Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev. maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev. maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri"

Transkript

1 dd Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri

2 Indhold 1. INDLEDNING... 3 RESUMÉ OM OPGØRELSEN PRÆSENTATION AF RESULTATER... 7 OVERORDNEDE RESULTATER... 7 Udgifter til almenundervisning mv. pr. elev Udgifter til udvidet specialundervisning pr. elev i folkeskolen GENNEMGANG AF OPGØRELSENS BEREGNINGSMÆSSIGE FORUDSÆTNINGER Korrektioner vedrørende opgørelse af udgifterne til undervisning Korrektioner vedrørende opgørelse af udgifter pr. elev BILAG 1: METODE FREMGANGSMÅDE I BEREGNING DE KOMMUNALE REGNSKABER KONTOPLANEN OG AFGRÆNSNING AF FOLKESKOLEN OM VEJLEDNINGSREFORMEN OG UDGIFTER TIL SKOLEVEJLEDNING FRATRUKKEN PENSION Københavns Kommune Beregning af pension OM ELEVTALLET Beregning af klassetrinsvægtet elevtal Eksempel PRIS OG LØNUDVIKLING Kilde: Kommunernes Landsforenings budgetvejledninger Eksempel SPECIALUNDERVISNING BILAG 2: TABELRAPPORT OVER BEREGNING AF UDGIFTER TIL UNDERVISNING I FOLKESKOLEN

3 1. Indledning Danmarks Lærerforening ønsker at få belyst udviklingen i folkeskolens økonomi til undervisning på et objektivt og sagligt grundlag. Ønsket skal ses i sammenhæng med, at Danmarks Lærerforening på den ene side kan notere, at de officielle tal for udgiftsudviklingen over de sidste 7 år umiddelbart viser en stigende udgiftsudvikling, men at det på den anden side samtidig er oplevelsen ude på skolerne, at ressourcerne til undervisning ofte og mange steder er blevet reduceret som følge af besparelser. Danmarks Lærerforening har derfor bedt revisions og rådgivningsfirmaet BDO som en ekstern og uafhængig part om at opgøre udviklingen i udgifter til undervisning i folkeskolen pr. elev i perioden Denne rapport præsenterer resultaterne af opgørelsen, herunder de beregningstekniske korrektioner der er foretaget for at kunne give et objektivt og retvisende billede af udgiftsudviklingen pr. elev til undervisning. Resumé Resultatet af den gennemførte opgørelse af udviklingen i undervisningsudgifterne i folkeskolen viser, at udgifterne pr. elev er relativt stabile i perioden , idet udgifterne i 2002 var kr. pr. elev, mens de i 2009 var kr. pr. elev altså et fald på 380 kr. pr. elev i løbet af perioden. Udviklingen i udgifterne til undervisning pr. elev viser desuden øgede udgifter til udvidet specialundervisning i perioden, mens udgifterne til almenundervisning samt tilknyttet specialundervisning pr. elev 1 er faldet i perioden Angående udgifterne til almenundervisning mv. så viser opgørelsen, at der I 2002 blev brugt kr. pr. elev til almenundervisning mv., mens der i 2009 blev brugt kr. Altså et fald på kr. i løbet af perioden. 1 I den resterende del af opgørelsen vil udgifterne til almenundervisning samt tilknyttet specialundervisning blive benævnt almenundervisning mv. Kun i tilfælde, hvor der substantielt skelnes mellem almenundervisning og specialundervisning tilknyttet almenundervisning benyttes de specifikke benævnelser. 3

4 Figur 1. Udgifter til almenundervisning mv. pr. elev. I perioden er udgifterne til den udvidede specialundervisning steget. I 2002 blev der brugt kr. pr. elev til den udvidede specialundervisning, mens der i 2009 blev brugt kr. pr. elev. Altså en stigning på 2920 kr. pr. elev i løbet af perioden. Figur 2. Udgifter til udvidet specialundervisning pr. elev. 4

5 Overordnet viser opgørelsen, at det samlede udgiftsniveau til undervisning pr. elev i folkeskolen har været relativt stabilt i perioden , mens udgifterne til udvidet specialundervisning pr. elev har været stigende over hele perioden. Figur 3. Undervisningsudgifter til folkeskolen samlet, samt opdelt i almenundervisning mv. og udvidet specialundervisning. At udgifterne til den udvidede specialundervisning er steget gennem perioden har, ifølge opgørelsen, ikke medført, at de samlede udgifter til undervisning i folkeskolen er steget tilsvarende. Da udgifterne til almenundervisning mv. pr. elev, som tidligere nævnt er faldet i perioden, tyder opgørelsen på, at væksten i udgifterne til udvidet specialundervisning i kommunerne er blevet finansieret gennem en reduktion i udgifterne til almenundervisning mv. Da det ikke har været muligt for hele perioden at udregne et validt estimat for udgifterne til den specialundervisning der er tilknyttet almenundervisningen, indgår denne udgift ikke selvstændigt i opgørelsen, men er inkluderet i den gule kurve i figur 3 kurven der som udgangspunkt viser udgifterne til almenundervisningen. 5

