TÅRNBY KOMMUNE. Åben dagsorden. til Børne- og Skoleudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åben dagsorden til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Fredag den 4. oktober 2019 Mødetidspunkt: 13:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Mads Vinterby, Ali Qais, Dorthe Hecht, Ingelise Andersen, Jan R. Jakobsen, Lars Hein, Paw Karslund Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Den aktuelle situation på udvalgsområdet Temadrøftelse om læring om trivsel på skoleområdet Tids- og procesplan for anbefalingsgruppe om børn og unges generelle trivsel Evaluering af servicemål Børne- og Skoleudvalget Kvalitetstilsyn Nordregårdsskolen 2019/ Disponering af inventarpuljen på skoleområdet Disponering af legepladspuljen på skoleområdet Høring af kommunal strategi for unges sundhed Sund frokostordning i Børnehuset Gl. Kirkevej Udvidelse af pladser/klasser på specialundervisningområdet - Tillægsbevilling 2019 med flerårsvirkning Eventuelt...18 Bilagsoversigt...19 Underskriftsside

3 Børne- og Skoleudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 18/28847 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: 2

4 Børne- og Skoleudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 18/28847 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ a) Skolebestyrelsesreferater b) Årshjul c) Coolkids d) Skolestyrken INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget 1. at punktet a-d tages til efterretning BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Skolebestyrelsesreferater /19 2 Åben Årshjul /18 3 Åben Skolestyrken /19 4 Åben Tilbud om Cool Kids /19 3

5 Børne- og Skoleudvalget d Den aktuelle situation på udvalgsområdet Åben sag Sagsnr.: 18/28847 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Forvaltningen orienterer om vikarforbruget på skoleområdet. Notat fremsendes inden mødet. 4

6 Børne- og Skoleudvalget d Temadrøftelse om læring om trivsel på skoleområdet Åben sag Sagsnr.: 18/30042 Sagsansvarlig: lss.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen v. Skolechef Per S. Trudslev indleder temadrøftelsen med et kort oplæg, hvor der orienteres om de største udfordringer samt giver en status på arbejdet med at skabe faglig og social trivsel. Udvalget drøfter efterfølgende udfordringer og muligheder i det fremtidige trivselsarbejde på skolerne. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Følgende tidligere drøftede notater er bilag til forberedelse af emnet: Trivselsnotat Resultater fra trivselsmålinger fra foråret 2019 Notat om formål med understøttende undervisning INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at drøfte læring og trivsel på skoleområdet. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Trivsel notat 60400/19 2 Åben Trivselsmåling /19 3 Åben 0.-3.klassetrin Tårnby Kommune 2018/ /19 4 Åben klassetrin Tårnby Kommune 2018/ /19 5 Åben Redegørelse af understøttende undervisning /18 5

7 Børne- og Skoleudvalget d Tids- og procesplan for anbefalingsgruppe om børn og unges generelle trivsel Åben sag Sagsnr.: 19/22712 Sagsansvarlig: mmk.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen v. Skolechef Per S. Trudslev orienterer Børne- og Skoleudvalget om tids- og procesplan for anbefalingsgruppe om børn og unges generelle trivsel i skolen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER For yderligere, se vedhæftet notat. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at tids- og procesplan godkendes for anbefalingsgruppe og børn- og unges generelle trivsel i skolen godkendes. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Anbefalingsgruppe Trivsel /19 6

8 Børne- og Skoleudvalget d Evaluering af servicemål Børne- og Skoleudvalget Åben sag Sagsnr.: 18/6128 Sagsansvarlig: asm.uk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Der er foretaget en midtvejs evaluering af de politiske servicemål 2019 på serviceområdet Øvrig undervisning og faglige uddannelser, herunder Ungdomsskolen/US10 samt Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Der henvises til vedlagte bilag. INDSTILLING Børne- og Skoleudvalget indstiller til Børne-og Skoleudvalget, /MSV 1. at Børne- og Skoleudvalget orienteres om evaluering af politiske servicemål vedrørende Ungdomsskolen/US10 samt Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben UU - evaluering af servicemål 2019.docm /19 2 Åben US10/Ungdomsskolen - evaluering af servicemål 2019.docm /19 7

9 Børne- og Skoleudvalget d Kvalitetstilsyn Nordregårdsskolen 2019/20 Åben sag Sagsnr.: 19/14805 Sagsansvarlig: lss.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Forvaltningen v. Skolechef Per Trudslev orienterer udvalget om kvalitetstilsyn på Nordregårdsskolen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER For yderligere se vedhæftede notat (bilag). INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at orienteringen tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Kvalitetstilsyn Nordregårdsskolen 19/ /19 8

10 Børne- og Skoleudvalget d Disponering af inventarpuljen på skoleområdet 2019 Åben sag Sagsnr.: 18/18014 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen anmoder om godkendelse af disponering af inventarpuljen til Nordregårdsskolen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Nordregårdsskolen søger om udskiftning af eksisterende skolemøbler da møblerne er nedslidte. Der søges om 200 stole og 200 borde til indskolingen og 300 borde til udskolingen. Samlet pris ,00. For yderligere se Nordregårdsskolens ansøgning under bilag. ØKONOMI Restbeløbet på Inventarpuljen på skoleområdet i 2019 vil efter denne disponering være på ca ,00 kr. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at disponering af budgetmidler til Nordregårdsskolen kr ,00 godkendes. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ansøgning om skolemøbler til central inventarpulje /19 9

11 Børne- og Skoleudvalget d Disponering af legepladspuljen på skoleområdet 2019 Åben sag Sagsnr.: 18/21935 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen anmoder om godkendelse af disponering af legepladspuljen for 2019 på skoleområdet. Der er ansøgninger fra Pilegårdsskolen og Skelgårdsskolen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Pilegårdsskolen Legepladsen i den store skolegård skal vedligeholdes. Samlet pris for vedligeholdelsen er kr ,00 ex. moms. Pilegårdsskolen afholder selv kr ,00. Der gives et tilskud på kr ,00 fra Teknisk Forvaltning. Dermed ansøger Pilegårdsskolen legepladspuljen om kr ,00. Skelgårdsskolen I forbindelse med den årlige legepladsinspektion er der påpeget nødvendige reparationer på legepladsen på Skelgårdsskolen. Der er behov for følgende: Udskifte faldunderlag under karrusel, kr ,00. Udskifte fastplatform på tårn og udskiftning af defekt opklatringsnet, kr ,00. Udskiftning af defekte reb, kr ,00. Demontage af defekt karrusel, kr ,00. Samlet pris i alt kr ,00. ØKONOMI Restbeløbet på Legepladspuljen på skoleområdet i 2019 vil efter denne disponering være på ca. kr ,00. Nedenstående viser tidligere godkendte disponeringer i 2019 Skole Forbedring Tildeles Tårnbygårdsskolen Færdiggørelse af legeplads Kr ,00 Kastrupgårdsskolen Anlægning af hybridgræs og reparation ved trampolin Kr ,00 DSI/Skolen på Brønderslev Allé Flytning af legeplads fra DSI til Skolen på Brønderslev Allé samt forbedringer Kr ,00 10

12 Børne- og Skoleudvalget d INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at disponering af budgetmidler til Pilegårdsskolen kr ,00 og til Skelgårdsskolen kr ,00 godkendes. 11

13 Børne- og Skoleudvalget d Høring af kommunal strategi for unges sundhed Åben sag Sagsnr.: 19/1066 Sagsansvarlig: lss.sc.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ KKR Hovedstaden vedtog i 2017 et mål for "Bedre fysisk og mental sundhed hos de unge". Dette mål er nu blevet konkretiseret i vedlagte udkast til en fælles kommunal strategi for fremme af fysisk og mental sundhed på tværs af kommunerne i Region Hovedstaden. Ønsket er, at strategien kan være med til at fremme og styrke de lokale samarbejder med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, da de spiller en væsentlig rolle i, at strategien får den største effekt. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Mange vaner og adfærd, som påvirker vores sundhed skabes i ungdomsårene. Hver fjerde ung drikker for meget, unge i Regi on Hovedstaden har prøvet at ryge hash og unge vil gerne stoppe med at ryge. Dertil kommer, at hver femte ung angiver at have dårlig mental sundhed, svarende til ca af Hovedstadens unge. De unge har deres hverdag i ungemiljøer på ungdomsuddannelser (Fx gymnasier, erhvervsskoler og FGU), som ofte går på tværs af kommunegrænser. Løsninger på mange af udfordringerne skal derfor være tværkommunale og skal udvikles i dialog med skolerne. KKR Embedsmandsudvalget for Sundhed har udarbejdet et udkast til strategi og inspirationskatalog. Strategien har fokus på mental sundhed, alkohol, stoffer og tobak, hvor den røde tråd er at fremme lokalt samarbejde mellem kommuner og ungdomsuddannelser. Både strategi og inspirationskatalog er i god tråd med det pågående arbejde på børneog ungeområdet i Tårnby Kommune. Kataloget vurderes at være anvendeligt i praksis og ses som en god inspiration i samarbejdet med ungdomsuddannelserne i Tårnby Kommune, omkring unge. HØRING Høringsmaterialet er sendt til både Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltning, samt Børne- og kulturforvaltning. Høringssvar er vedlagt i bilag 3. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget og Børne- og Skoleudvalget, 1. at godkende forslag til høringssvar. /MIF 12

14 Børne- og Skoleudvalget d BILAG 1. Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundheds for kommunerne i Region Hovedstaden Inspirationskatalog. 2. Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommunerne i Region Hovedstaden. 3. Udkast til høringssvar. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Bilag 1. KKR strategi - unges sundhed - inspirationskatalog.pdf /19 2 Åben Bilag 2. KKR strategi - unges sundhed_final.pdf /19 3 Åben Høringssvar, Tårnby Kommune /19 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. 13

15 Børne- og Skoleudvalget d Sund frokostordning i Børnehuset Gl. Kirkevej 128 Åben sag Sagsnr.: 17/5139 Sagsansvarlig: bzi.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Der ansøges om udgiftsneutral tillægsbevilling til Børnehuset Gl. Kirkevej i forbindelse med indførsel af forældrefinansieret sundt frokostmåltid fra UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Jf. gældende lovgivning om sundt frokostmåltid får forældrebestyrelsen hvert andet år mulighed for at tilkendegive, om de ønsker at fravælge frokostmåltidet i børnehaver og børnehuse for børnehavebørn. Fravalg og stillingtagen til sundt frokostmåltid besluttes af forældrebestyrelsen for en 2- årig periode ad gangen. Forvaltningen skal oplyse, at Børnehuset Gl. Kirkevejs bestyrelse i efteråret 2018 har besluttet ikke at fravælge det sunde frokostmåltid. Det betyder, at Børnehuset Gl. Kirkevej for perioden forestår ordningen om sundt frokost måltid via egenproduktion. Ordningen er obligatorisk for alle børn i daginstitutionen. Prisen ved egenproduktion er beregnet til 754 kr. pr. måned for Beregningsgrundlaget for dette er 30 minutters køkkenmedhjælp pr. barn pr. uge og indkøb af varer for 15,92 kr. pr. barn pr. dag for Prisen ved egenproduktion er beregnet til 773 kr. pr. måned for Beregningsgrundlaget for dette er 30 minutters køkkenmedhjælp pr. barn pr. uge og indkøb af varer for 16,02 kr. pr. barn pr. dag for Taksten for frokostordning opkræves som en separat frokosttakst. Taksten for frokostordning baseres på bruttodriftsudgifterne til ordningen. Det betyder, at forældrene betaler for selve maden samt de personaletimer, der relaterer sig direkte til frokostmåltidet. Ved længevarende sygefravær (ved fravær på mere end 7 på hinanden følgende dage) anmoder Forvaltningen om at refusionen tilgår institutionen, da hele ordningen er et forældrefinansieret tilbud og at der ikke er afsat vikarmidler. ØKONOMI Daginstitutioner og klubber Daginstitutioner indtil skolestart Int. inst. Gl. Kirkevej 128 Løn Kr

16 Børne- og Skoleudvalget d Budgetramme Kr Indtægt Kr Økonomisk friplads - Daginstitution Kr I alt Kr Daginstitutioner og klubber Daginstitutioner indtil skolestart Int. inst. Gl. Kirkevej 128 Løn (normering 0,892) Kr Budgetramme Kr Indtægt Kr Økonomisk friplads - Daginstitution Kr I alt Kr. 0 PÅTEGNING Den 10. september 2019 Organisations- og personaleafdelingen fremsender sagen til Økonomiudvalget uden yderligere bemærkninger. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, /MSV 1. at udgiftsneutrale tillægsbevillinger i forbindelse med sundt frokostmåltid, jf. punktet økonomi godkendes for årene 2019 og 2020, 2. at sygerefusionen ved længevarende sygdom (ved fravær på mere end 7 på hinanden følgende dage) tilgår institutionen, 3. at sagen efterfølgende sendes til orientering i Børne- og Skoleudvalget. BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. 15

17 Børne- og Skoleudvalget d Udvidelse af pladser/klasser på specialundervisningområdet - Tillægsbevilling 2019 med flerårsvirkning Åben sag Sagsnr.: 19/13516 Sagsansvarlig: asm.uk Fraværende: Afbud: RESUMÉ I forbindelse med økonomiudvalgets godkendelse af udvidelse af pladser/klasser på specialundervisningsområdet, herunder Tårnbygårdsskolen der bliver udvidet med 2 klasser, ansøges hermed om tillægsbevillinger, der netto er udgiftsneutrale. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Der henvises til vedlagte bilag, der omhandler den godkendte sag omkring udvidelse af pladser/klasser på specialundervisningsområdet, herunder Tårnbygårdsskolen. Det drejer sig om en udvidelse på 2 nye klasser med lærerudvidelse på 4 lærere til de kommende skoleår fra 2019/2020 og fremover. Lærerudvidelsen finansieres ved salg af pladser til andre kommuner. Udvidelsen er derfor udgiftsneutral. BORGERINDDRAGELSE HØRING LOVGRUNDLAG ØKONOMI Tårnbygårdsskolen Løn 4 nye lærere til Tårnbygårdsskolen, til en årlig gennemsnitlig lærerløn 2019 på kr. Fra 1/ til 31/ udgør en lønudgift på kr. pr. stk. Samlet lønmerudgift i 2019 er kr., der søges som tillægsbevilling i 2019 I 2020 og fremover er en årlig gennemsnitlig lærerløn kr. pr. stk. Samlet merudgift i 2020 og fremover er kr., der indarbejdes i budget 2020 og overslagsår 16

18 Børne- og Skoleudvalget d Salg af pladser Indtægter Salg af pladser forventes at stige i takt med udvidelsen (salg af pladser til ca. 5 udenbys børn) og den samlede merindtægt på mellemkommunale betalinger i 2019 er kr., der søges som tillægsbevilling i 2019 I 2020 og fremover er den årlige merindtægt kr., der indarbejdes i budget 2020 og overslagsår PÅTEGNING Den 13. august 2019 Organisations- og personaleafdelingen fremsender sagen til Økonomiudvalget uden yderligere bemærkninger. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, At der imødekommes udgiftsneutrale tillægsbevillinger i 2019 samt overslagsår som beskrevet under økonomi At ændringerne indarbejdes i budgetforslag 2020 og overslagsår At sagen efterfølgende sendes til orientering for Børne- og Skoleudvalget /MSV BILAG BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Udvidelse af pladser/klasser på specialundervisningsområdet /19 BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. 17

19 Børne- og Skoleudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 18/28847 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: 18

20 Børne- og Skoleudvalget d Bilagsoversigt 2. Meddelelser 1. Skolebestyrelsesreferater (246096/19) 2. Årshjul 2019 (67421/18) 3. Skolestyrken (250649/19) 4. Tilbud om Cool Kids (250623/19) 4. Temadrøftelse om læring om trivsel på skoleområdet 1. Trivsel notat (60400/19) 2. Trivselsmåling 2019 (166068/19) klassetrin Tårnby Kommune 2018/2019 (250669/19) klassetrin Tårnby Kommune 2018/2019 (250671/19) 5. Redegørelse af understøttende undervisning (223935/18) 5. Tids- og procesplan for anbefalingsgruppe om børn og unges generelle trivsel 1. Anbefalingsgruppe Trivsel (243991/19) 6. Evaluering af servicemål Børne- og Skoleudvalget 1. UU - evaluering af servicemål 2019.docm (250676/19) 2. US10/Ungdomsskolen - evaluering af servicemål 2019.docm (250716/19) 7. Kvalitetstilsyn Nordregårdsskolen 2019/20 1. Kvalitetstilsyn Nordregårdsskolen 19/20 (241880/19) 8. Disponering af inventarpuljen på skoleområdet Ansøgning om skolemøbler til central inventarpulje (253616/19) 10. Høring af kommunal strategi for unges sundhed 1. Bilag 1. KKR strategi - unges sundhed - inspirationskatalog.pdf (240968/19) 2. Bilag 2. KKR strategi - unges sundhed_final.pdf (240971/19) 3. Høringssvar, Tårnby Kommune (240986/19) 12. Udvidelse af pladser/klasser på specialundervisningområdet - Tillægsbevilling 2019 med flerårsvirkning 1. Udvidelse af pladser/klasser på specialundervisningsområdet (143164/19) 19

21 Børne- og Skoleudvalget d Underskriftsside Mads Vinterby Paw Karslund Jan R. Jakobsen Dorthe Hecht Ingelise Andersen Lars Hein Ali Qais 20

22 Bilag: 2.1. Skolebestyrelsesreferater Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 04. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

23 TÅRNBY KOMMUNE REFERAT MØDE I: Fælles Rådgivende Organ (FRO) DATO: EMNE: Møde i Fælles Rådgivende Organ SAGSNR.: 18/30723 DELTAGERE: Martin Lønborg (KO), Dorit Wahl-Brink (PI), Jon Thøgersen (KAG), Nellie Louv (SKO), Lisa Blinkenberg (SKE), Tina Hovmand (TÅ), Mads Vinterby, Henriette Krag, Per Trudslev, Susi Mie Jensen AFBUD: Heidi Søborg (NO), Søren Sabbat (USK), Michael Flies (LØ) MØDENR.: 3/2019. Torsdag den kl på Rådhuset, dør Meddelelser (Mads) Antallet af 0.klasser i skoleåret 2020/21 bliver 23 klasser som er 3 klasser mere end indeværende skoleår. Der er et markant pres på skolevæsenet med en stigning på specialundervisningsområdet. Det er besluttet at hele specialundervisningsområdet skal undersøges/analyseres grundigt. Der bliver genoprettet 2 ordblindeklasser fra for 6-7. klassetrin. Ferie/fridagsplanen for 20/21er tiltrådt. Ændring af folkeskolelovgivningen med indførelse af 16D for mellemtrin og udskoling omtalt. Timetallet nedsættes i indskolingen. Der skal foretages en kvalitetsudvikling af den understøttende undervisning. 2. Struktur indskolingsleder og SFO områdeleder (SKE) Diverse udfordringer med manglende ledelsestid omtalt. Det er politisk besluttet, at områdeleder/indskolingslederen på skolerne skal have en pædagoguddannelse. Forvaltningen opfordrer til, at der er fokus på at områdelederne inddrages i ledelsen så de oplever sig som en del af skolen. 3. Børn med udfordringer (SKE) Det opleves at ventelisten til ROF er meget lang og der blev forespurgt til hvordan det løses. Forvaltningen oplyser, at antallet af børn der får diagnoser er steget men samtidig er antallet at børn der får et ekstra tilbud også steget. Der er opstillet en pavillon på Tårnbygårdsskolen pr , da skolen skulle have udvidet elevantallet. 1

