KROP OG BEVÆGELSE I NATURENS RIGE
|
|
- Ingrid Lorentzen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KROP OG BEVÆGELSE I NATURENS RIGE Seismografisk Lederskab Samarbejde på tværs og borgerinvolvering Christa Breum Amhøj PhD, Centerleder. Copenhagen Business School
2 Agenda Velkommen og opsamling på ramme og proces v/christa Sparringsproces med afsæt i ressourcekortene grupperne spejler sig i hinandens projekter Om sammenhængen mellem natur og sundhed (med eksempler fra projekt Nature Moves) v/søren Evalueringsrammen for Krop og bevægelse i Naturens Rige og introduktion af programteori som værktøj i de lokale projekter v/søren og Trine Frokost og netværk Arbejde med programteori i aktionslæringsgrupperne v/søren og Trine og alle Om spontan opmærksomhed v/simon Inspirationstur i naturen med særligt fokus pa spontan opmærksomhed v/simon Strategier til fællesskabelse med/i naturen om bla snaplog der fanger spontan læring og viden, og konkrete værktøjer til at aktivere og invitere borgerne ind i fællesskabelsesprocessen v/christa Vejen til næste lokale aktion og arbejdet frem til næste fælles workshop v/christa Kort opsamling og afsluttende afklaringer v/alle Tak for i dag.
3 Forløbet
4 Fællesskabelse af sundhed gennem krop og bevægelse i naturen Lokale aktioner 1. Workshop Lokale aktioner 4. Workshop Krop og bevægelse i natur 2. Workshop Lokale aktioner 3. Workshop Lokale aktioner AKTIONSFORSKNINGSPROCESSEN
5 .og fællesskabelse gennem WHOs Healthy Cities WHO s 5 P er Løbende evalueringer af de mange bundlinier/ betydninger af projektet V/Søren og Tine SNAP-LOG Deltagernes velfærdsnære evaluering Prosperity People Krop og bevægelse i naturen Planet Workshop 1: Tværfaglige grupper. Formål og temaer Kortlægning af ressourcer Invitationer til nye deltagere Metode til at intensivere krop i natur Place At se mellemrummet ml problem/løsning. Afsøgninger af stedet Nye kortlægninger af ressourcer Flere stemmer inviteres med Afprøvning af krop i natur Workshop 3: En økologi af aktviteter, der overskrider territorier? Fokus på det fælles skabte lederskab Hvordan gøder vi lysten til at deltage sammen i nye aktiviteter? Peace Particip ation Workshop 2: Opmærksomhed på Spontan opmærksomhed /Snaplog Programteori og de mange betydninger af projektet
6 .og fællesskabelse gennem WHOs Healthy Cities People: Bring mennesker sammen og lad opgaven sætte holdet. Se det ekstraordinære i de sociale relationer. Rationalitet er også, at gøde jorden for det smukke og det ekstraordinære i vores relationer. Participation: Sundhed skal mærkes og gøres. Det kan sætte kropslige aftryk, der igen bliver til nye udtryk og handlinger. Place: Undersøg og oplev, hvad det vil sige at blive til gennem steder, rum og natur. At blive til et sted kan overskride den simple styrings-mentalitet (input/output) og skabe ny viden og nye ressourcer. Peace: Fred er ikke kun fravær af krig. Det handler også om relationer. Reformulér opgaven, så den ikke handler om kommunen/borgeren (objekt). Men om dig og mig et vi. Prosperity: Samarbejde handler ofte om at skabe en på forhånd given værdi i organisationen. Samskabelse skaber en værdi, der endnu ikke er givet. Fællesskabelse med afsæt i et sted kan skabe og forbinde en økologi af aktiviteter på tværs af institutioner og fællesskaber. Værdi bliver at forbinde og omforme sociale, æstetiske, miljømæssige og økonomiske relationer. Planet: Vi kan ikke styre jorden Men vi kan interagere med den. Klimakriserne i dag betyder, at vi må iagttage alt det vi gør ud fra jordens perspektiv.
7 BLIK FOR DE MANGE KOMPONENTER OG BUNDLINIER Værdiskabelse bliver også deling af ressourcer ØKONOMISK Prosperity Rationalitet er også det smukke og det ekstraordinære People ÆSTETISK ORGANI- SERING Peace Krop og bevægelse i naturen Planet SOCIAL Participation Place Biodiversitet MILJØ Relationer mellem mennesker, natur, byer Mental sundhed bliver forstået som det at færdes vel. Det bliver et verbum. Noget vi gør sammen. At færdes vel betyder også, at vi skaber fysiske, æstetiske, kropslige og sociale veje imens vi går sammen.
