TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Børne- og Skoleudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Børne- og Skoleudvalget Mødedato: Torsdag den 7. marts 2019 Mødetidspunkt: 14:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 215, Mødelokale Mads Vinterby, Ali Qais, Dorthe Hecht, Ingelise Andersen, Jan R. Jakobsen, Lars Hein, Paw Karslund Ali Qais

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Meddelelser Den aktuelle situation på udvalgsområdet Udgiftsneutral tillægsbevilling i 2019 vedr. fordeling af pulje til sprogvurdering på serviceområdet Daginstitutioner og klubber Tobaksfri skoletid Disponering af inventarpuljen på skoleområdet Holddeling og undervisningsdifferentiering i grundskolen Anke om afslag på ansøgning om optagelse på anden skole end distriktsskolen - LUKKET SAG Anke om afslag på ansøgning om optagelse på anden skole end distriktsskolen - LUKKET SAG Anke om afslag på ansøgning om optagelse på anden skole end distriktsskolen - LUKKET SAG Anke vedr. afslag på optagelse i 0. klasse i anden skole end distriktsskolen 2019/20 - LUKKET SAG Anke vedr. afslag på optagelse i 0. klasse på anden skole end distriktssskolen 2019/20 - LUKKET SAG Anke vedr. afslag på optagelse i 0. klasse på Kastrupgårdsskolen 2019/20 - LUKKET SAG Anke vedr. afslag på optagelse på anden skole end distriktsskolen - LUKKET SAG Ungdomskriminalitetsnævn Oversigt over Ankesager Aula Delfinansiering af Støttepædagog til Børnehus på Dagtilbudsområdet Sundhedsprofil for børn og unge Evaluering af KL Børne topmøde Eventuelt...27 Bilagsoversigt

3 Børne- og Skoleudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 18/28833 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: Ali Qais BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Dagsorden godkendt. 2

4 Børne- og Skoleudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 18/28833 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: Ali Qais RESUMÉ a. Skolebestyrelsesreferater b. Referat fra Fælles Rådgivende Organ (FRO) c. Familieafdelingens statistik d. Årshjul 2019 INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at punkterne a-d tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Skolebestyrelsesreferater 51234/19 2 Åben Referat FRO den /19 3 Åben Familieafdelingens statistik januar /19 4 Åben Årshjul /18 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt. 3

5 Børne- og Skoleudvalget d Den aktuelle situation på udvalgsområdet Åben sag Sagsnr.: 18/28833 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: Ali Qais BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalgsformanden oplyste udvalget om nye skoleforsøg og refererede fra seneste bestyrelsesmøde i FGU-hovedstaden (Forberedende Grund Uddannelse med opstart den ). Desuden drøftede udvalget nyt folkeskoleudspil, herunder justering af Folkeskolereform. (O) DF anmodede om notat vedrørende de sidste 3 års elevfraværs-statistik i folkeskolen. Udvalgsformaden henviste til at udvalgsmedlemmer selv kunne finde statistikkerne, som var at finde på undervisningsministeriets hjemmeside, uvm.dk. 4

6 Børne- og Skoleudvalget d Udgiftsneutral tillægsbevilling i 2019 vedr. fordeling af pulje til sprogvurdering på serviceområdet Daginstitutioner og klubber Åben sag Sagsnr.: 19/2709 Sagsansvarlig: bzi.bk Fraværende: Afbud: Ali Qais RESUMÉ Der fremsendes herved ansøgning om tillægsbevilling i 2019 til fordeling af puljen til sprogvurdering i de enkelte institutioner på i alt 0 kr. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Puljen til sprogvurdering af 3 årige står under funktionen Fælles formål. Denne fordeles til de enkelte institutioners lønkonti under funktion Daginstitutioner (dagtilbudslovens 19, stk. 2-4). ØKONOMI Daginstitutioner og klubber Fælles formål Kr Daginstitutioner Kr I alt Kr. 0 PÅTEGNING Den 28. januar 2019 Organisations- og personaleafdelingen fremsender sagen til Økonomiudvalget uden yderligere bemærkninger. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at der i 2019 til serviceområdet Daginstitutioner og klubber imødekommes tillægsbevilling på 0 kr., som angivet under punktet Økonomi. 2. at sagen fremsendes med anbefaling til Økonomiudvalget til endelig godkendelse. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Fordeling af sprogvurdering /19 5

7 Børne- og Skoleudvalget d BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt. 2. Tiltrådt. 6

8 Børne- og Skoleudvalget d Tobaksfri skoletid Åben sag Sagsnr.: 17/32165 Sagsansvarlig: sld.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ Rygning er den enkeltfaktor, der har størst negativ indflydelse på sundheden. Hver dag begynder 40 børn og unge under 18 år at ryge i Danmark. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til, at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter, om der skal indføres Tobaksfri skoletid i Tårnby Kommune. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Rygning er den enkeltfaktor, der har størst betydning for sygelighed og dødelighed. Samtidig er rygning den væsentligste årsag til social ulighed i sundhed. I Tårnby ryger 20% af borgere over 18 år dagligt, og for de årige er det 23%. Til sammenligning er gennemsnittet for regionen 16% for de årige. Rygning er i høj grad noget, der læres i skoletiden. Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens fælles ungeundersøgelse fra 2017 viser, at 15% af daglig rygerne blandt de årige røg første gang i skoletiden, at der er en tendens til at daglig rygere debuterer tidligere end lejlighedsrygere samt at 59% af de unge daglig rygere bliver fristet til at ryge i skoletiden. Generelt opleves der en udfordring med at forhindre unge i at begynde at ryge. Tobaksfri skoletid vil være med til at imødekomme dette, idet der er mindre tilbøjelig til at begynde at ryge, hvis røg ikke er en del af hverdagen. KL s forebyggelsesudspil lanceret i januar 2018 har bl.a. fokus på, at ingen børn og unge skal begynde at ryge. I udspillet fremhæves Tobaksfri skoletid som et af de mest effektive redskaber til at forebygge, at eleverne begynder at ryge. I forlængelse af dette anbefaler KL derfor, at den enkelte kommune tager stilling til at indføre tobaksfri skoletid på alle kommunens grundskoler. 74% af danskerne støtter, at politikerne lovgiver om tobaksfri skoletid og 81% af de årige bakker op om tobaksfri skoletid på grundskoler. Tårnby Kommune indgår allerede i samarbejdet med 8 andre kommuner på Vestegnen om tobaksforebyggelsesindsatsen på børne- og ungeområde Bliv en vinder uden tobak. Målet er en røgfri generation i 2030, hvor ingen børn og unge ryger eller bruger tobak. Det indebærer blandt andet opstart af proces for implementering af Tobaksfri skoletid. Bliv en vinder uden tobak inviterer til konference for borgmestre, politikkere, direktører og andre beslutningstagere, torsdag den 24. januar 2019, om hvordan kommunerne på Vestegnen tager ansvar for at arbejde målrettet mod en røgfri generation 2030 se bilag Invitation til konference 24. januar LOVGRUNDLAG Sundhedsloven

9 Børne- og Skoleudvalget d INDSTILLING Arbejdsmarkeds og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, 1. at drøfte Tobaksfri skoletid i Tårnby Kommune og at forslaget oversendes til Børne- og Skoleudvalget til videre drøftelse. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Bilag - Indførsel af Tobaksfri skoletid /18 2 Åben Invitation til konference 24. januar 2019.pdf /18 3 Åben Kommunekort.PDF /18 4 Åben Høringssvar ang. tobaksfri skoletid 53758/19 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Tiltrådt. Sagen videresendes til Børne- og Skoleudvalget. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget besluttede at fremsende forslag om Tobaksfri Skoletid til høring i skolebestyrelser og Ungeråd. Efter endt høringsperiode behandles forslaget på ny i Børne- og Skoleudvalget. DF (O) bemærkede at man ikke kan anbefale Tobaksfri Skoletid. Det vil være svært at håndhæve og er overformynderi. RESUMÉ Børne- og Skoleudvalget besluttede på sit møde d , at sende forslag fra Sundheds- og Omsorgsudvalget om Tobaksfri Skoletid til høring i skolebestyrelser og Ungeråd. Der er indkommet 10 høringssvar ud af 10 mulige, som er vedlagt sagen. Den generelle tilbagemelding fra skolerne samt ungeråd er, at de anbefaler tobaksfri skoletid. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at udvalget drøfter indkomne høringssvar og tager stilling til Tobaksfri skoletid i Tårnby Kommune. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget besluttede, at der indføres tobaksfri skoletid på alle skolerne i Tårnby Kommune fra skoleåret 2019/2020. Forvaltningen udarbejder skrivelse til skolerne og bestyrelser om udvalgets beslutning. (O) DF er enig i beslutningen om tobaksfri skoler. Det er dog uklart, hvordan det skal efterkommes og håndhæves. Der er tillige bekymring om tobaksfri skoler vil få en effekt på elevernes fremmøde. Der ønskes i øvrigt formidling af oplysningskampagner og tilbud om rygestop kurser til eleverne. 8

10 Børne- og Skoleudvalget d Disponering af inventarpuljen på skoleområdet 2019 Åben sag Sagsnr.: 18/18014 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: Ali Qais RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen anmoder om godkendelse af disponering af Inventarpuljen for 2019 på skoleområdet. Der er indkommet ansøgninger til dækning af udgifter fra KUC og Pilegårdsskolen. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER KUC - Det tidligere pædagogisk udviklings center Kursuscentret KUC, Amager Landevej ansøger om en ny industriopvaskemaskine, idet den nuværende er slidt og gammel og udskiftning er nødvendig. Pris kr ,00. Pilegårdsskolen I forbindelse med opførsel af ny pavillon ansøger Pilegårdsskolen om inventar til lokalerne således, at de er klar til undervisningsbrug. Der søges ligeledes om inventar til mødelokale/grupperum. Pris kr ,00. Se bilag for specifikation af inventar ØKONOMI Forvaltningen anbefaler, at inventarpuljen for 2019 på skoleområdet tildeles som følgende: Skole Udskiftning/forbedring Pris ex. moms KUC Industriopvaskemaskine Kr ,00 Pilegårdsskolen Inventar til 2 klasselokaler i pavillon Kr ,00 Samlet set vil udgifterne løbe op i kr ,00. Dermed vil restbeløbet på Inventarpuljen i 2019 på skoleområdet være på ca. kr ,00. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at disponering af budgetmidler til KUC på kr ,00 og til Pilegårdsskolen på kr ,00 godkendes. 9

11 Børne- og Skoleudvalget d /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Oversigt vedr. ønsker til inventar til indretning af ny pavillon 51395/19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Tiltrådt. 10

12 Børne- og Skoleudvalget d Holddeling og undervisningsdifferentiering i grundskolen Åben sag Sagsnr.: 19/5523 Sagsansvarlig: lss.bk Fraværende: Afbud: Ali Qais RESUMÉ Orientering om brugen af holddeling og undervisningsdifferentiering i grundskolen v/skolechef Per S. Trudslev. Notat om undervisningsdifferencering og brug af holddeling er vedlagt som bilag. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at orienteringen og notatet tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Notat om brugen af holddeling og undervisningsdifferentiering i grundskolen 52662/19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Taget til efterretning. 11

13 Børne- og Skoleudvalget d Anke om afslag på ansøgning om optagelse på anden skole end distriktsskolen - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 19/4037 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: Ali Qais BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Afslag fastholdes. 12

14 Børne- og Skoleudvalget d Anke om afslag på ansøgning om optagelse på anden skole end distriktsskolen - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 19/3769 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: Ali Qais BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Afslag fastholdes. 13

15 Børne- og Skoleudvalget d Anke om afslag på ansøgning om optagelse på anden skole end distriktsskolen - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 19/5257 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: Ali Qais BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Afslag fastholdes. 14

16 Børne- og Skoleudvalget d Anke vedr. afslag på optagelse i 0. klasse i anden skole end distriktsskolen 2019/20 - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 19/4012 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: Ali Qais BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Afslag fastholdes. 15

17 Børne- og Skoleudvalget d Anke vedr. afslag på optagelse i 0. klasse på anden skole end distriktssskolen 2019/20 - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 19/5145 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: Ali Qais BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Afslaget fastholdes. 16

18 Børne- og Skoleudvalget d Anke vedr. afslag på optagelse i 0. klasse på Kastrupgårdsskolen 2019/20 - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 19/4021 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: Ali Qais BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Afslag fastholdes. 17

19 Børne- og Skoleudvalget d Anke vedr. afslag på optagelse på anden skole end distriktsskolen - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 19/4032 Sagsansvarlig: IRO.UK Fraværende: Afbud: Ali Qais BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Afslag fastholdes. 18

20 Børne- og Skoleudvalget d Ungdomskriminalitetsnævn Åben sag Sagsnr.: 18/28833 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: Ali Qais RESUMÉ Orientering om Ungdomskriminalitetsnævn v/familiechef Karin Støvring. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Reformen indebærer, at der oprettes et ungdomskriminalitetsnævn, som skal behandle sager vedrørende børn og unge i alderen 10 til 17 år, som er mistænkt eller dømt for alvorlig eller omfattende kriminalitet. Desuden skal der oprettes en ungekriminalforsorg, som i samarbejde med barnets eller den unges opholdskommune skal føre tilsyn med, at barnet eller den unge efterlever ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at orienteringen tages til efterretning. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Taget til efterretning. 19

21 Børne- og Skoleudvalget d Oversigt over Ankesager Åben sag Sagsnr.: 18/28832 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet en oversigt over antal sager, der er blevet sendt til Ankestyrelsen i perioden INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget 1. at opgørelsen tages til efterretning. /MSV BILAGSFORTEGNELSE: 1 Lukket 2 Lukket 3 Lukket BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Punktet blev udskudt og behandles på marts mødet Forvaltningen tilknytter aktuelle ankesager som lukkede bilag. RESUMÉ Børne- og Kulturforvaltningen har tilknyttet de aktuelle ankesager. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, 1. at opgørelsen tages til efterretning. /MSV BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Taget til efterretning. 20

22 Børne- og Skoleudvalget d Aula Åben sag Sagsnr.: 18/28833 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: Ali Qais RESUMÉ Orientering om Aula v/projektleder Susanne Hauzmann. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Aula bliver den nye kommunikationsplatform i folkeskoler, SFO er og dagtilbud. Målet med Aula er at skabe rum for bedre kommunikation mellem institution og hjem. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at orienteringen tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Aula 59454/19 BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Taget til efterretning. 21

23 Børne- og Skoleudvalget d Delfinansiering af Støttepædagog til Børnehus på Dagtilbudsområdet Åben sag Sagsnr.: 18/10278 Sagsansvarlig: asm.uk Fraværende: Afbud: RESUMÉ Der ansøges om en overførsel af driftsbudget i 2019 fra Børnehandicap til Daginstitutionsområdet i forbindelse med ansættelse og delfinansiering af støttepædagog, 27 timer ugentlig fra til et barn indmeldt i et af kommunens børnehuse i område øst. Forvaltningen sikrer, at der tillige i 2020 bliver overført budgetmidler til børnehus, såfremt barnet stadig er indmeldt. Det skal i øvrigt oplyses, at pågældende medarbejder ansættes på 37 timer ugentligt, men at de resterende 10 timer finansiereres af det pædagogiske vejlederkorps via lønsystemet. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Forvaltningen skal oplyse, at der er tale om et barn med svært handicap, hvorfor der tilknyttes fuldtids støttepædagog. ØKONOMI Finansieringen af de 27 timer ugtl. i perioden udgør kr. En fuldtidsstilling er beregnet til at udgøre kr. årligt. Driftsoverførslen udgør således kr. i perioden Lønudgiften skal finansieres med 27 timer/ugentligt fra Børnehandicap s driftsområde svarende til kr. Serviceområder Funktion Artskonto Budget Daginstitutioner og klubber Børnehandicap ( 44/83) PÅTEGNING Den 14. februar 2019 Organisations- og Personaleafdelingen fremsender sagen til Økonomiudvalget uden yderligere bemærkninger. INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, 1. at der i 2019 fra serviceområdet Børnehandicap til Daginstitutioner og klubber overføres driftsbudget svarende til udgifter kr. til delvis finansiering af lønudgift til støttepædagog i Børnehus, som angivet under punktet økonomi 22

