SUND I NYBORG HØRINGSUDKAST. Sundhedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SUND I NYBORG HØRINGSUDKAST. Sundhedspolitik"

Transkript

1 SUND I NYBORG HØRINGSUDKAST Sundhedspolitik

2 Sundhedspolitik SUND i Nyborg Nyborg Kommune Maj 2011 Forside: Colourbox Tryk: Nyborg Kommune Oplag: udgave Kontaktoplysninger: Sundhedsafdelingen, Nyborg Rådhus, Torvet 1, 5800 Nyborg Tlf.: Hjemmeside: Synes godt om SUND i NYBORG:

3 2 Sund i Nyborg Nyborg Kommune er via Sundhedsloven forpligtet til at medvirke til at skabe rammer for en sund levevis og etablere borgerrettede tilbud, der forebygger sygdom og fremmer sundheden. Sundhedspolitikken for Nyborg Kommune giver en samlet beskrivelse af rammerne for arbejdet med sundhed. Politikken definerer hvilke indsatser og målgrupper, kommunen især vil fokusere på i den kommende periode. Det giver klarhed og medansvar både politisk, administrativt og i de faglige miljøer, som skal løfte opgaverne. Vi ved, at sundhed og livsstil har stor betydning for vores almene trivsel og livskvalitet. Nyborg Kommune ønsker derfor at styrke borgernes lyst til at leve et aktivt og sundt liv og ikke mindst gøre det sunde valg til det lette valg. Vi har alle et ansvar for at tage vare på vores egen sundhed. Nogle borgere kan selv, mens andre borgere har et større behov for støtte og hjælp til at leve det sunde liv. Det bør være et fælles ansvar at skabe mere lighed i sundhed. Hverdage er der nu engang flest af! Det er i hverdagen, at livsstilen defineres og står sin prøve. Sundhed må derfor altid tænkes naturligt ind i de forskellige sammenhænge i hverdagen, hvor borgerne møder kommunens medarbejdere. Det aktive foreningsliv i Nyborg udgør ligeledes gode og vigtige samarbejdspartnere til at fremme sundheden, da de også møder borgerne. Nyborg Kommune ligger i et naturskønt område, der indbyder til bevægelse og naturoplevelser, som jo både er sundt for krop og sjæl. Vi har store skovområder, fjord, masser af bynær natur og nogle af Danmarks bedste strande lige til at tage i brug. Med Sundhedspolitikken håber vi, at Nyborg Kommune vil blive en foregangskommune, hvor borgerne lever et sundt og langt liv med en høj livskvalitet. Erik Christensen Borgmester Kaj Refslund Sundheds - og Ældreudvalgsformand 2

4 3 3

5 4 Indhold Nyborg på sund kurs... 5 Hvordan har vi det?... 7 Hvad er vores udfordringer?... 9 Vision for SUND i NYBORG Vi gør en tidlig indsats Vi gør en aktiv indsats for at skabe lighed i sundhed Vi støtter borgerne i deres ansvar for egen sundhed Vi samarbejder om sundhed på tværs Fem spor, der sikrer, at visionen bliver til virkelighed Bedre forebyggelse for alle Mere bevægelse i hverdagen Fokus på den mentale sundhed Sundhed og trivsel i hverdagen Sund vækst Fra ord til handling

6 5 Nyborg på sund kurs Sundhedspolitikken er målrettet alle borgere i Nyborg Kommune. Der er nogle borgere, der har særlige behov og for hvem, det er vigtigt, at der sættes ind med særlige forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Det drejer sig om børn og unge, borgere med fysiske og psykiske handicaps, borgere med kronisk eller langvarig sygdom og ældre. Medarbejdere i kommunen og på virksomhederne er målgrupper, der også er omfattet af sundhedspolitikken. Hvad er sundhed? Sundhedspolitikken tager udgangspunkt i WHO s definition af begrebet sundhed, der omhandler: en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse Sundhedspolitikken inddrager også de betydninger af sundhed, som borgere og medarbejdere har givet til kende gennem processen i forbindelse med udarbejdelsen af sundhedspolitikken for Nyborg Kommune Ved en sundhedsevent på Torvet kunne borgerne svare på spørgsmålet Hvad er sundhed for dig? På to interne workshops Spot på sundheden og Sundhed på tværs kunne medarbejderne, sammen med politikerne i Sundheds - og Ældreudvalget, drøfte vision, fokusområder og samarbejde. Ved en spørgeskemaundersøgelse har de kommunale ledere bl.a. bidraget med forslag til fokusområder og målgrupper. På baggrund af borgernes, medarbejdernes og ledernes forslag og kommentarer til sundhed, er det tydeligt, at fokusområderne kost, rygning, alkohol og motion er nogle af de vigtigste parametre for sundheden. Men også den mentale sundhed og bevægelse, som er med til at give overskud og balance i hverdagen, spiller en vigtig rolle i forståelsen af at leve et sundt og aktivt liv. Der synes desuden at være et behov for at styrke samarbejdet om sundhed på tværs, at intensivere indsatsen inden for særlige målgrupper samt prioritere den tidlige indsats. 5

