Specialisering af revisorer

Transkript

1 Kandidatafhandling Cand.merc.aud Forfatter: Janni Isaksen Vejleder: Claus Holm Anslag: Specialisering af revisorer - I lyset af vedtagelsen af lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed Institut for økonomi, Aarhus School of Business and Social Science Aarhus Universitet, august 2014

2 Abstract The Act on Approved Auditors and Audit Firms has been changed several times over time, often as a reaction to national and international business scandals. The business scandals in the wake of the financial crisis are no exception. The many bankruptcies in the financial industry created uncertainty and mistrust in society. The auditor s work as an independent, competent third party means that through the audit the auditor can contribute to reducing the financial statement users information risk the risk that information on which a decision is based is not correct and reliable. One of the consequences of the financial crisis and the mistrust towards the financial industry as well as towards the audit environment is therefore the adoption of the Act to amend the Act on Approved Auditors and Audit Firms and the Danish Financial Business Act. As a result of the amendment, auditors auditing financial businesses must be certified by the Danish Financial Supervisory Authority and meet the tightened requirements of supplementary training. The purpose of this thesis is to examine and establish whether the rule of law governing certification and special supplementary training requirements of auditors who audit financial enterprises can be applied as part of 1) improving the audit quality and 2) reestablishing the confidence in the audit profession and the financial industry. The issue of the thesis is identified by describing the theoretical foundation, including the auditor s role in society, which together with the financial crisis forms the background of the new rule of law. The theoretical presentation has been prepared on the basis of scientific literature and current codification. Through a literature study of selected international studies the thesis seeks to examine the impact of specialisation. The majority of studies support a positive impact of specialisation on the audit quality, both when the audit firm and when the individual auditor is regarded as the specialist. Moreover, it is examined which impact a further codification has on the financial statement users' views on the auditor and the financial industry. The thesis finds that increased codification will not necessarily result in increasing confidence if the financial statement users and the general public do not acquire indepth knowledge of the new rules. The thesis however establishes that the amendment has a quality-improving as well as a confidence-increasing impact, though depending on sufficient information, and the recommendation is therefore to create enhanced information and continued assurance of the high quality among auditors through specialisation. Side 2 af 70

3 Indholdsfortegnelse Tabel- og illustrationsoversigt Introduktion Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Videnskabsteoretisk tilgang og metode Begrebsafklaring Opgavens struktur Årsager til yderligere regulering Principal-agent teori og revisors rolle som uafhængig, kompetent tredjemand Revisors rolle Revisionskultur Revisionsvirksomhed Finanskrisen Troværdig revision er middel til genoprettelse af tilliden Lovændringens indhold og betydning Lovforslaget Effekt af specialisering Valg af litteratur Revisionsvirksomhed som industrispecialist Markedsandel, som måling for specialisering Svagheder ved definition af industrispecialist Faktor til beskrivelse af revisionskvalitet Opfattet kvalitet Earnings quality Going concern Sammenfatning af studierne på virksomhedsniveau Den enkelte revisor, som industrispecialist Erfaring, som indikator på specialisering Indikator til beskrivelse af revisionskvalitet Risikovurdering...39 Side 3 af 70

4 Identifikation af fejl i regnskab Revisionshonorar Den enkelte revisor som specialist og en samlet støtte til en positiv effekt Samlet vurdering af faktorer og kategorisering fundet ved analyse af studierne Analyse og vurdering af hvilke udfordringer lovændringen står overfor Analyse og vurdering af lovændringens tillidsforøgende effekt Manglende kendskab til reguleringstiltag Effekten af en ny titel Certificeret af Finanstilsynet Efteruddannelses betydning Regnskabsbrugers tillid til revisor og forventningskløften Forventningskløften Forventningskløftens betydning for lovændringens tillidsforøgende effekt Øget formidling af revisors ansvar kan være tillidsforøgende Konklusion Perspektivering Litteraturliste Retskilder...63 Bøger...64 Artikler...65 Hjemmesider:...70 Side 4 af 70

5 Tabel- og illustrationsoversigt I teksten Figur Figur 1: Gruppering af studierne på baggrund af faktorer til beskrivelse af revisionskvalitet Figur 2: Kategorisering af studier, som undersøger den enkelte revisor som specialist Figur 3: Opsamling på alle studier anvendt i nærværende afsnit 4 Figur 4: Illustration af forventningskløften (Porter 1993), egen oversættelse Tabel Tabel 1: Rangering af tidsskrifter, hvori artikler analyseret og vurderet i afsnit 4 er trykt Tabel 2: Indikatorer for specialist blandt studier på virksomhedsniveau Tabel 3: Effekt på DAC og ERC i Financial industry (Balsam et al. 2003) I bilagsmaterialet Bilag 1: Dataindsamling på baggrund af udvalgte studier Bilag 2: Billede fra Warming-Rasmussen & Larsen (2001:14) kronologisk afbildning af tillidsudviklingen Bilag 3: Mailkorrespondance med repræsentant for Finanstilsynet Bilag 4: Liste over certificerede revisorer for penge- og realkreditinstitutter Bilag 5: Den uafhængige revisors påtegning på ebh Bank A/S s årsrapport for 2007 Bilag 6: Den uafhængige revisors påtegning på Fjordbank Mors årsrapport for 2010 Bilag 7: Den uafhængige revisors påtegning på MAX Bank A/S s årsrapport for 2010 Side 5 af 70

6 1. Introduktion Nærværende afsnit introducerer afhandlingens problemstilling, herunder problemformulering og væsentlige afgrænsninger. Endvidere fremgår afhandlingens videnskabsteoretiske tilgang og metode samt begrebsafklaring. Afslutningsvis opstilles afhandlingens overordnede struktur Indledning En krise i det internationale finanssystem eskalerede for alvor i 2008 med flere internationale bankkrak og nationalt i særlig grad ved Roskilde Banks konkurs. Den finansielle krise førte til en voldsom stigning i tvangsaktioner, styrtdykkende aktiemarkeder, faldende ejendomspriser og ophør af flere store, internationale virksomheder, hvilket sendte chokbølger gennem Danmarks finansielle verden (Rangvid-rapporten 2013). Den finansielle krise har betydet, at finanssektoren har fået et gevaldigt minus på tillidskontoen, hvilket ikke er foreneligt med et samfund, som betror sig til det finansielle system. Finanssektoren har stor indflydelse på den økonomiske udvikling i Danmark, hvorfor det har stor betydning for samfundets opretholdelse, at tilliden til den finansielle sektor genopbygges (Rangvid-rapporten 2013:24). Flere reguleringstiltag er siden 2008 igangsat for at genoprette tilliden til den finansielle verden, stabilisere samfundet og undgå lignende kriser i fremtiden (Berg 2013). Et af reguleringstiltagene er vedtagelsen af lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed (lov nr. 617 af 12. juni 2013). Lovændringen medfører øgede efteruddannelseskrav til revisorer, der reviderer finansielle virksomheder, og certificering, som kun tildeles revisorer, der på baggrund af erhvervserfaring og uddannelse kan bevise, at de besidder specialviden omkring revision af finansielle virksomheder. I bemærkningerne til lovforslaget udtrykkes ønsket om, at tilliden til både revisor og den finansielle sektor vil stige, når øget kontrol og skærpede krav om erfaring og efteruddannelse stadfæstes ved lov (fremsat forslag til lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed (LFF) nr. 126). Dette ræsonnement forudsætter en antagelse om, at øget specialisering betyder bedre kvalitet, ligesom bedre kvalitet betyder øget tillid. Disse sammenhænge er således interessante at undersøge, for at afdække om lovændringen vil få den tilsigtede virkning. Indeværende afhandling undersøger dette via en analyse og vurdering af nationale og internationale studier af specialisering, revisionskvalitet og forventningskløften. Side 6 af 70

7 1.2. Problemformulering Den overordnede problemstilling er at undersøge og afdække, hvorvidt lovændringen om certificering af og særlig efteruddannelse til revisorer, der reviderer finansielle virksomheder, kan bruges som led i forbedring af revisionskvaliteten og genoprettelse af regnskabsbrugers tillid til revisorstanden og den finansielle sektor. Den tosidede problemstilling adresseres gennem besvarelse af følgende spørgsmål: 1) Hvorfor opstod grundlag og behov for yderligere regulering? 2) Hvordan påvirker specialisering og branchekendskab revisionskvaliteten? 3) Hvilke elementer har betydning for lovændringens succes? 4) Hvilken betydning har specialisering og øget regulering for genoprettelse af tilliden til revisorstanden og den finansielle sektor? 1.3. Problemafgrænsning Grundet ovenstående fokus er det nødvendigt at foretage væsentlige afgrænsninger for at kunne opnå en dybdegående behandling af problemstillingen. Afhandlingen har et dansk fokus, idet lovændringen, hvorfra afhandlingens problemfelt er udsprunget, er dansk, ligesom de nye krav er gældende for revisorer her i landet (grundloven 1 & 3). Revisors pligter og opgaver vil ikke blive behandlet eksplicit, da dette forudsættes at ligge implicit i opgaven. Det samme er aktuelt for de særlige krav og regler, som er gældende for finansielle virksomheder og revision af disse (lov om finansiel virksomhed; bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner). Afhandlingen antager, at læser er bekendt med de særlige krav, som er gældende for finansielle virksomheder og anskuer den overordnede problemstilling ud fra denne antagelse. Afhandlingen ser kun på en af de to dele af lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed, hvorfor lovændringen vedrørende reformationen af revisoruddannelsen ikke behandles. Dette skyldes ønsket om at fokusere på de særlige krav, som gælder for revisorer af finansielle virksomheder. Gennemgående vil der i afhandlingen være fokus på revisor, hvorfor problemstillinger og vurderinger belyses fra revisors side herunder hvordan revisor påvirkes af disse. Af samme årsag vil gennemgangen og vurderingen af finanskrisens konsekvenser udelukkende belyses i relation til revisor. Side 7 af 70

8 Analysedelen effekten af specialisering i afsnit 4 er et litteraturstudie af udvalgte studier, som alle behandler sammenhæng mellem specialisering og revisionskvalitet. Litteraturen på området er yderst omfattende, hvorfor der kun er tale om et udsnit af den eksisterende forskning. En række afgrænsninger har været nødvendige for at sikre fokus og analyse i dybden. Overvejelser og begrundelser for valg af studier er behandlet i afsnit 4.1. I relation til revisionskvalitet, vil afhandlingen ikke omfatte en beskrivelse eller vurdering af, hvad der skal forstås ved revisionskvalitet, hvordan denne måles eller forbedres. Analysen i afsnit 4 undersøger, hvordan specialisering påvirker revisionskvalitet - ud fra den valgte litteraturs definition på revisionskvalitet. Denne afgrænsning skyldes, at en analyse alene af begrebet revisionskvalitet ligger udenfor fokus i denne afhandling, hvor vægten derimod lægges på specialiseringens effekt på kvalitet. En undersøgelse af hvordan de udvalgte studier vælger at definere specialisering og revisionskvalitet synes i denne sammenhæng at være mere væsentlig for en analyse af lovændringens elementer. Afhandlingens overordnede problemstilling er analyse og vurdering er specialiseringens effekt, hvorfor denne del er mere omfattende end analysen og vurderingen af lovændringens yderligere udfordringer Videnskabsteoretisk tilgang og metode Behandling af videnskabsteoretiske og metodiske valg i nærværende afhandling afdækkes på baggrund af Andersen (2013-1), Heldbjerg (1997), Ingemann (2013) og Birkler (2005). Andre indgangsvinkler til videnskabsteoretisk fremstilling eksisterer, ovenstående fire er imidlertid udvalgt, idet de videnskabsteoretiske tilgange hos Andersen (2013-1), Heldbjerg (1997) og Ingemann (2013) er behandlet ud fra et samfundsvidenskabeligt fokus. Hertil bidrager Birkler (2005:5) med en grundbog til akademiske uddannelser, som ikke vil prætendere at fortolke videnskabsteorien i en bestemt kontekst. Nærværende afhandling er samfundsvidenskabelig, idet samfundets mekanismer undersøges, blandt andet revisors rolle, regnskabsbrugernes tillid og lovgivningens betydning for samfundets individer (Andersen ). Afhandlingen kan deles op i fire områder; 1) Årsager og baggrund for lovændring, 2) Lovændringens indhold, 3) Analyse og vurdering af specialiserings effekt på revisionskvalitet og 4) Analyse og vurdering af elementer, som påvirker lovændringens succes. Område et og to er hovedsageligt beskrivende. Formålet med denne del er at bidrage med viden, så læser får Side 8 af 70

9 indsigt i de elementer, som har været medvirkende til den nye lovændring. Den beskrivende del af afhandlingen danner således et nødvendigt fundament for den senere analyse og vurdering, konklusion samt perspektivering. Område tre og fire er en komparativ analyse af udvalgt eksisterende litteratur. De fire områder kan lægges sammen til to dele afhandlingens deduktive og induktive del. Begge måder at drage videnskabelige slutninger på anvendes altså. Deduktivt i forbindelse med belysning af årsager til og behov for yderligere regulering samt induktivt i undersøgelsen af, hvorvidt sammenhænge blandt de udvalgte studier kan generaliseres (Ingemann 2013; Andersen ; Heldbjerg 1997). Afhandlingen anvender sekundær data i form af litteraturstudier som primære kilder. De sekundære data består både af litteraturstudier og dokumentstudier. Dokumentstudiet i form af lovregler, bekendtgørelser og forarbejder hertil. Litteraturstudiet udgør størstedelen af afhandlingen herunder analyseafsnittene, hvor studier fra tidsskrifter og working-papers behandles (Heldbjerg 1997). Materialevalg og kildekritik er behandlet i afsnit 4.1. Afhandlingens anden del, analysedelen, søger metodisk at bryde studierne op i mindre dele for at kunne gruppere, kategorisere og sammenholde resultater og variabler heri. Kategoriseringen hjælper til at kunne sammenligne delelementer, hvilket i afhandlingen betyder analyse og vurdering af indikatorer for specialist og måling af revisionskvalitet. Sammenhænge er i afhandlingen undersøgt og begrundet på baggrund af begrundelsens tre elementer; belæg, slutning og det, som bliver begrundet (Birkler 2005). Belægget er data og resultater fra eksisterende studier, som her anvendes til at bevise eller støtte, at en given slutning er logisk. Slutningen ligger i begrundelsesformen, som i denne afhandling er induktiv, hvilket betyder, at der sluttes via erfaring. Det kommer til udtryk i brugen af eksisterende studiers resultater, som en erfaring, der bruges til at sammenholde andre erfaringer med og på den måde begrunde et argument. Det, som bliver begrundet i denne afhandling, er ønsket om en specialiseret revisorstab. Denne tredeling af begrundelsen og argumentationen er søgt hele afhandlingen igennem. Det videnskabsteoretiske paradigme anvendt i nærværende afhandling er den kritiske teori. Dette paradigme kan udtrykkes ved beskrivelse af tre planer (Ingemann 2013; Heldbjerg 1997). På det ontologiske plan findes en objektiv givet realitet, som dog ikke kan begribes Side 9 af 70

10 totalt. Det vil sige, at virkeligheden ikke kan forstås eller begribes fuldstændig, idet den er kompleks og kontekstuel. På det epistemologiske plan erkendes objektive realiteter, som dog kun kan forstås via subjektive fortolkninger. Hermed menes at undersøgeren observerer samtidig med, at der tænkes rationelt (Ingemann 2013). Det er derfor undersøgerens forståelse og forklaring på problemstillingen, der udgør datagrundlaget for afhandlingens analyse. På det metodologiske plan skabes der konstruktioner på baggrund af de mange forskellige forestillinger, erkendelser og teorier fremlagt i de udvalgte studier (Birkler 2005). Heldbjerg (1997:37) udtrykker blandt andet kritisk teori på følgende måde: Vi kan altså konstruere mange forskellige erkendemåder eller teorier om det samme emne, uden at den ene kan siges at være bedre end den anden, da deres gyldighed består i, om de vurderes troværdige som mulige forklaringer. Hertil erkendes det i afhandlingen, at litteraturstudiet givetvis ikke er alt omfattende, og at der unægteligt kan findes flere lignende studier som be- eller afkræfter flere af de andre studiers resultater. Begrænsningen kan dog ses i lyset af induktionsproblemet, hvilket betyder, at selvom en påstand er verificeret flere gange er det ikke ensbetydende med, at denne påstand altid er sand. Det vil altså sige, at undersøgelsen af observationer ikke kan fjerne usikkerheden om, hvorvidt næste observation strider mod de første (Ingemann 2013; Birkler 2005:70). Erkendelsen af ikke at kunne begribe virkeligheden fuldstændigt og ikke at kunne eliminere forskerens forhold til det undersøgte kan ligeledes ses i lyset af, at mennesker er forskellige. Hvor nogle ser forskelle ser andre sammenhænge og disse elementer overdrives oftest. Mennesket kan derfor risikere at overvurdere forståelsen af nogle ukendte fænomener, hvilket kan føre til fejlagtige generaliseringer. Hertil kan nævnes Rosenthal-effekten, som er effekten af forskerens forventninger til resultatet, hvorved undersøgelsens resultater formes af forventningerne til disse (Birkler 2005:61). At undersøgeren selv bliver en del af undersøgelsen er både gældende for studierne som analyseres og selve denne afhandling. Nærværende afhandlings brug af kvalitativ data betyder, at tolkningselementer er en væsentlig del, hvilket stiller krav om kritisk holdningstagen til egne vurderinger. Ved at inddrage teori og lovstof søges denne afhængighed mindsket. Side 10 af 70

11 De anvendte studier i nærværende litteraturstudie anvender en hypotetisk deduktiv metode, hvilket betyder, at der opstilles hypoteser, disse gøres testbare og der indsamles data, som be- eller afkræfter hypotesen (Birkler 2005). Denne metode er i detaljen anderledes fra nærværende metode, idet der her ikke opstilles hypoteser ej heller indsamles data via spørgeskema eller test af personer. Alligevel søger afhandlingen metodisk gennem det teoretiske arbejde at udtale sig om, hvordan det specifikke problem omkring specialisering stiller sig dog på det mere teoretiske plan. Anvendelsen af de udvalgte studier anses derfor af stor relevans for afhandlingens analyse, vurdering og konklusion Begrebsafklaring I afhandlingen anvendes en række begreber, som danner baggrund for beskrivelse, analyse og vurdering af afhandlingens problemstilling. Det er derfor essentielt at sikre, at læser betragter et begreb på samme måde, som det er anvendt i indeværende afhandling (Andersen ). Følgende er derfor en præcisering af, hvad der i afhandlingen forstås ved nedenstående begreber. Regnskabsbrugeren er en samlet betegnelse for virksomhedens investorer, ansatte, långivere, leverandører og andre kreditorer, kunder, offentlige myndigheder samt offentligheden (IASC begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber, afsnit 9). Regulering anvendes som begreb for lovgivningen herunder bekendtgørelser og lovforslag vedtaget af folketinget (Nielsen & Tvarnø 2011). Specialisering er udtryk for, at revisor arbejder fokuseret på et særligt område, i denne afhandling den finansielle sektor. Specialistrevisorer er derfor gruppen af revisorer, der har specifik viden og erfaring indenfor lige netop dette område. Modsætningen til specialist er generalist. Den finansielle sektor og finanssektoren er begge udtryk for de finansielle virksomheders marked. Grundet afhandlingens fokus skal ovenstående udtryk ses som pengeinstitutter. I relation til certificeringsordningen betragtes den samlede betegnelse; kreditinstitutter for Side 11 af 70

