SUND I NYBORG HØRINGSUDKAST. Sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUND I NYBORG HØRINGSUDKAST. Sundhedspolitik"

Transkript

1 SUND I NYBORG HØRINGSUDKAST Sundhedspolitik

2 Sundhedspolitik SUND i Nyborg Nyborg Kommune Maj 2011 Forside: Colourbox Tryk: Nyborg Kommune Oplag: udgave Kontaktoplysninger: Sundhedsafdelingen, Nyborg Rådhus, Torvet 1, 5800 Nyborg Tlf.: Hjemmeside: Synes godt om SUND i NYBORG:

3 2 Sund i Nyborg Nyborg Kommune er via Sundhedsloven forpligtet til at medvirke til at skabe rammer for en sund levevis og etablere borgerrettede tilbud, der forebygger sygdom og fremmer sundheden. Sundhedspolitikken for Nyborg Kommune giver en samlet beskrivelse af rammerne for arbejdet med sundhed. Politikken definerer hvilke indsatser og målgrupper, kommunen især vil fokusere på i den kommende periode. Det giver klarhed og medansvar både politisk, administrativt og i de faglige miljøer, som skal løfte opgaverne. Vi ved, at sundhed og livsstil har stor betydning for vores almene trivsel og livskvalitet. Nyborg Kommune ønsker derfor at styrke borgernes lyst til at leve et aktivt og sundt liv og ikke mindst gøre det sunde valg til det lette valg. Vi har alle et ansvar for at tage vare på vores egen sundhed. Nogle borgere kan selv, mens andre borgere har et større behov for støtte og hjælp til at leve det sunde liv. Det bør være et fælles ansvar at skabe mere lighed i sundhed. Hverdage er der nu engang flest af! Det er i hverdagen, at livsstilen defineres og står sin prøve. Sundhed må derfor altid tænkes naturligt ind i de forskellige sammenhænge i hverdagen, hvor borgerne møder kommunens medarbejdere. Det aktive foreningsliv i Nyborg udgør ligeledes gode og vigtige samarbejdspartnere til at fremme sundheden, da de også møder borgerne. Nyborg Kommune ligger i et naturskønt område, der indbyder til bevægelse og naturoplevelser, som jo både er sundt for krop og sjæl. Vi har store skovområder, fjord, masser af bynær natur og nogle af Danmarks bedste strande lige til at tage i brug. Med Sundhedspolitikken håber vi, at Nyborg Kommune vil blive en foregangskommune, hvor borgerne lever et sundt og langt liv med en høj livskvalitet. Erik Christensen Borgmester Kaj Refslund Sundheds - og Ældreudvalgsformand 2

4 3 3

5 4 Indhold Nyborg på sund kurs... 5 Hvordan har vi det?... 7 Hvad er vores udfordringer?... 9 Vision for SUND i NYBORG Vi gør en tidlig indsats Vi gør en aktiv indsats for at skabe lighed i sundhed Vi støtter borgerne i deres ansvar for egen sundhed Vi samarbejder om sundhed på tværs Fem spor, der sikrer, at visionen bliver til virkelighed Bedre forebyggelse for alle Mere bevægelse i hverdagen Fokus på den mentale sundhed Sundhed og trivsel i hverdagen Sund vækst Fra ord til handling

6 5 Nyborg på sund kurs Sundhedspolitikken er målrettet alle borgere i Nyborg Kommune. Der er nogle borgere, der har særlige behov og for hvem, det er vigtigt, at der sættes ind med særlige forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Det drejer sig om børn og unge, borgere med fysiske og psykiske handicaps, borgere med kronisk eller langvarig sygdom og ældre. Medarbejdere i kommunen og på virksomhederne er målgrupper, der også er omfattet af sundhedspolitikken. Hvad er sundhed? Sundhedspolitikken tager udgangspunkt i WHO s definition af begrebet sundhed, der omhandler: en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse Sundhedspolitikken inddrager også de betydninger af sundhed, som borgere og medarbejdere har givet til kende gennem processen i forbindelse med udarbejdelsen af sundhedspolitikken for Nyborg Kommune Ved en sundhedsevent på Torvet kunne borgerne svare på spørgsmålet Hvad er sundhed for dig? På to interne workshops Spot på sundheden og Sundhed på tværs kunne medarbejderne, sammen med politikerne i Sundheds - og Ældreudvalget, drøfte vision, fokusområder og samarbejde. Ved en spørgeskemaundersøgelse har de kommunale ledere bl.a. bidraget med forslag til fokusområder og målgrupper. På baggrund af borgernes, medarbejdernes og ledernes forslag og kommentarer til sundhed, er det tydeligt, at fokusområderne kost, rygning, alkohol og motion er nogle af de vigtigste parametre for sundheden. Men også den mentale sundhed og bevægelse, som er med til at give overskud og balance i hverdagen, spiller en vigtig rolle i forståelsen af at leve et sundt og aktivt liv. Der synes desuden at være et behov for at styrke samarbejdet om sundhed på tværs, at intensivere indsatsen inden for særlige målgrupper samt prioritere den tidlige indsats. 5