24 TÅRNBY KOMMUNE 4 pædagogiske vejledere er blevet omorganiseret, så de nu hver har fået tildelt 2 skoler hvor de vil have deres faste gang. Dette er indført for at de nemmere kan danne relationer og kommer tættere på klasserne og personalet. 4. SIV den åbne skole (SKE) Der blev forespurgt til status på SIV og den åbne skole. Der er planer om at afskaffe SIV platformen, da det ikke skønnes at man får nok for pengene. Der tænkes hele tiden i strukturer der gør skolen så åben som muligt. Der vedhæftes status på åben skole, dok.nr /19. Der er mange tilbud rundt omkring i kommunerne som skolerne hele tiden tænker ind. Der er en udfordring med at få lavet aftaler med virksomhederne. Det er fornuftigt at få diskussionen i skolebestyrelserne med hvad den åbne skole er. 5. Trafik/vejarbejde (KAG-PI) For 2. år i træk oplever PI at der graves omkring skolen ved skolestart. PI har sidste år skrevet til TF og appelleret til, at man kunne tilrette planlægningen, så det ikke sættes i gang lige ved skolestart. Den anden diskussion handler om hvor man leder trafikken hen når der er vejarbejde. Pt. bliver al trafik ledt forbi skolen, da der skiftes vandledninger. Det opfordres til, at man kontakter forsyningen via Einar Lyduch for at indlede en dialog om det kan gøres anderledes. Der er enighed om at dialogen med TF godt kan blive bedre og Mads Vinterby vil gerne bringe det videre. Forvaltningen vil ligeledes have fokus på problematikken og vil starte en dialog med TF om bedre kommunikation og inddragelse. Punktet tages med på næste møde så der kan gives en opfølgning. KAG er ærgerlige over, at skolen ikke har været inddraget i trafik forbedringen på skolen. Der er f.eks. sat skilte op der gør, at personalet ikke kan komme ind på personaleparkeringen i et bestemt tidsrum og dette har givet nogle uheldige episoder. Der har været dårlig information fra TF og det er et stort ønske, at man fremadrettet bliver inddraget i processen. 6. Aula (KAG-PI) KAG forespurgte om skolerne selv kunne få lov til at tilrettelægge hvornår de overgår til aula, bare det bliver i indeværende år. Som udgangspunkt er det forvaltningens oplevelse, at skolerne er ret godt med administrativt m.h.t. indførelsen af aula og det er derfor planen, at det bliver indført i uge 43 på hele området. 7. Eventuelt SKE er optaget af at skolen har 50 års jubilæum den PI er optaget af, af der skal rekrutteres en ny afdelingsleder. Der er startet en ny skoleleder pr , Kaj Klint Pedersen. Fokus på hvad midlerne til trivsel- og læring skal bruges til. 2

25 TÅRNBY KOMMUNE TÅ er ved at færdiggøre legepladsen. Biblioteket skal moderniseres. Alle stillinger er p.t. besat. Et af indsatsområderne er miljø og bæredygtighed. SKO har fokus på at spille kontaktforældrene stærke. Efterlyser gode idéer til hvad man kan gøre. Fokus på trafiksituationen. Har manglet skoleleder. Der skal ske forbedringer i den store skolegård. KO skal have renoveret legepladsen. Stor fokus på trivsel både hos børnene men også hos personalet. Har fået sat SFO en på dagsordenen til skolebestyrelsesmøderne. Der laves en indsats over for de børn der ikke kommer så meget i skole. KAG har brugt trivsels- og læringsmidlerne til at renovere legepladsen og der er indkøbt midler til et projekt fra elevrådet om gårdmiljøet. Der skal fortsat arbejdes med trafikforholdene. Der er fokus på kommunikationen mellem ledelse, bestyrelse, forældre. Ønsker at være mere synlig hos forældrene. Arbejder på at starte en forældreforening. FORV: Der har været afholdt et fælles arrangement for alle skolerne den med temaet inkluderende fællesskaber. Tilsvarende arrangement for pædagogerne afholdes Skolemobilen er et projekt der pt. kører i samarbejde med Red Barnet/Børns Vilkår om børns digitale opførelse. Til foråret/efteråret, afhængig af skole, iværksættes SkoleStyrken på alle skoler. I samarbejde med Ministeriet skal projekt Demokratisk dannelse sættes i gang. Projekt om biodiversitet i skolebotanisk have omtalt. Projekt Professionelle læringsfællesskaber er fortsat i gang på skolerne. Projekt elevløft på Korsvejen ser ud til at være kommet i mål og skolen har fået løftet karakterne. 3

26 TÅRNBY KOMMUNE REFERAT MØDE I: Skolebestyrelsen ved Løjtegårdsskolen DATO: EMNE: Bestyrelsesmøde SAGSNR.: 16/36512 DELTAGERE: AFBUD: MØDENR.: 8/2019 Michael Flies von Linstow, Martin Purdy, Eline Borberg, Christian Moestrup Jessen, Daniel Sandal Gadegaard, Maria Krogh Langner, Nikolaj Borch, Lasse Erik Dvoracek, Ole Juhl, Kathie Westgard Damlund og Sussie Nørsø Guri Hernes, Anders Hagen Laursen, Ida Purdy, Jan Jakobsen Kl i lokale G 0. Fastlæggelse af dagsorden Godkendt 1. Godkendelse af referat af møde nr. 7 den Godkendt 2. Meddelelse fra a. Ledelsen i Inspiration fra Høsterkøb. ii Udfordringer i personalegruppen ift. en trykket stemning. iii Skolerunderne er skudt i gang. b. Bestyrelsen i Forældremøderne er gået godt. ii Flere forældre har henvendt sig vedr. toiletforholdene. iii Der meldes om positiv feedback på trafiktiltagene. c. Medarbejdere i Medarbejderne oplever udfordringer med at forstå arbejdstiden og arbejdstidsoptællingen. ii Valgfagenes timetal og placering som blokdag drøftes. d. Elevråd i Elevrådet konstitueres pr ii Der vælges formand og næstformand. iii Der vælges desuden to repræsentanter til X-it (udskolingen) samt to repræsentanter til miljørådet (mellemtrinnet). 3. AULA i Første udkast, som kort beskriver brugen af AULA på Løjtegårdsskolen præsenteres. ii Endeligt dokument evalueres september iii Vigtigheden af sondering ift. need to know og nice to know information til forældre fremlægges. iv Udfordringer ift. eventuelle nægtere af brugen af AULA ligger hos Sussie. v Link med invitation og opfordring til at tilgå AULA og udfylde samtykker sendes til forældre via mail. vi Udkast godkendes. 1

27 TÅRNBY KOMMUNE 4. Årshjul i ii iii iv Årshjul fremlægges og vedtages. Forslag stilles om at tage servicelederen og/eller faglærere med på rundtur på skolen d Forslag om at lave opfølgende rundtur i foråret stilles og vedtages. Det foreslås, at der afholdes møde på de to SFO matrikler. 5. Funny Money i ii iii iv Der arbejdes videre med vision om forskellige læringsrum. Elevrådets arbejde omkring ønskerne for Funny Money er fremlagt. Der arbejdes videre med fællesarealer og skraldespande. Forslag om undervisningsareal udendørs er fremvist. Bestyrelsen bakker tiltag op. 6. Hvad gør vi ved toiletterne? i Rykkes til næste gang, da fotodokumentation ikke er modtaget. 7. Tilbagemelding på antimobbehandleplan i Antimobbehandleplanen har været til høring i personalegruppen. ii Tilbagemeldingen er meget forskellig. iii Det foreslås at bruge formuleringen: fx i stedet for bl.a. vedr. elevsamtaler iv TR og AKT gennemser antimobbehandleplanen. 8. Eventuelt i ii iii Status på mobilfri skole er, at den har positiv effekt. Nogle forældre melder, at de har udfordringer ift. kontakten mellem børn og forældre i frikvartererne. Drøftelse vedr. fordeling af computere tages videre. Mødet slut kl

28 TÅRNBY KOMMUNE REFERAT MØDE I: Skolebestyrelsen på Skottegårdsskolen DATO: MØDESTED: Personalerum KLOKKEN: EMNE: Skolebestyrelsesmøde SAGSNR.: 18/32768 DELTAGERE: AFBUD: MØDENR.: Tina Eggert, Nadja Qureshi, Mathilde Schwartz Jannie Jensen, Susanne Frøkjær, Rasmus Schlüter, Mette Mau, Mette Larsson Nellie Golbæk Louv, Rikke Haugen Sørensen Lars Hein og Henriette Andersen 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt. 2. Godkendelse af referat nr Referatet blev godkendt og underskrevet. 3. Datoer for årets skolebestyrelsesmøder På sidste skolebestyrelsesmøde blev det besluttet, at skolebestyrelsesmøderne i år ligger på den sidste mandag i måneden. Et nyt medlem kan ikke de dage. Nadja vil oprette en Doodle, hvor andre forslag vil blive afprøvet, men indtil andet er besluttet, fastholder vi at møderne ligger den sidste mandag i måneden. 4. Deltagelse i de tre forældremøder i september v/nadja: Nadja deltager i alle 3 forældremøder, og opfordrede de andre forældre i bestyrelsen til også at deltage. 5. Kontaktforældre, forventningsafklaring v/nadja Nadja foreslog at nedsætte en arbejdsgruppe vedr. konceptet kontaktforældre/trivselsforældre. Nadja holder oplæg på næste møde med forslag til indhold i rollen som trivsel/kontaktforældre, samt samarbejdet ml. Skolebestyrelsen og trivsels/kontaktforælder. 6. Bestyrelsesforældre med på besøg i børnehaver i september / oktober? Rikke kontakter Skolebestyrelsesmedlemmerne, når møderne med børnehaverne er på plads. 7. Gå Bus, drøftelse v/nadja Vi besluttede at takke nej, da vi mener at det ikke er en holdbar ide, at 7.klasses børnene skal have ansvar for at følge de små elever i skole. Vi var enige om at ideen i øvrigt var god. 8. Personalets dag den 05.10, skal der arrangeres noget? Nadja står for kage til personalet. 9. Åbent hus for kommende børnehaveklasser, bestyrelsesdeltagelse? Rikke undersøger datoer til næste møde. 10. Meddelelser fra: -Elevrådet Der er valg blandt eleverne på mellemtrinnet og udskoling i næste uge. Det lille elevråd har afholdt valg, og der tales om lege, frikvarter og madpakker. -Formanden Der afholdes samtaler til vores skolelederstilling i denne og næste uge. Nellie trækker sig fra ansættelsesudvalget, og Mathilde deltager i stedet for. -Medarbejderrepræsentanterne Der er mange nye teams og klasser. Det var en god start på skoleåret, der var blevet forberedt godt før ferien. Der er kun en lærer der er stoppet i år. Det var en god dag vi havde med alle kommunens lærere om inkluderende fællesskaber. -Skoleledelse 1

29 TÅRNBY KOMMUNE Vi havde en god skolestart for 0-klasserne, vi fik god tilbagemelding fra forældrene. I uge 36 får vi Parkour bane i Storegård. Næste fokus bliver renovering af Håndværk og design, der nu er blevet prøvefag. Der er hængt et nyt maleri i forhallen, dette er skænket af kommunens kunstudvalg. Kick- off møde om tobaksfri skoletid 11/9 kl ,30. Det blev påpeget at det var et dårligt tidspunkt for forældredeltagelse. Der startes snart op på forældretilfredshedsundersøgelsen. Skolen vil arbejde for at vi får en høj svarprocent. Emnet vil vi tage op og evt. gøre muligt at besvare i forbindelse med forældremøderne. 11. Eventuelt Intet 2

30 Skolebestyrelsesmøde Pilegårdsskolen Referat Data om mødet: Møde nr Dato: Torsdag den Tid: Sted: Personalerummet Forbered: Læs dagsorden og bilag Bemærkninger til mødet: Mødeleder: Dorit Ordstyrer: Michael Afbud fra: Christian, Karina Pauser: 5 min Servering: Michael Dagsorden: Bilag Referat Varighed: Faste punkter, indledning: 1. Bemærkninger til referat af møde nr Godkendelse af dagsorden 0.Velkommen til skoleleder Kaj. Præsentationsrunde. 1. Ingen bemærkninger 2. Godkendt 3. Meddelelser fra a. elevrepræsentanter b. formanden c. skoleledelsen, herunder områdeleder 3a Ingen meddelelser. Vi ser frem til elevrådsrepræsentanter som snart skal vælges. 3.b Ingen meddelelser fra formanden. 3.c Opslag ude nu ifht. sidste fagdækning. Bla. svømning og idræt. Kaj er blevet taget godt imod og har været ude og hilse på børn og forældre om morgenen. Forældre tilfredshedsundersøgelse er på vej sendes via mail. Idrætsundersøgelse også undervejs. Side 1 af 4

31 Skolen kommunikere via intra når idrætsundersøgelsen er på trapperne. Skoleleder spørger SB til holdningen til Mini konfirmand (3.klasserne)!? SB siger OK til forespørgslen, men det skal tages op til drøftelse på et andet SB møde. c.1 Elev til- og afgang 3c1. 12 udmeldt pga. skoleskift. 11 er fraflyttet. 2 tilflyttere indmeldt 8 indmeldt pga. skoleskift Drøftelse i SB om hvordan formen ved til og fragang. Skoleledelsen udarbejder et forslag til en oversigt for til og fragang. c.2 Personale til- og fragang 3c2. 3c3. 1 elev udmeldt c.3 SFO til- og afgang, personale og børn d. medarbejdere e. andre 3d. Ingen meddelelser 3e. mht. forældremøder: meld tilbage til formanden så man lige har lidt information om hvordan det er gået. Kommunalbestyrelsen godkendte under bestyrelsesmøde d. 27. august, antal skoleklasser, som viser at Pilegårdsskolen får 5 nye klasser næste skoleår. 3 ekstra klasser i hele kommunen. Punkter til behandling: 4.a Årshjul, herunder - Skolebestyrelsesseminar tidspunkt og indhold - Mødedatoer samt hovedpunkter - Suppleringsvalg til skolebestyrelsen 4.a Kreativitet i skolen udsættes til mødet Trafik kommer på (mødet er flyttet fra d ) Side 2 af 4

32 samt status på Aulasuperbrugergruppens arbejde med bla. kommunikation. Trivselspuljen kommer på igen ved næste møde. Fælles forældremøde d med suppleringsvalg. SB seminar d startende kl. 12:00. Drøftelse om mini konfirmand ved marts mødet. 4.b Trivselspuljen. Drøftelse af overordnet strategi, samt første prioriteringer for anvendelse af midlerne i c Nedsættelse af ansættelsesudvalg til ansættelse af viceskoleleder 4.b Tidligere har SB beskrevet Toiletforholdene som gerne skal have et mere tidssvarende forhold, fx lukke toiletterne mere til. SB har også ønsket et løft ved festsalen. Dette er medtænkt som en prioritering fra ledelsens side. Projekter der har elevinddragelse som ellers ikke ville kunne blive finansieret. Udvalg bliver nedsat bestående af elever og personaler. Videre drøftelse ved næste SB møde. 4.c SB blev præsenteret for en intern kandidat til stillingen af skoleledelsen. Skoleledelsen og SB valgte enstemmigt at bakke op om den interne kandidat. Stillingen bliver derfor besat ved intern avancement og ikke slået op. Der vil blive opslået en stilling som afdelingsleder snarest muligt. Ansættelsesudvalg til stilling i skoleledelsen: 2 ledere, 2 medarbejder repræsentanter. 2 fra SB. Thor og Dorit er valgt som SB repræsentanter. Side 3 af 4

33 4.d Ali gået kl. 20:00 4.D Elevernes trivselsundersøgelse. - Hvad er resultatet? - Hvordan følger vi op? 4.e Trafikale udfordringer pga. vejarbejde og vejændringer SB orienteret om opfølgning på trivselsarbejdet. SB tager det til efterretning og følger den videre proces. 4.e På vegne af SB henvender formanden sig med en skrivelse til teknisk forvaltning. Faste punkter, afslutning /Dorit 5. Punkter fra kontaktforældre/forældre 6. Kommende punkter /Dorit 7. Aftaler om forplejning ved næste møde Der sendes besked til Formanden ifht. emner fra forældremøderne. Tobaksfri skole-drøftelse om sanktionsmuligheder med lærer (tovholder ved tobaksfri skole). 6. Trafikudvalget Trivselspuljen Status på Aula 7. Forplejning: Dorit 8. Eventuelt, herunder evt. lukket møde 8. Kampagnestart på trafikmorgen (SB +andre forældre ved parkeringspladsen og munkebjergvej) dato aftalt. Mødet sluttede kl. 20:32 Side 4 af 4

34 Bilag: 2.2. Årshjul 2019 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 04. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67421/18

35 Årshjul - Foreløbig dagsorden for Børne- og Skoleudvalgets møder i januar kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Indskrivning til 0. klasse skoleåret 2019/20 5. Skoleudsættelser for skoleåret 2019/ Budgetmidler til vikarer på skoleområdet 7. IT-strategi på Dagtilbudsområde og Klubber 8. Pladskapaciteten på 0-5 års området & SFO/Klub området 9. Normeringsaftale på Dagtilbudsområdet 10. Eventuelt 7. februar kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Valg af temaer til kvalitetsrapporten på skoleområdet 5. Disponering af inventarpuljen på skoleområdet Budgetmidler til vikarer på skoleområdet, herunder retningslinjer 7. Ankesager Familieafdelingen Notat omkring budgetpulje på Handicapområdet (2 mio. kr.) 9. Eventuelt 7. marts kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Fordeling af timer til sprogscreening på Daginstitutionsområdet 5. Tobaksfri skole fremsendes til behandling efter høringsfrist 6. Disponering af inventarpuljen på skoleområdet Notat om brug af holddeling og differentieret undervisning på skoleområdet 8. Ankesager vedrørende afslag på søgning til anden skole end distriktsskolen 9. Aula orientering fra B&K v/projektleder Susanne Hauzmann. 10. Ungdomskriminalitetsnævn Orientering ved Familiechef Karin Støvring 11. Ankesager Familieafdelingen Evaluering af KL Børne topmøde 13. Eventuelt

36 4. april kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budget 2019, opfølgning 5. Forbedringspuljen på daginstitutionsområdet 6. Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2020 på Børne- og Skoleudvalgets område 7. Notat omkring budgetpulje på Handicapområdet (2 mio. kr.) 8. Orientering omkring specialpædagogisk bistand, herunder stigende merudgifter 9. Frigivelse af puljen til ekstraordinær vedligeholdelse/modernisering på skolerne Budgetmidler/retningslinjer vikarmidler på Skoleområdet 11. Eventuelt 2. maj kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet, herunder justering af folkeskolereform 4. Trivsel, opfølgning på skoleområdet 5. Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2020 på Børne- og Skoleudvalgets område 6. Budget 2019, opfølgning på forventet regnskab 7. Antal klasser og skoledistrikter, skoleåret 2020/21 8. Ferie/fridagsplan 2020/ Sprogvurdering/screening i og uden for dagtilbud 10. Sprogstrategi på Dagtilbudsområdet 11. Ansøgning om tilskud, Skelgårdsskolens jubilæum 12. Eventuelt 23. maj budgetmøde kl Godkendelse af dagsorden 2. Budgetforslag Eventuelt 13. juni kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Kommende brugerundersøgelse på skoleområdet 5. Evaluering af studietur for 10. klasserne. 6. Emneliste, USK 7. Beskrivelse af valgfag 2019/20 8. Evaluering af valgfag 2018/19 9. Status på Åben Skole 10. Kommunale sommerferieaktiviteter Legepladspulje, dagtilbudsområdet 12. Legepladspulje, skole 13. Notat omkring budgetpulje på Handicapområdet (0,5 mio.kr.) 14. Orientering om tidligere projekt spiregruppen /tidlig indsats. 15. Tilsynsmodel på Dagtilbudsområdet 16. Eventuelt

37 15. august kl (Institutionsbesøg kl ) 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser (herunder notat om FGU Økonomi) 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Antal 0. Klasser og skoledistrikter skoleåret 20/21 5. Kommende brugerundersøgelse på skoleområdet 6. Ankesager Familieafdelingen (behandles hvert halve år) 7. Orientering omkring FGU, herunder Økonomi 8. Notat omkring budgetpulje på Handicapområdet (0,5 mio.kr.) 9. Ferie/fridagsplan 20/ Børne- og Skoleudvalgets mødeplan for Eventuelt 12. september kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser (herunder oversigt over koloniophold/vilde vulkaner på SFO-området) 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budget opfølgning på forventet regnskab 5. Opfølgning på servicemål Evaluering af legepatruljen 7. Elevfravær skoleområdet 2017/18 8. Disponering af inventarpuljen på skoleområdet 9. Mødeplan Eventuelt 4. oktober kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Oplæg til temadrøftelse om trivsel på skoleområdet 5. Udarbejdelse af procesplan for trivsel på skoleområdet 6. Opfølgning på servicemål Orientering om kvalitetsløft på Nordregårdsskolen 8. Disponering af inventarpuljen på skoleområdet 9. Disponering af legepladspuljen på skoleområdet 10. KKR, Fælles kommunal strategi for unges sundhed (A&S udarbejder) 11. Sund frokostordning Børnehuset Gl. Kirkevej Udvidelse af pladser/klasser på specialundervisningsområdet 13. Eventuelt 31. oktober kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Undersøgelse af specialundervisningsområdet, skole

