Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev. maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev. maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri"

Transkript

1 dd Opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning i folkeskolen pr. elev maj 2010 Handicap og Socialpsykiatri

2 Indhold 1. INDLEDNING... 3 RESUMÉ OM OPGØRELSEN PRÆSENTATION AF RESULTATER... 7 OVERORDNEDE RESULTATER... 7 Udgifter til almenundervisning mv. pr. elev Udgifter til udvidet specialundervisning pr. elev i folkeskolen GENNEMGANG AF OPGØRELSENS BEREGNINGSMÆSSIGE FORUDSÆTNINGER Korrektioner vedrørende opgørelse af udgifterne til undervisning Korrektioner vedrørende opgørelse af udgifter pr. elev BILAG 1: METODE FREMGANGSMÅDE I BEREGNING DE KOMMUNALE REGNSKABER KONTOPLANEN OG AFGRÆNSNING AF FOLKESKOLEN OM VEJLEDNINGSREFORMEN OG UDGIFTER TIL SKOLEVEJLEDNING FRATRUKKEN PENSION Københavns Kommune Beregning af pension OM ELEVTALLET Beregning af klassetrinsvægtet elevtal Eksempel PRIS OG LØNUDVIKLING Kilde: Kommunernes Landsforenings budgetvejledninger Eksempel SPECIALUNDERVISNING BILAG 2: TABELRAPPORT OVER BEREGNING AF UDGIFTER TIL UNDERVISNING I FOLKESKOLEN

3 1. Indledning Danmarks Lærerforening ønsker at få belyst udviklingen i folkeskolens økonomi til undervisning på et objektivt og sagligt grundlag. Ønsket skal ses i sammenhæng med, at Danmarks Lærerforening på den ene side kan notere, at de officielle tal for udgiftsudviklingen over de sidste 7 år umiddelbart viser en stigende udgiftsudvikling, men at det på den anden side samtidig er oplevelsen ude på skolerne, at ressourcerne til undervisning ofte og mange steder er blevet reduceret som følge af besparelser. Danmarks Lærerforening har derfor bedt revisions og rådgivningsfirmaet BDO som en ekstern og uafhængig part om at opgøre udviklingen i udgifter til undervisning i folkeskolen pr. elev i perioden Denne rapport præsenterer resultaterne af opgørelsen, herunder de beregningstekniske korrektioner der er foretaget for at kunne give et objektivt og retvisende billede af udgiftsudviklingen pr. elev til undervisning. Resumé Resultatet af den gennemførte opgørelse af udviklingen i undervisningsudgifterne i folkeskolen viser, at udgifterne pr. elev er relativt stabile i perioden , idet udgifterne i 2002 var kr. pr. elev, mens de i 2009 var kr. pr. elev altså et fald på 380 kr. pr. elev i løbet af perioden. Udviklingen i udgifterne til undervisning pr. elev viser desuden øgede udgifter til udvidet specialundervisning i perioden, mens udgifterne til almenundervisning samt tilknyttet specialundervisning pr. elev 1 er faldet i perioden Angående udgifterne til almenundervisning mv. så viser opgørelsen, at der I 2002 blev brugt kr. pr. elev til almenundervisning mv., mens der i 2009 blev brugt kr. Altså et fald på kr. i løbet af perioden. 1 I den resterende del af opgørelsen vil udgifterne til almenundervisning samt tilknyttet specialundervisning blive benævnt almenundervisning mv. Kun i tilfælde, hvor der substantielt skelnes mellem almenundervisning og specialundervisning tilknyttet almenundervisning benyttes de specifikke benævnelser. 3

4 Figur 1. Udgifter til almenundervisning mv. pr. elev. I perioden er udgifterne til den udvidede specialundervisning steget. I 2002 blev der brugt kr. pr. elev til den udvidede specialundervisning, mens der i 2009 blev brugt kr. pr. elev. Altså en stigning på 2920 kr. pr. elev i løbet af perioden. Figur 2. Udgifter til udvidet specialundervisning pr. elev. 4

