Effekt af energivejledninger resultater fra Grønt Byggeri

Transkript

1 Effekt af energivejledninger resultater fra Grønt Byggeri Udarbejdet af LB Analyse for Grønt Byggeri Marts 2015

2 Indhold 1 Indledning Energivejledningerne i Grønt Byggeri Analyse af effekten af energivejledningerne Hvor meget renovering er gennemført? Hvad er blevet renoveret? Hvad motiverer til at igangsætte energirigtige renoveringer? Hvilke energirigtige renoveringer overvejes? Hvorfor fravælges energirigtig renovering? Hvem har udført renoveringerne? Hvad er vigtigt ift. valget af håndværker? Vil de energivejledte anbefale det til andre? Hvem gennemfører energirigtige renoveringer? Karakteristik af de vejledte og de der energirenoverer Samlet vurdering

3 1 Indledning Projekt Grønt byggeri er et projekt der er skabt og udført af Business Center Bornholm på baggrund af ønsker i Bygge- og anlægsklyngen. Projektet har kørt siden september 2011 og sluttede ved udgangen af Projektet har arbejdet med den grundlæggende antagelse at fokus på energirigtig renovering kunne være en vej ud af bygge- og anlægsbranchens krise. Projektet har til dette formål brugt en række virkemidler: Opmærksomhedsskabende arbejde hos bornholmske husejere, henholdsvis gratis og brugerbetalt uvildig energivejledning, tryghed ved valg af håndværker gennem kompetenceudvikling af branchen og fremskaffelse af finansieringsmuligheder ifm. energirigtig renovering. Projektet består af et partnerskab mellem Business Center Bornholm, Bornholms Akademi, Bornholms Forsyning, Bornholms Regionskommune, Campus Bornholm, Dansk Byggeri, Dansk Metal, Arbejdsgiveren (DS), Energitjenesten Bornholm, Jobcenter Bornholm, LO, Tekniq, Teknologisk Institut/Videncenter for energibesparelser i bygninger, 3F, VIA University College og Østkraft. Udover partnerfinansiering er projektet finansieret af De Europæiske Strukturfonde og Fornyelsesfonden. Det væsentligste virkemiddel vurderes at være de uvildige energivejledninger, der er foretaget. Det er effekten af disse, der er fokus for nærværende evalueringsrapport, der indgår som en del af den samlede evaluering af projekt Grønt byggeri. Rapporten skal bruges til at vurdere projektets effekt og til at opfylde fondenes effektevalueringskrav. Tidligere versioner af rapporten med foreløbige resultater har desuden fungeret som input til beslutning om at etablere en permanent og projektuafhængig finansiering. Effektevalueringen er gennemført ved at udsende et spørgeskema til i alt af de i alt 435 husstande, der havde fået foretaget en energivejledning inden udgangen af Heraf måtte 30 husstande frafaldes, da deres adresser ikke længere var gyldige, således at i alt 385 husstande har haft mulighed for at besvare spørgeskemaet. Denne rapport bygger på svar fra 213 af de 385, hvilket givet en svarprocent på 55 pct. Der er siden gennemført yderligere 151 energivejledninger i 2014, men da der går tid fra en energivejledning er gennemført til en energirigtig renovering evt. gennemføres, er der alene fokuseret på effekten af energivejledninger gennemført i Undersøgelsen har ført til følgende hovedresultater: 1. Energivejledninger fører til energirigtige renoveringer. 62 % af de husstande der har besvaret et spørgeskema har igangsat efterfølgende energirigtig renovering for i gennemsnit kr af de 133 husstande, der har igangsat energirigtig renovering har oplyst om økonomien. De har i alt igangsat aktiviteter for 14,9 mio. kr. 3. Der er i alt igangsat 312 forskellige energirigtige tiltag, der har kostet alt mellem 400 kr. og kr. Hver enkelt renovering/tiltag har i gennemsnit kostet ca kr. 4. Den uvildige energivejledning er angivet som udløsende årsag til at energirigtige renoveringer igangsættes hos 63 % af husejerne. 1 De sidste 20 havde ikke en hvortil spørgeskemaet kunne sendes. 3

4 5. Mindst 80 % af udgifterne til de energirigtige renoveringer bliver til omsætning hos bornholmske håndværkere eller byggemarkeder og skaber dermed beskæftigelse 6. Der er flere energirigtige renoveringer i vente. Halvdelen overvejer renovering. 58 af dem har oplyst et forventet beløb for den renovering de overvejer, der udgør i alt 3,2 mio. kr. Det er et gennemsnit på ca kr. per husstand der overvejer renovering. 7. Kun 10 % af de adspurgte har besluttet slet ikke at gå i gang 8. Mange af de der ikke igangsætter en energirigtig renovering, nævner i kommentarerne til undersøgelsen, at energivejlederen ved gennemgangen af huset ikke fandt, at der var energibesparende tiltag af igangsætte. 9. Den samlede effekt er steget med 60 % mellem første måling i maj 2014 til sidste måling i december 2014 fra 9,1 mio. kr. til 14,9 mio. kr. Vurdering af behovet for permanent finansiering? Udover selve effekten af projektet skal det vurderes, om der er baggrund for at forsøge at finde en model for en permanent projektuafhængig finansiering. Det væsentlige spørgsmål er her, hvad der vil ske, hvis ordningen om uvildige vejledninger blot hører op. Er markedet tilpas modnet til at husejere fremadrettet selv vil efterspørge og betale for vejledninger; eller kan øens håndværksmestre, der kan have en økonomisk gevinst ved energivejledninger, med fordel fortage vejledningerne gratis og opnå samme effekt. Der er ingen offentliggjorte tal, der peger klart på, hvad der sker, når man har haft en gratis uvildig vejledningsordning og derefter overlader den til vejledningen til branchen. Men det generelle billede i Danmark er at til trods for mange fordele så er det småt med efterspørgslen efter håndværksmestres energivejledninger. Projekt Grønt byggeri har spurgt 52 mestre i branchen, hvad de mener. 43 af dem har taget den tre dage lange Energivejleder-uddannelse eller har ansatte der har. Til trods herfor svarer 48 af de 52, at de gerne ser den uvildige vejledning fortsætte, og at de er åbne overfor at være med til at betale for uvildige vejledninger i en fælles ordning. Flere nævner, at de har oplevet at miste troværdighed hos deres kunder, når de giver en rigtig vejledning om energibesparende renovering, fordi det ofte medfører et mersalg. Og/eller at der er risiko for at miste kunden, hvis vedkommende ringer til en konkurrent og får et ikke-energirigtigt tilbud, der vil være billigere. Derfor nævner mange at en uvildig vejleder er god til at bekræfte kunden i, at de energirigtige tiltag som håndværkeren foreslår, når han laver tilbud, også er rigtige. Ift. spørgsmålet om hvorvidt husejerne formodes at være klar til selv at finansiere vejledningerne, er tendensen landet over, at det er rigtig vanskeligt at motivere husejere til købe energivejledninger. Og én årsag er angiveligt, at 90 % af danske husejere til trods for at følge med i medier og kende til fordelene ved energirigtig renovering ikke tror at deres eget hus har potentiale for energibesparelser 2. En opfattelse der strider helt imod en opgørelse af energimærker 2 YouGov har for Dansk Byggeri gennemført en spørgeskemaundersøgelse om energirenovering blandt husejere. I undersøgelsen indgår besvarelserne fra personer, der ejer eget stuehus til landbrugsejendom, parcelhus/villa eller et række-, kæde- eller dobbelthus. Det betyder, at resultaterne skal tolkes som "af den del af befolkningen, som er husejere". Der er i alt spurgt personer. Se mere på: +politik/magasiner+og+nyhedsbreve/dansk+byggeri+barometer/tidligere+udgivelser/2013/nr /husejerne+lukker+øjnene+for+energifrås 4

5 i huse til salg på Bornholm, hvor 2/3 af alle huse har E, F og G mærket, hvor det er ganske nemt at finde gode energibesparende renoveringstiltag. På den baggrund mener vi, at der er grundlag for at anbefale, at man arbejder for en permanent projektuafhængig finansiering af uvildige vejledninger på Bornholm. Ikke mindst i lyset af at husejeres løbende energirigtige renovering af deres husstande ikke blot er godt for husejerne selv, men også for omsætningen i bygge- og anlægsbranchen, for købekraften i lokalsamfundet, for beskæftigelsen og i sidste ende for skatteindtægterne i kommunekassen. 5

6 2 Energivejledningerne i Grønt Byggeri Der har været anvendt to typer af energivejledninger i Grønt Byggeri. Energitjenesten Bornholm og Steenbergs Tegnestue har arbejdet med flere former for energitjek i projektet. I et tidligere projekt blev der af Energitjenesten anvendt den skabelon som anvendes af energikonsulenter til energimærker. Energimærker baserer sig på et teknisk beregnet energiforbrug, og det er uden fotos og grafik til at understøtte budskabet, og formidlingseffekten blev af Energitjenesten vurderet til at være for ringe i forhold til arbejdsindsatsen. Grundigt energitjek (pris for husejeren kr resten finansieret af projekt Grønt byggeri) Energitjenesten udviklede derfor til projektet en vejlednings- og afrapporteringsmodel, der skulle gøre det let og overskueligt for boligejeren at forstå og agere på energitjekket. Energivejlederen har her anvendt 2-3 timer på ejendommen og med boligejeren om nedenstående aktiviteter. Forslag om f.eks. efterisolering forklares på stedet, så husejeren er klar over, hvorledes der bør sættes ind. Ligeledes drøftes og afrapporteres energibesparelser, øget komfort, værdisikring, æstetik og andet, der kan have betydning for de valg, der skal træffes. Ejerens el-, vand- og varmeforbrug registreres og sammenlignes grafisk og numerisk med normtal og opnåelige mål for tilsvarende ejendomme. I rapporten indsættes billeder og termografibilleder fra gennemgangen. Tidsforbrug for stort energitjek er minimum 7-9 timer. Rapport på sider. Samlet udgift godt kr Gratis energitjek (gratis for husejeren som følge af finansiering fra projekt Grønt byggeri) I forbindelse med Projekt Grønt Byggeri blev der yderligere udviklet en model med husbesøg og aflevering af en kortfattet rapport når besøget blev afsluttet med inspiration i den model som Zero Bolig har kørt i Sønderborg. Baggrunden for den slags besøg var at se, at det var muligt at udvikle et energitjek, der var billigt og dog effektfuldt, således at det var muligt dels at nå ud til at større antal, og således at besøget på sigt var til at betale enten for husejeren selv eller i et interessentfinansieret partnerskab. I et gratis besøg er der afsat 2,5 time til besøg og kørsel mv, så i praksis anvendes godt 1,5 time inklusive rapportskrivning hos kunden. I denne udgave tager energivejlederen udgangspunkt i husejerens ønske og behov ifm. boligen og der regnes på de renoveringstiltag som man bliver enige om. For at gøre rapporten nem at overskue og lige til at sætte i aktion, præsenterer rapporten et til fire forslag til renoveringstiltag. Rapporten udprintes under besøget og forslagene gennemgås med husejeren. 6

7 Forskelle i de to vejledningstyper Grundig Undersøgelse af klimaskærm Boreprøver - teknoskop Termografi med fotos Opmåling af arealer Fotos af emner Undersøgelse af installationer Vurdering af varmeanlæg Evt. forslag alternative energikilder Evt. solceller- solvarme Evt. vejrkompensering Gratis Køkkenbordssamtale Besigtigelse af udvalgte bygningsdele samt varmeanlæg. Evt. termografi Rapport Beskrivelse af ejendommen, forbrug mv. Beskrivelse af energibesparende forslag Beskrivelse af termografering Økonomisk overslag og rentabilitet 1 til 4 energibesparende forslag Økonomisk overslag over forventet investering og besparelse Overlevering af rapport Sendes pr. mail Udprintes under besøget Udførelse Samme konsulent fra Energitjenesten Tidsforbrug 7-9 timer 2,5 timer Fem konsulenter fra henholdsvis Energitjenesten og Steenbergs Tegnestue Blandt de i alt 98, der har fået gennemført en grundig energivejledning har 48 svaret på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 49 pct. i denne gruppe. Blandt de 289 der har fået gennemført den mindre og gratis energivejledning har 148 besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 51 pct. i denne gruppe. Svarprocenterne er altså stort set ens i de to grupper. Imidlertid var der en række forskelle udover grundigheden af de to typer vejledning der gør det umuligt at sammenholde effekten af de to typer vejledning, selvom det kunne have været meget relevant. 7

8 Eksempelvis tyder meget på, at der var stor forskel i motivationen for at få besøg. De grundige besøg blev udbudt meget tidligt i forløbet og de første 75 besøg blev meget hurtigt booket uden stor omtale, mens det var vanskeligere og krævede en del omtale at få booket de sidste 25. Dette kunne tyde på, at de grundige besøg består af særligt interesserede husejere, hvor mange vidste, at de skulle i gang med en renovering og derfor både meldte sig hurtigt og var villige til at betale en del af vejledningen. En forskel i resultaterne vil altså ikke alene kunne forklares med at vejledningen var grundigere, men kan også skyldes at nogle af de husejere der efterspurgte dette besøg var særligt energiinteresserede og stod overfor en allerede besluttet renovering. Og endelig blev de 75 grundige besøg foretaget først og dermed har disse husejere haft længere tid til at igangsætte renoveringsforslag, hvilket helt klart giver større effekt, hvilket dokumenteres lidt senere. Ej heller kan man konkludere, at man fremover alene bør have brugerbetaling på energivejledninger for at sikre de mest motiverede husejere, fordi problemerne med at få rekrutteret de sidste 25 husejere peger på at denne slags husejere ikke findes i tilstrækkeligt antal på Bornholm. Et forhold der understøttes af føromtalte undersøgelse (se note 2, side 4), hvor Dansk Byggeri konkluderer at 90 % af alle husejere tror at deres ejendoms energitilstand er i orden. Når vi i stedet har samlet resultaterne fra de to vejledningstyper er det fordi energivejledning fremadrettet også kan tænkes i forskellige modeller, hvor man både kan få et gratis light tjek og en mere grundig gennemgang. Derfor anser vi resultaterne fra begge typer vejledning som ikke bare repræsentative for det er allerede at sat i gang, men også for hvilken effekt man må kunne forvente at en evt. lignende fremtidig ordning måtte genere. 8

9 3 Analyse af effekten af energivejledningerne For at undersøge effekten af de gennemførte energivejledninger er der i det omtalte spørgeskema undersøgt en lang række forskellige forhold. Først og fremmest er det undersøgt, hvor mange der efter at have modtaget en energivejledning faktisk igangsætter en energirigtig renovering, hvor mange der overvejer det, og hvor mange der beslutter ikke at gøre det. Herefter er det undersøgt, hvad der motiverer husejerne og hvad der konkret har udløst deres beslutning om at gå i gang, samt hvad der lægges vægt på ved valg af håndværker. Dernæst ses på, hvilke forhold der er vigtige for de, der vælger ikke at gå i gang. Endelig er husejerne afslutningsvis blevet spurgt om en række forhold vedrørende deres bolig og boligsituation for at belyse mulige sammenhænge. De overordnede resultater gennemgås til sidst i rapporten. Der optræder i præsentationen af resultaterne 3 forskellige grupper af husejere, for hvilke der præsenteres resultater: 1. Husejere der har igangsat en energirigtig renovering = 133 husejere 2. Husejere der overvejer at igangsætte en energirigtig renovering = 103 a. De der har gennemført renovering, men overvejer yderligere = 44 b. De der ikke har gennemført renovering, men overvejer det = Husejere der har besluttet ikke at igangsætte en energirigtig renovering = 21 De forskellige grupper er illustreret i figuren herunder Figur 1: Grupper i spørgeskemaet Kilde: LB Analyse

10 I ovenstående figur ses det, hvordan respondenterne guides gennem spørgeskemaet. Først filtreres der på, om man har renoveret eller ej. Dem der har renovereret (N= 133), får stillet en række specifikke spørgsmål målrettet på, hvad de har lavet om i deres bolig. Til sidst får de spørgsmålet, om hvorvidt de overvejer yderligere renovering, hvilket 44 gør. Disse 44 får så spørgsmål om, hvad der skal til for at de igangsætter renoveringen. Hvis husejerne svarer nej til, om de har igangsat en energirigtig renovering (hvilket 80 respondenter har gjort), bliver de spurgt, hvorfor de ikke har renoveret, og til sidst det samme spørgsmål om de overvejer renovering, og hvad der skal til, som dem i ja-gruppen har fået. (Det er der 59 ud af de 100, der er blevet spurgt om). Hvis man både svarer nej til at man har renoveret, og nej til at man overvejer at renovere, så får man et spørgsmål om, hvad dette skyldes. Denne gruppe udgør 21. Altså opstår der i spørgeskemaet fire forskellige grupper, som ikke summerer til det samlede antal af respondenter. Første gruppe er dem der har renoveret (N=133). Anden gruppe er dem der ikke har renoveret (N= 80). Tredje gruppe er alle dem, der overvejer (yderligere) renovering - både de respondenter der har renoveret, og dem der har valgt ikke at renovere, som overvejer renovering af boligen i fremtiden (N=103). Og endelig er der en gruppe på 21, der har besluttet ikke at renovere. 3.1 Hvor meget renovering er gennemført? Det første og helt centrale spørgsmål der knytter til energivejledningerne er, om husstandene efter at have fået gennemgået deres hus for mulige energiforbedringer faktisk også får gennemført nogle af disse, så der opnås såvel en miljømæssig gevinst som en effekt i form af øget efterspørgsel efter byggematerialer og håndværksmæssige ydelser, der kan skabe øget beskæftigelse. Undersøgelsen viser, at det klart er tilfældet. Figur 2: Har du igangsat en energirenovering efter energivejledningen? Ja Nej 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 10

11 62 pct. af de, der har besvaret spørgeskemaet, har valgt at igangsætte en energirigtig renovering. 100 af de 133 husstande, der har igangsat en energirigtig renovering har angivet oplysninger om de konkrete udgifter dertil. Samlet angiver disse 100 husstande at have renoveret for i alt 14,9 mio. kr., hvilket svarer til kr. i gennemsnit pr. husstand. Da spørgeskemaet er udsendt tre gange, har det været muligt at følge udviklingen i antallet af husstande, der har igangsat energirigtige renoveringer og antallet af opgaver, de har igangsat, samt det samlede og gennemsnitlige beløb, der er renoveret for. Disse tal fremgår herunder. Maj 2014 September 2014 December 2014 Antal husstande Antal opgaver Samlet beløb 9,1 mio. kr. 13,7 mio. kr. 14,9 mio. kr. Antal husstande der har oplyst om økonomi Renovering pr. husstand kr kr kr. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der knytter sig en vis usikkerhed til disse tal, idet de er baseret på respondenternes opgørelser og hukommelse. Respondenterne er både blevet bedt om at oplyse det samlede beløb for den renovering af deres hus, som de har foretaget. Dernæst at specificere hvilke energirelaterede tiltag de har foretaget, og hvad de hver for sig har kostet. I en række tilfælde beløber summen af de specifikke energirigtige tiltag sig imidlertid til et højere beløb, end det beløb, der er angivet for den samlede renovering. Vi har i tilfælde af diskrepans mellem de to beløb valgt at tage det største af de to beløb. Det vil sige, at hvis respondenten har opgivet det største beløb i den samlede renovering, er det dette som bruges. Hvis beløbene, der er givet under de specifikke tiltag, summerer til et større beløb end den opgivne total, så bruges dette beløb som udtryk for udgiften til den samlede renovering. Vi har derfor ikke som oprindeligt planlagt skelnet mellem direkte energirelaterede renoveringer og øvrige renoveringer knyttet til energirenoveringen, idet talmaterialet ikke kan bære en skelnen, som vi kan være sikre på. Men det er vigtigt at understrege, at vi det samlede beløb på 14,9 mio. kr. er beløb angivet af de 100 husstande, der har oplyst om deres økonomi, og at vi ikke har nogen grund til at tvivle på troværdigheden af dette beløb. Det store spørgsmål er så, om disse 100 husstande er repræsentative for 486 husstande, der enten har fået foretaget en energivejledning i 2013, men som ikke har besvaret dette spørgeskema (i alt 435 husstande), eller som har fået foretaget en energivejledning i 2014 (151 husstande) og derfor slet ikke har fået spørgeskemaet tilsendt. Vi kan kun gætte på en eventuel forskel, da det vil være for ressourcekrævende at opsøge alle, der ikke har svaret personligt. Men vi finder det rimeligt at fremkomme med vores betragtninger om den mulige samlede effekt af energivejledningerne. 11

12 Det grundlæggende spørgsmål er, hvordan vi på grundlag af de detaljerede oplysninger, som 100 husejere har givet os, kan sige noget om den samlede effekt af energivejledningerne til alle 586 husstande. Opgaven er at foretage fagligt kvalificerede skøn over, hvad de grupper, som vi ikke har oplysninger om, vil gøre. Tabellen herunder giver et overblik over, hvilke grupper, der alt i alt er spil i frohold til at komme fra de 100 til den samlede effekt. Overblik over datamaterialet Antal Energivejledninger i alt 586 Energivejledning foretaget inden 2014 som effektvurderingen omfatter 435 Kunne tilsendes effekt-spørgeskema pr Besvarede spørgeskemaet 213 Havde gennemført energirigtig renovering efter energivejledningen 133 Har oplyst om økonomien i de energirigtige renoveringer 100 Alle tal er således baseret på oplysninger fra 100 husstande, og vi skal nu skønne, hvor stor den samlede effekt er for den samlede gruppe af 586 husejere, der har fået gennemført en energivejledning. Vi starter med at se på, hvilken effekt der kan forventes at opstå i de 100 husstande, hvis vi kigger lidt længere frem. Når vi tager i betragtning, at 44 af de husstande, der allerede har renoveret, overvejer yderligere renovering, så vil det gennemsnitlige beløb, som hver husstand renoverer for, stige videre forbi de kr. pr. husstand. De kr. forekommer altså at være et forsigtigt bud på, hvor mange penge hver husstand, der går i gang med en energirigtig renovering, faktisk bruger på dette. Og når vi dertil lægger, at 59 af de, der endnu ikke har renoveret, overvejer det, så er der god grund til at antage, at andelen af husstande der ender med at igangsætte en energirigtig renovering vil stige videre forbi de 62 pct. Et forsigtigt bud kunne være at 75 pct. af alle der har modtaget en energivejledning ender med at igangsætte en energirigtig renovering. Hvis vi antager, at disse 75 pct. hver renoverer for omtalte kr. pr. husstand, hvilket som ovenfor nævnt var et forsigtigt skøn, så vil det samlede beløb, der renoveres for, stige til 23.8 mio. kr. Dette vil blot kræve at yderligere 27 husstande igangsætter en energirigtig renovering af samme omfang som de øvrige, hvilket vi ikke finder urealistisk. Til gengæld skal vi nok ikke regne med, at andelen af husstande der igangsætter en energirigtig renovering er lige så stor blandt den halvdel, der ikke har svaret. Et forsigtigt bud kunne være, at det blot er 25 pct. fra denne gruppe, der igangsætter en energirigtig renovering. Når vi anlægger et så forholdsvis forsigtigt skøn, hænger det bl.a. sammen med at tilstedeværelsen af håndværkerfradraget kan have været med til at fremskynde beslutningen om igangsættelse af energirigtige renoveringer. Det vil samlet set betyde, at vi kan antage, at 50 pct. af alle, der får foretaget en energivejledning igangsætter en energirigtig renovering, inden for 1-3 år efter vejledningen. Og hvis vi holder fast i, at hver husstand, der går i gang med energirigtige renovering bruger ca kr., så kan vi antage, at hver eneste gennemførte energivejledning udløser energirigtig renovering for kr. pr. husstand. 12

13 Med udgangspunkt i disse skøn og betragtninger, så vil Grønt Byggeri kunne antages at ville skabe samlede aktiviteter for i alt 43,9 mio. kr. over en kortere årrække. Så er spørgsmålet, hvor stor en del af disse udgifter, der bliver til omsætning hos bornholmske håndværkere eller byggemarkeder. Her skelner vi mellem renoveringer der gennemføres af husejeren selv, renoveringer der udføres af håndværkere alene, og renoveringer der gennemføres som medbyg. I tabellen herunder er opgjort, hvor stor en del af opgaverne og hvor stor en andel af beløbet, der udføres i hver af de tre kategorier. Selvbyg Medbyg Håndværker Beløb 11% 20% 69% Som det fremgår af tabellen, så går 69 pct. af de samlede udgifter til de energirigtige renoveringer til håndværkere. Dertil kommer medbyg-projekter, der samlet tegner sig for 20 pct. af de samlede udgifter. Samlet set ved vi således, at 89 pct. af de samlede udgifter til energirigtige renoveringer fører til omsætning hos håndværkere og byggemarkeder, og dermed er med til at skabe beskæftigelse. Det skal i forlængelse af ovenstående siges, at vi kun har oplysninger om udførslen af 264 af de i alt 312 opgaver. For at være forsigtige antager vi, at andelen af de ikke-oplyste opgaver, der går til håndværkere er lidt mindre. Et forsigtigt skøn er således at 80 pct. af udgifterne til energirigtig renovering samlet set bliver til omsætning, der kan skabe beskæftigelse på Bornholm. Konkret ved vi fra de indhentede besvarelser, at der er gået opgaver til 61 forskellige håndværksmestre. Hvis vi tager udgangspunkt i, at 80 pct. af udgifterne er blevet til beskæftigelsesskabende omsætning, så er det i alt 35,1 mio. kr.. Iflg. Danmarks Statistik er beskæftigelseseffekten for hver million renovering 1,43 i direkte beskæftigelse og 0,43 for indirekte (beskæftigelsen i fm. råstofudvinding, produktion, transport etc. der angiveligt overvejende vil ligge uden for Bornholm). Den foreløbige effekt af projektets i alt 586 udførte vejledninger skønnes dermed at være 35,1 mio. kr. og minimum 50 årsværk i direkte lokal beskæftigelse samt maksimalt 15 årsværk i indirekte beskæftigelse - angiveligt uden for Bornholm 3. Samlet set 65 årsværk i beskæftigelse. Med en investering på 12 mio. kr. i projektet til energivejledninger og Grøn håndværker, har hver skabte årsværk således kostet ca kr., hvilket placerer projektet blandt de mest effektive erhvervspolitiske indsatser i hele landet. Ser man på den samlede danske strukturfondsindsats, så koster det i gennemsnit kr. at skabe et nyt job Hvad er blevet renoveret? Samlet set har de fleste angivet, at de i forbindelse med renoveringen har fået efterisoleret deres bolig (56 pct.). Herefter kommer vinduer eller døre, som cirka 40 pct. af dem der har igangsat 3 Beskæftigelseseffekten for bygningsrenovering udregnes løbende af Danmarks Statistik og er oplyst af Dansk Byggeri. Der findes iflg. Dansk byggeri ikke udregninger på beskæftigelseseffekten inden for adskilte renoveringstiltag, og nævnte faktor udgør alt samlet bygningsrenovering. Da undersøgelsen peger på at flest renovere klimaskærm hvor der er størst andel direkte beskæftigelse, må vi kunne gå ud fra at en multiplikatorfaktor på 1,43 udgør et minimum. 4 Erhvervsstyrelsen (2015): Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen

14 renovering her udskiftet. Grundlæggende ses det, at de billigste og mindst indgribende renoveringer er igangsat af flest, og de mest omsiggribende er igangsat af de færreste. Figur 3: Hvilke energirigtige renoveringer er blevet igangsat? Efterisolering 56% Vinduer/døre 41% Varmekilde 30% Solceller/solvarme 14% Ventilationsanlæg 3% Andet 33% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Ser man på, hvordan udgifterne, der er forbundet med de forskellige energitiltag, er fordelt, så ser man, at der er anvendt flest penge på efterisolering, der tegner sig for 28 pct. af de samlede udgifter. Herefter følger kategorien for øvrige tiltag (der ifølge de opfølgende kommentarer handler rigtig meget om henholdsvis isolering og varmeanlæg), udskiftning af varmekilde, vinduer og/eller døre samt installation af solceller/solvarme. Udskiftning af ventilationsanlæg udgør en forsvindende lille del af de samlede udgifter. Figur 4: Fordeling af udgifter til forskellige energirigtige tiltag Efterisolering 28% Varmekilde 21% Vinduer/døre 17% Solceller/solvarme 16% Ventilationsanlæg 2% Andet 15% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 14

15 Lidt overraskende har lidt flere end halvdelen af alle husstande, der har fjernvarme, igangsat energirigtig renovering, selvom besparelsespotentialet måske her ikke er så højt som i husstande med el eller oliefyr. Baseret på oplysninger om udgifterne til 277 af de I alt 312 i gangsatte renoveringer kan nedenstående fordeling af opgaverne på forskellige beløbsstørrelser angives: Figur 5: Energirigtige tiltag fordelt på beløbsstørrelser kr kr kr kr kr kr kr Som det fremgår, er der tale om mange opgaver til relativt overkommelige beløb og nogle få til mere end kr. Der er navnlig varmeanlæg og solcelleanlæg der løber op i mere end kr. 3.3 Hvad motiverer til at igangsætte energirigtige renoveringer? Som nævnt har 62 pct. af alle de, der har fået gennemført en energivejledning og efterfølgende deltaget i denne undersøgelse, igangsat en energirigtig renovering. Der er som nævnt imidlertid en gruppe på i alt 103 ud af de 213, der har besvaret spørgeskemaet, der overvejer et renovere enten yderligere eller at gå i gang. Det er derfor interessant at se, hvilke forhold der motiverer til beslutningen om at gå i gang. Næsten alle udtrykket et ønske om at spare på energien, hvilket gør det til den klart vigtigste motivationsfaktor. Herefter følger ønsket om øget komfort i boligen som den næst vigtigste motivationsfaktor 15

16 Figur 6: Hvilke forhold motiverer til energirigtig renovering dem der har renoveret vs. dem der overvejer Ønske om at spare på energien Øget komfort Ønske om at spare penge Bedre indeklima Ønske om at værne om miljøet Øge værdien af min bolig Få foretaget nødvendige reparationer Gøre min bolig mere salgbar Bedre udnyttelse af huset Mere plads Andet 1% 5% 64% 58% 53% 41% 39% 28% 22% 16% 88% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Vi har i undersøgelsen kigget på, om der er forskel i svarene fra de, der allerede har igangsat en energirigtig renovering og de der endnu overvejer det. Det generelle billede er her, at de der overvejer en energirigtig renovering i højere grad er motiverede af at gøre boligen mere salgbar (+13 pct.) og foretage nødvendige reparationer (+4 pct.), og omvendt mindre motiverede af at spare på energien og opnå øget komfort. Ser man herefter på, hvad der helt konkret udløser beslutningen om at igangsætte en energirigtig renovering, så viser undersøgelsen, at besøget af energivejlederen er den vigtigste faktor for beslutningen. Dette fremgår af figur 7 herunder. Herudover viser undersøgelsen, at det i høj grad er ønsket om at opnå daglige besparelser, der er en af de vigtigste kritiske faktorer omkring igangsætning af energirigtig renovering. 63 pct. af samtlige angiver ønsket om opnå besparelser som et af de forhold, der har udløst beslutningen om at gå i gang. Her er der lidt flere blandt de, der har modtaget den gratis vejledning, men forskellen er ikke så stor. Håndværkerfradraget er det sidste der er værd at fremhæve af figuren. For 50 pct. af husstandene var brug af håndværkerfradraget med til at igangsætte den energirigtige renovering. Hertil skal bemærkes at tallet lå på 44 % første gang spørgeskemaet blev udsendt, men at det steg i de efterfølgende besvarelser der indkom senere på året i anden og tredje runde - angiveligt fordi fokus på håndværkerfradraget steg mod årets og Håndværker-fradragets afslutning. 16

17 Figur 7: Var bestemte forhold afgørende for beslutningen om at igangsætte den energirigtige renovering? Ønske om at opnå besparelser Et besøg fra energivejlederen 63% 63% Jeg kunne bruge håndværkerfradraget Hang sammen med anden planlagt renovering 26% 50% Andres positive erfaringer Nej Andet 3% 6% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 3.4 Hvilke energirigtige renoveringer overvejes? Hvis vi ser væk fra de energirigtige renoveringer, der allerede er gennemført, og i stedet kigger på de, der overvejes, så ses det, at prioriteringen er stort set den samme. Igen er flest optaget af efterisolering, efterfulgt af udskiftning af vinduer og døre og udskiftning af varmekilde. Figur 8: Hvilke energirigtige forbedringer overvejer du? Efterisolering Udskiftning af vinduer eller døre 52% 56% Udskiftning af varmekilde 19% Installation eller udskiftning af ventilationsanlæg Installering af solceller eller solvarme 8% 8% Andet 15% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 3.5 Hvorfor fravælges energirigtig renovering? En gruppe på 21 har besluttet ikke at igangsætte en energirigtig renovering. Årsagerne hertil fordeler sig på en række forskellige forhold. Den største faktor, som afholder respondenterne fra at energirenovere er, at de vurderer, at det ikke kan betale sig (47 pct.). 17

18 Herefter følger forholdet andet, der angives som årsag til ikke at energirenovere for 33 pct. af respondenterne. Mange har uddybet dette og forklaret, at der ikke blev påvist yderligere forbedringsforslag under energivejledningen, eller at deres livssituation er sådan, at de ikke tænker i mere langsigtede investeringer, da de påtænker at flytte inden for en overskuelig årrække. Figur 10: Hvilke forhold afholder husejere fra at energirenovere? Det kan ikke betale sig Skal samtænkes med andre ændringer Jeg kan ikke bruge så mange penge Svært at gøre på en æstetisk god måde Kan ikke låne de penge som det kræver Jeg føler mig ikke ordentligt vejledt Det interesserer mig ikke Jeg er i tvivl om valg af håndværker Jeg har ikke fået et ordentligt tilbud Det er for besværligt Tilbud matchede ikke Andet 5% 5% 3% 3% 2% 1% 1% 0% 14% 19% 33% 47% 0% 10% 20% 30% 40% 50% I forlængelse af dette spørgsmål var det planlagt at spørge de, der havde angivet, at de ikke kan låne de penge, som det kræver at energirenovere deres bolig, om de havde undersøgt forskellige muligheder, herunder kreditmuligheder i banken, de særlige muligheder for energilån på Bornholm eller en salgsvurdering. Dette forhold ser dog ud til at spille en begrænset rolle. Som gennemgået ovenfor rummer denne gruppen af husejere, der har besluttet ikke at energirenovere helt overvejende personer, der enten vurderede at en energirenovering ikke kunne betale sig eller hvor energivejlederen ikke kunne pege på forbedringsmuligheder. 3.6 Hvem har udført renoveringerne? Den miljømæssige gevinst af de energirigtige renoveringer opstår uanset hvordan de gennemføres, blot dette gøres fagligt kvalificeret. Men den beskæftigelsesmæssige effekt af renoveringerne opstår naturligvis kun i det omfang, der anvendes rådgivere og håndværkere. Her viser undersøgelsen, at mindst 79 pct. af udgifterne til energirenovering er gået til enten håndværkere eller til håndværkere/byggemarkeder. Det er især i forhold til efterisolering og udskiftning af døre og vinduer at husejerne selv arbejder med, men det udgør altså kun 11 pct. af de samlede udgifter. 18

19 Figur 11: Hvem udførte renoveringen? Har gjort det selv Har brugt håndværkere 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 3.7 Hvad er vigtigt ift. valget af håndværker? Som en del af virkemidlerne til at skabe tryghed hos husejeren og dermed efterspørgsel har projekt Grønt Byggeri skabt den Grønne liste, hvor alle virksomheder fremgår, der har energivejledere og grønne håndværkere ansat. Det er derfor interessant at få belyst, hvilke forhold husejerne lægger vægt på, når de skal vælge en håndværker til at gennemføre en energirigtig renovering. Blandt de, der har valgt at få håndværkere til at udføre renoveringerne, er det tydeligt at der er rigtig mange forskellige forhold, der spiller ind på valget af håndværker. Flest angiver at have lagt vægt på lokal forankring, pålidelighed og forhåndskendskab. For 29 pct. af alle, der er vejledt, har Den grønne Liste (hvor man fin der virksomheder med Grønne Håndværkere) haft betydning for valget. At 30 pct. peger på den grønne liste placerer den som den 6.vigtigste faktor. Men hvis man ser bort fra de tre øverste faktorer, der altid vil have stor betydning for husejeres valg af håndværker, så er den grønne liste pludseligt ret væsentligt. Måske primært over for en bestemt gruppe af husejere, der vægter netop det energirigtige i deres renoveringer og ønsker tryghed om dette. 19

20 Figur 12: Hvad er vigtigt ift. valg af håndværker De er lokalt forankret 61% De virkede pålidelige 58% Jeg kender dem i forvejen 56% God kommunikation 46% De tilbød en god pris 34% De var "Grønne håndværkere" 29% Jeg har fået dem anbefalet 23% Kunne udføre arbejdet hurtigt 22% De tilbød stor fleksibilitet 10% Andet 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 3.8 Vil de energivejledte anbefale det til andre? Som et sidste forhold er det blevet undersøgt, om de der har modtaget en energivejledning vil anbefale dette til andre, hvis de bliver spurgt herom. For langt de fleste er det meget sandsynligt, at de vil anbefale en energivejledning til deres venner og kollegaer. Figur 13: Hvor sandsynligt er det, at det at du vil anbefale energivejledning? 10 - Meget sandsynligt Slet ikke sandsynligt 2% 2% 2% 1% 2% 7% 12% 10% 10% 17% 36% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Omsætter man ovenstående svar til den såkaldte Net Promotor Score, der er en anerkendt metode for tilfredshedsmåling af forskellige ordninger, så opnår energivejledningerne på Bornholm en score på 15, hvilket fremkommer ved at trække andel af illoyale (de der har svaret 6 eller mindre) fra ambassadørerne (de har svaret 9 eller 10). En score 15 er lavt sammenlignet med andre ordninger, 20

21 hvor denne målemetode anvendes, men vi savner et sammenligningsgrundlag ift. energivejledninger. Figur 14: Net Promotor Score for energivejledningerne 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 43% 29% 28% Ambassadører Passive Illoyale Der er i alt flere end 100 af husejerne, der har valgt at lade deres vurdering følge op af en kommentar. Kommentarerne er naturligvis mangfoldige, men man kan som minimim skelne fire forskellige grupper: 1. De tilfredse, der bare synes at det var en god oplevelse og en god ordning 2. En gruppe, der primært betoner at de har fået et bedre beslutningsgrundlag for fremtidige investeringer i boligen 3. En gruppe der enten allerede har gennemført energirenoveringer eller selv havde gjort sig overvejelser, som du så fik an faglig vurdering af 4. En gruppe der af forskellige grunde ikke er tilfredse Herunder har vi blot indsat nogle af de indkomne kommentarer fra de forskellige grupper for at give eksempler på husejernes vurderinger: En gruppe af tilfredse husejere hæfter sig navnlig ved selve besøget og vejledningen som afgørende for deres bedømmelse. 21

22 De tilfredse Der blev sagt så meget nyt i forhold til det vi vidste men det gav os det sidste skub til at få gjort det det var så givtigt en vejledning og meget forståeligt vi fik 5 gode råd, som vi med årene vil følge. hvis tilbuddet kommer igen, vil vi også tage i mod det, for at kunne gøre huset endnu mere energivenligt. Meget fin, grundig og brugbar information, både fra Energivejlederen / Energitjenesten, - og også fra de 4 Gå-hjem-møder: Grønne Vitaminer, - har det været meget inspirerende, at deltage i, og fået meget god information med hjem fra alle møderne. Kyndig og tillidsvækkende vejledning Troværdig, ikke-sælger som udfører vejledningen. Meget kompetent energivejleder jeg havde besøg af. Han var utrolig grundig, og forklarede indtil jeg forstod alt. Derefter gennemgik han på skrift de ting han anbefalede. Fantastisk oplevelse. Den har været grundig og meget givende. Dejligt at få overblik over ejendommens tilstand. Det var godt, at det var en uvildig rådgivning. Fantastisk, at den var gratis! Rådgivningen var grundig og var ikke en forelæsning om hvad man ved kan spare energi. Den tog kun udgangspunkt i VORES hus og blev på den måde let at forholde sig til. Meget grundig og oplysende fra Energitjenesten. Jamen, det var en seriøs gennemgang af mit hus og vores muligheder for at gøre isoleringen bedre. Så jeg er godt tilfreds med energivejledningen. Det bør måske også bemærkes af at par af husejerne hæfter sg ved at energivejledningen var uvildig, hvilket de tydeligvis finder vigtigt for troværdigheden af de råd, de har modtaget. En anden gruppe hæfter sig mere ved den viden de fik ud af besøget, der giver dem et godt grundlag for beslutninger nu eller senere: Lagde vægt på beslutningsgrundlag Energivejlederen konstaterede hvor vores hus kunne forbedres, og beregnede økonomien ved de forskellige tiltag. Det betød at vi har en liste, så vi kan prioritere indsatsen hvor vi får mest for vores penge uden at vores egne forskellige følelser er indblandet. Gratis energivejledning: Rigtig godt at få vurderet husets isolering, vinduer,døre o.s.v. Det gav et godt overblik over, hvordan jeg i fremtiden skal forholde mig til yderligere tiltag. Det er fint, at få mulighed for dialog med en vidende tekniker. Det giver bedre beslutningsgrundlag og er et nøglepunkt for videre overvejelser, som derefter primært er spørgsmål om finansiering. Det har været godt at få en liste over de forskellige muligheder for energiforbedringer med forventede besparelser, så vi kunne prioritere, hvor vi skulle ofre penge i første omgang. Det har også været godt at høre om de forskellige typer af varmekilder (varmepumper), som vi har mulighed for at skifte til. Selvom vi ikke har tænkt os at iværksætte hele vejledningen gav det os et billede af husets stand, og de muligheder vi kan benytte os af. God, grundig og relevant rådgivning. Især rentabiliteten af de forskellige forslag til forbedring var nyttig! 22

23 En tredje gruppe har mere brugt energivejledningen som et tjek på de tanker, de selv har om energiforbedringer eller på de energirenoveringer de selv allerede har gennemført. Tjek af egne tanker og allerede udført renovering Vejledningen er valgt for at få et tjek på alt det jeg selv har stået for. Fik en ny synsvinkel på nogle ting vi selv havde tænkt over, og blev godt oplyst om tiltag vi ikke selv havde tænkt på. Den var grundig og fyldestgørelsen glad for at få bekræftet at de tidligere investeringer var ok Den stemte nogenlunde overens med det vi havde forventet. Vi fik god detaljeret vejledning. Det var rart at få en anden person med en kommentar til set vi selv gik og overveje. var selv egentlig klar over hvad der skulle gøres, men energivejlederen fik sat økonomien i de forskellige projekter, som en øjenåbner, så det blev synliggjort hvor det kunne være en god ide at starte en indsats. Vejledningen gav ikke noget væsentligt nyt, som jeg/vi ikke kendte til i forvejen. Der kom heller ingen konkrete svar på de tekniske spørgsmål om muligheden for at isolere tag og varmerør, som beskrevet foran. Der var annonceret med mulighed for en måling af husets varmeudstråling fra tag og mure, for at få konkrete mål på og stedfæstelse af problemerne, men det hørte åbenbart ikke til den form for vejledning. Jeg var glad for besøget. Det fik mig bl.a. til at vælge udvendig efterisolering. Meget af det, jeg har foretaget, var jeg i gang med inden besøget, da jeg i forvejen er meget energibevidst. Vi har nu betalt for besøget, og vi er absolut godt tilfredse og fik ny viden. Vi havde dog rimeligt styr på tingene i forvejen, men flere fiduser er det da værd at blive klogere på. Og endelig er der en gruppe af husejere, der ikke er så tilfredse med ordningen eller den konkrete oplevelse. De knapt så tilfredse Vi var noget skuffede over, hvad energivejledningen omfattede. Den påpegede et forhold vi allerede selv havde taget initaitiv til og havde bestilt udført. Var lidt svær at omsætte til konkrete tiltag. Og han var ret negativ overfor de ting jeg havde fået gjort inden besøget. Dvs. udskiftning af døre og vinduer samt efterisolering af vægge. Energivejleder havde en del udfordringer med sit PC program. Udbyttet blev yderst begrænset (stort set nul) Jeg ville nok foretrække at rådgivningen havde været mere konkret, baseret på en konkret gennemgang af vores bygning - á la tilstandsrapporterne ifm. hushandler. Det havde ikke taget meget længere tid, tænker jeg, da energirådgiveren alligevel brugte en del tid hos os. Den var rimelig god, men et eller andet gik galt,fordi der blev ændret noget på vores varmeindstilling så vi fik en dyrere varmeafregning Der blev aftalt tid for besøg og vi sad hjemme og ventede, men der kom ikke nogen fra Energitjenesten. Vi blev ikke engang kontaktet om, hvorfor man ikke kom. Jeg fik faktisk ingen energivejledning, da energivejlederen ikke dukkede op på det aftalte tidspunkt og heller ikke kontaktede mig for at lave en ny aftale. Imidlertid har jeg selv betalt et andet firma for et energitjek. Endelig er der en husejer, der har fremsat et interessant forslag om, hvordan man kan komme videre efter energivejledningen: Der er for lang vej fra energiplan til udførelse. Hvorfor ikke koble en plan til en børs hvor renoveringsprojekterne udbydes blandt håndværkere med ledig kapacitet? Det vil være nemt for os som forbrugere og godt for beskæftigelsen. 23

24 4 Hvem gennemfører energirigtige renoveringer? Som et sidste element i undersøgelsen er det undersøgt, hvilke forhold der karakteriserer de, der vælger at få gennemført energivejledningerne, og i forlængelse heraf hvilke forhold der karakteriserer de, der vælger at få gennemført en energirigtig renovering. Gennem dialog med en række ressourcepersoner inden for energirigtig renovering blev der således identificeret en række forhold, der kan være relevante ift. fremadrettet at kunne målrette tiltag vedrørende energirenovering. Disse forhold gennemgås herunder. Det første forhold, der blev undersøgt var, hvor længe de vejledte havde boet i deres boliger. Her er der en klar overvægt af personer, der har boet i deres bolig i 11 år eller længere. Figur 15: Hvor længe har I boet i boligen? Har ikke igangsat renovering Har igangsat renovering 11 år eller længere 5-10 år 3-4 år 1-2 år Mindre end 1 år Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Dernæst blev der spurgt til, hvor længe de vejledte forventer at blive boende i deres boliger, idet dette kan forventes at påvirke deres motivation for at investere i forbedringer i boligen. Som det fremgår, har de fleste en relativ lang tidshorisont og anvender altså f.eks. ikke energirenovering i salgsøjemed. 24

25 Figur 16: Hvor længe regner I med at blive boende? Har ikke igangsat renovering Har igangsat renovering Mere end 20 år år 3-10 år Mindre end 3 år Ved ikke 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Et tredje forhold, der kan være interessant, er boligens alder, idet dette siger noget om, hvilke energikrav der er blevet stillet ved dens opførsel og dermed hvilken energimæssig tilstand den kan forventes at være I på tidspunktet for energivejledningen. Figur 17 herunder viser, hvor stor en andel af husene inden for hver aldersgruppe, der har eller ikke har igangsat en renovering. Her er det boliger opført der tydeligst er overrepræsenterede blandt de, der har igangsat en energirigtig renovering. Figur 17: Hvornår er din bolig opført? Har ikke igangsat renovering Har igangsat renovering Før % 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Et fjerde forhold der kan have betydning for beslutningen om at energirenovere er boligens værdi. Her er boliger med en skønnet værdi mellem 1,0 og 1,4 mio. kr. overrepræsenterede blandt de, der har igangsat en energirigtig renovering. 25

26 Figur 18: Hvor meget skønner du din bolig er værd? Har ikke igangsat renovering Har igangsat renovering 5 mio. eller derover 4,0-4,9 mio. 3,5-3,9 mio. 3,0-3,4 mio. 2,5-2,9 mio. 2,0-2,4 mio. 1,5-1,9 mio. 1,0-1,4 mio. 0,5-0,9 mio. Under 0,5 mio. Ved ikke/ønsker ikke at svare 0% 10% 20% 30% 40% 50% Et femte forhold, der kan have betydning, er hvilken opvarmningsform boligen har. Her ville formodningen være, at tilskyndelsen til at energirenovere ville være mindre i fjernvarmeområder eller hvis man supplerer opvarmningen med brændeovn. Dette bekræftes dog ikke, idet begge er overrepræsenterede blandt de, der har igangsat energirigtige renoveringer. Figur 19: Hvilken opvarmningskilde har din bolig? Har ikke igangsat renovering Har igangsat renovering Brændeovn Fjernvarme Varmepumpe El Oliefyr Andet Pillefyr Gas 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Et sjette forhold er udgiften til varme og varmt vand. Her er formodningen, at jo større udgiften til varme og varmt vand er, jo større er tilskyndelsen til at energirenovere. Resultaterne er blandede. Der er overrepræsentation af energirenoveringer i gruppen af husejere med udgifter for og , mens de er underrepræsenterede i gruppen med udgifter for

27 Figur 20: Kan du huske hvor meget du brugte på varme og varmt vand sidste år? Har ikke igangsat renovering Har igangsat renovering eller derover Under Ved ikke 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Det er også undersøgt, hvor meget husejerne forventer at komme til at spare som følge af de gennemførte energirigtige renoveringer. Dette spørgsmål er alene stillet til de, der har valgt at igangsætte en energirigtig renovering. De fleste forventer en begrænset besparelse, men der er en klar tendens til, at de der har modtaget den grundige energirenovering forventer større besparelsen end de der har modtaget den gratis energivejledning. Det er også værd at bemærke, at flere end 25 pct. slet ikke ved, hvor meget de kan regne med at spare. Det tyder på, at det ikke er besparelsen, der motiverer dem til at energirenovere. Figur 21: Hvor meget tror du I kommer til at spare om året? Gratis Grundig eller derover Under 1000 Ved ikke 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Endelig er der spurgt til, hvordan husejerne har fået information om energivejledningerne. Der er overvægt af husejere, der har igangsat renoveringer i gruppen andet og i jeg så det på nettet. 27

28 Blandt de, der har svaret andet, har mange angivet et de har været på energimesse, har fået information fra Energitjenesten eller set det i reklamer i avisen eller i fjernsynet. Figur 22: Hvordan fik I information om muligheden for energivejledning? Har ikke igangsat renovering Har igangsat renovering Fra Østkraft (ifm. EcoGrid) Andet Jeg så det på nettet Fra Bornholms forsyning (ifm. fjernvarme eller vandmålerskift) Fra en nabo/bekendt Fra en håndværker 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Endelig blev der også spurgt til husejernes livssituation, men spørgsmålet var desværre udformet på en måde, så svarene ikke gav ret god mening, idet alt for mange havnede i kategorien andet. Denne omfatter primært alle de, der hele tiden har boet på Bornholm. Figur 23: Hvad er din livssituation? Har ikke igangsat renovering Har igangsat renovering Andet Er du/i tilflyttere? Er du/i i gang med konvertering af sommerhus til helårsbolig? Er du/i tilbageflytter(e)? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 28