7 6 Uddrag af borgernes svar på spørgsmålet: Hvad er sundhed for dig? At spise god velsmagende mad i rimelige mængder ikke spise mere end der forbruges... Balance i hverdagen mellem arbejde og fritid... Ej at ryge... Motion i det daglige - også til og fra arbejde Mentalt og fysisk velvære til at fungere i hverdagen 6

8 7 Hvordan har vi det? I starten af 2011 blev den regionale sundhedsprofil Hvordan har du det? offentliggjort. Profilen giver en status på sundheds- og sygelighedstilstanden og på forhold, der har betydning herfor. I Nyborg Kommune har 2500 borgere deltaget i undersøgelsen med en svarprocent på 63,2. Profilen er et værdifuldt værktøj i forhold til planlægning, prioritering og gennemførelse af den kommunale forebyggelsesindsats i perioden Nyborg i tal Nyborg Kommune har borgere, hvoraf ca. 20% er under 16 år, 60% er mellem år og 20% er over 65 år. Befolkningsfremskrivningen viser en stigning i folketallet, hvilket skyldes en markant stigning i aldersgruppen over 65 år, som forventes at stige med ca. 28% de næste ti år. 31,5% af borgerne over 16 år er enlige, 4,1% af borgerne har en ikke vestlig baggrund, mens 1,8% har en anden vestlig baggrund. Omkring en tredjedel af borgerne har ingen erhvervsuddannelse, knap 47% har en kort uddannelse, mens ca. 13% har en mellemlang uddannelse, og 3,5% har en lang uddannelse. Middellevetid Middellevetiden i Nyborg Kommune er 77,1 år, hvilket er lavt sammenlignet med andre syddanske kommuner. Den lave middellevetid skyldes især mændene, der i gennemsnit kun bliver 74,2 år. Kvindernes middellevetid er 80 år. Sundhedsadfærd og selvvurderet helbred Sundhedsadfærd kan defineres som de vaner og aktiviteter, der influerer på sundheden. En vigtig forudsætning for sundhedsadfærd er, at personen selv tror, at egen indsats har betydning for helbredet. 6,8% af borgerne tror på, at egen indsats har nogen eller ingen betydning for at bevare et godt helbred. Selvvurderet helbred er en samlet vurdering af en række helbredsforhold og er en uafhængig risikofaktor for sygelighed og dødelighed. I forhold til det selvvurderede helbred, vurderer 84% af borgerne, at deres helbred er fremragende, vældig godt eller godt. Ca. 12% angiver dog samtidig at have et dårligt fysisk helbred, og 8,8% angiver at have et dårligt mentalt helbred. Kort- og langvarigt sygefravær Der er store gevinster forbundet med at forebygge sygefravær, både for medarbejderne, arbejdspladserne og for samfundet. Det forudsætter dog en fokuseret indsats. De vigtigste årsager til det kortvarige sygefravær skyldes infektionssygdomme og sygdomme i muskler og skelet. Det langvarige sygefravær udgør ikke kun en helbredsmæssig risiko. Det øger også risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, tab af selvværd og identitet. Sygefraværet er størst blandt de svært overvægtige og dagligrygerne. 6,6% af borgerne har inden for det seneste år haft et langvarigt sygefravær (mere end 25 dage). 16,2% har haft sygefravær inden for de seneste 14 dage. 7