6 2. Om opgørelsen Danmarks Lærerforening har ønsket en opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning pr. elev i folkeskolen i perioden Rapporten er af deskriptiv karakter og indeholder som udgangspunkt ikke årsagsforklaringer på de konstaterede udviklinger. Den primære datakilde for en opgørelse af denne karakter er kommunernes aggregerede regnskabsdata, således som de årligt opgøres af Danmarks Statistik. For at kunne give et retvisende billede af udgiftsudviklingen til undervisning i folkeskolen over tid, er det imidlertid nødvendigt at kombinere data fra flere datakilder, ligesom det på nogle områder har været nødvendigt at lave et kvalificeret estimat over data. Sidstnævnte er eksempelvis tilfældet, hvis der ikke har været tilgængelige data fra alle år i den undersøgte periode. Opgørelsen er baseret på en kvantitativ analyse af kommunernes aggregerede regnskabstal fra perioden , ligesom tal fra såvel Undervisningsministeriet, Det Fælleskommunale Lønkontor (FLD) mv. er benyttet til at udregne kvalificerede estimater, hvor dette har været nødvendigt. De kommunale regnskaber for folkeskoleudgifterne foreligger i tidsperioden i form af kommunernes indberettede regnskaber hos Danmarks Statistik specificeret i henhold til den kontoplan, som er autoriseret i Indenrigsministeriets Budget og Regnskabssystem for Kommuner og (før kommunalreformen) Amtskommuner. Udgangspunktet for opgørelsen har været udgifterne til undervisning i folkeskolen, hvorfor det er regnskabsfunktionerne 3.01, 3.07, og 3.08, der har været genstand for opgørelsen 2. For en mere detaljeret afgrænsning og oplysninger om generelt og specifikke metodevalg, udregninger, samt datakilder se afsnit 4. Da kommunernes samlede udgifter til undervisning i den undersøgte periode dækker over relativt store udsving i elevtal, er opgørelsen som udgangspunkt foretaget som udgift pr. elev. Dette giver efter BDO s opfattelse det mest retvisende billede af den reelle udvikling i udgiftsniveauet. Alle beregninger, estimater og dataudtræk er beskrevet og forklaret i rapportens metodeafsnit (afsnit 4). Rapporten er disponeret således, at afsnit 3 er en præsentation af data og opgørelsens resultater, mens afsnit 4 indeholder oplysninger om generelt og specifikke metodevalg, udregninger, samt datakilder. Fra BDO har konsulent Rasmus Duus og projektmedarbejder Lise Buchardt forestået undersøgelsen. 2 I denne opgørelse benyttes betegnelsen Funktion 3.01, 3.07 og 3.08 for overskuelighedens skyld. Reelt er der tale om udgifterne konteret på konto 3.01 Folkeskoler, 3.07 Undervisning af børn med vidtgående handicap og 3.08 Observationsskoler (før kommunalreformen), og konto Folkeskoler, Specialundervisning i regionale tilbud og Kommunale specialskoler (efter kommunalreformen). 6

7 3. Præsentation af resultater BDO vil i det følgende præsentere resultaterne af opgørelsen af udviklingen i udgifterne til undervisning pr. elev i folkeskolen i perioden Overordnede resultater Opgørelsen viser en udvikling i udgifterne til undervisning i folkeskolen i alt (før korrektion for elevtal) fra ca. 35 mia. kr. i 2002 til ca. 35,5 mia. i 2009 illustreret ved tabel 1 og figur 4 nedenfor. Alle tal i opgørelsen er korrigeret jf. nedenfor. Tabel 1. Samlede undervisningsudgifter i folkeskolen kr priser* Samlede undervisningsudgifter i folkeskolen kr priser *Alle beløb i mio. kr. Figur 4. Samlede undervisningsudgifter i folkeskolen kr priser Da elevtallet påvirker udgifterne til undervisning, er udgifterne nedenfor opgjort pr. elev for at gøre udviklingen i udgifter sammenlignelig over tid. Ved at opgøre udgifterne pr. elev får man således et mere retvisende billede af udviklingen i udgifterne over tid. 7

8 Der er flere måder at opgøre elevtallet på. En måde at opgøre elevtallet på er at tage det faktiske elevtal altså antallet af hoveder i folkeskolen. Vælger man denne metode får man en udvikling i udgifter til undervisning pr. elev, som vist nedenfor i tabel 2 og figur 5. Tabel 2. Samlede undervisningsudgifter i folkeskolen pr. ikke vægtet elev kr priser Samlede undervisningsudgifter i folkeskolen pr. ikke vægtet elev kr priser Figur 5. Samlede udgifter i folkeskolen pr. ikke vægtet elev kr priser. Ovenstående opgørelse af elevtal og dermed udgifter pr. elev tager ikke højde for udviklingen i elevtallet fordelt på klassetrin. Da de ældre elever er relativt udgiftstunge i forhold til de yngre elever, er der derfor udregnet et vægtet elevtal, for at få denne udvikling med i opgørelsen. Da opgørelsens formål er at sammenligne udgiften til undervisning pr. elev over tid, er der valgt en opgørelse af elevtallet, hvor den ændrede fordeling af elever på klassetrin i perioden afspejles. Det vil sige, at det elevtal, der anvendes i denne opgørelse tager højde for, at der i slutningen af perioden er flere ældre elever end først i perioden. 8

9 Tabel 3. Samlede undervisningsudgifter i folkeskolen pr. klassetrinsvægtet elev kr priser* Samlede undervisningsudgifter i folkeskolen pr. elev kr priser * Udgift med klassetrinsvægtet elevtal Figur 6. Samlede udgifter i folkeskolen pr. klassetrinsvægtet elev kr priser. Opgørelsen med det klassevægtede elevtal viser, at der i perioden har været et relativt uændret udgiftsniveau pr. elev til undervisning i folkeskolen. Udgiftsniveauet pr. elev i perioden har bevæget sig i et interval mellem kr. (2007) og kr. (2002). 9

10 Udgifter til almenundervisning mv. pr. elev 3 Udgifterne til almenundervisning mv. er i perioden faldet med kr. pr. elev. I 2002 blev brugt kr. pr. elev til almenundervisning mv., mens der i 2009 blev brugt kr. pr. elev til almenundervisning mv. Udgifterne pr. elev var størst i 2002, mens de var lavest i Tabel 4. Udgifter til almenundervisning mv Udgifter til almenundervisning mv *Alle beløb i 2009 priser kroner pr. elev Figur 1. Udgifter til almenundervisning mv. pr. elev i 2009 priser 3 I den resterende del af opgørelse refereres der til det klassevægtede elevtal, når udgifterne er opgjort pr. elev. 10

11 Udgifter til udvidet specialundervisning pr. elev i folkeskolen Udgifterne til udvidet specialundervisning er steget med 2920 kr. pr. elev samlet set i perioden I 2002 blev der brugt kr. pr. elev til den udvidede specialundervisning, mens der i 2009 blev brugt kr. pr. elev. Tabel 5. Udgifter til udvidet specialundervisning pr. elev Udgifter til udvidet specialundervisning *Alle beløb i 2009 priser kroner pr. elev Figur 2. Samlede udgifter til udvidet specialundervisning pr. elev Figur 2 og tabel 5 ovenfor viser udviklingen i udgifterne til udvidet specialundervisning pr. elev. Det vil sige, udgifterne konteret på funktion 3.07 og BDO har foretaget en opdeling af udgifterne til almenundervisning mv. og udgifterne til udvidet specialundervisning. Heraf fremgår det, at de stigende udgifter til udvidet specialundervisning ikke modsvares af tilsvarende stigninger i udgifterne til undervisning generelt. Det tilsyneladende relativt stabile udgiftsniveau til undervisning pr. elev samlet set jf. tabel 6 og figur 3, dækker således reelt over to modsatrettede tendenser: et fald i udgifterne til almenundervisningen mv. og en stigning i udgifterne til udvidet specialundervisning. 11

