Udmøntning af handleplan for Center for Voksenstøtte og Rehabilitering

Transkript

1 Udmøntning af handleplan for Center for Voksenstøtte og Rehabilitering Indledning I januar 2019 udarbejdede Center for Voksenstøtte og Rehabilitering en handleplan som følge af et forventet merforbrug i 2018 på det specialiserede voksenområde og ældreområdet, som forventes vil fortsætte i 2019 og NOTAT 11. april 2019 Journal nr S Sagsbehandler SKRAS Handleplanen har til formål gennem en række konkrete tiltag at nedbringe den forventede budgetudfordring for 2019 og Tiltagene vil blive igangsat i løbet af 2019, og den fulde effekt af tiltagene vil derfor først kunne forventes i løbet af Handleplanen opstiller i alt 11 tiltag, som, administrationen vurderer, vil kunne bidrage til en bedre balance mellem udgifter og budget i 2019 og De 11 tiltag er følgende: 1. Følge kapacitet af plejeboliger 2. Udvidelse af sygeplejeklinikker 3. Gennemgang af utensilier 4. Skærmbesøg i Døgnplejen 5. Medicinhåndtering i Døgnplejen 6. Effektivisering af planlægning i Døgnplejen 7. Flytning af daghjem til Tolleruphøj 8. Flow i tilbud og fastholdelse i egen bolig 9. Hjemtage borgere til eget klubtilbud 10. Effektivisere arbejdsgange i Myndighed 11. Tidlig opsporing og forebyggelse Handleplanens tiltag nummer 1 (følge kapacitet af plejeboliger), 2 (udvidelse af sygeplejeklinikker), 4 (skærmbesøg i Døgnplejen), 7 (flytning af daghjem til Tolleruphøj) og 9 (hjemtage borgere til eget klubtilbud) vil efter yderligere konkretisering blive forelagt de respektive fagudvalg til godkendelse inden eventuel iværksættelse. Tiltag nummer 8 og 10 er en videreførelse af elementer i handleplan for voksenområdet, som administrationen iværksatte i Social- og Sundhedsudvalget blev senest orienteret om handleplanen den 5. november 2018 (sag 98). De øvrige tiltag vil administrationen iværksætte efter de beskrevne tidsplaner i handleplanen.

2 Administrationen har siden januar arbejdet videre med at beskrive og udmønte tiltagene i handleplanen. Nedenfor følger en opdateret beskrivelse samt status for udmøntningen af de 11 tiltag Nedenstående tabel oplister den forventede effekt for de 11 tiltag på nuværende tidspunkt: kroner Forventet effekt 2019 Forventet effekt 2020 sbehov 1 (skøn) 1. Følge kapacitet af plejeboliger 2. Udvidelse af sygeplejeklinikker Gennemgang af utensilier Skærmbesøg i Døgnplejen 5. Medicinhåndtering i Døgnplejen Effektivisering af planlægning i Døgnplejen 7. Flytning af daghjem til Tolleruphøj Flow i tilbud og fastholdelse i egen bolig Hjemtage borgere til eget klubtilbud Effektivisere arbejdsgange i Myndighed Tidlig opsporing og forebyggelse - I alt ) Der angives kun investeringsbehov, som ikke kan afholdes for inden for området. 1. Følge kapacitet af plejeboliger Kapacitetstilpasning af de kommunale plejeboliger kan bidrage til sikre budgetoverholdelse og en reduktion af udgifterne på området. Den konkrete udmøntning er afhængig af, hvilken betydning åbningen af Attendo Lærkevej får for den kommunale kapacitet af plejeboliger. I forbindelse med åbningen af Attendo friplejeboliger på Lærkevej i perioden juni-september 2019 skal der reduceres med syv plejeboliger på Tolleruphøj. Forventningen er, at åbningen af Attendo i første omgang vil medvirke til at nedbringe den nuværende venteliste til plejeboliger væsentligt. Udviklingen i behovet for plejeboliger skal følges tæt i 2019 med henblik på at vurdere behovet for yderligere tilpasninger som følge af åbningen af friplejeboligerne. Yderligere kapacitetstilpasning af de kommunale plejeboliger kan bidrage til sikre budgetoverholdelse og en reduktion af udgifterne på området. Der er tale om kapacitetstilpasning, der i udgangspunktet ikke bør få indflydelse på serviceniveauet. Der forventes ikke særlige investeringer. 2/16

