FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014"

Transkript

1 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

2 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt... 4 Folkeskolereformen i Ikast-Brande Kommune... 5 Folkeskolereformen på jeres skole... 9 ud over selve reformen

3 En ny ramme for folkeskolen Med denne folder ønsker vi fra Ikast-Brande Kommunes side at give dig et overblik over de ændringer folkeskolereformen fører med sig. Du skal dog ikke forvente, at finde alle svar og detaljer her, for folkeskolen vil lige som resten af samfundet i øvrigt være i bevægelse. Også efter at reformen er trådt i kraft. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform, der skal styrke undervisningen og udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan. Så når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Som elever og forældre vil I møde et par helt nye fag på skemaet og fag, der begynder tidligere i skoleforløbet, end I er vant til. Skolen vil have fokus på, at alle børn skal have motion og bevægelse ind som en naturlig del af hver eneste skoledag. Der vil være flere timer på skoleskemaet og dermed også plads til understøttende undervisning, lektiecafé og flere og nye valgfag for de ældste elever. Samtidig vil det være en folkeskole, der i langt højere grad ruster eleverne til at tage nysgerrigt og aktivt del i samfundet, fordi hverdagens læring også kommer til at foregå i samspil med foreninger, Musikskolen, Billedskolen, virksomheder og andre medspillere. I Ikast-Brande Kommune har byrådet udstukket de overordnede rammer for den kommende skoledag. Både lokalt på kommunens 13 folkeskoler og i Skoleafdelingen på rådhuset arbejder ledere, lærere, pædagoger og andre fagfolk lige nu på højtryk med at få rammerne fyldt ud og få indholdet i den nye, sammenhængende skoledag klar til skolestart. Du kan læse mere om folkeskolereformen i Ikast Brande kommune: og generelt på: De forandringer, der bliver lokalt på din egen skole, får du mere at vide om på skolens hjemmeside, Skoleintra eller via skolens leder. God læselyst. Venlig hilsen Kim Brøbech Skolechef, Ikast-Brande kommune Nogle af de forandringer og nye muligheder, der træder i kraft 1. august 2014, vil være ens over hele landet. Men der vil også være opgaver og tilbud, der bliver prioriteret med forskellige nuancer fra kommune til kommune og fra skole til skole. 3

4 Folkeskolereformen generelt enkelte elevs personlige kompetencer og styrker. Der skal være tydelige læringsmål for den enkelte og samtaler med eleven om faglige fremskridt og potentialer i løbet af skoleåret. I 2013 vedtog Folketinget en reform af folkeskolen. I reformen er der opstillet tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydning af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Hertil er der opstillet følgende krav: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel øges. Lærere og pædagoger i samarbejde Både lærere og medarbejdere er ansat i SKOLEN men med opgaver både i den obligatoriske skole og den udvidede skole. Lærerne vil fortsat undervise i de fagdelte timer og kun i fag, de har undervisningsfagseksamen i fra professionshøjskolen. Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere, pædagoger og andre med relevante kompetencer for eksempel en træner fra den lokale fodboldklub, en musikskole-lærer eller en mester fra en lokal tømrervirksomhed. Ledere, lærere og pædagoger arbejder sammen om planlægning og forberedelse, videndeling og drøftelse af, hvad forskningen siger om læring med henblik på at forbedre børn og unges trivsel og faglige resultater. Flere timer og nye muligheder Folkeskolereformen betyder blandt andet, at eleverne får flere timer til fagdelt undervisning som matematik, dansk og sprogfag. Samtidig skal de have tid til understøttende undervisning. Der vil komme mere fokus på sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel. Derudover betyder folkeskolereformen, at den enkelte skole kommer til at samarbejde med det omgivende samfund for eksempel foreninger, Musikskolen, Billedskolen, virksomheder og andre medspillere. Tydelige mål for den enkelte elev Folkeskolens elever skal med reformen opleve, at deres hverdag kommer til at hænge bedre sammen. Læringen skal bygge på den 4