5 Overordnet viser opgørelsen, at det samlede udgiftsniveau til undervisning pr. elev i folkeskolen har været relativt stabilt i perioden , mens udgifterne til udvidet specialundervisning pr. elev har været stigende over hele perioden. Figur 3. Undervisningsudgifter til folkeskolen samlet, samt opdelt i almenundervisning mv. og udvidet specialundervisning. At udgifterne til den udvidede specialundervisning er steget gennem perioden har, ifølge opgørelsen, ikke medført, at de samlede udgifter til undervisning i folkeskolen er steget tilsvarende. Da udgifterne til almenundervisning mv. pr. elev, som tidligere nævnt er faldet i perioden, tyder opgørelsen på, at væksten i udgifterne til udvidet specialundervisning i kommunerne er blevet finansieret gennem en reduktion i udgifterne til almenundervisning mv. Da det ikke har været muligt for hele perioden at udregne et validt estimat for udgifterne til den specialundervisning der er tilknyttet almenundervisningen, indgår denne udgift ikke selvstændigt i opgørelsen, men er inkluderet i den gule kurve i figur 3 kurven der som udgangspunkt viser udgifterne til almenundervisningen. 5

6 2. Om opgørelsen Danmarks Lærerforening har ønsket en opgørelse af udviklingen i udgifterne til undervisning pr. elev i folkeskolen i perioden Rapporten er af deskriptiv karakter og indeholder som udgangspunkt ikke årsagsforklaringer på de konstaterede udviklinger. Den primære datakilde for en opgørelse af denne karakter er kommunernes aggregerede regnskabsdata, således som de årligt opgøres af Danmarks Statistik. For at kunne give et retvisende billede af udgiftsudviklingen til undervisning i folkeskolen over tid, er det imidlertid nødvendigt at kombinere data fra flere datakilder, ligesom det på nogle områder har været nødvendigt at lave et kvalificeret estimat over data. Sidstnævnte er eksempelvis tilfældet, hvis der ikke har været tilgængelige data fra alle år i den undersøgte periode. Opgørelsen er baseret på en kvantitativ analyse af kommunernes aggregerede regnskabstal fra perioden , ligesom tal fra såvel Undervisningsministeriet, Det Fælleskommunale Lønkontor (FLD) mv. er benyttet til at udregne kvalificerede estimater, hvor dette har været nødvendigt. De kommunale regnskaber for folkeskoleudgifterne foreligger i tidsperioden i form af kommunernes indberettede regnskaber hos Danmarks Statistik specificeret i henhold til den kontoplan, som er autoriseret i Indenrigsministeriets Budget og Regnskabssystem for Kommuner og (før kommunalreformen) Amtskommuner. Udgangspunktet for opgørelsen har været udgifterne til undervisning i folkeskolen, hvorfor det er regnskabsfunktionerne 3.01, 3.07, og 3.08, der har været genstand for opgørelsen 2. For en mere detaljeret afgrænsning og oplysninger om generelt og specifikke metodevalg, udregninger, samt datakilder se afsnit 4. Da kommunernes samlede udgifter til undervisning i den undersøgte periode dækker over relativt store udsving i elevtal, er opgørelsen som udgangspunkt foretaget som udgift pr. elev. Dette giver efter BDO s opfattelse det mest retvisende billede af den reelle udvikling i udgiftsniveauet. Alle beregninger, estimater og dataudtræk er beskrevet og forklaret i rapportens metodeafsnit (afsnit 4). Rapporten er disponeret således, at afsnit 3 er en præsentation af data og opgørelsens resultater, mens afsnit 4 indeholder oplysninger om generelt og specifikke metodevalg, udregninger, samt datakilder. Fra BDO har konsulent Rasmus Duus og projektmedarbejder Lise Buchardt forestået undersøgelsen. 2 I denne opgørelse benyttes betegnelsen Funktion 3.01, 3.07 og 3.08 for overskuelighedens skyld. Reelt er der tale om udgifterne konteret på konto 3.01 Folkeskoler, 3.07 Undervisning af børn med vidtgående handicap og 3.08 Observationsskoler (før kommunalreformen), og konto Folkeskoler, Specialundervisning i regionale tilbud og Kommunale specialskoler (efter kommunalreformen). 6

