanthjælpsmodtagere. Antal personer på passiv kontanthjælp i Vejen i Mænd Kvinder I alt mdr. 4-6 mdr. 7-9 mdr mdr Passiv i alt Mænd Kvinder I alt

17 Vejen Kommune har foretaget en opgørelse over det faktiske antal nye kontanthjælpsmodtagere i kommunen i år 2000, på baggrund af udtræk fra Komma systemet. I alt 212 personer har søgt kontanthjælp i 2000, hvoraf den største gruppe kommer fra et arbejde umiddelbart før ansøgningstidspunktet. Af tabel 13 fremgår det ligeledes, at 276 personer har forladt kontanthjælpssystemet igen samme år, og at den største gruppe, nemlig 116 personer efterfølgende er påbegyndt et arbejde. Tabel 12 Antallet af nye kontanthjælpsmodtagere i Vejen kommune i 2000, fordelt på hvilken foranstaltning de kommer fra ved ansøgning om kontanthjælp. Udtræk fra Komma-systemet i KommuneData. Sygedagpenge Rådgivningsafd. Arbejde Tilflyttet Uddannelse Andet I alt revalidering Antal Hvor kommer kontanthjælpsmodtagere fra i Vejen Kommune? Andet 18% Sygedag penge 3% Rådgivnings afd./revali dering m.m. 5% Uddannelse 11% Arbejde 38% Tilflyttet 24% Tabel 13 Antallet af kontanthjælpsmodtagere i Vejen kommune i 2000, fordelt på hvilken foranstaltning de visiteres videre til efter modtagelse af kontanthjælp. Udtræk fra Komma-systemet i KommuneData. Arbejde Uddannelse Revalidering Dagpenge Rådgivningsafd. Flyttet Andet I alt Antal

18 Hvor visiteres kontanthjælpsmodtagere til i Vejen Kommune? Andet 22% Arbejde 43% Flyttet 17% Rådgivnings afdeling 3% Dagpenge 5% revalidering 1% Uddannelse 9% Kommunen har i august 2000 foretaget en manuel opgørelse over det samlede antal kontanthjælpsmodtagere, fordelt på alder og køn. For gruppen af aktiverede er der ligeledes foretaget et skøn over vedkommendes primære problemstilling. Som det fremgår af nedenstående tabel, er gruppen af kontanthjælpsmodtagere i Vejen kendetegnet ved lidt flere kvinder end mænd, de fleste over 25 år. Tabel 14 Manuel opgørelse over kontanthjælpsmodtagere i Vejen Kommune i oktober 2000, fordelt på alder og køn. Under 25 år Over 25 år Kvinder Mænd I alt Kontanthjælpsmodtagere Af Tabel 15 fremgår det, at kun otte ud af 202 aktiverede udelukkende har ledighed som problem, mens fordelingen af aktiverede med hhv. social belastet, misbrug, psykisk stabil, fysisk begrænsning og fremmedsproget som primære problemstillinger er relativ jævn. Kommunen har i øvrigt en relativ stor gruppe på passiv kontanthjælp, som udgør ca. 25 % af samtlige kontanthjælpsmodtagerne i oktober 2000 i Vejen kommune. Tabel 15 Manuel opgørelse over kontanthjælpsmodtagere i Vejen Kommune i oktober 2000, fordelt på syv kategorier af primær problemstilling. Ledighed Socialt belastet Boglig svag Misbrug Psykisk ustabil Fysisk begrænsning Fremmedsproget Aktivering I alt Passiv kontanthjælp 68 18