38 5. Effektmål, revidering/justering af mål 6. Drøftelse af næste års årshjul, herunder temadrøftelser mv. 7. Fælles kompetenceudviklingsdage på Dagtilbudsområdet 8. Løft af fagligt svage elever i folkeskolen 9. Eventuelt 21. november kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budget 2019 opfølgning på forventet regnskab 5. Evaluering af psykolog på 0-5 års området 6. Revidering af Læsehandleplan samt evaluering af ordblindestrategi på Skoleområdet 7. Strategi for Porten 8. UU - årsrapport målsætning Evaluering af Sommerferieaktiviteter Oplæg til Forebyggelsesstrategi 11. Eventuelt 12. december kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Orientering om tilsynsrapporter på det samlede dagtilbudsområde (årlig status) 5. Fremlæggelse af brugerundersøgelse på Skole/SFO området 6. Tilretning/justering af Effektmål 7. Orientering om anvendelse af moderniserings- og trivselspulje på skoleområdet 8. Eventuelt Opdateret 17. september 2019 Januar 2020 Kvalitetsrapport på skoleområdet rapporter for den enkelte skole

39 Bilag: 2.3. Skolestyrken Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 04. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

40 SkoleStyrken

41 Alliancen mod mobning er i udgangspunktet et antimobbeprogram med et formål om at forebygge og håndtere mobning. Måden vi arbejder med dette, er ved at understøtte skoler og kommuner i at arbejde helhedsorienteret og systematisk med at skabe god trivsel og trygge fællesskaber. Dette kalder vi SkoleStyrken. Vision at forebygge mobning at afhjælpe mobning at sikre støtte til enkelte børn og unge ramt af mobning over længere tid Praksis at skabe trygge fællesskaber skabe ligeværd Styrke elevernes perspektiv på og inddragelse i skolens trivselsarbejde Sikre en fælles retning og tilgang til skolens arbejde med at håndtere mobning og nedværdigende behandling i skolen

42 Principper for SkoleStyrkens indsats 1. Udgangspunkt i skolens behov og ressourcer kortlægning og tæt kontakt med ledelse og ressourcepersoner 2. Forankring og forandring på skoleniveau helskoleindsats med fokus på systematik samt fælles udgangspunkt og vidensgrundlag. Der uddannes ressourcepersoner til at facilitere processer på skolen 3. Læring i og af praksis aktionslæring som metode til arbejdet i teams med ressourcepersoner som facilitatorer 4. Trivselsarbejdet er en integreret del af alle dele af skolens praksis der arbejdes eksempelvis med fællesskabende didaktiker som et grundbegreb. 5. Tilgængelighed udvikling af let tilgængelige og anvendelsesorienterede spil, værktøjer, film og koncepter

43 Kortlægning af skolernes behov og ressourcer Spørgeskema personale Proces med elevråd Trivselsmåling Kortlægning Analyse Handleplan

44 SkoleStyrkens program 1. Kortlægning af den aktuelle situation i forhold til skolens trivselsfremmende arbejde samt konkrete værktøjer, der kan støtte skolerne i at følge op på den lovpligtige årlige trivselsmåling. På baggrund af dette udvikles en målrettet indsats. Digital kortlægning målrettet personale, kvalitativ kortlægning målrettet elever (eksempelvis elevråd) som inddrager nedslag i den nationale trivselsmåling. Værktøjer på klasseniveau 2. Kompetenceudvikling af alle aktører på skolen, der tager afsæt i analysen af kortlægningen. Kompetenceudviklingsforløbet indeholder: 1. Modul målrettet hele personalet. 2. Et grundigt forløb målrettet ressourcepersoner + værktøjer, der tager udgangspunkt i aktionslæring. 3. Digitale faglige moduler målrettet det pædagogiske personale. 3: Lettilgængelige materialer og værktøjer, der bygger på relevant forskning, til mellemtrinet (4.-6. klasse), hvor analyse og erfaringer viser, at mobning er mest udbredt. Værktøj til forebyggelse og værktøj til håndtering af mobning. Herunder materialer med til konkrete forløb og aktiviteter. Side 5

45 Skolens flow LEDELSE OG RESSOURCEPERSONER Intromøde om Skolestyrkeprogrammet RESSOURCEPERSONER Uddannelse dag 1 RESSOURCEPERSONER OG PÆDAGOGISK PERSONALE Afprøvningsforløb (AKT faciliterer) RESSOURCEPERSONER Planlægning og sparring (elevproces) RESSOURCEPERSONER OG PÆDAGOGISK PERSONALE Faglige og digitale moduler + mellemtrinsindsats RESSOURCEPERSONER Uddannelse dag 2 RESSOURCEPERSONER Løbende tilbud om sparring + push RESSOURCEPERSONER OG ELEVRÅD Elevproces ALLE MEDARBEJDERE Introfilm/digitalt modul LEDELSE OG RESSOURCEPERSONER Videre forløb, sparring og opfølgning ALLE MEDARBEJDERE Kick off (fælles vidensgrundlag, survey, elevperspektiv og input til handlingsplan) LEDELSE OG RESSOURCEPERSONER Handleplansmøde

46 Helskoleindsats Skolestyrkens program er en helskoleindsats, dette betyder at SkoleStyrken: Inddrager alle på skolen, herunder elever, pædagoger, lærere, ledelse, andet personale samt forældrene i at fremme trivsel og håndtere mobning. Understøtter skolerne i at udvikle trygge fællesskaber, inddrage børnenes stemme, fremme ligeværd og sikre en professionel håndtering af mobning Fokuserer på at skabe en helhedsorienteret og systematisk indsats gennem udvikling af sammenhængende aktiviteter inden for en række nøgleelementer i skolens struktur og praksis

47 De tre ben Det brede trivselsfremmende arbejde Forebyggelse af mobning Håndtering af mobning

48 Trygge fællesskaber Ligeværd Børnenes stemme Håndtering af mobning

49 Styrk trivslen, styrk skolen Hvad er Skolestyrken? Skolestyrken er et skoletrivselsprogram, der tilbyder skoler en helhedsorienteret tilgang til arbejdet med at fremme skoletrivsel og bremse mobning fra 0. til 10. klasse. Skolestyrkens mål er at udvikle og styrke trygge fællesskaber i skolen og at forebygge og håndtere mobning og andre handlinger, som er skadelige for børn og indvirker negativt på skolens kultur. Skolestyrken arbejder med skoletrivsel og mobning som to sider af samme sag. Begge dele bunder i gruppedynamikker og fællesskaber, som både elever, personale, ledelse, forældre og skolens fysiske rammer har indflydelse på. Skolestyrken henvender sig derfor til hele skolen og alle, der har deres daglige gang på skolen fra pedel til skoleleder og fra indskoling til udskoling i arbejdet med at styrke de trygge fællesskaber. Skolestyrkens tilbud og redskaber er forankret i den nyeste danske og internationale forskning og i erfaringer fra udlandet, der viser, at antimobbe-indsatser, der involverer alle på og omkring skolen, og som arbejder på flere niveauer samtidig, er de mest succesfulde 1. *** Hvad tilbyder Skolestyrken? Skolestyrken klæder skolens ledelse og pædagogiske personale på til at planlægge, gennemføre og følge op på indsatser, der styrker fællesskabet og forebygger og håndterer mobning på tværs af hele skolen. Skolestyrken tager udgangspunkt i skolens eksisterende trivselsarbejde og er tilrettelagt, så investeringen i tid og ressourcer bliver mindst mulig. Det betyder bl.a., at vi uddanner udvalgte medarbejdere på skolen, f.eks. AKT-medarbejdere eller andre medarbejdere med lignende funktion, så de bliver ressourcepersoner i arbejdet med Skolestyrken, og at de fleste af aktiviteterne kan integreres i eksisterende møder, teamarbejde og undervisningssituationer. Skolestyrkens tilbud omfatter aktuelt: Kortlægning Skolestyrken kortlægger skolens eksisterende trivselsindsats. Kortlægningen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt hele skolens personale, involvering af elevråd og resultaterne fra skolens nationale trivselsmåling. Handlingsplan På baggrund af kortlægningen udarbejder Skolestyrken i samarbejde med skolen en prioriteret handlingsplan. Kompetenceløft En fælles, målrettet indsats kræver fælles viden og et fælles sprog om mobning og trivsel. På baggrunden af skolens handlingsplan sammensætter Skolestyrken et efteruddannelsesprogram. 1 International forskning interventioner mod mobning. Læringsmateriale om trivsel og mobning udarbejdet af Stine Kaplan Jørgensen, emu.dk 1

50 Kort fortalt introduceres alle medarbejdere til Skolestyrken og centrale begreber i programmet. Lærere og pædagoger klædes grundigere på med blandt andet faglig viden om børns fællesskaber, trivsel og interventioner mod mobning, mens udvalgte medarbejdere uddannes til ressourcepersoner med kompetence til at planlægge, udvikle og forankre hele skolens trivselsarbejde. Læring i og af praksis Skolestyrken præsenterer skolens pædagogiske medarbejdere for relevante metoder, værktøjer og materialer, der peger ind i den daglige pædagogiske praksis. Metoderne afprøves gennem aktionslæringsforløb og med en af skolens ressourcepersoner som facilitator og sparringspartner. Værktøjer til at følge op på trivselsmålingen Skolestyrken tilbyder en række værktøjer, der kan bruges på alle klassetrin til at følge op på de udfordringer, som den årlige, lovpligtige trivselsmåling evt. måtte pege på. Redskaber til at forebygge og håndtere mobning i mellemtrinnet Skolestyrken tilbyder også en række materialer til mellemtrinnet, hvor vi ved, at mobning er en særlig stor udfordring. Materialerne skal inspirere lærere og pædagoger til at integrere trivselsindsatsen i den faglige undervisning i de enkelte fag på mellemtrinnet. Derudover tilbyder Skolestyrken konkret vejledning og håndteringsredskaber i tilfælde af mobning. De enkelte elementer i Skolestyrken skal ses som en del af en større indsats for at arbejde helhedsorienteret på skolen. I takt med at vi indsamler erfaringer med Skolestyrken, vil vi arbejde videre med at udvide Skolestyrkens tilbud. *** Hvem står bag Skolestyrken? Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet står sammen bag Skolestyrken. Vi ønsker en fremtid, hvor ingen oplever mobning. Derfor har vi samlet kræfterne i Alliancen mod mobning. Skolestyrken er Alliancens første fælles initiativ. Skolestyrken er finansieret af bevillinger fra Ole Kirk s Fond, TrygFonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. En lang række organisationer og eksperter bistår Skolestyrken med faglig indsigt og rådgivning. Det gælder bl.a. Børnerådet, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, BUPL, Kommunernes Landsforening, Københavns Professionshøjskole, DCUM, Danske Skoleelever og Skole & Forældre. *** 2

51 Centrale begreber i Skolestyrken Mobning I Skolestyrken arbejder vi med udgangspunkt i det fællesskabsorienterede mobbesyn, som beskrevet af bl.a. Dorte Marie Søndergaard og Helle Rabøl Hansen. Vi definerer mobning som systematiske, nedværdigende handlinger f.eks. latterliggørelse, vold, ubehagelige kommentarer og udelukkelse der typisk opstår i fællesskaber, som mangler sammenhold eller har lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning skyldes uhensigtsmæssige gruppedynamikker, hvor børn udvikler et fællesskab om noget negativt som f.eks. mobning eller andre nedværdigende handlinger. Det handler om onde mønstre ikke onde børn. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. Mobning, der foregår i de digitale medier, bunder i de samme mekanismer, som mobning i skolegården. Digital mobning skal derfor forebygges og håndteres på samme måde som anden mobning og altid ud fra en grundig undersøgelse af, hvad der er på spil i den konkrete situation. For at undgå mobning skal vi som skole og samfund opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle, og hvor børn og voksne siger fra på egne og andres vegne, når de oplever noget uretfærdigt. Skolestyrkens indsatser er bygget op om fire begreber, der er centrale i udviklingen af skoletrivsel og forebyggelse af mobning: Trygge fællesskaber Trygge fællesskaber er forudsætningen for, at mennesker kan trives, udvikle sig og lære. I et trygt fællesskab tør man være, som man er, uden frygt for at blive latterliggjort eller udelukket. Det er afgørende, at fællesskaber er trygge, da både børn og voksne kan have et fællesskab om noget negativt som f.eks. mobning. Udviklingen og vedligeholdelse af trygge fællesskaber er centralt i Skolestyrkens arbejde. Ligeværd Ligeværd betyder, at alle på skolen er lige meget værd, og at dette tydeligt afspejles i skolens virke. Det vil blandt andet sige, at alle føler sig respekterede og oplever, at de har en værdig plads i fællesskabet. I Skolestyrken arbejder vi aktivt for at modarbejde nedværdigende ord og handlinger i alle afskygninger, herunder f.eks. mobning, vold og diskrimination. Elevernes stemme Medindflydelse er en forudsætning for, at elever oplever at blive taget alvorligt som en aktiv del af skolens læringsfællesskab. I Skolestyrken lægger vi vægt på at inddrage elever som kompetente aktører i eget liv samt på at udvikle deres evner til at indgå i dialog og træffe beslutninger på egne og fællesskabets vegne. Håndtering af mobning Alle tilfælde af mobning er forskellige, og derfor findes der ikke én måde at håndtere mobning på. For at håndtere mobning på en god måde er det afgørende altid at undersøge grundigt, hvad der er på spil i den konkrete situation, før metoder og tiltag afprøves. Skolestyrken tilbyder konkrete metoder til en grundig analyse af mobbesituationer og redskaber til at håndtere mobning. 3

52 Helskoleindsats I helskoleindsatser arbejder man med hele skolen frem for kun med enkelte elever eller enkelte klasser. Internationale studier peger på, at de mest effektive antimobbeprogrammer udover at række ud til det individuelle barn også søger at ændre kulturen på skolen ved at arbejde på flere niveauer og sætte ind flere steder på én gang og ved at involvere alle skolens deltagere 2. Skolestyrken er inspireret af den svenske organisation Friends helskoleprojekt samt det evidens-baserede The Friendly School Plus-projekt fra Australien. Viden og inspiration: Metodisk henter vi inspiration i bl.a. aktionslæring og systemisk, narrativ teori. Teoretisk trækker vi på forskning inden for flere områder. Nedenfor er opstillet udvalgte litteraturhenvisninger. *** Trivsel og mobning: Forskning fra forskergruppen exbus (exploring bullying in schools) på DPU, Århus Universitet ledet af professor Dorte Marie Søndergaard Mobning. Sociale processer på afveje af Dorte Marie Søndergaard og Jette Raundahl Kofoed(red.), 2009, Hans Reitzels Forlag Mobning gentænkt af Jette Raundahl Kofoed og Dorte Marie Søndergaard(red.), 2013, Hans Reitzels Forlag Mobning. Viden og værktøjer for fagfolk af Helle Rabøl Hansen, Helle Plauborg, Kit Stender Petersen, Louise Klinge Nielsen, Nina Hein, Stine Kaplan Jørgensen og Stine Liv Johansen, 2017, Akademisk Forlag Mobning af Helle Rabøl Hansen, 2018, Aarhus Universitetsforlag Making Exclusionary Processes in Schools Visible. Af Gro Emmertsen Lund, 2017, Ph.d afhandling fra Twente University Lærerens relationskompetence af Louise Klinge, 2017, Dafolo Samspil mellem skole og hjem af Maria Ørskov Akselvoll, 2018, Aarhus Universitetsforlag Konflikter om børns skoleliv af Charlotte Højholt (red), Dorte Kousholt (red.), 2018, Dansk Psykologisk Forlag Klasseledelse gentænkt af Helle Plauborg, Eriksen, I.M. & Lyng, T.S (2015) Skolers arbeid med elevenes psykosociale miljø. Gode strategier, harde nøtter og blinde flekker, NOVA Rapport 14/ International forskning interventioner mod mobning. Læringsmateriale om trivsel og mobning udarbejdet af Stine Kaplan Jørgensen, emu.dk, giver en oversigt over forskningen i helskoleprojekter. 4

53 Håndtering af mobning: Parantesmetoden. Tænkestrategier mod mobning af Helle Rabøl Hansen, 2015, Dafolo Mobbemønstre og magtkampe. Håndtering af mobning i skolen af Stine Kaplan Jørgensen, 2019, Hans Reitzels Forlag Slik stopper vi mobbing: en håndbok af Erlend Moen, 2014 Inspiration fra Friends i Sverige: og The Friendly Schools Project i Australien: Normkritisk pædagogik: Kønsbevidst pædagogik af Tekla Canger, 2018, Aarhus universitet Normkritisk seksualundervisning af Mette Gundersen og Roien, A.L. i: Roien, A.L., Simovska, V. og Graugaard, C., Seksualitet, skole og samfund kritiske perspektiver på seksualundervisning, 2018, Hans Reitzels Forlag Kritisk sundhedspædagogik: Sundhedspædagogiske perspektiver på læring og undervisning af Carlsson, M, i: Simovska V og Jensen J.M (red) Sundhedspædagogik i sundhedsfremme, 2012, Gads Forlag Deltagelse: Et nøglebegreb, princip og strategi inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme i: Simovska V og Jensen J.M (red) Sundhedspædagogik i sundhedsfremme, Simovska, 2012,Gads Forlag 5

54 29/ SkoleStyrken kommer til Tårnby Skolerne i Tårnby Kommune har fået et fint tilbud om at deltage i SkoleStyrken. SkoleStyrken er et skoletrivselsprogram udviklet af Alliancen mod mobning, altså Mary Fonden, Red Barnet og Børns Vilkår. Den 23/8 holdt vi (Hanne Larsen, Ann Lauridsen, Henrik Bunde-Asmussen, Anne Lillie (LG), Per Trudslev og Maggi Møller Knudsen) et afklarende møde med Børns Vilkår mhp. at vurdere, om det vil være interessant og relevant for vores skolevæsen at indlede et samarbejde med SkoleStyrken. Det vurderer vi, og vi har derfor sagt ja tak til tilbuddet. Hvad er SkoleStyrken? Formålet med indsatsen er at fremme trivslen på skolen og stoppe mobning gennem en systematisk indsats, der inddrager alle aktører omkring eleverne i at skabe trygge fællesskaber, fremme ligeværd og inddrage elevernes stemme i skolens trivselsfremmende arbejde. Programmet hviler på den nyeste forskning, herunder begrebet Fællesskabende didaktikker, som vi bl.a. er stødt på i oplægget af Helle Rabøl Hansen. I de fællesskabende didaktikker ser man trivselsarbejdet som en integreret del af skolens øvrige praksis; fra den faglige undervisning til elevens møde med gårdvagten. I SkoleStyrken arbejdes helskoleorienteret, dvs. at alle aktører i skolen inddrages i arbejdet med at skabe trygge miljøer. Helskoletilgange har nemlig vist sig som de mest succesfulde, når det gælder forebyggelse og håndtering af mobning. En af styrkerne ved denne indsats er, at den tager udgangspunkt i den enkelte skoles virkelighed og eksisterende arbejde med trivsel. Indsatsen vil være forankret på skoleniveau og formes med udgangspunkt i skolens ressourcer og udfordringer. Indsatsen, som I kan læse mere om i vedhæftede PDF, vil være bygget op om følgende elementer: 1) Kortlægning & analyse 2) Kompetenceudvikling 3) Redskaber til forebyggelse og håndtering af mobning Hvorfor er det en god idé at gå ind i SkoleStyrken? SkoleStyrken harmonerer rigtig godt med de indsatser, vi allerede har i Tårnby Kommune. Lokalt på skolerne arbejder I med trivsel på forskellige måder, og jeres eksisterende indsatser vil blive tænkt ind som ressourcer i den kortlægning, som vil blive udført i begyndelsen af forløbet. SkoleStyrken skal understøtte det daglige trivselsarbejde, som allerede bliver udført nu. Det er ingen hemmelighed, at også politikerne i Tårnby har stor opmærksomhed på skoletrivsel. Forældrenes svar i brugerundersøgelsen, som gennemføres dette efterår, vil således også kunne inddrages i kortlægningen. Endelig er det oplagt at se indsatsen som en forlængelse af den nye viden og de mange input fra kompetencedagen Inkluderende fællesskaber. Indsatsen er støttet med fondsmidler indtil udgangen af Det betyder, at den kortlægning, analyse, kompetenceudvikling og udvikling af redskaber, som finder sted i 2020, er gratis. I den vedhæftede aktivitetsplan kan I se det forventede tidsforbrug. Ud over et tretimers kickoff for alle skolens medarbejdere vil det primært være skolens ledelse og udvalgte ressourcepersoner, eksempelvis ALT-vejlederen, der skal afsætte særskilt tid til kortlægning, kompetenceudvikling og aktionslæringsforløb. Aktionslæringsforløbene vil være indlejret i den allerede planlagte undervisning.