8 Kort om baggrunden
9 Kendetegn ved ulighed i sundhed Borgere og herunder udsatte borgere falder mere og mere ved siden af offentlige organisationer, foreninger og aktiviteter Samtidig bliver ansvaret for sundhed ofte individualiseret: Det er din egen skyld (=isolation, ensomhed, in-aktivitet) Følelsesmæssig tristhed=minimerer evnen til at handle FOTO: DORTE MONDRUP
10 Kendetegn ved ulighed i sundhed Vores samfund er i bevægelse og vi søger efter meningsgivende fællesskaber Bevægelser i mellemrummet mellem institutioner er ofte ikke strukturelt underbygget
11 Kendetegn ved ulighed i sundhed Vi handler rationelt og kommer ofte for hurtigt til at definere problem/løsning. Vi ser ikke, at den tilgang skaber problemer Vi skal også lære at se, hvad der er i MELLEMRUMMET mellem problemet/løsningen Det stiller krav om en poetisk og æstetisk opmærksomhed på de underliggende sound-tracks
12 Helhedsløsninger=BYER ER BLEVET GENSTAND FOR LEDELSE I BYENS RUM KAN VI LEDE PÅ MELLEMRUM En opmærksomhed i Sund By Netværket Liveable Cities vi kan skabe levende byer Hvordan kan vi hjælpe borgere til at tage ejerskab for deres lokale sted? Hvordan kan vi skabe netværk, hvor både det vertikale og det horisontale mødes? Hvordan kan vi blive lidt anderledes end da vi kom? Hvordan kan vi iagttage os selv fra planetens perspektiv i stedet for fra en mere begrænset organisations perspektiv?
13 NYE FORMER FOR VELFÆRDS-VÆRDI New Public Management New Public Governance Fællesskabt og mærkbar velfærd Helhedsløsninger Velfærd som output Repræsentationer af virkeligheden Tal Modeller Mål De muliggør kontrol og magt på distance ET TODIMENSIONELT HANDLERUM Der skaber mere kontrol Velfærd som kommunikation Netværksrelationer, der bliver til gennem kommunikation og dialog og kommunikation Kommunikation muliggør selvledelse og anknytning Der forhandles om ressourcer ET SPROGLIGT HANDLERUM Der skaber flere samtaler om det vi lige har gjort Velfærd er: Sensationer Virkelig følte oplevelser af velfærd imellem os. Vi gør og mærker velfærd. Ressourcer er noget vi skaber sammen. Vi og samfundet er i bevægelse. ET MÆRKBART HANDLERUM. En begivenhed, der skaber flere nye begivenheder (værdiskabende platform)
14 Måder at arbejde med opgaven på Samarbejde Møde mellem forskellige roller ofte i sammen organisation Fælles mål Værdien er ofte givet på forhånd Samskabelse Møder mellem frontmedarbejder og borger Målet er givet Værdien kan skabes sammen: Værdi er for organisationen/- individ Fællesskabelse Møder på tværs af roller, siloer og grænser Afsæt i steder Gensidig inklusion både professionel og borger bliver berørt Målet er givet Værdien skabes sammen Værdi er både: Økonomisk Miljømæssigt Æstetisk Socialt Organisatorisk
15 Naturens kan intensivere fællesskabelse Naturen kan aktivere alle vores sanser (bevægelses-kompetencer) Naturen kan hjælpe os med at tænke bæredygtigt, vi overskrider input/output Overskridelse af subjekt/objekt alle bliver skabende mennesker Naturen kan muliggøre, at vi færdes vel i hvert eneste skridt (=mental sundhed) Naturen kan skærpe vores åbenhed og sensitivitet i forhold til den mindste af den mindste kvalitet Naturen er et æstetisk læringsrum, der kan skabe magiske og gyldne læringsøjeblikke, hvor vi ryster vores spejlbilleder af hvem vi er Naturen er i bevægelse og sætter os i bevægelse Naturen kan få os til at føle os frie ved at vi engagere os og forbinder os til naturen/fællesskabet
16 Æstetisk Læring Kan skabe magiske og gyldne og spontane og vilde øjeblikke Virkelig følt velfærd og læring The Life of Lines Ingold 2015
17 NATURENs SPONTANE OPLEVELSER KAN SKABE PASSAGE TIL NY, OVERRASKENDE OG VILD OFFENTLIG VÆRDI Passage den kvalitet, der skaber muligheden for at potentialisere det endnu ikke mulige (virtualitet) Synligt Usynligt Aktuelt potentielt McKenzie 2002: Performe or else! Performance Management/ NPM Ledelse muliggøres ved at synliggøre performance som repræsentationer fx modeller. Styringsteknologier objektiverer og muliggør kontrol på distance Velfærd er kognitiv/målbar Indbyggeren er en forbruger (consumer) Der er ikke noget samfund (Thatcher) Velfærd er en ydelse Fremtiden planlægges Innovation handler om at fiksere det sociale Performance Studies Ledelse muliggøres gennem bevægelser mellem dét der er (det aktuelle) og det, der er ved at blive til (det virtuelle) Teknologier er æstetiske og performative og skaber nye mikro-verdener. Velfærd er ogsa følt Indbyggeren er en (aktivistisk og kreativ) borger Fællesskaber er social energi og ansvar båret af borgere Velfærd er en følt aktivitet Fremtiden er åben Ingen planer, men ledelse indefra praksis, sa nye praksisser kan skabes (Public Entrepeneurship, Hjort 2009, Hjorth 2003, Beyes & Steyaert 2009). Livsrum/åbne skabende fællesskaber bliver til, når der er korrespondance mellem mennesker, materialiteter, lyder, dufte, affekter, teknologier
18 Erfaringer fra Naturens Rige 1 og 2
19 Fællesskabelse - borgerinvolvering og samarbejde på tværs Byplanlægger Viden om opbygning af uderum Viden om konkrete uderumsaktiviteter Kulturmedarbejder Viden om kulturelle processer Natur Velfærd = Mental sundhed Sundhedsmedarbejder Mødes fire gange i Sund By netværket Ukendt aktør Borgeren Viden om sig selv/det lokale område Arbejder videre med aktioner derhjemme Mental sundhed bliver forstået som det at færdes vel. Det bliver et verbum. Noget vi gør sammen. At færdes vel betyder også, at vi skaber vejen imens vi går sammen.