3 Marts 2019 præsenteres Velfærdsudvalget for, hvordan udviklingen i kapacitet af plejeboliger følges i Der vil være løbende opfølgning på Velfærdsudvalgets møder i hele Administrationen har udarbejdet et monitoreringsskema for udviklingen i kapaciteten af plejeboliger, der blev præsenteret for Velfærdsudvalget i marts måned. Skemaet bliver opdateret hver måned og forelagt Velfærdsudvalget på udvalgsmøderne. Monitoreringen har indtil videre ikke givet anledning til tiltag. 2. Udvidelse af sygeplejeklinikker Udvidelse af sygeplejeklinikkerne skal bidrage til at imødegå et forventet øget udgiftspres som følge af, at antallet af sygeplejeydelser generelt er stigende. Sekundært kan tiltaget bidrage til at realisere målet om, at 25 % af sygeplejeydelserne skal løses i klinikker i Besparelsen vil primært blive realiseret ved en reduktion i sygeplejerskernes køretid. Kommunen har aktuelt tre sygeplejeklinikker, som er beliggende på henholdsvis De Tre Ege i Jægerspris, Østergården i Frederikssund og Solgården i Slangerup, der har været i drift siden juni Der er identificeret en række fordele forbundet med, at sygeplejen varetages i sygeplejeklinikkerne frem for i borgers hjem: Større fleksibilitet for borgerne, idet borger ikke skal vente hjemme på den udkørende sygeplejerske. Understøtter borgers aktive handlekompetence. Større kontinuitet i forløbet, da det i højere grad er den samme medarbejder, der ser borgeren. Kortere og mere fokuserede sygeplejeforløb. Bedre faglige forhold for medarbejderne, herunder bedre lysforhold, udstyr, og hygiejneforhold. Bedre arbejdsmiljø i form af f.eks. behandlerstol, der kan lægges ned, arbejdsstol der kan indstilles i højde m.m. Mindre køretid. Af ulemper kan nævnes tidsspilde ved borgerens udeblivelse, eller hvis borger glemmer at medbringe sin medicin ved medicindosering og lignende. På baggrund af en screening af 40 borgere, der modtage sygeplejeydelser og andre kommuners erfaringer og mål, er det tidligere blevet vurderet, at cirka 25 % af de borgere, der modtager sygeplejefaglige ydelser i hjemmet vil kunne komme i sygeplejeklinikkerne. Der er fastsat et mål om, at 15 % af sygeplejeydelserne skal løses i klinikkerne i 2018, 20 % 2019 og 25 % i Velfærdsudvalget blev forelagt de foreløbige erfaringer med sygeplejeklinikkerne på udvalgets møde den 6. februar 2018 (sag nr. 8). I 3/16

4 det første halvår fra klinikkerne åbnede (juni 2017 til januar 2018) oplevede man en fordobling i anvendelsen af klinikkerne. Samtidig var vurderingen, at borgerne generelt havde taget godt imod sygeplejeklinikkerne. I forhold til at nå målet om, at 25 % af sygeplejeydelserne skal løses i klinikkerne i 2020 vurderes der at være behov for at udvide klinikkernes kapacitet. Udvidelsen kan både ske ved at oprette nye sygeplejeklinikker i eksempelvis Skibby og ved at udvide den fysiske kapacitet på en eller flere af de eksisterende klinikker eksempelvis klinikken på Østergården. Et led i kapacitetsudvidelsen vil også være at skabe bedre forhold på Klinikken på Solgården, hvor de fysiske rammer sætter begrænsninger for hvilke ydelser, der kan leveres i klinikken. Der vil komme færre sygeplejebesøg i hjemmet. Til gengæld vil borgerne kunne opleve mindre ventetid og mere kontinuitet i form af samme behandler. Den fysiske etablering af ny klinik ca kr. Inventar til klinikken ca kr. Afdækning af aktiviteten i sygeplejeklinikkerne i 1. kvartal Beslutning om udvidelse af kapaciteten og hvordan denne skal ske. Forventet kapacitetsudvidelse i 2. halvår april 2019 I uge 10 i 2019 foretog Døgnplejen en optælling af besøg på de tre sygeplejeklinikker. I alt var der denne uge 131 besøg på klinkkerne, heraf to besøg i weekenden. 56 besøg blev afholdt på klinikken på De Tre Ege, mens der blev afholdt 37 og 38 besøg på klinikkerne på hhv. Østergården og Solgården. Klinikkerne har en daglig gennemsnitlig åbningstid på 6,4 timer i hverdagene. Åbningstiderne varierer inden for tidsrummet Åbningstiden i klinikkerne er fleksibel, forstået på den måde, at det i udgangspunktet er muligt at aftale en tid inden for normal arbejdstid (kl. 7.30/ ) i klinikkerne. Hvis borgeren har behov for at få en senere tid, fx pga. arbejde, er det også muligt. I januar 2018 blev der foretaget en lignende optælling. Sammenlignes de to optællinger kan det konstateres, at de ugentlige åbningstider på klinikkerne på Østergården og Solgården er udvidet med hhv. 51 og 44 procent. 4/16