7 6 Uddrag af borgernes svar på spørgsmålet: Hvad er sundhed for dig? At spise god velsmagende mad i rimelige mængder ikke spise mere end der forbruges... Balance i hverdagen mellem arbejde og fritid... Ej at ryge... Motion i det daglige - også til og fra arbejde Mentalt og fysisk velvære til at fungere i hverdagen 6

8 7 Hvordan har vi det? I starten af 2011 blev den regionale sundhedsprofil Hvordan har du det? offentliggjort. Profilen giver en status på sundheds- og sygelighedstilstanden og på forhold, der har betydning herfor. I Nyborg Kommune har 2500 borgere deltaget i undersøgelsen med en svarprocent på 63,2. Profilen er et værdifuldt værktøj i forhold til planlægning, prioritering og gennemførelse af den kommunale forebyggelsesindsats i perioden Nyborg i tal Nyborg Kommune har borgere, hvoraf ca. 20% er under 16 år, 60% er mellem år og 20% er over 65 år. Befolkningsfremskrivningen viser en stigning i folketallet, hvilket skyldes en markant stigning i aldersgruppen over 65 år, som forventes at stige med ca. 28% de næste ti år. 31,5% af borgerne over 16 år er enlige, 4,1% af borgerne har en ikke vestlig baggrund, mens 1,8% har en anden vestlig baggrund. Omkring en tredjedel af borgerne har ingen erhvervsuddannelse, knap 47% har en kort uddannelse, mens ca. 13% har en mellemlang uddannelse, og 3,5% har en lang uddannelse. Middellevetid Middellevetiden i Nyborg Kommune er 77,1 år, hvilket er lavt sammenlignet med andre syddanske kommuner. Den lave middellevetid skyldes især mændene, der i gennemsnit kun bliver 74,2 år. Kvindernes middellevetid er 80 år. Sundhedsadfærd og selvvurderet helbred Sundhedsadfærd kan defineres som de vaner og aktiviteter, der influerer på sundheden. En vigtig forudsætning for sundhedsadfærd er, at personen selv tror, at egen indsats har betydning for helbredet. 6,8% af borgerne tror på, at egen indsats har nogen eller ingen betydning for at bevare et godt helbred. Selvvurderet helbred er en samlet vurdering af en række helbredsforhold og er en uafhængig risikofaktor for sygelighed og dødelighed. I forhold til det selvvurderede helbred, vurderer 84% af borgerne, at deres helbred er fremragende, vældig godt eller godt. Ca. 12% angiver dog samtidig at have et dårligt fysisk helbred, og 8,8% angiver at have et dårligt mentalt helbred. Kort- og langvarigt sygefravær Der er store gevinster forbundet med at forebygge sygefravær, både for medarbejderne, arbejdspladserne og for samfundet. Det forudsætter dog en fokuseret indsats. De vigtigste årsager til det kortvarige sygefravær skyldes infektionssygdomme og sygdomme i muskler og skelet. Det langvarige sygefravær udgør ikke kun en helbredsmæssig risiko. Det øger også risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, tab af selvværd og identitet. Sygefraværet er størst blandt de svært overvægtige og dagligrygerne. 6,6% af borgerne har inden for det seneste år haft et langvarigt sygefravær (mere end 25 dage). 16,2% har haft sygefravær inden for de seneste 14 dage. 7