5 Folkeskolereformen i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune tager alle aktiviteter på folkeskolerne udgangspunkt i den enkelte elevs trivsel og læring. Lærerne vil løbende lave opfølgning, give positiv feedback og evaluere de individuelle læringsmål sammen med eleven og i tæt samarbejde med forældrene Lærere og pædagoger kommer til at arbejde sammen i et ligeværdigt arbejdsfællesskab. Og de skal løbende tilegne sig nye kompetencer, så de bliver endnu bedre til at sikre eleverne læringsmuligheder med høj kvalitet og gode resultater. Flere af intentionerne i folkeskolereformen er allerede kendt stof i Ikast-Brande Kommunes folkeskoler for eksempel arbejder de fleste skoler allerede med de pædagogiske redskaber LP (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) eller PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) og alle skoler arbejder med entreprenørskab i undervisningen. Erfaringerne og aktiviteterne herfra vil naturligt blive styrket og videreudviklet med reformen. Kommunens skoler vil også fremover i langt højere grad være i dialog og samarbejde med foreninger, Musikskolen, Billedskolen, virksomheder og andre medspillere. Den sammenhængende og varierende dag for elever i Ikast-Brande Kommune skal være kendetegnet ved, at der er helhed mellem den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning, ligesom der er sammenhæng mellem det obligatoriske skoletilbud og det frivillige fritidstilbud. Målet er, at eleven oplever overgangene fra det ene til det andet som ukomplicerede og meningsfyldte. Mere dansk Dansk er et kernefag i folkeskolen, og fra 1. august 2014 vil der være en ekstra dansktime på skemaet fra 4. til 9. klasse. Mere matematik Også matematik får med skolereformen en ekstra time om ugen fra 4. til 9. klasse. Engelsk fra 1. klasse Eleverne begynder på engelsk i 1. klasse modsat i dag, hvor faget kommer på skoleskemaet i 3. klasse. Andet fremmedsprog fra 5. klasse Tysk og fransk er i dag et tilbudsfag fra 7. klasse. Fremover er andet fremmedsprog obligatorisk for alle elever fra 5. klasse. I Ikast-Brande Kommune er det tysk, der udbydes som andet fremmedsprog på alle kommunens folkeskoler. 5

6 Nye fag på skoleskemaet Ud over at matematik, dansk og sprogfagene kommer til at fylde mere, vil der komme et par nye fag på skoleskemaet. Fagene håndarbejde og sløjd bliver senest i 2016 til det nye, fælles fag Håndværk og Design. Her kommer eleverne til at arbejde med deres håndværksmæssige og kreative evner, så flere af dem senere i livet kan få lyst til at vælge uddannelser og job i den retning. Bag det nye fag Madkendskab gemmer sig den gamle kending hjemkundskab. Det nye navn dækker over, at faget vil have fokus på mad fra råvarer til tilberedning og sundhed. Udskoling og valgfag Valgfagene begynder fremover i 7. klasse i stedet for i 8. klasse. Samtidig bliver det obligatorisk for elever at have valgfag. Det kan være forskelligt fra skole til skole, hvilke valgfag og valgfagslinjer, eleverne får tilbud om. Opprioriteringen af valgfag er et led i at øge de ældste elevers motivation for at tage en ungdomsuddannelse og understøtte deres forskellige interesser og kompetencer. Ud over flere valgfagstimer er det Ikast-Brande Kommunes mål at skabe sammenhængende overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Eleverne skal have en kompetent vejledning, så de får hjælp til at træffe det rigtige valg af ungdomsuddannelse og undgår at skulle droppe ud eller skifte spor. 10. klasse 10. klasse (IUC) er ikke omfattet af skolereformen. IUC s medarbejdere og ledelse er dog med i arbejdet med at udvikle og implementere skolereformen i kommunen, således der skabes en sammenhæng mellem folkeskolen og IUC. Understøttende undervisning Folkeskolereformen indfører tid til understøttende undervisning som supplement til fagundervisningen på alle klassetrin. Det er en stor, blandet kasse af muligheder, der alle skal bidrage til at hæve det faglige niveau samt udvikle kreative og entreprenante læringsforløb. Eleverne lærer på forskellige måder herunder gennem en højere grad af kobling mellem teori, praksis og undervisning med udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger. 6