19 Sygedagpengemodtagere Gruppen af sygedagpengemodtagere, der kan karakteriseres som marginaliserede, er lidt mere blandet end gruppen af kontanthjælpsmodtagerne. Afdelingslederen for Rådgivningsafdelingen vurderer, at man kan genfinde både de marginaliserede og langtidsmarginaliserede, ved de langvarige sygedagpengesager (sygemeldte over 52 uger). Der er typisk tale om kvinder mellem år, for hvem problemerne kan karakteriseres som diffuse lidelser, dvs. fibromyalgi, bækkenløsning, muskeltrætheds lidelser og lign. Desuden en gruppe af unge kvinder, der ofte har haft meget lidt tilknytning til arbejdsmarkedet, og som typisk har svære sociale og psykiske problemer. Til slut en lidt blandet gruppe af mænd og kvinder med forskellige former for misbrug, ofte mellem år. Et fællestræk for alle langvarige sygedagpengesager er, at antallet af enlige er meget markant. Et karakteristisk sygedagpengeforløb på over 14 dage er: en sagsbehandler vurderer, om der er tale om et kompliceret sygdomsbillede (vurderes ud fra lægeerklæring og ressourceprofil). Rådgivningsafdelingen sætter kun ind med opfølgning og indsats for de sager, der vurderes som komplicerede. Hvis sygedagpengemodtageren er i et ansættelsesforhold, kontaktes virksomheden med forslag om en rundbordssamtale - ifølge lovgivningen inden otte uger. Sagsbehandler mødes inden da med kommunens lægekonsulent, og de vurderer, om der skal tages kontakt til virksomheden. Kun hvis parterne indvilger (herunder den sygemeldte), foretages en rundbordssamtale. Hvis den sygemeldte ikke kan blive på samme arbejdsplads, afklares vedkommende i de fleste tilfælde på Revalideringsinstitutionen Jobkursen i relation til uddannelse eller jobmuligheder fremover. Som en del af sygedagpengeopfølgningen diskuterer sagsbehandleren og lægen den sygemeldtes sociale situation og muligheder for arbejdsprøvning. Sagsbehandleren bidrager med oplysninger om den sociale situation, og lægen bidrager med viden om den lægefaglige del. Dette samarbejde fungerer ifølge afdelingslederen i Rådgivningsafdelingen fint som det er nu, og der er intet ønske om, at lægen skal mere med i situationsbeskrivelserne, eller fx skal med ved afklaring af alle sygedagpengesager. I en sygedagpengeprofil for sygedagpengemodtagere for oktober 2000, vurderes det at omkring 25 % sygedagpengemodtagere, der kommer fra A-kasserne, kun har haft sporadisk tilknytning til arbejdsmarkedet i længere tid. Disse personer tilhører formentlig gruppen af marginaliserede med sociale problemer, som har været på kontanthjælp i længere tid og evt. opnået dagpengeret ved at optjene timer som langtidsledige. Det formodes, at A-kassen i flere tilfælde har kendskab til disse medlemmers sociale profil. Kommunens afdelingsleder påpeger hermed et udviklingsperspektiv i samarbejdet mellem A- kasser, AF, virksomhederne og forvaltningen. I f.eks. de tilfælde, hvor ledige sygemeldes fra A-kasserne opfattes det som uhensigtsmæssigt, at A-kassernes viden om klientens sociale liv og familieliv ikke bringes med videre til kommunens sagsbehandler. Hvis den viden kom sagsbehandleren i hænde, kunne sagsbehandleren og klienten undgå at skulle begynde helt forfra med afdækning af klientens sociale forhold. Et andet forhold der gør sig gældende er, at sagsbehandleren fra hhv. kommunens og A-kassen kan have forskellig opfattelse af, hvornår en borger er syg i sygedagpengelovens forstand, og dermed forskellig opfattelse af om, og i givet fald på hvilket tidspunkt, det er relevant at iværksætte sygedagpengeopfølgning for en ledig. 19