9 8 Langvarig sygdom Langvarig sygdom er betinget af borgerens livsstil, da livsstilen både kan øge risikoen for og fremskynde udviklingen af en række langvarige sygdomme. Op mod 35% af borgerne har en langvarig sygdom. Af Tabel 1 fremgår det, hvorledes de specifikke sygdomme fordeler sig hos borgerne. Tabel 1. Andelen af borgere med specifikke sygdomme i Nyborg Specifikke sygdomme % Slidgigt 23 Forhøjet blodtryk 20 Allergi 17,8 Migræne/hyppig hovedpine 14,6 Diskusprolaps/andre rygsygdomme 16,1 Forbigående psykisk lidelse 11,2 Astma 7,2 Leddegigt 7,1 Diabetes 6,1 Kronisk lungesygdom 5,6 Vedvarende psykisk sygdom eller mentale forstyrrelser 2,6 Knogleskørhed 3,1 Sundhedsudgifter Nyborg Kommune medfinansierer borgeres brug af sundhedsydelser, der leveres af det regionale sygehusvæsen eller af privatpraktiserende sundhedspersoner. Den kommunale medfinansiering af udgifterne i det regionalt forankrede sundhedsvæsen har til formål at skabe klare økonomiske incitamenter for kommunalbestyrelsen til, i samarbejde med regionsrådet, at sikre sammenhængende og omkostningseffektive behandlingsforløb samt til at styrke kommunernes egen indsats på forebyggelses-, pleje- og genoptræningsområdet. I Nyborg anvendes 65% procent af de samlede sundhedsudgifter pr. person til aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Desuden ligger udgifterne til sygedagpenge over regions- og landsgennemsnittet, som er på 60%. 8

10 9 Hvad er vores udfordringer? Samfundsudviklingen stiller Nyborg Kommune over for en række udfordringer i et sundhedspolitisk perspektiv. Flere ældre - flere kronikere Inden for de næste ti år sker en markant stigning i gruppen af ældre borgere. Når borgerne bliver ældre, stiger risikoen samtidig for, at de kommer til at lide af en kronisk sygdom. Allerede i dag lever ca. hver tredje borger med en kronisk sygdom, hvilket er et tal, der forventes at stige. På kronikerområdet bliver det derfor vigtigt at sætte ind med forebyggende indsatser, der kan være med til at øge borgernes livskvalitet og udskyde de komplikationer, der kan opstå som følge af sygdommen. Hjælp til pleje - en teknologisk hånd Stigningen i andelen af ældre borgere betyder ligeledes et større behov for pleje og sundhedsydelser. Det stiller nye udfordringer for plejepersonalet i kommunen, idet der bliver færre til at påtage sig plejeopgaven. Allerede nu er der i samfundet stort fokus på nye velfærdsteknologiske hjælpemidler i ældreplejen, der kan være med til at frigøre arbejdskraft, men samtidig også gavne arbejdsmiljøet og borgernes livskvalitet. Det er derfor vigtigt at rette fokus på ny teknologi, der både gør borgerne mere selvhjulpne, så de kan klare sig selv længst muligt, og som samtidig hjælper personalet og frigiver ressourcer. Gode arbejdsmiljøer Med en mindre andel af borgere på arbejdsmarkedet bliver det vigtigt at have fokus på borgernes og medarbejdernes sundhed, herunder arbejdsmiljøet på kommunens arbejdspladser. Et skærpet fokus på hygiejne, især håndhygiejne, er med til at afbryde smitteveje, så infektionssygdomme forebygges, og det kortvarige sygefravær dermed reduceres. Hvad angår det langvarige sygefravær, har dette både konsekvenser helbredsmæssigt, og samtidig øger det risikoen for, at man mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Her viser det sig, at forekomsten er størst blandt de svært overvægtige og dagligrygerne, hvor det er vigtigt at have fokus på de indsatser, der støtter borgeren til en sundere livsstil. Stress er genkendeligt hos mere end hver tiende borger i dag. Da stress kan udløse forskellige sygdomme, er det vigtigt også at have fokus på emnet i medarbejderens og borgerens hverdag. 9