12 Tabel 6. Udgifter fordelt på almenundervisning mv. og udvidet specialundervisning Samlede undervisningsudgifter i folkeskolen Udgifter til udvidet specialundervisning Udgifter til almenundervisning mv *Alle beløb i 2009 priser kroner pr. elev Figur 3. Undervisningsudgifter til folkeskolen samlet, samt opdelt i almenundervisning mv. og udvidet specialundervisning. Det har ikke været muligt at udregne et validt estimat for udgifterne til specialundervisning tilknyttet almenundervisningen for hele perioden. Udgiften vedrørende specialundervisning tilknyttet almenundervisningen indgår derfor ikke selvstændigt i opgørelsen, men er inkluderet i den gule kurve i figur 3 kurven der som udgangspunkt viser udgifterne til almenundervisningen. 12

13 Gennemgang af opgørelsens beregningsmæssige forudsætninger I dette afsnit gennemgås de væsentligste beregningsmæssige korrektioner, der er foretaget, med henblik på at skabe et retvisende billede af udgiftsudviklingen til undervisning i folkeskolen pr. elev. Korrektionerne kan i væsentlighed grupperes på følgende vis: Korrektioner vedrørende opgørelse af udgifterne til undervisning Det er udgifterne, knyttet til selve undervisningen, der er i fokus for denne opgørelse, hvilket i regnskabsmæssig forstand vil sige de udgifter, der er konteret på funktionerne 3.01, 3.07 og 3.08 i den autoriserede kommunale kontoplan. Med henblik på at skabe et billede af udviklingen i undervisningsudgifter på folkeskoleområdet, er det imidlertid ikke alle de udgifter, der er konteret på de nævnte funktioner, der er medtaget i opgørelsen. Dertil kommer, at det, som følge af ændringer i kontoplanen og databrud mv. i perioden, har været nødvendigt at korrigere regnskabstallene for at opnå et sammenligneligt udgiftsniveau over tid. I denne opgørelse er der således korrigeret for: Udgifter til skolevejledning Pension Pris og lønudvikling Korrektioner vedrørende opgørelse af udgifter pr. elev I opgørelsen af udgifter pr. elev er der foretaget en vægtning, således at der i sammenligningen over tid er taget højde for udviklingen i forholdet mellem ældre og yngre elever. Dette skal ses i sammenhæng med at ældre elever er relativt udgiftstunge i forhold til yngre elever. Da opgørelsens formål er at sammenligne udgiften til undervisning pr. elev over tid, er der valgt en opgørelse af elevtallet, hvor den ændrede fordeling af elever på klassetrin i perioden afspejles. Det vil sige, at det elevtal, der anvendes i denne opgørelse tager højde for, at der i slutningen af perioden er flere ældre elever end først i perioden. Nedenfor gennemgås hvorfor og hvordan korrektionerne er foretaget på de enkelte områder. Der henvises i øvrigt til metodebilaget i afsnit 4 for en uddybende beskrivelse af den anvendte metode. Udgifter til skolevejledning I forbindelse med vejledningsreformen i 2004 blev konteringspraksis ændret, således at udgifterne til vejledning fra 2004 blev konteret på funktion 3.14/ Ungdommens Uddannelsesvejledning. Tidligere blev udgifterne til skolevejledning konteret som en delmængde på funktion Da udgifterne til vejledning ikke er en del af denne opgørelses fokus, er udgifter henført til vejledning fratrukket i opgørelsen. Det er gjort ved at trække udgifterne på funktion 3.14/ fra, mens der er udregnet et estimat for udgifterne til skolevejledning, som efterfølgende er fratrukket funktion 3.01 i årene

14 Pension Folkeskolelærerne som gruppe er både ansat som tjenestemænd og som overenskomstansatte typisk afhængigt af tidspunkt for ansættelse. For tjenestemandsansatte opgøres den af staten eller kommunen udbetalte pension, mens den løbende pensionsindbetaling opgøres for overenskomstansatte. Da pensionsindbetalingerne til de overenskomstansatte lærere fremgår af de regnskabsdata, hvorpå opgørelsen er baseret, vil alene det forhold, at andelen af overenskomstansatte lærere i forhold til tjenestemandsansatte lærere er øget, påvirke billedet af udgiftsudviklingen til undervisning i folkeskolen i den undersøgte periode. For at fjerne denne pensionsmæssige og regnskabstekniske merudgift og dermed udligne forskellene i pensionsforholdene har BDO valgt at fratrække alle udgifter vedrørende pension i de opgjorte udgiftsdata. Det gælder således både udgifter til pension til tjenestemænd og pensionsudgifterne til overenskomstansatte lærere. I beregningen af pensionsudgifterne har Københavns Kommune været en selvstændig problemstilling, da der i FLD s data har været databrud vedr. netop Københavns Kommune i periode. Københavns Kommune indgår således ikke i databasen i år , hvorfor BDO har foretaget en bagudrettet prognose af antallet af lærere i Københavns Kommune. Dette er gjort med udgangspunkt i antallet af lærere i 2006 (der er opgjort af FLD). Pris og lønregulering For at kunne sammenligne udgifterne til undervisning over tid, er det nødvendigt med en pris og lønregulering, således at udgiftsniveauet opgøres i faste priser. BDO har derfor korrigeret de enkelte års faktiske udgifter med pris og lønudviklingen, således som den opgøres af Kommunernes Landsforening i deres udsendte budgetvejledninger. BDO har vægtet forholdet mellem pris og løn således, at det afspejler det faktiske forhold mellem lønninger og øvrige poster i de kommunale regnskaber på de udvalgte funktioner i det enkelte år. Forholdet mellem løn og prisudvikling ligger ret konstant over perioden på ca. 80 % lønninger og 20 % øvrige poster. Denne vægtning tager højde for lønudgifternes relativt store andel på folkeskoleområdet ift. det kommunale område under ét, hvor lønninger udgør omtrent 70 % af udgifterne. 14