9 8 Langvarig sygdom Langvarig sygdom er betinget af borgerens livsstil, da livsstilen både kan øge risikoen for og fremskynde udviklingen af en række langvarige sygdomme. Op mod 35% af borgerne har en langvarig sygdom. Af Tabel 1 fremgår det, hvorledes de specifikke sygdomme fordeler sig hos borgerne. Tabel 1. Andelen af borgere med specifikke sygdomme i Nyborg Specifikke sygdomme % Slidgigt 23 Forhøjet blodtryk 20 Allergi 17,8 Migræne/hyppig hovedpine 14,6 Diskusprolaps/andre rygsygdomme 16,1 Forbigående psykisk lidelse 11,2 Astma 7,2 Leddegigt 7,1 Diabetes 6,1 Kronisk lungesygdom 5,6 Vedvarende psykisk sygdom eller mentale forstyrrelser 2,6 Knogleskørhed 3,1 Sundhedsudgifter Nyborg Kommune medfinansierer borgeres brug af sundhedsydelser, der leveres af det regionale sygehusvæsen eller af privatpraktiserende sundhedspersoner. Den kommunale medfinansiering af udgifterne i det regionalt forankrede sundhedsvæsen har til formål at skabe klare økonomiske incitamenter for kommunalbestyrelsen til, i samarbejde med regionsrådet, at sikre sammenhængende og omkostningseffektive behandlingsforløb samt til at styrke kommunernes egen indsats på forebyggelses-, pleje- og genoptræningsområdet. I Nyborg anvendes 65% procent af de samlede sundhedsudgifter pr. person til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Desuden ligger udgifterne til sygedagpenge over regions- og landsgennemsnittet, som er på 60%. 8

10 9 Hvad er vores udfordringer? Samfundsudviklingen stiller Nyborg Kommune over for en række udfordringer i et sundhedspolitisk perspektiv. Flere ældre - flere kronikere Inden for de næste ti år sker en markant stigning i gruppen af ældre borgere. Når borgerne bliver ældre, stiger risikoen samtidig for, at de kommer til at lide af en kronisk sygdom. Allerede i dag lever ca. hver tredje borger med en kronisk sygdom, hvilket er et tal, der forventes at stige. På kronikerområdet bliver det derfor vigtigt at sætte ind med forebyggende indsatser, der kan være med til at øge borgernes livskvalitet og udskyde de komplikationer, der kan opstå som følge af sygdommen. Hjælp til pleje - en teknologisk hånd Stigningen i andelen af ældre borgere betyder ligeledes et større behov for pleje og sundhedsydelser. Det stiller nye udfordringer for plejepersonalet i kommunen, idet der bliver færre til at påtage sig plejeopgaven. Allerede nu er der i samfundet stort fokus på nye velfærdsteknologiske hjælpemidler i ældreplejen, der kan være med til at frigøre arbejdskraft, men samtidig også gavne arbejdsmiljøet og borgernes livskvalitet. Det er derfor vigtigt at rette fokus på ny teknologi, der både gør borgerne mere selvhjulpne, så de kan klare sig selv længst muligt, og som samtidig hjælper personalet og frigiver ressourcer. Gode arbejdsmiljøer Med en mindre andel af borgere på arbejdsmarkedet bliver det vigtigt at have fokus på borgernes og medarbejdernes sundhed, herunder arbejdsmiljøet på kommunens arbejdspladser. Et skærpet fokus på hygiejne, især håndhygiejne, er med til at afbryde smitteveje, så infektionssygdomme forebygges, og det kortvarige sygefravær dermed reduceres. Hvad angår det langvarige sygefravær, har dette både konsekvenser helbredsmæssigt, og samtidig øger det risikoen for, at man mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Her viser det sig, at forekomsten er størst blandt de svært overvægtige og dagligrygerne, hvor det er vigtigt at have fokus på de indsatser, der støtter borgeren til en sundere livsstil. Stress er genkendeligt hos mere end hver tiende borger i dag. Da stress kan udløse forskellige sygdomme, er det vigtigt også at have fokus på emnet i medarbejderens og borgerens hverdag. 9

