Folketinget - Skatteudvalget

Transkript

1 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 13 Offentligt Dato: 5. december 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Jeg vil gerne byde både nye og gamle medlemmer af Skatteudvalget velkommen med lidt materiale om Skatteministeriets koncern, oversigter fra Skatteministeriets hjemmeside samt nogle få udvalgte områder til jeres orientering. Materialet omfatter: Skatteministeriets koncern SKATs organisation Materiale fra Tal & Statistik på hjemmesiden Status over selskabsbeskatningen Prognoser for dansk økonomi efteråret 2007 Forudsætninger i 2015-planen Med venlig hilsen Kristian Jensen

2 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 13 Offentligt Notat 5. december 2007 Skatteministeriets koncern 1. Koncernens organisering og fælles mission og visioner Skatteministeriets koncern består af Skatteministeriet, SKAT og Landsskatteretten. Grafisk ser koncernen sådan ud: De tre institutioner i koncernen bidrager på forskellig vis til helheden. Skatteministeriet står for lovgivningen (med undtagelse af lovgivningen på toldområdet, som SKAT har ansvar for), SKAT står for forvaltningen, og Landsskatteretten står for klagesagsbehandlingen. Skatteministeriets koncern er bundet sammen af en fælles mission og af fælles visioner. Missionen signalerer, hvad vi stræber efter, mens visionerne fortæller, hvilken retning vi vil gå for at nå derhen. Mission og visioner er fælles gods og er med til at gøre koncernen til en helhed. Side 1 af 7

3 Missionen Vi sikrer en retfærdig og effektiv finansiering af fremtidens offentlige sektor Visionerne Retssikkerhed Vi tænker retssikkerhed ind i alt, hvad vi laver. Vi behandler alle lige og fair og det opleves sådan. Service Vi tager udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov, det er både de og vi bedst tjent med. Kvalitet Vores arbejde er af høj kvalitet det forventes af os. Effektivitet Vi løser opgaverne på den mest hensigtsmæssige måde. Vi går foran i opbygningen af fremtidens offentlige sektor. Åbenhed Vi laver vores arbejde, så både skatteyderne og offentligheden kan se, hvad vi gør og hvorfor. Attraktiv arbejdsplads Vi skaber fagligt inspirerende miljøer med gode udviklingsmuligheder. Det giver arbejdsglæde og resultater. De tre institutioner kan hver især på forskellig vis folde missionen og visionerne ud og præcisere dem i strategier, temaer og/eller kontrakter. Ligeledes kan institutionerne supplere mission og visioner med værdier. Koncernens mission og visioner er formuleret, så de gælder i en længere årrække. Fornyelse af missionen og visionerne aftales mellem Skatteministeriet, SKAT og Landsskatteretten. 2. Skatteministeriets opgaver og ansvar Skatteministeriet varetager det departementale ansvar på ministerområdet og er sekretariat for skatteministeren og departementschefen. Skatteministeriet varetager således en moderselskabsrolle i forhold til det samlede ministerområde (koncernen). Skatteministeriet har i sin egenskab af moderselskab det overordnede ansvar for politik- og strategiudvikling på ministerområdet. Skatteministeriet står endvidere for at udarbejde ministeriets lovforslag, deltage i internationalt samarbejde og varetage de overordnede planlægnings- og budgetfunktioner for hele ministerområdet. Den øverste ledelse i Skatteministeriet udgøres af en direktion, med departementschefen i spidsen som øverste chef. Side 2 af 7