20 Naturen som fællesskabt uderum skaber nye organiseringsformer Invitationen og borgermødet bliver centrale: De skal kunne tiltrække borgere og give dem lyst til at deltage aktivt og skabe velfærd sammen
21 PEOPLE; PLACE; PARTICIPATION Eksperimentér med at sætte forskellige mennesker sammen Evaluering/animering gennem snap-log Intensivér og aktiver naturen som et sanseligt åbent rum. Snap-log kan bruges til at animere de poetiske øjeblikke - og dermed skabe flere af dem Eksperimentér med naturens materialer, steder, farver og dufte Hvad åbner for ren og spontant deltagelse?
22 PEACE En økologi af fællesskabte aktiviteter - hvor territorier overskrides Hvad er jeres forholde måder hvordan understøtter I fællesskabelse?
23 Fælles-skabelse genererer nye begivenheder Informationsmødet om naturomra det bliver til Skovturen med rødternede duge, der åbner op for at borgerne selv begynder at give deres bud på, hvordan de gerne vil mødes (protoype på nyt møde)
24 Seismografiske fagprofessionelle Nu er det ikke kun mig, der tegner landkort. Vil du tro det, borgerne gør det også. De ser ressourcer og tager ansvar (Næstved) Da, jeg stod derude på grunden og så, hvordan borgerne interagerede med stedet, blev jeg meget mere nysgerrig på deres oplevelser. Og jeg blev inspireret til at tænke planlægningen af stedet på nye måder. Jeg begyndte at tænke i processer til at kunne involvere endnu mere (Viborg) Vi troede egentlig, at det var gåturen i den vilde skov, der ville gøre forskellen for mændene det at de går ved siden af hinanden. Men det var egentlig også det, at forberede ildstedet der særligt syntes at virke. Dét at gøre noget sammen (Middelfart) Processen giver hele tiden nye viden som åbner rummet og som aktørerne handler på
25 Den formelle organisation opblødes naturens rige slår rod inde i organisationen Personalemøder bliver til på nye måder: åbner op for nye social entreprenøriske handlemåder med borgerne Ord og ideer kom frem i den særlige stemning: Hængekøjer Suppevogn Naturens rum Hvordan kan vi sætte aftryk Danne ringe Mulighed for at træne i det fri Flygtninge og natur Hvad er det, der virker Hvad gør naturen ved os Personalemøde i hængekøjerne i skoven Velfærdsnær evaluering fra RKSK
26 Seismografisk Fællesskab - at kunne tune sig ind på det fælles ekstraordinære og spontane og at lade begivenheder emergere Team: Et lederskab Enhed Konsensus Beslutning Fælles-skabelse af platform Alle tager lederskabet på sig Mærker og ser, hvad der er på vej Respondere på det Vedvarende og formskiftende processer Stærkere og dybere relationer på tværs af roller, siloer og grænser Generøsitet Oplevelse af at høre til det lokale sted. Tage stedet tilbage - det er disse vage elementer, der skal skabe de lederskaber, der muliggør stabilitet, når formelle regler, jura, instrukser mm ikke længere, er dem, der primært styrer, kontrollerer og overvåger rammerne
27 Værdiskabelse bliver også deling af ressourcer ØKONOMISK Prosperity Rationalitet er også det smukke og det ekstraordinære People ÆSTETISK ORGANI- SERING Peace Krop og bevægelse i naturen Planet Participation SOCIAL Place Biodiversitet MILJØ Relationer mellem mennesker, natur, byer Mental sundhed bliver forstået som det at færdes vel. Det bliver et verbum. Noget vi gør sammen. At færdes vel betyder også, at vi skaber fysiske, æstetiske, kropslige og sociale veje imens vi går sammen.