11 10 Lighed i sundhed I den regionale profil viser der sig en sammenhæng i borgernes selvvurderede helbred og deres uddannelsesniveau. Flere undersøgelser viser samtidig en sammenhæng mellem selvvurderet helbred og f.eks. forekomsten af kræft, hjertesygdom, brug af sundhedsvæsenet og dødelighed. At disse forhold gør sig gældende har derfor betydning for det sundhedspolitiske arbejde, idet der i Nyborg Kommune er over en tredjedel af borgerne, der ingen erhvervsuddannelse har. De kommunale indsatser må derfor have fokus på at skabe en større lighed i sundhed ved at oprette særlige tilbud for disse målgrupper. Sammenfatning Sammenfattet kan det konkluderes, at vi i Nyborg netop nu og i fremtiden har udfordringer på sundhedsområdet ift. den voksende andel af kronikere, en større andel af ældre, færre borgere i den arbejdsdygtige alder og en stor andel af borgere med ingen eller kortere uddannelse. Flere borgere skal tro på, at deres egen indsats for at bevare et godt helbred har en betydning, og flere skal opleve en høj grad af et godt selvvurderet helbred. Flere borgere skal have et bedre fysisk og mentalt helbred. Livsstilssygdomme skal forebygges, så der sker en reduktion af langvarig sygdom inden for specifikke diagnoser. Det vil samtidigt betyde, at de stigende sundhedsudgifter nedbringes. Der gøres allerede i dag en stor indsats i hverdagen for at sætte fokus på sundhed både blandt borgerne og medarbejderne, men der er et behov for at styrke samarbejdet om sundhed på tværs. Indsatsen inden for særlige målgrupper skal intensiveres, og den tidlige indsats skal prioriteres. I den forbindelse er der peget på fokusområderne kost, rygning, alkohol og motion, men også mere bevægelse i hverdagen og mental sundhed er væsentlige områder for et sundt og aktivt liv. 10

12 11 Vision for SUND i NYBORG Med udgangspunkt i udfordringerne på de foregående sider er visionen for sundheden i Nyborg Kommune formuleret: Nyborg Kommune skal være en foregangskommune for sundhed. Borgerne lever et aktivt og sundt liv, og det sunde valg er det lettilgængelige og oplagte valg. I 2020 vil vi være blandt de sundeste kommuner i Danmark målt på forbedring af folkesundheden. Vi vil udmærke os som kommunen med evne og vilje til at: gøre en tidlig indsats gøre en aktiv indsats for lighed i sundhed støtte borgerne i deres ansvar for egen sundhed samarbejde om sundhed på tværs og skabe sammenhæng Vi gør en tidlig indsats Gode vaner og hensigtsmæssig sundhedsadfærd grundlægges allerede i barndommen og i ungdommen, hvorfor fokus på disse målgrupper er højt prioriteret. Den tidlige forebyggende indsats starter allerede ved barnets fødsel og i nogle tilfælde under graviditeten. Der findes andre faser af livet, hvor der kan opstå behov for rådgivning og vejledning om sundhed samt konkrete sundhedstilbud, f.eks. når borgere har en kronisk sygdom eller er overvægtige. Jo tidligere en kronisk sygdom opdages, jo større er mulighederne for at begrænse forværring i sygdommen ved bl.a. en proaktiv indsats og støtte til egenomsorg. Ligeledes kan der for alle borgere være behov for og effekt af en indsats i form af f.eks. kampagner inden for folkesundhedens kerneområder eller inden for nye, akutte sundhedsmæssige udfordringer. 11

13 12 Vi gør en aktiv indsats for at skabe lighed i sundhed Tendensen til ulighed i sundhed hænger sammen med en række faktorer som f.eks. arvelige forhold, livsstil og levevilkår. Det er dokumenteret, at borgere med ingen eller kort uddannelse, på en række områder, har det dårligere end befolkningen som helhed, f.eks. hvad angår helbredsrelateret livskvalitet, sundhedsadfærd, langvarig sygdom og brug af sundhedsvæsenet. Fysiske gener kan også have nogle sociale konsekvenser for den enkelte ift. tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at vilkårene for mental sundhed, udfoldelse af personlige evner og styrker, opbygning af selvtillid, selvværd og meningsfuldhed samt et socialt netværk vanskeliggøres. Sundhed skal betragtes som et redskab og en styrke for den enkelte til at fastholde en ungdomsuddannelse, komme ind på arbejdsmarkedet eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Vi støtter borgerne i deres ansvar for egen sundhed Sundhed er et fælles ansvar, hvor den enkelte borger har det primære ansvar for egen sundhed. Vi medvirker til at skabe gode rammer for et sundt liv bl.a. ved at etablere sundhedstilbud til borgerne. Borgere med særlige behov skal hjælpes og støttes til at foretage de sunde valg. Det skal være muligt for den enkelte borger at opnå handlekompetencer til at mestre egen sundhed. Et vigtigt element heri er oplysning og rådgivning, hvor man i mødet med den enkelte borger udviser forståelse og respekt, så borgeren anerkendes og motiveres til at ændre sin sundhedsadfærd. Vi samarbejder om sundhed på tværs Vi har mange samarbejdspartnere, når det gælder sundhed. Samarbejde på tværs af kommunens afdelinger er vigtig for at opnå en sammenhæng i de forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Samarbejde spiller desuden en vigtig rolle i forhold til udvikling af nytænkende og motiverende tilbud, der er i overensstemmelse med borgernes behov og ønsker. Lokale aktører i nærområdet er tætte på borgerne og er derfor vigtige samarbejdspartnere. Det drejer sig f.eks. om frivillige foreninger, patientforeninger, private virksomheder mv. Vi samarbejder også på tværs af sektorerne med sygehusene og de praktiserende læger. Det drejer sig f.eks. om sundhedsaftalerne, hvis formål er at sikre sammenhæng i de patientforløb, der går på tværs af kommune, almen praksis og sygehus. Det er desuden vigtigt at inddrage de miljøer og sammenhænge, som borgeren færdes i i hverdagen. Det drejer sig f.eks. om familien, lokalområdet, daginstitutionen, skolen, fritidstilbuddet, arbejdspladsen m.v. Forståelse, samarbejde og koordinering mellem disse aktører er vigtig for at opnå en effektiv og helhedsorienteret sundhedsindsats. 12

