Den markedsmæssige håndtering af Energinet.dk s synkronkompensatorer

Transkript

1 UDKAST TIL HØRING Den markedsmæssige håndtering af Energinet.dk s synkronkompensatorer 8. september 2016 PMR-GEE-SKL/SKL 1.0 Introduktion Dette notat skitserer en model for den markedsmæssige håndtering af Energinet.dks netkomponenter i forbindelse med indkøbet af systembærende egenskaber med fokus på håndteringen af Energinet.dk s netkomponenter, der kan levere systembærende egenskaber, og en højere transparens i behovet for systembærende egenskaber. Hensigten med notatet er i første omgang at danne grundlag for en dialog med markedets aktører og efterfølgende være baggrund for en ansøgning om metodegodkendelse til Energitilsynet. Notatet er udarbejdet i forbindelse med implementeringen af anbefalingerne fra Elreguleringsudvalget og Markedsmodel 2.0. I Markedsmodel 2.0 var et af de centrale spørgsmål, hvordan de kritiske egenskaber til transmissionsnettet kan blive fremskaffet i en fremtid med færre driftstimer på kraftværkerne, og hvor det blev anbefalet at vurdere behovet, mulighed for kompensering og efterfølgende implementering i Energinet.dks anskaffelse af de nødvendige systembærende egenskaber til transmissionsnettet. Vurderingen af behov og muligheder for kompensation under de regulatoriske danske og europæiske rammer har været genstand for en længerevarende analyse og dialog mellem Energinet.dk og markedets aktører, bl.a. på en række workshop om indkøbet af systembærende egenskaber. 1. I forlængelse af dette er Energinet.dk i gang med en omfattende behovsanalyse af behovet for systembærende egenskaber, for det nuværende elsystem og det forventede elsystem i Se eventuelt bilag med referater fra workshops d. 6. nov. 2015, 23. februar 2016 og 1. september Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16

2 De foreløbige resultater for behovet i Vestdanmark blev præsenteret for markedets aktører på en workshop d. 23. februar 2016 og resultatet var, at transmissionsnettet i normaldriftssituationer i Vestdanmark fra 2018 vil være i stand til selv at levere de nødvendige kritiske egenskaber og systembærende egenskaber uden afhængighed af leverancer fra centrale kraftværker eller andre leverandører. I denne analyse er en anbefalingerne fra slutrapporten fra Markedsmodel 2.0 derfor behandlet Formålet med ændringer i indkøbet af systembærende egenskaber Ændringen i indkøbet skal skabe transparens i behovet for de nødvendige egenskaber til transmissionsnettet, herunder hvordan Energinet.dk s netkomponenter indgår i opfyldelsen af behovet for de nødvendige egenskaber. Energinet.dks behovsanalyse for systembærende egenskaber har indtil videre påvist, at der er et faldende generelt behov for systembærende egenskaber i DK1 i de kommende år. Dette er en af årsagerne til, at de markedsmæssige rammer for indkøbet af systembærende egenskaber er rettet mod at sikre en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig fremskaffelse af ydelserne fra eksisterende anlæg og ikke mod at tydeliggøre et investeringssignal. Såfremt eventuelle fremtidige investeringer skulle blive nødvendige vil dette blive behandlet i en separat proces. Det forventes, at et eventuelt investeringsbehov primært vil opstå ved geografiske behov i transmissionsnettet. Den øgede transparens i indkøbet giver desuden grundlag for en øget indsigt i det fremtidige behov og dermed giver dette et investeringssignal. 1.2 Den tekniske ramme for indkøbet af systembærende egenskaber Det er Energinet.dk s oplæg, at indkøbet fastholdes som et indkøb af anlæg, der enten varslet kan levere eller aktivt leverer systembærende egenskaber, sådan at egenskaberne kortslutningseffekt, reaktiv effekt og spændingsregulering indkøbes samlet. Udover forskellige passive komponenter består Energinet.dk's netkomponenter, der leverer systembærende egenskaber, af synkronkompensatorer 3, STAT-comog VSC-anlæg. Netkomponenterne anvendes til at sikre de nødvendige systembærende egenskaber lokalt omkring HVDC udlandsforbindelserne 4. Synkronkompensatorerne i Fraugde er anlagt for at sikre en stabil drift af Storebæltsforbindelsen og forsyningssikkerheden på Fyn i udvalgte driftssituationer. Synkronkompensatoren i Herslev er også anlagt for at sikre en stabil drift af Storebæltsforbindelsen og synkronkompensatoren i Bjæverskov er anlagt for at sikre en stabil drift af Kontek-forbindelsen. 2 Se Markedsmodel 2.0 slutrapport anbefaling om kritiske egenskaber, side 18 3 En synkronkompensator er defineret som en netkomponent i GL SO, artikel 2, stk. 85 (version ) 4 LCC-teknologien skaber et stort behov for kortslutningseffekt lokalt omkring konverterne. Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 2/16