28 Metoder til at se mere værdi i mellemrummet mellem problem-løsning
29 FÆLLES-SKABELSE AF RESSOURCER Velfærds-organisering som et landkort af ressourcer vi ser og skaber sammen. Det vi ser og synliggør skaber vi mere af En metode til at skabe velfærdsopgaven som fælles-processer: en platform Byens rum bliver ikke kun at kunne komme fra A-B Byens rum bliver mærkbare oplevelser, der skaber nye oplevelser. Byens veje og infra-struktur bliver som vand, der ikke er på arbejde, men som hele tiden er i bevægelse
30 FÆLLES-SKABELSE AF RESSOURCER Næstved Kommunes skabelse af ressourcer ved andet møde. At tegne understreger at ressourcer ikke bare er. Vi skaber dem sammen. Ressource-mobilisering som et håndværk (interaktion mellem viden, teknikker, institutioner, natur, by mm)
31 Hvor er I nu? Gå sammen to grupper og hjælp hinanden med at svare på spørgsmålene med afsæt i jeres landkort over ressourcer og steder
32 At sætte en AGENDA Teoretikerne Laclau og Mouffe zoomer helt tæt ind på de hegemoniske kampe DISLOKATION De unge er klienter (og deltager ikke på mødet) X Vi er Eksperter X Myndighed Nodal punkt X Rettigheder X Vi har ikke ressourcer X Vi skal formidle alt X Forældrene klager og "rotter sig sammen" X Vi vil gerne skabe værdi på nye måder Samskabelse Nodal Punkt X Forældrene er ressourcer X Vi skal bygge bro X Vi skal inddrage andre aktører X Vi skal inddrage de unge Aktiv lytnning X Fælles fødselsdag X Vi skal inddrage de unge X Det handler om at intensivere LIVET Nodal punkt X Forældre og unge kan dele viden om livet X Vi kan formidle paragraffer på andre måder X Det kan ikke betale sig at lade være Nodalpunktet er ofte lidt vagt således, at der er flere ord og begreber, der kan knytte an til det og skabe en ækvivalens kæde kursusmateriale Nogen gange skabes ækvivalenskæde i modsætning til et andet nodalpunkt Der dermed skaber en differenskæde Når alle tegn ikke længere kan knytte an til et nodalpunkt muliggøres en dislokation Det kan muliggøre et nyt nodalpunkt og nogle nye flydende betegnere (X erne). Her bliver det ikke et enten/eller, Men et både/og At intensivere liv handler om at bruge alle ressourcer Hvis samarbejdet er svært undersøge en 3. vej. Få mere viden. Gå i området. Brug snaplog. Bed flere deltagere om at bruge snaplog så I får mere viden om DEM og om STEDET. Lyt efter om du burger os/dem retorik led I stedet efter sprækker og nye muligheder. Uventet viden kan være en resource! 32
33 Velfærds-NÆR evaluering/animering At bruge æstetiske metoder til at skabe og fremme den spontane, uforudsigelige nye kvalitet, der kan skabe fællesskaber
34 Ledelse, fællesskabelse og værdi Fokus: Ledelse og skabelse af værdi med borgere og steder Nye skabende og innovative teknologier Vilde og spontane processer Danske tekster: Amhøj 2018: Strategi som affektiv samskabelse i Ledelse og Samskabelse (red. Fogsgaard) Amhøj 2018: Affektiv samskabelse og kritik som spontan passage fra auditland til wonderland i Når teknologier holder mere end de lover (red. La Cour) Amhøj 2019: Seismografisk læring: At danse med det spontane i Ledelse og læring (red. Health)
35 At designe intelligente forsknings- og evalueringsprocesser
36 Hvordan evaluere et kreativt, aktivt og skabende sted, der konstant skaber nye livgivende og spontane handlinger? INSP ck5g Præmisserne for organisering og viden er som et håndværk det er en skabelsesproces, der bevæger sig mellem rutiner og det ekstraordinære og spontane (public entrepreneurship) Med SNAPLOG kan evaluering blive en del af skabelsesprocessen.
37 Velfærds-NÆR Velfærds-nær er, at blive berørt og at berøre andre (affekt). Det styrker SKABELSES-KRAFTEN (Spinoza). Velfærds-nær er, at mikse mennesker, rum, steder og genstande Velfærds-nær er, at tune sig ind på hvad der er på vej (det potentielle) Velfærds-nær er, at skabe landingsbaner for det, der er på vej Animeringen (videoen) er i sig selv velfærds-nær man fa r nærmest lyst til at være med og til at deltage. Processen stopper ikke her Tænk over, hvilke fortællinger og social energi I vil gøde jorden for?
38 Evaluering og Animering Evaluering Effekt af kausalitet (a-b) For sent Træthed Bruges ikke (rapport på loftet) Kontrol/Legitimitet Note: Dahler-Larsens beskrivelse af, hvad udfordringen med evaluering kan være. Konference 1212, 2016 Animering Affekter/oplevet velfærd (a-z-y-b) Starter med det samme Social energi, forbundenhed, aktiv, tilhørsforhold Performativt levende ekspressive udtryk (billeder, video, lyd, collager mm) Læring fra skridt til skridt Læs mere: Snaplog The Wonder as Data: / ?journalCode=csca
39 Teori og metode Positivisme Systematisk iagttagelse og beskrivelse Verdenen er derude og kan repræsenteres på objektive måder Fokus på såkaldte simple objektive repræsentationer (tabeller, målgrupper, skemaer, statistikker mm) Hermeneutik Fortolkning og sammenhæng mellem de og helhed Helheden må forstås i forhold til delene og omvendt. Cirkel tænkning Fokus på tekst og meningsskabelse Kritisk teori Indsigt i undertrykkende mekanismer og i fremmedgørelse Metoder kan være frigørende Fokus på strukturer, undertrykkende teknologier og på livsverdens fortællinger (konflikter) Social konstruktionisme Afdækning af hvordan virkeligheden konstrueres Metoder er ikke neutrale. De intervenerer. Fokus på sociale forhandlinger. Narrativer, diskurser og subjektpositioner (dekonstruktion) Det performative The performative turn, The affective turn. Ikkerepræsentationelle teorier Metoder er ikke objektive repræsentationer af verden, men kan skærpe vores sensitivitet og dermed vores skabende fællesskaber fordi vi bliver åbne for flere anknytningsmuligheder Fokus på at stemning, atmosfere, intensitet, materialiteter performer. Fokus på at de performer på tværs af grænser og kategorier. Vi griber og fremmer affekter gennem æstetiske og visuelle metoder Fokus på at se og mærke Verdenen i et sandkorn (Snaplog)
40 Evaluering bliver æstetisk, energifyldt og animerer nye næste skridt (udtryk sætter aftryk, der igen skaber nye udtryk) Uperfekte billeder af hverdags-oplevelser (fællesskaber, energi mm) Håndholdte videooptagelser af begivenheder Lyd-optalelser Sanselige logbøger, hvor kvaliteterne skrives frem gennem kreative bespænd som slow-motion Animationer - tegneserier over, hvad der har skabt fællesskabet Borgere der maler grafitti Rap-sange, der formidler/animere lærings-forløb Stakitter, der evaluere/animere hvordan borgerne oplever deres område mm.