4 Departementschefen er endvidere øverste administrative chef for ministerområdet: Skatteministeriet, SKAT og Landsskatteretten. Ministerreferatet for hele ministerområdet er koncentreret hos departementschefen. Det betyder, at ministersager fra de 3 enheder i ministerområdet forelægges ministeren via departementschefen. 3. SKATs opgaver og ansvar SKATs opgaver er administration af lovgivningen i forhold til virksomheder og borgere. SKAT yder desuden bistand til ministerbetjening og lovgivningsarbejde samt til internationalt samarbejde. Den departementale opgave vedrørende told er delegeret til SKAT, som således har det overordnede ansvar for hele opgaven. SKAT skal sikre en effektiv lovgivningsproces og en effektiv ministerbetjening vedrørende told og har det overordnede ansvar for planlægning, prioritering og kontrol inden for toldområdet. SKAT er etableret som en enhedsforvaltning. Det betyder, at forvaltningen alene består af én formel myndighed, som ledes af told- og skattedirektøren. SKATs øverste ledelse er direktionen, der omfatter direktørerne i Hovedcentret og planlægningsdirektørerne i de fem skattesamarbejder. Her diskuteres og træffes beslutninger på strategisk niveau om SKATs udvikling, herunder overordnede spørgsmål af politisk, strategisk og personalemæssig karakter. Større strategiske tiltag igangsættes og styres af direktionen. Told- og skattedirektøren er øverste chef for SKAT, og planlægningsdirektørerne for de fem skattesamarbejder refererer således til told- og skattedirektøren. Planlægningsdirektøren har det overordnede økonomiske og strategiske ansvar for personale, økonomi og produktion samt planlægning, prioritering og styring inden for skattesamarbejdet, herunder gennemførelse af effektiviseringer af skattesamarbejdets drift og udvikling. En skattedirektør er chef for hvert af de 30 skattecentre. Skattedirektøren refererer i styringsmæssige og kontraktlige forhold til planlægningsdirektøren. I faglige forhold refererer skattedirektøren til den relevante direktør i hovedkontoret. 4. Landsskatterettens opgaver og ansvar Landsskatteretten er landets øverste administrative klageinstans på skatte-, moms-, afgifts-, told- og vurderingsområdet. Landsskatteretten behandler således klager over afgørelser truffet i SKAT, i skatteankenævnene og i Skatterådet. Endvidere behandler Landsskatteretten klager over vurderingsankenævnenes afgørelser samt visse af Rigspolitiets afgørelser. Landsskatteretten ledes af en retspræsident. 5. Koncernledelse styringsrelationer og koordinering og økonomiske rammer Side 3 af 7

5 5.1 Koncernstyring Styring i Skatteministeriets koncern er karakteriseret ved koncernstyring. Hovedtanken heri er, at de fælles ambitioner bedst nås, hvis der bliver koordineret og prioriteret på tværs af institutionsgrænserne. Styring i Skatteministeriets koncern har et bredt genstandsfelt. Den beskæftiger sig således med alt fra de overordnede politiske og strategiske linjer til de mere operationelle, organisatoriske, økonomiske og administrative forhold. Fokusområderne kan illustreres ved nedenstående figur: Skattepolitik og skattelovgivning Produktion og økonomi Strategi og udvikling Administration og organisation Koncernstyringens formål kan sammenfattes således: at sikre overensstemmelse mellem de politiske ønsker, som kommer til udtryk fra ministerens side og i lovgivningen, og den førte politik, som den kommer til udtryk i ministeriets opgaveudførelse at sikre enighed om, hvilke strategier der skal følges for at skabe sammenhæng mellem de overordnede sigtelinier og de ressourcemæssige rammer, der er til rådighed at sikre fælles tilrettelæggelse af de overordnede linjer for produktion og økonomi, der er afgørende for, at strategierne bliver efterlevet at skabe de overordnede rammer for administration, organisation og personalets arbejdsforhold, der sikrer, at strategierne efterleves. Koncernstyringen udøves ad mange veje. Den kommer således til udtryk gennem både organisatoriske og konceptmæssige konstruktioner, hvor de vigtigste omtales nedenfor. 5.2 Koncernledelsen Tværgående koordinering og prioritering kræver tværgående ledelse. Koncernstyringen manifesterer sig derfor i ministeriets ledelsesstruktur i form af en koncernledelse. Koncernledelsen er ministeriets øverste, besluttende organ efter ministeren og departementschefen. Koncernledelsen træffer overordnede beslutninger inden for alle koncernstyringens fokusområder. Side 4 af 7