55 29/ Næste skridt På skoleledermødet den 23/9 vil der være en kort, afklarende drøftelse, men senest den 11/9 vil vi gerne have en foreløbig tilkendegivelse af, hvornår I ønsker at påbegynde indsatsen. Da forløbene er individuelt tilrettelagt, er det muligt og faktisk også en fordel, at skolerne begynder på forskellige tidspunkter. De første skoler kan gå i gang allerede i begyndelsen af I skal forvente, at processen med kortlægning, analyse og kompetenceudvikling løber over et halvt års tid. Det næste halve års tid arbejder I med selve indsatsen med konsulenterne fra Børns Vilkår og Red Barnet som sparringspartnere. I denne periode vil det også blive vurderet, om der er behov for yderligere understøttelse fra SkoleStyrken. Samarbejdet er i sin begyndelse, hvilket betyder, at der fortsat er mange spørgsmål. I vil løbende blive orienteret eller inddraget, når der er nyt at forholde sig til. I første omgang håber vi, at I er nysgerrige på indsatsen, og at I vil drøfte den med jeres ALT-vejleder med henblik på at komme med et udspil om, hvornår I kan melde jer klar.

56 Bilag: 2.4. Tilbud om Cool Kids Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 04. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

57 Tilbud om Cool Kids i Tårnby Fra skoleåret 2019/20 vil det nu være muligt at tilmelde børn med angst og skolevægringsproblematikker til et Cool Kids forløb i Tårnby Kommune. Vi, Michelle og Camilla, er pædagogiske vejledere på skolerne i Tårnby. Vi er blandt andet uddannede som Cool Kids instruktører. Vi har fået muligheden for at oprette Cool Kids for skolebørn. 2 hold årligt. Efterår og forår. Første forløb starter fra 1/ Cool Kids program henvender sig til børn i alderen 8-13 år. I et Cool Kids gruppeforløb deltager 6-8 jævnaldrende børn sammen med deres forældre oppe på KUC (Gammel Kirkevej) om eftermiddagen en gang om ugen i 8 uger. Børnene møder andre børn med lignende vanskeligheder, og forældrene får mulighed for at udveksle erfaring. En eller begge forældre deltager aktivt i forløbet. Børn og forældre introduceres til de samme strategier og metoder og familien får på denne måde et fælles sprog og en fælles tilgang til barnets problematik. Hver gang veksles der mellem undervisning, opgaver og samtale i henholdsvis børnegruppen, forældregruppen og i den samlede gruppe. I et Cool Kids gruppeforløb introduceres børn og forældre til konkrete metoder og strategier, som kan gøre det lettere at overvinde og håndtere angst og bekymring i hverdagen samt redskaber til at kunne få en normal skolehverdag igen. Cool Kids Program i Tårnby omfatter 8 sessioner af 2 timers varighed 1 gang ugentligt. Ugedagen bliver informeret ud efter sommerferien. Temaer som indgår i et Cool Kids gruppeforløb Sammenhæng mellem tanker følelser og krop

58 Metoder til at måle og registrere svære følelser Om at arbejde med angst og bekymringer: Målsætning og motivation At skelne mellem katastrofetanker og realistisk tænkning Metoder til at møde og overvinde angst og bekymring Metoder til at abstrahere fra angst og bekymring Åndedræts- og afslapningsøvelser Fælles problemløsningsstrategier Social færdighedstræning og træning i selvsikker adfærd Dokumenteret effekt Forskningsresultater viser at op mod 80 % af alle børn og unge med forskellige angstlidelser, som gennemfører et Cool Kids forløb, har signifikant god gavn af forløbet. Børnene har mindre fravær fra skolen, klarer sig bedre fagligt og socialt og deltager i flere fritidsaktiviteter. Undersøgelserne viser også at barnets egen oplevelse af angst og bekymring falder betydeligt og at familiens samlede stress niveau reduceres. Forældre og skoler tilmelder i samarbejde barn og forældre til forløbet Tilmeldingsfrist 1/9 Til Michelle: mja.ck@taarnby.dk Til Camilla: clm.bk@taarnby.dk Eller ring ved spørgsmål: Michelle Camilla Hvis der er mange tilmeldte laver vi en udvælgelsesproces og en venteliste i september.

59 Bilag: 4.1. Trivsel notat Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 04. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 60400/19

60 TÅRNBY KOMMUNE Børne-og Kulturforvaltningen 18. marts Dok. Nr /19 Lone Stig Stokholm Børne- og Skoleudvalget har bedt om en orientering om skolernes arbejde med elevtrivsel. Nærværende notat omhandler almen undervisningen og det generelle arbejde med trivsel. Trivselsindsatser på enkeltbarns niveau og specialpædagogisk bistand er ikke medtaget her. Dette har tidligere været behandlet i Børne- og Skoleudvalget. Se dokumentnr HVORFOR ER TRIVSEL VIGTIGT? I Tårnby Kommune ønsker vi, at vores børn udvikler sig til livsduelige og nysgerrige mennesker, der har mod på livet og har lyst til at lære. Dette værdigrundlag er præciseret i kommunens børnepolitik og er grundlaget og forudsætningen for, at eleverne trives. Hvis man skal tilegne sig ny viden og nye kompetencer, skal man have det godt fysisk, psykisk og socialt, og høj elevtrivsel er også et mål i sig selv. Selve læringen foregår i et betydningsfuldt samspil mellem det kognitive, sociale og psykologiske. Det betyder, at konteksten og det relationelle i det samlede læringsmiljø er afgørende for både trivsel og læring. På skolerne i Tårnby Kommune er der stor fokus på arbejdet med trivsel. Trivselsarbejdet er rammesat af både den national lovgivning, de kommunale rammer samt skolernes trivselsarbejde, som illustreret i nedenstående model. National lovgivning De kommunale rammer Skolens trivselsarbejde Eleven Figur 1. 1

61 TÅRNBY KOMMUNE Børne-og Kulturforvaltningen National Lovgivning 18. marts Dok. Nr /19 Lone Stig Stokholm Folkeskolens formål Arbejdet med trivsel er rammesat af national lovgivning, og i følge de nationale fastsatte mål er målet, at tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. De nationale mål omhandler dels trivsel og dels tilliden til folkeskolen. Nationalt er kommunerne forpligtet på den årlige nationale trivselsmåling. Trivselsmålingen gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse, der undersøger, hvordan eleverne oplever deres trivsel, undervisningsmiljø samt ro og orden i klassen. Tårnby Kommune har samtidig besluttet, at alle kommunens folkeskoler skal kombinere trivselsmålingen med den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering. Trivselsmålingen skal gennemføres hvert år, og perioden fastsættes af Undervisningsministeriet. Undervisningsmiljøvurderingen skal gennemføres mindst hvert tredje år, og alle skoler skal derudover have en antimobbestrategi. Resultatmålene fra den årlige nationale trivselsmåling fokuserer alene på elevernes trivsel. Resultaterne skal give mulighed for at følge op på målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. Trivselsundersøgelsen bygger på fire obligatoriske indikatorer, som er social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, samt ro og orden. Skolerne bruger de årlige trivselsmålinger i deres systematiske arbejde med trivsel og undervisningsmiljø. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse, for eksempel ved at lave opfølgende indsatser i klasserne. For forvaltningen bliver trivselsmålingen en del af kvalitetsrapportens afrapportering på, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler, og hvordan kommunen vil arbejde med området. Resultaterne fra trivselsmålingen 2018 samt skolernes arbejde med trivselsmålingen har tidligere været behandlet i Børne- og Skoleudvalget. Se dokumentnr Kommunale forhold Forvaltningen, Børne-og Skoleudvalget og skolebestyrelserne er i samarbejde rammesættende for arbejdet med elevernes trivsel. Som en forudsætning for al læring og trivsel er det vigtigt, at eleverne ud over skolernes trivselsindsatser mødes af et skolevæsen, der prioriter de fysiske rammer (toiletforhold, undervisningslokaler, legeplads, udendørsarealer etc.), der skaber optimale betingelser for elevernes trivsel. Det er også afgørende at sikre de professionelle tid og mulighed for at samarbejde om tidlige, forbyggende og sammenhængende indsatser for børnene på 0-18 år området. 2

62 TÅRNBY KOMMUNE Børne-og Kulturforvaltningen Aktørerne og deres samarbejde 18. marts Dok. Nr /19 Lone Stig Stokholm Nedenstående model har til formål at illustrere, hvilke aktører, der på forskellige niveauer arbejder med elevernes trivsel i Tårnby Kommunes skolevæsen. Elev Forældre, kammerater Pædagoger, lærere, ledere Elevråd, skolebestyrelse Vejledere og ressourcepersoner Skolekonsulenter, vejlederkorps Forebyggende rådgivere ROF, SSP, UU Børne- og Kulturforvaltning Børne- og Skoleudvalg Kommunalbestyrelse National lovgivning Figur 2. De kommunale rammer Trivselsarbejdet Forvaltningen understøtter skolernes arbejde med trivsel ved at: - Kompetenceudvikle medarbejderne med fokus på trivsels og relationskompetence. - At have udarbejdet fraværsprocedurer ved bekymrende fravær, så elever i mistrivsel opdages hurtigere. - At udføre undervisningspligtkontrol, så man sikrer, at alle børn er i et undervisningstilbud. - At have udarbejdet overleveringsplan på 0-18 års området for at skabe sammenhæng og fokus på tidlig indsats

63 TÅRNBY KOMMUNE Børne-og Kulturforvaltningen 18. marts Dok. Nr /19 Lone Stig Stokholm - At lave fællesskabsfremmende aktiviteter på tværs af skolerne (valgfagsordning, idrætsarrangementer, Science Camp, Stjerner i Natten m.m.) for at skabe sammenhængskraft og give elevernes mulighed for fællesskaber på tværs af kommunens skoler. Skolens trivselsarbejde Der er på alle skolerne iværksat mange forskelligartede tiltag for at fremme elevernes trivsel. Området har stort fokus på alle niveauer. Alle er bevidste om vigtigheden af, at eleverne trives for at fremme deres deltagelsesmuligheder i undervisningen og læringen. Med afsæt i den nationale trivselsmåling under de fire overskrifter: Social trivsel, Faglig trivsel, Ro og orden og Støtte og inspiration i undervisningen følger her eksempler på skolernes tiltag. Social trivsel Omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Skolerne arbejder i den forbindelse med at: - inddrage eleverne i forhold til planlægning af undervisning - arbejde med skolernes antimobbeplan - undervise i digital dannelse - holde fællesskabsdage på tværs af klassetrin - etablere venskabsklasser - holde trivselsuger/dage - etablere motiverende og spændende læringsrum - gennemføre forløb om læring og konflikthåndtering - afholde forebyggelsesforløb ved AKT-vejlederne - fokusere på skolehjem samarbejdet - fokusere på forældreinddragelse i forhold til legeaftaler og sociale arrangementer Faglig trivsel Omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Skolerne arbejder i den forbindelse med at: - planlægge differentieret og varieret undervisning - have fokus på faglig kollegavejledning og videndeling - anvende holddeling og flerlærerordninger - kompetenceudvikle medarbejderne med fokus på klasseledelse - arbejde med læringsmiljøet og undervisningsparatheden herunder de personlige, de sociale og de praktiske forudsætninger - arbejde med elevernes indsigt i egne potentialer - fokusere på at skabe inkluderende læringsfællesskaber for alle elever - anvende klasselog for hurtig og tæt kommunikation mellem teamets lærere og pædagoger 4

64 TÅRNBY KOMMUNE Børne-og Kulturforvaltningen 18. marts Dok. Nr /19 Lone Stig Stokholm Ro og orden Omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Skolerne arbejder i den forbindelse med at: - samarbejde med forældrene om vigtigheden af undervisningsparathed hos eleverne - fokusere på lærernes tydelighed, herunder synlighed i elevernes læringsmål - arbejde med elevernes medansvar for undervisningsmiljøet (eks. dukseordning, affaldsindsamling toiletforhold m.m.) - anvende teater-ringning så dagen har fælles og ens start hver dag - inddrage elevrådet i arbejdet med elevmedbestemmelse, elevdemokrati og retningslinjer - skabe gode rammer for skoledagens start ved at lærerne er i klassen før undervisningens start - holde faste klassemøder med fokus på trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Skolerne arbejder i den forbindelse med at: - lade eleverne have elevmedbestemmelse i undervisningen - bruge undervisningsdifferentiering - sætte mål for den enkelte elev i undervisningen - fokusere på at skabe deltagelsesmuligheder for alle - skabe variation i undervisningen herunder bevægelse og åben skole indsatser - følge elevernes læring og trivsel tæt på klassekonferencer - iværksætte vejlederindsatser over for lærerteams i forhold til klassemøder og klasseledelse - udvikle samarbejdet mellem lærere og pædagoger - bruge flere lærere/pædagoger i undervisningen Afrunding Ovenstående indsatser er et udpluk af de mange trivselstiltag, skolerne iværksætter for at få øget elevtrivsel. Indsatser og tiltag udfoldes i de enkelte skolers kvalitetsrapporter. Trivselsmålingen for 2019 igangsættes den og løber frem til Skolerne offentliggør hvert år deres trivselsrapporter på skolernes hjemmesider, og der tages i den forbindelse stilling til og justeres på nuværende tiltag og indsatser. 5

65 Bilag: 4.2. Trivselsmåling 2019 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 04. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

66 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT DATO: SAGS NR.: 18/30042 DOK. NR.: /19 SAGSBEH.: Lone Stokholm VEDRØRENDE: Trivselsmåling 2019 Orientering Hermed en kort orientering vedrørende den nationale elevtrivselsmåling, der har været gennemført i foråret Målingen har været afholdt i perioden fra 6/ til 14/ Målingens resultaterne er pr. 17/ offentliggjort. Der er endnu ikke offentliggjort et landsgennemsnit. Dette forventes i efteråret 2019 Børne- og Kulturforvaltningen offentliggøre i denne uge uge den kommunale rapport på kommunens hjemmeside. De enkelte skoler offentliggøre deres skolerapporter på skolens hjemmeside - også i uge 25. Vi har i trivselsmålingen 2019 haft en nedgang i skolernes svarprocent - fra 90 % til 87 % hos kl. og en fremgang fra 95% til 96% for kl. Som nævnt i forbindelse med orientering til Børne- Skoleudvalget den 02/ var en nedgang i svarprocenten på klassetrin forventeligt, idet målingen i år har været placeret sammenfaldende med 9. klassernes prøveperiode. Målingens resultater i perioden kommune tal landsgns landsgns landsgns Social trivsel 4,1 4,1 4,1 4,1 4,0 4,1 4,0 Faglig trivsel 3,7 3,8 3,7 3,7 3,7 3,7 3,6 Støtte og inspiration 3,2 3,3 3,2 3,3 3,2 3,2 3,1 Ro og orden 3,6 3,8 3,7 3,8 3,7 3,8 3,6 Der er altså desværre nedgang på indikatorerne faglig trivsel, støtte og inspiration, ro og orden, mens der er status quo på indikatoren sociale trivsel. Når landsgennemsnittet foreligger, vil Børne- og skoleudvalget får en nærmere orientering. 1

67 Bilag: klassetrin Tårnby Kommune 2018/2019 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 04. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

68 DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/2019 KOMMUNERAPPORT Tårnby Kommune, klassetrin

69 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin Indhold 1 Om rapporten Indikatorer Temaer om trivsel Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser Rapportens indhold Læsning af figurer Vejledning og inspiration til det videre arbejde 5 2 Svaroverblik 6 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen Tema 1: Social trivsel Tema 2: Faglig trivsel Tema 3: Støtte og inspiration Tema 4: Ro og orden Øvrige spørgsmål fra trivselsmålingen 12 4 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 13 2

70 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 1 Om rapporten Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever i klasse og 20 spørgsmål for elever i klasse. Denne rapport viser resultater for Tårnby Kommune. Kommunen har tilvalgt det ekstra spørgeskemamodul med supplerende spørgsmål om de fysiske og æstetiske omgivelser. Resultaterne fra disse spørgsmål afrapporteres også i denne rapport. 1.1 Indikatorer I denne rapport for elever i klasse beregnes ikke indikatorer, som der gør i rapporterne for elever i klasse. Det skyldes, at elevernes svar alt i alt ikke er valide nok til, at der kan beregnes sikre indikatorer. I denne rapport præsenteres derfor alene svarfordelinger. 1.2 Temaer om trivsel Spørgsmålene for klassetrin er grupperet i en række temaer om trivsel. Temaerne tager udgangspunkt i de fire statistisk validerede indikatorer, der er udviklet til spørgeskemaet for klassetrin. Temaerne giver et godt udgangspunkt for at identificere hvilke områder af trivsel, som der især kan være behov for at arbejde videre med. Temaerne er: Tema 1: Social trivsel Social trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Tema 2: Faglig trivsel Faglig trivsel består af 2 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egen koncentrationsevne og problemløsningsevne. Tema 3: Støtte og inspiration Støtte og inspiration i undervisningen består af 5 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Tema 4: Ro og orden Ro og orden indeholder et enkelt spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen. 16 af spørgeskemaets 20 spørgsmål indgår i de fire temaer. De resterende 4 spørgsmål fra trivselsmålingen er ikke grupperet i temaer. 1.3 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser Kommunen har valgt at supplere trivselsmålingens 20 spørgsmål med 9 ekstra spørgsmål om de fysiske og æstetiske omgivelser. Spørgsmålene er udviklet og anbefalet af Dansk Center for Undervisningsmiljø og omhandler elevernes oplevelse af rengøring, møbler, indretning og udsmykning af skolen og skolens lokaler, samt indeklima. Sammen med de 20 spørgsmål fra trivselsmålingen udgør de 9 supplerende spørgsmål en fuld kortlægning af undervisningsmiljøet til brug i den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV). 3

71 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 1.4 Rapportens indhold Kapitel 2 Svaroverblik viser, hvor stor en andel af eleverne i kommunen, som har besvaret henholdsvis ikke besvaret spørgeskemaet. Kapitel 3 'Detaljerede resultater fra trivselsmålingen' viser, hvordan elevernes svar på de enkelte spørgsmål i trivselsmålingen fordeler sig. Spørgsmålene er grupperet efter de fire temaer om trivsel. Svarfordelingerne for de 4 spørgsmål, der ikke indgår i en indikator, vises under afsnittet Øvrige spørgsmål fra trivselsmålingen. Kapitel 4 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser viser svarfordelinger for de 9 spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser, der sammen med de 20 spørgsmål fra trivselsmålingen udgør en kortlægning af undervisningsmiljøet. 1.5 Læsning af figurer Detaljerede resultater Figurerne i kapitel 3 'Detaljerede resultater fra trivselsmålingen' viser den procentvise fordeling af elevernes svar på hvert spørgsmål i trivselsmålingen. I kapitel 4 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser vises svarfordelinger på de 9 ekstra spørgsmål. Antal svar kan variere fra figur til figur, idet svarkategorien Jeg ønsker ikke at svare ikke indgår i figuren. Af hensyn til den enkelte elevs anonymitet vises der ikke svarfordelinger for enkeltspørgsmål, hvis mindre end tre elever har svaret på spørgsmålet. Figuren i eksemplet herunder viser, at: elever har besvaret spørgsmålet 'Er du glad for din skole?' Af disse har: 8 % svaret 'Nej' 21 % svaret 'Ja, lidt' 71 % svaret 'Ja, meget' Dette giver samlet 100 % Dette er et eksempel: Er du glad for din skole? Antal svar % Nej 25% Ja, lidt Ja, meget 50% 75% 100% 4