41 Æstetiske metoder Performer 1. Processer: Æstetiske metoder kan gribe en viden, der er på vej og som hele tiden skifter form ( on-going welfare ) 2. Det uforudsigelige og det sanselige: Æstetiske metoder kan gribe det uforudsigelige og det mærkelige, som ofte falder uden for mønstrene (fx de mønstrer man konstruerer ved interviews) (McLure 2013) 3. Skabelse og performance: Æstetiske metoder er med til at skabe nye mikro-verdener og nye velfærds-artister 4. Momentvis velfærd: Alt i alt betyder disse metoder, at dem der deltager i de æstetiske og skabende praksisser oplever et større velvære. De skaber et rigere sprog for kvalitet, nye handlinger og forbundenhed. De spreder og tiltrækker social energi.
42 1) Æstetiske metoder kan gribe den kvalitet, der bliver til hele tiden og som ofte er uforudsigelig og ikke-lineær SNAPLOG eksempel fra SBN s Fællesskabsagenterne
43 SNAP-LOG Bed deltagerne om at tage et billede af det, der giver dem en ekstraordinær oplevelse af velfærd Bed deltagerne om at beskrive billedet. De må meget gerne skrive deres sanselige og poetiske registreringer: Hvad mærkes? Hvad gøres? Hvad ses? Hvad høres? Hvad gør det ved dem? Interview derefter deltagerne (fx i et fokusgruppe interview). Start med at lade dem fortælle om billedet. Billeder har et sanseligt niveau, der griber det, der endnu ikke er sat ord på, men som kan mærkes. Pa den ma de er snaplog en skarp metode til ba de at indfange og men ogsa at skabe og intensivere bløde og poetiske oplevelser.
44 2) Æstetiske metoder kan gribe og fremme den sanselige viden, der kan overskride de narrative fortællinger og betydninger FRIVILLIGHEDSKONSULENTER INVITERER BEBOERE OG INSTITUTIONSLEDERE TIL FRIVILLIGHEDSDAG VED AT TAGE UD OG GIVE DEM SMÅ GAVER. GENNEM LYD DOKUMENTERER DE DERES ERFARINGER MED AT GØRE KOMMUNENS FRIVILLIGHEDSVISION LEVENDE. DE BRUGER LYDEN STRATEGISK I MØDER TIL AT ANIMERE DERES VÆRDISKABELSE
45 3) Æstetiske metoder kan skabe nye mikro-verdener Kameraet, der gives til beboerne på en ø for at dokumentere kulturen, men ender med at skabe den (Gilles Deleuze) Rap-teksterne der dokumenterer læringsforløbet i tunnelerne og som viser, hvordan de unge begynder at række ud og tager ejerskab for området Det sociale område bliver en levende evaluering/animering af de unges Æstetiske læringsprocesser: Hvad har de lært om værdier som: Fred, økonomi, kærlighed Interviews med dem er med til at vise, at det giver dem lysten til at lære tilbage (empowerment).
46 At arbejde med æstetiske metoder Borgerne som velfærdsartister: - De bliver opmærksomme på, at de selv bidrager til at skabe kvalitet (aktion/agency) - Na r de tager billeder af fællesskabet oplever de, at de selv er en del af det (tilhørsforhold) - Når de tager billeder oplever de, at de er kreative og skabende. De kan udtrykke sig selv deres passion. De oplever frihed gennem fælles-skabelse. Medarbejderne/lederne som velfærdsartister: - De oplever at deres rolle er mere end at skabe information og at sta for det praktiske set-up. De kan gå til kanten af deres fagprofession - De får blik for kvalitet i hvert eneste skridt de tager - De kan handle mere strategisk i hverdagen pa baggrund af deres registreringer
47 Strategi som strategizing. Noget vi gør i hvert eneste skridt Det strategiske: Kommunens Børnepakke Det taktiske: Fx Sundhedsfestival Det potentielle/livsrum: Billeder, Poesi, materialiteter fra aktiviteterne der siger noget om den oplevede Kvaliteten og om, hvad der er pa vej. En tavle der strategisk kan lede og fremme kvalitative bedre skridt
48 Naturens Rige Mere end et motionsprogram.. Uddrag fra den kreative og poetiske skrivning en aktiv borger skriver: I projektet Naturens Rige har jeg fået øjnene op for, at naturen har meget at byde på, og at den kan mere end blot være en sund ramme for vores motionstrang. Jeg har fået et øget blik for de poetiske kvaliteter, den rummer, for den mangfoldighed af sanseindtryk, som naturen kan overvælde én med hvis man giver den lov til det, hvis man åbner sin krop og sit sind for det Den kreative skrivning er med til at forsætte den poetiske oplevelse af vandreturerne i naturen. Turen evalueres/animeres og forstærker borgeres oplevelse af naturens værdiskabelse
49 SNAP-LOG - en lille test Tænk over dagen i dag hvad har din ekstraordinære oplevelse været? Tag et billede, der symboliserer den oplevelse? Skriv på et stykke papir en tekst, der folder oplevelsen ud og understøtter den. Leg gerne med ord, sanseindtryk, farver, begreber mm. Tag et billede af din tekst send det gerne til cba.om@cbs.dk Find en makker og fortæl om dit billede.