3 VSC-konverteren i forbindelse med Skagerrak 4-forbindelsen leverer automatisk systembærende egenskaber til transmissionsnettet, når forbindelsen er i drift ved grænseoverskridende udveksling, og det samme vil være tilfældet for COBRA-forbindelsen, når denne går i drift i starten af Disse anlæg vil derfor ikke være relevante at inddrage i et udbud, da leveringen af ydelserne er uløseligt forbundet med aktiv drift af disse anlæg. Derudover råder Energinet.dk over en række mindre anlæg, der ikke kan erstattes af en vilkårlig kraftværksenhed og som udelukkende anvendes til opfyldelse af lokalt behov, og derfor heller ikke inkluderes i udbuddet. Det er en forudsætning for gennemførelsen af udbuddet, at de kommercielle kraftværker vil kunne levere de nødvendige egenskaber, som Energinet.dks netkomponenter leverer. De relevante netkomponenter er Energinet.dk s synkronkompensatorer i Fraugde, Herslev og Bjæverskov. 1.3 Regulatoriske rammer for ændringer i indkøbet af systembærende egenskaber Markedsdesignet for indkøbet af systembærende egenskaber skal sikre, at indkøbet kan skabe rammen for en samfundsøkonomisk effektiv fremskaffelse af de nødvendige ydelser til transmissionsnettet, og at indkøbet sker i overensstemmelse med de europæiske og nationale rammevilkår. Derudover skal markedsdesignet højne transparensen i Energinet.dk s behov for systembærende egenskaber. Tilpasningen af rammerne for indkøbet sker indenfor de eksisterende rammer for driften af elsystemet, dvs. Elforsyningsloven og lov om Energinet.dk. Herunder også, at indkøbet sker med pay-as-bid -afregning og med ikkeoffentliggjorte afregningspriser, hvilket skyldes det meget begrænsede antal leverandører, som deltager i indkøbet. Uanset, at denne aktuelle foreslåede ændring sker inden for eksisterende lovgivning, vil Energinet.dk løbende følge den regulatoriske udvikling på nationalt og europæisk plan og arbejde for at sikre, at rammen for indkøbet af systembærende egenskaber er i overensstemmelse med anbefalingerne fra Elreguleringsudvalget og Markedsmodel 2.0. Tilpasningen i markedsdesignet skal konkret danne rammen for, at Energinet.dk i udvalgte driftssituationer vil kunne vælge mellem kommercielle kraftværker eller netkomponenter til fremskaffelse af de nødvendige ydelser til transmissionsnettet. Energinet.dks netkomponenter er regulerede aktiver, som er en af transmissionssystemet, og dermed en del af en naturlig monopolaktivitet. Det er Energinet.dks tilgang til håndtering af netkomponenter i elmarkedet, at disse skal håndteres efter samfundsøkonomiske principper, hvilket er nærmere beskrevet i afsnit 4.1. Netkomponenter, som er en del af det danske transmissionssystem, er i dag reguleret af Elforsyningsloven og lov om Energinet.dk. Dette medfører, at den markedsmæssige håndtering af disse enheder skal ske indenfor rammen af den- Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 3/16

4 ne lovgivning, herunder alle spørgsmål omkring organisering, ejerskab og fastsættelse af de økonomiske rammer for anvendelsen af enhederne. Dette er beskrevet nedenfor i afsnit 4.0. Spørgsmål omkring nettilslutningsbetingelser for centrale kraftværker er ikke en del af de markedsmæssige rammer for indkøbet af systembærende egenskaber og vil derfor ikke blive involveret i denne proces, da disse tilslutningsbetingelser er fastsat ud fra europæiske driftsmæssige rammebetingelser for drift af kraftværker tilsluttet transmissionsnettet. Tilslutningsbetingelserne vil fremadrettet blive lovgivningsmæssigt reguleret i forbindelse med de kommende fælles europæiske netregler (eller network codes). 2.0 Den overordnede ramme for indkøbet Den overordnede ramme for indkøbet af systembærende egenskaber udgøres af følgende paragraffer i Elforsyningsloven: - 27 b stk. 1 og stk c stk. 4-28, stk. 2, nr , stk. 1. Fremskaffelsen af systembærende egenskaber sker overordnet efter to sæt rammer; et udbudsbaseret indkøb, typisk på månedsbasis, eller som myndighedsafgørelser i specifikke driftssituationer ved f.eks. havari eller revisioner, som medfører behov for specifikke anlæg af hensyn til forsyningssikkerheden. Det langsigtede markedsdesign omhandler rammerne for det udbudsbaserede indkøb. Når den driftsmæssige netregel Guideline System Operation (GL SO) er implementeret vil denne udgøre det regulatoriske grundlag for indkøbet. Den forventede ikrafttrædelse er i sidste halvdel af 2016, hvorefter forskellige nationale regelsæt skal udarbejdes på baggrund af netreglen. GL SO har i den indledende hensigtserklæring en målsætning om, på linje med den nuværende elforsyningslov, at TSOerne ved fremskaffelsen af ydelserne skal foretage en afvejning mellem omkostningsminimering for de involverede parter og anvendelse i så høj grad som muligt af markedsbaserede indkøb af ydelserne 5. Det forventes ikke, at ændringen i det regulatoriske grundlag vil nødvendiggøre ændringer i markedsdesignet. 5 GL SO artikel 4, stk. 2 c og d (version ) Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 4/16