72 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 1.6 Vejledning og inspiration til det videre arbejde Omsæt resultater til indsatser Der er udviklet vejledningsmateriale til trivselsmålingen. Du finder vejledningsmaterialerne på EMU - Danmarks Læringsportal: 5

73 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 2 Svaroverblik Dette kapitel viser i figuren nedenunder, hvor stor en andel af eleverne i kommunen, som har besvaret henholdsvis ikke besvaret spørgeskemaet*. Elever i alt TOTAL 96% Den Specialiserede Institution 100% 3 Kastrupgårdsskolen 92% 8% 297 Korsvejens Skole 97% 155 Løjtegårdsskolen 98% 295 Nordregårdsskolen 99% 171 Pilegårdsskolen 97% 484 Skelgårdsskolen 97% 372 Skottegårdsskolen 96% 4% 185 Specialskolen Tårnbygård 83% 17% 18 Besvaret Ikke besvaret *Elever, der blev frameldt målingen, indgår ikke. 6

74 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen Dette kapitel viser, hvordan eleverne svarer på de enkelte spørgsmål i trivselsmålingen. Spørgsmålene er inddelt efter rapportens fire temaer: 'Social trivsel', Faglig trivsel, 'Støtte og inspiration' samt 'Ro og orden'. Til sidst følger et afsnit med svarfordelinger for de 4 øvrige spørgsmål fra trivselsmålingen, som ikke indgår i temaerne. Svarfordelingen på de enkelte spørgsmål giver et mere detaljeret og nuanceret billede af, hvilke forhold eleverne oplever som positive eller negative. 3.1 Tema 1: Social trivsel Social trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Antal svar Er du glad for din skole? 28% 70% Nej Ja, lidt Ja, meget Antal svar Er du glad for din klasse? 29% 70% Nej Ja, lidt Ja, meget Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? 39% 58% Nej Ja, lidt Ja, meget Antal svar Tror du, at de andre børn i klassen kan lide dig? 5% 34% 60% Nej Ja, nogle stykker Ja, de fleste Antal svar Antal svar Kan du lide pauserne i skolen? 26% 71% Nej Ja, lidt Ja, meget 7

75 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin Antal svar Føler du dig alene i skolen? 6% 37% 57% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du bange for, at de andre børn griner ad dig i skolen? 9% 29% 62% Ja, meget Ja, lidt Nej Antal svar Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 8% 45% 47% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Antal svar

76 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 3.2 Tema 2: Faglig trivsel Faglig trivsel består af 2 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egen koncentrationsevne og problemløsningsevne. Antal svar Er du god til at løse dine problemer? 9% 50% 42% Nej Ja, nogle gange Ja, for det meste Antal svar Kan du koncentrere dig i timerne? 7% 46% 48% Nej Ja, nogle gange Ja, for det meste 9

77 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 3.3 Tema 3: Støtte og inspiration Støtte og inspiration i undervisningen består af 5 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Antal svar Er du glad for dine lærere? 16% 82% Nej Ja, lidt Ja, meget Antal svar Er timerne kedelige? 12% 51% 37% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Antal svar Lærer du noget spændende i skolen? 7% 36% 57% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? 39% 51% 10% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Antal svar Er lærerne gode til at hjælpe dig i skolen? 20% 78% Nej Ja, lidt Ja, meget Antal svar

78 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 3.4 Tema 4: Ro og orden Ro og orden indeholder et enkelt spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen. Er det svært at høre, hvad læreren siger i timerne? 11% 47% 43% Antal svar Ja, tit Ja, nogle gange Nej 11

79 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 3.5 Øvrige spørgsmål fra trivselsmålingen Dette afsnit viser svarfordelinger på de 4 øvrige spørgsmål fra trivselsmålingen, som ikke indgår i et af de fire temaer om trivsel. Har du ondt i maven, når du er i skole? 5% 40% 54% Antal svar Ja, tit Ja, nogle gange Nej Har du ondt i hovedet, når du er i skole? 8% 44% 47% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Antal svar Antal svar Er jeres klasselokale rart at være i? 7% 31% 61% Nej Ja, lidt Ja, meget Antal svar Er toiletterne på skolen rene? 52% 38% 11% Nej Ja, nogle gange Ja, for det meste 12

80 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 4 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser Kommunen har tilvalgt det ekstra spørgeskemamodul med supplerende spørgsmål om de fysiske og æstetiske omgivelser. Sammen med de 20 spørgsmål fra trivselsmålingen udgør de 9 supplerende spørgsmål en fuld kortlægning af undervisningsmiljøet til brug i den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV). Nedenfor vises svarfordelinger for de ekstra 9 spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser, herunder elevens oplevelse af rengøring, lokaler og møbler, æstetiske rammer samt indeklima. Bemærk at de to sidste spørgsmål i afsnit 3.5 med øvrige spørgsmål fra trivselsmålingen også omhandler fysiske omgivelser. Antal svar Er der nok toiletter på skolen? 31% 69% Nej Ja Antal svar Er der rent på skolen? 12% 43% 46% Nej Ja, nogle gange Ja, for det meste Antal svar Bliver du forstyrret af larm i timerne? 24% 58% 18% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nok lys i klassen til at se, hvad du laver? 9% 89% Nej Ja, nogle gange Ja, for det meste Antal svar Er der en god temperatur i klassen? (en god temperatur er, når der ikke er for varmt eller koldt). 10% 37% 53% Nej Ja, nogle gange Ja, for det meste Antal svar

81 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin Antal svar Lugter det dårligt i klassen? 7% 38% 55% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der gode udeområder på skolen? (udeområder er skolegården og legepladsen). 6% 26% 68% Nej Ja, lidt Ja, meget Antal svar Antal svar Er din stol god at sidde på? 18% 22% 60% Nej Ja, nogle gange Ja, for det meste Er der flot på skolen? (er der fx pæne farver og billeder på væggene). 9% 37% 54% Nej Ja, lidt Ja, meget Antal svar

82 Bilag: klassetrin Tårnby Kommune 2018/2019 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 04. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

83 DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/2019 KOMMUNERAPPORT Tårnby Kommune, klassetrin

84 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin Indhold 1 Om rapporten Indikatorer for trivsel Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser Rapportens indhold Læsning af figurer Vejledning og inspiration til det videre arbejde 6 2 Svaroverblik 7 3 Overordnede resultater fra trivselsmålingen Overordnede resultater opdelt på køn Overordnede resultater opdelt på klassetrin Overordnede resultater opdelt på skoler 12 4 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen Indikator 1: Social trivsel Indikator 2: Faglig trivsel Indikator 3: Støtte og inspiration Indikator 4: Ro og orden Øvrige spørgsmål fra trivselsmålingen 20 5 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 22 2

85 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 1 Om rapporten Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever i klasse og 20 spørgsmål for elever i klasse. Denne rapport viser resultater for Tårnby Kommune. Kommunen har tilvalgt det ekstra spørgeskemamodul med supplerende spørgsmål om de fysiske og æstetiske omgivelser. Resultaterne fra disse spørgsmål afrapporteres også i denne rapport. 1.1 Indikatorer for trivsel Der er udarbejdet fire indikatorer for trivslen blandt elever i klasse. Hver indikator er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. Indikatorerne giver et godt udgangspunkt for at identificere hvilke områder af trivsel, som der især kan være behov for at arbejde videre med. De fire indikatorer er: Indikator 1: Social trivsel Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Indikator 2: Faglig trivsel Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Indikator 3: Støtte og inspiration Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Indikator 4: Ro og orden Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. 29 af spørgeskemaets 40 spørgsmål indgår i de fire indikatorer. De resterende 11 spørgsmål fra trivselsmålingen kan ikke grupperes i indikatorer. En indikator beregnes på følgende måde: For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Herefter er alle elevers gennemsnit kategoriseret i fire intervaller: 1,0-2,0 (ringest mulig trivsel); 2,1-3,0; 3,1-4,0; 4,1-5,0 (bedst mulig trivsel). En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser Kommunen har valgt at supplere trivselsmålingens 40 spørgsmål med 9 ekstra spørgsmål om de fysiske og æstetiske omgivelser. Spørgsmålene er udviklet og anbefalet af Dansk Center for Undervisningsmiljø og omhandler elevernes oplevelse af rengøring, møbler, indretning og udsmykning af skolen og skolens lokaler, samt indeklima. Sammen med de 40 spørgsmål fra trivselsmålingen udgør de 9 supplerende spørgsmål en fuld kortlægning af undervisningsmiljøet til brug i den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV). Der er ikke udviklet en statistisk valideret indikator om Fysiske og æstetiske omgivelser. 3

86 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 1.3 Rapportens indhold Kapitel 2 Svaroverblik viser, hvor stor en andel af eleverne i kommunen, som har besvaret henholdsvis ikke besvaret spørgeskemaet. Kapitel 3 'Overordnede resultater fra trivselsmålingen viser skolernes resultater på de fire indikatorer. Kapitlets formål er at skabe overblik. Derfor vises der i kapitlet ikke resultater på enkeltspørgsmål. Kapitel 4 'Detaljerede resultater fra trivselsmålingen' viser, hvordan elevernes svar på de enkelte spørgsmål i trivselsmålingen fordeler sig. Spørgsmålene er inddelt efter den indikator, de hører til. Svarfordelingerne for de 11 spørgsmål, der ikke indgår i en indikator, vises under afsnittet Øvrige spørgsmål fra trivselsmålingen. Kapitel 5 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser viser svarfordelinger for de 9 spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser, der sammen med de 40 spørgsmål fra trivselsmålingen udgør en kortlægning af undervisningsmiljøet. 1.4 Læsning af figurer Overordnede resultater Figurerne i kapitel 3 'Overordnede resultater fra trivselsmålingen' viser fordelingen af elevernes trivsel på hver af de fire indikatorer for trivsel. Figuren viser endviderens gennemsnit Gns.. Dette beregnes som et simpelt gennemsnit af elevernes gennemsnit. Af hensyn til den enkelte elevs anonymitet vises der ikke svarfordelinger og gennemsnit for grupper af elever med under tre besvarelser. Figuren i eksemplet herunder viser, at: På indikatoren 'Støtte og inspiration' har eleverne en gennemsnitlig trivsel på 3,1. Af eleverne har: 8 % en trivsel mellem 1,0 og 2,0 36 % en trivsel mellem 2,1 og 3,0 48 % en trivsel mellem 3,1 og 4,0 8 % en trivsel mellem 4,1 og 5,0 Dette giver samlet 100 % Dette er et eksempel: 4

87 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin Detaljerede resultater Figurerne i kapitel 4 'Detaljerede resultater fra trivselsmålingen' viser den procentvise fordeling af elevernes svar på hvert spørgsmål i trivselsmålingen. I kapitel 4 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser vises svarfordelinger på de 9 ekstra spørgsmål. Antal svar kan variere fra figur til figur, idet svarkategorien Jeg ønsker ikke at svare ikke indgår i figuren. Af hensyn til den enkelte elevs anonymitet vises der ikke svarfordelinger for enkeltspørgsmål, hvis mindre end tre elever har svaret på spørgsmålet. Figuren i eksemplet herunder viser, at: elever har besvaret spørgsmålet 'Føler du dig ensom?' Af disse har: 22 % svaret 'Meget tit' 8 % svaret 'Tit' 24 % svaret 'En gang imellem' 17 % svaret 'Sjældent' 29 % svaret 'Aldrig' Dette giver samlet 100 % Dette er et eksempel: Føler du dig ensom? Antal svar % 25% 50% Meget tit Tit En gang imellem Sjældent Aldrig 75% 100% 5

88 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 1.5 Vejledning og inspiration til det videre arbejde Omsæt resultater til indsatser Der er udviklet vejledningsmateriale til trivselsmålingen. Du finder vejledningsmaterialerne på EMU - Danmarks Læringsportal: 6

89 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 2 Svaroverblik Svaroverblikket herunder viser hvor stor en andel af eleverne i kommunen, som har besvaret henholdsvis ikke besvaret spørgeskemaet*. Elever i skolen TOTAL 87% 13% Den Specialiserede Institution 81% 19% 16 Kastrupgårdsskolen 87% 13% 407 Korsvejens Skole 84% 16% 292 Løjtegårdsskolen 84% 16% 468 Nordregårdsskolen 93% 7% 254 Pilegårdsskolen 83% 17% 645 Skelgårdsskolen 92% 8% 486 Skottegårdsskolen 89% 11% 255 Specialskolen Tårnbygård 80% 20% 46 Besvaret Ikke besvaret *Elever, der blev frameldt målingen, indgår ikke. 7

90 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 3 Overordnede resultater fra trivselsmålingen Kapitlet her giver dig et overblik overns trivselssituation fordelt på de fire indikatorer: 'Social trivsel', Faglig trivsel, 'Støtte og inspiration' samt 'Ro og orden'. Kapitlet viser, hvordan eleverne in oplever deres trivsel samlet set, opdelt på køn og opdelt på klassetrin. Sidst finder du en tabel, der giver et samlet overblik over de enkelte skolers gennemsnit på de fire indikatorer. Figurerne giver et godt udgangspunkt for at identificere grupper af elever, hvor der kan være et særligt behov for at arbejde med at øge trivslen. I nedenstående figur vises elevernes trivsel samlet set for hver af de fire indikatorer. Gns. Social trivsel 7% 37% 55% 4,0 Faglig trivsel 14% 59% 26% 3,6 Støtte og inspiration 7% 36% 49% 8% 3,1 Ro og orden 18% 59% 22% 3,6 Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 8

91 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 3.1 Overordnede resultater opdelt på køn Herunder vises resultater for de fire indikatorer i trivselsmålingen opdelt på drenge og piger. Social trivsel Gns. Drenge 5% 31% 62% 4,1 Piger 9% 43% 46% 3,9 Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Faglig trivsel Gns. Drenge 13% 59% 26% 3,6 Piger 14% 59% 26% 3,6 Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Støtte og inspiration Gns. Drenge 9% 38% 47% 6% 3,1 Piger 5% 34% 51% 10% 3,2 Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Ro og orden Gns. Drenge 16% 59% 23% 3,7 Piger 20% 59% 20% 3,6 Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 9

92 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 3.2 Overordnede resultater opdelt på klassetrin I dette afsnit vises indikatorerne opdelt på klassetrin. Social trivsel Gns. 4. klassetrin 6% 34% 59% 4,1 5. klassetrin 9% 42% 48% 3,9 6. klassetrin 9% 37% 53% 4,0 7. klassetrin 6% 36% 56% 4,0 8. klassetrin 6% 33% 60% 4,1 9. klassetrin 7% 38% 53% 4,0 Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Faglig trivsel Gns. 4. klassetrin 14% 59% 26% 3,7 5. klassetrin 18% 60% 22% 3,6 6. klassetrin 14% 57% 27% 3,6 7. klassetrin 11% 59% 29% 3,7 8. klassetrin 15% 56% 27% 3,6 9. klassetrin 10% 65% 24% 3,7 Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 10

93 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin Støtte og inspiration Gns. 4. klassetrin 27% 53% 16% 3,4 5. klassetrin 6% 39% 48% 7% 3,1 6. klassetrin 8% 33% 51% 8% 3,2 7. klassetrin 7% 39% 48% 6% 3,1 8. klassetrin 12% 41% 44% 3,0 9. klassetrin 7% 40% 49% 3,0 Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 Ro og orden Gns. 4. klassetrin 20% 56% 22% 3,6 5. klassetrin 22% 58% 18% 3,6 6. klassetrin 15% 59% 25% 3,7 7. klassetrin 17% 58% 23% 3,7 8. klassetrin 14% 64% 19% 3,7 9. klassetrin 15% 59% 22% 3,7 Mellem 1,0 og 2,0 Mellem 2,1 og 3,0 Mellem 3,1 og 4,0 Mellem 4,1 og 5,0 11

94 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 3.3 Overordnede resultater opdelt på skoler Herunder vises resultater på de fire indikatorer i trivselsmålingen for hver skole. Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Kommunens gns. 4,0 3,6 3,1 3,6 Den Specialiserede Institution 4,0 3,3 2,9 3,9 Kastrupgårdsskolen 4,1 3,6 3,2 3,8 Korsvejens Skole 3,8 3,6 3,0 3,5 Løjtegårdsskolen 4,0 3,7 3,2 3,6 Nordregårdsskolen 4,1 3,7 3,2 3,6 Pilegårdsskolen 4,1 3,7 3,2 3,7 Skelgårdsskolen 4,0 3,6 3,0 3,6 Skottegårdsskolen 4,0 3,6 3,2 3,8 Specialskolen Tårnbygård 3,9 3,5 3,2 3,8 12

95 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 4 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen Dette kapitel viser, hvordan eleverne svarer på de enkelte spørgsmål i trivselsmålingen. Spørgsmålene er inddelt efter rapportens fire indikatorer: 'Social trivsel', Faglig trivsel, 'Støtte og inspiration' samt 'Ro og orden'. Til sidst følger et afsnit med svarfordelinger for de 11 øvrige spørgsmål fra trivselsmålingen, som ikke indgår i indikatorerne. Svarfordelingen på de enkelte spørgsmål giver et mere detaljeret og nuanceret billede af, hvilke forhold eleverne oplever som positive eller negative. 4.1 Indikator 1: Social trivsel Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Antal svar Er du glad for din skole? 5% 21% 49% 23% Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit Antal svar Jeg føler, at jeg hører til på min skole. 5% 20% 35% 36% Helt uenig Uenig Hverken enig/uenig Enig Helt enig Antal svar Er du glad for din klasse? 16% 42% 36% Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme. 4% 18% 43% 33% Helt uenig Uenig Hverken enig/uenig Enig Helt enig Antal svar

96 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin Andre elever accepterer mig, som jeg er. 5% 20% 42% 31% Helt uenig Uenig Hverken enig/uenig Enig Helt enig Antal svar Antal svar Jeg kan godt lide pauserne i skolen. 13% 32% 50% Helt uenig Uenig Hverken enig/uenig Enig Helt enig Antal svar Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? 6% 16% 54% 21% Aldrig Sjældent En gang imellem For det meste Altid Antal svar Føler du dig ensom? 17% 35% 41% Meget tit Tit En gang imellem Sjældent Aldrig Er du bange for at blive til grin i skolen? 7% 12% 24% 33% 25% Altid For det meste En gang imellem Sjældent Aldrig Antal svar Antal svar Er du blevet mobbet i dette skoleår? 6% 12% 78% Meget tit Tit En gang imellem Sjældent Aldrig 14

97 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 4.2 Indikator 2: Faglig trivsel Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Antal svar Jeg klarer mig godt fagligt i skolen. 27% 46% 22% Helt uenig Uenig Hverken enig/uenig Enig Helt enig Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen. 4% 27% 49% 19% Helt uenig Uenig Hverken enig/uenig Enig Helt enig Antal svar Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? 17% 54% 26% Under middel Middel Gode Virkelig gode Antal svar Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen? 7% 29% 47% 15% Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit Antal svar Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? 21% 53% 22% Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit Antal svar Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok? 7% 34% 43% 15% Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit Antal svar

98 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin Antal svar Kan du koncentrere dig i timerne? 9% 31% 47% 11% Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere mig igen. 6% 20% 37% 30% 7% Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit Antal svar

99 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 4.3 Indikator 3: Støtte og inspiration Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt lærernes hjælp og støtte. Antal svar Er undervisningen kedelig? 14% 24% 47% 13% Meget tit Tit En gang imellem Sjældent Aldrig Antal svar Er undervisningen spændende? 6% 21% 49% 20% Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit Undervisningen giver mig lyst til at lære mere. 7% 16% 46% 23% 8% Helt uenig Uenig Hverken enig/uenig Enig Helt enig Antal svar Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen? 11% 31% 43% 12% Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit Antal svar Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen. 8% 15% 43% 26% 8% Helt uenig Uenig Hverken enig/uenig Enig Helt enig Antal svar Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker godt? 8% 27% 41% 22% Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit 17 Antal svar 2.429

100 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det. 7% 25% 40% 26% Helt uenig Uenig Hverken enig/uenig Enig Helt enig Antal svar