5 Ugentlig åbningstid (antal timer) i 2018 og 2019 jan-18 mar-19 Udvikling De Tre Ege 33,0 32,8-1 % Østergården 22,5 34,1 51 % Solgården 20,5 29,5 44 % Optællingen fra 2019 viser, at eksklusiv frokostpause på en halv time anvendes i gennemsnit ca. 77 procent af klinikkernes åbningstid på direkte borgerkontakt. Den øvrige tid anvendes blandt andet til dokumentation, klargøring og oprydning. På De Tre Ege udgør den direkte borgertid 87 procent af åbningstiden. I 2018 kan der konstateres en generel stigning i visiterede sygeplejeydelser i forhold til Den øgede anvendelse af klinikkerne kan således delvist forklares ved, at der har været en generel stigning i antallet af sygeplejeydelser. En eventuel udvidelse af sygeplejeklinikkerne vil således i første omgang bidrage til at imødegå det stigende antal sygeplejeydelser. Administrationen er i færd med at undersøge mulighederne for at udvide kapaciteten i de eksisterende klinikker. Der er nedsat en administrativ arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til fremtidig anvendelse af Østergården, der i dag indeholder flere forskellige funktioner og tilbud. Sygeplejeklinikken beliggende på Østergården indgår i dette arbejde. Arbejdsgruppen forventes at præsentere forslag til anvendelse af Østergården inden sommerferien Gennemgang af sterile og usterile utensilier og produktafklaring Gennemgangen vil bidrage til, at sygeplejeklinikkerne nedsætter forbruget af utensilier, der er i 2018 havde et merforbrug på 600 t. kr. Det vurderes, at det med de beskrevne tiltag vil være muligt at nedbringe forbruget med 200 t. kr. i 2019 og yderligere 400 t. kr. i For at sikre en optimal anvendelse af utensilier udarbejdes der rammer for sortiment og mængde, som ligger i sygeplejeklinikkernes depoter. Desuden udarbejdes der retningslinjer for, hvor mange utensilier der medtages til borgerne ved sårskift m.m., således der ikke medtages mere end nødvendigt. Tiltagene skal bidrage til, at sygeplejeklinikkerne nedsætter forbruget af utensilier. Tiltaget vurderes ikke at have indflydelse på serviceniveauet. Indkøb af skabe og andet inventar til at sikre systemer og orden i depoter. Depoter skal males og istandsættes. Interne konsulenttimer til opgaven. Implementering i første kvartal /16

6 Depotet på Østergården er færdigindrettet. Depotet på De Tre Ege er fortsat under istandsættelse. Døgnplejen arbejder med at implementeret de nye arbejdsgange. Den beskrevne effekt forventes på nuværende tidspunkt realiseret. 4. Skærmbesøg i Døgnplejen Skærmbesøg i Døgnplejen skal bidrage til at nedbringe antallet af besøg i hjemmet og dermed sænke tidsforbruget pr. besøg, da der ikke skal bruges tid på kørsel mv. Der vil i forbindelse med projektet blive udarbejdet en Velfærdsteknologisk vurdering (VTV), der skal bidrage til at afklare de økonomiske effekter af skærmbesøg. Skærmbesøg benyttes i dag i ca. halvdelen af landets kommuner. De benyttes til forskellige borgergrupper herunder i socialpsykiatrien og i forbindelse med hjemmehjælp og sygepleje. Skærmbesøg skal ses som en del af den samlede støtte til borgeren, som også indeholder de fysiske besøg og ikke mindst telefonopkald som anvendes i døgnplejen som supplement til fysiske besøg. Eksempler hvor skærmbesøg kan erstatte et besøg er hjælp til at fastholde en daglig struktur, hvor borgeren får guidning til eksempelvis mad, drikke og en medicin. Derudover kan et eksempel være skærmbesøg til guidning i forbindelse med blodsukkermåling til en borger med ny-diagnosticeret diabetes. For borgere som er udskrevet fra hospital, og som har brug for støtte i den første tid efter udskrivelse, kan et skærmbesøg give tryghed og hjælpe til etablering af hverdagen igen. Målet er, at skærmbesøgene skal erstatte nogle af de fysiske besøg inden for ovennævnte besøgstyper. Skærmbesøgene skal derved nedbringe antallet af besøg i hjemmet og dermed sænke tidsforbruget pr. besøg, da der ikke skal bruges tid på kørsel mv. Skærmbesøg er som skrevet indført i mange kommuner med gode resultater, og der findes flere leverandører af teknologien. I Viborg Kommune modtager otte procent af borgerne, der modtager ydelser fra hjemmeplejen, besøg i form af skærmbesøg. Hvor mange besøg, der kan erstattes af skærmbesøg, afhænger af de lokale forhold i den enkelte kommune. Der skal derfor foretages en nærmere afklaring af potentialet i Frederikssund Kommune. Erfaringer fra andre kommuner er, at skærmbesøg bidrager til at flere besøg afholdes til tiden, og at borgerne oplever tryghed og større selvhjulpenhed. Desuden er erfaringen, at skærmbesøg bidrager til at forbedre arbejdsgange og arbejdsmiljø for medarbejdere og effektivisere opgaveløsningen. 6/16