15 4. Bilag 1: Metode I det følgende vil datakilder, udtræk, udregninger og de metodiske valg i forbindelse med opgørelsen af udgifterne til undervisning pr. elev i folkeskolen blive uddybet. BDO har til opgørelsen af undervisningsudgifterne pr. elev i folkeskolen benyttet data fra officielle kilder dvs. Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og Det Fælleskommunale Løndatakontor mv. Fremgangsmåde i beregning Beregningen af undervisningsudgifter i folkeskolen er foretaget på baggrund af nedenstående valg, beregninger og estimater. I dette afsnit vil selve fremgangsmåden i beregningen blive beskrevet. Efterfølgende vil de konkrete valg, beregninger og estimater blive uddybet. Tal fra de kommunale regnskaber er udtrukket for funktion 3.01, 3.07, Tallene er fratrukket statsrefusion samt et estimat af udgifterne til skolevejledning for årene Herudover er udgifter til udbetalte kommunale tjenestemandspensioner samt overenskomstansattes pensionsindbetalinger fratrukket. Det resterende beløb er de samlede undervisningsudgifter til folkeskolen i løbende priser. Beløbene diskonteres for at opgøre dem i 2009 priser. Undervisningsudgiften deles herefter med det klassetrinsvægtede elevtal for at opgøre udgifterne pr. elev. Efterfølgende isoleres udgifterne til udvidet specialundervisning fra udgifterne til almenundervisning mv. Disse tal er ligeledes delt med det klassetrinsvægtede elevtal for at opgøre udgifterne pr. elev. De kommunale regnskaber Det primære datagrundlag til opgørelse af udgifterne pr. elev i den danske folkeskole, er de kommunale regnskaber. De kommunale regnskaber for folkeskoleudgifterne foreligger i tidsperioden i form af kommunernes indberetninger til Danmarks Statistik. Her er de specificeret i henhold til den kontoplan, som er autoriseret i Indenrigs og Sundhedsministeriets Budget og Regnskabssystem for Kommuner og (før kommunalreformen) Amtskommuner 5. Da der i tidsperioden er sket ændringer i kontoplanen, har det i flere tilfælde været nødvendigt at korrigere nogle regnskabstal, således at det er muligt at sammenligne data over tid. Kommunalreformen har haft betydning for kontoplanen, da amterne som indtil kommunalreformen delte kontoplan med kommunerne blev nedlagt og deres opgaver fordelt til kommuner og regioner (og stat). Efter kommunalreformen oprettedes særskilte kontoplaner til regioner og kommuner , , efter kommunalreformen 5 Data er indhentet fra Danmarks statistik Det er nettobeløb fra serierne: REG31 og REGK31, der er benyttet. Herudover er statsrefusion fratrukket. 15

16 I de kommunale regnskaber er det således for perioden før kommunalreformen de samlede kommunale og amtskommunale regnskaber for undervisning jf. hovedkonto 3 Undervisning og kultur, der er i fokus for denne opgørelse. Efter kommunalreformen er alene de kommunale regnskaber anvendt, idet de indeholder den fulde udgift til folkeskolen. Kontoplanen og afgrænsning af folkeskolen Kontoplanen afgrænser folkeskoleudgifter i selve sin opbygning indenfor hovedkonto 3. Da denne opgørelses fokus er selve undervisningen, har det været nødvendigt at ekskludere visse funktioner på hovedkonto 3. Danmarks Lærerforening har ønsket at afgrænse opgørelsen til kerneområdet for folkeskolen den egentlige undervisning. Derfor medtages områder, der i væsentlig grad afviger fra hovedydelsen, ikke i opgørelsen. Det betyder, at opgørelsen afgrænses til udgifterne på funktion 3.01 Folkeskoler, 3.07 Undervisning af børn med vidtgående handicap og 3.08 Observationsskoler (før kommunalreformen) og efter kommunalreformen udgifterne på funktion Folkeskoler, Specialundervisning i regionale tilbud og Kommunale specialskoler. Med denne afgrænsning medtages udelukkende de udgifter, der kan henføres til undervisningen i folkeskolen. Om vejledningsreformen og udgifter til skolevejledning I forbindelse med vejledningsreformen i 2004 blev konteringspraksis ændret, således at udgifterne til vejledning fra 2004 blev konteret på funktion 3.14/ Ungdommens Uddannelsesvejledning. Tidligere blev udgifterne til skolevejledning konteret som en delmængde på funktion Da udgifterne til vejledning ikke er en del af denne opgørelses fokus, er udgifter henført til vejledning fratrukket i opgørelsen. Det er gjort ved at trække udgifterne på funktion 3.14/ fra, mens der er udregnet et estimat for udgifterne til skolevejledning, som efterfølgende er fratrukket funktion 3.01 i årene Tabel 8. Udgifter til Ungdommens Uddannelsesvejledning samt BDO s estimat af udgifterne til skolevejledning i perioden * Vejledningsudgifter *Estimatet er baseret på en tilbageskrivning af budgettet for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Tallene for er fratrukket funktion 3.01, mens hele funktion 3.14 for er fratrukket. Det skal bemærkes, at stigningen i vejledningsudgifter mellem 2004 og 2005 skyldes, at Ungdommens Uddannelsesvejledning indeholder flere opgaver end skolevejledningen gjorde. For at estimere udgifterne til vejledning før vejledningsreformen, er der taget udgangspunkt i betænkningen til lovforslagene om vejledningsreformen, hvor det bemærkes: Det er forudsat, at aktiviteten skal svare til, hvad der hidtil er blevet anvendt på området 6. 6 Betænkning over I. Forslag til lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv II. Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område afgivet af Uddannelsesudvalget den 1. april