101 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 4.4 Indikator 4: Ro og orden Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Er det let at høre, hvad læreren siger i timerne? 16% 46% 33% Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit Antal svar Er det let at høre, hvad de andre elever siger i timerne? 6% 30% 49% 15% Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit Antal svar Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro. 4% 16% 40% 32% 8% Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit Antal svar Møder dine lærere præcist til undervisningen? 11% 27% 44% 15% Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit Antal svar

102 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 4.5 Øvrige spørgsmål fra trivselsmålingen Dette afsnit viser svarfordelinger på de 11 øvrige spørgsmål fra trivselsmålingen, som ikke indgår i en af de fire indikatorer. Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure. 17% 44% 35% Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit Antal svar Antal svar Jeg er god til at arbejde sammen med andre. 5% 26% 47% 21% Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit Jeg siger min mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt. 11% 30% 28% 29% Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit Antal svar Antal svar Hvor tit har du ondt i maven? 7% 20% 42% 29% Meget tit Tit En gang imellem Sjældent Aldrig Antal svar Hvor tit har du ondt i hovedet? 8% 13% 28% 34% 16% Meget tit Tit En gang imellem Sjældent Aldrig Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår? 8% 87% Meget tit Tit En gang imellem Sjældent Aldrig Antal svar

103 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for, at det bliver spændende. 10% 32% 37% 15% 5% Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit Antal svar Hvis noget er for svært for mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for at komme videre. 15% 39% 35% 9% Aldrig Sjældent En gang imellem Tit Meget tit Antal svar Jeg synes godt om udeområderne på min skole. 6% 11% 29% 37% 17% Helt uenig Uenig Hverken enig/uenig Enig Helt enig Antal svar Jeg synes godt om undervisningslokalerne på skolen. 6% 15% 34% 34% 11% Helt uenig Uenig Hverken enig/uenig Enig Helt enig Antal svar Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene. 40% 26% 24% 8% Helt uenig Uenig Hverken enig/uenig Enig Helt enig Antal svar

104 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin 5 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser Kommunen har tilvalgt det ekstra spørgeskemamodul med supplerende spørgsmål om de fysiske og æstetiske omgivelser. Sammen med de 40 spørgsmål fra trivselsmålingen udgør de 9 supplerende spørgsmål en fuld kortlægning af undervisningsmiljøet til brug i den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV). Nedenfor vises svarfordelinger for de ekstra 9 spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser, herunder elevens oplevelse af rengøring, lokaler og møbler, æstetiske rammer samt indeklima. Bemærk at de tre sidste spørgsmål i afsnit 4.5 med øvrige spørgsmål fra trivselsmålingen også omhandler fysiske omgivelser. Antal svar Jeg synes, der er nok toiletter på skolen. 8% 17% 23% 36% 15% Helt uenig Uenig Hverken enig/uenig Enig Helt enig Antal svar Jeg synes, der er rent på skolen. 13% 22% 40% 20% Helt uenig Uenig Hverken enig/uenig Enig Helt enig Antal svar Bliver du forstyrret af larm i timerne? 11% 24% 50% 14% Meget tit Tit En gang imellem Sjældent Aldrig Antal svar Er du tilfreds med lyset i klassen? 7% 19% 52% 20% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Tilfreds Meget tilfreds 22

105 Kommunerapport Tårnby Kommune, klassetrin Er du tilfreds med temperaturen i klassen? 8% 18% 34% 32% 8% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Antal svar Er du tilfreds med luften i klassen? (luften kan fx være god eller dårlig, tung eller frisk). 12% 20% 36% 25% 6% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds/utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Antal svar Jeg synes godt om stederne til gruppearbejde på skolen. 6% 13% 33% 38% 11% Helt uenig Uenig Hverken enig/uenig Enig Helt enig Antal svar Jeg synes godt om møblerne i min klasse (fx stole og borde). 15% 20% 29% 27% 9% Helt uenig Uenig Hverken enig/uenig Enig Helt enig Antal svar Jeg er tilfreds med hvordan skolen ser ud (fx billeder, udsmykning og farver på vægge og gulve). 8% 12% 33% 35% 12% Meget utilfreds Utilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Tilfreds Meget tilfreds Antal svar

106 Bilag: 4.5. Redegørelse af understøttende undervisning Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 04. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

107 Redegørelse af den understøttende undervisning for Tårnby Kommune Denne redegørelse er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Børne- og Skoleudvalget. Redegørelsen er skrevet på baggrund af skolernes beskrivelse af deres understøttende undervisning. Formålet er således at redegøre for følgende: Organisering og planlægning af den understøttende undervisning Anvendelse af den understøttende undervisning Understøttelse af samarbejde og faglig refleksion omkring den understøttende undervisning ledere, lærere og pædagoger imellem Styrker og svagheder ved den understøttende undervisning Brugen af lærernes og elevernes perspektiver på den understøttende undervisning fremadrettet i forhold til organisering og indhold 1. Organisering af den understøttende undervisning På undervisningsministeriets hjemmeside fremgår det, at Der er ikke regler om et fast antal af timer til understøttende undervisning, ligesom der ikke er fastsat selvstændige mål for den understøttende undervisning. Den understøttende undervisning udgør den del af den samlede undervisningstid, som er tilbage, når skolen har afsat tid til undervisning i fagene og pauser. Det er den enkelte kommune eller skole der beslutter, hvor meget tid der skal gå til undervisning i fagene og pauser og dermed også understøttende undervisning ( Derfor kan fordelingen af timer og forberedelsestimer se forskelligt ud på de enkelte skoler. Overordnet set ligger antallet af lektioner i indskolingen fra 0 til 13 lektioner om ugen. På mellemtrinet ligger antallet af lektioner fra 1 til 5 lektioner om ugen, og i udskolingen ligger antallet af lektioner fra 0 til 4 lektioner om ugen. Dette skal ses i lyset af, at det på nogle skoler kan variere i perioder hvor mange timer, der er afsat til understøttende undervisning afhængig af, hvordan man har fordelt timerne i løbet af året og de forskellige årgange imellem. 1

108 Der er afsat forberedelsestid til både lærere og pædagoger alene og sammen, men hvordan forberedelsestiden bliver brugt i forhold til den understøttende undervisning og årgangene imellem kan se forskelligt ud. 2. Anvendelse af den understøttende undervisning I folkeskoleloven fremgår følgende om den understøttende undervisning: 16 a. Undervisningen i folkeskolens fag, jf. 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. 7, suppleres af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Stk. 2. Skolens leder skal sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene, de obligatoriske emner og den understøttende undervisning. ( I forhold til hvordan den understøttende undervisning anvendes til forløb/læringsaktiviteter, der har en direkte sammenhæng med undervisningen i fag og obligatoriske emner, arbejdes der med følgende temaer og emner: I indskolingen arbejder man fx med førstehjælp, IT-opgaver, fordybelsestid hvor der er mulighed for faglige aktiviteter på tværs af klasse og årgang, Bag for en sag eller sundhedsuge. På en skole har en tredje klasse fx arbejdet med trafik. Først skulle børnene gennemgå et cykeltjek i forhold til om deres cykel var lovlig. Pædagogerne havde lavet en liste, som børnene gennemgik i par. Den efterfølgende uge gennemgik de trafikskilte og trafikregler. Ugerne efter trænede de manøvrering i at cykle i gården, og senere cyklede de i trafikken. De afsluttede med en cykelprøve, hvor der kom en pensioneret betjent og kontrollerede, hvad de havde lært. De fik som afslutning et bevis for deres kunnen. På mellemtrinet kan man fx arbejde med færdselslære, sundheds- og seksualundervisning, familiekundskab, uddannelse, job, første hjælp, cykelprøver, lektiecafe, lejrskole eller fordybelsestid med mulighed for faglige aktiviteter på tværs af klasse og årgang, som fx faglig læsning i andre fag end dansk. 2

109 I udskolingen kan man fx arbejde med lektiehjælp, klassens tid, lejrskole eller fordybelsestid med mulighed for faglige aktiviteter på tværs af klasse og årgang. I forhold til hvordan den understøttende undervisning anvendes til forløb/læringsaktiviteter, der sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel arbejdes der med følgende temaer og emner: I indskolingen arbejder man fx med sociale kompetencer ud fra en narrativ tilgang, elevrådet, udendørsaktiviteter, samlinger med og uden forældrekaffe, klassens tid, eller Fri for mobberi. På mellemtrinet arbejdes der fx med trivselssamtaler, trivselsundersøgelser, classbuidling, fysiske udendørs aktiviteter, skolefodbold, udformning af synopsis og problemformulering, at håndtere test og eksamenssituationer, klassens tid eller samarbejdsøvelser. I udskolingen arbejdes der fx med trivselssamtaler, trivselsundersøgelser, classbuidling eller klassens tid. 3. Understøttelse af samarbejde og faglig refleksion omring den understøttende undervisning ledere, lærere og pædagoger imellem Samarbejde og faglig refleksion omkring den understøttende undervisning drøftes til teammøder og teamudviklingssamtaler. På nogle skoler har man haft teambuildingsdage for at styrke samarbejdet mellem lærere og pædagoger. På alle skoler deltager man lige nu i projektet På vej mod professionelle læringsfællesskaber. Derudover har man på en skole sat gang i forskellige udviklingsprocesser, vidensdeling og kompetenceudvikling for understøttende undervisning. 4. Styrker og svagheder ved den understøttende undervisning Skolerne oplever, at understøttende undervisning skaber mulighed for følgende: Varierede skoledage, ture ud af skolen Støtter fag, trivsel og inklusionsopgaver, fællesskab, bevægelse og styrkelses af sociale kompetencer Pædagoger kan kombinere leg og læring 3

110 Skolefaglige færdigheder kan kombineres med aktiviteter, der ikke er traditionel boglig undervisning Der kan arbejdes med tværfaglige kompetencer Mere praksistid til fag som fx natur og teknik Skolerne oplever, at den understøttende undervisning kan være udfordrende i forhold til følgende: Pædagogernes normering giver ikke mulighed for vikardækning ved akut sygdom Det giver lange skoledage og dermed trætte elever Børn der har brug for faste strukturer kan have svært ved at naivgere i en meget varieret hverdag Det er ressourcekrævende (personalemæssigt/tidsmæssigt) at flytte undervisningen ud af klasselokalet fx fra skole til SFO Det kan være svært at udvikle en forståelse af, hvad understøttende undervisning kan være og hvordan man skaber en fordelagtig arbejdsdeling mellem lærere og pædagoger, der kommer børnene til gode 5. Brugen af lærernes og elevernes perspektiver på den understøttende undervisning fremadrettet i forhold til organisering og indhold Flere af skolerne benytter sig af elevernes trivselsundersøgelser som pejlemærke for om den understøttende undervisning skal justeres. Derudover evalueres der mundtligt i klasserne. I forhold til lærerene og pædagogerne sker evaluering gennem en løbende dialog og forventningsafstemning til møder. 4

111 Bilag: 5.1. Anbefalingsgruppe Trivsel Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 04. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

112 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT DATO: SAGS NR.: 19/22712 DOK. NR.: SAGSBEH.: Lone Stokholm Tids- og procesplan for anbefalingsgruppe om børn og unges generelle trivsel Børne- & Skoleudvalgsmødet har den 15. august 2019 efterspurgt, at der igangsættes et arbejde med fokus på børn og unges generelle trivsel. Skoleforvaltningen anbefaler, at der nedsættes en anbefalingsgruppe med henblik på at brede perspektivet på arbejdet med børn og unges trivsel ud. Anbefalingsgruppen skal bestå af forældre, elever, ledere, medarbejdere og forvaltning. Anbefalingsgruppen nedsættes som en midlertidig arbejdsgruppe, hvis mål er at formulere en række anbefalinger til Børne- og Skoleudvalget. Initiativet er en del af Tårnby Kommunes strategi for åbenhed og øget borgerinddragelse. Baggrund Den nationale trivselsmåling 2019, fraværsstatistikken fra 17/18 og sundhedsprofilen fra 16/17 viser, at der udfordringer med den generelle trivsel blandt kommunens børn og unge. De ovennævnte målinger viser, at for mange af de større børn har svært ved at koncentrere sig i skolen og oplever, at de ikke får den støtte og inspiration, som de kunne tænke sig. For få børn oplever at have tilstrækkeligt med medbestemmelse, og de er ikke glade for toiletforholdene og indretningen af klasselokalerne. Sundhedsprofilen påpeger, at en rigtig stor andel af eleverne i 9. klasse får for lidt søvn, og at der er alt for mange rygere. Fraværsstatistikken viser også, at fraværet i Tårnby Kommune er højere end landsgennemsnittet. Omvendt viser Skolebørnsundersøgelsen fra 2018, at mobningen stort set er udryddet i folkeskolen. Når vi gennemgår resultaterne af ovenstående målinger, er det særligt de åriges trivsel, der springer i øjnene. Resultaterne viser ligeledes, at det er den brede børne- og ungegruppe, som har behov for et trivselsløft. Status på området Skolen har, i lighed med de øvrige aktører omkring børn og unge, et stort fokus på at styrke trivslen. Folkeskolens ypperste opgave er at fremme elevernes læring og trivsel, og der arbejdes i Tårnbys skolevæsen bevidst med at skabe stærke læringsfællesskaber, hvor børn trives fagligt som socialt. I august 2019 var alle lærere og ledere fra Tårnbys skoler samlet til en kompetencedag om inkluderende fællesskaber, og til november vil der være en tilsvarende kompetencedag for skolepædagoger og klubpædagoger. Der er uddannede AKT-vejledere på alle skoler, og på hver skole er der medarbejdere, der er uddannet i konflikthåndtering. Legepatruljer, BørneMobilen og et samarbejde med Alliancen Mod Mobning om SkoleStyrken i 2020 er eksempler på trivselsfremmende indsatser. Endelig er der lokale tiltag på alle skoler, bl.a. i den understøttende undervisning. Disse og mange andre indsatser har imidlertid ikke ført til, at vi definitivt har knækket koden til markant øget trivsel blandt Tårnbys børn og unge. Den nationale trivselsmåling, fraværsstatistikken og Sundhedsprofilen peger på, at der også kan være behov for at gøre noget andet end det, vi hidtil har gjort. Vi kunne ønske, at den generelle trivsel var bedre. Derfor inviteres aktører omkring skolen ind for at bidrage med et bredere blik på, hvordan vi styrker trivslen blandt byens børn og unge. Mål for anbefalingsgruppes arbejde 1

113 TÅRNBY KOMMUNE Formålet med anbefalingsgruppen er at styrke samarbejdet på tværs samt at få et bredere blik samt nye perspektiver på arbejdet med den generelle børn- og ungetrivsel i Tårnby Kommune. Skolen lykkes med meget, men på trods af gentagne indsatser har vi ikke set det gennembrud, som vi ønsker. Anbefalingsgruppen inviteres derfor til at tænke med og fremkomme med nye perspektiver på den opgave, som skolen ikke kan løse alene. Udgangspunktet er, at de forskellige aktørers bidrag kan bringe nye og overraskende løsninger på banen. Målet for arbejdet er, at anbefalingsgruppen bidrager til formuleringen af en række anbefalinger til Børne- og Skoleudvalget med henblik på, hvordan trivselsindsatsen kan styrkes for de årige i skolen, på klubben, i hjemmet og i de berøringsflader, der er mellem disse dele af barnets og den unges liv. Anbefalingsgruppens arbejde skal være i tråd med Tårnby Kommunes Børne- og Ungepolitik, kommunale strategier på skoleområdet samt gældende lovgivning på området. Sammensætning af anbefalingsgruppe Anbefalingsgruppen skal bestå af aktører i og omkring skolen: Formanden for Børne- og Skoleudvalget To repræsentanter fra elevrådet på hver skole To skolebestyrelsesmedlemmer fra hver skole Skolechefen To skoleledelsesrepræsentanter En lærerrepræsentant med elevrådsfunktion En repræsentant fra Klub En repræsentant fra DLF En repræsentant fra BUPL En repræsentant fra SSP En uddannelsesvejleder En pædagogisk vejleder En repræsentant fra kultur- og fritidsområdet En repræsentant fra sundhedsområdet En to eksterne aktører To skolekonsulenter (facilitatorer) Beslutningskompetence Gruppens arbejde består i at bidrage til formuleringen af en række anbefalinger, som vil være vejledende for politiske beslutninger i Børne- og Skoleudvalget. 2

114 TÅRNBY KOMMUNE Procesplan Der lægges op til en relativt kort proces, således at der vil være mulighed for, at anbefalingerne kan byde ind i planlægningen af kommende skoleår. Anbefalingsgruppen afholder således to møder med ca. tre ugers mellemrum. Møderne vil ligge primo 2020, når den kommenterede kommunerapport fra brugertilfredshedsundersøgelsen foreligger. 8/ kl Børne- og Skoleudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget Målsætninger for børn og unges sundhed og trivsel som pejlemærker for det videre arbejde 9/ kl Anbefalingsgruppen Præsentation af målsætninger Oplæg Idéudvikling i grupper 22/ kl Anbefalingsgruppen Opsamling fra sidst Videre idéudvikling Prioritering af idéer 5/ kl Repræsentanter fra gruppen Præsenterer anbefalingerne for Børne- og Skoleudvalget 3

115 Bilag: 6.1. UU - evaluering af servicemål 2019.docm Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 04. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

116 Børne- og Skoleudvalget Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Målsætninger, resultatkrav og opfølgning Hvis ikke andet er nævnt følges der op på målsætninger og resultatkrav med det politiske niveau halvårligt. Målsætninger og resultatkrav Nr. Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Halvårlig opfølgning UU skal i samarbejde med skolerne revidere og udvikle udskolingsprocessen, så den understøtter nyeste lovgivning. At udskolingsprocessen understøtter elevernes mulighed for at kunne blive optaget på en relevant ungdomsuddannelse. Den reviderede udskolingsproces og dens opmærksomhedspunkter forelægges for Børne- og Skoleudvalget. Udskolingsprocessen er revideret. Opmærksomhedspunkter foreligges Børne- og Skoleudvalget i november. 2 UU skal, såvel i den kollektive vejledningsindsats som i den individuelle vejledning, fremme, at en stadig større andel af 9. og 10. klasseeleverne vælger en erhvervsuddannelse. 3 UU vil indgå i samarbejdet med at skabe den nye lovpligtige sammenhængende ungeindsats for kommunens unge op til 25 år. Andelen af elever på 9. og 10. klassetrin, der vælger erhvervsuddannelse skal i 2019 udgøre mindst 23% At der primo januar 2019 foreligger en beskrivelse af kommunens sammenhængende ungeindsats. UU s mål og handleplaner målrettes og fokuseres på, at mindst 25 % af en ungdomsårgang gennemfører en erhvervsuddannelse i 2025 og resultater beskrives i UU s årsrapport. UU giver i sin årsrapport en status på samarbejdet. 24,8% af de unge, der har forladt grundskolen/10. klasse i 2019 har søgt en erhvervsuddannelse. Ungecenter Tårnby vil med den koordinerede Ungeindsats og med et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne omkring unge, der er frafaldstruede, understøtte, at en større andel end tidligere også gennemfører deres erhvervsuddannelse. UU s medarbejdere, ledelse og opgaver indgår i Tårnby Kommunes nye Ungecenter, hvis overordnede kerneopgave er at skabe den koordinerede ungeindsats, der skal understøtte, at en endnu større andel af kommunens unge kommer i uddannelse eller job.