11 10 Lighed i sundhed I den regionale profil viser der sig en sammenhæng i borgernes selvvurderede helbred og deres uddannelsesniveau. Flere undersøgelser viser samtidig en sammenhæng mellem selvvurderet helbred og f.eks. forekomsten af kræft, hjertesygdom, brug af sundhedsvæsenet og dødelighed. At disse forhold gør sig gældende har derfor betydning for det sundhedspolitiske arbejde, idet der i Nyborg Kommune er over en tredjedel af borgerne, der ingen erhvervsuddannelse har. De kommunale indsatser må derfor have fokus på at skabe en større lighed i sundhed ved at oprette særlige tilbud for disse målgrupper. Sammenfatning Sammenfattet kan det konkluderes, at vi i Nyborg netop nu og i fremtiden har udfordringer på sundhedsområdet ift. den voksende andel af kronikere, en større andel af ældre, færre borgere i den arbejdsdygtige alder og en stor andel af borgere med ingen eller kortere uddannelse. Flere borgere skal tro på, at deres egen indsats for at bevare et godt helbred har en betydning, og flere skal opleve en høj grad af et godt selvvurderet helbred. Flere borgere skal have et bedre fysisk og mentalt helbred. Livsstilssygdomme skal forebygges, så der sker en reduktion af langvarig sygdom inden for specifikke diagnoser. Det vil samtidigt betyde, at de stigende sundhedsudgifter nedbringes. Der gøres allerede i dag en stor indsats i hverdagen for at sætte fokus på sundhed både blandt borgerne og medarbejderne, men der er et behov for at styrke samarbejdet om sundhed på tværs. Indsatsen inden for særlige målgrupper skal intensiveres, og den tidlige indsats skal prioriteres. I den forbindelse er der peget på fokusområderne kost, rygning, alkohol og motion, men også mere bevægelse i hverdagen og mental sundhed er væsentlige områder for et sundt og aktivt liv. 10

12 11 Vision for SUND i NYBORG Med udgangspunkt i udfordringerne på de foregående sider er visionen for sundheden i Nyborg Kommune formuleret: Nyborg Kommune skal være en foregangskommune for sundhed. Borgerne lever et aktivt og sundt liv, og det sunde valg er det lettilgængelige og oplagte valg. I 2020 vil vi være blandt de sundeste kommuner i Danmark målt på forbedring af folkesundheden. Vi vil udmærke os som kommunen med evne og vilje til at: gøre en tidlig indsats gøre en aktiv indsats for lighed i sundhed støtte borgerne i deres ansvar for egen sundhed samarbejde om sundhed på tværs og skabe sammenhæng Vi gør en tidlig indsats Gode vaner og hensigtsmæssig sundhedsadfærd grundlægges allerede i barndommen og i ungdommen, hvorfor fokus på disse målgrupper er højt prioriteret. Den tidlige forebyggende indsats starter allerede ved barnets fødsel og i nogle tilfælde under graviditeten. Der findes andre faser af livet, hvor der kan opstå behov for rådgivning og vejledning om sundhed samt konkrete sundhedstilbud, f.eks. når borgere har en kronisk sygdom eller er overvægtige. Jo tidligere en kronisk sygdom opdages, jo større er mulighederne for at begrænse forværring i sygdommen ved bl.a. en proaktiv indsats og støtte til egenomsorg. Ligeledes kan der for alle borgere være behov for og effekt af en indsats i form af f.eks. kampagner inden for folkesundhedens kerneområder eller inden for nye, akutte sundhedsmæssige udfordringer. 11