5 Figur 1: Skematisk oversigt over den nuværende regulatoriske ramme for indkøbet af systembærende egenskaber. Beordringer er Energinet.dk s aktivering af specifikke anlæg, som anvendes til kortsigtet håndtering af f.eks. havarier. Beordringerne har karakter af myndighedsafgørelser i henhold til Elforsyningslovens 27c stk Statsstøtteretlige problemstillinger ved indkøbet Indkøbet af systembærende egenskaber falder ind under de europæiske statsstøtteregler, da det er Energinet.dk s vurdering, at indkøbet opfylder kriterierne i TEUF artikel 107 og Konkurrencelovens 11a. Baseret på Kommissionens vurderinger og konklusioner i Kyndby-sagen lægger Energinet.dk til grund, at Energinet.dk s indkøb af systemydelser sker med statsmidler, og at indkøbet med stor sandsynlighed kan tilregnes staten, da det bygger på specifik lovhjemmel og konkret en myndighedsbeføjelse for indkøbet. Udgangspunktet er derfor, at indkøbet af systembærende egenskaber defineres som indkøb af en public service ydelse (såkaldt Service of general economic interest eller SGEI). Det kan dermed lægges til grund, at indkøbet af systembærende egenskaber skal defineres - og håndteres - enten som indkøb af SGEI-ydelse efter kriterierne fastsat ved den såkaldte Altmark-dom (hvor der ikke var tale om statsstøtte) - eller alternativt som god/lovlig statsstøtte efter Kommissionens gruppefritagelsesafgørelse om SGEI-støtte. Det bemærkes her til, at en grundforudsætning for overhovedet at foretage indkøbet som SGEI er, at der er et forsyningssvigt (markedssvigt), d.v.s. at ydelsen ikke er til stede (at markedet/elsystemet i normal drift ikke leverer den), og at det derfor er nødvendigt, at staten træder ind og køber ydelsen for at sikre sig, at denne er til stede når der er brug for den. Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 5/16

6 Er denne grundforudsætning opfyldt er det gennemgående element i begge oplæg til håndtering herudover, at det altid skal sikres, at der ikke sker overkompensation ved indkøb af ydelserne (cost+ metode). Dette sikrer, at statens indkøb ikke er konkurrenceforvridende i forhold til det indre marked for energi. Energinet.dk har i marts 2016 ansøgt Energitilsynet om en ændring i udbudsbetingelserne for systembærende egenskaber, som skal sikre, at indkøbet fremadrettet i alle situationer lever op til de europæiske statsstøtteregler, herunder at der ikke sker overkompensation ved indkøbene. Konsekvenserne af en tilpasning af udbudsbetingelserne er bl.a. en differentiering mellem situationer med og uden konkurrence og forskellige procedurer for disse to situationer (udbud eller monopolforhandling). 2.2 Afregning af beordringer og brug af remedial actions Anvendelse af beordringer i henhold til den nuværende Elforsyningslov 27c stk. 4 afregnes efter de eksisterende rammer i loven. Afhjælpende foranstaltninger (remedial actions) vil, i henhold til netreglen for systemdrift (GL SO), skulle afregnes efter rammerne, som skal indskrives i nationale bekendtgørelser efter ikrafttræden af GL SO. Disse beordringer vil ikke være en del af det udbudsbaserede indkøb. Beordringerne har som nævnt karakter af myndighedsafgørelser og vil heller ikke være del af det udbudsbaserede indkøb. 3.0 Proces for ændringen Energinet.dk har i vinteren 2015 startet en dialog med markedets aktører angående det langsigtede markedsdesign for indkøbet af systembærende egenskaber og den markedsmæssige håndtering af Energinet.dk s netkomponenter. Indkøbet af systembærende egenskaber er også diskuteret i forbindelse med Markedsmodel 2.0-projektet og i Elreguleringsudvalgets anbefalinger. Indkøbet har desuden været genstand for en længerevarende dialog mellem markedets leverandører og Energinet.dk i 2015 og Figur 3: Oplæg til tidsplan for udarbejdelse af langsigtet markedsdesign. Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 6/16