6 Koncernledelsen løfter således det overordnede koncernstyringsansvar. 5.3 Bevillinger de ressourcemæssige rammer for ministerområdets virke Bevillingerne til Skatteministeriets drift er opført under 9 på finansloven. Indtægter og udgifter i relation til skatter og afgifter figurer på 38. Der er på FL 2007 bevilget følgende bevillinger til ministeriets tre organisatoriske enheder (alle er driftsbevillinger): Konto Nettoudgiftsbevilling Personale Departementet 110,0 mio. kr. 142 årsværk Landskatteretten 73,4 mio. kr. 116 årsværk og SKAT og Restanceinddrivelse 5.531,7 mio. kr årsværk Anm: På forslag til finanslov for 2008 er kontiene SKAT og Restanceinddrivelse slået sammen til én konto: SKAT SKAT er som det fremgår langt den største institution i Skatteministeriets koncern. SKAT er etableret i 2005 ved en fusion af det statslige skatte- og toldvæsen med de kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltninger. SKAT skal i de kommende år reducere personaleforbruget betydeligt. Ifølge den foreliggende plan skal det samlede personaleforbrug i 2010 være reduceret til Der er indgået politisk aftale (finanslovsaftalerne for 2007) om, at reduktionen skal ske ved naturlig afgang. Den politiske aftale omfatter også sikring af muligheden for at rekruttere spidskompetencer og undgå tvangsforflyttelser. En forudsætning for effektiviseringen er ud over stordriftsfordele mv. som følger af samlingen af skatte- og inddrivelsesopgaven under en myndighed - den igangværende systemmodernisering i SKAT, som er opdelt i 3 faser. De samlede udgifter til moderniseringen beløber sig til ca. 1,3 mia. kr. Systemmoderniseringen skal gøre det lettere for såvel borgere og virksomheder som for ministeriets medarbejdere. En anden væsentlig forudsætning er overgangen til indsatsstrategien som den bærende forretningsfilosofi i koncernen. Indsatsstrategien går kort sagt ud på Udgangspunktet i indsatsstrategien er, at hovedparten af borgere og virksomheder ønsker at overholde reglerne. Indsatsen i forhold til disse borgere og virksomheder medspillerne er serviceorienteret. I modsætning hertil vil indsatsen i forhold til borgere og virksomheder, der ikke vil overholde reglerne modspillerne have fokus på kontrol og efterfølgende sanktion. Ved synligt brug af alle til rådighed stående indsatsværktøjer skabes en målrettet og sammenhængende indsats, der øger regelefterlevelsen første gang, hvorved flere penge kommer ind af fordøren. I strategiskiftet ligger således også en ressourceoptimering, således at kræfterne bruges der, hvor de giver størst effekt. Side 5 af 7