13 12 Vi gør en aktiv indsats for at skabe lighed i sundhed Tendensen til ulighed i sundhed hænger sammen med en række faktorer som f.eks. arvelige forhold, livsstil og levevilkår. Det er dokumenteret, at borgere med ingen eller kort uddannelse, på en række områder, har det dårligere end befolkningen som helhed, f.eks. hvad angår helbredsrelateret livskvalitet, sundhedsadfærd, langvarig sygdom og brug af sundhedsvæsenet. Fysiske gener kan også have nogle sociale konsekvenser for den enkelte ift. tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at vilkårene for mental sundhed, udfoldelse af personlige evner og styrker, opbygning af selvtillid, selvværd og meningsfuldhed samt et socialt netværk vanskeliggøres. Sundhed skal betragtes som et redskab og en styrke for den enkelte til at fastholde en ungdomsuddannelse, komme ind på arbejdsmarkedet eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Vi støtter borgerne i deres ansvar for egen sundhed Sundhed er et fælles ansvar, hvor den enkelte borger har det primære ansvar for egen sundhed. Vi medvirker til at skabe gode rammer for et sundt liv bl.a. ved at etablere sundhedstilbud til borgerne. Borgere med særlige behov skal hjælpes og støttes til at foretage de sunde valg. Det skal være muligt for den enkelte borger at opnå handlekompetencer til at mestre egen sundhed. Et vigtigt element heri er oplysning og rådgivning, hvor man i mødet med den enkelte borger udviser forståelse og respekt, så borgeren anerkendes og motiveres til at ændre sin sundhedsadfærd. Vi samarbejder om sundhed på tværs Vi har mange samarbejdspartnere, når det gælder sundhed. Samarbejde på tværs af kommunens afdelinger er vigtig for at opnå en sammenhæng i de forebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Samarbejde spiller desuden en vigtig rolle i forhold til udvikling af nytænkende og motiverende tilbud, der er i overensstemmelse med borgernes behov og ønsker. Lokale aktører i nærområdet er tætte på borgerne og er derfor vigtige samarbejdspartnere. Det drejer sig f.eks. om frivillige foreninger, patientforeninger, private virksomheder mv. Vi samarbejder også på tværs af sektorerne med sygehusene og de praktiserende læger. Det drejer sig f.eks. om sundhedsaftalerne, hvis formål er at sikre sammenhæng i de patientforløb, der går på tværs af kommune, almen praksis og sygehus. Det er desuden vigtigt at inddrage de miljøer og sammenhænge, som borgeren færdes i i hverdagen. Det drejer sig f.eks. om familien, lokalområdet, daginstitutionen, skolen, fritidstilbuddet, arbejdspladsen m.v. Forståelse, samarbejde og koordinering mellem disse aktører er vigtig for at opnå en effektiv og helhedsorienteret sundhedsindsats. 12

14 13 Vi vil således gerne være kendt for, at borgerne oplever: en høj grad af selvvurderet sundhed, trivsel og livsglæde. at være oplyste om sundhed, så de kan tage ansvar og er motiverede for egen sundhed ved at træffe sunde valg. sundhed som en integreret og naturlig del af medarbejdernes kerneopgaver. at der samarbejdes om sundhed både internt i kommunen, på tværs af sektorer i sundhedsvæsenet samt med lokale aktører tæt på borgerne. sammenhæng, perspektiv og effektivisering i sundhedsindsatserne. Fem spor, der sikrer, at visionen bliver til virkelighed For at realisere visionen om, at Nyborg Kommune skal være en foregangskommune for sundhed, hvor borgerne lever et aktivt og sundt liv og hvor det sunde valg er det lettilgængelige og oplagte valg, følger vi fem spor, som er blevet til på baggrund af forslag og kommentarer fra borgere, medarbejdere og ledere. Sporene, som ses i nedenstående model, bliver uddybet og begrundet på de følgende sider. Til hvert spor udarbejdes konkrete målsætninger og handleplaner. 1. Bedre forebyggelse for alle 2. Mere bevægelse i hverdagen 3. Fokus på den mentale sundhed 4. Sundhed og trivsel i hverdagen 5. Sund vækst 13

15 14 1. Bedre forebyggelse for alle Usund kost, rygning, alkohol og fysisk inaktivitet er væsentlige risikofaktorer, der er med til at udvikle livsstilssygdomme som f.eks. kræft, hjerte- og karsygdomme, type 2-diabetes, KOL m.v. Svær overvægt er en risikofaktor, der er med til at påvirke en række af kroppens funktioner. Sundhedsrisikoen er stigende i forhold til graden af overvægt og overvægtens varighed. Andelen af svært overvægtige er gennem de seneste år steget, især hos de yngste aldersgrupper og hos personer med en lav uddannelse. Andre risikofaktorer af betydning for sundheden er f.eks. usikker sex som årsag til seksuelt overførte sygdomme og uønsket graviditet. Utilstrækkelig hygiejne kan medføre infektionssygdomme og høj sygelighed, f.eks. blandt børn i dagtilbud. Fælles for alle risikofaktorer er, at de kan minimeres ved en ændret sundhedsadfærd. Kost Kostens betydning for sundhedstilstanden relaterer sig til helbredsmæssige følger af en uhensigtsmæssig sammensætning af kosten og et for stort eller lille kostindtag. Rygning Rygning er den risikofaktor, der har størst betydning for dødelighed og middellevetid. Rygning øger risikoen for en række alvorlige sygdomme f.eks. lungekræft, hjerte- og karsygdomme og kronisk obstruktiv lidelse (KOL). Passiv rygning tegner sig for 3% af alle dødsfald og medvirker til et tab i danskernes middellevetid på 4-6 måneder. Jo tidligere unge starter med at ryge, des større er sandsynligheden for, at de bliver storrygere senere i livet. Alkohol Alkohol er forbundet med tab af middellevetid. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mænd ikke drikker mere end 14 genstande om ugen og kvinder ikke mere end 7 genstande ugentligt. Især unge årige overstiger højrisikogrænsen for alkoholindtagelse. Ved indtagelse af større mængder end det anbefalede er risikoen for skader høj. Motion Fysisk inaktivitet er også en meget høj risikofaktor for tidlig sygdom og død. Fysisk aktivitet er med til at reducere risikoen for en række sygdomme, f.eks. type 2-diabetes, kræft, psykiske sygdomme og hjerte-kar-sygdomme. Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne at være fysisk aktive mindst 30 min. dagligt og børn og unge mindst 60 minutter dagligt af moderat intensitet. Man bør desuden to gange ugentligt fremme og vedligeholde kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed ved træning med høj intensitet i ca. 30 min. 14