7 Borgere visiteres til skærmbesøg efter en individuel vurdering. Skærmbesøg skal indskrives i kvalitetsstandarderne. i teknologi. Indkøb af tablets, der udlånes til borgerne. Analyse af hvilke typer af besøg og hvor mange besøg, der kan erstattes af skærmbesøg samt mulige teknologiske løsninger i 1. halvår Igangsættelse af pilotprojekt med velfærdsteknologikonsulent som projektleder, hvor skærmbesøg afprøves, i 1-2 distrikter i 2. halvår På baggrund af projektet udarbejdes en VTV (velfærdsteknologisk vurdering) med henblik på yderligere udrulning i Projektet vil blive gennemført i forbindelse med, at kommunen i løbet af 2019 skal implementere hjemmemonitorering til KOL-patienter. KOLprojektet foregår i et tværkommunalt projekt. Det forventes, at hjemmemonitorering til KOL-patienter først tages i brug i Indførslen af skærmbesøg på øvrige områder skal derfor koordineres i forhold til implementeringen af KOL hjemmemonitorering, herunder indkøb af teknologi mv. 5. Medicinhåndtering i Døgnplejen Effektivisering af arbejdsgange omkring medicinhåndtering kan bidrage til at nedbringe antallet af forgæves borgerbesøg, hvilket kan bidrage til at reducere omkostningerne i Døgnplejen. Det vurderes, at de beskrevne tiltag vil kunne bidrage til at nedbringe tid anvendt på forgæves borgerbesøg svarende til 0,3 årsværk sygeplejerske ved helårseffekt, svarende til 150 t. kr. Med forventet ¾ virkning i 2019 forventes en effekt på 110 t. kr. i Døgnplejen har i overgangen fra gammelt og til nyt system med Fælles Sprog 3 og nyt it system Cura sat fokus på at effektivisere arbejdsgange omkring medicinhåndtering med henblik på at nedsætte antallet af forgæves borgerbesøg og øge kvalitet og patientsikkerhed omkring medicindoseringer til borgere i eget hjem. En stikprøveundersøgelse i døgnplejen har vist, at der er et uforholdsmæssigt stort antal forgæves besøg hos borgere, som skal have hjælp til medicindosering i hjemmet. Årsagen er, at medicin eksempelvis ikke er leveret til borgeren fra apoteket som forventet, misforståelser internt i døgnplejen omkring bestilling af medicinen eller mellem døgnplejen og praktiserende læge. Målet er at reducere fejldoseringer og dermed højne patientsikkerheden og reducere antallet af besøg til medicindosering i borgerens hjem. Det er døgnplejens oplevelse, at almen praksis i Frederikssund Kommune trods 7/16