24 Børne- og Skoleudvalget d /MSV 2. at sagen efterfølgende fremsendes til orientering i Børne- og Skoleudvalget. BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN Indstillingen tiltrådt. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Taget til efterretning. 23

25 Børne- og Skoleudvalget d Sundhedsprofil for børn og unge 2018 Åben sag Sagsnr.: 19/1066 Sagsansvarlig: lss.sc.as Fraværende: Afbud: Ali Qais RESUMÉ Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner 2016/2017 er nu udkommet. Tårnby kommune skiller sig særligt ud fra kommune-gennemsnittet i Region Hovedstaden ift. den store andel af elever i 9 klasse, der har problemer med dårlig trivsel og dårlig mental sundhed. Sundhedsprofilen kan bidrage til prioritering og dimensionering af den sundhedsfremmende indsats til børn og unge i Tårnby Kommune. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til, at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter sundhedsprofilen, og oversender den til Børne-og Skoleudvalget UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Sundhedsprofilen 2016/2017 afdækker sundhedstilstanden blandt børn og unge i kommuner i Region Hovedstaden og bygger på data fra tre aldersgrupper: Registerdata på de nul til 1-årige, indskolingsundersøgelser (børnehaveklasse) og udskolingsundersøgelser (9 klasse). Sundhedsprofilen kan bidrage til gensidig læring i kommunerne, samt til målrettet prioritering, dimensionering og kvalitetsudvikling af de sundhedsfremmende indsatser i kommunerne. I Sundhedsprofilen skiller Tårnby Kommune sig særligt ud på 5 områder på 9. klassetrin. Data fra udskolingsundersøgelserne viser, at Tårnby ligger med en statistisk signifikant højere andel end gennemsnittet af kommuner i Region Hovedstaden på følgende 5 variable: Trivsel (Region Hovedstaden 13, 2 % og Tårnby 19,5 %) Psykiske vanskeligheder (Region Hovedstaden 15,2 % og Tårnby 22,1 %) Relationer og netværk (Region Hovedstaden 17,3 % og Tårnby 23,7 %) Søvn og træthed (Region Hovedstaden 18,0 % og Tårnby 42,6 %) Rygning (Region Hovedstaden 7,0 % og Tårnby 15,4 %) Sundhedsproblemer hos børn og unge kan trække lange spor ind i voksenlivet, og derfor er en tidlig sundhedsfremmende indsats en effektiv investering i befolkningens sundhed. De ovennævnte problemstillinger adresseres i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke om mental sundhed. Implementeringen af denne forebyggelsespakke er i gang, og følgende igangværende indsatser fra sundhedsplejen kan fremhæves: Udskolingsundersøgelserne flyttes fra 9 til 8 klasse, for at have fokus på tidlig opsporing og iværksættelse af tidlig indsats Fra 2019 tilbydes sundhedspædagogiske aktiviteter til 1. og 6. klasser, hvor udvikling af handlekompetencer spiller en central rolle, og hvor fokus bl.a. er sundhed, selvværd og selvtillid. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den forebyggende og sundhedsfremmende indsats på området prioriteres og løftes i tværfagligt regi. Forvaltningen foreslår, at 24

26 Børne- og Skoleudvalget d sundhedsprofilen tænkes ind som indsatser i den fremtidige sundhedsplan i Tårnby Kommune. LOVGRUNDLAG Sundhedsloven 119, INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget, 1. at drøfte resultaterne i sundhedsprofilen i relation til eksisterende indsatser med fokus på trivsel og mental sundhed hos børn og unge, og at resultaterne oversendes til Børne- og Skoleudvalget til drøftelse. 2. at resultaterne i sundhedsprofilen inddrages i det pågående arbejde med implementering af forebyggelsespakker, samt i udarbejdelsen af Tårnby kommunes nye sundhedsplan. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner _med forside.pdf 19190/19 BESLUTNING I SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET DEN Taget til efterretning. Sagen videresendes til Børne- og Skoleudvalget og tages sidenhen op igen i Sundheds- og Omsorgsudvalget. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Taget til efterretning. Udvalgsformaden oplyste på vegne af Borgmesteren, at Børne- og Skoleudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget vil blive indkaldt til et fælles udvalgsmøde, hvor forebyggelsesstrategien og tiltag skal drøftes. 25

27 Børne- og Skoleudvalget d Evaluering af KL Børne topmøde Åben sag Sagsnr.: 18/28833 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: Ali Qais RESUMÉ Børne- og Skoleudvalget evaluerer KL s Børne topmøde 2019 INDSTILLING Børne- og Kulturforvaltningen indstiller til Børne- og Skoleudvalget, /MSV 1. at KL s Børne topmøde 2019 evalueres. BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Drøftet og evalueret. 26

28 Børne- og Skoleudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 18/28833 Sagsansvarlig: msb.bk Fraværende: Afbud: Ali Qais BESLUTNING I BØRNE- OG SKOLEUDVALGET DEN Udvalget har tidligere besluttet at der i 2019 udarbejdes brugerundersøgelse på skoleområdet. Forvaltningen undersøger hvorvidt brugerundersøgelse også skal indeholde spørgsmål/temaer om SFO og Klub området og punktet vil indtil videre blive drøftet på juni mødet Forvaltningen oplyste, at der udarbejdes indstilling omkring specialundervisningsområdet, der drøftes på kommende Børne- og Skoleudvalgsområde i april Mødet sluttede kl

29 Børne- og Skoleudvalget d Bilagsoversigt 2. Meddelelser 1. Skolebestyrelsesreferater (51234/19) 2. Referat FRO den (49874/19) 3. Familieafdelingens statistik januar 2019 (51238/19) 4. Årshjul 2019 (67421/18) 4. Udgiftsneutral tillægsbevilling i 2019 vedr. fordeling af pulje til sprogvurdering på serviceområdet Daginstitutioner og klubber 1. Fordeling af sprogvurdering 2019 (26520/19) 5. Tobaksfri skoletid 1. Bilag - Indførsel af Tobaksfri skoletid (239902/18) 2. Invitation til konference 24. januar 2019.pdf (236487/18) 3. Kommunekort.PDF (247283/18) 4. Høringssvar ang. tobaksfri skoletid (53758/19) 6. Disponering af inventarpuljen på skoleområdet Oversigt vedr. ønsker til inventar til indretning af ny pavillon (51395/19) 7. Holddeling og undervisningsdifferentiering i grundskolen 1. Notat om brugen af holddeling og undervisningsdifferentiering i grundskolen (52662/19) 16. Oversigt over Ankesager (Lukket bilag) 2. (Lukket bilag) 3. (Lukket bilag) 17. Aula 1. Aula (59454/19) 19. Sundhedsprofil for børn og unge Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner _med forside.pdf (19190/19) 28

30 Bilag: 2.1. Skolebestyrelsesreferater Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 51234/19

31 Skolebestyrelsesmøde Pilegårdsskolen Data om mødet: Møde nr Referat Mødeleder: Dorit Dato: Mandag den Tid: Sted: Personalerummet Forbered: Læs dagsorden og bilag Referent: Ken Kuwashima Dagsorden: Ordstyrer: Dorte Afbud fra: Ali, Christian, Michael Pauser: 5 min Servering: Referat Faste punkter, indledning: 1. Bemærkninger til referat af møde nr Godkendelse af dagsorden 3. Meddelelser fra a. elevrepræsentanter 1. Ingen bemærkninger. 2. Dagsorden godkendt. 3.a På elevernes initiativ har de hjulpet til med undersøgelse af valgfagene. Ved kommende FRO møde tages valgfagene op. b. formanden Status på ansættelse af ny skoleleder c. skoleledelsen, herunder områdeleder 3.b Formand har møde med skolechefen ifht. kommende opslag til ansættelse af skoleleder. Formand har også lige mødt Niels som konstitueres som skoleleder på skolen pr. 1. februar c Der har været afholdt møde med teknisk forvaltning angående etablering af den nye pavillon. Det ser ud til at byggeriet først sker i sommerferien. Skoleledelsen arbejder på en løsning for plads til de nye børn på SFO Pilen.

32 Sidste skoledag er blevet flyttet til d. 24. maj 2019 og skal stoppe kl. 12:00 grundet klargøring til Europa parlamentsvalg om lørdagen. SB skal tage stilling til om skoledagen skal varer til kl. 12:00 for alle elever. Sættes på dagsorden ved næste møde. Niels starter på fredag som konstitueret skoleleder. c.1 Elev til- og afgang c.2 Personale til- og fragang c.3 SFO til- og afgang, personale og børn d. medarbejdere e. andre 3c1 2 er indmeldt pga. tilflytning. 5 er indmeldt pga. skoleskift. 2 er udmeldt pga. skoleskift. 2 er flyttet til anden kommune. 3 en opsigelse fra pædagog på SFO munkebjergvej. Har fundet andet arbejde pga. for langt til arbejdet (en time). 3d Orientering om PLF (Professionelle læringsfællesskaber) 3.e 18:05 18:20 Niels på besøg i SB. SB præsenterede sig. Niels præsenterede sig. Punkter til behandling: 4.a Høring af skolebestyrelsen i forhold til tobaksfri skole. 1. behandling. Udarbejdelse af høringssvar. Drøftelse af holdninger og perspektiver til udfærdigelsen af høringssvar. 4.a Partsindlæg fra Thomas gennemlæst af SB. Høringssvar udarbejdes af formanden. Tidsplan er som følgende: - 2. behandling af høringssvar på skolebestyrelsesmøde den

33 - Høringsfrist behandling i Børne- og skoleudvalget den Pause 4.b Billeder af børn i undervisningssammenhænge v. Dorte Drøftelse af brug af billeder i undervisningen. Følgende forslag: Skal vi udfærdige et princip for brugen af billeder hvorpå der er børn fra skolen? Skal vi udfærdige en bedre vejledning til lærerene? Hvis der skal gives samtykke, skal vi så udfærdige en skabelon til samme? Og skabelon til at gøre indsigelse mod offentliggjort billede? Henvendelse til forvaltningen om problemstillingen 4.c LGBT-tilgange v. Marie Drøftelse af LGBT tilgange i undervisningen. 4d. Trafikken omkring Pilegårdsskolen Opsamling fra forrige møde og drøftelse af eventuelle tiltag. 4.b SB drøfter brugen af billeder. Formanden tager emnet op til næste FRO møde for videre vurdering og videre drøftelse, om henvendelse til forvaltningen. 4.c Marie præsenterede relevans og problematikker ifht. LGBT, samt idé til hvordan man kan arbejde med det i folkeskolen. SB drøftede emnet. Forslag om konkrete forslag i elvrådet evt. henvendelse til ungdomsskolen. 4.d Trafik kampagne skal organiseres; Kys og kør kampagne. Uge 8 eller 9. Thor organisere det. Farlige situationer ved SFO aflevering og afhentning ved Ole klokkersvej og munkebjergvej. Kl. 7:50-8:00 og kl. 14:00 er der også meget trafik ved kys og kør. Forbedringerne Oliefabriksvej har god effekt på trafik sikkerheden. 4e. Antallet af 0. klasser i kommende skoleår v. Dorit Drøftelse af henvendelse til forvaltningen om antal 0. klasser i kommende skoleår på baggrund af 4.e Formanden udarbejder forslag til et brev til Børne skole udvalget, angående beslutningen om fire 0. klasser næste skoleår.

34 klassekoefficient. 4.f Kommende punkter /Dorit 4.f Almindelige punkter: Udsat i forhold til årshjul: Nationale test/præstationskultur v. CAJ Sidste skoledag: beslutning om alle elever fri kl 12:00 eller 14:00. Skoleårets planlægning Præstationskultur Opfølgning på tobaksfri skole Faste punkter, afslutning /Dorit 5. Punkter fra kontaktforældre/forældre 6. Aftaler om forplejning ved næste møde Ingen punkter 6. Forplejning til næste SB møde: Thor 7. Eventuelt, herunder evt. lukket møde 7. Orientering Undren over trivselsundersøgelsen ikke er anonym

35 Mødet afsluttet kl

36

37

38

39 TÅRNBY KOMMUNE REFERAT MØDE I: Skolebestyrelsen ved Løjtegårdsskolen DATO: EMNE: Bestyrelsesmøde SAGSNR.: 16/36512 DELTAGERE: AFBUD: MØDENR.: 1/2019 Michael Flies von Linstow, Martin Purdy, Eline Borberg, Anders Hagen Laursen, Ida Purdy, Hans Daae Pedersen, Christian Moestrup Jessen, Daniel Sandal Gadegaard, Lasse Erik Dvoracek, Maria Krogh Langner, Nikolaj Borch, Ole Juhl og Sussie Nørsø Jan Jacobsen, Susanne Jørgensen, Kathie Westgard Damlund Kl i lokale G 0. Fastlæggelse af dagsorden Beslutning Godkendt. 1. Godkendelse af referat af møde nr. 10 den Beslutning Godkendt. 2. Meddelelse fra Beslutning a. Ledelsen - Der er taget godt imod den nye madbod. 6. årgang overtager udleveringen fra uge 5. - I forbindelse med skolevalg 2019 afholder vi debatmøde for 8. og 9. årgang. - SFO erne har arbejdet med Tårnby Kommunes sammenhængende børnepolitik, og fået afstemt egen praksis i forhold til nyt forskningsprojekt Grundlag for pædagogfaglighed i fritid og skole. Vi har stort sammenfald i forhold til de fire grundværdier fællesskab, trivsel, relationer og dannelse. b. Bestyrelsen c. Medarbejdere d. Elevråd e. Andre 3. Evaluering af uge 41 Beslutning Udsættes til næste møde. 4. Høring omkring indførsel af Tobaksfri Skoletid (bilag) Beslutning Skolebestyrelsen anbefaler Tobaksfri Skoletid. 5. Planlægning af forældreforedrag m. Imran Rashid og mobilpolitik den 19. marts 2019 Beslutning Personalet får mulighed for at deltage og skal tilmelde sig. Forældre kan melde sig til efter først til mølle. Skolebestyrelsen skal selv tilmelde sig. 1

40 TÅRNBY KOMMUNE 6. Budget 2019 (bilag) Beslutning Taget til efterretning. 7. Værdigrundlag (bilag) Beslutning Taget til efterretning. 8. Feedback på Dansk Skolefoto Beslutning Vi fortsætter med Dansk Skolefoto. 9. Eventuelt Beslutning 2770 bringer nogle læserbreve fra 6.klasse hvori det fremgår, at der ikke er lektiehjælp på Løjtegårdsskolen. Det er ikke helt rigtigt. Det er altid muligt at få lektiehjælp på skolebiblioteket. 2