14 13 Vi vil således gerne være kendt for, at borgerne oplever: en høj grad af selvvurderet sundhed, trivsel og livsglæde. at være oplyste om sundhed, så de kan tage ansvar og er motiverede for egen sundhed ved at træffe sunde valg. sundhed som en integreret og naturlig del af medarbejdernes kerneopgaver. at der samarbejdes om sundhed både internt i kommunen, på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet samt med lokale aktører tæt på borgerne. sammenhæng, perspektiv og effektivisering i sundhedsindsatserne. Fem spor, der sikrer, at visionen bliver til virkelighed For at realisere visionen om, at Nyborg Kommune skal være en foregangskommune for sundhed, hvor borgerne lever et aktivt og sundt liv og hvor det sunde valg er det lettilgængelige og oplagte valg, følger vi fem spor, som er blevet til på baggrund af forslag og kommentarer fra borgere, medarbejdere og ledere. Sporene, som ses i nedenstående model, bliver uddybet og begrundet på de følgende sider. Til hvert spor udarbejdes konkrete målsætninger og handleplaner. 1. Bedre forebyggelse for alle 2. Mere bevægelse i hverdagen 3. Fokus på den mentale sundhed 4. Sundhed og trivsel i hverdagen 5. Sund vækst 13

15 14 1. Bedre forebyggelse for alle Usund kost, rygning, alkohol og fysisk inaktivitet er væsentlige risikofaktorer, der er med til at udvikle livsstilssygdomme som f.eks. kræft, hjerte- og karsygdomme, type 2-diabetes, KOL m.v. Svær overvægt er en risikofaktor, der er med til at påvirke en række af kroppens funktioner. Sundhedsrisikoen er stigende i forhold til graden af overvægt og overvægtens varighed. Andelen af svært overvægtige er gennem de seneste år steget, især hos de yngste aldersgrupper og hos personer med en lav uddannelse. Andre risikofaktorer af betydning for sundheden er f.eks. usikker sex som årsag til seksuelt overførte sygdomme og uønsket graviditet. Utilstrækkelig hygiejne kan medføre infektionssygdomme og høj sygelighed, f.eks. blandt børn i dagtilbud. Fælles for alle risikofaktorer er, at de kan minimeres ved en ændret sundhedsadfærd. Kost Kostens betydning for sundhedstilstanden relaterer sig til helbredsmæssige følger af en uhensigtsmæssig sammensætning af kosten og et for stort eller lille kostindtag. Rygning Rygning er den risikofaktor, der har størst betydning for dødelighed og middellevetid. Rygning øger risikoen for en række alvorlige sygdomme f.eks. lungekræft, hjerte- og karsygdomme og kronisk obstruktiv lidelse (KOL). Passiv rygning tegner sig for 3% af alle dødsfald og medvirker til et tab i danskernes middellevetid på 4-6 måneder. Jo tidligere unge starter med at ryge, des større er sandsynligheden for, at de bliver storrygere senere i livet. Alkohol Alkohol er forbundet med tab af middellevetid. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd ikke drikker mere end 14 genstande om ugen og kvinder ikke mere end 7 genstande ugentligt. Især unge årige overstiger højrisikogrænsen for alkoholindtagelse. Ved indtagelse af større mængder end det anbefalede er risikoen for skader høj. Motion Fysisk inaktivitet er også en meget høj risikofaktor for tidlig sygdom og død. Fysisk aktivitet er med til at reducere risikoen for en række sygdomme, f.eks. type 2-diabetes, kræft, psykiske sygdomme og hjerte-kar-sygdomme. Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne at være fysisk aktive mindst 30 min. dagligt og børn og unge mindst 60 minutter dagligt af moderat intensitet. Man bør desuden to gange ugentligt fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed ved træning med høj intensitet i ca. 30 min. 14