12 både penge- og realkreditinstitutter. Når begrebet er udtrykt i anden litteratur er udtrykket til tider bredere således at alle finansielle virksomheder er omfattet, og sådan behandles det også. Analyse og sammenligninger foretages dog ud fra en forståelse af og fokus på pengeinstitutter. Revisor der specialiserer sig indenfor den finansielle sektor kaldes i det følgende; specialistrevisor og bankrevisor (Rangvid-rapporten 2013; Engsted & Raaballe 2013). Internationale studier anvender udtrykket; the financial industry, hvilket omformuleres i nærværende afhandling til den finansielle sektor. Yderligere anvendes begrebet industry specialist, det betyder, at udtrykket industrispecialist forekommer i indeværende afhandling. Betegnelsen industrispecialist har samme betydning som specialistrevisor, hvorfor der ikke skelnes mellem sektor og industri i denne sammenhæng. Finanskrisen anvendes som term for den finansielle krise, som ramte Danmark og næsten hele verden i 2008 (Rangvid-rapporten 2013) Opgavens struktur Afhandlingen indeholder seks overordnede afsnit. Afsnit 1 har til formål at introducere afhandlingens overordnede problemstilling og videnskabsteoretiske tilgang og metode. I afsnit 2 behandles årsager til vedtagelsen af lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed. Lovændringen er behandlet i afsnit 3. I afsnit 4 analyseres og vurderes effekten af specialisering. Afsnittet er inddelt i tre underafsnit, hvoraf det første er kildekritik og litteraturvalg. De to næste underafsnit opdeles på baggrund af litteraturstudiernes valgte indikator for specialist. Først analyseres og vurderes litteratur, som anskuer revisionsvirksomheden som specialist, dernæst analyseres og vurderes litteratur, som anskuer den enkelte revisor som specialist. Afsnit 5 behandler elementer som har betydning for, hvorvidt lovændringen opnår det tilsigtede formål, ligesom tilliden til revisor analyseres og vurderes. Konklusionen på den overordnede problemstilling præsenteres i afsnit 6. Afslutningsvis indeholder afsnit 7 en perspektivering. Side 12 af 70

13 2. Årsager til yderligere regulering I nærværende afsnit beskrives og vurderes faktorer, som har været medvirkende til udarbejdelsen og vedtagelsen af lovforslaget om yderligere efteruddannelse samt certificering af revisorer, der reviderer finansielle virksomheder. Først behandles principal-agent teorien i relation til revisor og regnskabsbruger, dernæst revisors rolle i samfundet, herunder revisionskultur. Dernæst undersøges revisors rolle under finanskrisen og konsekvenserne heraf Principal-agent teori og revisors rolle som uafhængig, kompetent tredjemand Nutidens store virksomheder er ofte ejet af personer eller selskaber, som ikke har den daglige ledelse af selskabet, hvorimod en professionel ledelse er ansat. Ledelsen agerer som agent for ejeren, også kaldet principalen. Det beskrevne forhold mellem ledelse og ejer kan udvides til en langt bredere interessentkreds, hvorved principal-agent forholdet ligeledes kan eksistere mellem selskabet og andre finansieringspartnere såsom banker. I forholdet mellem agenten og principalen opstår ofte informationsasymmetri. Dette skyldes at agenten, alt andet lige, ved mere om virksomhedens sande økonomiske situation og drift end den mere fraværende principal. Agenten udtrykker virksomhedens økonomiske situation via regnskabet, hvis rammer er sat af lovgivningen og virksomhedens interne bestemmelser. For at minimere informationsasymmetrien mellem principal og agent må en uafhængig, kompetent tredjemand verificere agentens udtalelser og udarbejdede information (Eilifsen et al. 2010:6ff). Denne uafhængige, kompetente tredjemand er virksomhedens revisor. Revisor mindsker via revisionen regnskabsbrugers informationsrisiko, det vil sige risikoen for, at information brugt til beslutningstagen ikke er korrekt og troværdig Revisors rolle Revisorloven så for første gang dagens lys i 1909, som konsekvens af en stor erhvervsskandale og manglende kontrol med udarbejdede regnskaber. Siden 1909 er revisorloven ændret flere gange, ofte i forbindelse med nationale og internationale erhvervsskandaler (Langsted et. al. 2013). Internationale og europæiske regler har ligeledes betydning for, hvordan den danske revisorlov ser ud (Nielsen & Tvarnø 2011). Revisionsprofessionen havde til at starte med en meget kontrollerende tilgang, hvor revisor undersøgte alle aspekter af regnskabet, sidenhen er revisionen gået mere i retningen af stikprøveundersøgelser og kontrol af virk- Side 13 af 70

14 somhedens egne kontrolfunktioner (Fadzly & Ahmad 2004:897). Revisors rolle i samfundet har naturligt ændret sig i takt med udviklingen af revisorloven. Lovfæstede krav og regler er en ting, offentlighedens opfattelse af revisors rolle kan imidlertid være en anden. Undersøgelser fra Canada viser, at fjernelsen af revisionspligt ikke nødvendigvis resulterer i fravalg af revisor (Wallace 2004:269). Lignende resultater er set i Danmark efter, at mindre B-virksomheder ikke længere har revisionspligt. Her fortsatte hoveddelen af virksomhederne med at have en revisor. 1 Dette indikerer, at efterspørgslen efter revisorer eksisterer uanset lovkrav om revisionspåtegning. Grunden kan findes i eksterne interessenters krav, så som bankers krav for at opretholde finansiering og ejernes krav for at sikre troværdigheden af årsrapporten og tillid til ledelsen (Wallace 2004:269). Dette tyder bestemt på, at revisors rolle i samfundet er holdt ved lige af mere end blot lovmæssige krav. Det er derfor interessant at se på, hvordan offentligheden betragter revisors rolle i dag, og hvordan forskellige parametre kan være med til at påvirke denne opfattelse. For at regnskabsbruger kan benytte et regnskab til at træffe beslutninger på baggrund af, må dette regnskab være troværdigt. Revisor kan via revisionen og den efterfølgende konklusion tillægge et regnskab yderligere troværdighed, grundet revisors rolle som uafhængig, kompetent tredjemand. At revisors vurdering tillægger regnskabet værdi forudsætter imidlertid, at regnskabsbruger opfatter revisor som troværdig (Langsted et al. 2013:20). Fokus er på tilliden til revisor, da tilliden er afgørende for om regnskaber bliver mere troværdige, som følge af revisors revision og påtegning, hvilket er hele fundamentet og grunden til, at revisorstanden eksisterer (Warming-Rasmussen & Jensen 2001). I forlængelse af dette indførte lovgiverne i 1994 begrebet offentlighedens tillidsrepræsentant. Revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant under udførelsen af opgaver efter 1, stk. 2 jævnfør revisorloven 16. I begrebet offentlighedens tillidsrepræsentant ligger, at revisor skal varetage både eksterne og interne regnskabsinteressenters interesser. Revisor skal altså varetage hensynet til virksomhedens omverden, uanset om dette kan konflikte med virksomhedens interesser. Samtidig med, at revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant skal 1 Beregninger fra SKAT viser at kun 37 % af de virksomheder, som kunne fravælge revision gjorde dette i Af de 37 % valgte 12 % at benytte sig af anden revisorbistand end revision, jf. Erhvervsstyrelsen (2010) Evaluering af erfaringer med lempet revisionspligt Side 14 af 70

15 det holdes for øje, at revisor er ansat og aflønnet af virksomheden. Overordnet betyder reglen, at revisor ikke må varetage særinteresser, men så vidt muligt skal være neutral i sit arbejde. (Revisorkommissionens betænkning nr :51; Füchsel et al. 2010:45). Revisor fik med titlen ikke yderligere opgaver, men blev derimod bekræftet i sin rolle og fik understreget vigtigheden af neutralitetsbegrebet. Det vil sige, at tilliden til revisor afhænger af, hvorvidt interessenter forventer, at disse principper efterleves Revisionskultur Pladsen mellem to parter kan til tider give store interessekonflikter, som revisor skal kunne agere korrekt i. Det er derfor elementært for revisor, regnskabsbruger og regnskabsaflægger, at parterne ved, hvordan revisor skal og vil handle i givne situationer (Langsted et al. 2013:263,309ff). Revisors ansvar kan anskues ud fra revisionskulturen, som kan betragtes ud fra to modpoler Public Duty Culture og Client Advocacy Culture (Johnstone 2001). Public Duty Culture støtter op om principal-agent teorien, idet kulturen fremhæver revisors ansvar overfor regnskabsbruger og mener, at revisors pligt er at hjælpe til minimering af informationsasymmetri. Modsat har Client Advocacy Culture regnskabsaflægger som fokus og revisor betragtes mere som en samarbejdspartner for virksomheden, end regnskabsbruger (Johnstone 2001). I en interessekonflikt mellem regnskabsaflægger og regnskabsbruger kan regnskabsbrugers opfattelse af regnskabets værdi afhænge af, hvorvidt regnskabsbruger ved, hvilken kultur revisor efterlever. Tilliden til revisor påvirkes således af, hvorvidt revisor er forudsigelig og tro mod titlen som offentlighedens tillidsrepræsentant. Er regnskabsbruger i tvivl om revisors kultur risikeres revisionsarbejdet ikke at have nær den samme værdi, som ellers. Det er altså en forudsætning for tilliden, at regnskabsbruger kender revisors forpligtelser og ved, hvordan revisor bør agere (Warming-Rasmussen 2002:230ff). En empirisk undersøgelse foretaget af Warming-Rasmussen og Jensen (2010) viser, at regnskabsbruger forventer, at revisor i sit arbejde vægter hensynet til offentligheden og den informationsmæssige svageste brugergruppe højest. Dette konkluderes, idet både virksomhedsledere, kreditgivere, aktionærer og journalister alle forventer, at revisor tager mere hensyn til aktionærer og kreditgivere end selskabets ledelse (Warming-Rasmussen 2010:234ff). Dette resultat understøtter Public Duty Culture og Limperg (1985), der udtrykker, at revisor skal sætte arbejdet som offentlighedens tillidsrepræsentant højere end arbejdet som virksomhedens ansatte. Revisors rolle som uafhængig tredjemand kommer blandt Side 15 af 70

16 andet af offentlighedens krav om og behov for en uafhængig og fri revisorstand (Limperg 1985:13ff). På baggrund af ovenstående vurderes det, at den danske lovgivning er mest i overensstemmelse med the Public Duty Culture, hvilket yderligere indikeres af titlen som offentlighedens tillidsrepræsentant Revisionsvirksomhed Revisor skal, for at udføre erklæringsopgaver, efter revisorloven 1, stk. 2, være ansat i en revisionsvirksomhed. Betegnelsen godkendt revisionsvirksomhed er således en beskyttet titel, som kun tildeles, såfremt kravene i revisorloven 14 er opfyldt. Kravene omhandler organisationen af revisionsvirksomheden, hvor det bestemmes, at revisorer eller andre revisionsvirksomheder skal besidde størstedelen af posterne i det øverste ledelsesorgan og stemmerettighederne i selskabet. Dette er med til at sikre, at revisionsvirksomheden drives af fysiske eller juridiske personer, som har kendskab til selskabets arbejdsopgaver. I relation til dette indførtes i 2003 krav om, at både revisor og revisionsvirksomhed skal være uafhængige ved afgivelse af en erklæring. Herved skal forstås, at den erklæringsafgivende revisor skal kunne arbejde i et miljø, hvor udefrakommende interesser ikke skal kunne have indflydelse på revisors generelle holdninger og handlinger (Füchsel et al. 2010; kapitel 1 af Langsted, L.B.). Der stilles således ikke kun krav til den enkelte revisor, men også virksomheden, hvor revisor er ansat. Ofte vælges en revisionsvirksomhed som revisor, hvorefter revisionsvirksomheden udpeger kompetente revisorer internt i virksomheden, til at udføre selve revisionen Finanskrisen Den finansielle krise eskalerede for alvor i 2008 med både internationale og nationale bankkrak. Usikkerheden på det internationale marked sendte chokbølger gennem Danmark, hvilket blandt andet førte til et stigende antal tvangsaktioner, styrtdykkende aktiekurser og faldende ejendomspriser (Rangvid-rapporten 2013). Den globale, økonomiske usikkerhed førte til det, der i folkemunde kaldes; finanskrisen. Forud for finanskrisen var den danske økonomi kendetegnet ved høj vækst, lav inflation og optimistisk tro på holdbarheden af denne tilstand. Optimismen førte til en stærk undervurdering af risici, hvorfor pengeinstitutter gav lån trods uoverensstemmelse mellem risiko og præmie. En af de helt centrale årsager til krisen var ligeledes den stigende kompleksitet af det finansielle system, som reelt vanskelig- Side 16 af 70

17 gjorde identifikationen af risici og trusler mod den finansielle stabilitet (Rangvid-rapporten 2013:15ff). Rangvid-udvalget 2 slår fast, at finanskrisen ikke kunne have været undgået i Danmark, idet landets økonomi er tæt forbundet med verdensøkonomien. Dog kunne slaget, som ramte Danmark og i særdeleshed pengeinstitutterne hårdt, have været mindre, hvis der var blevet handlet anderledes forud for krisen. Som en af udvalgets fremhævede årsager til den finansielle krise nævnes, at revisor har handlet fejlagtigt og mangelfuldt i en række forhold vedrørende revision af nødlidende pengeinstitutter. Udvalget rejser kritik af revisor ved blandt andet at sætte spørgsmålstegn ved kvaliteten af revisors arbejde, idet flere banker med væsentlige fejl og mangler i regnskabet, fortsat modtog en blank påtegning af årsrapporten. På denne baggrund støtter udvalget indførelsen af særlige krav til revisorer, der reviderer finansielle virksomheder. I Rangvid-rapporten (2013) lægges der op til en revurdering af den nuværende kommunikation mellem revisor og regnskabsbruger. En bedre og mere klar kommunikation af revisors rolle og opgaver kan være med til at mindske forventningskløften, som kan opstå på grund af manglende kendskab til revisors ansvar. Udvalget pointerer at denne kløft, som behandles i afsnit 5.2, eksisterer, idet offentligheden tillægger revisor mere ansvar og flere opgaver end, hvad revisor rent faktisk har af ansvar og opgaver. Derudover tilslutter Rangvid-udvalget sig gennemførelsen af skærpede uddannelses- og certificeringskrav til revisorer, som reviderer finansielle virksomheder. Dette udtrykkes i rapporten som en beskyttelse af tilliden til den finansielle verden (Rangvid-rapporten 2013). Rangvid-rapportens konklusioner skal ikke stå alene i undersøgelsen af finanskrisens betydning for revisors fremtidige rolle og ansvar. Engsted & Raaballe (2013) er overordnet enige i udvalgets rapport om årsagerne til krisen, ligesom de tilslutter sig flere af anbefalingerne. Dog pointeres det, at øgede sanktioner mod og alvorlige konsekvenser for udstederen af en fejlslagen going concern påtegning bør indføres. Engsted & Raaballe (2013) ønsker, at der stilles større krav til revisor, så offentligheden kan forlade sig på en blank going concern på- 2 Udvalget om finanskrisens årsager (i det følgende benævnt: Rangvid-udvalget) bestod af 11 medlemmer inklusiv formanden professor Jesper Rangvid og var nedsat af Erhvervs- og vækstministeren. Udvalgets opgave var at afdække årsagerne til den finansielle krise og komme med anbefalinger til, hvordan lignende undgås i fremtiden. Side 17 af 70

18 tegning. Her synes forfatterne at ville forlange en 100 % sikker vurdering af virksomhedens going concern muligheder fra den eksterne revisor, hvilket ikke er overensstemmende med gældende krav (ISA 570, afsnit 7; EU-grønbog Læren af krisen 2013). Der er altså ikke umiddelbart proportionalitet mellem Engsted & Raaballes (2013) forventninger til revisors ansvar og lovfæstelsen af dette. Kritikken af revisors rolle under finanskrisen, som fremhævet af både Rangvid-udvalget og Engsted & Raaballe (2013) møder imidlertid kritik. Andersen (2013-2) udtrykker stor kritik af Rangvid-rapporten og pointerer gentagne gange, at der mangler selvstændige undersøgelser af revisors medvirken til finanskrisens store konsekvenser. Ingen revisor er på tidspunktet for rapportens udgivelse dømt ansvarlig for eller medvirkende til investorers og kunders tab i forbindelse med bankkrak, hvorfor konklusioner, som ovenstående omkring revisors rolle i bankkrak, ikke er mulige at drage (Andersen ). Opsigtvækkende er det ligeledes, at Andersen (2013-2) i sin konklusion kritiserer Rangvid-rapportens (2013) manglende litterære støtte og opbakning til konklusionerne omkring revisors rolle. At finanskrisen afføder mange reaktioner, herunder forskellige ansvarspålægninger og anbefalinger, er klart, idet krisen fik store konsekvenser for samfundet og den dag i dag fortsat kan ses og mærkes på den danske økonomi. Uden at gøre sig til dommer over revisors egentlige medvirken til finanskrisens store konsekvenser er en ting uomtvisteligt; tilliden til revisorstanden har fået sig et gevaldigt knæk. Hertil bekræfter Speitzer & Jepsen (2013), at årene med økonomisk nedgang og et stigende antal konkurser har fået tilliden til revisorerne til at falde. Det er et problem for revisionsbranchen, idet revisors opgave er at skabe eller forøge tillid til og troværdighed af årsregnskabet (Committee on Basic Auditing Concepts 1973 i Warming-Rasmussen 2002:227). Speitzer & Jepsen (2013) er enige med Rangvid-rapporten (2013) og Engsted & Raaballe (2013) i, at hovedårsagen til faldet i tilliden er de sager, hvor konkursramte selskaber forud havde fået en blank påtegning af revisor Troværdig revision er middel til genoprettelse af tilliden Ud fra ovenstående kan det udledes, at der med titlen som offentlighedens tillidsrepræsentant følger såvel et lovfæstet som ulovfæstet ansvar. Revisors rolle som uafhængig, kompetent tredjemand, der mindsker informationsrisikoen hos regnskabsbruger er essentiel for revisors virke og eksistensgrundlag, hvorfor offentligheden til tider vil pålægge revisor mere Side 18 af 70