41 Bilag: 2.2. Referat FRO den Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 49874/19

42 TÅRNBY KOMMUNE MØDE I: Fælles Rådgivende Organ (FRO) DATO: EMNE: Møde i Fælles Rådgivende Organ SAGSNR.: 18/30723 DELTAGERE: Maja Koop (NO), Dorit Wahl-Brink (PI), Tina Vester Jensen (KAG), Mikkel Mølbak (KO), Signe Bakmand Nørgaard (næstformand SKE), Tina Hovmand (TÅ), Daniel Gadegaard (næstformand LØ), Mads Vinterby, Per Trudslev, Susi Mie Jensen AFBUD: Søren Sabat (USK), Michael Flies (LØ), Lisa Blinkenberg (SKE), Nadia Qureshi (SKO) MØDENR.: 1/2019. Torsdag den kl , Rådhuset mødelokale Meddelelser (Mads) REFERAT Vi afholder fælles FRO møde den 16.5 kl for alle skolebestyrelser. I bedes overveje hvilke emner der kunne være interessante og melde tilbage til smj.uk@taarnby.dk hurtigst muligt. Orientering om sager behandlet i Børne- og Skoleudvalget: Trivselsmålingen var marginalt lidt dårligere end sidst på den sociale trivsel. Der skal arbejdes på, at komme tilbage på niveau. Det drøftes politisk om effektmålene skal indarbejdes i kvalitetsrapporten og servicemålene. Antallet af 0.klasser og skoledistrikter for næste skoleår er godkendt. KAG er ærgerlige over, at der kun skal oprettes 2 klasser, da det har personalemæssige konsekvenser. Pilen er ærgerlige over, at de ikke skal have 5 spor næste skoleår, da det forstyrrer planlægningsgrundlaget når klasse antallet går op og ned. Samtidig er de bekymrede for det frie skolevalg. Klassekvotienten i Tårnby Kommune er på niveau med hovedstadsområdet. Vikarforbruget er ikke særligt højt i Tårnby og der er fokus på kvaliteten af vikarforbruget. KAG efterlyser en mere gennemsigtig opgørelse, så man kan se hvordan vikardækningen har været. Der ønskes en drøftelse af om kvalitetsrapporten skal ændres, så det kan gøres til et mere dynamisk værktøj? Tages på næste punkt. 2. Høring af FRO vedr. kvalitetsrapporten. Mening/vurdering af sidste rapport (Mads) KO synes, at der er mange tal at forholde sig til. Savner en grafisk udformning. Foreslår, at der bliver lavet en Pixi udgave der er lettere at gå til. 1

43 TÅRNBY KOMMUNE TÅ vil gerne have SFO delen skrevet ind i kvalitetsrapporten, da det er en stor del af børnenes hverdag og trivsel. PI synes, at der mangler refleksioner/forklaring på tallene. Der kunne også være overvejelser om hvad kan man rent faktisk gør for at forbedre resultaterne. Ønsker mere fokus på de fysiske rammer. Forvaltningen oplyser, at der er en bekendtgørelse der fastlægger hvad der skal stå i kvalitetsrapporten. Der arbejdes på, at gøre den mere fleksibel og der er diskussioner i forskellige fora om udformningen af rapporten. Der er punkter hvor BSU beder forvaltningen om at have ekstra fokus. Formanden ønsker at gøre kvalitetsrapporten til et mere dynamisk værktøj med et længere perspektiv. 3. Orientering om evaluering af valgfag på Ung Tårnby (Mads) Elevernes fravær registreres i systemet LARA, hvor alle undervisere elektronisk krydser eleverne af. For at sikre det faglige niveau på holdene bliver alle valgfagsundervisere indkaldt til en læringssamtale, hvor man drøfter læringsprogressionen i undervisningen, elevernes trivsel og variationen/åbenskole i undervisningen. Projektopgaven skal indtænkes i valgfag, og der er etableret dialog med de skoler der ønsker det, om hvordan valgfagene kan understøtte eleverne i deres projektopgave. Pilens elevråd er ved at foretage evaluering af valgfagene blandt deres elever. Formanden opfordrer skolebestyrelsesformanden til at booke et møde med Pilegårdsskolens ledelse og Ung Tårnby. Formanden kigger i samarbejde med Ung Tårnby på linjefagsdækningen/fagligheden i fagudbuddet på valgfagene samt evaluering. Formanden opfordrer til en dialog i feltet mellem Skoleleder Ung Tårnby, Skoleleder Pilen, skolechef og skolebestyrelse Pilen omkring specifikke udfordringer på valgfag. Det er vigtigt, at der bliver kommunikeret ud til forældrene og børnene hvilke valgfag der kan vælges imellem, da der er stor forskel på linjefagene og valgfagsundervisningen. 4. Erfaringsudveksling, SIV/den åbne skole (SKE) SKE oplever, at skolen i virkeligheden ligger lidt stille og der spørges ind til hvad de andre gør for at holde det igang. KAG oplyser, at de har kontaktet alle kontaktforældre og har lavet flyers for at få tiltrukket nogen. Det er ikke lykkes. PI har ikke voldsomt meget fokus på det, det er ikke det der fylder lige nu. Forvaltningen oplyser, at der bliver holdt øje med hvor meget hjemmesiden bliver brugt, så man har styr på det økonomiske aspekt i at være tilknyttet hjemmesiden. SKE foreslår, at princippet i SIV tænkes ind i min uddannelse. 2

44 TÅRNBY KOMMUNE 5. Erfaringsudveksling, inddragelse af kontaktforældre (SKE) SKE vil gerne høre erfaringer om hvordan kontaktforældrene bliver inddraget i dialogen med skolen. KAG har haft temadrøftelser på skolen med f.eks. Lola Jensen og der var stort fremmøde. Men ellers er der ikke gode erfaringer med, at man kan få tiltrukket forældrene. PI oplyser, at der nogle gange er tilslutning til arrangementerne, men det er generelt svært. NO oplever, at kontaktforældrene måske ikke altid ved hvad deres rolle er. Der arbejdes på at være mere tydelig fra skolens side. Der kan laves inspirationsmøder for kontaktforældrene med forslag til emner der kan være gode at tage op på de forskellige klassetrin. Forvaltningen synes, at det er en god idé med en forventningsafstemning. Efter skolebestyrelsesmøderne kan der sendes et referat ud til kontaktforældrene for at holde gang i kommunikationen. Nogle gange kan det også hjælpe at hyre nogle kendte til at holde foredrag. TÅ har slet ikke kontaktforældre men afholder café møder i stedet for. Børns vilkår er inviteret til af afholde oplæg om børns digitale trivsel i marts måned. 6. Erfaringsudveksling, 45 min. bevægelse om dagen (NO/SKE) Hvordan er det implementeret på de andre skoler? PI har haft det på forældremøderne for at forventningsafstemme med forældrene. Det er erfaringen, at det er lettere at tænke det ind i de små klasser end i udskolingen. Der er fokus på hvordan det bliver formidlet til børnene, så de er klar over at de har bevægelse i skoledagen. TÅ har spurgt samtlige grupper. Det var meget forskelligt om man benyttede bevægelsesbånd eller om det var integreret i undervisningen, men resultatet var at alle opfyldte kravene. På TÅ er det også en større udfordring i udskolingen. TÅ kan kontaktes hvis de andre skoler har brug for inspiration. Forvaltningen oplyser, at der snart er udarbejdet en bevægelsesstrategi i forvaltningen. Skolerne er velkomne til at kontakte idrætskonsulent Caroline Lund, mobil Der reklameres for arrangement leg på streg den på Pilegårdsskolen. SKE oplyser, at de har bevægelses ambassadører som afholder møder 4 gange om året. Deres opgave er at bringe opgaver og øvelser ud til alle team. Bevægelseskonsulenten skal også mødes med eleverne 2 gange om året for at høre børnenes stemme. Der er også etableret legepatrulje som består af børn fra 5. årgang som sætter lege i gang i frikvarteret for de små klasser. 7. Erfaringsudveksling, anvendelse af billeder af elever (PI) 3

45 TÅRNBY KOMMUNE Forvaltningen oplyser, at man kan tagge børnene på billederne i det nye AULA og dette kan samkøres med de tilladelser som forældrene har givet. Det bliver dog en del administrativt arbejde da forældrene kan trække deres tilladelser tilbage til enhver tid og så skal man manuelt ind og rette i billederne. Pilen oplyser, at der er lidt tilbageholdenhed med at bruge billeder, da det er en udfordring med at indhente tilladelserne. LØ oplyser, at der har været udfordringer med skolebøgerne med klassefotoene, da man ikke har følt sig sikker på om de måtte udleveres. 8. Eventuelt Pilen har været i tvivl om, hvad de skulle høres om i høringssvaret om tobaksfri skoletid. Ønsker en klarer udmelding en anden gang. Pilen orienterede om ledelses situationen hvor der mangler en skoleleder og viceren har sagt op. Niels Bahn Rasmussen, NO er konstitueret på Pilen i perioden Der er ansat ny afdelingsleder på TÅ pr

46 Bilag: 2.3. Familieafdelingens statistik januar 2019 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 51238/19

47 Sagsstatistik Familieafdelingen Sagssted Tilgang af sager = nye ikke tidligere registreret sager Tilg. Jan. Tilg. Febr Tilg. Marts Tilg. April Tilg. Maj Tilg. Juni Tilg. Juli Tilg. Aug. Adm.sager Pleje, aflst. Og adotionssager Refusion (børn) - social - 9 Modtagerteam - EAA, DTH, CLB 5 78 Akutboliglisten I alt Rådgivningssager R1 - Miriam - 23 R2 - Tanja Z - 40 R3 - Mary 2 36 R4 - Tanja H 1 20 R5 - Isabella 5 31 R6 - Tina - 22 R7 - Emine - 22 R8 - Katja - 29 R9 - Linda - 21 R10 - Pervin 5 26 R11 - Sara 6 27 R12 - Stine U 5 28 R13 - Karin (1/3 19) R14 - Melek 3 32 BH8 - social - Stine 1 11 Sociale sager: Anne -Sarah - Gitte - Susanne - 24 I alt Gennemsnit pr. plads

48 Handicapsager: Faglig koordinator - 2 BH1 - Marc - 7 BH3 - (inkl. Dragør-sager) - Danni 1 41 BH4 - (inkl. Dragør-sager) - Marlene 5 46 BH5 - (inkl. Dragør-sger) - Sarah - 54 BH6 -(inkl. Dragør-sager) - Dorthe - 42 BH7 - (inkl. Dragør-sager) - Anne C - 37 BH8 - (inkl. Dragør-sager) - Stine - 26 BH9 - (inkl. Dragør-sager - Tina D 2 30 I alt Gennemsnit pr. plads Afd. I alt

49 Tilg Sept. Tilg. Okt. Tilg. Nov. Tilg. Dec

50

51 TILGANG / AFGANG / OMPLACERING I ANBRINGELSESSAGER Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Tilg. Afg. Familiepleje - - Familiepleje - handicap - - Netværksfamilie - 2 Netværksfamilie - handicap - - Kost-/efterskole - - Kost-/efterskole - handicap - - Eget værelse - - Institution - - Institution - handicap - - Projekter - - Projekter - handicap - - Sikret afdeling - - Familieanbringelse - - I alt Dagbehandling - 1 Dagbehandling - handicap - - Aflastning - social - - Aflastning, handicap 44/84-1 Omplacering -

52 ANBRINGELSESSTATISTIK Januar Febr. Marts April Maj Juni Juli August Sept. Okt. Nov. Dec. Familiepleje 38 Familiepleje - handicap 1 Netværksfamilie 3 Netværksfamilie - handicap - Kost- og efterskole 2 Kost- og efterskole - handicap - Eget værelse 5 Institution - Institution - handicap 2 Projekter 10 Projekter - handicap 4 Familieanbringelse - Sikret afdeling - I alt Anbringelser modt./refusion 2 Anbringelser afg./refusion 9 Dagbehandling 2 Dagbehandling - handicap 4 Aflastning 9 Aflastning, handicap 44 / 84 24

53 Bilag: 2.4. Årshjul 2019 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67421/18

54 Årshjul - Foreløbig dagsorden for Børne- og Skoleudvalgets møder i januar kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Indskrivning til 0. klasse skoleåret 2019/20 5. Skoleudsættelser for skoleåret 2019/ Budgetmidler til vikarer på skoleområdet 7. IT-strategi på Dagtilbudsområde og Klubber 8. Pladskapaciteten på 0-5 års området & SFO/Klub området 9. Normeringsaftale på Dagtilbudsområdet 10. Eventuelt 7. februar kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Valg af temaer til kvalitetsrapporten på skoleområdet 5. Disponering af inventarpuljen på skoleområdet Budgetmidler til vikarer på skoleområdet, herunder retningslinjer 7. Ankesager Familieafdelingen Notat omkring budgetpulje på Handicapområdet (2 mio. kr.) 9. Eventuelt 7. marts kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Fordeling af timer til sprogscreening på Daginstitutionsområdet 5. Tobaksfri skole fremsendes til behandling efter høringsfrist 6. Disponering af inventarpuljen på skoleområdet Notat om brug af holddeling og differentieret undervisning på skoleområdet 8. Ankesager vedrørende afslag på søgning til anden skole end distriktsskolen 9. Aula orientering fra B&K v/projektleder Susanne Hauzmann. 10. Ungdomskriminalitetsnævn Orientering ved Familiechef Karin Støvring 11. Ankesager Familieafdelingen Evaluering af KL Børne topmøde 13. Eventuelt 4. april kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budget 2019, opfølgning 5. Legepladspulje, skole 6. Legeplads og forbedringspuljen på daginstitutionsområdet 7. Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2020 på Børne- og Skoleudvalgets område 8. Frigivelse af puljen til ekstraordinær vedligeholdelse på skolerne 2019

55 9. Strategi for Porten 10. Notat omkring budgetpulje på Handicapområdet (2 mio. kr.) 11. Finansiering af merudgifter til specialundervisning 12. Eventuelt 2. maj kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Forslag til politiske servicemål til budgetforslag 2020 på Børne- og Skoleudvalgets område 5. Antal klasser og skoledistrikter, skoleåret 2020/21 6. Ferie/fridagsplan 2020/ Kommunale sommerferieaktiviteter Anbefalinger af evaluering af Klub Tårnby 9. Eventuelt 23. maj budgetmøde kl Godkendelse af dagsorden 2. Budgetforslag Eventuelt 13. juni kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Kommende brugerundersøgelse på skoleområdet 5. Emneliste, USK 6. Beskrivelse af valgfag 2019/20 7. Evaluering af valgfag 2019/20 8. Forebyggelsesstrategi 9. Eventuelt 15. august kl (Institutionsbesøg kl ) 1. Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Antal 0. Klasser og skoledistrikter skoleåret 2019/20 5. Planlægningsgrundlaget på skoleområdet 6. Ankesager Familieafdelingen (behandles hvert halve år) 7. Opfølgning på servicemål Eventuelt 12. september kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budget Opfølgning på servicemål 2019

56 6. Evaluering af legepladspatruljen 7. Eventuelt 4. oktober kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Effektmål, revidering/justering af mål 5. Budget Opfølgning/evaluering af ordblindstrategien 7. Eventuelt 31. oktober kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Eventuelt 21. november kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Budget Evaluering af psykolog på 0-5 års området 6. UU - årsrapport målsætning Evaluering af Sommerferieaktiviteter Mødeplan for BSU Eventuelt 12. december kl Godkendelse af dagsorden 2. Meddelelser 3. Den aktuelle situation på udvalgsområdet 4. Eventuelt Opdateret 11. marts 2019