7 Det er Energinet.dk s hensigt, at de tilpassede udbudsregler vil kunne anvendes til indkøbet af systembærende egenskaber i løbet af 2017, hvilket dog vil være afhængigt af, hvornår det vil være muligt at gennemføre de nødvendige behovsanalyser. 4.0 Den markedsmæssige håndtering af Energinet.dk s netkomponenter Energinet.dk foreslår at lade netkomponenterne indgå i udbuddet efter de udbudsretlige principper for Eget bud, hvilket vil tillade Energinet.dk at vælge de mest omkostningseffektive enheder til anskaffelse af de nødvendige systembærende egenskaber til transmissionsnettet. Dette vil ske ved, at udbudsmaterialet vil indeholde oplysninger om rammerne for omkostningerne til aktiveringen af Energinet.dk s netkomponenter. Hensigten med opstillingen af disse rammer for udbuddet er, at sikre den mest samfundsøkonomisk efficiente fremskaffelse af de nødvendige ydelser til transmissionssystemet. Dette sker ved at sikre, at de mest omkostningseffektive enheder får mulighed for at levere ydelsen. Dette er samme princip, som anvendes som den overordnede markedsmodel for spotmarkedet. Markedsgørelsen med modellen Eget bud muliggør transparens i Energinet.dk s anvendelse af synkronkompensatorerne inden for rammerne af Energinet.dk s nuværende regulering. En selskabsmæssig udskillelse i et kommercielt selskab vil, såfremt dette er muligt inden for lovgivningen, ikke give mulighed for samme niveau af transparens, da kommercielle hensyn ikke vil muliggøre f.eks. indsigt i omkostninger og anvendelsen af enhederne. Synkronkompensatorerne er netkomponenter, som indgår som en integreret del af transmissionsnettet, som drives efter et hvile-i-sig-selv princip efter Elforsyningslovens bestemmelser om hensyn til forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi. En udskillelse af ejerskabet af netkomponenterne i et separat selskab vil skulle opfylde disse principper, og det er Energinet.dk s vurdering, at disse rammer ikke muliggør et kommercielt ejerskab. En udskillelse i et datterselskab indenfor Energinet.dk vil skulle opfylde de samme kriterier, som ved en intern organisering, og dermed stadig være underlagt hvile-i-sig-selv principper for den økonomiske regulering. En udskillelse i et datterselskab kan derfor ikke forventes at medføre ændringer i anvendelsen af enhederne i forhold til gennemførelse af et udbud. Lov om Energinet.dk muliggør desuden ikke et salg til andre aktører af dele af den infrastruktur, som Energinet.dk i dag varetager ejerskabet af. 6 Det er derfor Energinet.dks vurdering, at ejerskabet af enhederne fortsat skal varetages af Energinet.dk indenfor gældende lovgivning. Drift af netkomponenter i transmissionsnettet i Danmark kræver desuden netbevilling, som tildeles af Energistyrelsen i henhold til Elforsyningsloven og er for- 6 Se lov om Energinet.dk 1 stk. 2. Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 7/16

8 udsat et ejerskab af de enheder, som der ansøges om bevilling til 7. Dermed er det Energinet.dks vurdering, at det ikke er muligt at udlicitere driften af synkronkompensatorerne til en tredjepart. Denne vurdering er desuden baseret på, at i henhold til lov om Energinet.dk varetager Energinet.dk driften af transmissionsnettet i Danmark 8 og derfor er Energinet.dk den eneste indehaver af en bevilling til drift af transmissionsnet i Danmark. 4.1 Overordnede principper for håndtering af netkomponenter i elmarkedet Det er Energinet.dks forslag, at netkomponenterne, i form af Energinet.dks synkronkompensatorer, skal håndteres efter samme overordnede principper, som andre netkomponenter håndteres i elmarkedet. Udlandsforbindelserne og Storebæltsforbindelsen er f.eks. en integreret del af det eksisterende spotmarked og kan levere energi til de to danske prisområder på samme måde som f.eks. elproduktionsanlæg. Der findes derfor andre markeder, hvor både netkomponenter og kommercielle leverandører leverer ydelser. Udlandsforbindelserne bliver i spotmarkedet håndteret efter samfundsøkonomiske principper for at sikre en efficient udnyttelse af forbindelserne. Dette er illustreret ved, at kapaciteten på forbindelserne i spotmarkedet kun bliver aflønnet med flaskehalsindtægter i situationer med knaphed på kapacitet. Ved fastsættelsen af udvekslingen i spotmarkedet og dermed anvendelse af forbindelserne tages der ikke hensyn til f.eks. faste omkostninger eller vedligeholdelsesomkostninger, da dette ville kunne medføre samfundsøkonomiske tab i form af en uhensigtsmæssig udveksling. Det er derfor Energinet.dks opfattelse, at der allerede i dag eksisterer overordnede principper for anvendelse af netkomponenter i elmarkedet og at synkronkompensatorerne derfor skal indgå i indkøbet af systembærende egenskaber efter de samme overordnede samfundsøkonomisk principper, som andre netkomponenter allerede i dag indgår i elmarkedet på Omkostninger ved Energinet.dk s netkomponenter Omkostningerne til aktivering af Energinet.dk s synkronkompensatorer vil følge Energinet.dk s normale regnskabspraksis. Omkostningerne kan defineres ud fra to mulige modeller: 1. Variable omkostninger forbundet med aktiveringen 2. Variable omkostninger forbundet med aktiveringen af enhederne samt en andel af de faste omkostninger. En samfundsøkonomisk tilgang til aktiveringen vil udelukkende fokusere på de variable omkostninger ved Energinet.dk s anlæg, da de faste omkostninger i et samfundsøkonomisk perspektiv er sunk cost. Dette svarer til model 1 ovenfor. 7 Se Elforsyningsloven 51 stk Se lov om Energinet.dk 2 stk. 1. Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 8/16