8 opfordringer, ikke benytter muligheden for dosisdispensering til borgerne i tilstrækkelig grad. Det konkrete formål er at understøtte og sikre klare retningslinjer og arbejdsgange internt i døgnplejen og mellem samarbejdspartnerne de praktiserende læger og apotekerne. Derudover aktivt at arbejde på at flere borgere får deres medicin doseret på apoteket og leveret som dosisdispenseret medicin. Det vurderes, at antallet af forgæves borgerbesøg vil blive nedbragt, hvilket kan bidrage til at reducere omkostningerne i Døgnplejen. Øget patientsikkerhed og kvalitet i ydelserne. Udgift for borgerne for dosisdispensering af medicin. Beskrivelse af roller, opgaver og ansvar i forhold til: Det interne samarbejde omkring medicinbestilling, afhentning og planlægning Samarbejdsaftaler med almen praksis og apoteker. Implementering i første kvartal Døgnplejen er i gang med at implementere de nye arbejdsgange. Den beskrevne effekt forventes på nuværende tidspunkt at blive realiseret. 6. Effektivisering af planlægningen i Døgnplejen Med sammenlægningen af servicelovs- og sundhedslovsydelser kan døgnplejen opnå bedre brug af ressourcerne, så der kan frigøres tid til nye og ikke planlagte opgaver. Tiltaget vil kunne bidrage til at imødegå det voksende behov for sygeplejeydelser, der blandt andet skyldes tidligere udskrivning fra hospitalerne og mere komplekse behov hos borgerne. Døgnplejen sammenlægger opgaven med planlægning af servicelovs- og sundhedslovsydelser. Formålet er at opnå større sammenhæng og øget kontinuitet i den støtte, pleje og behandling, som borgeren modtager fra døgnplejen. Borgeren vil opleve, at der kommer færre forskellige medarbejdere i borgerens hjem. Med sammenlægningen vil medarbejderne i planlægningsopgaven få bedre overblik over de samlede ydelser hos borgeren og dermed kunne sammensætte hjælpen til en helhed. Med sammenlægningen af ydelserne vil døgnplejen opnå bedre brug af ressourcerne, så der kan frigøres tid til nye og ikke planlagte opgaver. 8/16

9 Derudover opnås en styrkelse af det tværfaglige samarbejde, idet en fælles planlægning skaber større og bedre kendskab til hinandens fagligheder. Ordningen har i efteråret været forsøgt med succes i planlægningen af aftenvagterne i døgnplejen. et Større sammenhæng og bedre kvalitet i hjælpen til borgerne. Der er ingen investeringsomkostninger forbundet med projektet. Implementering i første kvartal Planlægningen af servicelovs- og sundhedslovsydelser er lagt sammen, og Døgnplejen arbejder fortsat på at realisere de ønskede virkninger af sammenlægningen. Der er desuden igangsat et projekt, der yderligere skal styrke sammenhængen mellem visitation af ydelser og Døgnplejens planlægning af de visiterede ydelser. 7. Flytning af daghjem til Tolleruphøj Samling af daghjemmene på Tolleruphøj vil give mulighed for en bedre udnyttelse af ressourcerne på tværs af omsorgscenter og daghjem og dermed en driftsmæssig besparelse. Flytning af daghjemmene samt Cafeen/køkkenfunktionen fra deres nuværende placering på Østergården til omsorgscenter Tolleruphøj vil styrke tilbuddene og give dem nogle bedre rammer. Daghjemmene består i dag af et Somatisk Daghjem med plads til 18 borgere pr. dag samt fire små demensdaghjem med plads til i alt 24 borgere pr. dag. De fysiske rammer vurderes ikke til at være hensigtsmæssige. Blandt andet er borgerne i det somatiske daghjem samlet i det samme lokale hele dagen, hvor alle aktiviteter og spisning foregår. Der er dog mulighed for ture ud af huset og træning, som foregår i Cafeen. Borgerne i demensdaghjemmene er fordelt i fire små lejligheder hvor alle aktiviteter foregår, hvor der ikke er mulighed for afskærmning af enkelte borgere. På Tolleruphøj kan borgerne i det somatiske daghjem mødes i Cafeen, hvor alle måltider kan foregå. Borgerne kan efterfølgende blive fordelt i diverse værksteder efter interesse og behov. Disse værksteder eksisterer allerede og benyttes af Tolleruphøjs borgere. Med beslutningen om at nedlægge syv plejeboliger, vil der kun være 31 boliger tilbage, hvorfor der vurderes at være kapacitet til, at daghjemmenes borgere også vil kunne anvende faciliteterne. Borgerne i demensdaghjemmene kan mødes i lokalerne fra den tidligere Rehabiliteringsafdeling. Her vil være mulighed for direkte tilkørsel og indgang udefra. Der vil være mulighed for at indrette tre skærmede 9/16