16 15 Fakta om KRAM i Nyborg - kost, rygning, alkohol og motion: 58,7 % med en stillesiddende fritidsaktivitet vil gerne være mere fysisk aktive 21,8% er dagligrygere, heraf er 11,2 % storrygere 74,1 % ønsker at holde op med at ryge 13,8% vurderer deres kostmønster som usundt 9,2% overskrider højrisikogrænsen for alkohol Vi vil styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, så borgernes livskvalitet øges, sygdom undgås eller begrænses og borgernes middellevetid forlænges. Vi vil derfor: Prioritere KRAM faktorerne. Opspore tidlige tegn på uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Rådgive og vejlede borgere med behov for sundhedsoplysning. Oprette tilbud målrettet borgere med særlige behov for støtte. Styrke samarbejdet med bl.a. almen praksis, frivillige foreninger og patientforeninger. Det kan vi gøre ved f.eks. at: Deltage i nationale kampagner f.eks. med lokale events. Undervise unge i rygningens skadelige virkninger og rådgive om prævention. Udarbejde handlevejledninger til frontmedarbejdere med henblik på tidlig identifikation af borgere i risiko for sygdom. Hjælpe mødre med at etablere en succesfuld amning. Vejlede ældre om vigtigheden af motion for at bevare et fysisk funktionsniveau. Etablere rygestopkursus og motionstilbud målrettet kronisk og langvarigt syge f.eks. borgere med KOL. Etablere tilbud om rådgivning til svært overvægtige. Arrangere guidede indkøbsture i samarbejde med. f.eks. Hjerteforeningen. Orientere bredt om sundhedstilbud på f.eks. hjemmesiden og Facebook. 15

17 16 2. Mere bevægelse i hverdagen Bevægelse har en stor betydning for sundhed og sygdom. Regelmæssig motion giver øget sundhed, velvære og livskvalitet samt forebygger overvægt, hjertetilfælde og type-2 diabetes. Motion spiller desuden en rolle i sygdomsbehandling generelt, f.eks. ved genoptræning og rehabilitering efter sygdom. Små børn har behov for at stimulere motoriske færdigheder, balance og koordinering gennem bevægelse og leg. Den fysiske aktivitet blandt børn falder med stigende alder. På trods af at børn og unge er aktive i foreningslivet, tyder flere undersøgelser på, at deres hverdag er præget af mindre bevægelse. De er mindre aktive i forbindelse med transport og bruger mere tid på stillesiddende aktiviteter som TV og computer. For den ældre del af befolkningen er den fysiske aktivitet afgørende for funktionsevnen og de daglige gøremål, idet en forringet gangfunktion f.eks. medfører risiko for at falde. Motion afhjælper indlærings- og koncentrationsbesvær, stress og dårligt humør. Endvidere er motion sammen med andre i foreningsregi eller selvorganiseret en god måde at skabe sociale kontakter på. Bevægelse skal derfor indgå i det daglige liv. Således skal idræt og motion styrkes, så endnu flere borgere deltager i fysiske og kreative aktiviteter. Kommunens rige natur og grønne områder er grobund for at skabe gode oplevelser med høj puls og adrenalin kombineret med mental opladning. Derfor stiler vi i Nyborg efter mere end de anbefalede minutter om dagen. Fakta om bevægelse i Nyborg: På ungdomsuddannelserne dyrker 1/3 ikke sport i en forening, men cykler og går. 80% af de unge kunne godt tænke sig at bevæge sig mere end i dag. 18% af de inaktive kunne tænke sig at benytte et tilbud om motion. 16 % ønsker at gøre det sammen med andre. 20% dyrker motionsidræt i fritiden. 15% er fysisk inaktive. Andelen af piger og drenge, der foretrækker stillesiddende aktiviteter stiger med alderen. 73 % af borgerne er ikke fysisk aktive 30 minutter om dagen det gælder for 70 % af mændene og 75 % af kvinderne. 16