9 Anvendelsen af model 2 vil medføre, at Energinet.dk s omkostninger ved synkronkompensatorerne bliver tydeligere, og at der dermed sikres højere transparens. Men inkluderingen af de faste omkostninger har et potentiale til at medføre højere samfundsøkonomiske omkostninger til sikring af de nødvendige egenskaber til transmissionsnettet. Dette skyldes, at de danske elforbrugere via nettariffen allerede betaler for anlæggenes faste omkostninger, og at de samfundsøkonomiske reelle meromkostninger ved anvendelse af anlæggene derfor kun udgøres af aktiveringsomkostningerne. Driften af anlæggene er desuden en del af den samlede drift af transmissionsnettet. Indeholdt i model 2 er desuden, at der anvendes Energinet.dk s faktiske regnskabspraksis for anlæggene, herunder den faktiske afskrivningsperiode for anlæggene. Den faktiske afskrivningsperiode for anlæggene er bestemt ud fra den funktion, som anlæggene varetager i transmissionsnettet, som er forbundet med driften af jævnstrømsforbindelserne og deres forventede levetid. Anvendelse af de reelle omkostninger forbundet med anlæggene sikrer, at markedsdesignet ikke udgør en skjult driftsstøtte til deltagerne i udbuddet. F.eks. vil en fiktiv forkortelse af afskrivningsperioden medføre, at Energinet.dk s anlæg vil indgå i udbuddet med beregnede omkostninger, som er højere end de reelle omkostninger forbundet med driften af anlæggene. Dette vil medføre en ineffektiv fremskaffelse af de nødvendige ressourcer og dermed havde potentialet til at medføre samfundsøkonomiske tab, hvilket ikke vil være i overensstemmelse med Elforsyningslovens bestemmelser. 9 Valget af model for Energinet.dk s omkostninger ved anvendelsen af netkomponenterne bør ifølge Energinet.dk s opfattelse tage hensyn til de overordnede rammer for driften af transmissionsnettet i Elforsyningsloven, herunder forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi. Energinet.dk s oplæg er derfor, at model nr. 1 anvendes i det fremtidige markedsdesign Faste omkostninger ved Energinet.dk s netkomponenter De økonomiske rammer for driften af Energinet.dk s transmissionsaktiviteter, og dermed netkomponenter, er defineret i lov om Energinet.dk. Principper for fastsættelse af afskrivninger og de øvrige finansielle poster for anlæggene vil derfor følge den normale regnskabspraksis og være forbundet med f.eks. anlæggenes faktiske levetid og baseret på det antal driftstimer i seneste regnskabsår. 9 Se f.eks. Elforsyningslovens 1, stk. 1. Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 9/16

10 Fraugde Bjæverskov Herslev Idriftsættelse Område DK1 DK2 DK2 Afskrivningshorisont (år) Antal driftstimer Bogført værdi pr. 1. januar 2016 (mio. kroner) Tabel 1: Oversigt over de forskellige dele af de faste omkostninger for hver af de relevante netkomponenter. Det høje antal driftstimer i 2015 skyldes afprøvninger af anlæggene i de første to års levetid inden udløb af leverandørens garantiperiode. Forrentningen af den investerede kapital for Energinet.dk s anlæg følger den aktuelle byggerente for Energinet.dk s anlæg. Finansieringen af Energinet.dk s anlægsprojekter sker efter rammer defineret i Lov om Energinet.dk og er beskrevet nedenfor i afsnit Et af hovedvilkårene for statens overtagelse af transmissionssystemet fra de kommunalt ejede transmissionsvirksomheder var, jf. Elfor-aftalen, at staten konkret ikke må kunne modtage udbytte fra Energinet.dk s transmissionsaktiviteter, hvilket er baggrunden for valget af det såkaldte hvile-i-sig-selv -princip som økonomisk regulering af Energinet.dk. Konklusionen på ovenstående er, at Energinet.dk s netkomponenter i udbuddet af systembærende egenskaber skal indgå med principperne fra Energinet.dk s normale regnskabspraksis, da det ikke vil være muligt at anvende andre regnskabsmæssige principper for udvalgte dele af transmissionsnettet. Såfremt der sker ændringer i den generelle økonomiske regulering af Energinet.dk vil vilkårene for inkludering af Energinet.dk s netkomponenter i udbuddet ske i henhold til den enhver tid gældende praksis Variable omkostninger forbundet med Energinet.dk s netkomponenter De variable omkostninger udgøres af omkostningerne forbundet med aktiveringen af anlæggene, konkret omkostningerne til elforbrug (nettab) i anlæggene og vedligehold. Nettabet indkøbes på spotmarkedet til områdeprisen, sådan at omkostningerne til aktiveringer af synkronkompensatorerne vil variere med områdepriserne i spotmarkedet. Aktiveringsomkostningen pålægges PSO-tarif, som det øvrige nettab i Energinet.dk s netkomponenter. Nettabet i synkronkompensatorerne er oplyst i tabel 2. Nettab Fraugde Bjæverskov Herslev MWh/time 2,2 2,2 2,2 Tabel 2: Forbrug ved fuldlast aktivering af Energinet.dk s netkomponenter 10 Lov om Energinet.dk 14 Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 10/16

11 Omkostningen til aktiveringen af Energinet.dk s enheder udgøres derfor af omkostningerne til indkøb af nettab i spotmarkedet og PSO-tarif 11. Nettabet indkøbes på daglig basis. Aktiveringsomkostningen vil dog kun indgå for udbud af værker i drift. Derudover vil indgå omkostninger til planlagt vedligehold forbundet med aktiveringen, dvs. den andel, som opstår ved aktiveringen. Vedligeholdelsesomkostninger for Energinet.dk s synkronkompensatorer udgjorde i 2015 omkring 200 kr./time. Dette tal er baseret på de faktiske omkostninger til vedligehold for Disse omkostninger vil variere fra år til år. Energinet.dks netkomponenter betaler ikke net- og systemtariffer, da enhederne er en del af transmissionsnettet, og derfor ikke betaler tariffer for at trække energi ud af transmissionsnettet. Ved udbud af driftsklart anlæg vil kun de faste omkostninger for Energinet.dk s anlæg indgå i vurderingen Andre omkostninger forbundet med Energinet.dk s netkomponenter - Afskrivninger Alle Energinet.dk s anlæg afskrives lineært over anlæggenes levetid, som angivet i tabel 1, hvilket også gælder for synkronkompensatorerne. Afskrivningerne er uafhængige af antallet af driftstimer i de enkelte år. - Finansiering Energinet.dk s anlæg finansieres via 10-årige statsobligationer via en samlet pulje gældende for alle anlæg, som refinansieres løbende. Finansieringsomkostningerne vil derfor være bestemt ud fra den bogførte værdi, som er oplyst i tabel 1 og den aktuelle belåning af Energinet.dk s anlæg. Det er Energinet.dk s forslag, at Energinet.dk i udbuddet af systembærende egenskaber fremadrettet vælger, hvorvidt de systembærende egenskaber skal leveres fra egne netkomponenter eller fra kommercielle leverandører ud fra omkostninger til de indkomne kommercielle bud og omkostninger til aktiveringer af egne anlæg udregnet efter ovenstående principper. 5.0 Driftssituationer, hvor Energinet.dk s netkomponenter vil kunne indgå i et udbud Det vil være en forudsætning for at lade Energinet.dk s netkomponenter indgå i et udbud, at et vilkårligt kommercielt kraftværk i DK1 og DK2 kan erstatte enhederne og sikre en stabil drift af Storebælts- og Kontek-forbindelserne. Hvorvidt et vilkårligt kraftværk kan erstatte Energinet.dk s enheder vil afhænge af en lang række faktorer, herunder driftstilstanden i transmissionsnettet og tilgængeligheden af andre komponenter i nettet. 11 Såfremt denne stadig finansieres via den nuværende PSO-tarif. Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 11/16

12 Energinet.dk vil derfor inden hvert udbud meddele, om en vilkårlig kraftværksenhed vil kunne erstatte Energinet.dk s enheder og dermed om behovet er regionalt 12 eller ej. Der kan også opstå situationer, hvor kun specifikke kraftværker kan opfylde et lokalt behov. I sådanne situationer vil dette blive meldt ud af Energinet.dk til de relevante kraftværksejere. Det kan derfor ikke forventes, at modellen for håndteringen af Energinet.dk s netkomponenter vil være relevant for alle udbud af systembærende egenskaber. 6.0 Procedure for gennemførelse af udbud af systembærende egenskaber efter regler om Eget bud Ved gennemførelsen af et udbud efter principperne for eget bud vil Energinet.dk indhente tilbud fra kommercielle leverandører for leverance af systembærende egenskaber og derefter vurdere, hvordan de nødvendige egenskaber kan fremskaffes mest omkostningseffektivt. I udbudsmaterialet vil det blive oplyst, om der er et regionalt eller lokalt behov (og dermed hvor mange enheder, der indkøbes), og efter hvilke rammer Energinet.dk s egne enheder bliver vurderet ud fra. Energinet.dk vil ikke i juridisk forstand være en tilbudsgiver i udbuddet. Såfremt anvendelse af Energinet.dk s netkomponenter vil være den mest omkostningseffektive metode til fremskaffelse af de nødvendige egenskaber, vil Energinet.dk aflyse udbuddet for den del af behovet, som Energinet.dk s netkomponenter opfylder. Vilkårene og omkostningerne beskrevet på samme måde som i ovenstående tabel 1 og tabel 2 for Energinet.dk s netkomponenter vil fremgå af udbudsmaterialet. Konkret vil disse oplysninger fremgå af et bilag til udbudsmaterialet. Dette vil sikre transparens i omkostningerne til anvendelsen af Energinet.dks netkomponenter. Det er en forudsætning for, at Energinet.dk s netkomponenter kan indgå i udbuddet, at et vilkårligt kraftværk kan erstatte Energinet.dk s netkomponenter i forhold til det lokale behov omkring sikring af en stabil drift af Storebælt- og Kontek-forbindelserne. Energinet.dk vil offentliggøre en vurdering af, om dette er muligt forud for hvert udbud ud fra en driftsmæssig vurdering af driftssituationen i transmissionsnettet. Denne vurdering vil indgå i udbudsmaterialet ved hvert udbud. 6.1 Ændringer i udbudsbetingelserne for indkøbet af systembærende egenskaber Ændringen i markedsdesignet vil anvende de eksisterende principper for Eget bud i udbudsretten, og det vil derfor ikke være nødvendigt at indskrive ændrin- 12 Et regionalt behov er defineret som et behov, der kan opfyldes af alle anlæg indenfor et prisområde. Et lokalt behov kan kun opfyldes af ét specifikt eller flere specifikke anlæg. Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 12/16

13 ger i de generelle udbudsbetingelser for indkøbet af systembærende egenskaber. Vilkårene for anvendelse af Energinet.dk s netkomponenter vil dog fremgå af udbudsmaterialet for hvert udbud efter ovenstående principper, hvor omkostningerne for Energinet.dks netkomponenter er oplyst. 7.0 Forslag til procedure for fastsættelse af behov Behovet for systembærende egenskaber er fastsat ud fra retningslinjerne i det kontinentale samarbejde (RG CE) og det nordiske samarbejde (RG Nordic), hvor Energinet.dk er forpligtiget til at fremskaffe de nødvendige systembærende egenskaber for at leve op til samarbejdsforpligtigelserne. Indkøbets størrelse og dermed behovet er dimensioneret efter at være tilstrækkelig til at håndtere den største fejl i driften af transmissionsnettet, dvs. typisk en kortslutning i 400 kv nettet. Energinet.dk vil årligt offentliggøre det forventede overordnede behov for det kommende år. Derudover vil der regelmæssigt blive offentliggjort et estimat for det samlede behov. 8.0 Dialog med markedets aktører Energinet.dk har siden starten af 2015 holdt en dialog med markedets aktører på en række workshops og på bilaterale møder omkring indkøbet af systembærende egenskaber. Referater og præsentationer fra disse workshops vil blive vedlagt den endelige ansøgning til Energitilsynet om metodegodkendelse. Markedets aktører har i dialogen bl.a. fremført det synspunkt, at anvendelse af netkomponenter til levering af systembærende egenskaber diskriminerer brugere af nettet, da dette ifølge markedets aktører medfører, at alle brugere ikke har samme vilkår i forhold til adgang til markedet. Det er Energinet.dks opfattelse, at alle brugere af nettet igennem det nuværende og foreslåede indkøb har de samme vilkår i forhold til adgangen til nettet og markedet. Dette er illustreret ved, at alle leverandører i indkøbet er underlagt de samme markedsregler og afgiver bud i forhold til de samme offentliggjorte udbudsbetingelser. Energinet.dk er systemansvarlig virksomhed i Danmark, som har til opgave at eje og drive transmissionsnettet, og virksomheden er derfor ikke en bruger af nettet. Levering af systembærende egenskaber fra netkomponenter medfører derfor ikke diskrimination mellem brugere af nettet på samme måde som levering af energi fra udlandsforbindelser heller ikke diskriminerer mellem brugere af nettet. Energinet.dk bemærker derudover, at en lang række forskellige netkomponenter bidrager til at dække behovet for systembærende egenskaber, f.eks. automatiseret anvendelse af passivereaktive komponenter, og at en levering af system- Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 13/16

14 bærende egenskaber fra netkomponenter derfor er uløseligt forbundet med driften af elsystemet. Desuden undersøger Energinet.dk muligheder for introduktion af andre leverandører i markedet og muligheder for at reducere behovet, f.eks. ved nedregulering af vindmøller. På flere workshops har markedets aktører gjort opmærksom på, at man mener, at der bør være lige konkurrencevilkår mellem offentlige og private virksomheder i forhold til leverancen af systembærende egenskaber, bl.a. i henhold til OECD s principper for offentlig og privat konkurrence. I denne diskussion har Energinet.dk oplyst, at Energinet.dk er ansvarlig for driften af transmissionsnettet og netkomponenterne indenfor rammerne af Elforsyningsloven og lov om Energinet.dk. Markedets aktører har desuden påpeget, at man mener, at Energinet.dks netkomponenter bør indgå i indkøbet med alle relaterede omkostninger, herunder både faste og variable omkostninger og at den bogførte værdi af Energinet.dks netkomponenter bør opgøres anderledes. Dette spørgsmål er behandlet ovenfor i afsnit 4. Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 14/16

15 Bilag 1: Behovet for systembærende egenskaber i fremtiden 1.0 Introduktion Figur 1: Illustration af potentialet for markedsgørelse af behov for systembærende egenskaber Behovet for systembærende egenskaber kan opdeles i et generelt/regionalt behov og et lokalt behov. Definitionen af et lokalt behov er et behov, som kun kan opfyldes af enten ét specifikt anlæg eller en afgrænset gruppe af specifikke anlæg. Det regionale behov er et behov, som kan opfyldes af alle anlæg inden for et prisområde, og der vil derfor være konkurrence mellem anlæggene. Figur 1 illustrerer, at de forskellige enheder i elsystemet, som kan levere systembærende egenskaber, kan levere til både et generelt behov og til et lokalt behov. Heraf er det kun en delmængde, som kan konkurrenceudsættes, og kan indkøbes i et udbud. 1.1 Det fremtidige behov Energinet.dk s synkronkompensatorer kan anvendes på to måder: enten som værk i drift eller som reserveanlæg med kort opstartstid på 15 min. Omkostninger til anvendelse af anlæggene vil afhænge af, hvilken driftstilstand de skal anvendes. Anvendelsen af enhederne vil blive defineret af den aktuelle driftssituation i transmissionssystemet, og tilgængeligheden af andre enheder, og specifikt f.eks. VSC-anlæg. Energinet.dk s revurdering af behovet for systembærende egenskaber har påvist en sammenhæng med vindproduktionen i Vestdanmark. Energinet.dk overvejer derfor at gennemføre indkøbet af systembærende egenskaber efter et varierende behov med en kortere tidshorisont, hvilket de nuværende udbudsbetingelser giver mulighed for. En eventuel ændring i den retning vil først finde sted efter revurderingen af behovet i Østdanmark er gennemført i starten af Energinet.dk s revurdering af behovet i Vestdanmark omfattede i første omgang ikke Fraugde synkronkompensatoren. Før et udbud af denne enhed kan gennemføres, er det derfor nødvendigt at foretage analyser af, hvornår denne en- Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 15/16

16 hed kan erstattes af andre enheder. Det forventes, at disse analyser er gennemført i løbet af I forhold til fremtidige muligheder for nye leverandører undersøger Energinet.dk mulighederne for, at f.eks. vindmøller kan levere systembærende egenskaber. Disse muligheder og omkostningerne ved introduktionen af nye leverandører skal dog evalueres i forhold til introduktionen af yderligere netkomponenter, som også leverer systembærende egenskaber, f.eks. COBRA- og Viking Link forbindelserne. F.eks. forventer Energinet.dk ikke, at det vil være nødvendigt at indkøbe systembærende egenskaber i Vestdanmark efter driftsstart på COBRA-forbindelsen i slutningen af Figur 2: Oversigt over anlæg, der kan levere systembærende egenskaber i transmissionsnettet i Danmark i Dok. 16/ Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 16/16