16 15 Fakta om KRAM i Nyborg - kost, rygning, alkohol og motion: 58,7 % med en stillesiddende fritidsaktivitet vil gerne være mere fysisk aktive 21,8% er dagligrygere, heraf er 11,2 % storrygere 74,1 % ønsker at holde op med at ryge 13,8% vurderer deres kostmønster som usundt 9,2% overskrider højrisikogrænsen for alkohol Vi vil styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, så borgernes livskvalitet øges, sygdom undgås eller begrænses og borgernes middellevetid forlænges. Vi vil derfor: Prioritere KRAM faktorerne. Opspore tidlige tegn på uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Rådgive og vejlede borgere med behov for sundhedsoplysning. Oprette tilbud målrettet borgere med særlige behov for støtte. Styrke samarbejdet med bl.a. almen praksis, frivillige foreninger og patientforeninger. Det kan vi gøre ved f.eks. at: Deltage i nationale kampagner f.eks. med lokale events. Undervise unge i rygningens skadelige virkninger og rådgive om prævention. Udarbejde handlevejledninger til frontmedarbejdere med henblik på tidlig identifikation af borgere i risiko for sygdom. Hjælpe mødre med at etablere en succesfuld amning. Vejlede ældre om vigtigheden af motion for at bevare et fysisk funktionsniveau. Etablere rygestopkursus og motionstilbud målrettet kronisk og langvarigt syge f.eks. borgere med KOL. Etablere tilbud om rådgivning til svært overvægtige. Arrangere guidede indkøbsture i samarbejde med. f.eks. Hjerteforeningen. Orientere bredt om sundhedstilbud på f.eks. hjemmesiden og Facebook. 15

17 16 2. Mere bevægelse i hverdagen Bevægelse har en stor betydning for sundhed og sygdom. Regelmæssig motion giver øget sundhed, velvære og livskvalitet samt forebygger overvægt, hjertetilfælde og type-2 diabetes. Motion spiller desuden en rolle i sygdomsbehandling generelt, f.eks. ved genoptræning og rehabilitering efter sygdom. Små børn har behov for at stimulere motoriske færdigheder, balance og koordinering gennem bevægelse og leg. Den fysiske aktivitet blandt børn falder med stigende alder. På trods af at børn og unge er aktive i foreningslivet, tyder flere undersøgelser på, at deres hverdag er præget af mindre bevægelse. De er mindre aktive i forbindelse med transport og bruger mere tid på stillesiddende aktiviteter som TV og computer. For den ældre del af befolkningen er den fysiske aktivitet afgørende for funktionsevnen og de daglige gøremål, idet en forringet gangfunktion f.eks. medfører risiko for at falde. Motion afhjælper indlærings- og koncentrationsbesvær, stress og dårligt humør. Endvidere er motion sammen med andre i foreningsregi eller selvorganiseret en god måde at skabe sociale kontakter på. Bevægelse skal derfor indgå i det daglige liv. Således skal idræt og motion styrkes, så endnu flere borgere deltager i fysiske og kreative aktiviteter. Kommunens rige natur og grønne områder er grobund for at skabe gode oplevelser med høj puls og adrenalin kombineret med mental opladning. Derfor stiler vi i Nyborg efter mere end de anbefalede minutter om dagen. Fakta om bevægelse i Nyborg: På ungdomsuddannelserne dyrker 1/3 ikke sport i en forening, men cykler og går. 80% af de unge kunne godt tænke sig at bevæge sig mere end i dag. 18% af de inaktive kunne tænke sig at benytte et tilbud om motion. 16 % ønsker at gøre det sammen med andre. 20% dyrker motionsidræt i fritiden. 15% er fysisk inaktive. Andelen af piger og drenge, der foretrækker stillesiddende aktiviteter stiger med alderen. 73 % af borgerne er ikke fysisk aktive 30 minutter om dagen det gælder for 70 % af mændene og 75 % af kvinderne. 16