18 17 Vi vil skabe rammer for mere bevægelse i hverdagen Vi vil derfor: Understøtte de fysiske idrætsfaciliteter og lade naturen være afsæt for forskellige former for motion og friluftsaktiviteter. Sikre let tilgængelig information om idrætstilbud og de eksisterende rammer for udfoldelse af fysisk aktivitet. Samarbejde med foreninger og andre aktører om såvel organiserede som individuelle motionsaktiviteter. Sikre målrettede og effektive genoptræningsforløb. Det kan vi gøre ved f.eks. at: Indrette og udbygge bevægelsesvenlige udendørsmiljøer, f.eks. lege og motionspladser, fitnessredskaber i naturen, sammenhængende motionsstier, cykelstier, rekreative skovområder mv., der giver plads til både ro og fordybelse og til oplevelser med puls og adrenalin. Udforme politik og handleplan for børns fysiske aktivitet. Dagtilbud, skoler og klubber tilskynder til og iværksætter motionsfremmende initiativer såsom tumle- og idrætsdage. Tilskynde til mere motion på arbejdspladsen. Samarbejde om at fastholde børn og unge i et idrætstilbud. Oplyse og informere om idrætstilbud, løberuter, naturstier m.v. på kommunens hjemmeside, i nyhedsbreve og til pressen. Styrke den daglige træning af plejehjemsbeboeres balance- og bevægelighed, evt. i samarbejde med frivillige motionsvenner. Etablere motions- og træningstilbud målrettet fysisk og psykisk handicappede. 17

19 18 3. Fokus på den mentale sundhed Mental sundhed er ifølge WHO s definition: En tilstand af trivsel, hvor det enkelte individ kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet. Mental sundhed er således andet og mere end fravær af psykisk sygdom snarere et spørgsmål om psykisk velbefindende. Temaer inden for mental sundhed udgør f.eks. håndtering af stress, depression, sygefravær, ensomhed og omfanget af socialt samvær m.m. Hvis man kan mestre sin tilværelse, så er mulighederne for et sundt liv tilstede både i forhold til f.eks. mad, motion, aktivitet, hygiejne og tandsundhed. Den regionale sundhedsprofil viser, at der er en større andel, der har dårligt fysisk og mentalt helbred blandt de borgere, der har en forbigående psykisk lidelse, en kronisk sygdom eller en langvarig sygdom sammenlignet med de borgere, der ikke lider af disse tilstande. Borgere med stærke sociale relationer har overordnet et bedre helbred, bliver i mindre grad syge, overvinder lettere sygdom og har en lavere dødelighed end personer med svage sociale relationer. Endelig viser forekomsten af dårlig mental sundhed at være højere hos borgere, der har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd sammenlignet med borgere, der har en hensigtsmæssig sundhedsadfærd. Dette er f.eks. gældende i forhold til rygemønstre, hvor flere rygere har en dårlig mental sundhed sammenlignet med ikke-rygere. I forhold til fysisk aktivitet viser der sig flere inaktive borgere med en dårlig mental sundhed sammenlignet med de aktive borgere. Hvad angår borgere med sindslidelser er der behov for særlige forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, der kan omhandle hjælp til at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet eller muligheden for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Fakta om mental sundhed i Nyborg: 8,8% mener, at de har et dårligt mentalt helbred. 11,2 % har haft en forbigående psykisk lidelse 13,1 % føler sig ofte eller meget ofte nervøse eller stressede Andelen af enlige i Nyborg er 31,5 %. Knap 6 % er ofte uønsket alene 65 % ser deres venner/bekendte dagligt eller 1-2 gange om ugen 71 % af borgerne i kommunen ser deres familie dagligt eller 1-2 gange om ugen 18