19 ansvar end lovmæssigt berettiget. Ovenstående viser tydeligt, at revisor vil stå for skud, når de svageste parter på markedet regnskabsbrugerne udsættes for stor usikkerhed. Revisor levede under finanskrisen simpelthen ikke op til regnskabsbrugernes forventninger, hvorfor tilliden faldt. Dette uanset, at deres skyld eller virke i forbindelse med finanskrisen ikke er endeligt fastslået (Andersen ). I relation til principal-agent teorien mistede principalen altså tilliden til agenten, da usikkerheden på det finansielle marked blev for stor. I EU-grønbog Læren af krisen (2013) påpeges det at være i både interessenters og samfundets interesse, at der skabes mere stabilitet, tillid og kontrol med virksomheders regnskaber, samt at en troværdig revision er et middel til genoprettelse af tilliden til markedet og det finansielle system. Tilliden til den finansielle verden og agenterne skal bygges op igen og dette med hjælp fra revisorerne - de uafhængige, kompetente tredjemænd. Her skal både revisor og revisionsvirksomheden, hvor revisor er ansat, sikre at revisionen foregår efter gældende regler. Erkendelse af en stigende kompleksitet af det finansielle system sammenholdt med stor usikkerhed og skepsis overfor finansverdenen og revisionen har lagt pres på lovgiverne om en revurdering af revisors kompetencer. 3. Lovændringens indhold og betydning I indeværende afsnit beskrives og vurderes indholdet, omfanget og bekymringer vedrørende lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed. Afslutningsvis vurderes det, hvordan lovændringen gør det interessant at tale om specialisering og revisionskvalitet. Som beskrevet tidligere er revisor medvirkende til at øge tilliden til og troværdighed af virksomheders årsregnskab. Genoprettelsen af tilliden til den finansielle sektor efter finanskrisen kan derfor blandt andet forbedres ved, at offentligheden genvinder tilliden til revisor. De seneste års usikkerhed indenfor finanssektoren, i særdeleshed flere pengeinstitutters ophør, har som omtalt, medført kritik af revisorernes indsats op til konkurserne (Rangvid-rapporten 2013). Disse erfaringer mener lovgiverne betyder, at de gældende krav til revisors uddannelse ikke er tilstrækkelige, når det kommer til revision af finansielle virksomheder. Der ønskes en revisorstand med mere viden og erfaring indenfor denne særlige sektor. Skærpelsen af kravene til revisor bruges her som middel til at øge tilliden til den finansielle sektor og der- Side 19 af 70

20 igennem skabe øget finansiel stabilitet (fremsat forslag til lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed (LFF) nr. 126:4ff) Lovforslaget Den 21. maj 2013 vedtog Folketinget LFF nr. 126 (i det følgende benævnt lovændringen). Lovændringen vedrører revisoruddannelsen herunder forløbet til statsautoriseret revisor og udfasningen af titlen registreret revisor. Yderligere vedrører lovændringen skærpede krav til revisorer, der reviderer finansielle virksomheder, herunder pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og holdingselskaber omfattet af lov om finansiel virksomhed. De skærpede krav omfatter 60 timers efteruddannelse over en treårig periode udover de obligatoriske 120 timer over tre år - med fagligt fokus på revision og regnskabsaflæggelse indenfor den finansielle sektor (bekendtgørelse om obligatorisk efteruddannelse af godkendte revisorer 2 og 4-7). Derudover indføres ved lovændringen en certificeringsordning, administreret af Finanstilsynet. Kravet for certificering er opfyldelse af efteruddannelsesreglerne og omfattende beskæftigelse med ydelser til finansielle virksomheder. Først og fremmest skal certificeringsansøgeren være statsautoriseret revisor. Derudover skal revisor indenfor en femårig periode have arbejdet mindst 1500 timer med finansielle selskaber af disse timer skal være revisionstimer, hvoraf halvdelen skal være som underskrivende eller ansvarlig revisor. De omtalte timer skal være foretaget for minimum tre finansielle virksomheder (Larsen 2014). Revisionsvirksomheden der vælges som revisor for en virksomhed, skal således kunne udpege en eller flere certificerede revisorer til at foretage revisionen. Det er derfor i revisionsvirksomhedens interesse at sikre sig en række medarbejdere med certificeringen, idet revisionskunder alternativt må gå til konkurrenten. Som nævnt tildeles certificering af Finanstilsynet, ligesom Det Finansielle Råd under Finanstilsynet har bemyndigelse til at fratage en certificeret revisor sin certificering. Fratagelsen af certificeringen vil betyde, at vedkommende ikke længere kan være underskrivende revisor på en kunde omfattet af 199 i lov om finansiel virksomhed. Fratagelse af certificeringen kan ske når Finanstilsynet finder revisionen mangelfuld og udført uforsvarligt, samt når revisor ikke opfylder eller ikke kan bevise, at vedkommende opfylder kravene til certificering (lov om finansiel virksomhed 199, stk. 4). Side 20 af 70

21 Finanstilsynet vil derved fungere både som udsteder af certificering, kontrollant af de certificerede og bemyndigede til at fratage certificeringen, hvilket vækker bekymring hos en række partier 3 under behandlingen af lovforslaget. De tre partier pointerer, at fratagelse er et stort indgreb, hvorfor indgreb skal foretages på sagligt og objektivt grundlag (betænkning over forslag til lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed (LFB) nr. 126:2) Bekymringen ligger i, hvorvidt Finanstilsynet kan være objektiv i disse afgørelser, da tilsynet vil være part i sagen. Flere brancheorganisationer udviser lignende bekymring for revisors retssikkerhed i tilfælde af rettighedsinddragelsen. Særligt påpeger Finansrådet, at revisorer, der får frataget eller nægtet certificeringen skal kunne anke denne afgørelse til Revisornævnet, ligesom det foreslås, at certificeringen overdrages til Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet eller Revisornævnet. Begrundelsen er, at disse tre instanser kan foretage vurderinger på uafhængigt grundlag. FSR danske revisorer 4 tilslutter sig samme overbevisning, idet organisationen foreslår, at Revisornævnet skal afgøre certificeringen. Dette ses også i lyset af, at Revisornævnet er den instans, som kan fratage en revisor sin beskikkelse (høringssvar og høringsnotat til LFF nr. 126: Advokatrådet; Finansrådet; FSR - danske revisorer). Disse indvendinger er imødekommet, idet revisor ved fratagelse eller nægtelse af certificering kan forlange Finanstilsynets afgørelse indbragt for domstolene (lov om finansiel virksomhed). Revisors retssikkerhed er derudover også tænkt ind i udvælgelseskriterierne bag certificeringen, idet objektive kriterier, som antal debiterbare timer og antal revisioner, vægter højt (bilag 3). De mere subjektive kriterier kommer imidlertid til udtryk ved anvendelsen af bekendtgørelsen 4, stk. 3, hvorved revisor kan opnå certificering på andet grundlag end antal revisionstimer (Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer). Vurderingen af, hvilken type skribentvirksomhed eller tillidserhverv der for eksempel er tale om er langt mere subjektivt end antal revisionstimer. Finanstilsynet udtrykker, at der er tale om en samlet vurdering, hvorfor revisors retssikkerhed er væsentlig at iagttage, se bilag 3. De omfattede virksomheder er, som nævnt, pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og holdingselskaber omfattet af lov om finansiel virksomhed. FSR danske revisorer og Dansk Erhverv påpeger i høringssvaret, at det bør overvejes, hvorvidt lovforsla- 3 Venstre, Dansk Folkeparti & Konservativ Folkeparti 4 FSR danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark Side 21 af 70

22 get kun bør omfatte kreditinstitutter. Dette skyldes, at revision af pengeinstitutter var genstand for den helt store opmærksomhed og kritik efter finanskrisen, samt at pengeinstitutter og realkreditinstitutter er meget ens med hensyn til lovregulering og virksomhedsområde (høringssvar og høringsnotat til LFF nr. 126). De to brancheorganisationer mener altså ikke, at lovændringen skal omfatte alle finansielle virksomheder og slet ikke alle virksomheder af særlig offentlig interesse. Som baggrund for lovændringen fremhæves finanskrisen og det store antal ophørte banker, hvilket understøtter holdningen fremsat af Dansk Erhverv og FSR danske revisorer. Speitzer & Jepsen (2014) mener, at de nye regler om efteruddannelse og certificering af revisorer, der reviderer finansielle virksomheder er udtryk for en erkendelse af, at den stigende kompleksitet i struktur og organisation af denne type virksomheder, stiller større krav til revisionen og derved revisors faglighed. Det interessante bliver derfor at undersøge, hvorvidt disse nye krav, som har til formål at øge specialiseringen af revisor, reelt set forbedrer kvaliteten og derved berettiger en stigende tillid til revisor, som er ønsket at opnå gennem lovforslaget. Larsen (2014) beregner, at der kun vil være mulighed for, at cirka 35 revisorer opfylder de omtalte krav, når certificeringsordningen er fuldt ud implementeret i Det reelle antal certificerede revisorer blev for penge- og realkreditinstitutterne, ved første certificeringsrunde i 2014, 58 personer (se listen i bilag 4). Allerede her ligger antallet af certificerede revisorer under, hvad Larsen (2014) beregnede var muligt i 2014-certificeringsrunden. Hertil ligger så usikkerheden om, hvor mange revisorer, der vil miste certificeringen jo tættere på den komplette implementering vi kommer. Hvis det antages, at regnskabsåret oftest følger kalenderåret, vil det betyde, at størstedelen af revisionstimerne vil ligge i årets første kvartal eller første halvdel. Denne tidshorisont sammenholdt med den begrænsede certificerede revisorstand må alt andet lige øge presset på disse personers arbejde. Øget pres kan medføre forringelse af revisionskvaliteten, hvilket går stik imod bevæggrunden for lovændringens indførelse. Hertil skal huskes, at den certificerede revisor ikke blot kan tildele andre revisorer omfattende og betydningsfulde arbejdsopgaver i forbindelse med revisionen, idet dette ligeledes vil underminere formålet med certificeringsordningen. Set i dette lys kan det diskuteres, hvorvidt certificeringsordningen styrker kvaliteten af revisionen. Side 22 af 70

23 Lovændringens formål er, at forbedre kvaliteten blandt revisorer og øge tilliden til finanssektoren og revisionsbranchen. Når lovgiverne vælger at indføre ovenstående regler for at nå dette mål ligger der en forventning om, at øget specialisering øger kvaliteten og derigennem også tilliden. Lovgiverne antager således at specialisering har en positiv effekt på kvalitet. Det er på denne baggrund interessant at undersøge, hvilken effekt specialiseringen har for at vurdere lovændringens betydning for tilliden til revisor og finanssektoren. 4. Effekt af specialisering I nærværende afsnit analyseres og vurderes eksisterende litteratur om studier af sammenhæng mellem industrispecialisering og revisionskvalitet. Først behandles materialevalget. Dernæst behandles studier, som tager udgangspunkt i revisionsvirksomheden som specialist, hvorefter studier, som tager udgangspunkt i den enkelte revisor som specialist behandles. I analysen inddrages ydermere en række litterære tekster, som ligesom denne afhandling ser på eksisterende litteratur. Afslutningsvis præsenteres en vurdering på dette analyseafsnit Valg af litteratur Afhandlingen er bygget op omkring nationale og internationale akademiske artikler. Litteraturen, anvendt til nedenstående analyse, er imidlertid kun funderet på internationale studier. Resultaterne fra internationale studier omkring revisorer antages at kunne anvendes på nationale perspektiver. Denne antagelse begrundes med de ensartede regler, nationalt og internationalt, om regnskabsaflæggelse og revision (Langsted et.al 2013:244ff). Litteraturen er fundet ved at bruge nogle bestemte søgeord i tidsskriftdatabaser, heriblandt industry specialization, audit quality og audit specialization. Disse søgeord er valgt for at indsnævre litteraturen i forhold til afhandlingens problemstilling og sikre, at alle artikler anvendt i analysen har elementerne; specialization og audit quality med. Nogle studier er ligeledes valgt ud fra henvisninger i de artikler, som er fundet via søgeordene. Dette har været med til at give analysen sammenhæng, idet flere artikler arbejder med problemstillingen på samme måde, eller har gjort noget helt anderledes og ligeledes taget aktiv stilling til dette valg i forhold til tidligere studier. Anvendelsen af henvist og citeret litteratur giver litteraturstudiet periodisk perspektiv, idet forfatterne reflekterer over tidligere studier og søger at afdække uudforskede områder eller indkredse tidligere forskeres undersøgelser. Litteraturen dækker en længe- Side 23 af 70

24 re periode, fra 1986 til 2013 (Palmrose 1986; Minutti-Meza 2013). Dette giver analysen en bredde, som er ønskværdig, idet analysen derved kan inddrage forskningens resultater og undersøgelser af specialisering ud fra forskellige perioder og metoder. Forskningen i sammenhængen mellem specialisering af revisor og revisionskvalitet er omfattende, hvorfor det blandt andet har været nødvendigt at afgrænse brugen af litteratur og derved se bort fra den store mængde litteratur vedrørende specialiseringens effekt på revisorhonorar. En enkelt artikel med dette fokus er imidlertid medtaget, idet artiklen bidrager med bredde til analysen. Der er i behandlingen og brugen af litteraturen taget stilling til, hvilke tidsskrifter artiklerne er publiceret i, samt hvordan disse tidsskrifter er rangeret. Der findes mange rangeringsordninger, hvoraf nogle få er valgt til at illustrere nærværende afhandlings litteraturgrundlag. Fire af de 11 tidsskrifter anvendt i analysen er af Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) rangeret som værende på højt niveau, indikeret med et 2-tal i tabel 1 på efterfølgende side. Hertil er fem af de 11 tidsskrifter rangeret som normalt niveau. Kun to tidsskrifter var ikke at finde på denne liste. De fire tidsskrifter, som UFM rangerer højest, er ligeledes på listen over Top-ten tidsskrifter indenfor Accounting. På denne liste findes i alt seks af de anvendte tidsskrifter, hvilket samlet udgør 15 af de 22 artikler, se tabel 1. Citationsgraden af et tidsskrift kan beregnes ud fra the Impact Factor. Denne faktor viser, hvor ofte artikler trykt i tidsskriftet citeres i andre tidsskrifter, bøger eller lignende. Denne faktor er at finde for syv af de 11 tidsskrifter. Tallet kan igen være med til at sige noget om, hvor anerkendt et tidsskrift er. Alle anvendte artikler er peer reviewed, hvilket betyder, at andre fagfolk har læst og godkendt stoffet inden offentliggørelse. I relation til nedenstående analyse holdes det for øje, hvilke artikler der er publiceret i de mest anerkendte tidsskrifter set ud fra en samlet betragtning. Samlet set vurderes artiklerne at have god tyngde og derved troværdighed samt anvendelighed. Side 24 af 70

25 Antal artikler anvendt i afsnit 4 UFM liste Journal The Accounting Review 1 2 Rating Impact Factor Top-ten list Forfatter 2,319/2,418 x Low (2004) Minutti-Meza (2013), Owhoso et Journal of Accounting Elite al.(2002), Palmrose (1986), Solomon research 4 2 2,192/2,378 x et al.(1999) Contemporary Accounting Research 2 2 1,564/1,431 x Taylor (2000), Zerni (2012) Review of accounting studies 1 2 1,366/2,022 x Dunn & Wayhew (2000) Balsam et al.(2003), Bedard & Biggs Auditing: A journal of practice and High Quality (1991), Carcello et al.(1992), Francis (2011), Hogan & Jeter (1999), Knechel theory 6-1,015/0,96 x (2007) Accounting and Business Research 1 1 0,533 - Lennox (1999) Accounting Horizons 1 1 1,288/1,759 x Krishnan (2003) Journal of Accounting Literature Gramling & Stone (2001) Quality The British Accounting Review Francis (2004) Managerial Auditing Support Journal Carcello & Nagy (2004) Journal of Accounting and Finance Research Schauer (2002) Conference text, peer reviewed Jiang et al. (2012), Abbott et al. (2001) Tabel 1: Rangering af tidsskrifter, hvori artikler analyseret og vurderet i afsnit 4 er trykt Revisionsvirksomhed som industrispecialist 15 af de udvalgte artikler kan inddeles i to kategorier på baggrund af, hvem der opfattes som specialist. Ni af studierne ser på revisionsvirksomheder som specialister, modsat den enkelte revisor som specialist. I det følgende behandles de to perspektiver på specialisten og dennes betydning for og sammenhæng med kvalitet i revisionen Markedsandel, som måling for specialisering Alle ni studier, som anskuer specialiseringen på virksomhedsniveau, anvender markedsandel, som indikator på specialist. Dog anvender alle studierne mere end ét beregningsgrundlag i vurderingen af, hvilket firma der er specialist i en given industri eller sektor. I det følgende undersøges, hvordan dette påvirker sammenligneligheden af studierne. Abbott et al. (2001), Balsam et al. (2003), Carcello & Nagy (2004) samt Dunn & Wayhew (2000) referer til Palmroses (1986) beregningsmetode. Her anvendes client sales som grundlag for markedsandel, som beregnes ved at tage summen af en revisionsvirksomheds honorar fra alle sine Side 25 af 70

26 kunder i industri X og dividere med summen af alle revisionsvirksomheders honorar fra alle kunder i industri X. Palmrose (1986) fandt ikke sammenhæng mellem industrispecialisering, målt ud fra markedsandel, og højere revisorhonorar, som et muligt udtryk for højere kvalitet. Det kan derfor synes bemærkelsesværdigt, at flere forfattere ønsker at anvende denne metode til deres undersøgelse af lige netop industrispecialisering. Den matematiske beregning af en andel er universel, hvorfor alle ni forfattere anvender denne formel til beregning af markedsandelen. Henvisningen til Palmrose (1986) skyldes højst sandsynligt ikke selve beregningsmetoden men derimod målegrundlaget client sales. Hertil ses Knechel (2007:22), som blandt andet anvender metoden: the accounting firm s share of total industry audit fees. Formlen præsenteres ikke i studiet, men citatet viser, at Knechel (2007) anvender samme metode. Minutti-Meza (2013) anvender samme beregningsmetode som Palmrose (1986), men i stedet for client sales anvendes total assets som grundlag. Minutti-Meza (2013) finder, modsat Balsam et al. (2003), Carcello & Nagy (2004), Knechel (2007), Dunn & Wayhew (2000), Schauer (2002) og Krishnan (2003), intet bevis for en sammenhæng mellem industrispecialist og højere revisionskvalitet. Beregningsgrundlaget kan være en af årsagerne til, at resultatet af undersøgelserne ikke er ens. Abbott et al. (2001) anvender imidlertid samme metode og grundlag, som de seks studier, som finder bevis for sammenhæng, men finder ikke selv sammenhæng mellem specialisering og højere revisionskvalitet. Alle ni studier anvender minimum ét andet parameter end markedsandelen til identifikationen af industrispecialist. Flere af studierne anvender blandt andet en procentdel til at differentiere mellem specialister og ikke-specialister, se tabel 2 for skematisk illustration. Hos Minutti-Meza (2013) skal markedslederen, hvilket vil sige industrispecialisten, have minimum 10 % ned til nærmeste konkurrent, hvorimod Schauer (2002) definerer industrispecialist, som revisionsvirksomheden med minimum 25 % af markedsandelen. Dunn & Wayhew (2000) og Carcello & Nagy (2004) udtrykker et lignende grundlag, idet revisionsvirksomheden skal have minimum 20 % af markedsandelen. Schauer (2002) og Balsam et al. (2003) anvender antallet af revisionskunder i den givne industri/sektor som faktor, her kræver Schauer (2002), at revisionsvirksomheden reviderer minimum ti virksomheder indenfor en given industri/sektor for at kunne defineres som specialist. Balsam et al. (2003) bruger, som en af metoderne til at finde industrispecialisten, det revisionsfirma med flest kunder i den givne industri/sektor. Side 26 af 70