18 17 Vi vil skabe rammer for mere bevægelse i hverdagen Vi vil derfor: Understøtte de fysiske idrætsfaciliteter og lade naturen være afsæt for forskellige former for motion og friluftsaktiviteter. Sikre let tilgængelig information om idrætstilbud og de eksisterende rammer for udfoldelse af fysisk aktivitet. Samarbejde med foreninger og andre aktører om såvel organiserede som individuelle motionsaktiviteter. Sikre målrettede og effektive genoptræningsforløb. Det kan vi gøre ved f.eks. at: Indrette og udbygge bevægelsesvenlige udendørsmiljøer, f.eks. lege og motionspladser, fitnessredskaber i naturen, sammenhængende motionsstier, cykelstier, rekreative skovområder mv., der giver plads til både ro og fordybelse og til oplevelser med puls og adrenalin. Udforme politik og handleplan for børns fysiske aktivitet. Dagtilbud, skoler og klubber tilskynder til og iværksætter motionsfremmende initiativer såsom tumle- og idrætsdage. Tilskynde til mere motion på arbejdspladsen. Samarbejde om at fastholde børn og unge i et idrætstilbud. Oplyse og informere om idrætstilbud, løberuter, naturstier m.v. på kommunens hjemmeside, i nyhedsbreve og til pressen. Styrke den daglige træning af plejehjemsbeboeres balance- og bevægelighed, evt. i samarbejde med frivillige motionsvenner. Etablere motions- og træningstilbud målrettet fysisk og psykisk handicappede. 17

19 18 3. Fokus på den mentale sundhed Mental sundhed er ifølge WHO s definition: En tilstand af trivsel, hvor det enkelte individ kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet. Mental sundhed er således andet og mere end fravær af psykisk sygdom snarere et spørgsmål om psykisk velbefindende. Temaer inden for mental sundhed udgør f.eks. håndtering af stress, depression, sygefravær, ensomhed og omfanget af socialt samvær m.m. Hvis man kan mestre sin tilværelse, så er mulighederne for et sundt liv tilstede både i forhold til f.eks. mad, motion, aktivitet, hygiejne og tandsundhed. Den regionale sundhedsprofil viser, at der er en større andel, der har dårligt fysisk og mentalt helbred blandt de borgere, der har en forbigående psykisk lidelse, en kronisk sygdom eller en langvarig sygdom sammenlignet med de borgere, der ikke lider af disse tilstande. Borgere med stærke sociale relationer har overordnet et bedre helbred, bliver i mindre grad syge, overvinder lettere sygdom og har en lavere dødelighed end personer med svage sociale relationer. Endelig viser forekomsten af dårlig mental sundhed at være højere hos borgere, der har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd sammenlignet med borgere, der har en hensigtsmæssig sundhedsadfærd. Dette er f.eks. gældende i forhold til rygemønstre, hvor flere rygere har en dårlig mental sundhed sammenlignet med ikke-rygere. I forhold til fysisk aktivitet viser der sig flere inaktive borgere med en dårlig mental sundhed sammenlignet med de aktive borgere. Hvad angår borgere med sindslidelser er der behov for særlige forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, der kan omhandle hjælp til at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet eller muligheden for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Fakta om mental sundhed i Nyborg: 8,8% mener, at de har et dårligt mentalt helbred. 11,2 % har haft en forbigående psykisk lidelse 13,1 % føler sig ofte eller meget ofte nervøse eller stressede Andelen af enlige i Nyborg er 31,5 %. Knap 6 % er ofte uønsket alene 65 % ser deres venner/bekendte dagligt eller 1-2 gange om ugen 71 % af borgerne i kommunen ser deres familie dagligt eller 1-2 gange om ugen 18