17 Udgangspunktet, for BDO s estimat af udgifterne til skolevejledningen før vejledningsreformen, er derfor de budgetterede udgifter til ungdommens uddannelsesvejledning for 2005 det første år efter vejledningsreformen. Fratrukken pension For at sammenligne undervisningsudgifterne over tid, er det nødvendigt at fratrække pensionsudgifterne. Det skyldes, at ansættelsesforholdene for lærerne som gruppe har ændret sig over tid, således at der er sket et markant fald i antallet af tjenestemænd. Hvor 46,4 % af lærerne i 2002 var ansat som tjenestemænd, gjorde det samme sig kun gældende for 22,1 % af lærerne i Den ændrede andel tjenestemænd har i høj grad betydning for udgifterne i folkeskolen, idet tjenestemænd ikke indbetaler et månedligt pensionsbidrag, som optræder i kommunernes regnskaber. Udgifterne til deres pension optræder således først, når pensionen udbetales (i de kommunale regnskaber på art 5.1, såfremt der er tale om kommunale tjenestemænd). Overenskomstansatte lærere indbetaler derimod månedlige pensionsbidrag, og deres pension vil således optræde løbende igennem deres arbejdsliv i de kommunale regnskaber (på art 1). For at kunne sammenligne udgifterne over tid, har BDO derfor valgt at fratrække pensionsudgifterne både for tjenestemænd og for overenskomstansatte, da pensionsudgifterne ellers vil medvirke til en overestimering af undervisningsudgifterne sidst i perioden. Oplysninger om antal tjenestemænd, overenskomstansatte samt sidstnævntes pensionsbidrag er indhentet fra det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD). FLD anvender imidlertid skiftende stillingskoder i forskellige år, og det har derfor været nødvendigt at foretage separate udtræk for hvert år i undersøgelsesperioden (se nedenstående oversigt). Udtrækkene er for hvert år hentet fra november måned. Tabel 9. Stillingskoder til udregning af pensionsudgift År Stillingskoder Lærere m.fl., folkeskolen, Øvrige lærere m.v Lærere m.fl., folkeskolen, Timelønnede lærere Lærere m.fl., folkeskolen, Lærere/overlærere, folkesk.,pers.ordn Lærere m.fl., folkeskolen, Lærere/overlærere, folkesk.,grundløn Lærere m.fl., folkeskolen, Øvrige lærere m.v Lærere m.fl., folkeskolen, Timelønnede lærere Lærere m.fl., folkeskolen, Lærere/overlærere, folkesk.,pers.ordn Lærere m.fl., folkeskolen, Lærere/overlærere, folkesk.,grundløn Lærere m.fl., folkeskolen, Lærere/overl.,Folkesk.m.m., anc.løn Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Øvrige lærere m.v., folkeskolen Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Timelønnede lærere, folkeskolen Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Lærere, folkeskolen, personlig ordning Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Lærere, folkeskolen, grundløn Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Overlærere, folkeskolen, anc.løn Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Øvrige lærere m.v., folkeskolen Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Timelønnede lærere, folkeskolen Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Lærere, folkeskolen, personlig ordning Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Lærere, folkeskolen, grundløn Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Overlærere, folkeskolen, komb.løn Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Øvrige lærere m.v., folkeskolen Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Timelønnede lærere, folkeskolen Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Lærere, folkeskolen, personlig ordning Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Lærere, folkeskolen, grundløn Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Overlærere, folkeskolen, komb.løn 7 Data om antal tjenestemænd, overenskomstansatte samt sidstnævntes pensionsbidrag er indhentet fra det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) via LOPAKS databasen på 17

18 2006 KBH Lærere, m.fl., Kbh, Timelønnede lærere Lærere, m.fl., Kbh, Lærere/overlærere, personlig ordning Lærere, m.fl., Kbh, Lærere/overlærere, komb.løn Lærere, m.fl., Kbh, Lærere/overlærere, grundløn & Lærere og ledere m.fl. i folkeskolen mv., Øvrige lærere mv Lærere og ledere m.fl. i folkeskolen mv., Timelønnede lærere Lærere og ledere m.fl. i folkeskolen mv., Lærere, personlig ordning Lærere og ledere m.fl. i folkeskolen mv., Lærere, komb.løn Lærere og ledere m.fl. i folkeskolen mv., Lærere, grundløn Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv., Øvrige lærere mv Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv., Timelønnede lærere Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv., Lærere, personlig ordning Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv., Lærere, komb.løn Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv., Lærere, grundløn Københavns Kommune Københavns Kommune ikke indgår i databasen for årene , hvorfor BDO har foretaget en bagudrettet prognose af antallet af lærere i Københavns Kommune. Dette er muligt, fordi lærerne i Københavns Kommune i 2006 er registreret selvstændigt fra lærerne i de øvrige kommuner i landet. Efter antallet af lærere i Københavns Kommune for 2004 og 2005 er udregnet, lægges disse tal sammen med det samlede antal lærere i de øvrige kommuner. Det samme gøres for 2006, idet tallene fra Københavns Kommune, som allerede nævnt, er opgjort separat. Beregning af pension Udgifterne til pensioner fratrækkes i opgørelsen for at sikre sammenlignelighed på trods af en forskydning fra tjenestemandsansatte til overenskomstansatte lærere. Tjenestemænd er fordelt på statslige og kommunale tjenestemænd. Udgifterne til de statslige tjenestemandspensioner ligger hos staten og indgår således ikke i de kommunale regnskaber. Udgifterne til de kommunale tjenestemandspensioner ligger hos kommunen og konteres på art 5.1 indenfor hver funktion i de kommunale regnskaber 8. Beløb konteret på denne art fratrækkes derfor i beregningen. Ligeledes fratrækkes udgifterne til overenskomstansattes pension. Udgifterne til overenskomstansatte læreres pension estimeres ved hjælp af oplysninger (fra FLD) om antal lærere og deres gennemsnitlige pensionsbidrag. Antallet af lærere ganges for hvert år med det gennemsnitlige pensionsbidrag, og beløbet fratrækkes i opgørelsen. Om elevtallet Antallet af elever påvirker udgifterne til undervisning, og for at sammenligne over tid opgøres udgifterne derfor pr. elev. Der er imidlertid flere måder at opgøre elevtal på. Elevtallet kan opgøres som det faktiske antal elever i folkeskolen. En sådan opgørelse af elevtal og dermed udgifter pr. elev tager dog ikke højde for skred i klassetrinsfordelingen af eleverne. Da de ældre elever er relativt udgiftstunge i forhold til de yngre elever, kan det være relevant at tage hensyn til skred i klassetrinsfordelingen. Da nærværende opgørelse fokuserer på udgiftsudviklingen over tid, er det relevant at se på udviklingen i elever fordelt på klassetrin, hvor udviklingen i elevernes klassetrinsfordeling i perioden afspejles. Det vil sige, at det elevtal, der 8 Det skal bemærkes, at der i år 2007 ændres i konteringspraksis og at udbetalinger af tjenestemandspensioner efterfølgende registreres på funktion Da funktion ikke indgår i denne opgørelse fratrækkes udelukkende udgiften på art 5.1, således at udgifterne til tjenestemandspensioner ikke længere indgår i opgørelsen. 18