57 Bilag: 4.1. Fordeling af sprogvurdering 2019 Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 26520/19

58 Børne- og Kulturforvaltningen Ekstra vikartimer 2019 til brug for sprogscreening i de anførte institutioner. Institution Omkostningssted Normering børnehavebørn 1/3 af børne skal screenes Antal timer pr. inst. ( 1 3/4 t pr. barn ) Procent andel Beløb andel Bh. Kastrupgård ,33 23,33 2, Bh. Klitrose alle ,00 28,00 3, Bh. Vesterled ,33 25,08 3, Bh. Engmarken ,33 23,33 2, Bh. Saltværksvej ,33 30,33 3, Bh. Løjtegårdsvej ,33 26,83 3, Bh. Ryumgård ,33 49,58 5, Basishus Præstefælledvej ,33 9,33 1, Bh Eskebøl Alle ,67 25,67 3, Bh. Gemmas alle ,33 23,33 2, Int. inst. Strandgården ,33 32,08 3, Int. inst. Vinkelhuse ,00 35,00 4, Int. inst. Stavlundvej ,67 25,67 3, Int. inst. Tømmerup haveby ,00 35,00 4, Int. inst. Vægterparken ,33 28,58 3, Int. inst. Irlandsvej ,33 49,58 5, Int. inst. Nordmarksvej ,00 35,00 4, Int. inst. Syrefabriksvej ,00 38,50 4, Int. inst. Vestre Bygade ,00 38,50 4, Int. inst. Tømmergrunden ,00 24,50 2, Int. inst. Tornholms Ager ,67 32,67 3, Int. inst. Nordmarksvej ,00 38,50 4, Int. inst. Brønderslev alle ,00 38,50 4, Int. inst. Munkebjergvej ,00 35,00 4, Int. inst. Gl. Kirkevej ,00 38,50 4, Int. inst. Englandsvej ,67 44,92 5, ,33 835,33 100, Fælles formål kr Daginstitutioner kr I alt kr. 0

59 Bilag: 5.1. Bilag - Indførsel af Tobaksfri skoletid Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

60 Tobaksfri Skoletid Målet med Tobaksfri skoletid er at sikre, at børn og unge ikke udsættes for passiv røg og selv begynder at ryge. Tobaksfri skoletid betyder, at eleverne ikke må ryge eller bruge tobak i skoletiden, hverken på skolens område eller når de forlader skolens område i frikvarterer eller er på ture. Alligevel er rygning en del af hverdagen på mange skoler, og mange elever ser ofte deres lærere ryge i skoletiden. Ifølge loven (lov om røgfri miljøer) er skolens matrikel røgfri for alle, men på mange skoler må de større elever forlade skolen i pauserne. Det betyder, at de kan ryge eller bruge anden tobak i skoletiden. Det er paradoksalt, da det ikke er tilladt for unge under 18 år at købe tobak. En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at skoleelever, som ofte udsættes for synlig rygning i skolen, har større tilbøjelighed til selv at begynde at ryge. Tobaksfri skoletid er et af de mest effektive redskaber til at forebygge rygestart, hjælpe rygere til at ryge mindre og skabe et fællesskab uden røg. Flere og flere skoler indfører derfor skoledage helt uden tobak. Det er en nem og gratis måde at forebygge på. Forskning viser, at der er sammenhæng mellem rygeregler og antallet af rygere blandt eleverne. Jo strammere regler desto færre rygere. Desuden er der opbakning til indførsel af Tobaksfri skoletid blandt befolkningen: 79 % af voksne danskere bakker op om Tobaksfri skoletid på grundskoler 82 % af grundskoleelever mener, at Tobaksfri skoletid er et godt forslag til at undgå rygning blandt børn og unge (Gallup & Epinion, 2007) Tobaksfri skoletid styrker målsætningen i 2020-Sundhedsplan for Tårnby Kommune på tobaksområdet om, at der arbejdes målrettet på at undgå at børn og unge begynder at ryge. Desuden er det i tråd med rygeforebyggelsesstrategien for udskolingselever i Tårnby Kommune (Sundheds- og Omsorgsudvalget ), der omfatter implementering af Kræftens Bekæmpelses rygeforebyggende indsats X:IT, herunder Tobaksfri skoletid. Tobaksfri skoletid nedbringer antallet af elever, der begynder at ryge markant. Skolen går forrest og viser, at unge og rygning ikke hører sammen og at den tager ansvar for elevernes sundhed og trivsel. Argumenter for Tobaksfri skoletid: Eleverne skal ikke lærer at ryge i grundskolen Rygning skal ikke være en del af de sociale fællesskaber

61 Eleverne skal ikke inspirerer hinanden til at ryge Rygning skal ikke opleves i forbindelse med skolen Der opstår et kraftigt fald i antallet af elever, der begynder at ryge Tårnby Kommunes målsætning om at arbejde målrettet for, at ingen børn og unge ryger (Sundhedsplan 2020) Manglende element for at opfylde kriterierne for X:IT Mange unge ryger, fordi de oplever kammerater og andre ryge. På nogle skoler er rygning en stor del af det sociale liv. Rygning kan være en dominerende kultur og en adgangsbillet til fællesskabet. Med tobaksfri skoletid kommer pauserne og det sociale liv til at handle om andet end rygning og opdeler ikke eleverne i rygere og ikke-rygere. Derved skaber skolen en social kultur, der ikke er orienteret omkring rygning. Beslutning og implementering Tobaksfri skoletid kan overordnet set implementeres på to måder: 1. Skolen indfører regel om, at eleverne ikke må forlade skolens område i skoletiden. Det betyder i praksis at eleverne ikke kan ryge i skoletiden, da rygning på matriklen er forbudt. 2. Skolen indfører regel om, at elever ikke må ryge i skoletiden, hverken på eller uden for skolen. De store elever kan stadig forlade skolen i pauser, men må ikke ryge eller bruge anden tobak. Beslutningen kan træffes overordnet politisk i kommunen og gælde alle skoler eller den enkelte skole kan beslutte at indføre Tobaksfri skoletid. Ansatte Det skal drøftes om de nye regler også giver anledning til regulering af rygepolitikken for de ansatte på skolen. Skolens personale er rollemodeller for eleverne. Kræftens Bekæmpelse anbefaler derfor, at de ansatte ligeledes er omfattet af Tobaksfri skoletid. Dels kan det være svært for eleverne at forstå, at lærerne må ryge i skoletiden når de ikke selv må. Dels viser skolens ansatte, at de bakker op om, at rygning ikke skal være en del af skolens hverdag. Kontrol og sanktioner Indførelse af Tobaksfri skoletid implementeres i lighed med andre retningslinjer på skolerne. Hvis en elev gribes i at ryge eller kommer tilbage fra frikvarter og lugter af røg, så skal skolens almindelige sanktionssystem træde i kraft. Erfaringer fra andre skoler med Tobaksfri skoletid viser, at tiltaget har størst effekt hvis eleverne oplever, at brud på reglerne har konsekvenser. Andre skoler/kommuner med Tobaksfri skoletid Partnerskabet Bliv en vinder uden tobak mellem de 9 kommuner på Vestegnen og Sydamager har et fælles mål om at minimum 20 grundskoler, ud

62 af 47, har indført Tobaksfri skoletid i 2020 (bilag: Kommunekort). På nuværende tidspunkt har 10 skoler indført Tobaksfri skoletid heraf: 1 i Brøndby (besluttet af skolen) 3 i Dragør (besluttet politisk) 3 i Hvidovre (besluttet af skolen) 3 i Vallensbæk (besluttet politisk) Desuden har Byrådet i Ishøj Kommune har for nylig truffet en principbeslutning om indførelse af Tobaksfri skoletid på alle grundskoler i Ishøj Kommune. Der er i øjeblikket en proces i gang med henblik på strategi for implementeringen af beslutningen på de enkelte skoler. Ligeledes har Københavns Kommune fornylig truffet beslutning om indførsel af Tobaksfri skoletid gældende for alle grundskoler i Københavns Kommune. Erfaringerne fra andre skoler, der har indført tobaksfri skoletid er positive. Deres erfaringer er, at det har været overraskende let at indføre.

63 Bilag: 5.2. Invitation til konference 24. januar 2019.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

64 Foreløbigt program Invitation til konference for kommunale politikere, direktører og centerchefer En røgfri generation i 2030 hvordan tager vi ansvar på Vestegnen og Sydamager? Torsdag den 24. januar 2019 kl Brøndby Stadion, Roma Loungen Ankomst, kaffe, the og kage Velkomst og præsentation af program v/xx Retningslinjer for unge i Brøndby Masterclass v/ Kim Vilfort, chef for talentafdeling Status på indsatsen på Vestegnen og Sydamager v/ Helle Stuart, projektleder Bliv en vinder uden tobak Hvorfor begynder børn og unge at ryge? Hvad virker, og hvad virker ikke? Flere tager ansvar. Roskilde Festival vil begrænse rygning, supermarkeder gemmer tobakken væk. Hvordan kan kommunerne understøtte en røgfri fremtid? Tapas, kaffe og chokolade De unges stemmer præsentation af en SKODforestilling Debat: Hvad har gjort indtryk? Hvad er udfordringerne? Hvad tager I med hjem? Afslutning

65 Bilag: 5.3. Kommunekort.PDF Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

66

67 Bilag: 5.4. Høringssvar ang. tobaksfri skoletid Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53758/19

68

69 Høringssvar om tobaksfri skoletid Vi er enige i at der burde indføres tobaksfri skoletid, både for personale og elever. Vi synes ikke, at det ville være den bedste udvej, at tage elevernes udgangstilladelse fra dem, da vi tror dette ville provokere eleverne, så det får den modsatte effekt, af det ønskede mål. Vi tror ikke at alle eleverne ryger, fordi det er sejt, men at der er nogle af dem, som har det svært, og bruger det som en copingmekanisme. Derfor mener vi at man som straf for at blive taget i at ryge i skoletiden, skulle som det første, få en privat samtale med en medarbejder som eleven stoler på, hvorefter man kan kontakte familien hvis det bliver nødvendigt. Da eleverne har dette rygeforbud, virker det mest retfærdigt, hvis alle, inkludert personale, får samme regelsæt. Hvis personalet ikke falder ind under disse regler, ville det forårsage problemer hos eleverne, da dette ville vise at rygning er en voksen handling, og dermed gøre det sejt igen. Det ville også være provokerende for eleverne og få dem til at føle sig uretfærdigt behandlet, hvilket kunne få dem til at gøre uansvarlige handlinger, bare i protest. Vi håber i bruger vores svar i jeres beslutning. Venlig hilsen Tårnby Ungeråd

70 Fra: PETER BJØRN Sendt: 22. februar :51 Til: INGE ROSLEFF Emne: Høringssvar "Tobaksfri skoletid" Forslaget om Tobaksfri skoletid har været drøftet i såvel Ungdomsskolebestyrelsen som i MED-udvalget. Der er generel opbakning til forslaget i forhold til alle Ung Tårnbys afdelinger. Der forudses dog specielt det første år udfordringer med de udfordrede unge, der tidligere har været vant til at kunne ryge i skoletiden Vi er i tvivl om forslaget også omfatter snus og elektroniske cigaretter. Med venlig hilsen Peter Bjørn Skoleleder UngTårnby Løjtegårdsvej Kastrup /

71

72 Korsvejens Skole Vi lærer til livet Høringssvar vedr. Tobaksfri Skole Korsvejens Skolebestyrelsen har på sidste møde haft en drøftelse om Tobaksfri Skole ud fra høringsmaterialet. Blandt bestyrelsesmedlemmer var der ikke enighed og gennem debatten fremkom mange holdninger for og imod en tobaksfri skole. Konklusionen blev, at medlemmerne enedes om at være uenige, og at der var en overvejende holdning for indførelse af tobaksfri skole. Nedenstående er et uddrag af væsentlige pointer fra debatten: For indførelse af Tobaksfri Skole Principielt bør børn/unge ikke ryge, hverken i skolen eller fritiden. Hvis det hjælper med regler, så bør og vil bestyrelsen bakke op. Langt de fleste nuværende elever ryger ikke i skolen, så er det nemt at indføre! Det er vigtigt for børnenes helbred, og de voksne/personalet bør være rollemodeller i skolen. Det er vigtigere, at personalet omkring eleverne ikke ryger. Imod indførelse af Tobaksfri Skole Der er mange undervisningsmæssige tiltag, herunder X:IT, der forebygger rygning. Hvad med de elever, der lugter af røg, fordi de kommer fra hjem, hvor er ryges. Lav bedre alternative i stedet for forbud overfor eleverne. Det er også et spørgsmål om ressourcer i forhold til opfølgning og sanktioner i skoletiden. Forebyggelse frem for regler og sanktioner. Det er oftere til fest eller i fritiden, at unge bliver fristet til at begynde at ryge. Øvrige bemærkninger: Eleverne skal blive ved med at have deres udgangstilladelse. Høringen bør også omfatte SFO samt miniklub og klub-tilbud. På vegne af skolebestyrelsen, Martin Lønborg Formand for Skolebestyrelsen

73 15/2619 TÅRNBY KOMMUNE Tårnbygårdsskolen DATO DERES REF. VORES REF. DIREKTE NR CVR JBA Skolebestyrelsen på Tårnbygårdsskolens høringssvar: Tobaksfri skole Skolebestyrelsen har på deres møde i januar behandlet skoleudvalgets høringsmateriale omkring tobaksfri skoletid. Vi mener, at både børn og personale skal have alt mulig hjælp til at leve et liv uden tobak. Dog mener Skolebestyrelsen ikke, at et totalt forbud er den rigtige vej at gå. Med hensyn til børnene på skolen: Tårnbygårdsskolens børn er en særlig børnegruppe. Mange børn med autismeproblematikker har sarte sanser, hvilket betyder, at rygning absolut ikke er appellerende, da det overvælder deres sanseapparat. Dette betyder også, at skolen har meget få elever, som ryger, eller som vurderes i en risikogruppe for at begynde at ryge. Skolen har dog en lille gruppe af elever, som har et tobaksforbrug. Disse elever modtager gennem personalet og dagligdagen alt mulig støtte og råd til at kvitte tobakken. Det er samtidigt meget vigtigt at bemærke, at eleverne på Tårnbygårdsskolen altid går her af specifikke årsager. Nogle elever har haft meget problematiske skoleforløb før, de kom til skolen. Derfor er det ikke altid, at rygning er en problematik, der arbejdes med. Der kan være tilfælde, hvor eleverne er præget af langt større problematikker, der gør, at rygning simpelthen er en sekundær problematik. Man kunne frygte, at elever, som bruger alt deres energi på bare at komme i skole, meget nemt ville komme til at fravælge skolen, såfremt de fik at vide, at de også skulle lægge deres tobaksforbrug på hylden. Derfor mener skolebestyrelsen, at såfremt man beslutter en regel om totalt tobaksforbud i skoletiden, at der som minimum laves regler for dispensationer, således at ingen børn skal komme i klemme eller miste lysten til at gå i skole. Den sidste bekymring omkring tobaksfri skole drejer sig om, hvordan en sådan regel skal håndhæves, samt hvilke sanktioner skolerne reelt kan anvende over for elever, som bryder en sådan regel. Skolebestyrelsen mener, at sanktioner som bortvisninger eller hjemsendelser er udelukket på en specialskole. TÅRNBYGÅRDSSKOLEN Englandsvej 392, 2770 Kastrup Mail: tg.uk@taarnby.dk Mandag fredag kl Tlf. nr

74 TÅRNBY KOMMUNE Med hensyn til personalet på skolen: Skolebestyrelsen mener naturligvis, at personalet skal fremstå som det gode eksempel for de børn, de har med at gøre på skolen. Men skolebestyrelsen er også af den holdning, at personalet er voksne mennesker, som skal være med til at tage ansvar for deres eget liv. Skolebestyrelsen mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at udsætte en personalegruppe for flere regler end højst nødvendigt. I øvrigt mener skolebestyrelsen, at de nuværende regler, hvor medarbejdere, som ryger, skal forlade skolens matrikel og være ude af syne for børnene, fungerer ok i praksis. Skolebestyrelsen er ligeledes usikker på, hvordan man ønsker, at regler skal håndhæves over for personaler, som ryger. Skolebestyrelsen er bestemt ikke interesseret i at miste dygtigt personale, som følge af sanktioner i forbindelse med et tobaksforbud. Som afsluttende kommentar vil skolebestyrelsen bemærke, at det er vigtigt at overveje, hvordan man bedst hjælper børn og voksne med tobaksproblematikker. Vi mener, det er uheldigt at hoppe med på vognen af forbud, som i øvrigt synes at præge vores samfund mere og mere frem for i stedet at arbejde forebyggende og behandlende. På vegne af hele skolebestyrelsen Venlig hilsen Tina Hovmand Formand 2