20 19 Vi vil støtte borgerne til en høj grad af livskvalitet Vi vil derfor: Støtte op omkring et rummeligt og inkluderende arbejdsmiljø og minimere stressfaktorer. Forebygge mobning i institutioner, skoler og på arbejdspladser. Forebygge ensomhed. Skabe netværk, som styrker den fælles opgave om sundhed. Tage udgangspunkt i borgernes og medarbejdernes personlige styrker og evner. Tage udgangspunkt i de dokumenterede gode mentale sundhedseffekter af naturoplevelser og grønne områder. Det kan vi gøre ved f.eks. at: Afholde kampagner, der f.eks. omhandler mobning. Etablere netværk f.eks. for enlige mødre og ældre. Involvere forældre og nærmiljø i indsatser vedr. alkohol. Oprette rygestoptilbud målrettet borgere med psykiske lidelser. Understøtte iværksættelse af idrætstilbud for sindslidende. Rehabilitere borgere f.eks. ved patientuddannelse og forløbskoordination. Målrette sundhedstilbud til borgere uden for arbejdsmarkedet. Etablere lokale sundhedstilbud i samarbejde med borgerne. Udpege potentielle rekreative stilleområder inde og ude med plads til ro og fordybelse. 19

21 20 4. Sundhed og trivsel i hverdagen Vi opholder os mange timer uden for hjemmet, bl.a. i dagtilbud, skole, aktivitetscenter eller andre kommunale tilbud samt på private og kommunale arbejdspladser. Disse rammer har derfor en stor betydning for borgernes og medarbejdernes sundhed og trivsel. Arbejdsmiljø og sund levevis har derfor stor indflydelse på risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. Sundhedsfremme omfatter foruden livsstil og arbejdsmiljø også arbejdspladsens eller institutionens sociale ansvar. Det forudsætter, at ledelse og medarbejdere samarbejder og støtter hinanden i en sund levevis og i fællesskab opbygger og vedligeholder et godt og sundt arbejdsmiljø. Et sundt arbejdsmiljø kan omhandle mange indsatser som f.eks. tilbud om rygestop og motion. Men også temaerne mobning, vold, stress, arbejdsulykker, omgangstone, håndhygiejne m.v. er oplagte, da disse faktorer har stor betydning for den enkeltes arbejdsliv, men samtidig også har stor betydning for sygefraværet på arbejdspladsen. Det er en selvfølge, at der er fokus på respekt for den enkelte medarbejder, så ingen føler sig diskrimineret på grund af f.eks. overvægt eller rygning. Medarbejderne skal være ambassadører for det sunde liv. Vi tror på, at alle kan gøre noget, selvom betingelserne og forudsætningerne ikke er ens. Fakta om trivsel i Nyborg: 46 % har haft smerte i nakke, skuldre og i ryggen de seneste 14 dage, 37 % har haft hovedpine og 31 % har haft 83,9 % vurderer søvnproblemer deres helbred som 66,8 % fremragende, vældig godt eller godt et langvarigt sygefravær inden for det seneste år år spiser dagligt frugt 6,6% har haft et langvarigt sygefravær inden for det seneste år år 16,2 % har været syge inden for de seneste to uger 20

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen!

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! SUND i Tønder side 3 Forord Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! Sådan ser vi på sundhed i Tønder Kommune og vi ønsker med denne sundhedspolitik at understøtte en kreativ og aktiv sundhedsindsats

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Sundhed med alle Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Endeligt udkast forelagt Byrådet April 2012 Forord Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik. Med den første

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.

Læs mere

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Godkendt i Byrådet den 16. april 2012 2 3 Forord Indholdsfortegnelse Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Sammen skaber vi sundhed

Sammen skaber vi sundhed Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13 Onsdag LUKKET, dog åbent i Jobcenter

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at

Læs mere

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Tværgående Sundhedspolitik

Tværgående Sundhedspolitik Tværgående Sundhedspolitik Vedtaget af Byrådet den 20. maj 2015 Tværgående Sundhedspolitik Vision Sundhed er et fælles ansvar, hvor borgere, familier, foreninger, virksomheder, region, kommune m.v. løfter

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen 12.09.13 Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb Idéudviklingsdagen 12.09.13 Indhold Det brede sundhedsbegreb Hvordan ser det ud i Fredericia Kommune? Lighed i sundhed Hvordan skal vi

Læs mere

INDLEDNING. Værdigrundlag. Faxe Kommunes arbejde med og tilgang til sundhedsområdet

INDLEDNING. Værdigrundlag. Faxe Kommunes arbejde med og tilgang til sundhedsområdet Værdigrundlag INDLEDNING Faxe Kommunes Sundhedspolitik 2012-2015 er en revideret udgave af Politik på sundhedsområdet 2007. Sundhedspolitikken indeholder visioner og værdier for det forebyggende og sundhedsfremmende

Læs mere