7 For sin driftsbevilling på ca. 5,5 mia. kr. sikrer ToldSkat sammen med kommunerne skatte- og afgiftsindtægter til det offentlige for over 800 mia. kr. Ikke mindst derfor har ToldSkat stor bevågenhed fra Finansministeriets side. Landsskatteretten havde i 2006 en sagsafgang på sager og pt. en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på ca.12 måneder opgjort som alle sager under et. Det er hensigten gennem en række nye tiltag væsentligt at nedbringe sagsbehandlingstiden. Kontraktstyringen af Skatteministeriets institutioner beskrives mere detaljeret nedenfor. 5.4 Kontrakt- og aftalestyring Udmøntningen af de overordnede rammer (mission, visioner og fælles strategiske koncerntemaer og bevillinger) sker i sammenhæng med, at der bliver indgået resultat- og direktørkontrakter for SKAT og for Landsskatteretten og resultataftaler i Skatteministeriet. På SKATs område er resultat- og direktørkontrakten etårig. Det vil sige, at der bliver opstillet resultatkrav for et år ad gangen. Ofte opdateres og videreføres resultatkravene fra det ene år til det næste, men kravene genforhandles hvert år. Resultatkontrakten bliver indgået mellem SKAT og Skatteministeriet, mens direktørkontraktdelen er en personlig kontrakt, der bliver indgået mellem told- og skattedirektøren og departementschefen. Resultatkravene fra SKATs resultat- og direktørkontrakt forplanter sig i SKATs organisation ved hjælp af interne kontrakter, der på centralt niveau bliver indgået som en fælles kontrakt mellem told- og skattedirektøren og Hovedcentrets direktører og på regionalt niveau som individuelle kontrakter mellem told- og skattedirektøren og planlægningsdirektørerne for de fem samarbejder. Planlægningsdirektøren er ansvarlig for, at de mål, kontrakten fastsætter for økonomi, personale, produktion og strategiske initiativer, opfyldes inden for hele skattesamarbejdet. Samarbejdsdirektionen har frihed til at aftale kontraktstyringsprincipper inden for skattesamarbejdet. På Landsskatterettens område er resultatkontrakten fireårig. Det indebærer, at der fastlægges resultatkrav for fire år ad gangen. Hvert år suppleres med et såkaldt kampagnemål, der vedrører en aktuel udfordring. Resultatkontrakten bliver indgået mellem Landsskatteretten og Skatteministeriet. Direktørkontraktdelen bliver fornyet hvert år og er således etårig. Tilsvarende som for told- og skattedirektørens direktørkontrakt gælder, at der er tale om en personlig kontrakt mellem retspræsidenten og departementschefen. Resultatkravene fra Landsskatterettens resultat- og direktørkontrakt forplanter sig i Landsskatteretten ved hjælp af interne resultatkrav, der fordeler produkti- Side 6 af 7

8 onskravene på rettens enkelte kontorenheder. Herudover indgås der også resultatkontrakter med kontorcheferne i Landsskatteretten. I Skatteministeriet bliver der årligt indgået resultataftaler mellem Skatteministeriets direktion og de enkelte områder og sekretariater. Aftalerne fastlægger områdernes og sekretariaternes udfordringer for det kommende år med afsæt i de overordnede strategiske og ressourcemæssige rammer. Fakta om kontrakt- og aftalestyringen Der bliver indgået etårige resultatkontrakter mellem Skatteministeriet og SKAT og fireårige resultatkontrakter mellem Skatteministeriet og Landsskatteretten. Der følges op på SKATs resultatkontrakt hvert kvartal og på Landsskatterettens hvert halve år. De afsluttende afrapporteringer sker i sammenhæng med aflæggelsen af årsrapporten. Begge kontrakter suppleres med etårige direktørkontrakter. Direktørkontrakterne er personlige kontrakter mellem henholdsvis departementschefen og told- og skattedirektøren og departementschefen og retspræsidenten. Målopfyldelsen af direktørkontrakterne danner baggrund for fastlæggelse af resultatløn for told- og skattedirektøren og retspræsidenten. Resultat- og direktørkontrakterne forplanter sig i samarbejdskontrakter på SKATs område og i interne kontrakter og resultatkontrakter med kontorcheferne i Landsskatteretten. I Skatteministeriet udmøntes de overordnede rammer i resultataftaler, der bliver indgået mellem direktionen og de enkelte områder og sekretariatet. Der udarbejdes halvårsstatus og afsluttende opfølgning på disse aftaler. 5.5 Early warning procedure Early warning skal gøre opmærksom på uhensigtsmæssigheder i lovgivningen eller forebygge, at en sag udvikler sig til et politisk problem. Retningslinierne for early warning skal sikre, at der i hele koncernen knyttes særlig opmærksomhed og arbejdsgange til early warning-sager. På den måde får alle i koncernen - fra den enkelte medarbejder til skatteministeren - mulighed for at forberede sig, og sagsforløbet kan dokumenteres. Alle har pligt til at give early warning. Det er den enkeltes ansvar sammen med sin nærmeste chef at afklare, om der er behov for early warning. Det er en konkret vurdering, om der er tale om en early warning-sag. Det er ikke muligt at opstille en udtømmende liste over early warning-sager, men eksempler på early warning sager kunne være: 1. organiseret misbrug af skattelovgivningen 2. skatteregler, der bruges i strid med lovgivers intentioner 3. afgørelser, der er truffet i strid med praksis og med betydning for et større antal sager 4. sager, der får betydning for mange skatteydere. Der gives skriftlig tilbagemelding på alle early warning sager. Side 7 af 7