50 Ikke én metode men mange: Prøv det og mix dem! AKTIONSUNIVERSITETET MELD DIG IND I VORES FACEBOOK GRUPPE
51 SNAP-LOGS fra dagen - Tag et billede af en ektraordinær oplevelse på vores tur - Beskriv gerne billedet med poesi eller en kreativ genre (brev, novelle, krimi, digt..) Hvad gør dette øjeblik ved dig? Lederen af forfatterskolen skriver: Hvor alle andre sender postkort hjem fra ferien og beskriver turen som Her er smukt, sa registrerer den gode forfatter alle de sma mikro-øjeblikke, så vi kan mærke selve oplevelsen. Før/efter udglattes og bliver et levende NU. For at kunne dette må vi åbne vores sanser og træne den poetiske og spontane opmærksomhed.
52 At blive til en Vintergæk Vintergækker bryder den kolde jord, lige for enden af trappen, inden turen rigtig gik igang. Mine tanker lige i sekundet jeg så dem Det bliver en god oplevelse det her (gåturen, med Simon og alle de andre) Jeg tænkte livet er godt. Jeg ønsker mig, at når det hele rumler og bliver svært. At jeg så ville kunne forestille mig at jeg var en vintergæk. At jeg blomstre og bryder op af jorden ligegyldigt hvor koldt det er, ligegyldigt hvor meget sne der ligger. Følelsen af at alt nok skal gå, selvom jeg ikke har kontrollen over alt. Jeg er bare en vintergæk der gør mit bedste og gør det jeg er god til. #place #becomingnature #natureasevent
VELFÆRDSNÆR EVALUERING
VELFÆRDSNÆR EVALUERING AT BRUGE ÆSTETISKE OG VISUELLE METODER TIL AT SKABE OG FREMME DEN UFORUDSIGELIGE NYE KVALITET, DER KAN FREMME SUNDHED OG FÆLLESSKABER Naturens Rige. Viborg den 28. marts 2017. Christa
Læs mereProgram 3. fælles workshop
Velkommen i Program 3. fælles workshop Kl. 10.00 Morgenmad, netværk og velkommen v/christa Kl. 10.15 Kvalificering af de lokale projekter m/afsæt i programteorien v/trine - erfaringer med arbejdet frem
Læs mereFÆLLESSKABELSE AF NATURENS UDERUM
ABC KONFERENCE 2018 Christa Breum Amhøj PhD, Post Doc. Centerleder. Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse Copenhagen Business School FÆLLESSKABELSE AF NATURENS UDERUM Seismografisk Lederskab Samarbejde
Læs mereAnimation EN SERIE AF VELFÆRDSAKTIONER Christa Breum Amhøj Naturens Rige, Arken 2016
Kære Dig i Naturens Rige, Nu er det ved at være lidt over en uge siden, at vi stod på denne bro med hinanden i hænderne. Med lukkede øjne. Der var helt stille. Blot nogle små rap fra nogle ænder ude på
Læs mereKROP OG BEVÆGELSE I NATURENS RIGE
Christa Breum Amhøj PhD, Post Doc. Centerleder. Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse Copenhagen Business School KROP OG BEVÆGELSE I NATURENS RIGE Seismografisk Lederskab Samarbejde på tværs og borgerinvolvering
Læs mereMENTAL SUNDHED. Netværk for fællesskabsagenter offentlige ledelse NU og erfaringer fra netværket
MENTAL SUNDHED Netværk for fællesskabsagenter offentlige ledelse NU og erfaringer fra netværket Copenhagen Business School Offentlig Entrepreneurship Forskningsprogramleder, Post Doc. Christa Breum Amhøj
Læs mereNaturens Rige. Sund By Netværket 2017
Naturens Rige Sund By Netværket 2017 Workshop i Søndermølle 28. april 2017 VELKOMMEN! I dag 10:30-10:45 Velkommen og goddag igen v/ida 10:00 10:30 Evaluering i Naturens Rige v/ida (Selv)evaluering og inspirations
Læs mereWORKSHOP: SUNDHED OG LOKAL SAMFUND
WORKSHOP: SUNDHED OG LOKAL SAMFUND SBN dage: Hindsgavl Slot Ulla Toft, Forskningscenter for forebyggelse og sundhed, Region H og Paul Bloch, Sundhedsfremmeforskningen på Steno Diabetes Center Christa Breum
Læs mereByens Rum. Livet imellem husene. Sund By Netværket. #Ramme og proces
Byens Rum Livet imellem husene Sund By Netværket #Ramme og proces En samling af metoder At skabe rum til fællesskabelse af byen rum Processen i SBN netværket og i byens rum Indflyvning og invitationer
Læs mereFÆLLES-SKABELSE AF NATURENS UDERUM PÅ TVÆRS AF ROLLER, SILOER OG GRÆNSER
NATURENS RIGE Christa Breum Amhøj PhD. Post Doc, Centerleder for Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse CVL/CBS FÆLLES-SKABELSE AF NATURENS UDERUM PÅ TVÆRS AF ROLLER, SILOER OG GRÆNSER Tør du at skabe
Læs mereProjektet, der er finansieret af Sundheds- og Ældreministeriet, løber fra august 2016 til september 2017.