7 3. Præsentation af resultater BDO vil i det følgende præsentere resultaterne af opgørelsen af udviklingen i udgifterne til undervisning pr. elev i folkeskolen i perioden Overordnede resultater Opgørelsen viser en udvikling i udgifterne til undervisning i folkeskolen i alt (før korrektion for elevtal) fra ca. 35 mia. kr. i 2002 til ca. 35,5 mia. i 2009 illustreret ved tabel 1 og figur 4 nedenfor. Alle tal i opgørelsen er korrigeret jf. nedenfor. Tabel 1. Samlede undervisningsudgifter i folkeskolen kr priser* Samlede undervisningsudgifter i folkeskolen kr priser *Alle beløb i mio. kr. Figur 4. Samlede undervisningsudgifter i folkeskolen kr priser Da elevtallet påvirker udgifterne til undervisning, er udgifterne nedenfor opgjort pr. elev for at gøre udviklingen i udgifter sammenlignelig over tid. Ved at opgøre udgifterne pr. elev får man således et mere retvisende billede af udviklingen i udgifterne over tid. 7

8 Der er flere måder at opgøre elevtallet på. En måde at opgøre elevtallet på er at tage det faktiske elevtal altså antallet af hoveder i folkeskolen. Vælger man denne metode får man en udvikling i udgifter til undervisning pr. elev, som vist nedenfor i tabel 2 og figur 5. Tabel 2. Samlede undervisningsudgifter i folkeskolen pr. ikke vægtet elev kr priser Samlede undervisningsudgifter i folkeskolen pr. ikke vægtet elev kr priser Figur 5. Samlede udgifter i folkeskolen pr. ikke vægtet elev kr priser. Ovenstående opgørelse af elevtal og dermed udgifter pr. elev tager ikke højde for udviklingen i elevtallet fordelt på klassetrin. Da de ældre elever er relativt udgiftstunge i forhold til de yngre elever, er der derfor udregnet et vægtet elevtal, for at få denne udvikling med i opgørelsen. Da opgørelsens formål er at sammenligne udgiften til undervisning pr. elev over tid, er der valgt en opgørelse af elevtallet, hvor den ændrede fordeling af elever på klassetrin i perioden afspejles. Det vil sige, at det elevtal, der anvendes i denne opgørelse tager højde for, at der i slutningen af perioden er flere ældre elever end først i perioden. 8

9 Tabel 3. Samlede undervisningsudgifter i folkeskolen pr. klassetrinsvægtet elev kr priser* Samlede undervisningsudgifter i folkeskolen pr. elev kr priser * Udgift med klassetrinsvægtet elevtal Figur 6. Samlede udgifter i folkeskolen pr. klassetrinsvægtet elev kr priser. Opgørelsen med det klassevægtede elevtal viser, at der i perioden har været et relativt uændret udgiftsniveau pr. elev til undervisning i folkeskolen. Udgiftsniveauet pr. elev i perioden har bevæget sig i et interval mellem kr. (2007) og kr. (2002). 9

10 Udgifter til almenundervisning mv. pr. elev 3 Udgifterne til almenundervisning mv. er i perioden faldet med kr. pr. elev. I 2002 blev brugt kr. pr. elev til almenundervisning mv., mens der i 2009 blev brugt kr. pr. elev til almenundervisning mv. Udgifterne pr. elev var størst i 2002, mens de var lavest i Tabel 4. Udgifter til almenundervisning mv Udgifter til almenundervisning mv *Alle beløb i 2009 priser kroner pr. elev Figur 1. Udgifter til almenundervisning mv. pr. elev i 2009 priser 3 I den resterende del af opgørelse refereres der til det klassevægtede elevtal, når udgifterne er opgjort pr. elev. 10

11 Udgifter til udvidet specialundervisning pr. elev i folkeskolen Udgifterne til udvidet specialundervisning er steget med 2920 kr. pr. elev samlet set i perioden I 2002 blev der brugt kr. pr. elev til den udvidede specialundervisning, mens der i 2009 blev brugt kr. pr. elev. Tabel 5. Udgifter til udvidet specialundervisning pr. elev Udgifter til udvidet specialundervisning *Alle beløb i 2009 priser kroner pr. elev Figur 2. Samlede udgifter til udvidet specialundervisning pr. elev Figur 2 og tabel 5 ovenfor viser udviklingen i udgifterne til udvidet specialundervisning pr. elev. Det vil sige, udgifterne konteret på funktion 3.07 og BDO har foretaget en opdeling af udgifterne til almenundervisning mv. og udgifterne til udvidet specialundervisning. Heraf fremgår det, at de stigende udgifter til udvidet specialundervisning ikke modsvares af tilsvarende stigninger i udgifterne til undervisning generelt. Det tilsyneladende relativt stabile udgiftsniveau til undervisning pr. elev samlet set jf. tabel 6 og figur 3, dækker således reelt over to modsatrettede tendenser: et fald i udgifterne til almenundervisningen mv. og en stigning i udgifterne til udvidet specialundervisning. 11

12 Tabel 6. Udgifter fordelt på almenundervisning mv. og udvidet specialundervisning Samlede undervisningsudgifter i folkeskolen Udgifter til udvidet specialundervisning Udgifter til almenundervisning mv *Alle beløb i 2009 priser kroner pr. elev Figur 3. Undervisningsudgifter til folkeskolen samlet, samt opdelt i almenundervisning mv. og udvidet specialundervisning. Det har ikke været muligt at udregne et validt estimat for udgifterne til specialundervisning tilknyttet almenundervisningen for hele perioden. Udgiften vedrørende specialundervisning tilknyttet almenundervisningen indgår derfor ikke selvstændigt i opgørelsen, men er inkluderet i den gule kurve i figur 3 kurven der som udgangspunkt viser udgifterne til almenundervisningen. 12

13 Gennemgang af opgørelsens beregningsmæssige forudsætninger I dette afsnit gennemgås de væsentligste beregningsmæssige korrektioner, der er foretaget, med henblik på at skabe et retvisende billede af udgiftsudviklingen til undervisning i folkeskolen pr. elev. Korrektionerne kan i væsentlighed grupperes på følgende vis: Korrektioner vedrørende opgørelse af udgifterne til undervisning Det er udgifterne, knyttet til selve undervisningen, der er i fokus for denne opgørelse, hvilket i regnskabsmæssig forstand vil sige de udgifter, der er konteret på funktionerne 3.01, 3.07 og 3.08 i den autoriserede kommunale kontoplan. Med henblik på at skabe et billede af udviklingen i undervisningsudgifter på folkeskoleområdet, er det imidlertid ikke alle de udgifter, der er konteret på de nævnte funktioner, der er medtaget i opgørelsen. Dertil kommer, at det, som følge af ændringer i kontoplanen og databrud mv. i perioden, har været nødvendigt at korrigere regnskabstallene for at opnå et sammenligneligt udgiftsniveau over tid. I denne opgørelse er der således korrigeret for: Udgifter til skolevejledning Pension Pris og lønudvikling Korrektioner vedrørende opgørelse af udgifter pr. elev I opgørelsen af udgifter pr. elev er der foretaget en vægtning, således at der i sammenligningen over tid er taget højde for udviklingen i forholdet mellem ældre og yngre elever. Dette skal ses i sammenhæng med at ældre elever er relativt udgiftstunge i forhold til yngre elever. Da opgørelsens formål er at sammenligne udgiften til undervisning pr. elev over tid, er der valgt en opgørelse af elevtallet, hvor den ændrede fordeling af elever på klassetrin i perioden afspejles. Det vil sige, at det elevtal, der anvendes i denne opgørelse tager højde for, at der i slutningen af perioden er flere ældre elever end først i perioden. Nedenfor gennemgås hvorfor og hvordan korrektionerne er foretaget på de enkelte områder. Der henvises i øvrigt til metodebilaget i afsnit 4 for en uddybende beskrivelse af den anvendte metode. Udgifter til skolevejledning I forbindelse med vejledningsreformen i 2004 blev konteringspraksis ændret, således at udgifterne til vejledning fra 2004 blev konteret på funktion 3.14/ Ungdommens Uddannelsesvejledning. Tidligere blev udgifterne til skolevejledning konteret som en delmængde på funktion Da udgifterne til vejledning ikke er en del af denne opgørelses fokus, er udgifter henført til vejledning fratrukket i opgørelsen. Det er gjort ved at trække udgifterne på funktion 3.14/ fra, mens der er udregnet et estimat for udgifterne til skolevejledning, som efterfølgende er fratrukket funktion 3.01 i årene

14 Pension Folkeskolelærerne som gruppe er både ansat som tjenestemænd og som overenskomstansatte typisk afhængigt af tidspunkt for ansættelse. For tjenestemandsansatte opgøres den af staten eller kommunen udbetalte pension, mens den løbende pensionsindbetaling opgøres for overenskomstansatte. Da pensionsindbetalingerne til de overenskomstansatte lærere fremgår af de regnskabsdata, hvorpå opgørelsen er baseret, vil alene det forhold, at andelen af overenskomstansatte lærere i forhold til tjenestemandsansatte lærere er øget, påvirke billedet af udgiftsudviklingen til undervisning i folkeskolen i den undersøgte periode. For at fjerne denne pensionsmæssige og regnskabstekniske merudgift og dermed udligne forskellene i pensionsforholdene har BDO valgt at fratrække alle udgifter vedrørende pension i de opgjorte udgiftsdata. Det gælder således både udgifter til pension til tjenestemænd og pensionsudgifterne til overenskomstansatte lærere. I beregningen af pensionsudgifterne har Københavns Kommune været en selvstændig problemstilling, da der i FLD s data har været databrud vedr. netop Københavns Kommune i periode. Københavns Kommune indgår således ikke i databasen i år , hvorfor BDO har foretaget en bagudrettet prognose af antallet af lærere i Københavns Kommune. Dette er gjort med udgangspunkt i antallet af lærere i 2006 (der er opgjort af FLD). Pris og lønregulering For at kunne sammenligne udgifterne til undervisning over tid, er det nødvendigt med en pris og lønregulering, således at udgiftsniveauet opgøres i faste priser. BDO har derfor korrigeret de enkelte års faktiske udgifter med pris og lønudviklingen, således som den opgøres af Kommunernes Landsforening i deres udsendte budgetvejledninger. BDO har vægtet forholdet mellem pris og løn således, at det afspejler det faktiske forhold mellem lønninger og øvrige poster i de kommunale regnskaber på de udvalgte funktioner i det enkelte år. Forholdet mellem løn og prisudvikling ligger ret konstant over perioden på ca. 80 % lønninger og 20 % øvrige poster. Denne vægtning tager højde for lønudgifternes relativt store andel på folkeskoleområdet ift. det kommunale område under ét, hvor lønninger udgør omtrent 70 % af udgifterne. 14

15 4. Bilag 1: Metode I det følgende vil datakilder, udtræk, udregninger og de metodiske valg i forbindelse med opgørelsen af udgifterne til undervisning pr. elev i folkeskolen blive uddybet. BDO har til opgørelsen af undervisningsudgifterne pr. elev i folkeskolen benyttet data fra officielle kilder dvs. Danmarks Statistik, Undervisningsministeriet og Det Fælleskommunale Løndatakontor mv. Fremgangsmåde i beregning Beregningen af undervisningsudgifter i folkeskolen er foretaget på baggrund af nedenstående valg, beregninger og estimater. I dette afsnit vil selve fremgangsmåden i beregningen blive beskrevet. Efterfølgende vil de konkrete valg, beregninger og estimater blive uddybet. Tal fra de kommunale regnskaber er udtrukket for funktion 3.01, 3.07, Tallene er fratrukket statsrefusion samt et estimat af udgifterne til skolevejledning for årene Herudover er udgifter til udbetalte kommunale tjenestemandspensioner samt overenskomstansattes pensionsindbetalinger fratrukket. Det resterende beløb er de samlede undervisningsudgifter til folkeskolen i løbende priser. Beløbene diskonteres for at opgøre dem i 2009 priser. Undervisningsudgiften deles herefter med det klassetrinsvægtede elevtal for at opgøre udgifterne pr. elev. Efterfølgende isoleres udgifterne til udvidet specialundervisning fra udgifterne til almenundervisning mv. Disse tal er ligeledes delt med det klassetrinsvægtede elevtal for at opgøre udgifterne pr. elev. De kommunale regnskaber Det primære datagrundlag til opgørelse af udgifterne pr. elev i den danske folkeskole, er de kommunale regnskaber. De kommunale regnskaber for folkeskoleudgifterne foreligger i tidsperioden i form af kommunernes indberetninger til Danmarks Statistik. Her er de specificeret i henhold til den kontoplan, som er autoriseret i Indenrigs og Sundhedsministeriets Budget og Regnskabssystem for Kommuner og (før kommunalreformen) Amtskommuner 5. Da der i tidsperioden er sket ændringer i kontoplanen, har det i flere tilfælde været nødvendigt at korrigere nogle regnskabstal, således at det er muligt at sammenligne data over tid. Kommunalreformen har haft betydning for kontoplanen, da amterne som indtil kommunalreformen delte kontoplan med kommunerne blev nedlagt og deres opgaver fordelt til kommuner og regioner (og stat). Efter kommunalreformen oprettedes særskilte kontoplaner til regioner og kommuner , , efter kommunalreformen 5 Data er indhentet fra Danmarks statistik Det er nettobeløb fra serierne: REG31 og REGK31, der er benyttet. Herudover er statsrefusion fratrukket. 15

16 I de kommunale regnskaber er det således for perioden før kommunalreformen de samlede kommunale og amtskommunale regnskaber for undervisning jf. hovedkonto 3 Undervisning og kultur, der er i fokus for denne opgørelse. Efter kommunalreformen er alene de kommunale regnskaber anvendt, idet de indeholder den fulde udgift til folkeskolen. Kontoplanen og afgrænsning af folkeskolen Kontoplanen afgrænser folkeskoleudgifter i selve sin opbygning indenfor hovedkonto 3. Da denne opgørelses fokus er selve undervisningen, har det været nødvendigt at ekskludere visse funktioner på hovedkonto 3. Danmarks Lærerforening har ønsket at afgrænse opgørelsen til kerneområdet for folkeskolen den egentlige undervisning. Derfor medtages områder, der i væsentlig grad afviger fra hovedydelsen, ikke i opgørelsen. Det betyder, at opgørelsen afgrænses til udgifterne på funktion 3.01 Folkeskoler, 3.07 Undervisning af børn med vidtgående handicap og 3.08 Observationsskoler (før kommunalreformen) og efter kommunalreformen udgifterne på funktion Folkeskoler, Specialundervisning i regionale tilbud og Kommunale specialskoler. Med denne afgrænsning medtages udelukkende de udgifter, der kan henføres til undervisningen i folkeskolen. Om vejledningsreformen og udgifter til skolevejledning I forbindelse med vejledningsreformen i 2004 blev konteringspraksis ændret, således at udgifterne til vejledning fra 2004 blev konteret på funktion 3.14/ Ungdommens Uddannelsesvejledning. Tidligere blev udgifterne til skolevejledning konteret som en delmængde på funktion Da udgifterne til vejledning ikke er en del af denne opgørelses fokus, er udgifter henført til vejledning fratrukket i opgørelsen. Det er gjort ved at trække udgifterne på funktion 3.14/ fra, mens der er udregnet et estimat for udgifterne til skolevejledning, som efterfølgende er fratrukket funktion 3.01 i årene Tabel 8. Udgifter til Ungdommens Uddannelsesvejledning samt BDO s estimat af udgifterne til skolevejledning i perioden * Vejledningsudgifter *Estimatet er baseret på en tilbageskrivning af budgettet for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Tallene for er fratrukket funktion 3.01, mens hele funktion 3.14 for er fratrukket. Det skal bemærkes, at stigningen i vejledningsudgifter mellem 2004 og 2005 skyldes, at Ungdommens Uddannelsesvejledning indeholder flere opgaver end skolevejledningen gjorde. For at estimere udgifterne til vejledning før vejledningsreformen, er der taget udgangspunkt i betænkningen til lovforslagene om vejledningsreformen, hvor det bemærkes: Det er forudsat, at aktiviteten skal svare til, hvad der hidtil er blevet anvendt på området 6. 6 Betænkning over I. Forslag til lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv II. Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område afgivet af Uddannelsesudvalget den 1. april

17 Udgangspunktet, for BDO s estimat af udgifterne til skolevejledningen før vejledningsreformen, er derfor de budgetterede udgifter til ungdommens uddannelsesvejledning for 2005 det første år efter vejledningsreformen. Fratrukken pension For at sammenligne undervisningsudgifterne over tid, er det nødvendigt at fratrække pensionsudgifterne. Det skyldes, at ansættelsesforholdene for lærerne som gruppe har ændret sig over tid, således at der er sket et markant fald i antallet af tjenestemænd. Hvor 46,4 % af lærerne i 2002 var ansat som tjenestemænd, gjorde det samme sig kun gældende for 22,1 % af lærerne i Den ændrede andel tjenestemænd har i høj grad betydning for udgifterne i folkeskolen, idet tjenestemænd ikke indbetaler et månedligt pensionsbidrag, som optræder i kommunernes regnskaber. Udgifterne til deres pension optræder således først, når pensionen udbetales (i de kommunale regnskaber på art 5.1, såfremt der er tale om kommunale tjenestemænd). Overenskomstansatte lærere indbetaler derimod månedlige pensionsbidrag, og deres pension vil således optræde løbende igennem deres arbejdsliv i de kommunale regnskaber (på art 1). For at kunne sammenligne udgifterne over tid, har BDO derfor valgt at fratrække pensionsudgifterne både for tjenestemænd og for overenskomstansatte, da pensionsudgifterne ellers vil medvirke til en overestimering af undervisningsudgifterne sidst i perioden. Oplysninger om antal tjenestemænd, overenskomstansatte samt sidstnævntes pensionsbidrag er indhentet fra det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD). FLD anvender imidlertid skiftende stillingskoder i forskellige år, og det har derfor været nødvendigt at foretage separate udtræk for hvert år i undersøgelsesperioden (se nedenstående oversigt). Udtrækkene er for hvert år hentet fra november måned. Tabel 9. Stillingskoder til udregning af pensionsudgift År Stillingskoder Lærere m.fl., folkeskolen, Øvrige lærere m.v Lærere m.fl., folkeskolen, Timelønnede lærere Lærere m.fl., folkeskolen, Lærere/overlærere, folkesk.,pers.ordn Lærere m.fl., folkeskolen, Lærere/overlærere, folkesk.,grundløn Lærere m.fl., folkeskolen, Øvrige lærere m.v Lærere m.fl., folkeskolen, Timelønnede lærere Lærere m.fl., folkeskolen, Lærere/overlærere, folkesk.,pers.ordn Lærere m.fl., folkeskolen, Lærere/overlærere, folkesk.,grundløn Lærere m.fl., folkeskolen, Lærere/overl.,Folkesk.m.m., anc.løn Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Øvrige lærere m.v., folkeskolen Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Timelønnede lærere, folkeskolen Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Lærere, folkeskolen, personlig ordning Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Lærere, folkeskolen, grundløn Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Overlærere, folkeskolen, anc.løn Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Øvrige lærere m.v., folkeskolen Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Timelønnede lærere, folkeskolen Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Lærere, folkeskolen, personlig ordning Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Lærere, folkeskolen, grundløn Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Overlærere, folkeskolen, komb.løn Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Øvrige lærere m.v., folkeskolen Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Timelønnede lærere, folkeskolen Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Lærere, folkeskolen, personlig ordning Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Lærere, folkeskolen, grundløn Lærere m.fl., folkeskolen, Kl, Frb, Overlærere, folkeskolen, komb.løn 7 Data om antal tjenestemænd, overenskomstansatte samt sidstnævntes pensionsbidrag er indhentet fra det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) via LOPAKS databasen på 17