20 Af nedenstående tabel fremgår det, at antallet af både påbegyndte og afsluttede sygedagpengesager er faldet jævnt i perioden fra 1995 til 1998 i Vejen Kommune. I 1998 sker der derimod en stigning i antallet af påbegyndte og afsluttede sager, som dog tilsyneladende falder igen i Det afgørende er dog, at fra 1998 til 1999 afsluttes flere af de langvarige sygedagpengesager, det vil sige sager over 8 uger. Selvom der er en stigning i sygedagpengesager er der altså ikke grund til at formode, at der sker en ophobning sager. Tabel 16 Alle påbegyndte sygedagpengesager (sygedagpenge i forbindelse med fødsel ikke medtaget) i Vejen Kommune fra 1995 til Tal fra Statistikbanken, Danmarks Statistik Påbegyndte sygedagpengesager Opgørelse over alle afsluttede sygedagpengesager i Vejen Kommune fra 1995 til og med 1999, fordelt på varighed. Tal fra Statistikbanken, Danmarks Statistik. Sygedagpengesager i Vejen kommune fordelt på varighed < 8 uger 8-26 uger uger > 54 uger I alt Koordinationsudvalgets sekretariat har foretaget en manuel opgørelse over alle sygedagpengesager i uge 42 i år Tallene herfra viser, at for sygedagpengesager over 8 uger i Vejen Kommune, omhandler en stor del personer over 50 år, som kommer fra private ansættelser, og hvor den primære årsag til sygemeldinger er problemer med muskel og skelet. 20

21 Tabel 17 Manuel opgørelse over sygedagpengemodtagere I Vejen kommune i oktober 2000, med varighed over otte uger fordelt på køn og alder. Sygedagpengemodtagere < 30 år år år > 50 år I alt Kvinder Mænd I alt Manuel opgørelse over sygedagpengemodtagere I Vejen kommune i oktober 2000 med varighed over otte uger fordelt på køn og arbejdsforhold ved sygemelding. Sygedagpengemodtagere Offentlig ansat Privat ansat A-kasse Selvstændig I alt Kvinder Mænd I alt Manuel opgørelse over sygedagpengemodtagere i Vejen kommune i oktober 2000 med varighed over otte uger fordelt på sygdomme, der er årsag til sygemeldingen (DNS er fx fibromyalgi, whip-lash mv.). Muskel/ skelet DNS Psykisk lidelse Cancer Misbrug Andet Hjerte/kar/ åndedræt Neurologisk lidelse Sygedagpengemodtagere Antallet af førtidspensionstilkendegivelser er stort set uændret i Vejen Kommune fra 1997 til I perioden er flere tilkendt mellemste pension, mens der er markant færre pensionstilkendelser for personer med mest erhvervsevne. I samme periode er andelen af afslag på førtidspension steget markant. I øvrigt viser tabel 19, at for halvdelen af nye pensionstilkendegivelser er det forudgående forsørgelsesgrundlag sygedagpenge, mens det for ca. 12 % var kontanthjælp. Tabel 18 Opgørelse over pensionsafgørelser i Vejen kommune i 1997, 1998 og 1999 fordelt på afgørelser med afslag, med pension i alt, og fordelt på pensionstyper i daværende år. (Kilde: Den Sociale Ankestyrelse, Analysekontoret). med afslag pension i alt højeste pension mellemste pension 1431 pension 1432 pension 1433 pension I alt IY pension