9 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 13 Offentligt Notat Hovedcentret 5. december 2007 SKATs organisation Med virkning fra 1. november 2005 fusionerede den kommunale og statslige skatteforvaltning, og opgaverne varetages herefter i SKAT. Rigsrevisionen er fortiden i gang med en undersøgelse af fusionsaktiviteterne før og efter 1/ Undersøgelsen forventes at være færdig inden årets udgang. I forbindelse med fusionen har SKAT overtaget inddrivelsen af al offentlig gæld. Med virkning fra 1. januar 2008 overtager SKAT motorregistreringsopgaven fra politiet, som det første led i etableringen af digital motorregistrering. SKAT består af følgende enheder: Hovedcenter 30 skattecentre, knyttet sammen i 5 skattesamarbejder Center for Store Selskaber Betalingscenter Kundecenter Inddrivelsescenter IT Drifts- og Forvaltningscenter SKATs Administrative Center (SAC) (fra 1.januar 2008) Derudover er følgende enheder tilknyttet SKAT: Intern Revision Ankecenter Spillemyndigheden Retssikkerhedschef Der vedlægges organisationsdiagrammer. Desuden vedlægges landkort. Der er ca årsværk (fuldtidsstillinger, 2007) beskæftiget i SKAT. Det er ca. 200 årsværk færre end på driftsbevillingen (9.069) på FL Side 1 / 5

10 SKATs virksomhed omfatter administration i forhold til virksomheder og borgere primært af lovgivningen om skat, told, forbrugs- og miljøafgifter og arbejdsmarkedsbidraget. De væsentligste opgaver i den forbindelse er: Opkrævning af det offentliges indtægter (ca. 800 mia. kr.) Skatteansættelsen af personer og selskaber m.v. Inddrivelse af al gæld til det offentlige Vurdering af landets faste ejendomme Varetagelsen af motorregistreringsopgaven (fra 1. januar 2008) Varetagelse af toldopgaven Skattecentre mv. Side 2 / 5

11 Side 3 / 5

12 Ankenævnssekretariater Side 4 / 5

13 Toldekspeditionssteder Side 5 / 5

14 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 13 Offentligt

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 13 Offentligt Notat 5. december 2007 J.nr Status på selskabsbeskatningen Selskabsbeskatningen er af flere grunde løbende under pres: en række europæiske lande har i de senere år nedsat selskabsskattesatsen globaliseringen gør det lettere for internationale koncerner at flytte aktiviteter og kapital rundt i verden. Internationale koncerner vil naturligt forsøge at placere indtægter i lande med lav beskatning og udgifter i lande med høj beskatning. historisk har der været adskillige tilfælde, hvor Folketinget har ændret lovgivningen for at gribe ind over for kreativ men uønsket skatteplanlægning. Det vil være naivt at tro, at vi ikke i fremtiden vil se selskaber, der finder og udnytter huller i reglerne. EU-retten sætter nogle rammer for, hvordan vi kan udforme vores selskabsbeskatning - herunder hvordan vi kan værne provenuet. Den overordnede linie i de seneste år er i overensstemmelse med den generelle linie internationalt set: nemlig bredere skattebase og lavere skattesatser. Der har især været fokus på muligheden for at fradrage udgifter, der ikke vedrører erhvervsmæssig aktivitet her i landet. I 2005 og 2007 er der gennemført omfattende ændringer af selskabsbeskatningen med henblik på at få en mere robust selskabsbeskatning. Provenuet fra ændringerne er anvendt til at sænke selskabsskattesatsen - fra 30 pct. til 28 pct. i 2005 og fra 28 pct. til 25 pct. i Umiddelbart ses der ikke oplagte muligheder for i fremtiden at finansiere yderligere satsnedsættelser ved at udvide skattebasen. Sambeskatning Nedsættelsen af selskabsskatten i 2005 blev finansieret ved at stramme mulighederne for at blive sambeskattet med udenlandske selskaber. Side 1 af 4