19 anvendes i denne opgørelse tager højde for, at der i slutningen af perioden er flere ældre elever end først i perioden. Beregning af klassetrinsvægtet elevtal Da elevtallet ikke er opgjort fordelt på klassetrin for hele perioden, har det været nødvendigt at beregne disse. Dette er gjort på baggrund af oplysninger om elevernes klassetrinsfordeling for den samlede grundskole. BDO har således antaget, at eleverne i folkeskolen fordeler sig over klassetrin nogenlunde som eleverne i den samlede grundskole. Da elevtallet i klasse i folkeskolen forefindes for hele perioden, vurderes denne antagelse ikke at være problematisk 9. Først er udregnet, hvor stor en andel af grundskoleeleverne i klasse i et givent år, der går i fx 1. klasse. Dernæst er denne andel ganget med antallet af folkeskoleelever i klasse i det givne år. Elevtallene er herefter omregnet til kalenderår, således at kalenderåret 2005 fx består 7/12 af skoleåret 2004/05 og 5/12 af skoleåret 2005/06. Med udgangspunkt i minimumstimekravene i 2002 og de klassetrinsopgjorte elevtal, er udregnet, hvor mange timer folkeskolen i et givent år skulle levere til eleverne. Dette er efterfølgende delt med det gennemsnitlige minimumstimetal pr. elev i Dette resulterer i et elevtal, der viser, hvor mange 2002 elever elevantal og fordeling i et givent år svarer til. Eksempel I 2002 var der folkeskoleelever, i 2005 var der Der er således kommet flere elever i folkeskolen. Fordi der er blevet færre elever i de mindste klasser og flere i de større, mere undervisningskrævende klasser, svarer udviklingen dog til, at der er kommet flere elever, hvis demografi og timefordeling var som i Pris og lønudvikling Regnskabstallene er diskonteret, således at alle tal er opgjort i 2009 priser. Diskonteringsrækken er produceret ved for hvert enkelt år at lægge pris og lønudviklingen mellem det pågældende år og 2009 til 10. BDO har således korrigeret de løbende priser med pris og lønudviklingen, således som den opgøres af Kommunernes Landsforening i deres udsendte budgetvejledninger. BDO har dog vægtet forholdet mellem pris og løn således, at det afspejler det faktiske forhold mellem lønninger og øvrige poster i de kommunale regnskaber på de udvalgte funktioner i det enkelte år. Forholdet mellem løn og prisudvikling ligger ret konstant over perioden på ca. 80 % lønninger og 20 % øvrige poster. Denne vægtning tager højde for lønudgifternes relativt store andel på folkeskoleområdet ift. det kommunale område under ét, hvor lønninger udgør omtrent 70 % af udgifterne. 9 Grundskoleelever fordelt på klassetrin: Undervisningsministeriet: Antal samlede folkeskoleelever, folkeskoleelever fordelt op klassetrin 2007 og frem og antal elever i klasse: serierne U1907 og U19 Minimumstimetal gældende i 2002 fordelt på klassetrin: LBK 730 af 21/07/ vejledninger til budget og regnskabssystem for kommuner til indhentelse af oplysninger om historiske og forventede pris og lønudviklinger. Tallene er trukket på baggrund af budgetvejledningerne. 19

20 Den anvendte pris og lønregulering tager dog ikke højde for, at den faktiske udvikling i lærerlønninger, bogpriser eller andre udgifter på folkeskoleområdet, af forskellige grund kan afvige fra den gennemsnitlige og generelle udgiftsudvikling i kommunerne. Tabel 10: Pris og lønudvikling i procent samt heraf udledt diskonteringsrække med omregning til 2009 priser 2002/ / / / / / /09 Lønudvikling 3,9 % 4,0 % 2,7 % 4,0 % 3,4 % 4,1 % 5,3 % Prisudvikling 2,8 % 2,2 % 2,6 % 3,6 % 3,3 % 3,4 % 1,7 % Diskontering 1,29 1,24 1,20 1,17 1,12 1,09 1,05 1 Kilde: Kommunernes Landsforenings budgetvejledninger Eksempel Den vægtede pris og lønudvikling betyder, at 100 kr. i 2002 priser svarer til 129 kr. i 2009 priser pga. den mellemliggende pris og lønudvikling. Specialundervisning BDO har i opgørelsen adskilt udgifterne til udvidet specialundervisningen fra almenundervisningen mv. for at undersøge udgiftsudviklingerne separat. Den udvidede specialundervisning i folkeskolen er dels konteret på funktion 3.07 Undervisning af børn med vidtgående handicap og 3.08 Observationsskoler (før kommunalreformen) og funktion Specialundervisning i regionale tilbud og Kommunale specialskoler (efter kommunalreformen), mens specialundervisning tilknyttet almenundervisningen er konteret på funktion 3.01/ Folkeskoler. Det har ikke været muligt for BDO at give et validt estimat på udgifterne til specialundervisningen tilknyttet almenundervisningen, hvorfor disse udgifter forbliver en integreret del af udgifterne til almenundervisning mv. i denne opgørelse. Udgifterne til udvidet specialundervisning er derimod isoleret og fremgår af tabel 6 og figur 3. 20

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 07. maj 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. marts 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 11. september 2014 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

Aftale om Gennemsnitsløngaranti

Aftale om Gennemsnitsløngaranti Aftale om Gennemsnitsløngaranti KL Organisationer i KTO Side 1 Udkast af 24. august 2010 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Gennemsnitsløngarantien... 3 Beregningsgrundlaget for gennemsnitsløngarantien...

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Notat: Regionernes administrative ressourceforbrug 2007-2011

Notat: Regionernes administrative ressourceforbrug 2007-2011 Notat: Regionernes administrative ressourceforbrug 2007-2011 August 2012 Indholdsfortegnelse 1 Resume... 3 2 Baggrund og formål... 6 3 Data og metode... 6 3.1 Fordele og ulemper ved de to datakilder...