27 Forfatter Indikator for specialist Beregningsgrundlag Andre parametre for specialist Positiv sammenhæng ml. specialisering og kvalitet Abbott et al. (2001) Markedsandel Client sales 1) Palmrose ) Portefølje andel Ingen støtte Balsam et al. (2003) Markedsandel Client sales 1) Palmrose ) Størst MA + min. 10 % ned til nr. to 3) MA pga. client sales 4) Flest klienter 5) MA pga. antal klienter 6) Antal klienter Støtte Carcello & Nagy Client sales + 1) Palmrose ) Min. 20% MA 3) % (2004) Markedsandel assets revideret i den givne industri Støtte, men Dunn & Wayhew (2000) Markedsandel Client sales 1) Palmrose ) Min. 20% MA 3) % revideret i den givne industri Støtte, men Knechel et al. (2007) Markedsandel Client sales 1) % af kunder 2) Min 30 % MA Støtte Krishnan (2003) Markedsandel Client sales 1) Portefølje andel Støtte Minutti- Meza (2013) Markedsandel Assets 1) Størst MA + min. 10 % ned til nr. to 1a) Nationalt 1b) Lokalt 2) Portefølje andel Ingen støtte Palmrose (1986) Markedsandel Client sales 1) Størst MA 2) Anden størst MA 3) Tredje størst MA Ingen støtte Schauer (2002) Markedsandel Client sales 1) Min. 10 klienter + min. 25 % af MA 2) Bevarer MA Støtte Tabel 2. Indikatorer for specialist blandt studier på virksomhedsniveau. De forskellige beregningsmetoder giver en usikkerhed med hensyn til sammenligningen af resultaterne fra studiernes undersøgelser. Studiernes brug af disse mange forudsætninger for specialiststemplet giver dog validitet til resultaterne, da forfatterne anerkender, at markedsandel alene eller beregnet på én måde ikke er omfattende nok. Sammenhænge og paralleller bliver imidlertid mere usikre at drage, når studierne anvender så forskelligartede Side 27 af 70

28 forudsætninger. En klar indikation af den korrekte måde at beregne specialisten på er ikke mulig at drage ud fra ovenstående Svagheder ved definition af industrispecialist Flere studier fremhæver ulemper ved anvendelse af markedsandel som indikator for specialist, selv studierne, som anvender dette grundlag, udtrykker kritik af metoden. Minutti-Meza (2013) slår fast, at en revisionsvirksomhed kan have indgående kendskab til en given industri/sektor, selvom virksomheden har en meget lille markedsandel set i forhold til andre revisionsvirksomheder. Dertil pointeres det, at industrispecialisering eller industrikendskab bør opnås gennem erfaring med en given type virksomhed, træning af revisor og brug af eksperter fra sektoren eller andre revisionsvirksomheder. Minutti-Meza (2013) finder altså, at markedsandel ikke kan bruges til at bevise en effekt på revisionskvalitet. Med dette må menes, at markedsandel ikke kan bruges som indikation for kvalitetsforøgende specialisering. Yderligere kritiseres specialisering på virksomhedsniveau. At grundlaget for industrispecialisering velsagtens skal findes på lokalafdelingsniveau eller helt ned til den enkelte revisor eller revisionsteam, fremhæver Carcello & Nagy (2004:664) som en af studiets begrænsninger. Knechel et al. (2007) pointerer ligeledes, at nogle revisorer reelt kan have bedre kendskab til og ekspertise indenfor en industri/sektor, selvom revisionsfirmaet, hvor vedkommende arbejder, ikke er markedsleder. Abbott et al. (2001) finder ikke støtte for en positiv association mellem revisionskvalitet og industrispecialist. Resultatet får Abbott et al. (2001) til at pege på, at de mange forskellige studier og undersøgelser på området kan indeholde målingsfejl, idet der findes så mange forskellige målinger og definitioner på industrispecialist. Dette indikerer, at tidligere studiers resultater kun med stor forsigtighed kan sammenlignes, når resultaterne bygger på forskellige metoder til beregning af industrispecialist. Dette resultat hos Abbott et al. (2001) antyder ligeledes, at mere forskning er nødvendigt på området, og at der mangler yderligere undersøgelser for at fastslå den endelige metode til identifikation af industrispecialister blandt revisionsvirksomhederne. Jiang et al. (2012) ønsker at belyse, hvorvidt forskningens brug af forskellige indikatorer for specialist gør udpegningen af specialister uoverensstemmende, og hvorvidt dette betyder, at tidligere studier har fejlkonkluderet. Jiang et al. (2012) anvender flere forskellige måleenheder til beregning af markedsandel for at fastslå markedslederne på det givne marked. Det ses, at alle de fire revisionsfirmaer, Deloitte, PwC, KPMG og EY, som var med i undersøgelsen Side 28 af 70

29 bliver markedsleder indenfor flere af de undersøgte industrier. Dette er for eksempel gældende for den undersøgte fødevareindustri, hvor Deloitte og KPMG bliver markedsleder ved anvendelsen af flere beregningsmetoder, mens EY og PwC ligeledes bliver markedsleder ved en enkelt beregningsmetode hver. Studiet viser altså, at det revisionsfirma, som kan betragtes som markedsleder indenfor en industri/sektor er forskellig alt efter, hvordan man beregner markedsandelen. Studiet fremhæver usikkerheden omkring tidligere studiers konklusioner og muligheden for at sammenholde tidligere studier, idet forskellige definitioner og måleenheder af markedsleder har betydning for, hvem der kan karakteriseres som markedsleder, og som igen betragtes som industrispecialisten i de ni studier. En anden problemstilling med hensyn til muligheden for at sammenholde studierne ligger i bestemmelsen af en industri. Otte studier alle med undtagelse af Palmrose (1986) anvender the two-digit primary Standard Industry Classification (SIC) codes til at fastslå og definere industrier. Palmrose (1986) skriver ikke, hvorvidt industrier er fundet på baggrund af SIC codes. Abbott et al. (2001) tester også effekten af specialisering ved at definere industrier ved gruppering af two-digit SIC codes kaldet focus industries. Studiet viser, at kun 25 % af gangene bliver industrispecialisten den samme ved anvendelsen af de to metoder til identifikation af industri. Denne lave sammenhæng mellem de to metoder indikerer, at der fortsat mangler en mere klar definition på industri for at kunne sammenholde studier med forskellige definitioner. I nærværende analyse definerer otte studier industrien ud fra SIC codes, hvorfor sammenligning burde være mulig. Gramling & Stone (2001) finder, i undersøgelsen af eksisterende litteratur på området, det problematisk at anvende markedsandel som faktor for industrispecialisering. Dette skyldes blandt andet, at definitionen på industri kan variere meget fra studie til studie. Selv brugen af SIC codes som definition på industri kan være usikker, idet koderne er forskellige og omfatter forskellige brancher alt efter den anvendte database. Problemer med sammenligning af studier kan ligeledes opstå, når studierne undersøger og analyserer på forskellige niveauer, det kan enten være på afdelings-, nationalt eller globalt niveau. Minutti-Meza (2013) skelner for eksempel mellem revisionsvirksomheden med størst markedsandel set både nationalt og lokalt. Gramling & Stone (2001) mener ligeledes ikke, at der på daværende tidspunkt fandtes bevis for, at der blandt de store revisionsvirksomheder er bedre kvalitet hos specialister end ikke-specialister. Det er stadig uvist, om store revisi- Side 29 af 70

30 onsvirksomheder med stor markedsandel udfører bedre revision end dem med lille markedsandel (Gramling & Stone 2001). Tre studier anvender Palmrose (1986) som beregningsgrundlag til identifikation af industrispecialist, men kommer frem til tre forskellige resultater. Abbott et al. (2001) finder intet bevis for, at industrispecialist defineret ud fra markedsandel har en positiv effekt på revisionskvaliteten. Carcello & Nagy (2004) finder forening mellem specialisering og kvalitet, men mener ikke at kunne påvise årsagssammenhæng. Balsam et al. (2003) finder sammenhæng mellem industrispecialister og øget kvalitet. Hvis det ikke er bestemmelsen af specialist, som udgør forskellen på disse studier, er det interessant at undersøge, hvorvidt disse forskellige resultater er udtryk for forskelligartede definitioner på revisionskvalitet Faktor til beskrivelse af revisionskvalitet Otte studier, som anskuer industrispecialisering på virksomhedsniveau, kan inddeles i tre kategorier på baggrund af valg af faktor til beskrivelse af revisionskvalitet. De forskellige faktorer for revisionskvalitet er forståelige, idet revisionskvalitet ikke kan beskrives ved anvendelse af én definition, da kvalitet påvirkes af mange faktorer, og ligeledes er et interval fra lav til høj kvalitet (Francis 2011:127). Kategoriseringen ses i figur 1 på næste side. Side 30 af 70

31 Undersøgelsesfelt Indikation på revisionskvalitet Specialisering påvirker kvalitet? Virksomhedsniveau Opfattet kvalitet - Knechel et al. (2007) - Schauer (2002) - Dunn & Mayhew (2000) Earnings Quality - Balsam et al. (2003) - Krishnan (2002) - Minutti-Meza (2013) - (Carcello & Nagy 2004) Going-Concern - Abbott et al. (2001) - Minutti-Meza (2013) Støtte for effekt Støtte for effekt Støtte, men ikke entydigt Ingen støtte for effekt Ingen støtte for effekt Figur 1. Gruppering af studierne på baggrund af faktoren til beskrivelse af revisionskvalitet Opfattet kvalitet Kategoriseringen af de tre studier under opfattet kvalitet begrundes i studiernes valg af faktor til beskrivelse af revisionskvalitet. Hos Schauer (2002) undersøges, hvorvidt revisor har en effekt på Bid-ask spreads. Bid-ask spreads er forskellen mellem, hvad en køber højest vil betale for en aktie, og hvad sælger lavest vil sælge til. Bid-ask spreads mindskes, når informationsasymmetrien mindskes. Den underliggende faktor for revisionskvalitet er her revisors evne til at mindske informationsasymmetri i hvert fald regnskabsbrugers opfattelse af revisors evne til at mindske denne. Schauer (2002) finder en sammenhæng mellem industrispecialister og mindsket Bid-ask spreads. Knechel et al. (2007) undersøger ligeledes markedets reaktion på regnskabsmateriale revideret af en revisor. Studiet er anderledes, da virksomhedens skift af revisionsfirma undersøges herunder, hvordan skiftet påvirker afkastet på markedet. En positiv sammenhæng konkluderes mellem industrispecialist og afkast, idet abnormal returns stiger, når virksomheden skifter fra en ikke-specialist til specialist revisor. Bemærkelsesværdigt er det, at studiet finder en Side 31 af 70

32 større reaktion på skiftet fra Non-Big4 5 til Big4, som begge ikke er specialister, end skiftet mellem ikke-specialist og specialist. Her tillægges virksomhedsnavn og status, som et af de største revisionsfirmaer på markedet, rigtig stor betydning. Knechel (2007) pointerer, at regnskabsbruger muligvis ikke opfatter det som nødvendigt at være specialist hos Big4, idet den største effekt ikke findes, når virksomheden går fra ikke-specialist hos Non-Big4 over til en specialist hos Big4. Det kan altså virke som om, at skiftet til en Big4-revisor allerede giver selskabet den værdimæssige stigning, som er mulig under et skifte. Dette underminerer ikke brugen af industrispecialister, men slår angiveligt fast, at måling af abnormal returns ikke eliminerer effekten af virksomhedsnavn og derfor ikke entydigt kan vise sammenhæng mellem specialisering og revisionskvalitet. Hos Dunn & Mayhew (2000) undersøges kvaliteten af den regnskabsinformation, som virksomheden udgiver. Der konstateres en positiv forbindelse mellem industrispecialist og oplysningskvalitet af virksomhedens regnskab på uregulerede markeder. Den positive sammenhæng kan betragtes ud fra to synspunkter, for det første stiger kvaliteten af selve oplysningerne, for det andet stiger brugernes opfattelse af kvaliteten, når virksomheden vælger en specialist. Årsagen til den manglende støtte til sammenhæng mellem kvalitet og specialisering på regulerede markeder skal findes i de regler og krav, som allerede stilles på disse markeder. Her er informationsasymmetrien allerede lavere end for uregulerede markeder. Opdagelserne tyder på, at stigningen og sammenhængen mellem specialist og kvalitet kan tillægges brugernes opfattelse af informationsasymmetrien. Det finansielle marked er relativt reguleret, hvorfor effekten jævnfør Dunn & Mayhew (2000) ikke vil være signifikant. Skabes effekten imidlertid af den underliggende informationsasymmetri og revisors mulighed for at mindske denne, vil der muligvis kunne findes støtte til en effekt på det finansielle marked grundet det finansielle markeds blakkede ry ovenpå finanskrisen. Markedet er reguleret, men den opfattede asymmetri mellem regnskabsbruger og regnskabsaflægger er givetvis større end på andre regulerede markeder, hvorfor opdelingen mellem effekten på reguleret og ureguleret marked her kan betvivles. Palmrose (1986) kunne kategoriseres under opfattet kvalitet, såfremt studiet var inddraget i nærværende afsnit om revisionskvalitet. Studiet vurderes dog i højere grad at teste effekten 5 Big4 er betegnelsen for de fire største revisionsfirmaer internationalt og nationalt. Non-Big4 er således udtryk for de revisionsfirmaer, som ikke er en af de fire største. Tidligere er udtryk som Big8, Big6 og Big5 ligeledes brugt. De selskaber, som tidligere udgjorde de otte, seks eller fem store revisionsfirmaer, er nu fusioneret på forskellig vis og er således reduceret til fire. Side 32 af 70

33 af virksomhedsstørrelse og status som Big4 end specialisering, hvorfor Palmrose (1986) ikke tages med i afsnit Earnings quality I gruppen Earnings Quality findes tre studier, som alle anvender discretionary accruals (DAC) til vurdering af revisionskvalitet. DAC er ikke-obligatoriske omkostninger og afspejler ledelsens valg af skønsmæssig periodisering. DAC er altså en brugbar faktor til vurdering af earnings management og ønskes minimeret. Balsam et al. (2003) finder, at DAC er lavere for klienter revideret af specialister. Derudover viser studiet, at virksomheder med en specialistrevisor har en højere Earnings Responce Coefficient (ERC) end virksomheder, som revideres af ikke-specialist. Høj ERC indikerer, at markedet tydeligt reagerer på regnskabsinformation, hvilket viser tillid til revisor og regnskabet. I relation til finanssektoren finder Balsam et al. (2003), at to indikationer for specialist har signifikant betydning for ERC, dog positiv henholdsvis negativ, se tabel 3 nedenfor. Den negative sammenhæng kan skyldes, at ERC påvirkes af flere andre faktorer, såsom forventninger til vækst og risiko, samt afhænger af industrien (Balsam et al. 2003:93). Målingen af effekten på DAC viser, indenfor den finansielle sektor, en negativ effekt ved tre af de seks indikationer på specialist. De tre indikationer, som viser signifikant effekt på DAC, vedrører alle antallet af klienter modsat indtjeningen fra finansielle virksomheder. Dette fremgår også af tabellen nedenfor. Dette er yderst sammenfaldende med kritikken omkring brugen af markedsandel som indikation på specialist. Markedsandelen fundet ved Palmrose 1986-metoden er imidlertid den eneste indikator, som i den finansielle sektor, stemmer overens med Balsam et al. (2003) s samlede resultater for effekten af ERC. Samlet betyder lav DAC og høj ERC, at rapporteret indtjening er rimelig. Signifikant 1. MA 2. Størst MA + 3. MA pga. 4. Flest klienter 5. MA pga. 6. Antal kli- effekt på (Palmrose) 10 % til nr. to client sales antal klienter enter DAC NEJ NEJ NEJ JA, negativ JA, negativ JA, negativ ERC JA, positiv NEJ NEJ NEJ NEJ JA, negativ Tabel 3. Effekt på DAC og ERC i Financial industry (Balsam et al. 2003), egen tilvirkning Hos Minutti-Meza (2013) findes der ikke støtte for, at industrispecialister, hverken på lokalt eller nationalt niveau, mindsker DAC. I studiet kontrolleres der for en række klientkarakteristika, som risikerer at påvirke resultatet, hvorefter det ikke er muligt at finde støtte for en Side 33 af 70

34 sammenhæng. Dette resultat modstrider Krishnan (2003), der finder en sammenhæng mellem industrispecialister og lavere DAC, selv når der tages højde for andre faktorer, som er kendt for at påvirke DAC. Forskellen mellem de tre studier kan muligvis findes i kontrollen og elimineringen af faktorer, som påvirker DAC. Desuagtet tager alle tre studier højde for effekten af industri samt virksomhedsstørrelse og når alligevel frem til to forskellige konklusioner. Der kan ikke drages en entydig konklusion på specialiseringens effekt på DAC og earnings management. Dette kan skyldes, at Balsam et al.(2003) og Krishnan (2003) anvender honorar/salg som grundlag for markedsandel, mens Minutti-Meza (2013) anvender total aktivmasse, hvilket gør det svært at sammenligne studierne. Yderligere ses en stor tidsdimension mellem de to første studier og det sidste. At en tiårig periode vil ødelægge sammenhængen er anfægteligt, idet måden at beregne og anskue DAC på ikke er ændret. Tidsperioden kan have betydet, at nye revisionsvirksomheder er blevet specialister (markedsledere) i de givne industrier, hvorfor studierne kommer frem til forskellige resultater. Såfremt der er tiltro til specialiseringens effekt burde der findes støtte herfor uanset, at markedslederen er en ny, idet tiltroen ligger i markedslederens funktion som specialist. Risikoen for inkonsistens i fastlæggelse af specialistfirma kan dog skyldes det differentierede grundlag for markedsandelen, hvorfor tidsperioden ikke kan betragtes som eneste årsag til de forskellige konklusioner. Risikoen ved at anvende earnings quality som indikator for revisionskvalitet er, at revisor sjældent eller aldrig er valgt tilfældigt. Det er uvist om virksomheder med bedre eksisterende interne kontroller samt højere earnings quality vælger dygtigere revisorer, hvorfor sammenhængen mellem earnings quality og revisionskvalitet derfor skal vendes om (Francis 2011:133). Det vil sige, at skal forholdet mellem earnings quality og specialisering vendes om, kan der ikke udfra ovenstående tre studier drages en entydig konklusion. Såfremt sammenhængen opstår på grund af revisionskundens mere kvalificerede valg kan earnings quality i den form, som anvendt hos de tre forfattere, ikke støtte en effekt af specialisering på revisionskvalitet. Dette markeres i begrænset omfang hos Krishnan (2003), der tester for denne omvendte sammenhæng og ej heller kan be- eller afkræfte denne. I gruppen earnings quality findes også studiet af Carcello & Nagy (2004), som undersøger forholdet mellem specialisering og svigagtig finansiel rapportering. Studiet finder en negativ sammenhæng mellem industrispecialister og finansiel svindel, samt at den negative effekt på svindel mindskes jo større revisionsklienten bliver. De positive fordele ved industrispecialister bliver altså på- Side 34 af 70