75 TÅRNBY KOMMUNE Skelgårdsskolen Børne- og Kulturforvaltningen Tårnby Rådhus Høringssvar vedr. Tobaksfri Skoletid Skelgårdsskolens bestyrelse har på sit møde den 28. januar 2019 behandlet høringsmaterialet vedr. Tobaksfri Skoletid på folkeskolerne. Bestyrelsen anerkender målet om at sikre, at børn og unge ikke udsættes for passiv røg og selv begynder at ryge. Bestyrelsen mener, at det vil være en god idé at indføre tobaksfri skoletid, men mener, at der er en række opmærksomhedspunkter, som bør drøftes politisk forud for vedtagelsen. I høringsmaterialet oplistes to muligheder for indførsel af tobaksfri skoletid. Den ene, hvor eleverne ikke må forlade skolen (og hvor rygning i skoletiden dermed i praksis bliver forbudt) og den anden, hvor rygning forbydes i skoletiden, uanset hvor eleverne befinder sig. Bestyrelsen mener, at den første løsning, hvor eleverne ikke må forlade skolen, er uhensigtsmæssig, da det griber ind i den frihed, som de ældre elever sætter stor pris på. Bestyrelsen mener, at den anden løsning, hvor rygning forbydes i skoletiden, og de ældre elever fortsat må forlade skolen, er den eneste gangbare mulighed. Nedenstående opmærksomhedspunkter knytter sig derfor udelukkende til denne løsningsmodel. Opmærksomhedspunkter: I sagens natur vil det være svært at kontrollere om eleverne ryger, når de ikke befinder sig på skolen. Det bør derfor drøftes, om der kan / skal indføres kontrolmekanismer, og hvem der har ansvaret for denne kontrol. - Hvis forbuddet overtrædes, vil det være hensigtsmæssigt, at der findes sanktionsmuligheder. Det bør derfor drøftes, hvilke sanktionsmuligheder skoleledelsen har i forhold til overtrædelse af rygeforbuddet. - I høringsmaterialet fremgår det, at det skal drøftes, hvorvidt de nye regler også giver anledning til regulering af rygepolitikken for de ansatte på skolen. Bestyrelsen anerkender, at lærerne er rollemodeller for eleverne, og at et rygeforbud for ansatte kan have en positiv indvirkning på elevernes motivation. Bestyrelsen har imidlertid også den holdning, at det vil være uhensigtsmæssigt at forskelsbehandle mellem kommunalt ansatte i kommunen. Der er mange andre arbejdspladser end skoler, hvor de ansattes rygning potentielt kan reducere andre borgeres motivation for at undlade rygning. Hvis der indføres tobaksfri arbejdstid for kommunens lærere, bør det således ske som et led i indførsel af tobaksfri arbejdstid for alle kommunalt ansatte i Tårnby Kommune. - Tobaksfri skoletid kan være et udmærket initiativ, men hvis det indføres, bør det suppleres af andre tiltag, som hjælper eleverne i gang med et egentligt rygestop. Det kan være at tilbyde rygestopkurser eller lignende. Skelgårdsskolens bestyrelse imødeser resultatet af Børne- og Skoleudvalgets fornyede behandling af forslaget. På bestyrelsens vegne, Lisa Blinkenberg Formand /Anette Bekker Kjærgård Skoleleder Tårnby Kommune Ugandavej 138 Man.-tors. 8-15, fredag 8-14 Telefon Skelgårdsskolen 2770 Kastrup Giro Telefax

76

77 18/15805 TÅRNBY KOMMUNE Nordregårdsskolen Børne- og Kulturforvaltningen DATO DERES REF. VORES REF. DIREKTE NR CVR mka.ng.bk Høringssvar vedrørende tobaksfri skoletid 8. årgang har været til tre arrangementer om, at det ikke er sejt at ryge. Det gjorde stort indtryk. En regulering for alle medarbejdes adfærd i arbejdstiden vedrørende rygning bør ske centralt. Skolebestyrelsen anerkender kommunens indsat for at undgå at børn og unge begynder at ryge. De forbyggende indsatser der er sat i værk, herunder X-IT er fint, men skolebestyrelsen mener i øvrigt ikke at kontrol- og sanktionspolitik er fordrende. På skolebestyrelsens vegne Venlig hilsen Maja Louise Koop Skolebestyrelsesformand Nordregårdsskolen NORDREGÅRDSSKOLEN Tejn Alle 3, 2770 Kastrup Mail: ng.uk@taarnby.dk Mandag Fredag kl

78

79 18/32768 TÅRNBY KOMMUNE Skottegårdsskolen Børne- og Kulturforvaltningen Her DATO DERES REF. VORES REF. DIREKTE NR CVR lme.sk.bk Høringssvar om tobaksfri skole Skottegårdsskolens skolebestyrelse behandlede punktet i sit møde og har følgende høringssvar: Skolebestyrelsen mener, at det er vigtigt at indføre tobaksfri skoler, men det skal ikke være op til den enkelte skole, men derimod en politisk beslutning der gælder samtlige skoler i Tårnby. Elevrepræsentanten mente, at begge forslag ville blive umulige at gennemføre, for eleverne ville ryge alligevel, uanset om der er forbud eller ej. Det er vigtigt, at tage hånd om dem der allerede er blevet rygere. Forslaget er udmærket, men det er ikke nok, det dækker ikke alle de aspekter der ligger i problematikken. Positive over for ideen Planen for udførelsen er for vag Kommer der et rygestoptilbud? Man skal skelne mellem den forebyggende indsats og den indsats for dem der allerede ryger Skolen skal være politibetjentagtig, det lyder ikke rart Venlig hilsen Lillian Meilstrup Administrativ afdelingsleder SKOTTEGÅRDSSKOLEN Saltværksvej 65, 2770 Kastrup Mail:sk.uk@taarnby.dk Mandag-fredag Kl Tlf. nr

80 Bilag: 6.1. Oversigt vedr. ønsker til inventar til indretning af ny pavillon Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 51395/19

81 Pilegårdsskolen, december 2018 Indretning af 2 indskolingslokaler* + mødelokale/grupperum i pavillon i grønnegård *) egentlig får vi flere udskolingsklasser, men det vil passe bedst at placere to indskolingsklasser i de nye lokaler. Klasselokaler: Skolemøbler, elevborde og stole Pris kr. ex moms (28 elever) x 2= ,- Kateder, 2 kontorstole Pris kr. ex moms x 2 = ,- Activeboard Pris kr. ex moms x 2 = ,- Trådløst netværk accesspoint Pris skal komme fra IT-afdeling / Teknisk Forvaltning - del af byggeprojekt Alm. Tavle (whiteboard 120x180 cm) 2 til hvert lokale Pris kr. ex moms x 4 = 8.000,- Knager/ garderobe Pris kr. ex moms x 2 = 4.000,- Gardiner og solfilm Pris kr. ex moms = ,- Reoler (mobilreoler 3 stk.) Pris kr. ex moms x 2 = ,- Reoler til elevkasser Pris kr. ex moms x 2 = 8.000,- Opbevaringsskabe, aflåselig Pris kr. ex moms 2 x 3 skabe = ,-

82 Lys til undervisningsbrug Pris Teknisk forvaltning - del af byggeprojektet Telefon tilkoblet skolens telefonanlæg Pris Teknisk forvaltning - del af byggeprojektet Opslagstavler (120x180 cm) 2 til hvert lokale Pris kr. + ex moms x 4 = Mødelokale/grupperum: Reoler 8.000,- Whiteboard 2.000,- Mødebord + stole 8.000,- Gardiner 6.000,-

83 Bilag: 7.1. Notat om brugen af holddeling og undervisningsdifferentiering i grundskolen Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 52662/19

84 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT DATO: SAGS NR.: 19/5523 DOK. NR.: 52662/19 SAGSBEH.: Lone Stokholm VEDRØRENDE: Notat om brugen af holddeling og undervisningsdifferentiering i grundskolen Notat om Undervisningsdifferencering og brug af holddeling Klassen er og skal være omdrejningspunktet i skolen, og det er i klassen, at elevernes dagligdag og undervisning skal forankres. Det er også i klassen, at eleverne skal lære at være sammen i et forpligtende fællesskab, og endelig er det med klassen som holdepunkt, at skole-hjem-samarbejdet skal udvikles. Der kan dog imidlertid af praktiske og pædagogiske grunde være anledning til i perioder at benytte sig af holddeling for klassen og på tværs af klasser og klassetrin for at tilgodese og understøtte den enkelte elevs faglige og sociale udvikling bedst muligt. Holddeling Praktiske forhold Undervisningen kan også organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin, når det tilgodeser praktiske og pædagogiske forhold. Jf. folkeskolen loven 25 a. 1 Holddeling kan foregå i den fagdelte og den understøttende undervisning. I sidstnævnte kan holddeling foregå uden begrænsninger, mens folkeskoleloven sætter en række begrænsninger for holddeling i skolens fag og obligatoriske emner. Holddeling kan foregå af praktiske og pædagogiske grunde. Praktiske grunde er fx hensyn til faglokaler (ofte madkundskab, billedkunst, sløjd, håndværk/design), som kan gøre det nødvendigt at opdele klassen i mindre hold, eller holddeling i fx idrætsundervisning med forskellige aktiviteter på de forskellige hold. På skolerne i Tårnby Kommune benyttes holddeling af praktiske grunde i stor udstrækning. I fagene Håndværk/Design, Idræt, Madkundskab og Sløjd, Fysik/Kemi m.m. holddeles der ofte grundet pladsforholdene i faglokalerne. I nogle af disse fag er sikkerheden også medvirkende til, at der er holdeles. Eksempelvis i Fysik/Kemi. Der er alt efter skolernes lokalemæssige forhold naturligvis forskelle skolerne i mellem. 1 Retsinformation 1

85 TÅRNBY KOMMUNE Pædagogiske forhold Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og forskellige behov, jf. 13, stk. 2, og 18, stk. 4 2, kan inddrages som en del af grundlaget for pædagogisk begrundet holddannelse. I klasse kan holddeling af pædagogiske grunde iht. folkeskolelovens 25 a, stk. 1, først finde sted efter skoleårets begyndelse, og den kan kun omfatte kortere kurser, som omfatter enkelte dele af det enkelte fags stofområde. I klasse kan holddelingen af pædagogiske grunde ikke fastlægges for et helt skoleår ad gangen, men skal tages op til vurdering med jævne mellemrum, klasse skal undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden Eleverne på klassetrin skal i væsentligt omfang undervises i fag og emner med udgangspunkt i klassen. Inden for de rammer, der er fastsat af skolebestyrelsen, og under skolelederens ansvar er det lærerne/lærerteamet, der som en del af den almindelige undervisningsplanlægning tilrettelægger indholdet i og omfanget af holddannelsen Det er skolebestyrelsen, der fastsætter principper for holddannelsen, jf. folkeskolelovens 44, stk. 2, Under hensynstagen til retningslinjerne beskrevet i folkeskolelovens 25 a, stk. 1 bruger skolerne i Tårnby Kommune i et vist omfang holddeling af pædagogiske årsager. Denne holddeling sker, som loven anviser kun periodevis og vurderes løbende, derfor er nedenstående eksempler på, hvordan det bruges på nuværende tidspunkt og er variabelt fra år til år. På skolerne bruges det eksempelvis ved ordblindekurser, læseløft, matematikfaglig støtte og anden fagfaglig støtte, hvor klassen deles i mindre hold for bedre at kunne tilgodese den enkelte elevs faglige udvikling ud fra elevens forudsætninger. Holddelingen i fagene stiller naturligvis krav til en to- eller flerlærerordning eller parallellagt undervisning på årgangene. 2 Retsinformation 2

86 TÅRNBY KOMMUNE Skolernes ressourcepersoner, såsom matematikvejledere og læsevejledere bruges i vid udstrækning i den almene undervisning, så mulighederne for holddeling og differentiering øges. Tiltag som familieklasse, trivselsfremmende indsatser og sociale indsatser kan også afvikles på mindre hold og på tværs af klasser og klassetrin. Undervisningsdifferentiering Kravet om undervisningsdifferentiering er beskrevet i folkeskolelovens 18. Her fremgår det, at undervisningen skal tilrettelægges og varieres, så den svarer til hver enkelt elevs behov og forudsætninger. Det er således forventningen, at elevens behov og forudsætninger tænkes med i alle dele af undervisningen. Undervisningsdifferentieringen sker med afsæt i en fælles referenceramme for at sikre at fællesskabet tilgodeses kombineret med udgangspunkt i den enkeltes kompetencer Undervisningsdifferentiering kan med andre ord ikke reduceres til en enkelt organisationsform eller undervisningsmetode. I stedet er undervisningsdifferentiering en kombination af en række valg, læreren træffer i forbindelse med undervisningen. Det kan for eksempel være at differentiere i forhold til de mål, eleverne skal opnå, differentiere i forhold til tid til opgaver, i forhold til organisering af undervisningen og i forhold til metodetilgang. Lærerne har en lang række muligheder for at differentiere undervisningen i forhold til den enkelte elev inden for klassens rammer. Undervisningen kan tilrettelægges ved at anvende en række forskellige arbejdsformer, fx individuel-, par-, gruppe-, og klasseundervisning samt forskellige arbejdsmetoder og materialer. Der kan også differentieres på omgivelserne og de støtte- og hjælpemidler den enkelte elever stilles til rådighed (høreværn, kuglepuder, skærme o.a.), således at elevenes behov tilgodeses. 3

87 TÅRNBY KOMMUNE 4

88 Bilag: Aula Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 59454/19

89

90

91 Bilag: Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner _med forside.pdf Udvalg: Børne- og Skoleudvalget Mødedato: 07. marts Kl. 14:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19190/19

92 December 2018 Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner 2016/2017 Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner 2016/2017 Udarbejdet for Region Hovedstaden af: Janni Ammitzbøll Sofie Weber Pant Bjørn E. Holstein Trine Pagh Pedersen Pernille Due STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

93 Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner 2016/2017 Udarbejdet for Region Hovedstaden af: Janni Ammitzbøll Sofie Weber Pant Bjørn E. Holstein Trine Pagh Pedersen Pernille Due

94 Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner 2016/2017 Statens Institut for Folkesundhed Statens Institut for Folkesundhed Studiestræde København K Udarbejdet for Region Hovedstaden af: Janni Ammitzbøll, Sofie Weber Pant, Bjørn E. Holstein, Trine Pagh Pedersen & Pernille Due Forsidegrafik: Colourbox Forsideopsætning: Stig Krøger Andersen Udarbejdning af kort: Thora Majlund Kjærulff Publikationen refereres således: Janni Ammitzbøll, Sofie Weber Pant, Bjørn E. Holstein, Trine Pagh Pedersen & Pernille Due Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden og kommuner 2016/2017. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen kan downloades fra internetadressen Trykt ISBN: Elektronisk ISBN:

95 Forord Region Hovedstaden I Region Hovedstaden ønsker vi at være med til at skabe et godt liv for alle børn og unge. Børn og unges sundhed er vigtig for det enkelte barn/den unge, fordi sundhed er med til at skabe muligheder for et godt liv. Sundhedsproblemer hos børn og unge kan trække lange spor ind i voksenlivet, så derfor skal vi gøre, hvad vi kan for at fremme sundheden for alle børn og unge. Vi vil gerne styrke vores indsats på forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden ved at lave en samlet plan. Gode data og ny viden om børn og unges sundhed er en forudsætning for at kunne stille skarpt på, hvilke udfordringer vi især skal sætte ind over for i kommuner og region. Derfor er det en glæde at kunne præsentere denne sundhedsprofil for børn og unge, som for første gang handler om sundhed både for de helt små børn, for børn i deres første skoleår og for unge, når de forlader skolen. Rapporten viser, at de fleste børn er sunde og raske. Men der er stadig et betydeligt mindretal af børn og unge, der har problemer med helbred og sundhed, for eksempel overvægt. I de første leveår ser vi, at sundhedsplejersken hos mange børn observerer forhold omkring udvikling og trivsel, som kræver opmærksomhed. En væsentlig konklusion fra rapporten er også, at der er en betydelig social ulighed i sundhed både for de helt små børn, de større børn og de unge. Den sociale ulighed i sundhed, som er så velbeskrevet i vores sundhedsprofiler for voksne i Region Hovedstaden, er således allerede grundlagt tidligt i livet. Rapporten udspringer af et mangeårigt tæt samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed, Region Hovedstaden og Databasen Børns Sundhed, som de fleste af kommunerne i Region Hovedstaden nu indgår i. Jeg håber, at rapportens resultater kan hjælpe os med at give flere børn og unge i vores region en sund start på livet for deres trivsels skyld og som fundament for et godt voksenliv. Sophie Hæstorp Andersen Regionsrådsformand

96 Forord Databasen Børns Sundhed Denne rapport omhandler sundheden blandt børn og unge i Region Hovedstaden og bygger på data for tre aldersgrupper i 2016/2017. Sundhedsproblemer hos børn og unge har store omkostninger for barn og familie og kan trække spor ind i voksenlivet. Det er derfor en vigtig samfundsmæssig opgave at sikre sundheden og en sund udvikling hos børn og unge. For at kunne tilrettelægge tidlige forebyggende og sundhedsfremmende indsatser er det afgørende at have gode data om børn og unges sundhed som hjælp til at dimensionere og prioritere de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Denne sundhedsprofil er en systematisk undersøgelse af børn og unges sundhed i Region Hovedstaden og bygger på data fra Databasen Børn Sundhed, der er et samarbejde mellem Region Hovedstaden, sundhedsplejen i mange af regionens kommuner og Statens Institut for Folkesundhed. Sundhedsplejerskerne ser praktisk talt alle børn og familier - og så godt som alle børn og unge i den skolepligtige alder. Som sundhedspersonale skal sundhedsplejersken føre journal. Journalerne er detaljerede og danner basis for en omfattende beskrivelse af børnene og de unges sundhed. Sundhedsplejerskerne i de fleste af Region Hovedstadens kommuner samler deres journaloplysninger i Databasen Børns Sundhed med det formål at få mere viden om børn og unges sundhed og styrke den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Denne sundhedsprofil giver en detaljeret oversigt over ligheder og forskelle i sundheden blandt børn og unge i Region Hovedstadens kommuner ved tre forskellige aldersgrupper. De fleste børn og unge er sunde og trives som de skal, men der er et betydeligt mindretal af børn og unge, som trives dårligt, ikke udvikler sig som forventet, og som har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Der er en gennemgribende social ulighed med ophobning af sundhedsproblemer blandt børn og unge, hvis forældre har kort uddannelse, mangler arbejde, ikke bor sammen, eller hvis forældre er indvandrere og/eller efterkommere. Sundhedsprofilen er udarbejdet af post doc Janni Ammitzbøll, videnskabelig assistent Sofie Weber Pant, professor Bjørn Holstein, projektleder Trine Pagh Pedersen & professor Pernille Due. Data er oparbejdet af seniorforsker Bjarne Laursen. Vi retter en varm tak til de mange sundhedsplejersker, som med deres omhyggelige journalføring har givet mulighed for denne sundhedsprofil. Ligeledes en varm tak til Region Hovedstaden for mange års samarbejde og støtte til Databasen Børns Sundhed. Analyserne i sundhedsprofilen er udført på Statens Institut for Folkesundhed, som har et nært samarbejde med Databasen Børns Sundhed. Lene Møller Ledende Sundhedsplejerske, MSP Formand for Databasen Børn Sundhed Morten Grønbæk Professor, dr. med. Direktør, Statens Institut for Folkesundhed

97 Resumé Det er en vigtig samfundsmæssig opgave at sikre sundheden og en sund udvikling hos børn og unge. Sundhedsproblemer hos børn og unge kan trække lange spor ind i voksenlivet, og derfor er en tidlig sundhedsfremmende og forebyggende indsats en effektiv investering i befolkningens sundhed. I Region Hovedstaden og i kommunerne i Hovedstadsregionen er der behov for løbende at kunne dimensionere og prioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats og styrke regionen i dens rådgivning. Det er derfor vigtigt at kende andelen af børn og unge med helbredsproblemer og at vide, hvor og hvordan sundhedstilstanden hos børn og unge adskiller sig i Region Hovedstadens kommuner. Formålet med denne sundhedsprofil er at give en systematisk oversigt over børn og unges sundhed, trivsel og udvikling ved tre alderstrin i Region Hovedstadens kommuner. Rapporten er baseret på data indhentet fra sundhedsplejerskers journaldata og registerdata om nul- til etårige født i 2016 fra 27 af kommunerne i Region Hovedstaden, børn undersøgt af sundhedsplejersker ved indskolingen i skoleåret 2016/2017 fra 12 af kommunerne i Region Hovedstaden og unge undersøgt ved udskolingen i skoleåret 2016/2017 fra 11 af kommunerne i Region Hovedstaden. Det overordnede fund er, at de fleste børn og unge er sunde, trives godt og udvikler sig, som de skal. Men der er betydelige mindretal af børn og unge, som trives dårligt, ikke udvikler sig, som de skal, eller som har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Blandt nul- til etårige børn er der især mange, som ikke ammes så længe, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, og mange, der har bemærkninger til deres psykosociale udvikling og funktion. Derudover er der mange mødre, der har en efterfødselsreaktion, som kan påvirke barnets udvikling. Blandt børn, der er indskolingsundersøgt, er der et betydeligt mindretal, som er overvægtige, og betydelige mindretal med problemer med sprog, spisning og trivsel. Blandt unge, der er udskolingsundersøgt, er der mange, der er overvægtige, og mange, der har problemer med trivsel, mental sundhed, søvn, træthed og sundhedsadfærd. I alle tre aldersgrupper er der en gennemgribende social ulighed med ophobning af sundhedsproblemer blandt børn, hvis forældre har en kort uddannelse, mangler arbejde, ikke bor sammen eller er indvandrere og/eller efterkommere. Sundhedsprofilen kan bidrage til gensidig læring i kommunerne, til bedre prioritering og dimensionering af den sundhedsfremmende indsats og til kvalitetsudvikling af data og sundhedsfremmende indsatser. Sundhedsplejerskernes journaler rummer vigtige objektive data, indsamlet af professionelle med dyb indsigt i børn og unges sundhed og helbred. Disse data er særdeles velegnede til udarbejdelse af en sundhedsprofil for børn og unge. Dette taler for, at man bør fortsætte bestræbelserne for at få flere kommuner til at deltage i samarbejdet Databasen Børns Sundhed.

98

99 Indhold 1 Indledning og formål Data og metode Sundhedsplejerskernes virke og Databasen Børns Sundhed Datasikkerhed Studiepopulationen Datagrundlag Variable Præsentation af resultater Beskrivelse af studiepopulationen Nul- til etårige børn født i Forhold vedrørende fødslen For tidlig fødsel og fødselsvægt Udvikling og trivsel Amning Overvægt Sprog og kommunikation Signaler og regulatoriske vanskeligheder Relationer Forældre-barn relation Mors psykiske tilstand Børn indskolingsundersøgt i 2016/ Udvikling Sprog Overvægt Trivsel Relationer Venner Forældre-barn relationen Sundhedsadfærd Mad- og måltidsvaner Fysisk aktivitet Unge udskolingsundersøgt i 2016/ Udvikling Overvægt Trivsel Trivsel og psykiske vanskeligheder Relationer Sundheds- og risikoadfærd Fysisk aktivitet Søvn Mad- og måltidsvaner Kropsopfattelse Rygning Alkohol Sammenfatning og diskussion Referencer Bilag

100

101 1 Indledning og formål Børn og unges sundhed er en vigtig opgave. Det er en vigtig samfundsmæssig opgave at sikre sundheden og en sund udvikling hos børn og unge. Sundhedsproblemer hos børn og unge kan trække lange spor ind i voksenlivet, og derfor er en tidlig sundhedsfremmende indsats en effektiv investering i befolkningens sundhed. Derfor er det vigtigt at have gode data om børn og unges sundhed som hjælp til dimensionering og prioritering af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser. Gode data er også grundlag for regionen i dens rådgivningsforpligtelse over for kommunerne med hensyn til børn og unges sundhed. Hvad er en sundhedsprofil? En sundhedsprofil er en systematisk undersøgelse af befolkningens sundhed og sygelighed, i almindelighed baseret på data fra befolkningen selv i form af besvarede spørgeskemaer. Sundhedsprofiler er et vigtigt værktøj for sundhedsplanlægning. Der er gennemført sådanne undersøgelser af voksenbefolkningen (16+ årige) i Danmark med få års mellemrum siden 1987, i de første år benævnt SUSY-undersøgelserne, i de senere år benævnt nationale og regionale sundhedsprofiler (1, 2). Sundhedsprofiler om børn: Der findes også sundhedsprofiler om børn, men de er mere spredte, mindre systematiske og ofte i regi af kommuner eller regioner. Et tidligt eksempel på en lokal sundhedsprofil om små børn er en undersøgelse af otte-måneder gamle børn i Aarhus baseret på sundhedsplejerskernes vurdering af børnenes sundhed og trivsel (3). Et tidligt eksempel på en national sundhedsprofil om børn i alderen 0-15 år blev udført af Statens Institut for Folkesundhed, som benyttede SUSY-undersøgelsen fra 2005 til at stille deltagere med børn spørgsmål om deres børns sundhed og sygelighed (4). Et andet eksempel på systematiske undersøgelser af børns sundhed og trivsel er Skolebørnsundersøgelsen, som er blevet gennemført hvert fjerde år siden 1980 erne, og som hver gang, den gennemføres, bygger på spørgeskemabesvarelser fra et nationalt repræsentativt udsnit af 11-, 13- og 15-årige (5). Skolebørnsundersøgelsen giver et godt indblik i den valgte aldersgruppes hverdag, sundhedsadfærd og helbred, og er dermed en god national monitorering af disse forhold blandt skolebørn. Data kan dog ikke bruges på regionalt eller kommunalt niveau, da data ikke har et omfang, som gør det muligt at afrapportere på kommunalt og regionalt niveau. Et tredje eksempel er rapporterne om børn og unges velfærd og trivsel fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI, nu VIVE) fra 2010 og 2014, hvor man har hentet data om mange aspekter af børns liv, herunder også sundhed, primært fra registre og forældre (6). Her følger man en fødselskohorte af børn, og den seneste udgave fra 2014 beskriver otte aspekter af de 3-19-åriges liv: Materiel velfærd, boligforhold og lokalområde, helbred og sikkerhed, dagpasning og uddannelse, sociale relationer, adfærd og livsstil, fritid og medborgerskab, og subjektiv trivsel. I de seneste år er der udgivet sundhedsprofiler om børn. Nogle bygger på tilgængelige statistiske oplysninger om sundhedsydelser til børn. Et godt eksempel er Børn og unges sundhed og trivsel fra Region Nordjylland 2012, som sammenfatter registeroplysninger om gravides sundhedsvaner, indlæggelse af spædbørn, deltagelse i forebyggende børneundersøgelser samt overvægt, medicinforbrug og ulykker blandt 0-17-årige (7). Andre baseres på skolebørns besvarelser af spørgeskemaer om sundhed og trivsel, eventuelt suppleret med spørgeskemadata fra forældre til mindre børn. Et eksempel på en sådan sundhedsprofil er Sundhedsprofil for børn og unge, Odense Kommune 2017, som er baseret på spørgeskemabesvarelser fra skoleelever om motions-, kost-, ryge- og drikkevaner, søvn, skoleglæde, sociale relationer og fritidsliv (8). De mange initiativer tyder på en øget interesse for børns sundhed og trivsel, men det er vanskeligt at 1

102 sammenligne resultaterne fra undersøgelserne, fordi sundhedsprofilerne er så forskellige i data og metodevalg, og fordi de dækker forskellige emner og aldersgrupper. I denne sundhedsprofil anvendes data fra Databasen Børns Sundhed. Databasen Børns Sundhed er udviklet af sundhedsplejersker og benytter sundhedsplejerskernes journaloplysninger som grundlag for viden om børns sundhed. Denne database har i de sidste 15 år produceret en række lokale og regionale sundhedsprofiler (se en oversigt på databasens hjemmeside) (9). Hovedresultater om børns sundhed fra eksisterende sundhedsprofiler: På trods af forskelle i sundhedsprofilers metoder og datakilder er der alligevel tre konklusioner, som går igen i studierne af børn og unges sundhed og trivsel. Den første konklusion er, at de fleste børn er sunde og raske, men at et betydeligt mindretal har problemer med helbred og sundhed. Blandt småbørn er der en høj forekomst af akut sygdom, sygdomsepisoder, motoriske problemer, mentale problemer og overvægt. Blandt skolebørn er der en høj forekomst af mentale sundhedsproblemer, langvarig sygdom eller funktionsnedsættelse, skader, overvægt og usund levevis. En anden konklusion er, at der er betydelig social ulighed i sundhed blandt børn. Jo mere ressourcestærke familier, børnene kommer fra, desto færre sundhedsproblemer. Problemer med helbred og sundhed forekommer i alle sociale lag, men børn, hvis forældre ikke bor sammen, har kort uddannelse og/eller er uden for arbejdsmarkedet, har forhøjet forekomst af akut sygdom, smerter, mentale sundhedsproblemer, skader, overvægt og usund levevis (10). En tredje konklusion bør nævnes her, selv om den ikke bygger på sundhedsprofilundersøgelser, men på såkaldte prospektive studier. Det er studier, hvor man følger børns sundhed fra graviditet eller fødsel og derefter i mange år. Prospektive studier viser, at børn med nedsat sundhed og trivsel i de tidlige år har betydelig øget risiko for problemer med sundhed og trivsel senere i livet (11). Helbredsproblemer og mistrivsel i barndommen kan desuden trække spor ind i sundhedstilstanden som voksen. Hvorfor denne nye sundhedsprofil om børn og unge? I Region Hovedstaden og i de kommuner, som indgår i denne sundhedsprofil, er der behov for løbende at monitorere børn og unges sundhed for at kunne hjælpe til at dimensionere og prioritere den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Sundhedsprofilen kan desuden styrke regionens rådgivning over for kommunerne ved at sikre et opdateret grundlag for politiske beslutninger og indsatser. Formål: Derfor er formålet med denne sundhedsprofil at give en systematisk oversigt over børn og unges sundhed, trivsel og udvikling i kommuner i Region Hovedstaden. Rapporten bygger på data fra 27 af regionens 29 kommuner. Den kan bidrage til at give et planlægningsgrundlag i kommuner og region. Ved at gentage sundhedsprofilen over tid, for eksempel hvert fjerde år, kan man følge udviklingen i børnene og de unges sundhed. Rapporten belyser børnene og de unges sundhedstilstand ved tre alderstrin første leveår, ved indskolingsalderen og ved udskolingsalderen. Den bygger på data fra Databasen Børns Sundhed, som er baseret på sundhedsplejerskers journaldata og udvalgte registerdata. 2