117 Bilag: 6.2. US10/Ungdomsskolen - evaluering af servicemål 2019.docm Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 04. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

118 Børne- og Skoleudvalget Ungdomsskolen og US10 Målsætninger, resultatkrav og opfølgning Hvis ikke andet er nævnt følges der op på målsætninger og resultatkrav med det politiske niveau halvårligt. Målsætninger og resultat krav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Halvårlig opfølgning 2019 Alle klasser deltager i Partnerskabsaftalen de af Børne- og evalueres i foråret Skoleudvalget 2019 og forelægges besluttede, Børne- og obligatoriske kurser. Skoleudvalget. Nr. 1 Målsætningen for Ungdomsskolen er at optimere samarbejdet med folkeskolerne omkring Åben skole. Tilbuddene i Åben skole herunder endagskurser og UP-projekter justeres og opkvalificeres ift. opnåede erfaringer og skolernes behov. Ungdomsskolen koordinerer hele valgfagsrækken for folkeskolernes klassetrin på hele blokdage. Valgfagene udføres i samarbejde med folkeskolerne, diverse ungdomsuddannelser og kommunale kulturinstitutioner. Der gennemføres i samarbejde med UU uddannelsesparathed s-projekter med visiterede elever fra folkeskolernes 8.klasser. Ungdomsskolen varetager alle folkeskolernes valgfag og udarbejder læringsforløb, der komplementerer og understøtter skolernes egne tilbud 2018/19. Valgfagene evalueres af lærere og elever og i foråret 2019 og forelægges Børne- og Skoleudvalget. Ungdomsskolen og UU gennemfører i samarbejde en måling på elevernes progression i uddannelsesparathe ds-projektet, der forelægges Børneog Skoleudvalget. Partnerskabsaftalen er blevet evalueret og alle klasser på de obligatoriske årgange er blevet tildelt en dato for deltagelse i Åbenskole aktiviteterne. Dette er ikke fremlagt BSU Valgfagene er blevet evalueret af elever og valgfagsundervisere og fremlagt Børneskoleudvalget. UngTårnby er i samarbejde med UU påbegyndt at udarbejde en strategi for hvordan en måling af elevernes progression i det kommende uddannelsesparathedsfor løb skal foretages. Dette fremlægges BSU, når forløbet er afsluttet i foråret US10 sikrer synlig faglig og alsidig progression for eleverne i løbet af skoleåret på US10. US10 fastholder i samarbejde med UU og hjemmet eleverne i et uddannelsesforløb eller et Der opnås en synlig, målbar progression i de tre parametre i uddannelsesparathed en; fagligt, socialt og personligt. Alle elever, der Der udarbejdes med udgangen af skoleåret 2018/19 en generel status, herunder en opgørelse over elevernes prøveresultater og overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser, der forelægges Børneog Skoleudvalget. Den generelle status på skoleåret 2018/19 er foretaget med afsæt i prøveresultater. Der er påtænkt en opfølgning på overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser. Denne følger når tallene fra UU er frigivet. Dette er ikke fremlagt BSU. Der er et forsat fokus på

119 Børne- og Skoleudvalget Ungdomsskolen og US10 Nr. Målsætninger og resultat krav Målsætninger Resultatkrav Opfølgning Halvårlig opfølgning 2019 uddannelsesparathe ds-opbyggende forløb. afslutter 10.klasse går videre i en ungdomsuddannelse eller et uddannelsesparatheds-opbyggende forløb. Der skal være fokus på implementering af praksisfaglighed, som en del af uddannelsesparathedsvurderinger ne. praksisfaglighed og flere konkrete tiltag er sat i værk. Bl.a. et tættere samarbejde med TEC om udviklingen af et tværfagligt projekt, samt flere tiltag i den faglige undervisning med fokus på praksisfagligheden. Der arbejdes med elevernes uddannelsesparathed, så alle unge kommer videre i uddannelsesforløb. Der er taget tiltag, der bl.a. kigger på læringsmiljøerne på skolen for at skabe rammer, der bidrager til de unges læring.

120 Bilag: 7.1. Kvalitetstilsyn Nordregårdsskolen 19/20 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 04. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

121 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT DATO: SAGS NR.: 19/14805 DOK. NR.: /19 SAGSBEH.: Lone Stokholm Kvalitetstilsyn Nordregårdsskolen 2. orientering til Børne- og Skoleudvalget vedrørende kvalitetstilsyn på Nordregårdsskolen Børne- og Skoleudvalget har på udvalget mødet den 13. juni 2019 fået en orientering om baggrunden for kvalitetstilsynet på Nordregårdsskolen. Udvalget ønskede opfølgning på nærmere plan for tilsynsforløbet. Baggrund for kvalitetstilsynet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har som tidligere nævnt udtaget Nordregårdsskolen til kvalitetstilsyn, da skolen er faldet ud i screeningen i kvalitetstilsynet med folkeskolen. Screeningen er gennemført på baggrund af data for skoleårene 2015/16, 2016/17 og 2017/18. Nordregårdsskolen udtages til tilsyn, fordi skolen: to år i træk scorer i de nederst 10% i tre af de fire bundne prøvefag to år i træk har en statistisk signifikant negativ løfteevne på -0,5 eller derunder i forhold til forældrenes socioøkonomiske bagrund Kort orientering om Nordregårdsskolens resultater i skoleåret 2018/2019 Der foreligger resultater fra FP9 (Folkeskolens prøver for 9. klasse) 2018/2019 samt fra skolens trivselsmåling for Bemærk, at landsgennemsnit og den socioøkonomiske reference for skoleåret 2018/19 endnu er ukendt. Der er i trivselsmålingen fremgang på tre af fire indikatorer og status quo på indikatoren Ro og orden : Skoleår Svarprocent Social trivsel Faglig trivsel Støtte og Ro og orden inspiration 16/17 93% 4,1 3,7 3,0 3,5 17/18 95% 4,0 3,6 3,1 3,6 18/19 93% 4,1 3,7 3,2 3,6 Der ses også en positiv udvikling i afgangskaraktererne i de bundne prøvefag, som var årsagen til at Nordregårdskolen blev udtaget til kvalitetstilsyn. Der har således været fremgang i alle bundne fag. 1

122 TÅRNBY KOMMUNE Prøvekarakterer i bundne prøver 16/17 17/18 18/ Karakter Læsning Retskrivning Skr. fremstilling Mundtlig dansk Matematik u/hjælpemidler Matematik m/hjælpemidler Mundtlig engelsk Fysik/kemi/ biologi/geo grafi 16/17 5,2 5,3 6,3 4,7 6,7 3,4 7,6 5 17/18 4,3 4,8 3,3 7,3 5,3 4,8 7,1 4,3 18/19 5,2 6,4 6,8 7,8 7,2 6,4 8,2 6,8 Ud over trivselsmålinger, nationale test og prøvekarakterer følger skoleledelsen og vejlederne også elevernes resultater og faglige udvikling tæt. Det sker ved løbende brug af diagnostiske læseog matematikprøver, som på enkeltbarnsniveau går tættere på den faglige progression. Skolens indsatser Skolens resultater de seneste par år har naturligvis givet anledning til, at skolen har iværksat indsatser, der skal sikre bedre faglige resultater. Der er igangsat vejlederforløb for udskolingen med fokus på læseforståelse, læsehastighed og læsemotivation, samt læsestrategier. Derudover arbejdes der med turboforløb med fokus på eksamen, så eleverne står bedst muligt til eksamen, og der er oprettet særlige ordblindehold. Skolen har en høj deltagelsesprocent ved prøverne. Dvs. at ingen elever fritages fra prøverne. Skolens har fokus på at starte indsatserne tidligere, så der allerede fra indskolingen iværksættes tiltag, der understøtter elevernes faglige udvikling. Skolen har på linje med kommunens øvrige skoler, løbende været i dialog med skolekonsulenterne og skolechef om skolens resultater. Hvert år besøges skolerne af både skolekonsulenter og skolechef, hvor skolernes resultater og kompenserende tiltag drøftes. 2

123 TÅRNBY KOMMUNE Skolens har haft fokus på, ikke kun at have et ensidigt fokus på at løfte de svageste elever, men i stedet igangsætte forløb, som tilgodeser alle elever, også de allerdygtigste. Skolen følger effekten af tiltagene tæt og justerer løbende. Plan for rådgivningsforløb i forbindelse med tilsynet: Som et særligt tilbud til skoler, som udtages i kvalitetstilsynet, tilbyder Børne- og Undervisningsministeriets læringskonsulenter et rådgivningsforløb og mulighed for deltagelse i seks temadage om tilsyn i skoleåret 2019/2020. De nærmere rammer for et rådgivningsforløb blev besluttet på et indledende rådgivningsmøde den 4. september 2019, hvor skoleledelsen, skolechef Per Trudslev, skolekonsulent Lone Stig og læringskonsulenterne vurderede rammer, indhold og omfang af tilbuddet. Formålet med mødet var at give skolen vidensbaseret sparring og inspiration til, hvordan skolen kan forbedre elevernes trivsel og faglige resultater, og hvordan undervisningen kan løftes. På mødet blev følgende besluttet: Skolen har valgt at tage imod Børne- og Undervisningsministeriets tilbud om et rådgivningsforløb og har tilmeldt sig alle seks temadage. Der udarbejdes en kontrakt mellem skolen og Børne- og Undervisningsministeriet, der beskriver de aftaler, der blev indgået på mødet. Denne kontrakt udarbejdes efter, at ministeriets læringskonsulenter har haft mulighed for at kortlægge de faglige udfordringer tættere på praksis. Læringskonsulenter holder derfor i første omgang et opklarende møde med relevante lærere og vejledere. Dette møde er aftalt, og herefter vil den endelig kontrakt mellem skolen og læringskonsulenterne blive udformet. Udvalgte fokusområder på Nordregårdsskolen Ud fra en analyse af de indikatorer, der har resulteret i et tilsyn, blev det på mødet besluttet, at det naturfaglige fagområde skal være i fokus i vejledningsforløbet mellem skolen og læringskonsulenterne. Som nedenstående skema viser, er det på det naturfaglige område, at skolen er mest udfordret: Karaktergennemsnit bundne prøvefag 2017/2018 Udtagningsgrænse til tilsyn Forskel Dansk 5,6-0,7 4,9 Engelsk 6,7 0,5 7,2 Fællesprøve i naturfag 5,9-1,6 3

124 TÅRNBY KOMMUNE 4,3 Matematik 5,0 5,6-0,6 Undervisningsministeriets model over tilsynsforløb Forår 2019 Sommer 2019 Efterår 2019 Forår 2020 Efterår 2020 skolerne udtages kontakt vejledningsmøder Analyse Udvikling Afprøvning i praksis Afprøvninger i praksis Forankring Vurdering Ny data/screening evt. fortsætte vejledning Forvaltningens rolle Forvaltningen knytter en skolekonsulent på tilsynsforløbet på Nordregårdsskolen, så forvaltningen har mulighed for at følge og understøtte forløbet tæt på praksis. 4

125 Bilag: 8.1. Ansøgning om skolemøbler til central inventarpulje Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 04. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

126 19/734 TÅRNBY KOMMUNE Nordregårdsskolen DATO DERES REF. VORES REF. DIREKTE NR CVR Ansøgning om skolemøbler fra central inventarpulje Baggrund: Ledelse og skolebestyrelse på Nordregårdsskolen søger hermed om udskiftning af eksisterende skolemøbler, da møblerne er nedslidte. Bordpladerne er lavet af bøgefiner som er lakeret fra fabrikken. Denne lak er næsten slidt helt væk, så fineren løfter sig, når de tørres af. Stolene i indskolingen er skråtstillet og glatte, så eleverne glider ned. Producenten af borde og stole, Randers møbler er lukket, så det er ikke muligt at få nye reservedele og bordplader. Skolen har forsøgt for egne, og delvis for tildelte midler, at udskifte bordplader og stole. Det er blevet til et restparti af bordplader for ca. 5 år siden samt stole i hele udskolingen. Elevborde og stole i faglokaler er skiftet i forbindelse med ombygninger og donationer. Da der for ca. 15 år siden blev tildelt møbler, blev der af den daværende skoleleder glemt to klassesæt i indkøbsaftalen, derfor måtte møbler af ældre dato tages i brug. Ønsker: Lekolar har givet en pris på ovenstående: Nordregårdsskolen ønsker 200 stole og 200 borde til indskolingen, 300 borde til udskolingen. Stol til indskolingen: Surfgas/Bismut ,- med glidere kr. 999,- pr. stk. 200 stk. kr. Bord til indskolingen: 12:38 HT H60XB60XL70 bøgelaminat kr. 278,29 pr stk. 200 stk ,- NORDREGÅRDSSKOLEN Tejn Alle 3, 2770 Kastrup Mail: ng.uk@taarnby.dk Mandag- fredag kl

127 TÅRNBY KOMMUNE Bord til udskolingen: 12:38 HT H72XB60XL70 Bøgelaminat kr. 278,29 pr. stk. 300 stk ,- Samlet pris ifgl. tilbud kr ,- På ledelsens og Skolebestyrelsens vegne Venlig hilsen Niels Bahn Rasmussen Skoleleder 2

128 Bilag: Bilag 1. KKR strategi - unges sundhed - inspirationskatalog.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 04. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

129 KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommunerne i Region Hovedstaden Inspirationskatalog

130 Inspirationskatalog Inspirationskataloget indeholder eksempler på kommunale sundhedsindsatser for unge på ungdomsuddannelser med fokus på fremme af mental sundhed, forebyggelse af alkohol- og stofforbrug samt tobaksforebyggelse 1. Kataloget er et supplerende redskab til Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommunerne i Region Hovedstaden. Formålet med kataloget er at vise eksempler på typer af tiltag inden for de tre områder mental sundhed, alkohol & stoffer og rygning i et samarbejde mellem kommune og ungdomsuddannelse. Kataloget henvender sig til regionens kommuner og indeholder eksempler på tiltag, som primært foregår på ungdomsuddannelser. Kataloget afgrænser sig fra tiltag / aktiviteter, som ikke foregår i et samarbejde med ungdomsuddannelserne. Ofte er det kommunens rolle at facilitere og løbende understøtte tiltagene ude på ungdomsuddannelserne. Indsatserne beskrevet i kataloget er vedvarende indsatser, som enten udmøntes på strukturelt, gruppebaseret eller individrettet niveau. Kataloget indeholder en kort beskrivelse af formålet med den enkelte type indsats samt links til beskrivelser og/ eller kontaktoplysninger til den pågældende kommune for yderligere information. 1 Eksemplerne er indhentet juni [ 2 ]

131 INDSATSKATALOG KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed

132 Tema 1 Mental sundhed Indsats Partnerskab mellem kommune og ungdoms uddannelser om flere temaer, herunder mental sundhed Trivselspolitik Ungedrevet trivselsinitiativer på tværs af gymnasier Kommune som samarbejdspartner i stedet for initiativtager Formål Niveau (strukturelt, gruppe eller individrettet) Formålet er at sætte sundhed og trivsel på dagsordenen i et samarbejde mellem kommune og ungdomsuddannelse, så eleverne påvirkes af sundhedsfremmende rammer og tilbud Der er størst udbytte ved en flerstrenget strategi, hvor partnerskabets aktiviteter foregår på flere niveauer. Det er vigtigt, at det strukturelle niveau prioriteres som rammesættende for de unges hverdag Formålet med en trivselspolitik er at styrke det daglige arbejde med at skabe sunde fællesskaber og et godt psykisk undervisningsmiljø, der fremmer trivsel og læring og forebygger frafald blandt eleverne på uddannelsen. Relevante fokusområder i trivselspolitikken kan være fællesskaber, en tryg skolestart, stress, præstationskultur og digital sundhed Der kan iværksættes tiltag på flere niveauer, men det er væsentligt at have fokus på rammer og strukturer Samarbejde mellem kommune og gymnasier om oprettelse af et elevrådssummit på tværs af flere gymnasier. Formålet er iværksættelse af tiltag inden for mental sundhed, særligt præstationskultur og andre aktuelle udfordringer Kommuner med denne type indsatser København Folkesundhed@suf.kk.dk sundhed.kk.dk/ungdomsuddannelse Frederiksberg Sundhedscentret@frederiksberg.dk sund.frederiksberg.dk/sundhedstilbud/tilbud-til-unge/tilbud-til-ungdomsuddannelser Frederikssund campus.frederikssund.dk/trivsel København Folkesundhed@suf.kk.dk sundhed.kk.dk/ungdomsuddannelse Frederiksberg Sundhedscentret@frederiksberg.dk sund.frederiksberg.dk/sundhedstilbud/tilbud-til-unge/tilbud-til-ungdomsuddannelser Gentofte Fritid@gentofte.dk EN UNG POLITIK Opgaveudvalg/Tidligere-opgaveudvalg/Ungepolitik [ 4 ]

133 INDSATSKATALOG KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed Indsats Dialog-, netværks- eller temamøder CASE 1 Sundhedstjek, adgang til sundhedspersonale på skolen Psykologsamtaler eller andre rådgivningssamtaler om mental sundhed tilbud om forløb eller gruppesamtaler Formål Niveau (strukturelt, gruppe eller individrettet) Formålet er at opbygge relationer, dele erfaringer og viden ved at mødes regelmæssigt og systematisk Afhængigt af resultater på møderne, kan der både iværksættes strukturelle tiltag eller aktiviteter målrettet grupper / individer Formålet er at tilbyde adgang til tilgængelig og åben konsultation bemandet med psykologer og sygeplejersker, hvor unge med spørgsmål til fysisk eller psykisk sundhed kan få hjælp Der er tale om et individrettet tilbud Formålet er at tilbyde lokalt tilgængelige og fortrolige forløb hos psykolog Forløbene kan foregå som gruppeforløb eller et individuelt tilbud Kommuner med denne type indsatser Rudersdal ungi@rudersdal.dk København Folkesundhed@suf.kk.dk sundhed.kk.dk/ungdomsuddannelse Gladsaxe SSF@gladsaxe.dk København Folkesundhed@suf.kk.dk Frederiksberg Sundhedscentret@frederiksberg.dk sund.frederiksberg.dk/sundhedstilbud/tilbud-til-unge/tilbud-til-ungdomsuddannelser København Folkesundhed@suf.kk.dk Frederiksberg Sundhedscentret@frederiksberg.dk sund.frederiksberg.dk/sites/sund/files/attached/aktivitetskatalog_2._udgave.pdf

134 Indsats Søvn et dialogbaseret oplæg om unge og søvn CASE 2 Dialog og samarbejde om trivsel og sundhed på ungdomsuddannelserne CASE 3 Kursus i Personlig styrke Et kursusforløb med fokus på selvværd og mental trivsel Udvidet Anonym Ungerådgivning Anonym rådgivning til elever på ungdomsuddannelser CASE 4 Formål Niveau (strukturelt, gruppe eller individrettet) Formålet er at sprede viden om vigtigheden af god søvn, og hvordan man understøtter god søvn Tilbuddet er på gruppeniveau Formålet er at sætte fokus på, hvordan flest mulig elever på ungdomsuddannelserne lærer og trives. Formålet er, at eleverne gennem faglige oplæg, fælles drøftelser, øvelser og hjemmeopgaver får redskaber til at opbygge selvværd og bryde vaner, der spænder ben for mental trivsel Der er tale om tiltag på gruppeniveau Formålet er at tilbyde anonym ungerådgivning med kort varsel for at forebygge mistrivsel og undgå frafald på ungdomsuddannelser. Rådgivningen er udgående og kan foregå der, hvor eleven er Der er tale om tiltag på individniveau Kommuner med denne type indsatser København Folkesundhed@suf.kk.dk sundhed.kk.dk/ungdomsuddannelse Hillerød aeldreogsundhed@hillerod.dk Hillerød Hillerød aeldreogsundhed@hillerod.dk [ 6 ]

135 INDSATSKATALOG KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed

136 Cases Case 1 NETVÆRK Rudersdal Kommune har etableret et Gymnasienetværk, som er et samarbejdsforum bestå ende af de to gymnasier beliggende i Rudersdal Kom mune og de kommunale instanser: Ung i Ruders dal (ungeindsats), sundhedsafdelingen og den kommunale børnelæge. Netværket mødes to gange årligt. Fokus på møderne er de unges sundhed. Der udarbejdes årligt en sundhedsprofil for elever på gymnasier, og dennes resultater danner baggrund for drøftelse vedrørende rygning, alkohol og mental sundhed. Eleverne be svarer undersøgelsen i en undervisningstime, hvilket medfører en høj svarprocent. Case 2 SØVN Københavns Kommune tilbyder at holde dialogbaseret oplæg ude på ungdomsuddannelserne, som giver eleverne viden om vigtigheden af et godt søvnmønster og gode råd om god søvns. Oplægget veksler mellem teori, dialog og refleksion over egne vaner. Undervejs inspireres til redskaber og praktiske øvelser, som de unge let kan benytte på egen hånd efterfølgende. Undervisningen varer halvanden time og afholdes for grupper af elever. Københavns Kommune tilsender inspirationsmateriale til forberedelse inden afholdelse af oplægget, og efter ca. en måned afholder ungdomsuddannelsen en opfølgende session med dialog og refleksion. Case 3 DIALOG OG SAMARBEJDE OM TRIVSEL OG SUNDHED PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE Via Handleplan for sundhed og forebyggelse i Hillerød Kommune skal der sættes øget fokus på dialog med ungdomsuddannelserne om det gode studieliv, og hvordan man sammen kan støtte op om, at flest mulig studerende på ungdomsuddannelserne lærer og trives. Dialogen skal bygge videre på det arbejde og de samarbejder, som allerede er i gang, lige som andre interessenter omkring ungdomsuddannelserne skal inviteres ind til at bidrage, således at det bliver en samskabende proces med flere kompetencer og ressourcer i spil. Opstarten vil bygge på interviews med ungdomsuddannelserne og de unge i forhold til, hvor potentialerne er størst i forhold til at fremme trivsel. Herefter præsenteres resultaterne af undersøgelsen på en workshop, hvor der i fællesskab skal reflekteres og skabe nye prøvehandlinger, som kan afprøves. [ 8 ]

137 INDSATSKATALOG KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed Case 4 DEN UDVIDEDE ANONYME UNGERÅDGIVNING Hillerød Kommune tilbyder jf. Servicelovens 11 Åben Anonym rådgivning til børn og unge mellem år i Hillerød Kommune. Den Udvidede Ungerådgivning er den del af rådgivningen, der retter sig mod unge på ungdomsuddannelser. Formålet med tilbuddet er at forebygge mistrivsel gennem let tilgængelig rådgivning. Den udvidede rådgivning tilbyder 2-3 samtaler til unge, der går på ungdomsuddannelser i kommunen uanset bopælskommune. Man kan henvende sig med alle typer af udfordringer, der kræves ingen henvisning, og man har mulighed for at være anonym. Medarbejderne i rådgivningen oplyser om tilbuddet på morgensamlinger, og samtalerne finder sted i studievejledning på ungdomsuddannelsen eller i Åben Anonym Ungerådgivnings lokaler.