32 Efter ændringerne kan danske selskaber ikke vælge kun at medtage udenlandske selskaber med underskud under sambeskatningen, mens overskudsgivende selskaber i koncernen blev udeladt ("cherry picking"). Hvis der vælges sambeskatning med udenlandske selskaber, skal sambeskatningen fremover omfatte alle koncernforbundne udenlandske selskaber (såvel underliggende selskaber som overliggende selskaber og såvel underskudsgivende som overskudsgivende) og alle udenlandske filialer - et "alle inde - alle ude"-princip. Langt de fleste koncerner fravælger derfor international sambeskatning. I så fald sambeskattes kun de koncernforbundne selskabers aktiviteter i Danmark. Denne sambeskatning er obligatorisk. Overskud eller underskud ved erhvervsvirksomhed i udlandet (fast driftssted) medregnes ikke ved opgørelsen af selskabers skattepligtige indkomst i Danmark, men vi beskatter fortsat selskaber af indkomst fra udlandet, som ikke er optjent i en udenlandsk erhvervsvirksomhed. Denne "territorialbeskatning" er indført for at undgå, at udenlandske underskud importeres via udenlandske filialer - i stedet for via sambeskattede udenlandske selskaber. Begrænsning af rentefradrag (tynd kapitalisering) Nedsættelsen af selskabsskatten i 2007 blev fortrinsvis finansieret ved at begrænse muligheden for at fradrage renteudgifter. Tidligere var der generelt fradragsret for renter uden hensyn til, om renterne vedrørte driften eller skattefrit afkast. Det gav bl.a. mulighed for at fratrække renter af lån til køb af aktier, selv om afkastet af aktierne normalt aldrig ville komme til beskatning i Danmark. Disse muligheder blev bl.a. udnyttet meget aggressivt i forbindelse med en række kapitalfondes overtagelser af danske selskaber, således at selv selskaber, der havde været blandt de største selskabsskattebetalere, ikke betalte selskabsskat efter overtagelsen. På den baggrund er der indført nye regler, der begrænser fradragsretten for nettofinansieringsudgifter: Et renteloft, der indebærer, at fradraget for finansieringsudgifter begrænses til en standardforrentning (pt. 6,5 pct.) af de skattemæssige værdier af visse nærmere opregnede aktiver. En EBIT-regel, der indebærer, at den skattepligtige indkomst før rentefradrag højst kan nedbringes med 80 pct. som følge nettofinansieringsudgifter. De nye regler omfatter kun koncerner med nettofinansieringsudgifter ud over 20 mio. kr. Derved rammes mindre virksomheder - herunder iværksættere og nystartede virksomheder - ikke af begrænsningerne. Side 2 af 4