10 opholdsstuer med udgang til fællesrum/køkken, hvor borgerne kan mødes om morgenen og til frokost. Fra fællesrum/køkken er der udgang til en skærmet have, der stammer fra den tidligere demensafdeling. Flytning af daghjemmene til Tolleruphøj vil desuden give mulighed for at afholde træning og aktiviteter på tværs af omsorgscentret og daghjemmene. Eksempelvis vil der kunne laves cykelhold eller musikcafe med deltagelse af såvel borgere fra Daghjemmet som beboere fra Tolleruphøj. Dette vil også være med til at opretholde en tilstrækkelig volumen i aktiviteterne for borgerne i plejeboligerne, som med nedlæggelsen af 7 boliger ellers kan få svært ved at få nok deltagere i aktiviteterne. Samling af daghjemmene på Tolleruphøj vil samtidig give mulighed for en bedre udnyttelse af ressourcerne og dermed en driftsmæssig besparelse. Der vil kunne spares på enkelte personaleressourcer. Samtidig vil det give mulighed bedre udnyttelse af de personalemæssige ressourcer på tværs af omsorgscenter og daghjem i forhold til intern vikardækning og specialistkompetencer. Det er vurderingen, at flytning af daghjemmene vil give bedre fysiske rammer og give borgerne flere muligheder for aktiviteter. Flytning af det somatiske daghjem vil kunne ske umiddelbart uden behov for tilpasning af de fysiske rammer på Tolleruphøj. Flytning af Demensdaghjemmet vil kræve tilpasning af de fysiske rammer på Tolleruphøj. De samlede udgifter til tilpasning af de fysiske rammer samt flytning estimeres til ca. 1,0 mio. kr. Der er nedsat en administrativ arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til fremtidig anvendelse af Østergården, hvori flytning af daghjemmene indgår. Arbejdsgruppen forventes at præsentere et forslag inden sommerferien. Daghjemmene vil kunne flytte i 2. halvår 2019 eller primo Der er nedsat en administrativ arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til fremtidig anvendelse af Østergården, der indeholder flere funktioner og tilbud. Heri indgår mulig flytning af daghjemmene. Arbejdsgruppen forventes at præsentere forslag til anvendelse af Østergården inden sommerferien Flytning af daghjemmene er også et muligt tiltag i forbindelse med budget 2020, såfremt flytningen først sker i Arbejde med flow i tilbud og fastholdelse i egen bolig med støtte Opbremsning for tilgangen af sager til midlertidig botilbud efter servicelovens 107 ved at give bedre mulighed for socialpædagogiske støtte i egen bolig kan bidrage til at reducere omkostningerne. 10/16

11 For hver borger, der bremses op i tilgangen til 107 tilbud kan der reelt realiseres en besparelse 660 t. kr. på årsplan. De 360. t. kr. allokeres til socialpædagogisk støtte, mens der forventes en besparelse på 300 t. kr. Det forventes at kunne bremse tilgangen med 3 borgere i 2019 med halvårlig virkning. Det vil sige 450 t. kr. i Myndighed og drift samarbejder omkring nye og eksisterende sager med henblik på, om borgere kan drage nytte af ændrede indsatser, herunder fx: Fokus på at borgere i første instans skal flytte i egen bolig, når de flytter hjemmefra. Flytte fra botilbud til egen bolig. Flytte fra botilbud til omsorgscenter. Målet er, at 2-3 borgere, der ellers ville blive visiteret til botilbud, visiteres til socialpædagogisk støtte i egen bolig i løbet af sstrategien og motivation i denne øvelse er, at området gennem en opbremsning for tilgangen af sager til midlertidig botilbud efter servicelovens 107 vil kunne tilføres midler til løsning af den socialpædagogiske opgave tilføres midler/ressourcer, og samtidig vil kommunen spare penge. Tiltaget indebærer, at indholdet af forslag nr. 62 i de politiske ændringsforslag til budget 2019 fermrykkes og iværksættes allerede i Tiltaget bygger på en forventning om, at 3 nye borgere årligt kan få 85 socialpædagogisk støtte fremfor at blive tilbudt et midlertidigt botilbud efter 107. Borgere vil komme fra psykiatrien og handicapområdet og omfatter både nye borgere, som førhen ville være i målgruppen for 107 samt borgere i botilbud efter 107, som bliver revisiteret til socialpædagogisk støtte i egen bolig. Hvorvidt, der er borgere i målgruppen for at blive re-visiteret fra et botilbud til et omsorgscenter, forudsætter en kortlægning, hvis der skal gives et kvalificeret bud på den økonomiske gevinst af denne øvelse. I første omgang er dette økonomiske potentiale ikke indarbejdet i det nuværende tiltag, men vil naturligvis blive forsøgt og kan forbedre den forventede effekt i 2019 og Borgere skal revisiteres, og der skal udarbejdes en plan for overgang. Der vil mellem myndighed og driften være behov for at kortlægge relevante borgere, hvis indsats skal justeres og samtidig skabes en enighed med borger om en ændring af tidligere indsats. Forudsætningen for denne øvelse er, at myndigheden skal træffe en ny afgørelse for den re-visiterede indsats. En afgørelse, der kan ankes, hvis borgeren ikke er enig. Tiltaget betyder en anderledes måde at arbejde på, idet tiltaget bygger på i langt højere grad at bevare borgerne i egen bolig og vante omgivelser, 11/16

12 fremfor at placere dem i et botilbud et andet sted måske uden for kommunen. Den socialpædagogiske støtte i handicap og psykiatri skal dimensioneres til at modtage borgerne, hvilket finansieres af sparede midler på botilbudsområdet. I første halvår 2019 skal de første relevante borgere være kortlagt, og der skal være truffet afgørelse om støtte i egen bolig. Løbende opfølgning og afgørelse for relevante borgere. Udmøntningen af projektet forløber efter planen. Myndighed og Socialpsykiatrien er i gang med at afdække, hvilke borgere der kunne være relevante for egen bolig. 9. Hjemtage borgere til eget klubtilbud Ved at anvende kommunens eget klubtilbud til borgere i STU-tilbud vil der kunne opnås en nettobesparelse på betalingen til aktivitets- og samværstilbud. En række borgere, der går i STU-tilbud på Egedammen og LEVUK modtager i dag dag- og klubtilbud tilknyttet tilbuddene. Der vil være en besparelse forbundet med, at borgerne anvender kommunens eget klubtilbud fremfor tilbuddenes klubtilbud. Aktuelt er der ingen borgere på Egedammen, men på LEVUK er der løbende 4-5 borgere, som i tilknytning til deres STU samtidig er visiteret til klubtilbud. Det undersøges nærmere, hvorvidt kommunen på klub Stjerneskud vil kunne give et relevant alternativt tilbud til LEVUK, hvorfor spørgsmålet om personaleressourcer, udvidelse af nuværende åbningsflade samt aktiviteter p.t. kortlægges. På baggrund af ovenstående kortlægning vil der blive udarbejdet et budget for det nye tilbud, herunder om den nuværende betaling til LEVUK vil kunne dække omkostningerne ved selv at drive tilbuddet. Andre afledte virkninger af forslaget, herunder transport af borgerne skal samtidig afdækkes, så det ikke på denne del betyder meromkostninger ved hjemtagelse af tilbuddet til Klub Stjerneskud. Potentialet for besparelser skal derfor afklares nærmere, og det skal stå mål med eventuelle engangsinvesteringer for at kunne åbne dette nye tilbud. Borgerne vil skulle skifte klubtilbud og få en ekstra køretur. Dog vil de blive tilbudt et tilbud tættere på hjemmet og det lokale netværk. 12/16

13 Øgning af åbningstiden i klubben. Første halvår 2019 Der arbejdes fortsat på at kvalificere mulighederne for at hjemtage borgere samt det økonomiske potentiale herved. 10. Samordne og effektivisere arbejdsgange i Myndighed Tiltaget skal understøtte et fokus på at opnå den ønskede og størst mulige effekt for de ressourcer, der anvendes i de borgerrettede indsatser i kommunen. Tiltaget skal samtidig understøtte udmøntning af en reduktion af i alt 3 årsværk i Myndighed fra (et årsværk om året). Etablering af Myndighed i Center for Voksenstøtte og Rehabilitering er foretaget ud fra et ønske om at skabe et tættere og mere helhedsorienteret samarbejde omkring sagsbehandlingen, samt mere helhedsorienterede indsatser for borgere, der modtager støtte på området. Velfærdsområderne står over for en række udviklingstendenser og udfordringer, der stiller nye krav til ledelse og medarbejdere og til samarbejde på tværs af faggrupper og organisationer internt og eksternt. Samtidig opleves der at være behov for at møde borgerne på nye måder, arbejde med fremskudte og forebyggende indsatser og en generel fleksibilitet i opgaveløsningen. Myndighedsfunktioner forventes at have en ledende rolle i arbejdet med kerneopgave og sammenhæng på tværs, hvilket fordrer en høj mono- og tværfaglighed hos medarbejderne. Der gennemføres et udviklingsforløb i Myndighed, hvis mål er at sikre et tættere og mere helhedsorienteret samarbejde om sammenhængende og koordinerede indsatser for borgerne. Forløbet skal bidrage til at udvikle afdelingens koordinering og effektivisering af opgavevaretagelsen samt sikre et styrket fagligt fokus på mål, effekt og samarbejde i borgernes forløb. Der skal arbejdes med fælles fokus på arbejdsfællesskaber, styrkelse af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde i de borgerrettede indsatser, og der skal sættes et fælles fokus på borgernes rehabiliteringspotentiale, etablering af en afslutterkultur og øget opfølgning og flow i borgernes sager. en skal understøtte et fokus på at opnå den ønskede og størst mulige effekt for de ressourcer, der anvendes i de borgerrettede indsatser i kommunen, og skal således også ses i sammenhæng med den samlede udvikling af området. Udviklingsforløbet skal være med til at sætte gang i udviklingen af en myndighedsafdeling, der arbejder ud fra en fælles forståelse, fælles mål og succeskriterier samt fælles tilgang til myndighedens fremtidige rolle i løsningen af kerneopgaven. Der skal samtidig arbejdes med at sikre god trivsel i myndighedsafdelingen. 13/16

14 Forløbet skal styrke opgaveløsningen på tværs og understøtte, at etablering af Myndighed bidrager til: En øget koordinering omkring borgerne på tværs af involverede aktører, der forbedrer borgernes oplevelser. Effektivisering i opgavevaretagelsen og øget robusthed. Helhedsorientering og koordinering af ydelser. Bedre fagligt miljø og tværfaglighed. Læring på tværs i forhold til sagsgange og metoder. Borgere kan opleve bedre flow, mere helhedsorienterede indsatser, bedre opfølgning og et styrket fokus på forebyggelse og rehabilitering i deres forløb. Eksternt konsulentfirma finansieret af kompetenceudviklingsmidler på området. Opdateret tidsplan Forløb over ca. 12 måneder fra januar Medarbejdernes inddrages i planlægning af forløbet med henblik på forventningsafstemning i forhold til fokus og indhold af den samlede proces. Udmøntningen af tiltaget forløber efter tidsplanen. Der er indgået et samarbejde med en konsulent, der sammen med ledelse og medarbejdere skal drive en organisatorisk udvikling og en samtidig kompetenceudvikling i afdelingen. Konsulenten er gået i gang 1. februar Forløbet skal bidrage til, at den fælles myndighed kommer hurtigt og succesfuld fra start, i forhold til at opbygge afdelingens kompetencer med henblik på den løbende effektivisering af opgavevaretagelsen, herunder metoder, tilgange, struktur og samarbejde i den borgernære indsats. 11. Tidlig opsporing og forebyggelse af sygdom Tidlig opsporing og forebyggelse af sygdom kan bidrage til at nedbringe antallet af genindlæggelser og dermed nedbringe den kommunale medfinansiering. Centeret vil i regi af udviklingen af akutfunktion i Frederikssund Kommune arbejde med tidlig opsporing og forebyggelse af indlæggelser. Som beskrevet i Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for den nationale akutfunktion er opgaven at varetage kommunale akutopgaver med specialiserede sundhedsfaglige opgaver og borgerbesøg rekvireret af almen praksis og vagtlæge. Opgaver som varetages i dag, og med udviklingen af funktionen er en forventning om, at opgaverne vil øges fremadrettet. 14/16

15 I tillæg til de kommunale akutopgaver vil indsatsen også have fokus på forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser og hjemtagning af borgere fra hospital, således at genindlæggelser forebygges. Indsats skal involvere alle medarbejdere og alle faggrupper i driften, således at man uanset faglighed kan reagere, når borgerne trues af sygdom. For at opnå ovenstående vil der blive fokuseret aktivt på uddannelse og kompetenceudvikling af samtlige medarbejdere, således at Frederikssund Kommune bliver i stand til at levere en faglig indsats rettidigt. Som det kan ses i ovenstående skema skal undervisningen differentieres og målrettes de forskellige fagligheder. I tillæg til skemaet vil medarbejdere i Socialpsykiatrien og botilbuddene i kommunen også blive tænkt ind. Undervisningen vil blive gennemført i mindre fora så tæt på opgaven som muligt og med afsæt i medarbejdernes hverdag. Derudover vil der blive etableret struktur for daglig triagering og hvis muligt med it-system, der kan registrere de borgere, som er i fokus for særlig indsats. Opsporing og forebyggelse bidrager til at nedbringe indlæggelser og udskrivning af borgere fra hospital. Intern tovholder til kompetenceudviklingsplan m.m. Kompetenceudviklingsmidler fra Værdighedspuljen. 15/16

16 og frem. Udmøntningen af tiltaget følger tidsplanen. Der er tale om et investeringsprojekt i arbejdet med udviklingen af akutfunktionen for sygepleje. Udvikling af akutfunktionen er beskrevet i sag 22 til Velfærdsudvalget den 5. marts 2019 om status vedrørende udvikling af akutområdet. 16/16