Sund By Sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade 10 2300 København S. post@sundbynetvaerket.dk Tlf. 3370 3375 maj 2016 INVITATION og ANSØGNINGSSKEMA Projekt Naturens Rige - et aktionslæringsforløb, der
Læs mereEn samling af fællesskabte metoder. Krop og Bevægelse i Naturens Rige
En samling af fællesskabte metoder Krop og Bevægelse i Naturens Rige Aktionslæringsprocessen i Naturens Rige Aktion Indflyvning og invitationer Den første kortlægning og inviterende dialoger 1 Workshop
Læs mereUrbant Lederskab og Sundhedsfremmende Fællesskaber
Nordisk Folkesundhedskonference Ålborg 2017 Christa Breum Amhøj Centerleder for Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse CVL/CBS, PhD. Post Doc. Urbant Lederskab og Sundhedsfremmende Fællesskaber på
Læs mereNyt Lederskab - Slip kontrollen. Poula Helth. Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019
Slip kontrollen Poula Helth Årskongres for myndighedsledere og - chefer 2019 Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor DTU Diplom/DJØF Ledelsesforsker Forfatter Tilknyttet Aktionsuniversitetet
Læs mereNaturens Rige. Sund By Netværket
Naturens Rige Sund By Netværket Indledende møder i Næstved 30. august 2016 Dagen i dag Velkommen v/louise Dal Projektramme og forløb v/christa Breum Amhøj Ideen: Stier til Naturens Fællesskaber Evalueringsfokus
Læs mereOm Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer. Skaber rammer for et godt liv for alle borgere
Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer Skaber rammer for et godt liv for alle borgere Status på Sund By Netværkets aktiviteter Nyt medlem Høje Tåstrup Københavns Kommune i bestyrelsen
Læs mereKrop og bevægelse i Naturens Rige
Sund By sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade 10 2300 København S lod@sundbynetvaerket.dk 42 45 09 90 Projektforløbet Krop og bevægelse i Naturens Rige Med projekt Krop og bevægelse i Naturens Rige
Læs mereDialogen i affektiv læring når sanserne taler med
Dialogen i affektiv læring når sanserne taler med Ph.d. Poula Helth 23. oktober 2018 Coaching Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet Poula Helth: Ph.d. i læring i praksis Ekstern lektor
Læs mereAt gro skabende fællesskaber sammen - Tværfagligt samarbejde - Levende aktioner i og med naturen (workshop)
At gro skabende fællesskaber sammen - Tværfagligt samarbejde - Levende aktioner i og med naturen (workshop) Jeres veje til ressourcemobilisering Snapshot Den åbne planlægger Vi kender målgruppen Vi inviterer
Læs mereVelkommen til Krop og bevægelse i Naturens Rige
Velkommen til Krop og bevægelse i Naturens Rige 1. fælles workshop Hindsgavl Slot Første workshop i dag! Netværk - inspiration- syv projekter - ressourcer - samskabelse - erfaringer og naturen Hvem er
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereBirgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand
Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereStyring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer
Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereOrganisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale
Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereSkoleledelse Mellem styring og potentialisering
Skoleledelse Mellem styring og potentialisering Og på kanten af en folkeskole i forandring Justine Grønbæk Pors, PhD jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School
Læs mereHvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen
Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal
Læs mereNATURENS RIGE INSPIRATIONSHÆFTE Hvordan kan naturen blive et fælles-skabt uderum, der skaber velfærdsstier på tværs af roller, siloer og
INSPIRATIONSHÆFTE Hvordan kan naturen blive et fælles-skabt uderum, der skaber velfærdsstier på tværs af roller, siloer og organisationsgrænser? NATURENS RIGE INSPIRATIONSHÆFTE: HVORDAN KAN NATUREN BLIVE
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereOm evaluering af projekter og programteori
Om evaluering af projekter og programteori Søren Andkjær, Lektor Ph.d. Trine Top Thagaard Wengel, Videnskabelig Ass. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Læs mereReformprocesser i den offentlige sektor
Reformprocesser i den offentlige sektor I lyset af de herskende styringsparadigmer Justine Grønbæk Pors, PhD jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings-
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereFriluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereLEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.
LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER
Læs mereDatainformeret ledelse og kvalitetsudvikling. Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d
Datainformeret ledelse og kvalitetsudvikling Ledelseskonference, Århus Kommune Nyborg Strand d. 11.10.16 Synlig Læring 0 18 år Dias nr. 2 Synlig Læring 0 18 år 1. Fokus på kerneopgaven Dias nr. 3 Synlig
Læs mereANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-
76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions
Læs mereKan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen
Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereSund By Netværkets strategi
s strategi 2017-2020 Vision og mission s vision er at styrke folkesundheden og sikre et sundere Danmark. s mission er at samskabe, eksperimentere, udvikle ny viden og dele erfaringer og ideer generøst
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereNaturen som en kinesisk æske, der åbner for sammensatte oplevelser: - Naturen som ramme for
Anna Paldam Folker og Ida Nielsen Sølvhøj, Naturen som en kinesisk æske, der åbner for sammensatte oplevelser: - Naturen som ramme for sundhedsfremme på tværs Naturens Rige - afslutningskonference den
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereUDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN
UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J
Læs mereLæring i praksis gennem undervisning og forskning
Læring i praksis gennem undervisning og forskning Poula Helth Københavns Universitet 29. September 2015 Poula Helth: Ph.d. stud. i læring i praksis CVL/CBS Ekstern lektor CBS Underviser i personligt lederskab
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereArbejdsrummet omkring laboratoriet
Arbejdsrummet omkring laboratoriet SIGNAL rådgiver om proces & rumdesign. Vi er i markedet for visioner om fremtidens arbejds og læringsmiljøer. Vi kobler mennesker og kultur med en organisations vision
Læs mereProjektbeskrivelse I norden har vi en fælles mentalitet, Ny Nordisk er et projekt, der søger at finde
Projektbeskrivelse I norden har vi en fælles mentalitet, Ny Nordisk er et projekt, der søger at finde ud hvad denne identitet betyder for ungdommen. Ved at tage udgangspunkt i sproget og givet ordet til
Læs mereMUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET
MUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET Introduktion Herning Musikskole ansøger Forebyggelsesudvalget om at bevilge 182.000 kr. til et 2-årigt projekt Musikkens sprog, som er et projekt, der henvender
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs merePå vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School
På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School Temamøde den 7. november: Hvordan lærer man den offentlige sektor at innovere? Oplægget diskuterer
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereÆndringer i relationen mellem sagsbehandler og borger
Ændringer i relationen mellem sagsbehandler og borger Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Den potentielle borger 2. Den
Læs meresisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E
sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet
Læs mereUNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE. Speak up
UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE Speak up Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereTil skoler i Aarhus Kommune. Invitation til 5. og 6. klasser i Aarhus Kommune til deltagelse i pilotprojekt om arkitektur og landskab
Til skoler i Aarhus Kommune Invitation til 5. og 6. klasser i Aarhus Kommune til deltagelse i pilotprojekt om arkitektur og landskab Kære (klasse)lærere i 5. og 6. klasser i Aarhus Kommune Aarhus, d. 16.
Læs mereET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST
ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereboernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR
FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden på skift.
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereSolstrålen Læreplaner, 2013
Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen
Læs mereSamfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller
Læs mereBORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016
BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20
Læs mereBORGERE SOM PLACE BRAND AMBASSADØRER? EN UNDERSØGELSE AF DE FRIVILLIGE KRYDSTOGT- VELKOMSTVÆRTER, AARHUS DERES ROLLER I EN TURISME KONTEKST
BORGERE SOM PLACE BRAND AMBASSADØRER? EN UNDERSØGELSE AF DE FRIVILLIGE KRYDSTOGT- VELKOMSTVÆRTER, AARHUS 2017 - DERES ROLLER I EN TURISME KONTEKST // KONFERENCE OM FRIVILLIGHED // EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereMundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre
Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereInnovationskompetence
Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereSamskabelse hvad skal der til for at lykkes? Anne Tortzen
Samskabelse hvad skal der til for at lykkes? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs Ph.d. Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mereHVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune
HVIDOVREVEJEN Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune 1 LEDELSES- OG MEDARBEJDERGRUNDLAG for Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune er en veldrevet organi sation, der bygger på en anerkendende
Læs mereUdvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab
Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein
Læs mereSamarbejdsdrevet Innovation
Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing COK, 15. November, 2011 NPM har tabt pusten u New Public Management har givet mere fokus på ledelse, målstyring, resultater og evaluering u Men gode ting er blevet
Læs mereIntro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet
Læs mereLeder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereGrafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring
Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser
Læs mereProjekt Hoppeline. Fysisk aktiverende fortælling i dagtilbud
Projekt Hoppeline Fysisk aktiverende fortælling i dagtilbud Fakta om Hoppeline Et sundhedspædagogisk projekt drevet af KOSMOS videncenter for sundhedsfremme Støttet af Nordea-fonden Udviklet i samarbejde
Læs mereHvad ved du? Og hvad tror du, du ved? - Data og viden-informeret ledelse
Hvad ved du? Og hvad tror du, du ved? - Data og viden-informeret ledelse Lederkonference den 6. marts 2019 Malene Skov Dinesen Indehaver af Ineva viden til udvikling Konsulenthus med speciale i evaluering
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereFaktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.
1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Science - Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for natur og naturfænomener....
Læs mereVIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:
Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på
Læs mereOrientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole
Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige
Læs mereFriluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans
Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs mereFra NPM til NPG: Samskabelse, Innovation og Ledelse Jacob Torfing Bibliotekskonference, 16. September, 2015 Biblioteker i et vadested Bibliotekerne befinder sig i et vadested I fremtiden købes og lånes
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mere