20 19 Vi vil støtte borgerne til en høj grad af livskvalitet Vi vil derfor: Støtte op omkring et rummeligt og inkluderende arbejdsmiljø og minimere stressfaktorer. Forebygge mobning i institutioner, skoler og på arbejdspladser. Forebygge ensomhed. Skabe netværk, som styrker den fælles opgave om sundhed. Tage udgangspunkt i borgernes og medarbejdernes personlige styrker og evner. Tage udgangspunkt i de dokumenterede gode mentale sundhedseffekter af naturoplevelser og grønne områder. Det kan vi gøre ved f.eks. at: Afholde kampagner, der f.eks. omhandler mobning. Etablere netværk f.eks. for enlige mødre og ældre. Involvere forældre og nærmiljø i indsatser vedr. alkohol. Oprette rygestoptilbud målrettet borgere med psykiske lidelser. Understøtte iværksættelse af idrætstilbud for sindslidende. Rehabilitere borgere f.eks. ved patientuddannelse og forløbskoordination. Målrette sundhedstilbud til borgere uden for arbejdsmarkedet. Etablere lokale sundhedstilbud i samarbejde med borgerne. Udpege potentielle rekreative stilleområder inde og ude med plads til ro og fordybelse. 19

21 20 4. Sundhed og trivsel i hverdagen Vi opholder os mange timer uden for hjemmet, bl.a. i dagtilbud, skole, aktivitetscenter eller andre kommunale tilbud samt på private og kommunale arbejdspladser. Disse rammer har derfor en stor betydning for borgernes og medarbejdernes sundhed og trivsel. Arbejdsmiljø og sund levevis har derfor stor indflydelse på risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. Sundhedsfremme omfatter foruden livsstil og arbejdsmiljø også arbejdspladsens eller institutionens sociale ansvar. Det forudsætter, at ledelse og medarbejdere samarbejder og støtter hinanden i en sund levevis og i fællesskab opbygger og vedligeholder et godt og sundt arbejdsmiljø. Et sundt arbejdsmiljø kan omhandle mange indsatser som f.eks. tilbud om rygestop og motion. Men også temaerne mobning, vold, stress, arbejdsulykker, omgangstone, håndhygiejne m.v. er oplagte, da disse faktorer har stor betydning for den enkeltes arbejdsliv, men samtidig også har stor betydning for sygefraværet på arbejdspladsen. Det er en selvfølge, at der er fokus på respekt for den enkelte medarbejder, så ingen føler sig diskrimineret på grund af f.eks. overvægt eller rygning. Medarbejderne skal være ambassadører for det sunde liv. Vi tror på, at alle kan gøre noget, selvom betingelserne og forudsætningerne ikke er ens. Fakta om trivsel i Nyborg: 46 % har haft smerte i nakke, skuldre og i ryggen de seneste 14 dage, 37 % har haft hovedpine og 31 % har haft 83,9 % vurderer søvnproblemer deres helbred som 66,8 % fremragende, vældig godt eller godt et langvarigt sygefravær inden for det seneste år år spiser dagligt frugt 6,6% har haft et langvarigt sygefravær inden for det seneste år år 16,2 % har været syge inden for de seneste to uger 20

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Sundhed og trivsel for alle

Sundhed og trivsel for alle Sundhed og trivsel for alle SUNDHEDSPOLITIK FOR BORGERNE I KOLDING KOMMUNE 2011-2014 OV1_Kvadrat_RØD 1 Indhold Forord... 3 1 Sundhed og trivsel for alle i Kolding Kommune... 4 2 Sådan har vi det i Kolding

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Sundheden skal frem i Holbæk Kommune Sundhed er med til at skabe livskvalitet. Når du er sund og rask, kan du bedre leve dit liv fuldt ud. Du kan

Læs mere

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER!

SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! SUNDHEDSFREMME DER RYKKER! RAPPORT OM PILOTPROJEKTET: Integration af Sundhedsfremme og Arbejdsmiljø (ISA) for medarbejderne i Borger og Organisationsservice (BOS) og Ældreområdet på Stenhusvej 21. PROJEKTPERIODE:

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 -- et KRAMM til sundheden Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 Marts 2012 Sundhedspolitikken... skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det Gode Liv understøtter

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014

Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere