Resume af høringssvar vedrørende budget 2015 indkommet til Center for Børn & Familie.

Transkript

1 Resume af høringssvar vedrørende budget 2015 indkommet til Center for Børn & Familie. Nedenstående resume er skrevet på baggrund af oprindelige numre på reduktionsforslagene samt svar indkommet fra: Borgere, Michael Sørensen og Christina Kragh Poulsen Borgere, Hans Jørgen og Maria Hansen Borgere, forældregruppe Dalby Børnehuse Børn og Unge Afdelingen Børnehuset Frøen, forældrebestyrelsen Børnehuset Frøen, MED udvalg Center MED-udvalg, Center for Børn & Familie Dagplejen, forældrebestyrelsen Dagplejen, MED udvalg Dalby Børnehuse, MED udvalg Dalby Børnehuse, forældrebestyrelsen Familie & PPR enheden, MED udvalg Heimdal, forældrebestyrelsen Heimdal, MED udvalg HMDI, bestyrelsen HMDI, MED udvalg Humlebo, forældrebestyrelse Karise Børnehuse, forældrebestyrelsen Karise Børnehus, MED udvalg Kridthuset, forældrebestyrelsen Kridthuset, MED udvalg Labyrint, MED udvalg Lillebo, samlet forældrebestyrelse og MED udvalg Maglemuen, forældrebestyrelse Maglemuen, MED udvalg Mælkevejen, forældrebestyrelsen Mælkevejen, MED udvalg Møllen, forældrebestyrelsen Mølle, MED udvalg Regnbuen/Småfolket, forældrebestyrelsen Regnbuen/Småfolket, MED udvalg Sct. Georgs Gårdens Børnehave, samlet forældrebestyrelse og MED udvalg Støttekorpset, MED udvalg Sundhedsplejen, MED udvalg Tandplejen, MED udvalg Terslev Børnehus, forældrebestyrelsen Terslev Børnehus, MED udvalg Generelle bemærkninger i en meget stor del af høringssvarene Det bemærkes, at tidspunktet for høringsperioden er problematisk pga. sommerferie, idet det er vanskeligt at samle de relevante parter, der skal skrive høringssvaret. Der rettes desuden kritik af processen omkring Budget 2015, hvor der kort inden høringsfristen blev offentliggjort nyt indhold i budgettet og dermed nyt høringsmateriale. Generelt er forslagene alt for upræcise i deres formulering, hvilket gør det meget vanskeligt, at kommentere på. Der mangler konsekvensbeskrivelser af flere forslag, ligesom de bærer meget præg af at være udarbejdet 1

2 udelukkende på et økonomisk grundlag, hvilket medfører, at der ikke er taget højde for kvalitet og faglighed. Der udtrykkes en generel bekymring for den udvikling, som forslagene udtrykker. Nogle høringssvar forholder sig til det materiale der først blev sendt i høring, mens andre også forholder sig til de tilrettede forslag der blev offentliggjort 7/ Der savnes dialog og debat om så store strukturelle forandringer, som der er tale om i Budget Langsigtede mål og forandringer efterlyses. De mange forandringer og flytninger skaber uro og kommunen burde tage bedre vare på personale samt børnene. Siden kommunesammenlægningen har der været utallige organisationsforandringer på flere niveauer. Der er en gennemgående anerkendelse af behov for kapacitetstilpasninger samt ejendomsreduktion. TMU-R-04 Ejendomsstrategi Forslaget anses samlet set som interessant, men det anbefales, at processen/etableringen skal være af længere varighed end udmeldt. I processen skal der være den fornødne tid til at indhente tilbud på de krævende bygningsmæssige ændringer og andre anlægsmæssige opgaver. Desuden bør der være den nødvendige tid til at inddrage personale i vuggestuer, børnehaver samt skoler. Det anses for helt uacceptabelt at gennemføre en så væsentlig og omkostningstung proces på baggrund af det materiale, der er kendskab til her og uden inddragelse af personale/ledelse. Forslaget opleves meget mangelfuldt. Som yderligere argument for at udskyde processen til forslaget er mere gennemarbejdet er de pædagogiske overvejelser. Det pointeres, om der findes pædagogisk dokumentation for, at det er en god løsning at sammenlægge hele 0-6 års området. Et så gennemgribende forslag kræver grundige analyser og godt forarbejde, før det kan få det ønskede effekt det vurderes, at forslaget er udtryk for et kort og unuanceret fokus på regnearksbesparelse. I forbindelse med nedlæggelsen af Center for Børn & Familie som selvstændig enhed, undrer det qua værdierne i ledelsesgrundlaget, at lederne ikke er blevet inddraget. Økonomien omkring forslaget er ikke tilstrækkelig belyst. Der stilles spørgsmålstegn ved om tallene er korrekte. Udregningerne af antal m2 pr. barn synes tyndt, der savnes m2 tal for f.eks. Vibeengskolen, som må kunne danne en form for grundlag, idet den er ny etableret. Ved udregning af m2 pr barn, er det vigtigt at huske, at der er behov for lokaler til mange forskellige funktioner. Der er bekymring og underen over det antal kvadratmetre. som tildeles børnene i forslaget, hvilket er et lavere antal, end børnene er tildelt for nuværende. Det vurderes for urealistisk at kunne sælge kommunens ejendomme til en pris, der overstiger den bogførte. Ejendomsmæglervurderinger efterlyses. Der rettes tvivl i forhold til mulighederne for at frasælge kommunens bygninger. 2

3 Det skaber undren, at alle skoler, uanset stand, skal bevares, mens der lægges op til, at institutioner i god stand skal fraflyttes. Ønsker om at bevare det særegne i vuggestue og børnehave, fremfor at blive en del af skolerne. Der stilles spørgsmålstegn ved om hvorvidt bosætningsstrategien harmonerer med ejendomsstrategien. Det er forbundet med undren, at bedre ledelse sættes lig med større enheder. Handler ledelse udelukkende om omkostningseffektivitet? Det anbefales, at sammenlægge daginstitutioner på 0-6 års området, så disse bliver robuste og bæredygtige i forhold til udsving i børnetal og personale ressourcer. Dog menes det, at seks institutioner er for lidt for kommunen, idet forældre efterspørger et vist element af nærhed til deres lokalområde. Et større antal institutioner end seks kan også være med til at undgå at der opstår en lang række små private institutioner i opposition til de store kommunale. I ejendomsstrategien bør medtænkes manglen på kommunale ungdomsboliger, hvor der kan arbejdes med unge i foranstaltning. Der rettes bekymring omkring børnenes trivsel og udvikling i store enheder på skolerne. Der henvises til pædagogisk forskning, der viser, at små grupper, små stuer, små institutioner er mest hensigtsmæssige ift. Børns almene trivsel såvel i fysisk og psykisk sammenhæng. Børneperspektivet mangler i forslaget. Hvordan sikres det at f.eks. ca. 60 vuggestuebørn kan få ro til at sove til middag på Rolloskolen? Det er vigtigt med et miljøskifte mellem f.eks. børnehave og skole. Ved sammenlægning af institutioner og skoler, skal udearealerne indeholde samme muligheder for aktiviteter som på nuværende tidspunkt (f.eks. bålplads). Det er forbundet med bekymring, at skolerne og daginstitutioner slås sammen. Det kan især være negativt for de små børn og de særligt sensitive børn, der har behov for små, trygge, genkendelige rammer samt ro og tid til fordybelse. Det er vigtigt, at der er forskellige tilbud at vælge imellem, og at der er en mangfoldighed i de tilbud der findes. Der efterlyses stillingtagen i forhold til hvordan frit valg i forhold til dagpasning, arbejde med udsatte børn og unge samt muligheder for varierede oplevelser for børnene sikres med ejendomsstrategien. Arbejdsmiljø og serviceniveau efterlyses i forslaget. Det er bemærkelsesværdigt, at det er bygningsmassen, der bestemmer hvilke kvalitative krav, der kan stilles til daginstitutioner og ikke omvendt. Medarbejderne vil blive påvirket af de kulturelle forandringer. Det tager lang tid at bryde kulturer ned og skabe nye sammen med nye kollegaer. Det er vigtigt, at dette medtænkes i processen og det må forventes, at der skal afsættes tid og midler til at gennemføre processen på en forsvarlig og bæredygtige måde. Desuden må det forventes, at der i en tid med så store forandringsprocesser bruges meget energi fra personalets side på det nye samarbejde og faglige snitflader. Frygt for medarbejderflugt i daginstitutionerne. Bekymring for medarbejdernes arbejdsmiljø ved placering af daginstitutioner på skolerne; meget støj, lange afstande, store fysiske fællesskaber. Der er anvendt mange ressourcer på renovering og flytning af flere administrative afdelinger endnu en flytning vil præge medarbejdernes ressourcer og arbejdsindsats. 3

4 Det er nemmere og der er færre udgifter forbundet med at flytte administrativt personale end små børn. Areal- og rammemæssigt skal der være plads til at arbejde med inklusion, herunder fleksible rammer med mulighed for at opholde sig i mindre miljøer. Skolerne bør kun være omdrejningspunkt om børnefællesskaber og ikke administrations-, myndighedsfællesskaber samt øvrige stabsfunktioner. Princippet om at samle diverse administrationer kan være en god ide, så frem alle udfordringer medtænkes. Eventuelle nye rammer for Børn og Unge afdelingen skal tage højde for de sikkerhedstiltag, der er for nuværende (lås på døren og flugtveje). Der kan komme borgere, med ærinder hos de stabsfunktioner, der foreslås lagt på skolerne, som reagerer stærkt følelsesmæssigt. Hvis medarbejdere placeres tæt i et kontorlandskab vil der opstå udfordringer i forhold til telefonbetjening, følsomme personoplysninger og tavshedspligt, da samtaler vil kunne overhøres. Der er frygt for, at Faxe Kommune vil miste borgere på baggrund af de forringelser, der sker på daginstitutionsområdet. Bekymring i forhold til de trafikale udfordringer omkring skolerne, når rigtig mange børn skal hentes og bringes hver dag på nogenlunde samme tid. Forslaget kan have den konsekvens at flere private institutioner opstår. Ved at samle al aktivitet i og omkring skolerne affolker man oplandet til byerne. Konsekvenser for Faxe Kommune som klima kommune, idet forældre skal køre deres børn længere ved sammenlægninger. UDD-R-01 Fritidshjem til SFO I Der ønskes en yderligere kvalificering af samarbejdet med henblik på et øget fokus på børnenes trivsel, læring og en fælles profil. Der kunne også udbygges med klublignende overbygning. Der er bekymring for om overgang fra fritidshjem til SFO vil betyde at medarbejdere finder andet arbejde, da det overgangsarbejde som foregår pt. mellem børnehave og skole i Terslev, kan blive forringet. Muligheden for at udlåne medarbejdere mellem børnehaven og fritidshjemmet forringes også hvis dette laves om til SFO med mindre der laves en landsbyordning. UDD-R-02 Fritids- og juniorklubber omlægges til SFO II og III Ved at hæve taksterne vil færre bruge tilbuddet. I mindre bysamfund har unge stor glæde af det nuværende klubtilbud. UDD-R-03 Ungdomsklub aktivitet flyttes til Ungdomsskolen 4

5 Det er uklart, hvordan den foreslåede besparelse skal findes. At flytte SSP konsulenten organisatorisk giver ikke nogen besparelse. Den nuværende organisering giver mulighed for et udpræget samarbejde med politiet samt maximal fleksibilitet i forhold til arbejdet med børn og unge. Politiet har netop omorganiseret og oprettet en koordinatorfunktion i forhold til SSP samarbejdet. SSP konsulenten er bindeleddet mellem skolerne, hvor der er SSP-lærer og området udsatte børn og unge. En udbygning af samarbejdet mellem Ungdomsskolen og SSP samarbejdet anbefales i form af eksempelvis træffetid for SSP konsulenten på Campus. Der er bekymring for, at de mest udsatte unge vil fravælge et klubtilbud, der får den foreslåede organisering. BFU-R-01, BFU-R-02 Førslev Børnehus lukkes samt Organisering af kommunal tandpleje Forslagene er vedtaget. Der er anderkendelse af behovet herfor. BFU-R-03 Omlægning af støttekorps Der kan ikke ses fordele i omlægning af støttekorpset, dog menes det at besparelsen i så fald må komme støttekorpset til gode. Der bakkes om at ændre i ledelsen fremfor igen at reducere på personalesiden, da dette forringer institutionernes mulighed for støtte til børn med særlige behov. I stedet for omlægning af støttekorps ønskes tilgang til en vikarpulje, der kan anvendes i tilfælde af en børnesag, der kræver ekstra opmærksomhed. Ikke hensigtsmæssigt at der beskrives fyring af leder, uden denne er orienteret. Vanskeligt at gennemskue konsekvenser ved sammenlægningen af PPR, Familiecenteret og støttekorpset, da der andet steds også foreslås at PPR overgår til skoleområdet. Der stilles spørgsmålstegn ved reduktionens beløb. Usikkerhed omkring organisering påvirker trivslen. Ved sammenlægning af Familie & PPR Enheden og Støttekorpset skal der gives plads til udvikling og rammesætning heraf. BFU-R-04, BFU-R-05, BFU-R-06 Kapacitetstilpasninger på børneområdet i Haslev, Rønnede og Faxe Det forslås, at gennemføre sammenlægning i de mindre bysamfund f.eks. Karise og Terslev som pilotprojekt og herefter evaluere, om det kan være en løsning for hele Faxe Kommune. I Kongsted/Rønnede området forslås det, at etablere en ny daginstitution, der skal rumme Møllen og Sct. Georges Gårdens Børnehave, der hvor skoletandplejen og den tidligere SFO bygning er placeret. Institutionen skal rumme skærmet gruppe, tilsyn med dagplejen, gæstelejepladser samt legestuefaciliteter. Det opleves, at der ved forrige reduktioner er taget højde for det faldende børnetal. 5

6 Det er usikkert om der i forslagene menes at de eksisterende institutioner lukkes og der bygges en ny og stor institution eller om der foreslås ledelsesmæssige enheder. Der er forståelse for, at det faldende børnetal og den ledige bygningskapacitet må betyde forandringer. Dog er det vigtigt, at kommunen husker, at det bl.a. er attraktive nærmiljøer i form af skole og daginstitutioner nær hjemmet, der kan tiltrække børnefamilier til kommunen. At samle de nuværende institutioner på færre matrikler giver borgerne færre valgmuligheder. Dette kan også få betydning for eventuelle tilflyttere. Et færre antal institutioner giver forældrene øget transporttid. Der er frygt for kvalitetsforringelse og tildeling af færre midler. Lokaltilhørsforhold for børnenes vedkommende mindskes. Det er ikke alle børn, der profiterer af store enheder. Der er i daginstitutionerne også sårbare børn, for tidlig fødte børn, omsorgssvigtede børn samt sårbare familier at tage hensyn til. Dette kan være vanskeligt at tilgodese i store enheder i det graden af nærhed mellem voksne og børn, samt muligheden for at finde ro og evne til at orientere sig forringes Det er uhensigtsmæssigt at flytte børn og personale fra nyere institutioner over på slidte skoler. Ved overflytning til skolernes matrikler skal der medtænkes lokaliteter til specialfunktioner som psykologer, sundhedsplejerske, talepædagog, samtalerum. Sårbare og udsatte børn samt familier med specifikke behov har brug for mindre, beskyttede enheder med behandlingsmuligheder. Konsekvenser for det arbejdsmiljømæssige område og børnemiljømæssige område er underbelyst i forslagene. Der er stor bekymring for, om de værdier dagplejen repræsenterer, vil forsvinde, hvis daginstitutioner og dagpleje lægges ud på skolerne. De rammer, der foreslås for dagplejen, frygtes at være en serviceforringelse samt resultere i at færre vælger dagplejen. Gæstedagpleje bør ikke placeres i institutionerne, da forældres tilvalg af dagpleje dermed ikke respekteres. Der er bekymring for, at måden at lede dagplejen på fremadrettet kan blive præget af divergens, når ledelsen lægges ud under institutioner i tre forskellige områder. Det pædagogiske tilsyn med dagplejen foreslås foretaget af de institutioner, som dagplejen eventuelt lægges under. Tiden hertil frygtes at forsvinde i institutionernes drift. Der stilles spørgsmålstegn ved hvordan bestyrelses-strukturen tænkes at være. Det frygtes, at det tætte samarbejde mellem forældrebestyrelse og institution vil forsvinde med områdeledelse. Den mangfoldighed, der præger kommunens institutioner for nuværende, frygtes ændret mod mere ensretning og strømligning med områdeledelse. BFU-R-07 Harmonisering af åbningstid Harmonisering uden besparelse ønskes. Der ud over ønskes mulighed for tilkøb af ekstra pasning. Regeringens bevilling til styrkelse af daginstitutionerne er tidligere besluttet dels at gå til at droppe forlaget om harmonisering af åbningstiderne hvorfor er dette forslag så på igen? 6

7 Brug den nylig afsluttede brugertilfredshedsundersøgelse i analysen af, hvordan institutionerne skal have åbent. Harmonisering af åbningstid i institutionerne skal passe med åbningstiden i SFO er. Der bør udvælges et børnehus i hhv. øst og vest, som har længere åbningstid. Der er frygt for at en eventuel harmonisering vil blive udregnet efter laveste fællesnævner, hvilket vil give en lang række forældre et ringere serviceniveau. Harmonisering af åbningstid kan betyde at kommunen bliver mindre attraktiv. Harmonisering skal tage højde for transporttider for pendlere. Åbningstider i de enkelte institutioner bør tilpasses brugernes (forældrenes) behov. BFU-R-08 Administrative ledelsesmæssige fællesskaber Administrativt fællesskab kan have sine fordele. Adskilt ledelse ønskes. Dog med tæt tværfagligt samarbejde. Den administrative ledelse hænger tæt sammen med både den pædagogiske ledelse samt personaleledelse, hvilket gør det vanskeligt at skille det ad. Der er stor tilfredshed med de ledernetværk, der er etableret i kommunen. Der opfordres til, at det nuværende ledernetværkssamarbejde udvikles yderligere. Det vurderes at skolerne, står overfor mange udfordringer i forbindelse med implementeringen af den nye skolereform, hvilket vil betyde færre ressourcer fra skolernes side til at indgå i et ledelsesmæssigt fællesskab med daginstitutionerne. Områdeledelse har flere ulemper: 1. Det ekstra ledelseslag er ofte dyrt og ressourcerne skal findes på institutionerne. Det betyder mindre omsorg og pædagogisk arbejde med børnene til fordel for mere administration. 2. Det ekstra ledelseslag har ofte mere funktion af en opnormering af forvaltning end styrkelse af ledelsen på institutionen. 3. Der bliver større afstand mellem brugere/forældre/medarbejdere og den egentlige ledelse. 4. intentionen om at de daglige pædagogiske ledere kan indgå som pædagogiske medarbejdere på stuen i de timer der teoretisk frigøres fra ledelsesopgaver, holder ikke i praksis. Der er erfaringer fra andre kommuner, hvor man i lignende ledelseskonstruktioner reelt får en dårligere normering. Ved overflytning af institutioner til skolernes matrikler, bør der være separate fagspecifikke ledelser, der har en udpræget grad af samarbejde. Der bør være en synlig, daglig ledelse de rette kvalifikationer. Der er frygt for at daginstitutionsområdet ikke vil få det fornødne fokus ved at være underlagt skolernes administration. Fælles administration giver kun mening, hvis der deles matrikel. Der stilles spørgsmålstegn ved, om det er muligt, når områderne har hver sin lovgivning. I daginstitutionerne er der en stor del af forældresamarbejde for lederen til daglig, hvor lederen kan have børnetimer og er meget fleksible. Det er ikke forventningen, at dette kan bibeholdes med forslaget. Der stilles spørgsmålstegn ved hvordan MED-, TR-, arbejdsmiljø--strukturen tænkes at skulle være. 7

8 Der er frygt for, at der bliver for langt fra ledelse til medarbejdere, når ledelsen ikke har sin daglige gang i institutionen. Ressourcefordeling mellem flere enheder og samarbejde omkring økonomiske beslutninger kan skabe store problemer. Der stilles spørgsmålstegn ved hvorvidt skolerne har tilpasset deres personale efter de opgaver, der skal løses, siden personalet disse steder vil kunne varetage administrationen i daginstitutionerne. BFU-R-09 Hurtigere overgange ved 18 år Der bør nedsættes en arbejdsgruppe til at koordinere processen. Det er utydeligt hvor besparelsen præcist skal komme fra, om end forslaget giver god mening. Revurdering af ungesager i en tværsektoriel og tværfaglig proces, anbefales ikke på grund af tidsforbruget og risiko for uoverensstemmelser omkring nye tilbud til de unge. De ungesager bør justeres i mindre omfang i et samarbejde mellem BFU og BESK. ØKU-R-04 Kørselsgodtgørelse udbetales med lav takst Den lave km-takst dækker ikke de faktiske udgifter for medarbejdere, der i høj grad anvender egen bil til udførelse af arbejdet. Overgang til lav takst medfører mindre velvillighed til at medarbejdere stiller egen bil til rådighed og vil derfor munde ud i behov for adgang til kommunale biler for et meget stort antal medarbejdere. Anvendelse af kommunale biler medfører mindre fleksibilitet og dermed forringet borgerservice. Det korte varsel, som nogle møder og aftaler med familier oprettes med er en udfordring i forhold til booking af en kommunal bil. Dette gælder selvfølgelig også aftaler af akutkarakter. Der vil blive brugt flere arbejdstimer på transport, da startpunktet vil være arbejdspladsen, da møder ofte planlægges i ydertimerne af en arbejdsdag. En større kommunal vognpark øger også tidsforbruget mht. kørsel til service, reparation, rengøring og vask. Derfor stilles der spørgsmålstegn ved den beregnede besparelse. Det er ikke en mulighed for medarbejdere at anvende offentlig transport i Faxe Kommune på grund af dennes beskaffenhed. Der vil være et enormt tids- og ressourcespild herved. 8