22 Tabel 19 Samlet antal nye pensionstilkendegivelser i Vejen Kommune i 1997, 1998 og 1999 fordelt på forsørgelsesgrundlag på ansøgningstidspunktet Arbejdsindkomst Sygedagpenge Efterløn/ overgangsydelse Arbejdsløshedsdagpenge Revalidering Kontanthjælp Ingen indkomst/ uoplyst Antal Forudgående forsørgelsesgrundlag i Vejen i 1997, 1998, 1999 Kontanthjælp m.m. 12% Revalidering 1% Ingen indkomst/ uoplst 17% Efterløn/ overgangsydelse 1% Arbejdsindkomst 16% Arbejdsløsheds dagpenge 3% Sygedagpenge 50% Den Sociale Ankestyrelse har udarbejdet en model for pensionstilkendegivelser der, på baggrund af en række baggrundsvariabler i kommunerne (fx befolkningens alderssammensætning) og tidligere pensionsafgørelser kan vise om en kommune tilkender flere eller færre førtidspensioner end forventet. Kommunerne rangordnes efter om de tilkendes flere eller færre førtidspensioner end forventet (korrigeret for den sociale struktur i kommunen), hvor det laveste nummer (1) er de kommuner der tilkender flere førtidspensioner end forventet, og de kommuner der rangerer højest (275), er de kommuner der tilkender færre end forventet. Med i modellen er en indikation (Alfa) på den faktiske afvigelse i tilkendelser i perioden 1992 til 1999, og en indikation (beta) på om antallet af tilkendelser bevæger sig i retning af eller væk fra landsgennemsnittet. Et negativt Alfa indikerer at kommunen har tilkendt færre førtidspensioner end forventet fra 1992 til 1999, og et negativt beta at afstanden mellem kommunen og landsgennemsnittet bliver større år for år. Vejen kommune er rangeret med nummer 243, med en alfa værdi på og en beta værdi på Det betyder, at Vejen kommune fra 1992 til 1999 har tilkendt 1.72 pensioner færre pr indbyggere end det forventede, og at Vejen Kommune bevæger sig væk fra landsgennemsnittet af pensionstilkendelser med 0.55 pensionstilkendegivelse pr indbygger pr år. Vejen Kommune har altså tidligere og vil fremover tilkende færre førtidspensioner end forventet. 22

23 Samtidig fremgår det af nedenstående, at antallet af personer i skånejob er det samme i 1999 og i 2000, men at antallet af personer i fleksjob er steget i kommunen i samme periode. Tabel 20 Opgørelse over antal personer i skåne- og fleksjob i 1999 og 2000 i Vejen kommune. (Kilde: Den Sociale Ankestyrelse, Analysekontoret). Antal personer i skånejob i 4. kvartal 1999 Antal personer i skånejob i 4. kvartal 2000 Antal personer i fleksjob i 4. kvartal 1999 Antal personer i fleksjob i 4. kvartal i 2000 Antal personer i skånejob pr alm. førtidspensionist i 1999 Antal personer i fleksjob i 4. kvartal 1999 fordelt på arbejdspladser Antal personer Den nødvendige indsats fremover Fra afdelingslederens side vurderes det som centralt for den beskæftigelsesmæssige indsats fremover, at sager, hvor der er fare for, at personen kommer til at "hænge fast i systemet", bliver synliggjorte, og at gøres en indsats for at klienten optrænes målrettet til arbejdsmarkedet eller til uddannelse. Samlet set ønsker kommunen, at samarbejdet med A-kassen optimeres, således at der allerede tidligt i et ledighedsforløb kan tages hånd om den lediges eventuelle sociale problemer. Samarbejdet mellem A-kasser og forvaltningen foreslås optimeret på flere måder. Dels i form af fælles kurser for sagsbehandlere fra hhv. A-kasse og kommunen omkring fælles forståelse af sygedagpengeregler. Dels at ressourceprofilen, som anvendes af kommunens sagsbehandlere, kunne bruges af A-kasse sagsbehandleren tidligt i et ledighedsforløb. Ressourceprofilerne kan være med til at afdække og beskrive klientens egentlige sociale problem så tidligt som muligt. På samme måde kunne det overvejes, om de praktiserende læger i kommunerne kunne præsenteres for ressourceprofilerne, så der opnås større klarhed mht. roller og kompetencer i samarbejdet mellem sagsbehandler og læger. Der kræves i følge afdelingslederne en speciel indsats for at løfte indsatsen for de marginaliserede og langtidsmarginaliserede, der har kontakt til Rådgivningsafdeling og Jobkontakten; bl.a. fordi en relativ stor del af personerne er behandlingskrævende. Denne specielle indsats skal have sit udgangspunkt i samarbejdet mellem kommunen og virksomhederne. I dette samarbejde vil der være tale om en dobbeltstrategi fra kommunens side i indsatsen over for de marginaliserede. Dels arbejdes der med et ønske om at etablere forskellige formelle kontakter og samarbejdsaftaler mellem de lokale virksomheder og kommune, og dels arbejdes der på at fortsætte med de uformelle kontakter, som kommunens virksomhedskonsulenter allerede har med virksomhederne om individuel arbejdsprøvning, således at indsatsen kan målrettes de lediges problem. De formelle kontakter kan være i form af partnerskabsaftale med en række lokale virksomheder om etablering af "virksomhed i virksomhederne". Tanken er, at der aftales aktivering på udvalgte virksomheder, hvor fx 3-5 personer, der nu er i aktivering i Jobkontakten, kan placeres i en mindre afdeling i en virksomhed. Og at der evt. fra kommunens side bevilges midler til virksomheden, til at frikøbe medarbejdere, der som kontaktperson eller mentor kan tage sig af de svage i virksomheden. 23