35 virket af klientvirksomhedens størrelse, hvilket er en ny betragtning. Store kunder har måske mere succes med at overtale revisor til at indvilge i aggressiv regnskabsmanipulation, men dette er ikke bevist i denne undersøgelse (Carcello & Nagy 2004:651:653:661). Studiet finder forening mellem faldende svindel og specialisering af revisor, men studiet støtter ikke en årsagssammenhæng. Studiet ekskluderer den finansielle sektor fra studiet, hvilket gør det mindre anvendeligt for afhandlingens problemstilling. Differentieringen mellem forening eller forhold og årsagssammenhæng er vigtig i forståelse af specialiseringens effekt, men umiddelbart er det kun Carcello & Nagy (2004), der tager stilling hertil Going concern Studierne af Abbott et al. (2001) og Minutti-Meza (2013) har to særlige karakteristika tilfælles. Studierne måler kvalitet ud fra, hvorvidt revisor oplyser om going concern i sin påtegning inden konkurs og finder intet bevis for en sammenhæng mellem specialisering og denne type revisionskvalitet. Anvendelsen af going concern som faktor for kvalitet har sine begrænsninger, men har den store fordel, at opgørelsen af denne er relativ enkel. Inden en konkurs har revisor enten givet supplerende oplysning eller taget forbehold med en afkræftende eller manglende konklusion eller ingen af delene. Denne enten-eller betragtning har ulempen, at revisor kan blive for konservativ og uberettiget oplyse om going concern, for på den måde at gardere sig imod, at en kunde går konkurs på en blank påtegning. Lennox (1999) sammenholder antallet af konkurser med antallet af revisionspåtegninger, hvor der er oplyst om going concern. Resultatet viser, at revisorer foretager flere falsenegative fejl end false-positive fejl. False-negative betyder, at revisor giver en going concern modifikation og virksomheden ikke går konkurs. False-positive er omvendt, at revisor giver en blank påtegning, og virksomheden går konkurs. Revisorer er konservative og udsteder omkring syv gange så mange going concern modifikationer end der er selskaber, som går konkurs. Men når selskaber rammes af konkurs, har revisor alligevel ikke taget forbehold eller givet supplerende oplysninger vedrørende going concern (Francis 2011). Dette kan tyde på, at revisor ikke vurderer de faktorer, som er udslagsgivende for konkursdekretet, korrekt. Hertil fremhæver Abbott et al. (2001:21), at going concern betragtningen muligvis ikke er anvendelig ved undersøgelsen af specialiseringens effekt på revisionskvaliteten: Side 35 af 70

36 the bankruptcy arena may be too extreme a setting in which to test for the hypothesized relation. Indeed, many auditors explicitly state that they are not in business of predicting company failures. Ovenstående citat har sammenhæng med de danske regler for revisor, hvormed revisor afsiger en konklusion med enten høj eller begrænset grad af sikkerhed alt efter erklæringens type (erklæringsvejledning :10). Revisors erklæring skal således ikke ses som en garanti for, at virksomheden fortsætter driften (ISA 570, afsnit 7). Forståelsen af ordvalget i studierne kan bidrage til analysen, da forfatternes indgangsvinkel til going concern begrebet afdækkes. Målet for revisionskvalitet er hos Abbott et al. (2001:1) audit quality measure based upon whether the auditor issued a going concern qualification. Minutti-Meza (2013:781) skriver derimod audit-quality proxies: the auditor s propensity to issue a going-concern opinion. Abbott et al.(2001:5) bruger ligeledes udtrykket going concern opinion. En forståelse af ordvalget, og hvad der ligger indenfor denne definition hjælpes på vej af en oversættelse af de engelske udtryk til dansk. Forbehold på regnskabet oversættes til qualification og modificeret revisionspåtegning oversættes til qualified auditors report. Ydermere oversættes påtegning med forbehold til qualified opinion (Regnskabsordbogen 2004). På baggrund af dette må de begreber, som Abbott et al. (2001) og Minutti-Meza (2013) anvender, henvise til en modificeret påtegning. Det kan altså umiddelbart opfattes, som om studierne kun betragter forhold, hvor revisor tager forbehold og udtrykker en afkræftende eller manglende konklusion. Påtegning med supplerende oplysning skal ikke inddrages i denne analyse, idet begrebet modificeret konklusion ikke omfatter supplerende oplysninger (ISA 705, afsnit 7, 8, 9 og A1 modsætningsvis). Betydningen af de lidt forskellige ordvalg synes at være ens hos de to studier, hvilket tegner et billede af to meget ens studier med hensyn til definitionen af revisionskvalitet. I relation til ovenstående afsnit vedrørende måling af earnings quality er der her ligeledes stor tidsmæssig forskel på de to studier. Studierne kommer, trods en tidsforskel på 12 år, frem til samme resultat, idet der ikke findes støtte til entydig effekt af specialisering i nogle af dem. Det tidsmæssige perspektiv synes her ikke at gøre nogen forskel eller bringe nye opdagelser frem. Side 36 af 70

37 Sammenfatning af studierne på virksomhedsniveau Fokus i afsnit 4.2. er at analysere og vurdere sammenhænge i studiernes, som betragter revisionsvirksomheden som specialist, identifikation af først specialisering, dernæst revisionskvalitet. Studierne anvender alle markedsandel som indikator for specialist. Identifikation og måling af revisionskvalitet opdeler imidlertid studierne i tre grupper. Ud fra ovenstående er det ikke muligt at drage en entydig konklusion om specialiseringens effekt i relation til earnings quality, idet studierne er uenige om, hvorvidt der kan findes støtte til en effekt på revisionskvaliteten. Dertil ses der ikke særlige mønstre eller elementer i undersøgelserne, som entydigt kan forklare disse forskellige konklusioner. Studierne, som anvender en going concern betragtning, er imidlertid enige om, at der ikke kan findes støtte til en effekt af specialiseringen. Angribes kan imidlertid lighedstegnet, som i ovenstående studier sættes mellem forkert konklusion om fortsat drift og dårlig revisionskvalitet. Hermed ikke sagt, at revisor ikke har til opgave at konkludere på virksomhedens mulighed for fortsat drift, men som fremlagt tidligere skal revisors erklæring ikke ses som en garanti (ISA 570 afsnit 7). Det ses, at revisors troværdighed falder, såfremt en virksomhed går konkurs på en blank påtegning, men det vurderes urimeligt at opstille denne sort-hvid betragtning i denne sammenhæng. Enigheden blandt studierne, som undersøger specialiseringens effekt på den opfattede kvalitet, viser en anden gren end de andre studier. Her ses på markedets reaktion på regnskabsinformation revideret af en specialiseret revisor. Lovgiverne ønsker et mere stabilt finansielt marked, hvorfor denne identifikation af specialist og revisionskvalitet er sammenfaldende med formålet med lovændringen. Dette særligt da studierne alle finder støtte for en positiv effekt (Schauer 2002; Knechel 2007; Dunn & Mayhew 2000). Anvendelsen af markedsandel, som faktor for specialist er sammen med hele virksomhedsniveau-tilgangen til problemstillingen diskuterbar. Her tænkes særligt på studiernes egen tvivl om markedsandelens reelle betydning for den enkelte revisors evner og kvalitet. Revisionskvalitet og den enkelte revisors evner påvirkes af mange faktorer. En specialiseret og fokuseret arbejdsplads kan muligvis bidrage med yderligere træning og erfaring indenfor en industri, da denne virksomheds ansatte måske har flere kunder at revidere og derved lære af. Om dette forudsætter, at firmaet er markedsleder er desuagtet ikke endeligt konkluderet. I det følgende vil der blive set nærmere på specialiseringens effekt på revisionskvalitet, når den enkelte revisor anskues som specialisten. Side 37 af 70

38 4.3. Den enkelte revisor, som industrispecialist Seks studier ser på revisor, som industrispecialist i stedet for revisionsvirksomheden, illustreret i nedenstående figur 2. Det vil sige, at frem for at fokusere på hele virksomheden som specialist fokuseres der på et enkelt individ, revisor, som specialist. Undersøgelsesfelt Indikation på specialist Indikation på revisionskvalitet Effekt på revisionskvalitet? Risikovurdering - Taylor (2000) Erfaring - Low (2004) Revisorniveau - Bedard & Biggs(1991) - Low (2004) - Owhoso et al. (2002) - Solomon et al. (1999) - Taylor (2000) Identificere fejl - Bedard & Biggs(1991) - Solomon et al. (1999) - Owhoso et al. (2002 Støtte for effekt - Zerni (2012) Opfattet kvalitet /honorar - Zerni (2012) Figur 2. Kategorisering af studier, som undersøger den enkelte revisor som specialist Erfaring, som indikator på specialisering De seks studier anvender alle erfaring, dog med små modifikationer, som indikator på specialisering. Low (2004), Owhoso et al. (2002) og Solomon et al. (1999) tager udgangspunkt i de revisorer, som af arbejdsgiveren udpeges som specialister indenfor finanssektoren. I udpegningen ligger elementet praktisk erfaring indenfor den givne industri. Bedard & Biggs (1991), Zerni (2012) og Taylor (2000) definerer ligeledes en specialist ud fra erfaring og tid brugt på revision af en kunde indenfor en given industri. Erfaring kan være både direkte, i form af udførelse af relevant arbejde og gennemgang af andres arbejde, samt indirekte, i form af uddannelse og træning (Solomon et al. 1999:192). At se udelukkende på den direkte erfaring kan derfor synes ikke at være omfattende nok. Solomon et al. (1999) og Zerni (2012) ser, ud over på direkte erfaring, også på revisors træning indenfor en industri. Zerni (2012) slår fast, at specialisering kommer i takt med i-job-træning, hvormed der må menes praktisk erfaring sammenkoblet med læring. Bemærkelsesværdigt er det, at ikke alle studierne betragter træ- Side 38 af 70

39 ning som en del af specialiseringen. Det fremgår i hvert fald ikke eksplicit af studierne. I relation til revisionsvirksomhedens udpegning af ansatte specialister må der antages at ligge en vis træning og uddannelse bag. Jævnfør reglerne for revisorer stilles der krav til relevant efteruddannelse, hvor træning indenfor revisors specialiseringsfelt må antages at være forekommende. Det synes derfor ikke muligt at opsætte en skillevæg mellem de studier, som fokuserer på erfaring, og de studier, som også fokuserer på træning. Arbejdsgivers udpegning betragtes ligeledes som en holdbar faktor for specialist, da arbejdsgiver ikke forventes at ville kalde ansatte for specialister, såfremt de ikke er. Anskuelsen af specialisering som en konsekvens af den enkelte revisors erfaring og træning ligger godt i spænd med det vedtagne LFF nr. 126, om certificering og yderligere efteruddannelse. Konklusioner og resultater fra denne type studier kan derfor med stor relevans inddrages i en fortolkning af årsagen til og konsekvenser af disse lovændringer. Tilmed har flere af ovenstående studier bankspecialister og finanssektoren som forskningsområde. At der er stor enighed om, at erfaring og læring indenfor et specifikt område dygtiggør revisor, er klar. Det er dog stadig interessant at se på, hvordan disse studier vælger at fastslå kvalitet og måle effekten af specialisering Indikator til beskrivelse af revisionskvalitet Revisionskvalitet kan, som beskrevet ovenfor, defineres og måles på mange måder. Blandt de seks studier, som her præsenteres, kan der ske en skematisk inddeling i tre kategorier; risikovurdering, identifikation af fejl i regnskab og revisorhonorar Risikovurdering Risikovurdering er en del af revisionsplanlægningen og består af iboende risiko, kontrolrisiko og opdagelsesrisiko. Revisor bruger risikovurderingen til at fastlægge typen og omfanget af revisionshandlinger. En grundig og korrekt risikovurdering er derfor med til at sikre, at væsentlige fejl og mangler i regnskabet ikke overses (Eilifsen et al. 2010:76ff). Det er ud fra denne betragtning, at risikovurderingen antages at have betydning for revisionskvaliteten. Taylor (2000) og Low (2004) undersøger en række revisorers evner til at foretage en korrekt risikovurdering. Taylor (2000:697ff) finder at revisorer, som ikke er specialiserede indenfor banker, vurderer den iboende risiko langt højere end bankrevisorer i vurderingen af alle konti, dog med undtagelse af værdiansættelsen af tilgodehavende lån. Ikke-specialist revisorer er mere konservative og erkender deres manglende kendskab til bankvirksomheder. Dette Side 39 af 70

40 skyldes angiveligt, at bankrevisorers viden og erfaringer, fra tidligere revisioner af banker, giver bankrevisorer kendskab til elementer, som viser meget om virksomhedens præstation. Studiet finder større forskel mellem de to revisorgruppers vurdering af iboende risiko ved tilgodehavende lån end materielle anlægsaktiver. Dette stemmer godt overens med betragtningen om, at bankrevisorer har bedre kendskab og tro på egne evner, når det kommer til særlige bankrelaterede konti, hvorimod revisorers evner til vurdering af materielle anlægsaktiver bør og ligeledes udtrykkes her - være relativt ens, idet denne konto ofte vil forekomme ved alle revisioner uanset industri. Bankrevisorerne i undersøgelsen udtrykker større tro på egen vurdering af de to konti end ikke-specialist revisorerne. Dette indikerer, at specialister bliver mere selvsikre på deres arbejde, idet de bliver eksperter indenfor et område. I artiklen er der imidlertid ikke nok til at understøtte denne tanke (Taylor 2000:708). Lows (2004) empiriske undersøgelse af to grupper af revisorer viser, at bankrevisorer altså de revisorer som havde indgående kendskab til og erfaring med den finansielle sektor var bedre til at fastsætte risikovurdering og ressourceallokering i forbindelse med revisionsplanlægningen samt identificere risikofyldte områder i revisionen. Juryen som bedømte revisorernes arbejde vurderede bankrevisorernes arbejde til at være bedre end de andre revisorers, både i relation til ændringer i revisionen, den endelige revisionsplan og timebudgettet. Disse opdagelser antyder, at bankrevisorer er bedre til at foretage kvalitetsbevidste valg omkring risikovurdering og korrekt ressourceallokering på baggrund af denne risikovurdering, når finansielle virksomheder revideres. Anvendelsen af risikovurdering som baggrund for revisionskvalitet har sine begrænsninger i og med, at resultatet drages ud fra en vurderingsmands holdning til det udførte arbejde. Birkler (2005:61) udtrykker, at objektiviteten udfordres i det øjeblik mennesket skal fortolke måleresultater. Juryen eller vurderingsmanden kan være biased, idet vedkommende har en subjektiv holdning til risikovurderingen. Begrænsningen ligger derved i den manglende objektivitet omkring revisionskvaliteten. Low (2004) finder en række positive forbindelser mellem specialisering og revisionsplanlægning samt støtter, at specialistens kendskab til den givne industri øger effektiviteten og revisionsplanlægningen, men synes ikke at udtrykke en endegyldig støtte til tesen om, at specialister udfører bedre revisionskvalitet. Både Taylor (2000) og Low (2004) støtter specialiseringens positive effekt på revisionsplanlægningen. At specialistrevisor har mere tillid til egne evner, er udtryk for en stolthed og an- Side 40 af 70

41 erkendelse af eget arbejde. Denne tanke vil angiveligt støtte revisor i sit arbejde og forhåbentligt skabe en positiv tilgang til arbejdet. Men er specialistrevisorerne blevet for selvsikre og derfor ikke ydmyge nok omkring egne evner og svagheder? Undersøgelsen er udført inden finanskrisen, hvor samfundet som nævnt var domineret af optimistisk tro på vedvarende fremgang, og afspejler måske en sejrsikker verdensanskuelse, som ikke var berettiget. Low (2004) fandt ikke-specialisterne mere konservative end specialisterne, hvilket i artiklen lægges ud som en negativ egenskab. Men måske ville den konservative tilgang til revisionsplanlægningen have foregrebet negligeringen af risiko, som herskede før krisen. Brugernes opfattelse og fordømmelse af en fejltagelse kan også have en betydning. Heath and Tversky (1991) i Taylor (2000:699) fremhæver, at der er forskellige opfattelser af grunden til fejl, alt afhængigt af om det er en ikke-bank revisor eller bankrevisor, som har revideret bankens regnskab. Ikke-specialist revisor vil blive beskyldt for at mangle kompetence og have ignoreret væsentlige elementer, hvorimod bankrevisor nærmere kan skyde skylden på den risiko og tilfældighed, som foreligger i forbindelse med revision generelt. Er denne udmelding overensstemmende med offentlighedens holdning, vil der angiveligt ikke blive slået hårdt ned på specialistrevisorer. I relation til de nye lovregler for revision af finansielle virksomheder vurderes denne betragtning ikke at blive gældende i fremtiden, idet Finanstilsynets og offentlighedens øjne mere end nogensinde før hviler på revisorer med særlig certificering. Samlet set er risikovurdering et godt mål for kvalitet, idet risikovurdering er et vigtigt element i revisors arbejde. Dog indebærer målingen af revisors evne til at udføre en korrekt risikovurdering en subjektiv vurdering. Det anfægtes derfor, hvorvidt det er muligt at sige, at vurderingsmændenes opfattelse og fastsættelse af risikovurdering er mere korrekt end testpersonernes Identifikation af fejl i regnskab Owhoso et al. (2004) undersøger specialistrevisorers evne til at finde bevidste fejl i revisionspapirerne for to cases henholdsvis udenfor og indenfor deres specialområde. Opdagelsesgraden hos bankrevisorer er 44,2 % når de reviderer banker, men kun 15,3 % når de arbejder udenfor deres specialområde. Hos sundhedsrevisorerne tegner sig et lignende resultat med henholdsvis 46,5 % og 10,9 %. Dette tegner et tydeligt billede af revisorer, der er dygtige indenfor et felt, men bestemt også udviser foruroligende dårlig opdagelsesgrad udenfor deres kerneområde. Resultatet kan anskues positivt i relation til effekten af speciali- Side 41 af 70

42 sering og fokusering på ekspertviden, men set i relation til revisors samlede resultat er arbejdet utilfredsstillende. Trods stigende fokus på specialisering af revisor, reviderer mange revisorer indenfor mere end en industri, dette kan synes foruroligende forudsat, at resultaterne kan overføres til andre industrier. Owhoso et al. (2004) slår fast, at revisorerne udenfor deres specialområde præsterer kritisabelt. Det særlige ved Owhoso et al. s (2004) undersøgelse er, at teams sammensat af individuelle specialister overperformer, når casen er indenfor deres specialområde. Dette taler for specialisering af revisorer, idet deres individuelle præstation sammen med andre specialistrevisorer gør teamet mere effektivt og succesfuldt. Denne positive sammenhæng findes imidlertid ikke, når revisor arbejder udenfor sit specialområde. I nogle aspekter af undersøgelsen slog effekten heller ikke igennem, når der var tale om begrebsmæssig fejl i regnskabet. Studiet støtter altså en tiltro til effekten af specialisering, men viser ligeledes en urovækkende svag generalistrevisor. Solomon et al. (1999) undersøger specialistrevisors evne til at forklare ændringer i regnskabsmæssige nøgletal. Studiet deler forklaringerne op i nonerror og financial statement errors. Nonerrors henviser til forklaringer såsom nye valg eller lignende, som ikke er fejl i regnskabet, hvorimod financial statement errors er fejl i regnskabet. Studiet finder en større effekt af specialiseringen på nonerror knowledge end financial statement error knowledge. De deltagende revisorer er altså bedre til at finde og fastslå årsager til ændringer, når disse ikke er forårsaget af fejl. Solomon et al. (1999) bidrager her med nye aspekter af specialiseringens effekt og stiller skarpt på, hvilken type af evner som forbedres via specialiseringen. Der foretages to eksperimenter, hvoraf kun det ene viser effekt ved financial statement errors. Dette er ikke umiddelbart nok til at slutte, at revisorer er dårligere til at finde fejl end andre årsager, men det skaber mulighed for refleksion. Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvorvidt for eksempel svindel og ulovlig regnskabsmanipulation er en del af financial statement errors eller nonerror, men er der tale svindel må dette formodes at kategoriseres som fejl i regnskabet. Revisors manglende evne til at opdage og forklare disse er uheldig i forhold til regnskabsbrugers informationsrisiko. Både Owhoso et al. (2004) og Solomon et al. (1999) finder støtte til en positiv effekt af specialisering. Samtidig tyder studierne på, at nogle evner så som den generelle viden eller identifikationen af fejl i regnskabet får en mindre positiv virkning. Usikkerheden ligger i, Side 42 af 70