7 Den understøttende undervisning er for eksempel: Fordybelse i forhold til fagundervisningen Lektiecafe og faglig fordybelse Opgaver med direkte fagrelateret indhold Praktiske og projektorienterede forløb Mulighed for at lære gennem hænderne at gøre, røre og føle i stedet for at læse Træning af færdigheder eksempelvis ekstra staveøvelser eller matematikopgaver Elevsamtaler med fastsættelse af læringsmål, løbende feedback og opfølgning Motion og bevægelse Samarbejde med det omgivende samfund om for eksempel musik, drama, billedkunst og idrætsaktiviteter Samarbejde med kultur-, fritids- og foreningsliv Med skolereformen skal den enkelte folkeskole i højere grad åbne sig mod omverdenen. Fra 1. august 2014 er skolen forpligtet til at søge samarbejde med det lokale kultur- og fritidsliv, idrætsklubber og erhvervsliv. Det er hensigten, at skolerne udvikler fagligheden gennem inddragelse af relevante eksterne parter i skolens aktiviteter. Det er op til den enkelte skolebestyrelse og skoleledelse at beslutte, hvordan dette samarbejde skal foregå i praksis. Motion, pauser og lektiehjælp Ud over den fagdelte og understøttende undervisning skal alle elever i løbet af en skoledag have: Idræt og anden form for motion og bevægelse gennemsnitlig 45 minutter om dagen. Mulighed for pauser, herunder spisepause. Tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp. Samarbejde med ungdomsuddannelserne og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Samarbejde med erhvervslivet Klassens tid med fokus på trivsel, motivation, samarbejde og kammeratskab Den understøttende undervisning kan varetages afhængig af indholdet af både lærere og pædagoger, hvorimod det altid vil være en lærer, der tager sig af fagundervisningen. Ikast-Brande Byråd har besluttet, at fordelingen af lærer- og pædagogtimer i den understøttende undervisning samlet set skal være 50/50, og der skal samtidig være mulighed for at folk med andre relevante kvalifikationer kan ansættes ad hoc. 7

8 En skole for alle Folkeskolereformen har fortsat fokus på inklusionsindsatsen med et mål om, at mindst 96 procent af alle elever skal kunne inkluderes i den almindelige folkeskole. I Ikast-Brande Kommune arbejder vi med tre målsætninger som pejlemærker for inklusion og udviklingen af læringsmiljøer for alle børn: Mulighed for udvikling, læring og trivsel for alle børn i deres nærområde Alle børn oplever at være en del af fællesskabet Fokus på den enkeltes potentialer og muligheder for deltagelse. Ikast-Brande Kommune har igennem flere år arbejdet med og er nået rigtig langt med at skabe inkluderende læringsfællesskaber på skolerne. Øget elevinddragelse Eleverne får mere at skulle have sagt i den nye folkeskole. Dels skal de selv være med til at formulere deres egen udviklingsplan og sammen med skolen og forældrene tage medansvar for, at det går den rigtige vej. Samtidig skal eleverne også inddrages i arbejdet med at sikre et godt undervisningsmiljø og en god hverdag gennem elevråd og skolebestyrelsesarbejde. Elevplan bliver til udviklings- og uddannelsesplan Elevplanens indhold og funktion bliver ændret væsentligt med folkeskolereformen. Elevplanen erstattes af elevens udviklingsplan i klasse og af elevens uddannelsesplan i klasse. Udviklings-/uddannelsesplanen bliver lavet i samarbejde med den enkelte elev og skal være et dynamisk redskab, som opdateres og udvikles løbende i samarbejde mellem skolen, eleven og familien. Det fremadrettede arbejde med at skabe inkluderende fællesskaber i Ikast-Brande Kommune vil i stor udstrækning fortsætte ad det samme spor som hidtil med PALS og LP som vigtige pædagogiske værktøjer i dette arbejde Digitalisering Skolereformen betyder, at folkeskolen bliver mere digital. Først og fremmest fordi eleverne kommer til at bruge flere IT-hjælpemidler og undervisningsprogrammer. Men også fordi reformen udløser en ny, landsdækkende portal for skoler, daginstitutioner, forældre og børn 0-18 år. Portalen skal blandt andet afløse det nuværende Skoleintra og forventes at blive taget i brug ved skolestart I Ikast-Brande kommune har vi de sidste år haft fokus på, hvordan IT som værktøj kan understøtte den didaktiske og pædagogiske udvikling af læringsdagen, dette fokus er kraftigt blevet understøttet, da Byrådet i 2012 gjorde det muligt at indkøbe en computer til alle elever i kommunen. 8