24 Indsatsen for borgere på overførselsindkomster i Brørup kommune Organisering af forvaltningen Forvaltningen er organiseret således, at der ansøges om kontanthjælp, aktivering, revalidering, sygedagpenge og pension i den samme afdeling. Den samme sagsbehandler i afdelingen har ansvar for behandlingen af en sag fra den kommer ind til den er færdigbehandlet, også selvom borgeren overgår til en anden foranstaltning i forløbet. Begrundelsen for denne organisering er, at kommunen ønsker at undgå gråzoner eller ansvarshuller i tilfælde af, at en person overgår fra en indsats/ydelse til en anden, fx fra sygedagpenge til aktivering. Tværfagligheden og samarbejdet vurderes som det vigtigste i bestræbelserne på at undgå, at klienter hænger fast i systemet. Selve aktiveringen foregår i virksomhederne og i Multihuset i Brørup. Kontanthjælp - aktivering og passiv kontanthjælp Ifølge afdelingslederen er de langtidsmarginaliserede på kontanthjælp i Brørup Kommune fortrinsvis personer med omfattende sociale problemer. Kvinder fylder meget i gruppen af langtidsmarginaliserede, også hvis man ser det over de lange forløb. Det er både kvinder mellem 35 og 50 år og unge kvinder mellem De fleste har haft en problematisk opvækst, og en relativt stor gruppe har i dag psykiske og sociale problemer. Desuden er der en mindre gruppe af mænd, ofte med misbrugs- eller helbredsproblemer. Alle kontanthjælpsansøgere under 25 år straks-aktiveres på Multihuset. Indsatsen for kontanthjælpsmodtagere med ledighed som eneste problem er rettet mod at den ledige skal ud i virksomhederne. Aktivering ses overordnet som et middel til arbejdsmarkedstilknytning, og ikke som et mål i sig selv. Derfor er aktiveringstilbudet ikke nødvendigvis en afspejling af den lediges jobønsker, idet der er erfaring for at den ledige så ønsker at forblive i aktiveringstilbud. Hvis der er mere end ledighed som problem, visiteres den ledige til Multihuset i et afklarende forløb, hvor der (efter afklaringsperiode) også hurtigt aktiveres - fortrinsvis på private virksomheder. Kontanthjælpsmodtagere med svære sociale- og psykiske problemer aktiveres typisk på daghøjskolen og værestedet, hvor målet ikke er arbejdsmarkedstilknytning inden for kort tid, med derimod at arbejde med at ændre deres sociale og psykiske situation, og at flytte dem lidt i den rigtige retning. Af tabel 21 fremgår det, at andelen af kontanthjælpsmodtagere i aktivering er uændret fra 1997 til 1999, mens andelen af passive kontanthjælpsmodtagere er faldet markant fra 1997 til