43 hvorvidt udfaldet skyldes undersøgelsens design og fokusering på specialiseringen eller revisors reelle evner. Afspejler studiet revisors reelle evner, indikerer ovenstående at fokuseringen på revisors specialisering har svækket revisors generelle evner. Bedard & Biggs (1991) adskiller sig fra de øvre studier ved at fokusere på produktionsvirksomheder frem for finansielle virksomheder. Studiet støtter ligeledes en positiv effekt af specialisering, men finder yderligere belæg for vigtigheden af specialisering frem for generalisering. Undersøgelsen viser, at betydningen af generel erfaring på revisors præstation er mindre end betydningen af specialviden. Dette kom til udtryk, idet der ingen signifikant forskel bliver fundet i revisors evne til at løse opgaven korrekt på grund af revisors rang (senior, manager) eller års generel revisionserfaring. Derimod er der signifikant forskel på revisors evne til at løse opgaver korrekt, når der tages hensyn til, om revisor tidligere har løst opgaver hos kunder med varelager og produktionsvirksomhed. Her findes altså støtte til det faktum, at revisors forbedrede præstation i højere grad er forbundet med specialiseret - end generel erfaring Revisionshonorar Zerni (2012) adskiller sig fra de andre fem studier ved at måle på den opfattede kvalitet frem for reel kvalitet. Den opfattede kvalitet kommer til udtryk via revisionshonoraret, da kunders villighed til at betale mere for specialistrevisor med en vis rimelighed må betyde, at denne revisor opfattes som værende mere værdiskabende end ikke-specialister. Studiet viser, at specialisering blandt store, komplekse og kendte virksomheder er anerkendt og belønnes med højere honorar. Kombinationen, som giver den største stigning i honorar, findes ved specialisering indenfor en industri og virksomheder af særlig offentlig interesse. Begge elementer er eksisterende ved specialisering indenfor finansielle virksomheder. Knechel (2007), Schauer (2002) og Dunn & Wayhew (2000), som ligeledes undersøger den opfattede kvalitet, undersøger markedets reaktion, hvorimod Zerni (2012) måler på det enkelte selskabs valg. De tre førstenævnte studier måler på mere institutionelle niveauer, det vil sige firma frem for den enkelte revisor og marked frem for den enkelte virksomhed. Zerni (2012) bidrager således med en mere individualiseret betragtning af specialiseringseffekten. Denne forskel i anskuelsesniveauet vurderes til ikke at have betydning for målingen af effekt, idet alle fire studier finder støtte til en positiv effekt af specialisering. Side 43 af 70

44 Den enkelte revisor som specialist og en samlet støtte til en positiv effekt Formålet med afsnit 4.3. er at analysere og vurdere, hvilke faktorer, der er udvalgt til måling af revisionskvalitet samt indikation på specialist, når den enkelte revisor betragtes som specialisten. Hertil at finde forskelle og ligheder mellem faktorerne, for at undersøge effekten af specialisering. Alle seks studier støtter en positiv sammenhæng mellem specialisering og kvalitet hvortil kommer, at studiernes særlige fokus på den finansielle industri gør dem egnede til at drage paralleller til afhandlingens problemstilling. På baggrund af ovenstående analyse vurderes erfaring, herunder træning, at være en god indikator på specialist. Særligt da der er tale om en faktor, som har direkte indflydelse på revisors evner og viden. Meget iøjnefaldende er ovenstående analyses fund af revisors generelle evner. Revisors dårlige opdagelsesgrader ved revisionsarbejde udenfor specialområdet er, såfremt de afspejler virkeligheden, kritiske for revisorstanden. Medmindre alle revisorer arbejder indenfor et specialiseret område vil der jævnfør Owhoso et al. s (2004) resultater forekomme mange uopdagede fejl. Resultatet støttes af Bedard & Biggs (1991), som finder at forbedring af præstation skyldes specialisering og ikke generel viden. Isoleret set udtrykker de to studier en stor mangel i revisors evner. Alle ovenstående studier er udarbejdet med det formål at bevise eller finde en positiv sammenhæng mellem specialisering og revisionskvalitet, hvorfor fokus i de fiktive cases og vurderingsmændenes vurderingsgrundlag har været rettet mod denne specifikke problemstilling. I løsningen af opgaver stillet i forbindelse med ovenstående undersøgelser trækker revisor angiveligt på al viden og erfaring. Solomon et al. (1999:206) fremhæver som en begrænsning til studiet, at revisor trækker på viden og erfaring på tværs af industrier altså hele revisors samlede erfaring. Denne tværgående viden betragtes hos Solomon et al. (1999) som en mulig begrænsning af beviset for den effekt af specialisering, som muligvis eksisterer. Ønsker forfatterne at eliminere effekten af den tværindustrielle erfaring, kan det være med til at forstærke den fundne effekt af specialisering, hvilket kan være en af forklaringsgrundene til den klare kritik af generel viden. Uanset hvad synes der at være grundlag for en langt større undersøgelse af revisors generelle evner, som dog ikke vil blive behandlet i indeværende afhandling. Side 44 af 70

45 4.4. Samlet vurdering af faktorer og kategorisering fundet ved analyse af studierne Den mest grundlæggende forskel på de gennemgåede studier i afsnit 4.2 og 4.3 er definitionen på specialist. Forskellen mellem virksomhedsniveau og revisorniveau kommer til udtryk ved måling af revisionskvalitet, hvor det eneste kvalitetselement som går igen, er den opfattede kvalitet. Men vurderingerne af kvaliteten måles i alle studierne på baggrund af revisors arbejde, hvorfor der kan argumenteres for, at alle studierne anskuer revisionskvaliteten ud fra revisorniveau. Forskellen ligger nærmere i, at studierne, på virksomhedsniveau, begrunder kvaliteten med revisionsvirksomhedens status som specialist eller ikke-specialist. Revisionsvirksomheder og revisorer har en række forpligtelser i henhold til loven. Der skabes altså afhængighed mellem revisor og firma, hvilket taler for en samlet betragtning af de 15 studier. Anskues studierne som en samlet enhed peger alt på, at revisorer bliver dygtigere, når de får mere erfaring og fokuseret træning i ansættelse hos en revisionsvirksomhed, som er markedsleder eller lignende indenfor en given sektor. Ingen af studierne laver denne kobling og tester for effekten af denne dobbelt-specialisering, men analysen ovenfor taler herfor. Hertil kan inddrages Carcello et al. s (1992) undersøgelse af revisionspartneres, regnskabsbrugeres og regnskabsaflæggeres opfattelse af, hvad der karakteriserer god revisionskvalitet. Undersøgelsen finder blandt andet, at faktorer som alle parterne satte højst var revisionsteamets og revisionsvirksomhedens kendskab til klienten samt industrikendskab. Undersøgelsen peger på, at medlemmerne af et revisionsteams karakteristika blev opfattet som mere betydningsfuldt for revisionskvaliteten end revisionsfirmaets karakteristika. Undersøgelsen indikerer, at opfattet kvalitet påvirkes mest af revisionsteamet, altså den enkelte revisor frem for revisionsvirksomhedens status. Her skal det imidlertid huskes, at der i revisionsvirksomhedens status som markedsleder i den givne industri muligvis ligger et større industrikendskab. Den fundne støtte til specialiseringens effekt på revisionskvaliteten på virksomhedsniveau kan anskues som en nødvendighed for den enkelte revisors specialisering. Larsens (2014) beregninger omkring antallet af kvalificerede revisorer indikerer en usikkerhed omkring, hvorvidt der vil være nok revisionskunder til, at de certificerede revisorer kan beholde certificeringen. Revisionsfirmaer med få finansielle kunder vil ikke kunne give sine ansatte nok Side 45 af 70

46 erfaring til at opretholde certificeringen, hvormed status som specialist bortfalder. Her tilslutter lovændringen sig på sin vis specialisering ud fra virksomhedsniveau, da det implicit bliver et krav for opretholdelsen af certificeringen, at revisionsvirksomheden har et tilstrækkeligt antal kunder indenfor den finansielle sektor. Hertil føjes yderligere en opdeling i certificering henholdsvis indenfor kreditinstitutter og forsikringsselskaber, hvorved gruppen af relevante kunder bliver endnu mere specifik. Flere af studierne finder en positiv effekt af status som Big4. Der er en klar sammenhæng mellem antallet af kunder og revisionsvirksomhedens størrelse, hvorfor denne betragtning igen støtter, at jo flere kunder desto mere erfaring kan opbygges. Vigtigt at holde for øje er det, at certificeringsordningen fokuserer på den kvantitative del af revisors arbejde. De certificerede revisorer er ikke blevet testet, hvorfor Finanstilsynet ikke ligger inde med en vurdering af den enkelte revisors reelle kvalitet. De kvantitative krav, som stilles jævnfør bekendtgørelsen, indeholder implicit nogle kvalitative kriterier. Finanstilsynet slår fast, at erhvervserfaringens grundlag er højt, idet der stilles krav om timer som underskrivende revisor, samtidig med at den statsautoriserede eksamen skal være bestået. Disse to elementer er med til at sikre, at de kvantitative elementer ikke er af lavt fagligt indhold (Bilag 3) Side 46 af 70

47 Revisorniveau - Bedard & Biggs (1991) - Low (2004) - Owhoso et al. (2002) - Taylor (2000) - Solomon et al. (1999) - Zerni (2012) Virksomhedsniveau - Abbott et al. (2001) - Balsam et al. (2003) - Carcello & Nagy (2004) - Dunn & Wayhew (2000) - Knechel (2007) - Krishnan (2003) - Minutti-Meza (2013) - Palmrose (1986) - Schauer (2002) Supplerende litteratur - Carcello et al. (1992) - Francis (2004) - Francis (2011) - Gramling & Stone (2001) - Hogan & Jeter (1999) - Jiang et al. (2012) - Lennox (1999) Støtte til positiv effekt på opfattet kvalitet - Dunn & Mayhew (2000) - Knechel (2007) - Schauer (2002) - Zerni (2012) Støtte til positiv effekt på reel kvalitet - Balsam et al.(2003) - Bedard & Biggs (1991) - Carcello & Nagy (2004) - Krishnan (2003) - Low (2004) - Owhoso et al. (2002) - Taylor (2000) - Solomon et al. (1999) - Ingen støtte for effekt på kvalitet - Abbott et al. (2001) - Minutti-Meza (2013) - Palmrose (1986) Figur 3. Opsamling på alle studier anvendt i nærværende afsnit 4. I relation til identifikation af revisionskvaliteten kan der skelnes mellem reel og opfattet kvalitet. En samlet kategorisering af studierne på baggrund af reel og opfattet kvalitet fremgår af figur 3 ovenfor. De tre studier, som ser på den opfattede kvalitet, ser entydigt en stor reaktion fra regnskabsbruger, når en specialist udfører revisionen. Revisors opgave er både at udføre arbejde, som lever op til den forventede reelle kvalitet, men også den opfattede kvalitet. Som nævnt tidligere er revisor bindeleddet mellem principalen og agenten. I dette forhold skal der både sikres en reel kvalitet af det udførte arbejde, Side 47 af 70

48 men tilsvarende at principalen opfatter revisors arbejde som kvalificeret. Selv om arbejdet reelt er kvalificeret, får det ingen betydning for forholdet mellem principalen og agenten, hvis der ingen tiltro er til revisors arbejde tiltroen kommer til udtryk via principalens opfattelse af revisor. Denne betragtning retfærdiggør i høj grad målingen af revisionskvaliteten både ud fra opfattet og reel kvalitet, men den ene uden den anden er ikke nok. Igen bør en undersøgelse af denne dobbelte kvalitetsmåling foretages for at give et mere fyldestgørende billede af, hvorvidt revisor leverer kvalitet, som lever op til revisors forpligtelser og regnskabsbrugers forventninger. En sådan undersøgelse vil ikke blive foretaget i nærværende afhandling. Specialiserings positive effekt på revisionskvalitet er ønskværdig og efterstræbes både af revisionsvirksomheder, som i højere og højere grad inddeler forretningsområder på denne måde samt lovgivere, som fastsætter certificeringsordningen. Risikoen, for at dette øgede fokus på specialisering vil mindske revisors generelle evner, kommer imidlertid til udtryk i nogle af studierne. Denne udvikling vil ikke være i overensstemmelse med ønsket om at genvinde tilliden til revisorstanden og den finansielle sektor. Bedard & Biggs (1991:88) fremhæver, at ikke alle aspekter af revisionen testes i hvert enkelt studie, hvorfor det ikke entydigt er muligt at konkludere, at generel viden og erfaring ikke i nogle situationer og opgaver vil være tilstrækkelig. Denne vurdering må antages også at være gældende for de andre studier. Afhandlingens videnskabsteoretiske tilgang indeholder, som behandlet ovenfor, nogle usikkerheder, som har betydning for fortolkningen af studierne i analysen. Heri ligger både induktionsproblemet og Rosenthal-effekten. Når effekten af specialiseringen holdes op imod generel viden, kan disse to videnskabsteoretiske begreber belyse studiernes begrænsninger. Rosenthal-effekten kan her betyde, at forskerne grundet forventningen om en positiv effekt af specialisering former undersøgelsen og dennes resultater ud fra disse forventninger, hvorfor forskeren ikke forholder sig objektivt til spørgsmålet og holder sig selv udenfor studierne. Hertil minder induktionsproblemet om, at omfanget af undersøgelserne ikke er alt omfattende, hvorfor en ny sandhed ikke er mulig at bygge op på baggrund af disse udvalgte studier. Ud fra ovenstående analyse af eksisterende studier sluttes, at specialisering har en positiv omend graden af denne ikke er endeligt fastslået effekt på revisionskvalitet. Interessant er Side 48 af 70

49 det dernæst at se på, hvilken effekt certificeringsordningen og de skærpede krav til efteruddannelse reelt vil få. Certificeringsordningens indhold er dybest set, at øge synligheden og kontrollen med de specialiserede revisorer indenfor finansielle virksomheder. At målet er at øge specialiseringen kan anfægtes i og med, at der allerede finder specialisering sted blandt revisorer. Hogan og Jeter (1999) studerer tendenserne indenfor industrispecialisering hos revisionsvirksomhederne i perioden 1979 til Studiet viser, at koncentrationen i revisionsbranchen er steget og specialisering blandt revisionsvirksomheder er stigende. Specialisering var altså allerede dengang stigende og en del af revisionsvirksomhedernes strategiske organisation. Herudover stiller certificeringsordningen krav til revisorers eksisterende erfaring, hvorfor de certificerede revisorer på nuværende tidspunkt allerede har en vis grad af specialiseret fokus. Hvis specialisering allerede eksisterer, og kvaliteten af revisors arbejde derfor allerede er af høj kvalitet, hvilke udfordringer står lovændringen så overfor - for at opnå det tilsigtede mål om øget tillid til revisionsbranchen og den finansielle sektor? 5. Analyse og vurdering af hvilke udfordringer lovændringen står overfor Første del af nærværende afsnit anvender resultaterne fra undersøgelsen af Warming- Rasmussen og Larsen (2001) om tilliden til revisor blandt brugere af revisionsydelser, til at drage paralleller til nutiden og sige noget om lovændringens udfordringer samt effekten af yderligere regulering. Dernæst behandles, hvilken betydning forventningskløften har for tilliden til revisor, og hvordan kløften kan mindskes. Afslutningsvis fremlægges de samlede udfordringer, som lovændringen har i forhold til at opnå det ønskede resultat, samt en vurdering af mulige korrigerende handlinger Analyse og vurdering af lovændringens tillidsforøgende effekt I vurderingen af, hvilken effekt lovændringen vil have for tilliden til revisor er det interessant at se på, hvordan tillidsniveauet er på nuværende tidspunkt, og hvordan regulering påvirker dette niveau. Warming-Rasmussen & Larsen (2001) undersøger tilliden til revisor ved at stille en række aktionærer, statsautoriserede revisorer, kreditgivere, virksomhedsledere og journalister spørgsmål vedrørende tillid på baggrund af eksisterende og mulige lovregler. Studiet viser, at det samlede tillidsniveau stort set har været uændret fra 1989 til 1999, hvilket er en periode Side 49 af 70

50 med omfattende erhvervsskandaler og ny lovregulering. Procentuelt er der lidt flere der mener, at tilliden er lidt eller meget mindre modsat lidt eller meget større Mens kreditgiverne og virksomhedslederne har fået lidt mere tillid til revisor, har aktionærer og journalister fået lidt mindre tillid til revisor. Samlet kan det konkluderes, at lovgivers ønske om at øge tilliden ikke til fulde er lykkedes i perioden (Warming-Rasmussen & Larsen 2001:84). Det synes ud fra ovenstående undersøgelse, at de mange reguleringstiltag ikke kunne overdøve mediernes skandalisering af revisorernes arbejde. Det er interessant at undersøge, om datidens resultater kan sige noget om nutidens tillidsforhold til revisor. I 1990 erne inddrog medierne revisor i en række sager om selskabstømning, som i relation til mediernes dækning af erhvervsskandaler kan sammenlignes med banksagerne efter finanskrisen. Warming-Rasmussen & Larsen (2001) konkluderer på baggrund af deres undersøgelse, at disse skandaler i stor grad har mindsket tilliden til revisor. Hele 40 % har efterfølgende meget mindre eller lidt mindre tillid til revisorer og kun knap 2 % har større tillid. Dette er overensstemmende med Rangvid-udvalgets og FSR Danske revisorers undersøgelser post finanskrisen (Rangvid-rapporten 2013; Speitzer & Jepsen 2013). Ud fra ovenstående virker det til, at erhvervsskandalerne har langt større betydning for tilliden end reguleringstiltagene har. Dette misforhold kan være en af årsagerne til, at tilliden ikke er steget mere markant trods det faktum, at der blev vedtaget flere lovændringer i 1990 erne, blandt andet indførelsen af titlen som offentligheden tillidsrepræsentant samt kontakt- og oplysningspligten ved revisorskifte (revisorlov nr. 427 af 1. juni 1994; årsregnskabslov nr. 345 af 6. juni 1991). Ud fra ovenstående resultater står det klart, at ønskes tilliden til revisor markant forøget, må der foretages andre foranstaltninger end blot lovregulering Manglende kendskab til reguleringstiltag Alle reguleringstiltagene behandlet hos Warming-Rasmussen og Larsen (2001) har isoleret set haft en positiv effekt på brugernes tillid til revisor, dog viser undersøgelsen, at mange brugere har et ringe kendskab til revisors reelle opgaver og ansvar. Problemet med at sætte flere regler op er, at brugerne ikke kender til disse regler, hvorfor tiltagene ikke påvirker tilliden i den ønskede grad. I det følgende drages der paralleller mellem certificeringsordningen og Warming-Rasmussen & Larsen (2001) i undersøgelsen af reguleringstiltagenes effekt på tilliden til revisor. I under- Side 50 af 70