103 2 Data og metode 2.1 Sundhedsplejerskernes virke og Databasen Børns Sundhed Det er sundhedsplejens opgave at føre tilsyn og monitorere barnets fysiske og psykiske helbredstilstand samt at tilbyde oplysning og vejledning til børn og forældre med henblik på at fremme børnenes fysiske og psykiske sundhed, udvikling og trivsel (12). Sundhedsloven angiver rammerne for sundhedsarbejdet i de danske kommuner, og der stilles lovgivningsmæssige krav om almen indsats til alle børn og yderligere indsats til børn med særlige behov. Sundhedsplejens indsats kan starte i graviditeten og fortsætter, indtil barnet ikke længere er undervisningspligtigt. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger for antallet af besøg, sundhedsplejen skal aflægge hos familierne i barnets første leveår. Det er dog den enkelte kommune, der vurderer og fastlægger den enkelte families behov for antal af hjemmebesøg i samarbejde med familien og eventuelle andre involverede (12). I barnets første leveår anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle familier med almene behov tilbydes minimum fem besøg foruden et barselsbesøg, når barnet er tre til fem dage gammel, der sikrer barnets trivsel efter tidlig udskrivelse fra fødestedet. Familien besøges herefter, når barnet er syv til fjorten dage gammelt, afhængigt af hvornår familien har modtaget barselsbesøg. Derudover aflægges der besøg, når barnet er omkring to til tre måneder gammel, når barnet er fire til seks måneder gammel, og når barnet er otte til ti måneder gammel (12). Sundhedsplejersken kan tilbyde ekstra besøg, hvis familien har behov for det såkaldte behovsbesøg. Desuden kan sundhedsplejersken henvise børn og familier med særlige behov til eksempelvis den praktiserende læge og en række kommunale tilbud. Det faglige indhold i besøgene tilrettelægges af den kommunale sundhedstjeneste på baggrund af Sundhedsstyrelsens vejledning (12). I mange kommuner tilbyder sundhedsplejersken forskellige aktiviteter som supplement til hjemmebesøgene, for eksempel åbent hus-arrangementer, aftalt konsultation, mødre-, fædre- og familiegrupper af forskellig karakter, specialgrupper for eksempelvis unge mødre, sårbare mødre og familier af anden etnisk herkomst end dansk (13). På skoleområdet stilles krav om individuelle undersøgelser ved ind- og udskolingen samt regelmæssige undersøgelser og sundhedssamtaler gennem skoleforløbet. Disse undersøgelser kan udføres af en læge eller sundhedsplejerske. Formålet med indskolingsundersøgelsen er at vurdere barnets udvikling, helbred, trivsel og skoleparathed samt vejlede om sundhedsrelaterede emner i forbindelse med skolestart (12). Ved symptomer på sygdom eller mistanke om sygdom henvises barnet til udredning hos den praktiserende læge (12). Formålet med udskolingsundersøgelsen er at give en samlet vurdering af den unges helbred og sundhed, umiddelbart inden den unge forlader skolen. Herudover har udskolingsundersøgelsen til formål at drøfte risikoadfærd med den unge. Udskolingsundersøgelsen tager udgangspunkt i den unges egne ønsker og i sundhedspersonalets viden om den unges sundhed og helbred gennem skolegangen. Ved udskolingsundersøgelsen drøftes sundhedsrelaterede problemstillinger med udgangspunkt i den unges egne ønsker, blandt andet emner som den unges trivsel, relationer og netværk, adfærd og vaner i forhold til kost, motion og rusmidler samt seksuel sundhed. Hvis den unge har sundhedsproblematikker, som kan have betydning for erhvervsvalg, for eksempel ryggener eller allergisk sygdom, vil overvejelser vedrørende erhvervsvalg også indgå i samtalen (12, 14). 3

104 Databasen Børns Sundhed er tilrettelagt således, at den beskriver børns sundhed med udgangspunkt i sundhedsplejerskens virksomhed. Databasen er et samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed. Databasen Børns Sundhed indeholder data om nul- til etårige børn fra 2002 og frem. Fra 2007 er databasen suppleret med data om børn, der er indskolingsundersøgt, og fra 2017 med unge, der er udskolingsundersøgt. Formålet med databasen er 1) at monitorere børns sundhed, 2) at monitorere ydelser fra den kommunale sundhedstjeneste, 3) at skabe grundlag for videreudvikling af sundhedsplejens ydelser, og 4) at skabe basis for videnskabelige projekter. Data er indhentet ved brug af kvalitetssikrede sundhedsplejerskejournaler. Sundhedsplejersker, der anvender journalen, følger en ensartet praksis og noterer systematisk sammenlignelige data om barnet, familien og sundhedsplejerskens ydelser. Sundhedsplejerskerne benytter to journalsystemer afhængig af, hvilken kommune de arbejder i: TM Sund, som har været en del af Databasen Børns Sundhed siden etableringen i 2002, og NOVAX, som har været en del af databasen siden Brugen af journalerne er beskrevet i en detaljeret manual, der løbende justeres og opdateres (15, 16). Begge journalsystemer leverer gode data om børns sundhed og trivsel, og der er et betydeligt overlap i de data, der kan uddrages af de to journalsystemer. Desuden kan begge journalsystemer kobles til registerdata. Næsten alle familier tager imod sundhedsplejerskens forebyggende tilbud, ligesom næsten alle børn i den skolepligtige alder deltager i de undersøgelser, der findes i skoleregi. Det betyder, at data fra sundhedsplejerskerne giver et billede af sundheden, som er dækkende for næsten alle de yngste børn og for små og store skolebørn i de deltagende kommuner. Det er frivilligt, om familier ønsker at benytte sig af sundhedsplejetilbud. Hvis familierne anvender tilbuddene, er der lovpligtig journalføring for sundhedsplejerskerne. Det medfører, at familier i databasekommunerne automatisk indgår i Databasen Børns Sundhed. 2.2 Datasikkerhed De indsamlede journaldata indsendes til Statens Institut for Folkesundhed i henhold til databeskyttelseslovens 10. Opbevaringen af data på Statens Institut for Folkesundhed er anmeldt til SDU RIO, Syddansk Universitet. Data behandles fortroligt og anvendes udelukkende til forskning. Det er således udelukkende udvalgte forskere på Statens Institut for Folkesundhed, som har adgang til data, og formidlingen af resultaterne sker således, at det ikke er muligt at identificere enkeltpersoner. Forskerne har i deres arbejde med data ikke adgang til personidentifikation (CPRnummer). Dette sikres af en dataadministrator, som er særligt autoriseret til dette. Det datasæt, som benyttes til analyserne, rummer ikke oplysninger om navne eller CPR-numre, hverken om børnene, forældrene eller sundhedsplejerskerne. 2.3 Studiepopulationen I denne sundhedsprofil er der anvendt data for tre aldersgrupper; nul- til etårige børn født i 2016, børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2016/2017 og unge udskolingsundersøgt i skoleåret 2016/2017. For henholdsvis de nul- til etårige børn, de indskolingsundersøgte børn og de udskolingsundersøgte unge indgår der et forskelligt antal kommuner afhængigt af, hvor mange kommuner der har leveret data til Databasen Børns Sundhed på de forskellige årgange (se tabel 2.1). Velvidende, at sundhedsprofilen ikke inddrager data om hele regionen, benævner vi den samlede population i sundhedsprofilen Region Hovedstaden. Databasen er under konstant udvikling, og der kommer løbende flere kommuner med i samarbejdet. Kommunerne, som indgår fra Region Hovedstaden, repræsenterer en stor spredning i befolkningsgrupper og social baggrund. 4

105 For nogle variable vil det være relevant at opdele efter, hvilket journalsystem kommunerne anvender. Det er tilfældet ved variable, hvor prævalensen tydeliggør, at de to journalsystemer ikke er helt ens med hensyn til, hvad der registreres. I disse tilfælde opdeles der på TM Sundkommuner og NOVAX-kommuner. Tabel 2.1 Antal af kommuner, som indgår i rapporten for henholdsvis nul- til etårige, indskolingsundersøgte børn og udskolingsundersøgte unge Antal kommuner Nul- til etårige børn født i 2016 (N=12.719) 27 Børn indskolingsundersøgt i 2016/2017 (N=5.308) 12 Unge udskolingsundersøgt i 2016/2017 (N=3.296) Datagrundlag Nul- til etårige børn født i 2016 Data for nul- til etårige børn født i 2016 stammer fra følgende 27 kommuner i Region Hovedstaden: Albertslund, Allerød, Ballerup, Bornholm, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk. Hørsholm og Københavns Kommune indgår ikke, da de ikke var en del af Databasen Børns Sundhed, det år data blev indhentet. Tabel 2.2 viser antallet af nul- til etårige børn, som indgår i sundhedsprofilen, opdelt på kommune. Af tabellen fremgår det, at der indgår data om nul- til etårige børn født i 2016 i Region Hovedstaden, svarende til 57,0 % af alle børn født i 2016 i Region Hovedstaden og 20,6 % af alle børn født i Danmark i Børn indskolingsundersøgt i 2016/2017 Følgende 12 kommuner indgår i databasen med indskolingsdata og har indsendt data via udtræk fra de elektroniske sundhedsplejerskejournaler om børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2016/2017: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Rødovre og Tårnby. Oplysninger om de indskolingsundersøgte børn er knyttet til den kommune, hvor barnet går i skole, hvilket ikke nødvendigvis er den kommune, hvor barnet bor. Det lavere antal kommuner end for de nul- til etårige skyldes, at ikke alle medlemskommuner i Databasen Børns Sundhed havde mulighed for at anvende det standardiserede spørgeskema ved sundhedsplejerskernes indskolingsundersøgelse i skoleåret 2016/2017. Tabel 2.2 viser, hvor mange indskolingsundersøgte børn, der indgår i datafilen, fra den enkelte kommune. Af tabellen fremgår det, at der indgår data om børn, der er indskolingsundersøgt i skoleåret 2016/2017 i Region Hovedstaden. Unge udskolingsundersøgt i 2016/2017 Følgende 11 kommuner har indsendt data fra udskolingsundersøgelsen via udtræk fra elektroniske sundhedsplejerskejournaler om unge, der blev udskolingsundersøgt i skoleåret 2016/2017: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Høje-Taastrup, Rødovre og Tårnby. Ligesom for de indskolingsundersøgte børn er oplysningerne om de udskolingsundersøgte unge knyttet til den kommune, hvor den unge går i skole, hvilket ikke nødvendigvis er den kommune, hvor den unge bor. Det lavere antal kommuner end for de nul- til etårige skyldes også her, at ikke alle medlemskommuner i Databasen Børns Sundhed havde mulighed for at benytte det standardiserede spørgeskema ved sundhedsplejerskernes udskolingsundersøgelse i skoleåret 2016/2017. Tabel 2.2 viser, hvor mange udskolingsundersøgte 5

106 unge, der indgår i datafilen, fra de enkelte kommuner. Af tabellen fremgår det, at der indgår data om unge, der er udskolingsundersøgt i skoleåret 2016/2017 i Region Hovedstaden. Tabel 2.2 Antallet og andelen af nul- til etårige samt børn og unge ind- og udskolingsundersøgt, som indgår i rapporten, efter kommune Nul- til etårige Indskolingsundersøgte Udskolingsundersøgte Kommune Antal (%) Antal (%) Antal (%) Albertslund 298 (2,3) 294 (5,5) 242 (7,3) Allerød 214 (1,7) 317 (6,0) 348 (10,6) Ballerup 511 (4,0) 567 (10,7) 254 (7,7) Bornholm 263 (2,1) Brøndby 456 (3,6) 328 (6,2) 249 (7,6) Dragør 134 (1,1) 177 (3,3) 123 (3,7) Egedal 432 (3,4) Fredensborg 384 (3,0) Frederiksberg (13,1) Frederikssund 369 (2,9) Furesø 422 (3,3) Gentofte 696 (5,5) 965 (18,2) * 737 (22,4) * Gladsaxe 882 (6,9) Glostrup 275 (2,2) 222 (4,2) 99 (3,0) Gribskov 296 (2,3) Halsnæs 261 (2,1) Helsingør 543 (4,3) Herlev 346 (2,7) 328 (6,2) 212 (6,4) Hillerød 514 (4,0) Hvidovre 645 (5,1) 669 (12,6) Høje-Taastrup 578 (4,5) 523 (9,9) 430 (13,1) Ishøj 330 (2,6) Lyngby-Taarbæk 547 (4,3) Rudersdal 496 (3,9) Rødovre 480 (3,8) 401 (7,6) 341 (10,4) Tårnby 482 (3,8) 517 (9,7) 261 (7,9) Vallensbæk 197 (1,5) Region Hovedstaden (100,0) (100,0) (100,0) *Flere børn og unge bosiddende udenfor kommunen går på skoler beliggende i Gentofte Kommune 2.5 Variable Sundhed, trivsel og udvikling i nul- til etårsalderen I forbindelse med besøgene i barnets første leveår registrerer sundhedsplejersken sine observationer i barnets elektroniske journal. Sundhedsplejersken registrerer forskellige objektive oplysninger om barnet/familien samt hvorvidt, der er bemærkninger til indikatorer for barnets udvikling og trivsel, eksempelvis kommunikative/sproglige eller mentale problemer. Derudover observerer sundhedsplejersken, om der er særlige problemer i familien, der kræver ekstra opmærksomhed, eksempelvis om mor har tegn på en efterfødselsreaktion. 6

107 Denne sundhedsprofil fokuserer på følgende sundheds- og trivselsindikatorer i barnets første leveår: Gestationsalder, fødselsvægt, amning, vægtstatus ved seks- til timånedersalderen, sprog og kommunikation, søvn, signaler og reaktioner, gråd og uro, spisning, forældre-barn relationen samt mors psykiske tilstand. I denne sundhedsprofil betyder en bemærkning, at sundhedsplejersken har observeret noget bemærkelsesværdigt til en given indikator, det vil sige forhold, som vækker bekymring eller kræver en ekstra indsats eller opfølgning. Sundhed, trivsel og adfærd ved indskolingsundersøgelsen Ved indskolingsundersøgelsen registrerer sundhedsplejersken, på baggrund af en samtale med barnet og forældrene, en række observationer om barnets helbred og trivsel ved skolestart. Ud over sundhedsplejerskens observationer besvarer forældrene et spørgeskema forud for undersøgelsen. Hvis sundhedsplejersken observerer noget bemærkelsesværdigt, registreres det som en bemærkning. Indskolingsundersøgelsen gennemføres fortrinsvis i starten af 0. klasse, i nogle kommuner dog i 1. klasse, og som hovedregel med mindst én af forældrene til stede. Sundhedsprofilen omhandler følgende sundheds- og trivselsindikatorer ved indskolingsundersøgelsen: Barnets sprog, vægtstatus, generel trivsel, skoletrivsel, forholdet til jævnaldrende, forældre-barn relationen, mad- og måltider og fysisk aktivitet. Sundhed, trivsel og adfærd ved udskolingsundersøgelsen Ved udskolingsundersøgelsen registrerer sundhedsplejersken, på baggrund af et spørgeskema udfyldt af den unge og en samtale med den unge, en række observationer om den unges helbred, trivsel og sundhedsadfærd. Samtalen skal tage udgangspunkt i emner, den unge har behov for at tale om. Dette betyder, at samtalen skal være relevant for den unge, men det betyder samtidig også, at ikke alle samtaler berører alle emner i samme omfang. Her registrerer sundhedsplejersken ligeledes en bemærkning, hvis der er forhold, der er bemærkelsesværdige. Udskolingsundersøgelsen gennemføres i 8. eller 9. klasse. Sundhedsprofilen inddrager følgende sundheds- og trivselsindikatorer ved udskolingsundersøgelsen: Vægtstatus, generelle og mentale trivsel, relationer og netværk, fysisk aktivitet, søvn, mad- og måltider, kropsopfattelse, samt bemærkninger til den unges rygning og forbrug af alkohol eller rusmidler. Baggrundsfaktorer Oplysninger om fødsel, familietype, herunder om forældrene er enlige eller samboende på tidspunktet for barnets fødsel, samt forældrenes alder, uddannelse, erhvervstilknytning og fødeland er indhentet fra Danmarks Statistik fra Det Medicinske Fødselsregister (MFR), Befolkningsregisteret (BEF), Indvandrer og efterkommer registeret (IEPE), Uddannelsesregisteret (UDDF) og Registeroplysninger (AKM). 2.6 Præsentation af resultater I det følgende præsenteres sundhed, trivsel og udvikling opdelt efter køn, forældres uddannelsesniveau, forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet, herkomst og familietype, og for de nul- til etårige børn også efter fødselsvægt og mors paritet. Herved er det muligt at vurdere, om der er en højere forekomst af udfordrede børn i specifikke grupper af befolkningen. Derudover vises fordelingen af de enkelte faktorer opdelt efter børn fra hver kommune samt for alle børn fra hele 7