25 Tabel 21 Opgørelse over antal kontanthjælpsmodtagere i aktivering og på passiv kontanthjælp i Brørup Kommune i 1997, 1998 og 1999, fordelt på køn. Tal fra Danmarks Statistik, Tabel 3 i baggrundstabeller over antal kontanthjælpsmodtagere. Antal personer i aktivering/passiv kontanthjælp i Brørup 1997, 1998, Mænd Kvinder I alt 0 Aktiverede 1997 Aktiverede 1998 Aktiverede 1999 Passiv 1997 Passiv 1998 Passiv 1999 Mænd Kvinder I alt Samtidig viser tabel 22 og tabel 23, at over halvdelen af aktiverede er i aktivering mellem en og tre måneder, mens op imod tre fjerdele af passive kontanthjælpsmodtagere er på kontanthjælp i en til tre måneder. Antallet af personer i aktivering og på passiv kontanthjælp falder generelt i takt med varigheden. Dog er der en større gruppe aktiverede og passive kontanthjælpsmodtagere mellem måneder, som må formodes ikke forlader kontanthjælpssystemet uden der gøres en ekstraordinær indsats fra forvaltningens side. 25

26 Tabel 22 Opgørelse over antal kontanthjælpsmodtagere i aktivering fordelt på køn og varighed i Brørup Kommune i Tal fra Danmarks Statistik, Tabel 3 i baggrundstabeller over antal kontanthjælpsmodtagere. Antal personer i aktivering i Brørup i Mænd Kvinder I alt mdr. 4-6 mdr. 7-9 mdr mdr Aktiverede i alt Mænd Kvinder I alt Tabel 23 Opgørelse over antal personer på passiv kontanthjælp fordelt på køn og varighed i Brørup Kommune i Tal fra Danmarks Statistik, Tabel 3 i baggrundstabeller over antal kontanthjælpsmodtagere. Antal personer på passiv kontanthjælp i Brørup i Mænd Kvinder I alt mdr. 4-6 mdr. 7-9 mdr mdr Passiv i alt Mænd Kvinder I alt

27 Brørup Kommune har foretaget en opgørelse over det faktiske antal nye kontanthjælpsmodtagere i kommunen i år 2000, på baggrund af udtræk fra Komma systemet. I alt 90 personer har søgt kontanthjælp i 2000, hvoraf de to største grupper kommer fra hhv. en anden kommune eller et arbejde umiddelbart før ansøgningstidspunktet. Af tabel 25 fremgår det ligeledes, at 82 personer har forladt kontanthjælpssystemet igen samme år, og at den største gruppe, nemlig 39 personer efterfølgende er påbegyndt et arbejde. Tabel 24 Antallet af nye kontanthjælpsmodtagere i Brørup Kommune i 2000 fordelt på hvilken foranstaltning de kommer fra ved ansøgning om kontanthjælp. Udtræk fra Komma-systemet i KommuneData. Rådgiverafdeling/ Sygedagpenge Arbejde Tilflytter Uddannelse Andet I alt revalidering mm. Antal Hvor kommer kontanthjælpsmodtagere fra i Brørup Kommune? Uddannelse 8% Andet 8% Sygedagpenge 4% Rådgiverafdeling/ revalidering mm. 12% Tilflytter 35% Arbejde 33% 27