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aalborg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aalborg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Aalborg Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: AALBORG KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

KOMMUNESTATISTIK 2010

KOMMUNESTATISTIK 2010 KOMMUNESTATISTIK 00 INDHOLD: - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på hovedkonti - Sammenligning med året 009 - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på regioner og hovedkonti - Beskæftigelsen i Nordjyllands

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik.

Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik. Til Danske Fysioterapeuters lønforhandlere samt andre interesserede har Forhandlingsgruppen Off. udarbejdet et notat vedr. lønstatistik. Notat i Word-format her..\..\..\..\..\ok99 - info\lønstatistik.doc

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr.

7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Tabel 7b. Årlige nettodriftsudgifter til befordring pr. 7 FOLKESKOLEN Tabel 7a. Folkeskolen. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 28-priser Regnskab Budget 27 28 Herning 57.82 56.378 Holstebro 52.521 51.444 Horsens 63.153 57.898 Randers 55.823 55.79 Silkeborg

Læs mere

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION

BUDGET 2016-2019 - DRIFTSKORREKTION Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15 22-06-2015 Indtastningsdato 09-04-2015 Korrektionsnr 6 Rettelse af korrektion for faktiske elevtal 2014/15. Reduceret med 2.500.000 kr. i 2015 2018.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. april 2014 Sag 251/2012 (2. afdeling) Lærernes Centralorganisation som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Moderniseringsstyrelsen (kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen)

Læs mere

KL s personaleøkonomiske beregner

KL s personaleøkonomiske beregner KL s personaleøkonomiske beregner Vejledning: Her kan du beregne konsekvenserne af at ændre ved sygefraværet, personaleomsætningen, afgangsmønstret, demografi samt andelen af deltidsansatte for 11 udvalgte

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser

Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Principperne for takstfastsættelse af tillægsydelser Styringsaftalen anviser de almindelige principper for beregning af takster for hovedydelser. I nedenstående beskrives de aftalte principperne for takstfastsættelse

Læs mere

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014

STATISTIK. Husleje- og udgiftsstatistik 2014 STATISTIK - og udgiftsstatistik 2014 - og udgiftsstatistik 2014 Forord Denne publikation indeholder en huslejestatistik baseret på budgettal for 2014 samt udgiftsstatistikker baseret på hhv. regnskabstal

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet.

AC og enkelte andre organisationer som for eksempel IDA og Dansk Journalistforbund forhandler særskilt med Finansministeriet. Hvem forhandler overenskomster i staten? De statslige overenskomstparter Det er finansministeren, der forhandler løn- og ansættelsesvilkår for statens ansatte med de faglige organisationer, som har organiseret

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

SPECIFIKATION TIL BUDGETFORSLAG 2016-2019 UDVALGET FOR BØRN OG FAMILIER

SPECIFIKATION TIL BUDGETFORSLAG 2016-2019 UDVALGET FOR BØRN OG FAMILIER UDVALG FOR BØRN OG FAMILIER - Serviceudgifter 0 898 0 0 0 13 Andre faste ejendomme 1. bevillingskontrol 2015 udbud af el og rengøring konteret på korrekt konto. -74 Forventet regulering af rengøringsudbud

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner

Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner Notat Maj 2015 Virksomheder får afgiftsnedsættelser i rekordmange kommuner En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at Halsnæs, Silkeborg, Sorø og Sønderborg Kommune har valgt afskaffe dækningsafgiften i

Læs mere

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare? Camilla T. Dalsgaard Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 Botilbud stadig en handelsvare? Kommunernes køb og salg af botilbudspladser 2010-2012 kan hentes

Læs mere

Region Sjælland. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia

Region Sjælland. Oktober 2009. Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Region Sjælland Sagsnummer Sagsbehandler FKY Direkte 36 13 15 55 Fax 36 13 18 96 FKY@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Oktober 2009 Budget 2010 for Trafikselskabet Movia Hermed fremsendes

Læs mere

Ishøj Kommune. Lærernes sygefravær, skoleåret 2014/2015

Ishøj Kommune. Lærernes sygefravær, skoleåret 2014/2015 Ishøj Kommune Lærernes sygefravær, skoleåret 214/215 Center for Børn og Undervisning August 215 Indhold 1. Om opgørelsen... 3 2. Sygefraværsdage pr. fuldtidsansat... 4 3. Udviklingen i sygefravær fra skoleåret

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011

Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 14-05-2012 Notat vedr. beregning af madservice priser i frit valg på baggrund af regnskab 2011 I medfør af VEJ. nr. 13 15/02/2011

Læs mere

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis

Lokale aftaler om løntillæg. - hvad er god praksis Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg Hvad er god praksis Maj 2012 Lokale aftaler om løntillæg - hvad er god praksis Udgivet maj 2012 af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

N O T AT 26. februar 2015

N O T AT 26. februar 2015 N O T AT 26. februar 2015 Klima og energiøkonomi. Forbedring af den nationale elprisstatistik for erhverv Energistyrelsen har i samarbejde med Dansk Energi, Dansk Industri og Danmarks Statistik udført

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30. april 2011

Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30. april 2011 Økonomiudvalget Budgetopfølgning pr. 30. april 1. Resume Drift Oprindeligt Korrigeret Forventet resultat Afvigelse I 1.000 kr. Drift i alt Politisk organisation 6.944 6.944 6.944 0 Administration 188.312

Læs mere

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi

N O TAT. Nøglebegreber i den kommunale økonomi N O TAT Nøglebegreber i den kommunale økonomi Med jævne mellemrum omtales forskellige dele af den kommunale økonomi i medierne. Ofte bygger historierne på en form for økonomisk eller personalemæssig statistik.