9 Forældrene i skolens hverdag Forældrene er en vigtig ressource og aktive medspillere i forhold til den enkelte elevs læringsforløb og i forhold til at skabe et godt læringsmiljø i klassen. Skole-hjem-samarbejdet er et vigtigt fundament for realisering af skolens opgave. Der er truffet beslutninger om medarbejdernes arbejdstid i forlængelse af folkeskolereformen. Byrådet i Ikast-Brande har på den baggrund besluttet rammerne for skolehjem-samarbejdet. Forældremøder, skolefester og lignende sociale arrangementer vil kunne foregå efter kl. 17, men det meste af skole-hjem-samarbejdet vil foregå inden for skolens åbningstid. Det betyder også, at man vil kunne rette henvendelse til ledelse og medarbejdere inden for skolens normale arbejdstid. Skolebestyrelserne fastsætter principper for skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet, for eksempel i forhold til forældrenes deltagelse i forældremøde, skolehjemsamtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen. Skoledagens længde Reformen fastlægger hvor mange timer de enkelte årgange som minimum skal gå i skole hver uge: 30 timer fra klasse 33 timer fra klasse 35 timer fra klasse Den længere skoledag vil betyde, at eleverne i indskolingen og på mellemtrinet vil tilbringe kortere tid i SFO. En del af de pædagogtimer, der ikke længere skal bruges på SFO, rykker med ind i skolen og den understøttende undervisning Skoleåret I Ikast-Brande Kommune er antallet af årlige skoledage fastsat til 200. Alle kommunens folkeskoler har samme ferieplan. Du kan finde den på kommunens hjemmeside Kompetenceudvikling Eleverne skal til stadighed tilbydes en undervisning, der er af høj faglig og pædagogisk kvalitet. Der er i den nye folkeskolereform stort fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling, kravet er at den enkelte lærer fremover skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, han eller hun underviser i. Der vil løbende tilbydes efteruddannelse i de fag, hvor der er et behov på skolerne i kommunen. Også skolelederne kommer på skolebænken, så de får yderlige lederkompetencer til at føre folke-skolereformen ud i livet. Hvornår virker reformen fra? Folkeskolereformen træder i kraft 1. august Dog er der et par undtagelser, der først får fuld virkning, når der har været folketingsvalg næste gang. Undtagelserne er elementer vedrørende faglig fordybelse og lektiehjælp i skoletiden. Begge dele vil i første omgang være frivillige tilbud, og vil først blive obligatoriske, når der har været valg. Folkeskolereformen på jeres skole Folkeskolereformen giver den enkelte skole rigtig mange muligheder for at prioritere og skabe sit eget særkende. For selv om understøttende undervisning, lektiecafé og samarbejde med for eksempel foreninger og virksomheder er muligheder for alle, vil der i sagens natur være store forskelle på, hvordan mulighederne bliver brugt lokalt. 9

10 En skole ligger måske i nærheden af en virksomhed, der med god mening kan inddrages i undervisningen. En anden vælger at udnytte den omgivende natur eller etablerer et samarbejde med en lokal sportsforening. Det kan også være forskelligt, hvordan den enkelte skole vælger at tilrettelægge for eksempel undervisning i engelsk i 1. klasse, eller hvordan den understøttende undervisning bliver struktureret, eller hvilke valgfag og valgfagslinjer, de ældste elever får tilbudt i klasse. ud over selve reformen Hvem kan sidde i forældrebestyrelsen? Ændringer i styrelsesvedtægten Styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Ikast-Brande Kommune og bilagene til styrelsesvedtægten skal revideres som følge af skolereformen. opgaver, som skal løses, herunder både at sikre elevernes faglige udvikling og et positive læringsmiljø, så alle elever oplever en meningsfuld og lærerig læringsdag. Konfirmationsundervisning Konfirmationsundervisningen har traditionelt været placeret i to lektioner om morgenen i 7. klasse. Skolereformen giver nye muligheder for at ændre på placeringen af denne undervisning. I Ikast-Brande Kommune har Byrådet besluttet, at konfirmationsundervisningens placering afgøres lokalt i en dialog mellem skole og menighedsråd. Hidtil har det været sådan, at man skal have barn på skolen for at kunne blive valgt til forældrebestyrelsen. Men med reformen bliver der mulighed for, at op til to af bestyrelsesmedlemmerne kan være repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsinstitutioner eller lokale foreninger. I Ikast-Brande Kommune er det besluttet, at det er op til den enkelte skolebestyrelse selv at beslutte, hvordan repræsentanterne for det private erhvervsliv, de lokale ungdomsinstitutioner eller lokale foreninger skal indgå i skolebestyrelsens arbejde. Der har været valg til de nye skolebestyrelser i foråret Samarbejde mellem lærere og pædagoger Med folkeskolereformen kommer lærere og pædagoger til at arbejde meget tættere sammen, end de har gjort hidtil. Begge faggrupper har en stærk faglig identitet og de nødvendige kompetencer til de 10