51 søgelsen spørges der blandt andet ind til lovfæstelsen af revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant. Titlen som offentlighedens tillidsrepræsentant pålægger ligesom titlen som certificeret revisor ikke revisor yderligere ansvar, men præciserer derimod revisors rolle. Halvdelen af brugerne i Warming-Rasmussen & Larsens (2001) undersøgelse har intet eller lidt kendskab til lovfæstelsen og kun en tredjedel har noget kendskab. Resultatet viser, at kommunikationen af lovændringen og betydningen af denne slet ikke er nået ud til regnskabsbrugerne. Kreditgivere og aktionærer påvirkes i høj grad af information fra årsregnskabet, da informationen bruges i deres beslutningstagen. På denne baggrund er det kun i lovgivers og revisors interesse, at kendskabet forøges (Warming-Rasmussen & Larsen 2001:30ff). Bedre kommunikation af regelstramningerne kan være med til at oplyse regnskabsbruger og offentligheden om forbedring og indgreb. Ved manglende kommunikation kan risikoen være, at brugerne ikke kender betydningen af titlen som certificeret revisor, hvilket igen kan være med til at mindske den positive effekt som regelstramningen kan give. I spørgsmålet om, hvorvidt stadfæstelsen af titlen som offentlighedens tillidsrepræsentant har forøget tilliden, konstateres det, at tilliden er lidt stigende men relativ stabil. Der er ingen signifikant forskel mellem de fem brugergruppers besvarelser, men de statsautoriserede revisorer er de klart mest positive (Warming-Rasmussen & Larsen 2001). Dette hænger muligvis sammen med det faktum, at statsautoriserede revisorer kender mere til betydningen af begrebet offentlighedens tillidsrepræsentant. I betegnelsen ligger der dog, som nævnt, ikke yderligere ansvar, hvorfor en person med indgående kendskab til revisors virke og begrebets betydning må antages at være indifferent i forhold til tilliden. Samlet set er tilliden for godt halvdelen hverken faldet eller steget, mens tilliden hos knap en tredjedel er steget. Den store indifferens viser en svag effekt af lovreglerne (Warming-Rasmussen & Larsen 2001). Drages der en parallel til certificeringsordningen kan bekymringen være, at lovændringen ikke får den store effekt på tillidskontoen hos regnskabsbruger. Dette set i lyset af manglende kendskab til lovændringer på området og brugernes relative indifferens. Certificeringsordningen afviger imidlertid fra ovenstående på den måde, at der nu kræves yderligere efteruddannelse og mere specifik erhvervserfaring. Lovændringen er derved ikke udelukkende præcisering af nuværende krav. Håbet kan derfor være, at certificeringen påvirker tilliden i en mere positiv retning, såfremt regnskabsbrugere får bedre kendskab til indførelsen og betydningen af lovændringen. Warming-Rasmussen & Larsen (2001:46) påviser, at Side 51 af 70

52 der er en sammenhæng mellem stigende kendskab til lovreglerne og den tillidsforøgende effekt. Ligesom studiet viser, at brugernes tillid, efter den smule viden som fulgte af spørgeskemaerne, var konstant for 85 % og lidt eller meget større for godt 13 %. Kun knap 2 % havde efter undersøgelsen lidt - eller meget mindre tillid til revisor. Alene disse tal viser, hvordan tilliden kan øges gennem formidling og oplysning. Samlet vurderes ud fra ovenstående, at lovændringen ikke alene kan øge tilliden til revisor, og at kendskabet med stor sandsynlighed øger effekten betydeligt Effekten af en ny titel Certificeret af Finanstilsynet Certificeringsordningen medfører som omtalt endnu en titel til den statsautoriserede revisor. Det er interessant at undersøge, hvilken effekt titlen kan have på tilliden til revisor. Warming-Rasmussen & Larsen (2001) undersøger brugernes opfattelse af tillid til statsautoriseret - frem for registreret revisor. Her konkluderes, at effekten af titlen statsautoriseret er klart positiv. Alle brugergrupperne udtrykker, at en statsautoriseret revisor tilfører mere troværdighed til årsregnskabet end en registreret revisor. De statsautoriserede revisorer og virksomhedsledere er klart mest påvirkede af titlen. De statsautoriserede revisorer er personligt involveret i spørgsmålet, hvorfor deres holdning ikke på samme vis kan illustrere samfundets opfattelse. En gruppe registrerede revisorer ville givetvis udtrykke den præcis modsatte holdning af de statsautoriseredes. Interessant er det imidlertid at se på de andre fire brugergrupper, som ligeledes tillægger titlen værdi. Journalisterne er mest indifferente eller uenige i udsagnet, men dette skal ses i lyset af, at journalisterne i alle undersøgelserne har mindst tillid til revisorerne af de fire brugergrupper (Warming-Rasmussen & Larsen 2001). Konklusionen på ovenstående er, at titlen statsautoriseret indikerer højere kompetencer og derfor højere kvalitet i revisionen. Dette understøtter, at certificeringsordningen, og derigennem en yderligere titel, som indikerer revisors kompetence og autoritet, kan være et middel til tillidsløft. Parallellen kan særligt drages, idet forskellen på revisortitlerne blandt andet skyldes uddannelsesmæssige forskelle, som blandt regnskabsbrugernes synes at skabe øget troværdighed og tillid. Side 52 af 70

53 Efteruddannelses betydning Warming-Rasmussen & Larsen (2001) undersøger ligeledes en række mulige tiltags effekt på tilliden. Et af de mulige tiltag er, at revisor skal følge et formaliseret efteruddannelsesforløb. Resultatet af denne undersøgelse kan være relevant for analysen af tilliden til revisor efter indførelsen af yderligere efteruddannelseskrav. Undersøgelsen viser tydeligt, at nogle tiltag vil give et større troværdighedsløft end andre. Tiltaget vedrørende efteruddannelse har en tillidsforøgende effekt, hvilket er gældende for alle fem respondentgrupper; Journalister, aktionærer, kreditgivere, virksomhedsledere og statsautoriserede revisorer. Respondenternes vurdering af tiltag vedrørende efteruddannelse kan ses som et udtryk for, at efteruddannelse er en væsentlig måde at forbedre tilliden til revisor, når det drejer sig om at ændre revisors kompetencer. Dette er i god harmoni med de nye efteruddannelseskrav, som skal sikre et vist niveau og fokus blandt disse revisorer. Warming-Rasmussen & Larsen (2001) afbilder tillidsudviklingen fra 1980 til 2010, hvoraf perioden fra 2000 og frem er estimater, se bilag 2. Hvad forfatterne selvfølgelig ikke kunne inddrage i deres afbildning er finanskrisen. Af illustrationen fremgår det, at tilliden i starten af 1980 erne er meget høj, afbildet ved at være i niveauet blind tillid. Erhvervsskandaler sænker tilliden og regelstramninger bygger den lidt op igen. Vurderet ud fra illustrationen (bilag 2) af Warming-Rasmussen & Larsen (2001) er tilliden til revisor ikke lige så høj, da finanskrisen begynder at rulle, som tilfældet er før erhvervsskandalerne i slutningen af 1980 erne. Ud fra dette vil en illustration af tilliden til revisor på nuværende tidspunkt muligvis være på et endnu lavere niveau, idet udgangspunktet er lavere og finanskrisen den værste siden 1930 erne. At graden af tillid er faldet til mistillid vurderes her ikke at være tilfældet på baggrund af Warming-Rasmussen & Larsens (2001) konklusion og illustration af tillidsniveauet. Regelstramninger og yderligere tiltag til genoprettelsen af tilliden til revisor kan, som konkluderet ovenfor, bidrage til en stigning i tilliden, om end denne stigning er lidt begrænset. Ud fra ovenstående vurderes det, at ønskes tilliden til både revisor og den finansielle sektor genopbygget, er det relevant at foretage lovændringer. Hertil fandt Francis & Wang (2004), at revisorer behandler deres kunder forskelligt, alt efter graden af nationallovgivning. Her Side 53 af 70

54 kan det konstateres, at revisorer handler mere konservativt i lande, hvor investorer og andre eksterne brugere bliver beskyttet mere af loven end i andre lande. Skærpede krav for at retsforfølge blandt andet revisorer i USA i 1995 betød, at revisionskvaliteten faldt. Det er imidlertid ikke bevist, at kvaliteten faldt til under minimum (Francis 2004). Ud fra ovenstående står det klart, at revisorer bliver påvirket af lovgivningen og agerer, som det er mest hensigtsmæssig for den enkelte (Francis 2004:358). Studierne af Warming-Rasmussen & Larsen (2001), Francis & Wang (2004) og Francis (2004) peger alle på, at krav til revisor og derigennem ønsket om bedre kvalitet i revisors arbejde kan skabes via lovregler. Speitzer & Jepsen (2014) fremhæver, at revisionsbranchen måske allerede er den mest regulerede branche både nationalt og internationalt. Hvilket indikerer, at lovregulering ikke i sig selv kan genoprette tilliden. Reguleringstiltag er ej heller ensbetydende med, at offentligheden forstår betydningen af disse og opfatter reglerne som forbedringer. Hertil fastslås det, at kommunikation af forbedringer, indgreb og øget kontrol er en vigtigt del af lovændringens gennemslagskraft og succes Regnskabsbrugers tillid til revisor og forventningskløften Effekten af specialisering er undersøgt ovenfor ligesom lovændringens udfordringer er set i lyset af historisk tilbageblik via undersøgelsen af Warming-Rasmussen & Larsen (2001). Interessant er det dernæst at undersøge forventningskløftens betydning for brugernes tillid og lovændringens succes. Forventningskløften inddrages, da begrebet vurderes at illustrere problemstillinger ved tillidsforholdet mellem revisor og regnskabsbruger. Mange forskere har behandlet aspekter af forventningskløften, hvilket har resulteret i flere forskellige opfattelser af, hvordan kløften skal defineres, og hvad denne betegnelse indeholder (Ebimobowai 2010:131). Forventningskløften forstås i det følgende, som forskellen mellem, hvad brugerne forventer af revisor, og hvad de opfatter som modtaget af revisor (Porter 1993). Side 54 af 70

55 Forventningskløften Opfattelsen af revisors præstation Forventnings- og præstationskløften Samfundets forventninger til revisor Præstationskløft Rimelighedskløft Revisors eksisterende opgaver Hvad der med rimelighed kan forventes af revisor Mangelfuld præstation Mangelfulde standarder Urimelige forventninger til revisor Figur 4. Illustration af forventningskløften (Porter 1993), egen oversættelse Porter (1993) skitserer forventningskløften ud fra to poler; samfundets forventninger til revisor og opfattelsen af revisors udførte ydelse. Inden for disse to poler fremkommer både en rimelighedskløft og præstationskløft, se figur 4 ovenfor. Præstationskløften skabes på grund af mangelfuld præstation og mangelfulde standarder. Mangelfuld præstation fra revisors side skabes af en kløft mellem, hvad brugerne kan forvente af revisor jævnfør lovgivningen, og hvad brugerne opfatter, at de modtager. Kløft mellem hvad der er lovbestemt, og hvad der med rimelighed kan forventes af revisor, skaber det kontinuum, som Porter (1993) kalder mangelfulde standarder. Rimelighedskløften opstår som følge af urimelige forventninger til revisor. Midt mellem de to poler er linjen for, hvad der med rimelighed kan forventes af revisor (Porter 1993:50). Mange regnskabsbrugere tror for eksempel, at revisor er ansvarlig for årsrapporten og har pligt til at finde alle fejl og mangler. Sådan er det imidlertid ikke i henhold til love og vejledninger. Ledelsen er ultimativt ansvarlig for, at årsrapporten er retvisende. Revisors pligt og Side 55 af 70

56 ansvar er at undersøge regnskabet, så revisor kan afsige en konklusion med høj grad af sikkerhed men aldrig med 100 % sikkerhed. Forventningen til revisors pligter og ansvar kan altså være i uoverensstemmelse med revisors reelle opgaver, hvorfor der opstår en forventningskløft (Eilifsen et al. 2010:53ff) Forventningskløftens betydning for lovændringens tillidsforøgende effekt Porter (1993) laver flere empiriske undersøgelser for at afdække, hvad årsagen til forventningskløften er. En empirisk undersøgelse peger på, at offentlighedens manglende kendskab til revisors arbejde og forpligtelser kan være en af årsagerne. Omkring 60 % af de adspurgte brugere af revisors arbejde ved næsten intet eller slet intet om arbejdsopgaverne. Dette stemmer overens med konklusionen i foregående afsnit 5.1, hvor det slås fast, at øget oplysning og kommunikation til regnskabsbruger er med til at øge tilliden ved indførelsen af nye lovregler. Forskellige opfattelser og definitioner af forventningskløften eksisterer (Ebimobowai 2010:131), hvoraf størstedelen af studierne pointerer, at kløften opstår på grund af brugernes urimelige forventninger til revisors arbejdsopgaver og pligter samt urimelige opfattelse af revisors udførte arbejde. Det ses, at omverdenen forventer langt mere af revisor end, hvad revisor opfatter som sine egne opgaver og forpligtelser (Ebimobowai 2010). Det er klart, at hvis bruger af årsrapporten med dertilhørende revisionspåtegning forventer, at revisor udfører handlinger, som revisor ikke gør og ej heller bør, vil dette øge forventningskløften. Porters (1993) empiriske undersøgelse viser blandt andet, at 50 % af forventningskløften opstår på grund af manglende standarder, 34 % skyldes regnskabsbrugers urimelige forventninger til revisor, og 16 % skyldes regnskabsbrugers opfattelse af revisors arbejde som dårligt eller middelmådigt. Disse tal viser, at lovregulering kan være en måde, hvorpå forventningskløften mindskes, idet der tilsyneladende fortsat mangler regulering på visse punkter. Ligeledes kan det anskues, at de urimelige forventninger blandt andet bunder i manglende oplysning og kommunikation af revisors reelle opgaver og kvalifikationer. Den mindste del af kløften skabes på grund af revisors dårlige arbejde. Det tyder altså på, at den største årsag til forventningskløft og utilfredshed ikke er revisors evner, men derimod andre faktorer. Forventningskløften er skadelig for revisorstandens omdømme, idet tilliden og derved revisors opfattede trovær- Side 56 af 70

57 dighed vil falde (Porter 1993:62). Det er derfor relevant at undersøge, hvordan forventningskløften kan minimeres. Ebimobowei (2010) pointerer, at sammenholdes den store mængde litteratur på området, kan det konkluderes, at kløften kan mindskes ved at informere og orientere offentligheden bedre om revisors rolle og forpligtelser, revurdere nuværende regler samt forbedre revisors arbejde blandt andet via kvalitetskontroller. Der skal altså skrues på flere parametre for, at forventningskløften mindskes. Ud fra et dansk perspektiv erkender Speitzer & Jepsen (2014), at der eksisterer en kløft mellem samfundets forventninger til revisor og revisors reelle opgaver og ansvar. Forventningskløften kan mindskes, og dette skal ske via oplysning til regnskabsbrugerne. Fadzly & Ahmed (2004) gør lignende opdagelser, da de undersøger og sammenligner revisors og regnskabsbrugers opfattelse af revisors opgaver. Studiet viser, at der er en større kløft i forhold til forventninger til revisors ansvarsområder, end til pålideligheden og anvendeligheden af revisionen. Samme konklusion drages af Dixon, Woodhead & Sohliman (2006). Dette indikerer igen, at der ligger et større problem gemt i forbindelse med oplysning til brugerne, end der ligger et krav fra offentligheden om bedre uddannede revisorer. Studiet viser ligeledes, at forventningskløften mindskes ved oplysning til regnskabsbrugerne (Ebimobowei 2010). På den anden side beskriver Røder (2011), hvordan regnskabsbruger forventer, at revisor træder i karakter og er med til at opretholde kontrol, når samfundet rystes økonomisk. Selvom revisor lever op til krav og udfører revision efter bogen, forventer offentligheden mere af revisor, hvorfor tilliden til revisor svækkes, såfremt intet andet opvejer dette. Herved menes, at handlinger skal foretages for at signalere, at revisorstanden udvikles og forsøger at opretholde denne kontrol. Røders (2011) fremstilling af revisors rolle i samfundet er forenelig med lovgivernes ønske om, at de skærpede krav til revisor både skal højne tilliden til revisorstanden såvel som den finansielle sektor. Valget af formidlingsform til offentligheden kan have indflydelse på, hvorvidt budskabet når den tilsigtede modtager. Kommunikation af revisors ansvar og nye tiltag i love og standarder er en snæver platform for formidling og oplysning. Denne påstand kan illustreres ved at se på de amerikanske Statements on Auditing Standards (SAS), som blev udformet med det formål at oplyse offentligheden om revisors ansvar og derigennem mindske forventningskløften. McEnron & Martens (2001:357) mener ikke, at disse statements fik den ønskede effekt, idet offentligheden ikke fik ordentlig Side 57 af 70

58 kendskab til disse. McEnron & Martens (2001) foreslår at indsætte bilag, som forklarer revisors ansvar, enten i årsrapporten eller at fremlægge disse ansvarsområder på generalforsamling. Det, der i indeværende afhandling betragtes som tillidsforøgende, er ikke kun øget oplysning omkring revisors ansvar, men ligeledes en formidling af de tiltag, som lovgiver, brancheorganisationer og kontrolinstitutioner foretager for at forberede revisor på den øgede kompleksitet i revisionsarbejdet. Her vurderes en bredere kommunikativ platform at være nødvendig. Det kunne være via oplysning til aktionærerne, som både McEnron & Martens (2001) og Speitzer & Jepsen (2014) foreslår, men også til den bredere befolkning gennem mere synlighed og eksponering i medierne (Lee et al.(2009) i Ebimobowei 2010) Øget formidling af revisors ansvar kan være tillidsforøgende Afsnit 5 har til formål at undersøge, hvilke elementer der har betydning for lovændringens succes, og hvordan øget regulering påvirker tilliden. Ovenstående analyse og vurdering indikerer, at tilliden er faldet grundet de mange erhvervsskandaler, og at genoprettelsen til dels kan opnås gennem yderligere regulering. På baggrund af ovenstående analyse og vurdering kan det konkluderes, at regulering ikke i sig selv er tillidsforøgende nok set i forhold til regnskabsbrugers vurdering af blandt andet erhvervsskandaler. Kommunikation og formidling af revisors reelle ansvar og indhold af lovregulering kan være måden, hvorpå forventningskløften mindskes og tilliden forøges. Lovændringen indeholder både en ny titel og stiller større krav til relevant efteruddannelse af de berørte revisorer, hvilket hos regnskabsbruger opfattes som to elementer i tillidsforøgelsen. I relation til den nye titel, kan det risikeres, at revisorer, uden certificering betragtes som mindre tillidsvækkende, som det var tilfældet ved de registrerede revisorer. Derved er det igen vigtigt overfor regnskabsbruger at få præciseret lovændringens indhold og betydning. Samlet betyder det, at kendskab til lovændringens indhold er et væsentligt element i opfyldelsen af lovændringens formål og forøgelsen af tilliden til revisor. Dette imødekommes gennem den nye titel, men kræver yderligere oplysning til regnskabsbrugerne. Det øgede krav til efteruddannelses vurderes ligeledes som et vigtigt element i genoprettelsen af tilliden. Side 58 af 70