138 Tema 2 Alkohol og Stoffer Indsats Partnerskab med ungdomsuddannelser Forældremøder om unge i overgange Workshops og oplæg om flertalsmisforståelser for elever på ungdomsuddannelser Formål Niveau (strukturelt, gruppe eller individrettet) Forebyggelse af alkohol- og stofmisbrug blandt unge på ungdomsuddannelser kan indgå som et indsatsområde i partnerskabsaftaler med ungdomsuddannelser. Formålet er at bidrage til en sundere alkoholkultur med mulighed for brobygning til kommunale rådgivnings brobygning og rådgivning. Formålet er at sprede viden og forståelse for forældrenes rolle i de unges liv i forbindelse med overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Der er tale om tiltag på gruppeniveau Formålet er at sprede viden og forståelse om flertalsmisforståelser om alkoholog rusmiddelforbrug hos unge Der er tale om tiltag på gruppeniveau Kommuner med denne type indsatser København Folkesundhed@suf.kk.dk sundhed.kk.dk/ungdomsuddannelse Frederiksberg Sundhedscentret@frederiksberg.dk sund.frederiksberg.dk/sundhedstilbud/tilbud-til-unge/tilbud-til-ungdomsuddannelser Rudersdal ungi@rudersdal.dk København Folkesundhed@suf.kk.dk sundhed.kk.dk/ungdomsuddannelse Frederiksberg Sundhedscentret@frederiksberg.dk sund.frederiksberg.dk/sundhedstilbud/tilbud-til-unge/tilbud-til-ungdomsuddannelser [ 10 ]

139 INDSATSKATALOG KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed Indsats Alkoholpolitik og aktiviteter CASE 5 Dialog, rådgivning og opsporing samt tættere samspil mellem misbrugscenter og ungdomsuddannelserne Rusmiddelrådet og rusmiddelgruppen to tværgående netværk CASE 6 Spil om fællesskab, trivsel og en god festkultur Formål Niveau (strukturelt, gruppe eller individrettet) Formålet er at fremme en sundere alkoholkultur blandt unge og sprede viden om, hvordan man kan lave alkoholfrie ungemiljøer, f.eks. med alkoholfrie fester og rusture Der kan iværksættes tiltag på flere niveauer, men det er væsentligt at have fokus på rammer og strukturer Formålet er at forebygge unges forbrug af hash og andre stoffer samt at opspore unge med et misbrug samt tilbyde rusmiddelbehandling til unge i misbrug Der kan både være tale om individrettet og gruppetilbud Formålet er at sikre en tværfaglig koordineret forebyggende og behandlende rusmiddel indsats bestående af repræsentanter fra ungdomsuddannelserne, politi samt kommune I samarbejde med ungdomsuddannelserne er udviklet et trivselsspil, som kan spilles f.eks. ved studiestart Kommuner med denne type indsatser København Folkesundhed@suf.kk.dk sundhed.kk.dk/ungdomsuddannelse København Folkesundhed@suf.kk.dk Frederiksberg Sundhedscentret@frederiksberg.dk Bornholm sundhedsteam@brk.dk Hillerød aeldreogsundhed@hillerod.dk

140 Cases Case 5 SOCIALE ARRANGEMENTER UDEN ALKOHOL I rammen af skolens alkoholpolitik arrangeres fester og samlinger uden alkohol. I alkoholpolitikken er der fokus på at styrke fællesskabet. Det sker ved at invitere eleverne til attraktive, sjove og inkluderende arrangementer, hvor samværet er i fokus. Københavns Kommune tilbyder at afholde workshop og hjælpe med at udvikle sociale arrangementer uden alkohol. Det kan være en arbejdsgruppe på ungdomsuddannelsen bestående af elever, medarbejdere og evt. ledelse, som planlægger og gennemfører arrangementet. Kræftens bekæmpelse har udviklet konceptet Fuld af liv morgenfester, som giver eleverne en inkluderende festoplevelse uden alkohol, hvor de positive erfaringer kan tages med også til weekendens fester. [ 12 ]

141 INDSATSKATALOG KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed Case 6 RUSMIDDELRÅDET OG RUSMIDDELGRUPPEN TO TVÆRGÅENDE NETVÆRK Bornholms Regionskommune har etableret en rusmiddelgruppe og et rusmiddelråd. Rusmiddelgruppen koordinerer kommunens rusmiddelindsatser. Rusmiddelgruppens medlemmer består af repræsentant fra ungdomsuddannelserne, politi samt kommune. Rusmiddelrådet diskuterer forgange års rusmiddelindsatser og drøfter rusmiddelgruppens forslag til det kommende års prioriterede rusmiddelindsatser. Rusmiddelrådet består af bl.a. politi, kommune, DGI, repræsentant fra ungdomsuddannelserne, natteravne og røde kors. Formålet med det etablerede netværk er at sikre en tværfaglig koordineret forebyggende og behandlende rusmiddelindsats på Bornholm.

142 Tema 3 Røgfrie miljøer Indsats Partnerskab med ungdomsuddannelser Bliv en vinder uden tobak En del af partnerskabet Røgfri Fremtid CASE 7 Røgfri Ungdom vha. rygestop og events Røgfri Campus CASE 8 Sundhedsformidlerne Formål Niveau (strukturelt, gruppe eller individrettet) Røgfrihed blandt unge kan indgå som et indsatsområde i partnerskabsaftaler mellem kommuner og ungdomsuddannelser Formålet med partnerskabet er at støtte uddannelsesinstitutionerne med at få sat rygning på dagsordenen og understøtte røgfrie miljøer på skolerne Der er tale om indsatser på et strukturelt niveau med mulighed for del aktiviteter. Der er etableret et samarbejde med kommunens ungdomsuddannelser om rygestop og sundhedsevents Formålet med samarbejdet er at sikre et røgfrit miljø på ungdoms uddannelser Formålet er at skabe dialog og formidle viden om rygning til elever på alle skoler og ungdomsuddannelser Kommuner med denne type indsatser København Folkesundhed@suf.kk.dk sundhed.kk.dk/ungdomsuddannelse Frederiksberg Sundhedscentret@frederiksberg.dk Bliv en Vinder uden tobak Udviklet med blandt andre ni kommuner på Vestegnen og Sydamager: Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk. Ballerup Kommune sundhedshuset@balk.dk København sundhed.kk.dk/ungdomsuddannelse Bornholm sundhedsteam@brk.dk hjerteforeningen.dk/roegfrierhvervsskoler campusbornholm.dk/tags/rogfri Frederikssund sundhedoghr@frederikssund.dk Bornholm sundhedsteam@brk.dk [ 14 ]

143 INDSATSKATALOG KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed Cases Case 7 RØGFRI UNGDOMSUDDANNELSE BLIV EN VINDER UDEN TOBAK Røgfri Ungdomsuddannelse Bliv en vinder uden tobak er en delindsats af partnerskabet Røgfri Fremtid, hvor Kræftens Bekæmpelse og Tryg Fonden og flere kommuner har en fælles vision om et røgfrit Danmark i Der er fokus på tre indsatsområder: Tobaksfri Folkeskole, Tobaksfri Ungdomsuddannelse og Tobaksfri Fritid. Visionen om en røgfri generation, hvor ingen børn og unge ryger i 2030, skal realiseres i fællesskab med borgere, organisationer og private virksomheder. Case 8 RØGFRI CAMPUS Campus Bornholm er røgfri. Campus Bornholm består af en række ungdomsuddannelser og efteruddannelser. Det er ikke tilladt for elever og medarbejdere at ryge i undervisnings- og arbejdstiden, hverken på eller i områderne omkring skolen. Med rygning forstås alle former for rygning, inkl. elektroniske cigaretter og snus. Der er på Campus Bornholm lavet flere indsatser for at styrke et røgfrit miljø ved at etablere andre fællesskaber med aktiviteter målrettet de unge samt uddanne rygestoprådgivere og tilbyde rygestopkurser i skoletiden. Røgfri Campus Bornholm er startet som et samarbejdsprojekt med mange aktører herunder ungdomsuddannelserne og erhvervsskolen.

144 [ 16 ] KKR-Hovedstaden

145 Bilag: Bilag 2. KKR strategi - unges sundhed_final.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 04. oktober Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /19

146 KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for kommunerne i Region Hovedstaden

147 Sammen er vi stærkere I foråret 2017 godkendte Region Hovedstadens 29 kommuner KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen. Denne strategi er et resultat af det mål, der omhandler Bedre fysisk og mental sundhed hos de unge. Formålet med KKR-målet om unges sundhed er, at kommunerne i Region Hovedstaden går sammen om at yde en bedre indsats i forhold til de unges mentale og fysiske sundhed for på længere sigt at styrke de unges muligheder for at gennemføre en uddannelse og leve det liv, de gerne vil. For ved at stå sammen, står vi langt stærkere, når vi indbyder ungdomsuddannelserne til dialog og partnerskaber om sundhed, end hvis vi har 29 forskellige positioner. 1 KKR-målet om unges sundhed understøtter ét af regeringens otte nationale mål for sundhedsvæsenet; nemlig målet om flere sunde leveår, hvor udviklingen i middellevetid og dagligrygere i befolkningen følges. Denne strategi udgør en fælles strategi for fremme af fysisk og mental sundhed på tværs af kommunerne i Region Hovedstaden. Juni 2019 [ 2 ] 1 Når der i strategien tales om vi, betyder det de 29 kommuner i Region Hovedstaden

148 KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed De største Sundheds udfordringer Det er i ungdomsårene, der skabes grobund for nye vaner og ny adfærd en adfærd der ofte fastholdes ind i voksenlivet. Mange unge er sunde, trives godt og udvikler sig, som de skal. Men det er også i ungdomsårene, at mange eksperimenterer og har en risikabel sundhedsadfærd; blandt andet hvad angår alkohol, tobak og stoffer. Derudover har der i de seneste år været en stigende opmærksomhed på betydningen af unges mentale sundhed eller mangel på samme. Dårlig mental sundhed giver ikke bare ringere livskvalitet, men kan også forhindre unge i at gennemføre en uddannelse og komme i job. Mental sundhed er en af de største udfordringer blandt unge. Hver femte ung angiver, at have dårlig mental sundhed, hvilket svarer til ca af Region Hovedstadens unge. Danske unge drikker generelt langt mere alkohol end andre europæiske unge, og i Region Hovedstaden drikker de unge tilmed væsentligt mere end unge i resten af landet. Hver fjerde ung med et højt alkoholindtag i Region Hoved staden vil gerne nedsætte sit forbrug; svarende til unge. Stoffer er også blevet en del af festkulturen blandt mange unge. Den eksperimentelle brug af stoffer topper i Mental sundhed defineres som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber (WHO)

149 års alderen, og de færreste starter med at tage stoffer, efter de er fyldt 20 år. I de senere år har der været en stigning i forbruget af hash, som er den mest udbredte udfordring. Mere end unge i Region Hovedstaden har prøvet at ryge hash. 16 % af unge ryger cigaretter dagligt, og andelen er stigende. 80 % af rygerne starter, før de fylder 20 år. På erhvervsskoler ryger tre gange så mange elever dagligt i forhold til gymnasieelever; der er henholdsvis 37 % dagligrygere på erhvervsskolerne og 12 % på gymnasierne. Tre ud af fire unge dagligrygere i Region Hovedstaden ønsker at stoppe med at ryge. Det svarer til ca unge. Generelt ses social ulighed med ophobning af sundhedsproblemer blandt unge, hvis forældre har en lav socioøkonomisk status. Der er derfor også forskel på de forskellige uddannelsessteder på, hvor udbredt sundhedsudfordringerne er blandt de unge. Andelen, der har erfaringer med andre stoffer end hash, er højere blandt unge med forældre med kort uddannelse sammenlignet med unge med forældre med længere varende uddannelse. For unges alkoholvaner forholder det sig omvendt. Unge af forældre med høj socioøkonomisk status drikker således hyppigere og større mængder af alkohol end unge i familier med lav socioøkonomisk status. [ 4 ]

150 KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed Vision Visionen for kommunerne i Region Hovedstaden er, at vi vil: Styrke de unges muligheder i livet ved at fremme deres mentale sundhed samt mindske deres brug af alkohol, stoffer og tobak. Samtidig vil vi styrke organisering en omkring de unges sundhed for sammen at være en stærkere partner for ungdomsuddannelserne i samarbejdet om at skabe sunde rammer på uddannelsesstederne.

151 Sådan arbejder vi med unges fysiske og mentale sundhed på tværs af kommuner og ungdomsuddannelser For at leve op til visionen bygger strategien på fire grundlæggende principper for måden, hvorpå kommunerne i KKR-Hovedstaden vil arbejde med at fremme unges fysiske og mentale sundhed. Principperne danner grundlaget for de konkrete indsatser, der igangsættes, og som beskrives i et særskilt inspirationskatalog. Vi vil være en stærk samarbejdspartner De sundhedsmæssige udfordringer, som unge står med i dag, er så komplekse, at de ikke kan løses af en enkelt faggruppe eller inden for en enkelt forvaltning eller sektor. Mange af Region Hovedstadens kommuner samarbejder derfor allerede internt på tværs af fagområder og egne forvaltninger i kommunen for at styrke de unges sundhed. For at blive en endnu stærkere partner for ungdomsuddannelserne vil de enkelte kommuner etablere de nødvendige fora for udveksling af viden om unges sundhed samt intern koordinering af tilbud og indsatser til unge. En veletableret organisering i kommunerne på ungeområdet medvirker til at sikre en sammenhængende, helhedsorienteret og effektiv indsats og vil betyde, at kommunerne står som en stærkere samarbejdspartner for ungdomsuddannelserne. Vi løfter i flok Unge mellem 15 og 25 år har hele hovedstadsregionen som deres hjemkommune. De skeler ikke til kommunegrænser, når de lever deres liv. Når vi vil gøre det lettere og mere attraktivt DE FIRE PRINCIPPER: Vi vil være en stærk samarbejdspartner Vi løfter i flok Vi indbyder til partnerskaber med ungdomsuddannelserne Vi arbejder med rammer og strukturer for at skabe større lighed i unges sundhed [ 6 ]

152 KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed for unge at leve sundere og tage ansvar for egen sundhed, må vi anskue unges sundhed som et fælles tværkommunalt ansvarsområde og løfte i flok. Langt de fleste unge går på ungdomsuddannelser, som ikke er kommunale, og ofte ligger uden for den kommune, de bor i. Vi betragter derfor unge, der går på en ungdomsuddannelse inden for en given kommunegrænse, som kommunens egne unge. Det betyder eksempelvis, at kommunen indbyder til samarbejde med ungdomsuddannelserne i kommunen uanset hvor stor en andel af ungdomsuddannelsens elever, der bor i kommunen. Sundhedsindsatser på ungdomsuddannelserne skal samtidig være tilgængelige for alle unge på uddannelsen uanset bopæl. Vi vil ligeledes arbejde for at etablere tværkommunale samarbejder omkring indsatser på ungdomsuddannelser, der har matrikler i flere kommuner. På den måde sikrer vi, at unge på en bestemt uddannelse får de samme indsatser, rammer og muligheder uanset hvilken kommune i Region Hovedstaden, den pågældende uddannelse er geografisk placeret i. Vi indbyder til partnerskaber med ungdomsuddannelserne Usunde vaner i relation til alkohol, stoffer, tobak og mental sundhed er særlig udbredt blandt unge. At forbedre unges sundhed handler ikke kun om at forebygge usunde vaner. De unges sundhedsvaner kan have stor betydning for, om de gennemfører en uddannelse. En Med STRUKTURELLE INDSATSER forstås indsatser, hvor rammerne og omgivelserne indrettes, så de fremmer en sundere livsstil for de unge; fx via udarbejdelse af sundhedspolitikker eller indførelse af Røgfri Skoletid på ungdomsuddannelserne. Strukturel forebyggelse er den bedste metode til at nå alle borgere uanset social baggrund. Dermed mindsker vi den sociale ulighed i sundhed.

153 gennemført uddannelse er både afgørende for, hvordan de unge klarer sig senere i livet, og for hvordan deres sundhed bliver. Når unge forlader folkeskolen, er de én af de borgergrupper, som er mindst i kontakt med kommunen. Dér hvor vi finder langt de fleste unge, er på ungdomsuddannelserne. Uddannelsesstederne er derfor en vigtig aktør at samarbejde og danne partnerskaber med, når vi vil styrke de unges muligheder for at gennemføre en uddannelse, fremme deres mentale sundhed, forebygge rygning samt brug af stoffer og alkohol. Vi arbejder med rammer og strukturer for at skabe større lighed i unges sundhed Der ses ofte en social gradient i sundhed, hvor de sociale vilkår, som de unge vokser op i, har stor betydning for deres sundhed og trivsel; herunder også om de gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi lægger vægt på at arbejde med strukturelle indsatser, der kan give unge de bedste vilkår, for at leve en sund tilværelse. Det sunde valg, skal være det nemme valg i forhold til rygning, stoffer og alkohol, og unge skal ikke opleve mistrivsel i deres uddannelsesforløb. I samarbejdet med ungdomsuddannelserne og i dialogen med Danske Gymnasier vil vi sætte fokus på at igangsætte strukturelle og flerstrengede sundhedsfremmende indsatser. For når vi arbejder målrettet på at skabe sundere rammer for alle, så fremmes sundheden for alle og ikke kun for de få. [ 8 ]

154 KKR-Hovedstaden Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed Sådan gennemfører vi strategien Kommunernes rolle i at gennemføre strategien er, at: Indlede samarbejde med ungdomsuddannelserne og indbyde til partnerskaber om unges mentale sundhed samt brug af alkohol, stoffer og tobak Lægge vægt på strukturelle indsatser i samarbejde med ungdomsuddannelserne Målrette kommunale indsatser til alle unge på ungdomsuddannelserne uanset hvor stor en andel, der kommer fra andre kommuner Etablere de nødvendige interne kommunale fora for udveksling af viden om unges sundhed og koordinering af sundhedsindsatser Danne tværkommunale samarbejder omkring ungdomsuddannelser, der har matrikler i flere kommuner Gå i dialog med Danske Gymnasier om at styrke unges fysiske og mentale sundhed For at få strategiens vision og principper omsat til virkelighed, har vi udarbejdet et katalog med eksempler på konkrete indsatser inden for mental sundhed, alkohol, stoffer og tobak [indsæt link til inspirationskatalog].

155 [ 10 ] KKR-Hovedstaden