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Munkebjergskolen juni 2014 Alle elever

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen

Skolereform 2014. Vemmedrupskolen. Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Skolereform 2014 Vemmedrupskolen Til forældre og elever på Vemmedrupskolen Kære forældre og elever på Vemmedrupskolen Med dette skriv vil vi gerne fortælle jer om den kommende skolereform på Vemmedrupskolen,

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

NY SKOLEREFORM 2014. Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. NY SKOLEREFORM 2014 ORGANISERING OG SAMARBEJDE Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag. Eleverne får en længere og mere varieret skoledag med

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014

Folkeskolereform på Vestre Skole 2014 Mål: Alle børn skal lære så meget de kan Betydningen af negativ social arv skal mindskes Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal stige Midler: En længere og mere varieret skoledag Praksisnær og anvendelsesorienteret

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole

Information til forældre i Ballerup Kommune. Folkeskolereformen. vores fælles skole Information til forældre i Ballerup Kommune Folkeskolereformen vores fælles skole En fagligt stærk folkeskole med tid til variation og fordybelse 2 Kære forældre Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen

Læs mere

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

- et informationsbrev fra ledelsen.

- et informationsbrev fra ledelsen. MÆLKEVEJEN SOMMER 2014. - et informationsbrev fra ledelsen. Efter et dejligt og solrigt forår er det nu sommerferietid. Foråret har været en travl tid for både børn og voksne på skolen, så noget af det

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE

Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE Politisk beslutningsgrundlag for implementering af FOLKESKOLEREFORMEN I ESBJERG KOMMUNE 1 Mange har kaldt folkeskolereformen den mest omfattende forandring af folkeskolen i nyere tid. Et bredt flertal

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015

MIT BARNS SKOLELIV I UDSKOLINGEN. FORORD Kære forældre og elever på udskolingen. U dskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever på udskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN

ANDERLEDES SKOLEDAG. Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN Folkeskolereformen VELKOMMEN TIL EN ANDERLEDES SKOLEDAG En TEMAAVIS om FOLKESKOLEREFORMENS ELEMENTER - den nye skoledag med mere bevægelse og nye aktiviteter, nye samarbejdspartnere m.m. - og fortællinger

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Program 19.05.14. 1. Afdeling:

Program 19.05.14. 1. Afdeling: Program 19.05.14 1. Afdeling: Velkomst + aftenens program i oversigtsform - CB Generel information om skolereformen - MB Kort orientering om vores proces og læringsforståelse - AU Hvordan udmøntes reformen

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Begynder med skoleåret 14/15

Begynder med skoleåret 14/15 FREMTIDENS Begynder med skoleåret 14/15 Fremtiden Baggrund Kære forældre Hermed en orientering om de nye vigtige tiltag, som igangsættes efter sommerferien 2014. Grundskolereformen Som I sikkert alle ved,

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00

Referat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta Nielsen

Læs mere

FORORD Kære forældre og elever i indskolingen MIT BARNS SKOLELIV I INDSKOLINGEN. I ndskolingen Skoleåret 2014/2015

FORORD Kære forældre og elever i indskolingen MIT BARNS SKOLELIV I INDSKOLINGEN. I ndskolingen Skoleåret 2014/2015 FORORD Kære forældre og elever i indskolingen Den 11. august slår vi dørene op til et nyt og spændende skoleår, hvor den nye Folkeskolereform træder i kraft. En reform, der lægger op til en lidt længere

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min)

Dagsorden. 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) Dagsorden 1. Bestyrelsens årsberetning af formand Charles Drøgemüller. (10 min) 2. Folkeskolereformen aftaleteksten. Hvad står der i Folkeskolereformen? 3. Folkeskolereformen på Lynge Skole. - Hvordan

Læs mere