108 Region Hovedstaden. Det giver den enkelte kommune mulighed for at vurdere, om andelen af børn i deres kommune adskiller sig signifikant fra det samlede gennemsnit af udfordrede børn i resten af Region Hovedstaden. Ved ind- og udskolingsundersøgelsen er børnene og de unge i en kommune ikke nødvendigvis bosiddende i kommunen, men tilknyttet én af skolerne i kommunen. For nogle variable vil det desuden være relevant at opdele efter, hvilket journalsystem kommunerne anvender. Det er tilfældet ved variable, hvor beskrivelsen af variablen ikke er helt ens i de to journalsystemer. I disse tilfælde opdeles der på TM Sund-kommuner og NOVAXkommuner. Til at vurdere, om forskellene mellem børn fra den enkelte kommune og gennemsnittet af andre børn i regionen er statistisk signifikant forskellig, benytter vi en chi 2 -test. Forskellene angives med et signifikansniveau på 1 %. I beskrivelsen af resultaterne beskrives kun de forskelle, hvor der findes statistisk signifikante forskelle. Forekomsten af de sundhedsrelaterede faktorer præsenteres i tabeller og figurer samt, for udvalgte faktorer, i et oversigtskort over Region Hovedstaden. 2.7 Beskrivelse af studiepopulationen Forhold vedrørende barnet/den unge Tabel 2.3 viser andelen af nul- til etårige børn fordelt efter køn, gestationsalder, fødselsvægt, mors paritet og fler- eller enkeltfødsel. Af figuren fremgår det, at der er en næsten ligelig fordeling af drenge og piger, at 94,3 % af børnene er født i 37. graviditetsuge eller derefter, og at næsten 80,0 % af børnene har en fødselsvægt på mellem gram. Derudover viser tabellen, at lidt under halvdelen (46,3 %) af børnene er deres mors førstefødte, og at 3,6 % er flerfødte. Tabel 2.3. Andelen af nul- til etårige børn fordelt efter køn, gestationsalder, fødselsvægt, mors paritet og fler- eller enkeltfødsel % Køn (N=12.718) Dreng 51,4 Pige 48,6 Gestationsalder (N=12.372) < 37. uge 5,7 37. uge 94,3 Fødselsvægt (N=12.363) < gram 4, gram 79, gram 15,9 Mors paritet (N=12.374) Førstefødte 46,3 Ikke førstefødte 53,7 Flerfødt (N=12.554) Enkeltfødt 96.5 Flerfødt 3.6 8

109 Tabel 2.4 viser andelen af børn og unge, der er ind- eller udskolingsundersøgt fordelt efter køn og alder. Af tabellen fremgår det, at børn, der er indskolingsundersøgt, er ligeligt fordelt på drenge og piger, og at hovedparten er i alderen seks til syv år. Tabel 2.4 viser andelen af unge, der er udskolingsundersøgt, fordelt efter køn og alder. Af tabellen fremgår det, at de udskolingsundersøgte unge er ligeligt fordelt på drenge og piger, og at hovedparten er i alderen år. Tabel 2.4 Andelen af børn og unge, der er ind- eller udskolingsundersøgt, efter køn og alder ved undersøgelsen Indskolingsundersøgte børn Udskolingsundersøgte unge % % Køn (N=5.308) (N=3.296) Dreng 50,2 49,1 Pige 49,8 50,9 Alder ved undersøgelsen (N=5.308) (N=3.296) < 6 år 12,2 < 15 år 37,7 6-7 år 80, år 55,2 > 7 år 7,6 > 16 år 7,1 Forhold i familien og hjemmet Tabel 2.5 viser, at langt hovedparten af forældrene til de nul- til etårige børn er over 25 år ved fødslen. Blandt de nul- til etårige har 85,1 % af forældrene en erhvervsfaglig, kort-, mellemlang eller lang uddannelse, mens 7,7 % har en almen- eller erhvervsgymnasial uddannelse, og 7,2 % har grundskolen som højest gennemførte uddannelse. Derudover viser tabellen, at 88,0 % af forældrene er tilknyttet arbejdsmarkedet. Langt hovedparten af de nul- til etårige børn bor med begge forældre i første leveår. I alt har 78,6 % af de nul- til etårige børn mindst én forældre af dansk herkomst, og 95,6 % af forældrene oplever at have et støttende socialt netværk, men denne andel er kun angivet for en tredjedel af børnene. De fleste nul- til etårige børn lever i et røgfrit miljø, men for 6,0 % af børnene gælder, at de udsættes for passiv rygning. Derudover viser tabellen, at langt de fleste af de indskolingsundersøgte børns forældre er over 30 år ved undersøgelsestidspunktet. I alt har 86,3 % af de indskolingsundersøgte børn forældre, der har en erhvervsfaglig, kort-, mellemlang eller lang uddannelse, mens 6,7 % har en almen- eller erhvervsgymnasial uddannelse og 7,0 % har grundskolen som højest gennemførte uddannelse. Derudover viser tabellen, at 86,5 % af forældrene er tilknyttet arbejdsmarkedet. Langt hovedparten af de indskolingsundersøgte børn bor med begge forældre, og 83,8 % har mindst én forælder af dansk herkomst. De fleste indskolingsundersøgte børn lever i et røgfrit miljø, men for 11,8 % af børnene gælder, at de udsættes for passiv rygning i hjemmet. Tabel 2.5 viser desuden, at mere end to tredjedele af de udskolingsundersøgte unge har forældre, der er over 40 år ved undersøgelsestidspunktet. I alt har 84,5 % af de udskolingsundersøgte unge forældre, der har en erhvervsfaglig, kort-, mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens 8,6 % har en almen- eller erhvervsgymnasial uddannelse og 6,9 % har grundskolen som højest gennemførte uddannelse. Derudover viser tabellen, at 95,2 % af forældrene er tilknyttet arbejdsmarkedet. Lidt over halvdelen af de unge bor med begge forældre, og 82,0 % har mindst én forælder af dansk herkomst. 9

110 Tabel 2.5 Andelen af nul- til etårige børn, indskolingsundersøgte børn og udskolingsundersøgte unge fordelt efter forældrenes alder, uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, herkomst, familietype, socialt netværk og om der ryges i hjemmet Nul- til etårige børn født i 2016 (%) Børn indskolingsundersøgt i 2016/2017 (%) Unge udskolingsundersøgt i 2016/2017 (%) Mors alder (N=12.343) (N=5.034) (N=3.058) < 25 år: 11,4 < 30 år: 11,8 < 40 år: 21,5 25 år: 88,6 30 år: 88,2 40 år: 78,5 Fars alder (N=11.934) (N=4.900) (N=2.992) < 25 år: 5,2 < 30 år: 5,9 < 40 år: 12,7 25 år: 94,8 30 år: 94,1 40 år: 87,3 Forældres uddannelsesniveau (N=11.782) (N=4.938) (N=3.067) Lang videregående 38,8 35,4 28,1 Kort eller mellemlang 26,2 28,5 29,1 Almen- eller erhvervsgymnasial 7,7 6,7 8,6 Erhvervsfaglig 20,1 22,4 27,3 Grundskole 7,2 7,0 6,9 Forældres tilknytning til (N=10.779) (N=4.546) (N=2.835) arbejdsmarkedet Begge forældre i erhverv 87,9 86,5 81,2 Én i erhverv, én ikke i erhverv 9,6 11,0 14,1 Begge forældre ikke i erhverv 2,5 2,6 4,8 Forældres herkomst (N=12.065) (N=4.860) (N=2.973) Begge forældre dansk herkomst 66,8 73,5 75,0 Én dansk og én efterkommer 11,8 10,3 7,0 eller indvandrer Begge efterkommere eller indvandrere 21,3 16,2 18,0 Familietype (N=11.934) (N=5.268) (N=3.278) Bor med begge forældre 86,5 83,8 76,7 Bor ikke med begge forældre 13,5 16,3 23,3 Rygning i hjemmet (N=10.718) (N=3.760) Nej 93,8 88,2 - Ja 6,2 11,8 - Har støttende socialt netværk (N=4.504) Ja 95,6 - - Nej 4,

111 SUNDHEDSPROFIL I REGION HOVEDSTADEN OG KOMMUNER - NUL- TIL ETÅRIGE BØRN FØDT I Nul- til etårige børn født i Forhold vedrørende fødslen 5,7 % af børnene i Region Hovedstaden er født for tidligt, defineret som børn født før uge 37. 4,8 % af børnene i Region Hovedstaden har en fødselsvægt på under gram. For tidlig fødsel og fødselsvægt Nogle børn bliver født for tidligt, men de fleste børn fødes med en gestationsalder på mellem 37 og 42 uger (17, 18). Gestationsalderen er defineret som fosterets aktuelle alder fra konception målt i hele uger og bestemmes ved ultralydsscanning eller på baggrund af sidste menstruations første dag. For tidlig fødsel defineres som en fødsel før uge 37 (19). Børn, der fødes for tidligt, er ofte ikke udviklingsmæssigt parate til livet uden for livmoderen, og for tidlig fødsel anses som den førende årsag til sygdom og dødelighed i neonatalperioden, som dækker over de første 28 dage af barnets liv (20, 21). Blandt de børn, der overlever for tidlig fødsel, er der en forøget risiko for en række udviklingsforstyrrelser, herunder epilepsi og autisme. Risikoen for udviklingsproblemer stiger, desto tidligere barnet er født. Hvorvidt den forøgede risiko skyldes præterm fødsel i sig selv eller eventuelle bagvedliggende faktorer, der har udløst præterm fødsel, er endnu uafklaret (20). Lav fødselsvægt er ligesom for tidlig fødsel stærkt forbundet med dødelighed i neonatalperioden og er en vigtig prædiktor for barnets sundhed og udvikling på længere sigt. Lav fødselsvægt defineres ofte som under gram. Lav fødselsvægt er fundet forbundet med barnets neurologiske udvikling og anses som en stærk risikofaktor for mentale handicap (20). Lav fødselsvægt er desuden forbundet med øget dødelighed og kardiovaskulære sygdomme i voksenlivet (sygdomme vedrørende hjerte og kar) (22). For tidlig fødsel og fødselsvægt i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden er det 5,7 % af børnene, der er født før uge 37. Der er en højere forekomst af børn, der er født for tidligt blandt børn, der vejede mindre end gram ved fødslen, hvis mor er førstegangsfødende, samt blandt børn, der ikke bor sammen med begge forældre (se tabel 3.1). Der er 4,8 % af børnene, der har en fødselsvægt under gram. Der er højere forekomst af børn, der har en fødselsvægt på under gram, blandt børn, der er født før uge 37, der er deres mors førstefødte, hvis forældres højest fuldførte uddannelse er grundskolen eller en erhvervsfaglig uddannelse, og blandt børn, der ikke bor med begge forældre. Blandt kommunerne i Region Hovedstaden svinger andelen af børn, der er født for tidlig, mellem 2,8 % i Allerød Kommune og 8,1 % i Albertslund Kommune, og andelen af børn, der er født med en fødselsvægt under gram, mellem 2,8 % i Halsnæs Kommune og 6,4 % i Lyngby-Taarbæk Kommune. Der er ingen af kommunerne, hvor andelen af børn, der er født for tidligt eller født med en fødselsvægt på under gram, er statistisk signifikant forskellig fra regionsgennemsnittet (se figur 3.1). Figur 3.2 viser et kort over forekomsten af børn i Region Hovedstaden, der er født før uge

112 SUNDHEDSPROFIL I REGION HOVEDSTADEN OG KOMMUNER - NUL- TIL ETÅRIGE BØRN FØDT I 2016 Tabel 3.1 Andelen af børn født før 37. uge og børn med en fødselsvægt mindre end gram efter køn, gestationsalder, fødselsvægt, mors paritet, forældres uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, familietype og herkomst Født før 37. uge Fødselsvægt < gram % % Region Hovedstaden 5,7 4,8 Køn (N=12.372) (N=12.363) Dreng 5,7 4,4 Pige 5,7 5,2 Gestationsalder (N=12.289)* Født før uge 37-57,2 Født uge 37 eller senere - 1,6 Fødselsvægt (N=12.289)* Mindre end gram 69, gram 3, gram og over - - Mors paritet (N=12.371)* (N=12.291)* Førstegangsfødende 6,9 5,7 Flergangsfødende 4,7 4,0 Forældres uddannelsesniveau (N=11.527) (N=11.524)* Lang videregående 5,3 4,2 Kort eller mellemlang videregående 5,5 4,5 Almen- eller erhvervsgymnasial 5,8 3,9 Erhvervsfaglig 6,8 5,6 Grundskole 6,7 6,6 Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet (N=10.639) (N=11.639) Begge forældre i erhverv 5,8 4,6 Én i erhverv, én ikke i erhverv 6,3 4,7 Begge forældre ikke i erhverv 3,4 3,0 Familietype (N=11.702)* (N=11.696)* Bor med begge forældre 5,3 4,4 Bor ikke med begge forældre 8,4 6,4 Forældres herkomst (N=11.834) (N=11.827) Begge forældre dansk herkomst 5,7 4,5 Én dansk og én efterkommer eller indvandrer 7,1 6,2 Begge efterkommere eller indvandrere 5,0 4,3 *Statistisk signifikante forskelle mellem grupperne (p 0,01) Region Hovedstaden indbefatter de 27 kommuner, der har indsendt data om de nul- til etårige børn født i 2016: Albertslund, Allerød, Ballerup, Bornholm, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Herlev, Hillerød, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk. 12

113 SUNDHEDSPROFIL I REGION HOVEDSTADEN OG KOMMUNER - NUL- TIL ETÅRIGE BØRN FØDT I 2016 Figur 3.1 Andelen af børn født før 37. uge og børn med fødselsvægt mindre en gram efter kommune Region Hovedstaden Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Dragør Egedal Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup Gribskov Halsnæs Helsingør Herlev Hillerød Hvidovre Høje-Taastrup Ishøj Lyngby-Taarbæk Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk 4,8 5,7 5,7 8,1 2,8 3,3 3,7 4,8 6,2 5,4 5,4 4,9 3,9 3,2 3,8 4,8 4,3 4,5 5,3 4,5 6,0 6,9 4,3 5,8 3,9 5,0 6,8 6,1 4,0 4,1 6,2 7,5 2,8 2,8 4,2 5,1 5,7 7,5 3,9 5,3 3,3 5,6 6,1 7,4 4,9 5,9 6,4 7,3 6,2 7,6 3,6 5,4 4,2 6,0 5,7 5,7 Født før 37. uge Fødselsvægt < gram % 13

114 SUNDHEDSPROFIL I REGION HOVEDSTADEN OG KOMMUNER - NUL- TIL ETÅRIGE BØRN FØDT I 2016 Figur 3.2 Andelen af børn, der er født før uge 37, efter kommune 14