33 CFC-beskatning CFC-reglerne, der er er et værn mod, at danske koncerner flytter kapital til lavskattelande, blev også ændret i Tidligere gjaldt CFC-reglerne kun for udenlandske selskaber i lavskattelande, men en EU-dom gjorde det umuligt at opretholde reglerne, hvis de ikke blev udvidet til også at omfatte danske datterselskaber. Reglerne indebærer nu, at indkomst i finansielle datterselskaber medregnes hos det danske moderselskab - uanset om datterselskabet er dansk eller udenlandsk. Transfer Pricing Kontrollen med koncerninterne afregningspriser (transfer pricing) dukker jævnligt op i forbindelse med diskussioner om multinationale selskabers - utilstrækkelige skattebetaling i Danmark. Der er i 2005 foretaget en række ændringer for at forbedre reglerne om oplysningsog dokumentationspligt vedrørende koncerninterne transaktioner: Reglerne blev udvidet til også at omfatte indenlandske transaktioner. Samtidig blev der indsat en undtagelse fra reglerne, for så vidt angår små- og mellemstore virksomheder. Udvidelsen skete med baggrund i en dom fra EFdomstolen for at reglerne kunne opretholdes i relation til grænseoverskridende transaktioner. Der blev skabt mulighed for at fastsætte fastere rammer for indholdet af den skriftlige dokumentation ved en bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner. Der blev indført bøder for manglende eller mangelfuld dokumentation og adgangen til omkostningsgodtgørelse for udgifter til udarbejdelse af dokumentation under en klagesag blev ophævet. Man har som led i SKATs nye struktur koncentreret arbejdet med transfer pricing på få skattecentre, bl.a. for at sikre opbygning af kompetence på området. Endvidere medvirker de senere års nedsættelse af selskabsskatten til at mindske incitamentet til nedbringe den skattepligtige indkomst i Danmark gennem urigtige afregningspriser. I EU-regi arbejdes der også med transfer pricing bl.a. i EU Joint Transfer Pricing Forum. Forumet, der består af repræsentanter fra medlemsstaterne og repræsentanter fra private virksomheder, arbejder primært med administrative aspekter i forhold til transfer pricing kan processer speedes op, administrative byrder mindskes osv. Arbejdet har bl.a. udmøntet sig i en code of conduct om dokumentation. Side 3 af 4

34 EU-retten Der har gennem de senere år været en række tilfælde, hvor Danmark har måttet justere selskabsbeskatningen som følge af EU-domme. Typisk er der tale om, at værnsregler ikke har kunnet opretholdes, hvis de udelukkende omfattede udenlandske selskaber, fordi reglerne har været i strid med de generelle regler om fri etableringsret og fri bevægelighed for kapital. Reaktionen på dommene har typisk været, at fjerne forskelsbehandlingen ved at udvide værnsreglerne til også at omfatte danske selskaber. Det gælder eksempelvis i forhold til tynd kapitalisering, transfer pricing og CFC-beskatningen. De næste værnsregler, som kan forventes prøvet ved EF-domstolen, er reglerne om "exit-skat". Reglerne indebærer, at Danmark beskatter fortjeneste på aktiver - eksempelvis immaterielle rettigheder - hvis aktiverne flyttes, så Danmark ikke længere har retten til at beskatte fortjenesten, når aktivet sælges. EU-reglerne på selskabsskatteområdet er pt. begrænsede, men Kommissionen har bebudet et forslag om en fælles selskabsskattebase (CCCTB) i Det er imidlertid givet, at et eventuelt forslag ikke vil indeholde et køreklart skattesystem, som alle lande kan gå ind for. Der vil højst kunne blive tale om et rammedirektiv, som på en eller anden måde skal udfyldes med detaljerede regler. Danmark deltager i en arbejdsgruppe om udarbejdelse af reglerne, men har meldt ud, at der ikke vil blive taget politisk stilling, før indholdet af et eventuelt forslag er kendt. I arbejdsgruppen har vi forsøger at være konstruktive og ikke nødvendigvis at holde fast i vores nugældende regler. Vi har lagt vægt på robuste regler, så provenuet kan fastholdes uden at de gennemførte nedsættelser af selskabsskattesatsen skal føres tilbage. Side 4 af 4

35 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 13 Offentligt

36

37

38

39

40

41

42 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 13 Offentligt

43

44

45

46

47

48

49

50