Læs mere

Kvantitativ afdækning af deltid/heltid på SHK-området

Kvantitativ afdækning af deltid/heltid på SHK-området Kvantitativ afdækning af deltid/heltid på SHK-området I denne rapport afdækkes karakteristika for kommunalt ansatte medarbejdere på SHKområdet, med et kvantitativt fokus på fordelingen mellem deltid og

Læs mere

Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning

Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning Arbejdsgiver Orientering Overenskomsten mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Dansk Funktionærforbund Urmagernes og Optikernes Landssammenslutning Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

NOTAT Økonomisk Afdeling. Økonomiske udfordringer for skolerne fra skoleåret 2011/12

NOTAT Økonomisk Afdeling. Økonomiske udfordringer for skolerne fra skoleåret 2011/12 Budget 2011 NOTAT Skoler Økonomisk Afdeling Bilag 8 Økonomiske udfordringer for skolerne fra skoleåret 2011/12 Kommunens økonomi har de seneste år været under pres. Det har også påvirket skolernes økonomiske

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Bekendtgørelse om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen.

Bekendtgørelse om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen. Udkast til 5. juli 2005 J.nr. 05-870-7 Bekendtgørelse om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen. I medfør af 7, stk. 3 6 i lov nr. 539 af 24. juni 2005 om visse proceduremæssige

Læs mere

Sådan får man adgang til SD-løndata via Prisme

Sådan får man adgang til SD-løndata via Prisme Sådan får man adgang til SD-løndata via Prisme Generelt Via Prisme og integrationen, har du adgang til Silkeborg Løn, hvor du kan se faktisk lønforbrug eller et simuleret forbrug fordelt på f.eks. personer,

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014 11. september 2014 På KRLs hjemmeside http://www.krl.dk/statistik/ligestilling/ er der adgang til ligestillingsstatistikken for den kommunale henholdsvis den regionale

Læs mere

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune

Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Kritisk gennemgang af økonomisk grundlag, EY rapporten: vurdering af økonomisk potentiale ved ændring af skolestrukturen i Randers kommune Økonomien er opdelt i 2 dele: Personaleomkostninger som følge

Læs mere

DEN ØKONOMISKE SITUATION

DEN ØKONOMISKE SITUATION i:\november 99\den oek-sit-sb-ms.doc Af Steen Bocian og Michael Schrøder RESUMÉ 3.november 1999 DEN ØKONOMISKE SITUATION Ifølge den seneste opgørelse af Dansk Arbejdsgiverforening er tendensen til faldende

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

50.41 O.11 41 / 2011 Side 1. Aftale om kombinationsbeskæftigelse for lærere

50.41 O.11 41 / 2011 Side 1. Aftale om kombinationsbeskæftigelse for lærere Side 1 Aftale om kombinationsbeskæftigelse for lærere m.fl. KL Regionernes Lønnings- og Takstnævn Undervisningsministeriet Lærernes Centralorganisation Indholdsfortegnelse Side 50.41 Side 2 Kapitel 1.

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring

Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring Budget- og regnskabssystem 4.4 - side 1 Dato: 1. september 1999 Ikrafttrædelsesår: Budget 2000 Hovedkonto 4 Sygehusvæsen og sygesikring Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter vedrørende amtskommunernes

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppe om statistikgrundlag

Rapport fra arbejdsgruppe om statistikgrundlag Rapport fra arbejdsgruppe om statistikgrundlag 1 482.102 Indholdsfortegnelse Side 2 Indledning... 3 1.0 Generelle betragtninger om statistikgrundlaget for reguleringsordningen... 4 1.1 Parternes generelle

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Sygefraværsstatistik for ansatte i Region Midtjylland 2007

Sygefraværsstatistik for ansatte i Region Midtjylland 2007 Sygefraværsstatistik for ansatte i Region Midtjylland 2007 Regionshuset Viborg HR Indledning HR har udarbejdet sygefraværsstatistikken for 2007. Statistikken er den første årlige fraværsstatistik for Region

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 MÅL OG RAMMEBESKRIVELSER Bevillingsområde 80.84 Afdrag

Læs mere

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I "BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER"

ORIENTERING OM ÆNDRINGER I BUDGET- OG REGNSKABSSYSTEM FOR KOMMUNER OG AMTSKOMMUNER Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 2. februar 2000 Kontor: 1. økonomiske kontor J. nr.: 2000/1561-8 Sagsbeh.: kst Fil-navn: I:kst\orientering\ febraur.2000.(18) ORIENTERING OM ÆNDRINGER

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap

Notat. Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71. Benchmarkanalyse voksenhandicap Løn og Økonomi - Team Økonomi Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5030 Fax +45 8888 5501 Dato: 2. november 2010 Sagsnr.: 201001525-71

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014 Center for Familiepleje / Videnscenter for Familiepleje Socialforvaltningen, Københavns Kommune Forord Denne kvartalsstatistik

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration

Bilag 8. Principper for implementering af ændringer af kontoplan vedr. opgørelse af udgifterne til administration Bilag 8 Emne: Til: Kopi: til: Ændring af kontoplan 1. fællesmøde mellem Økonomiudvalget og Magistraten Byrådets medlemmer Den 3. september 2012 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Principper for implementering

Læs mere

Dato: Juni 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013

Dato: Juni 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 Budget- og regnskabssystem for regioner 2.4 - side 1 Dato: Juni 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 2.4 Gruppering Grupperingerne på kontonummerets 12-14. ciffer anvendes til en yderligere opdeling af

Læs mere

projektet. Ja, udgifterne skal være afholdt og betalt i projektperioden.

projektet. Ja, udgifterne skal være afholdt og betalt i projektperioden. Spørgsmål og svar om miljø- og naturprojekter Spørgsmål Svar Udgifter i projektperioden Hvad er en Projektperioden er den periode, hvor projektet skal gennemføres. Projekter, der projektperiode? opnår

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010

ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010 ABAF-NYT 13/2010, 25. marts 2010 Nye satser pr. 1. marts 2010 Lønsatser m.m. er nu forhandlet på plads med Dansk Metal, ligesom ABAF har forhandlet overenskomst med HK/Privat. Forliget med Dansk Metal

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

40.32 O.13 48/2013 Side 1. Aftale for tjenestemandsansatte arbejdsformænd, vejformænd, faglærte gartnerformænd m.fl.

40.32 O.13 48/2013 Side 1. Aftale for tjenestemandsansatte arbejdsformænd, vejformænd, faglærte gartnerformænd m.fl. Side 1 Aftale for tjenestemandsansatte arbejdsformænd, vejformænd, faglærte gartnerformænd m.fl. KL Dansk mands ening FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 1. Aftalens område... 3 2. Generelle bestemmelser...

Læs mere