59 6. Konklusion Finanskrisen og den efterfølgende usikkerhed i samfundet har medført øget regulering både for de finansielle virksomheder og revisionen af disse. Grundlaget for yderligere regulering er en erkendelse af den stigende kompleksitet i det finansielle system, hvilket stiller større krav til revisionen af finansielle virksomheder (Rangvid-rapporten 2013; LFF nr. 126). Derudover opfattes revisor som bindeleddet, mellem regnskabsbruger og regnskabsaflægger, der kan være med til at skabe troværdighed omkring regnskabsaflæggelsen (Eilifsen et al. 2010). Særligt ud fra en betragtning om, at regnskabsbruger forventer, at revisor handler i kraft af titlen som offentlighedens tillidsrepræsentant. Lovgiver ønsker derfor at anvende revisor til at øge tilliden til de finansielle virksomheder, ved at skærpe kravene til revisorer, der reviderer finansielle virksomheder (LFF nr. 126). Lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed bygger på antagelsen om, at øget specialisering forbedrer revisionskvalitet, som igen øger eller genopretter tilliden til revisor, ligesom øget tillid til revisor øger tilliden til den finansielle sektor. Disse antagelser om sammenhænge er undersøgt i indeværende afhandling, via et litteraturstudie. Afhandlingen finder, at der samlet set er støtte til en positiv effekt på revisionskvaliteten af specialisering blandt revisorer, idet 12 af de 15 studier i litteraturstudiet kommer frem til dette resultat. Omfanget af anvendte artikler i litteraturstudiet i afsnit 4 har betydning for, hvilke sammenhænge og konklusioner der drages. Her erkendes, at inddragelsen af flere studier kunne bidrage med yderligere sammenhænge og kategoriseringer. I analysen inddrages i alt 22 internationale artikler, hvilket vurderes til at illustrere et interessant og betydeligt udsnit af den eksisterende litteratur. Definitionen på specialist er vigtig i forståelse af denne positive effekt af specialisering. Markedsandel som indikator for specialist kritiseres, men vurderes at kunne være et element i specialiseringen, idet ansatte kan arbejde med en større klientportefølje og derved opnå mere erfaring indenfor et givent område. Erfaring vurderes nemlig til at være en god indikator for specialist, hvilket støtter lovændringens certificeringsbetingelser. Det anbefales derfor, at fokus fortsat bør være på den enkelte revisors evner, uddannelsesmæssige baggrund og erhvervserfaring. Dog har revisionsvirksomhedens kundekreds tilsyneladende betydning for de ansatte revisorers evner og kvaliteten af deres arbejde, dette synes imidlertid ikke at være et kriterium, som kan opstilles i forbindelse med certificering. Side 59 af 70

60 Afhandlingens undersøgelse finder yderligere, at revisionskvalitet her kan opdeles i opfattet og reel kvalitet. Forbedring af såvel den opfattede som den reelle kvalitet af revisors arbejde vurderes at have betydning for regnskabsbrugers tillid til revisor, revisionsarbejdet og derved også revisionspåtegningen. En eventuel stigning i den reelle kvalitet kan risikere ikke at øge tilliden, såfremt den opfattede kvalitet ikke stiger i ligeså høj grad. Dette skyldes blandt andet regnskabsbrugers manglende kendskab til revisors reelle opgaver, ansvarsområder og kvalitet (Warming-Rasmussen & Larsen 2001). Forventningskløften opstår når regnskabsbrugers forventninger ikke imødekommes (Porter 1993). Forventningskløften konstateres i større grad at skyldes urimelige forventninger til revisor end revisors ringe præstation. Forventningskløften kan mindskes ved at informere regnskabsbruger om revisors opgaver for derved at skabe konsistens mellem revisors og regnskabsbrugers opfattelse af revisors reelle ansvarsområder og opgaver. En skarpere kommunikation kan være medvirkende til, at forventningskløften mindskes, i hvert fald i relation til urimelighedskløften. Præstationskløften minimeres ved tiltag, som stiller krav til revisors kompetencer, ligesom lovændringen gør. Indeværende afhandling finder således, at øget regulering kan være et led i genoprettelsen af tilliden til revisor og derigennem finanssektoren, såfremt reguleringen stiller øgede krav til revisor. Det vurderes imidlertid også, at lovregulering ikke alene kan øge tilliden markant. Øget og forbedret kommunikation mellem parterne; revisor, regnskabsbruger, lovgivende magt, brancheorganisationer og offentligheden i bredeste forstand anbefales således for at opnå den ønskede effekt af lovændringen. Analyser, vurderinger og konklusioner i nærværende afhandling bygger, som nævnt i det videnskabsteoretiske metodeafsnit, på et litteraturstudie. Eksisterende studier anvendes således til at afdække afhandlingens problemstilling omkring den nyligt gældende lovændring. Ved anvendelsen af andre metoder, såsom observationsstudie eller spørgeskemaundersøgelse kan yderligere perspektiver og konklusioner afdækkes, hvilket kan be- eller afkræfte resultaterne af denne afhandlings undersøgelser. Foreliggende litteraturstudie danner således baggrund for i fremtiden at undersøge, hvorvidt revisionskvaliteten reelt forøges, ligesom en undersøgelse, af regnskabsbrugers kendskab til de nye regler og tilliden til revisor samt den finansielle verden, vil være interessant. Side 60 af 70

61 7. Perspektivering Nærværende afhandling vedrører elementerne; specialisering, revisionskvalitet og tillid, med afsæt i lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed (lov nr. 617 af 12. juni 2013). Lovændringen skaber imidlertid grobund for yderligere overvejelser, som kunne være interessante områder for videre undersøgelse. Lovændringen skaber refleksion over, hvorvidt revisorerne, der reviderede de ophørte banker under finanskrisen, kunne have fået certificeringen, såfremt den var lovbestemt i sin tid. Overvejelsen drejer sig om, hvorvidt disse lovfæstede krav til revisor er en udvidelse af revisors kompetencer, og om revisorer, der reviderer finansielle virksomheder, allerede er specialiserede og underlagt interne regler vedrørende efteruddannelse. Flere af de certificerede revisorer var underskrivende revisor på nogle af de banker, som krakkede under finanskrisen (se bilag 4, 5, 6 og 7). Certificering af underskrivende revisorer på krakkede banker kan i den almindelige offentlighed virke modsigende og derfor ikke skabe den ønskede genopretning af tilliden til den finansielle sektor og revisorer af denne sektor. Dette er særligt modsigende, idet lovgiver blandt andet begrunder lovændringen med finanskrisen og de mange ophør af danske pengeinstitutter. Dette indikerer, at certificeringsordningen ikke vil have den forebyggende effekt, som er ønsket. Lovgiverne skal altså revurdere, hvorvidt denne løsning er effektiv nok, såfremt fremtidige bankkriser ønskes undgået. Hertil kunne det være interessant at undersøge, hvorvidt andre mekanismer skal korrigeres, frem for eller sammen med de nye krav til revisorerne. Det kunne være øgede krav til ledelsen, regnskabsansvarlige og de interne revisorer i de finansielle virksomheder. Viser det sig, at de certificerede revisorer bliver bedre til at revidere og forudsige going concern blandt landets kreditinstitutter, er det interessant at overveje, hvorvidt specialiseringskravet skal gælde flere industrier/sektorer. Afhandlingens konklusioner støtter samlet set en positiv effekt af specialisering, hvilket ikke er begrænset til den finansielle sektor. Low (2004) argumenterer sågar for, at den positive sammenhæng kan findes, uanset hvilken industri eller sektor der tages fat i. Spørgsmålet er således, om denne lovregulerede specialisering kan og skal anvendes ved andre sektorer. I fremsat forslag til lov om ændring af revisorloven og lov om finansielvirksomhed (LFF 126:12) skrives, at: Side 61 af 70

62 Bestemmelsen 6 giver ligeledes Erhvervsstyrelsen hjemmel til at fastsætte særlige krav til revisorer inden for andre virksomheder af offentlig interesse, hvis der viser sig et behov herfor. Der åbnes altså op for muligheden for, at andre virksomheder kan have brug for samme grad af fokuseret efteruddannelse som de finansielle virksomheder. Grupperingen kunne være i forhold til industri/sektor, hvorved opdeling begrundes i virksomhedens forretningsområde. Denne tanke støttes af litteraturstudiet, hvor mange forskellige industrier bliver undersøgt. Hertil udtrykker ingen af studierne, at den positive effekt udelukkende omfatter finansielle virksomheder. 6 Revisorloven 4, stk. 2 Side 62 af 70

63 Litteraturliste Retskilder Danmarks Riges Grundlov (grundloven) nr. 169 af 5. juni 1953 Lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomhed (revisorloven) nr. 468 af 17. juni 2008 Lov om finansiel virksomhed nr. 948 af 2. juli 2013 International Standard on Auditors (ISA 705) Modifikation til konklusionen i den uafhængige revisors erklæring, vejledning 2011, Karnov Group Denmark A/S International Standard on Auditors (ISA 570) Fortsat drift (Going Concern), vejledning 2011, Karnov Group Denmark A/S Vedtaget forslag til lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed (LFV) nr. L 126, vedtaget 21. maj 2013 Betænkning over forslag til lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed (LFB), afgivet 2. maj 2013 Fremsat forslag til lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed (LFF), fremsat 30. januar 2013 Bilag 1 til L 126: Høringssvar og høringsnotat vedr. lov om ændring af revisorloven og lov om finansiel virksomhed Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner nr af 24. august 2013 Bekendtgørelse om Finanstilsynets certificering af statsautoriserede revisorer nr af 10. december 2013 Side 63 af 70

64 Bekendtgørelse om obligatorisk efteruddannelse af godkendte revisorer nr af 11. december 2013 Begrebsramme for udarbejdelse og præsentation af årsregnskaber, IASC 1989, Karnov Group Denmark A/S 2011 Erklæringsvejledningen: Vejledning om bekendtgørelsen om godkendte revisorers erklæringer, version 1.0 af 24. marts 2009 Bøger Andersen, I. (2013-1), Den Skinbarlige virkelighed Vidensproduktion i samfundsvidenskaberne 5. udgave, Frederiksberg: Samfundslitteratur Birkler, J. (2005), Videnskabs teori en grundbog, 1. Udgave, København: Munksgaard Danmark Eilifsen, A., Messier, W., Glover, S. & Prawitt, D. (2010), Auditing & Assurance services, 2. udgave, England: McGraw-Hill Education Füchsel, K., Gath, P., Landsted, L.B. & Skovby, L. (2010), Revisor regulering & rapportering, 2. udgave, København: Thomson Reuters Professional A/S Heldbjerg, G. (1997), Grøftegravning i metodisk perspektiv et videnskabsteoretisk og metodologisk overblik, 1. udgave, 10. oplag 2012, Frederiksberg: Samfundslitteratur Ingemann, J.H. (2013), Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning, 1. Udgave, Frederiksberg: Samfundslitteratur Langsted, L.B., Andersen, P.K. & Kiertzner, L. (2013), Revisoransvar, 8. udgave, København: Karnov Group Denmark Side 64 af 70

65 Nielsen, R. & Tvarnø, C. (2011), Retskilder og retsteori, 3. udgave, København: Jurist- og Økonomforbundets forlag Regnskabsordbogen (2004), Nielsen, S., Mourier, L. & Bergenholtz, H., Regnskabshåndbogen Dansk-Engelsk, 1. Udgave, København: Forlaget Thomson A/S Limperg, T. (1985), The social responsibility of the auditor A Basic Theory on the Auditor s Function by Professor Theodore Limperg ( ) of the University of Amsterdam, with some recent comments, Limperg Instituut, Amsterdam Warming-Rasmussen, B., & Jensen, L. (2001), Revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant - aspekter af tillidsforholdet mellem brugeren af revisionsydelsen og den statsautoriserede revisor. København: Forlaget Thomson A/S Artikler Abbott, L.J, Parker, S. & Peters, G. (2001), Auditor Industry Specialisation and Auditor Reporting, The Auditor s Report, Udgave 24 nr. 3, Auditing Section - Concurrent Sessions - American Accounting Association - Annual Meeting, 15. August Session Title: Auditing Section Forum #1. Se Tekst hentet 31. maj 2014: Andersen, L.L. (2013-2), Er det alene økonomerne og politikerne, der skal skrive finanskrisens histore? Udredninger, retssikkerhed og medietørst, Revision & Regnskabsvæsen, Udgave 82 (12), side Balsam, S., Krishnan, J. & Yang, J.S. (2003), Auditor Industry Specialization and Earnings Quality, Auditing: A Journal of Practice & Theory, Udgave 22 nr. 2, side Side 65 af 70

66 Bedard, J.C & Biggs, S.F (1991), The Effect of Domain-Specific Experience on Evaluation of Management Representations in Analytical Procedures, Auditing: A Journal of Practice & Theory, Udgave 10, suppl., side Berg, J. (2013), Kronik: Penge, ondskab og finanskrisen, Information, 18. september 2013 Tekst hentet 26. juli 2014: Carcello J.V, Hermanson, R.H. & McGrath, N.T. (1992), Audit Quality Attributes: The Perception of Audit Partners, Preparers, and Financial Statement Users, Auditing: A Journal of Practice & Theory, Udgave 11 Nr. 1, side 1-15 Carcello, J.V & Nagy, A.L. (2004), Client size, auditor specialization and fraudulent financial reporting, Managerial Auditing Journal, Udgave 19 Nr. 5, side Casterella, J.R., Francis, J.R, Lewis, B.L. & Walker, P.L. (2004), Auditor Industry Specialization, Client Bargaining Power, and Audit Pricing, Auditing: A Journal of Practice & Theory, Udgave 23 Nr. 1, side Dixon, R., Woodhead, A.D. & Sohliman, M. (2006), An Investigation of the Expectation Gap in Egypt, Managerial Auditing Journal, udgave 21, side Dunn, K.A. & Mayhew, B.W. (2004), Audit Firm Industry Specialization and Client Disclosure Quality, Review of Accounting Studies, Udgave 6, side Ebimobowei, A. (2010), An Evaluation of Audit Expectation Gap: Issue and Challenges, International Journal of Economic Development Research and Investment, Udgave 1 Nr 2+3, side Engsted, T. & Raaballe, J. (2013), Den finansielle krisen I Danmark: Diskussion af rapporten fra Udvalget om årsagerne til finanskrisen, Management Working Papers, Aarhus Universitet Side 66 af 70

67 EU-grønbog Læren af krisen (2010), EU-Kommissionen, Bruxelles , side 1-22 Fadzly, M.N. & Ahmad, Z. (2004), Audit Expectation Gap: The Case of Malaysia, Managerial Auditing Journal, Udgave 19 Nr. 17, side Francis, J.R (2004), What do we know about audit quality?, The British Accounting Review, Udgave 36, side Francis, J.R (2011), A Framework for Understanding and Researching Audit Quality, Auditing: A Journal of Practice & Theory, Udgave 20 Nr. 2, side Francis, J.R. & Wang, D. (2004), Investor protection and auditor conservatism: are Big 4 auditors conservative only in the United States? Working Paper: University of Missouri and University of Nebraska Gramling, A.A. & Stone, D.N. (2001), Audit firm industry expertise: A review and synthesis of the archival literature, Journal of Accounting Literature, Udgave 20, side 1-29 Hogan, C.E & Jeter, D.C. (1999), Industry Specialization by Auditors, Auditing: A Journal of Practice & Theory, Udgave 18 Nr. 1, side 1-17 Jiang, L., Jeny-Cazavan, A. & Audousset-Coulier, S. (2012). Who are Industry Specialist Auditors?, Working Paper, CAAA Annual Conference 10. Januar, side Tekst fundet den 31. Maj 2014: Johnstone, K.M, Sutton, M.H. & Warfield, T.D. (2001), Antecedents and Consequences of Independence Risk: Framework for Analysis, Accounting Horizons, Udgave 15 Nr. 1, side 1-18 Side 67 af 70

68 Knechel, W.R, Naiker, V. & Pacheco, G. (2007), Does Auditor Industry Specialization Matter? Evidence from Market Reaction to Auditor Switches, Auditing: A Journal of Practice & Theory, Udgave 26 Nr. 1, side Krishnan, G.V. (2003), Does Big 6 Auditor Industry Expertise Constrain Earnings Management?, Accounting Horizons, Suppl., side 1-16 Larsen, N.W. (2014), Revisor certificeringsordningen - Hvor mange revisorer skal vi sætte vores lid til fremover?, Finanskrise-kommissionen, Kraka r_certificeringsordningen.pdf Lennox, C. (1999), Are large auditors more accurate than small auditors? Accounting and Business Research, Udgave 29 Nr. 3, side Low, K-Y. (2004), The Effect of Industry Specialization on Audit Risk Assessments and Audit- Planning Decisions, The Accounting Review, Udgave 79 Nr.1, side McEnroe, J.E. & Martens, S.C. (2001), Auditors and Investors Perceptions of the Expectation Gap, Accounting Horizons, Udgave 15 Nr. 4, side Minutti-Meza, M. (2013), Does Auditor Industry Speciallization Improve Audit Quality?, Journal of Accounting Research, Udgave 51 Nr. 4, side Owhoso, V.E, Messier, W.F & Lynch, J.G, Error Detection by Industry-Specialized Teams during Sequential Audit Review, Journal of Accounting Research, Udgave 40 Nr. 3, side Palmrose, Z-V. (1986), Audit Fees and Auditor Size: Further Evidence, Journal of Accounting Research, Udgave 24 Nr. 1, side Side 68 af 70

69 Porter, B. (1993), An Empirical Study of the Audit Expectation-Performance Gap, Accounting and Business Research, Udgave 24 Nr. 93, side Rangvid-rapporten (2013), Den finansielle krise i Danmark årsager, konsekvenser og læring, Erhvervs- og vækstministeriet, side Revisorkommissionens betænkning nr (2002), Revisorlovgivning uafhængighed og liberalisering, side 1-367, Røder, J. (2011), Revisionsbranchen under forandring hvad kan vi forvente fra EU efter krise og kritik?, Revision & Regnskabsvæsen, Udgave 5, side Schauer, P.C (2002), The Effects of Industry Specialization on Audit Quality: An Examination Using Bid-ask Spreads, Journal of Accounting & Finance Research, Udgave 10 Nr. 1, side Solomon, I., Shields, M.D. & Whittington, O.R. (1999), What Do Industry-Specialist Auditors Know?, Journal of Accounting Research, Udgave 37 Nr. 1, side Speitzer, M. & Jepsen, C. (2013), Finanskrisen har kostet på tillidskontoen hos virksomhederne, Revision & Regnskabsvæsen, lederen, Udgave 7 Speitzer, M. & Jepsen, C. (2014), I bagklogskabens ulidelige klare lys, Revision & Regnskabsvæsen, lederen, Udgave 2 Taylor, M.H. (2000), The Effect of Industry Specialization on Auditors Inherent Risk Assessments and Confidence Judgements, Contemporary Accounting Research, Udgave 17 Nr. 4, side Side 69 af 70

70 Wallace, W.A (2004), The Economic Role of the Audit in Free and Regulated Markets: A Look Back and a Look Forward, Research in Accounting Regulation, Udgave 17, side Warming-Rasmussen, B. (2002), Revisor som offentlighedens tillidsrepræsentant, Ledelse & Erhvervsøkonomi 4/2002, side Zerni, M. (2012), Audit Partner Specialization and Audit Fees: Some Evidence from Sweden, Contemporary Accounting Research, Udgave 26 Nr. 1, side Hjemmesider: Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside, Autoritetsliste for serier 2012 og 2013 Rating: Liste udarbejdet af Penn State A Public Research University Serving Pennsylvania and the Global Community. Hentet : Hentet den : Impact Factor: Mål for hvor ofte tidsskriftets artikler er citeret i andre tidsskrifter indenfor en bestemt periode. Data fundet på hhv. og Top-ten list: Top 10 journals in Accounting according to Journal Citation Reports. Hentet : Side 70 af 70