28 Tabel 25 Antallet af kontanthjælpsmodtagere i Brørup Kommune i 2000 fordelt på hvilken foranstaltning de visiteres videre til efter modtagelse af kontanthjælp. Udtræk fra Komma-systemet i KommuneData. Arbejde uddannelse Revalidering Dagpenge Rådgiverafdeling Flyttet Andet I alt Antal Hvor visiteres kontanthjælpsmodtagere til i Brørup Kommune? Andet 27% Arbejde 47% Flyttet 20% Dagpenge 0% Rådgiverafdeling 0% Revalidering 1% Uddannelse 5% Kommunen har i august 2000 foretaget en manuel opgørelse over det samlede antal kontanthjælpsmodtagere, fordelt på alder og køn. For gruppen af aktiverede er der ligeledes foretaget et skøn over vedkommendes primære problemstilling. Som det fremgår af nedenstående tabel, var der i oktober personer i alt på kontanthjælp i Brørup Kommune. Tabel 26 Manuel opgørelse over kontanthjælpsmodtagere i Brørup Kommune i oktober 2000 fordelt på alder og køn. Under 25 år Over 25 år Kvinder Mænd I alt Kontanthjælpsmodtagere Kun to personer vurderes til at have ledighed som det væsentligste problem, mens aktiverede, som vurderes til at være socialt belastede eller psykisk ustabile, fylder forholdsvis meget blandt kontanthjælpsmodtagerne. Og kun tre personer er registreret som passive kontanthjælpsmodtagere i kommunen. 28

29 Tabel 27 Manuel opgørelse over aktiverede kontanthjælpsmodtagere i Brørup Kommune i oktober 2000, fordelt på syv kategorier af primær problemstilling. Ledighed Socialt belastet Boglig svag Misbrug Psykisk ustabil Fysisk begrænsning Fremmedsproget I alt Aktivering Passiv kontanthjælp 3 Sygedagpengemodtagere Den almindelige praksis for sygedagpengemodtagere med kompleks sygdomsforløb ligner Vejen kommunes. Inden 8 uger indkaldes den sygemeldte til en samtale, hvor sagsbehandleren vurderer, om der er behov for en rundbordssamtale med vedkommendes arbejdsgiver. I de tilfælde hvor sygedagpengemodtageren ikke kan blive på arbejdspladsen, visiteres videre til jobtræning på private og offentlige arbejdspladser, til et uddannelsesforløb eller hvis restarbejdsevnen er uafklaret, til arbejdsprøvning hos Jobkontakten. Forvaltningen i Brørup ønsker et tættere samarbejde mellem A-kasserne/AF i de tilfælde hvor et medlem/en ledig vurderes til at have et socialt problem. Den nuværende samarbejdsaftale mellem LO og de tre kommuner giver mulighed for et sådant samarbejde. Samarbejdsaftalen består i, at sagsbehandlerne i kommunerne og i A-kasserne kan kontakte hinanden, hvis der er formodning om, at den ledige har væsentlige sociale problemer, således at kommunen og A-kassen sammen kan iværksætte en indsats mhp. at afhjælpe problemet. I lighed med de øvrige to kommuner oplever forvaltningen i Brørup, at kontanthjælpsmodtagere med betydeligt større problemer end ledighed kan have være tilknyttet A-kasserne/AF i lange perioder, uden der tilsyneladende er gjort en indsats for, at deres sociale problem afhjælpes. Fra forvaltningens side er der derfor et ønske om at A-kasserne udnytter samarbejdsaftalen fuldt ud ved overgangen mellem A-kasse og forvaltning. Dels at A-kassen i stigende grad kontakter sagsbehandlerne tidligt i et ledighedsforløb, i de tilfælde hvor A-kasserne kan vurdere af den ledige har sociale problemer, dels at A-kassen i stigende grad videregiver relevante informationer om den lediges sociale situation, således at sagsbehandleren og klienten undgår at skulle begynde forfra med sagerne. Derved undgår parterne 'handlingshuller' og / eller informationstab ved overgange mellem systemerne og de enkelte sagsbehandlere. Forvaltningen har traditionelt et godt samarbejde med lægerne. I Brørup Kommune kommer de praktiserende læger til møde en gang om måneden på forvaltningen. På mødet gennemgår sagsbehandler, beskæftigelseskonsulent og afdelingsleder alle de sager, hvor langtidsmarginaliserede indgår. Parterne kan ved mødet stille uddybende spørgsmål til lægen om fx varighed af sygdom, beskæftigelsespotentiale osv. Samarbejdet kan også bestå af at indhente skriftlige 29