18 2006 KBH Lærere, m.fl., Kbh, Timelønnede lærere Lærere, m.fl., Kbh, Lærere/overlærere, personlig ordning Lærere, m.fl., Kbh, Lærere/overlærere, komb.løn Lærere, m.fl., Kbh, Lærere/overlærere, grundløn & Lærere og ledere m.fl. i folkeskolen mv., Øvrige lærere mv Lærere og ledere m.fl. i folkeskolen mv., Timelønnede lærere Lærere og ledere m.fl. i folkeskolen mv., Lærere, personlig ordning Lærere og ledere m.fl. i folkeskolen mv., Lærere, komb.løn Lærere og ledere m.fl. i folkeskolen mv., Lærere, grundløn Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv., Øvrige lærere mv Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv., Timelønnede lærere Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv., Lærere, personlig ordning Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv., Lærere, komb.løn Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv., Lærere, grundløn Københavns Kommune Københavns Kommune ikke indgår i databasen for årene , hvorfor BDO har foretaget en bagudrettet prognose af antallet af lærere i Københavns Kommune. Dette er muligt, fordi lærerne i Københavns Kommune i 2006 er registreret selvstændigt fra lærerne i de øvrige kommuner i landet. Efter antallet af lærere i Københavns Kommune for 2004 og 2005 er udregnet, lægges disse tal sammen med det samlede antal lærere i de øvrige kommuner. Det samme gøres for 2006, idet tallene fra Københavns Kommune, som allerede nævnt, er opgjort separat. Beregning af pension Udgifterne til pensioner fratrækkes i opgørelsen for at sikre sammenlignelighed på trods af en forskydning fra tjenestemandsansatte til overenskomstansatte lærere. Tjenestemænd er fordelt på statslige og kommunale tjenestemænd. Udgifterne til de statslige tjenestemandspensioner ligger hos staten og indgår således ikke i de kommunale regnskaber. Udgifterne til de kommunale tjenestemandspensioner ligger hos kommunen og konteres på art 5.1 indenfor hver funktion i de kommunale regnskaber 8. Beløb konteret på denne art fratrækkes derfor i beregningen. Ligeledes fratrækkes udgifterne til overenskomstansattes pension. Udgifterne til overenskomstansatte læreres pension estimeres ved hjælp af oplysninger (fra FLD) om antal lærere og deres gennemsnitlige pensionsbidrag. Antallet af lærere ganges for hvert år med det gennemsnitlige pensionsbidrag, og beløbet fratrækkes i opgørelsen. Om elevtallet Antallet af elever påvirker udgifterne til undervisning, og for at sammenligne over tid opgøres udgifterne derfor pr. elev. Der er imidlertid flere måder at opgøre elevtal på. Elevtallet kan opgøres som det faktiske antal elever i folkeskolen. En sådan opgørelse af elevtal og dermed udgifter pr. elev tager dog ikke højde for skred i klassetrinsfordelingen af eleverne. Da de ældre elever er relativt udgiftstunge i forhold til de yngre elever, kan det være relevant at tage hensyn til skred i klassetrinsfordelingen. Da nærværende opgørelse fokuserer på udgiftsudviklingen over tid, er det relevant at se på udviklingen i elever fordelt på klassetrin, hvor udviklingen i elevernes klassetrinsfordeling i perioden afspejles. Det vil sige, at det elevtal, der 8 Det skal bemærkes, at der i år 2007 ændres i konteringspraksis og at udbetalinger af tjenestemandspensioner efterfølgende registreres på funktion Da funktion ikke indgår i denne opgørelse fratrækkes udelukkende udgiften på art 5.1, således at udgifterne til tjenestemandspensioner ikke længere indgår i opgørelsen. 18

19 anvendes i denne opgørelse tager højde for, at der i slutningen af perioden er flere ældre elever end først i perioden. Beregning af klassetrinsvægtet elevtal Da elevtallet ikke er opgjort fordelt på klassetrin for hele perioden, har det været nødvendigt at beregne disse. Dette er gjort på baggrund af oplysninger om elevernes klassetrinsfordeling for den samlede grundskole. BDO har således antaget, at eleverne i folkeskolen fordeler sig over klassetrin nogenlunde som eleverne i den samlede grundskole. Da elevtallet i klasse i folkeskolen forefindes for hele perioden, vurderes denne antagelse ikke at være problematisk 9. Først er udregnet, hvor stor en andel af grundskoleeleverne i klasse i et givent år, der går i fx 1. klasse. Dernæst er denne andel ganget med antallet af folkeskoleelever i klasse i det givne år. Elevtallene er herefter omregnet til kalenderår, således at kalenderåret 2005 fx består 7/12 af skoleåret 2004/05 og 5/12 af skoleåret 2005/06. Med udgangspunkt i minimumstimekravene i 2002 og de klassetrinsopgjorte elevtal, er udregnet, hvor mange timer folkeskolen i et givent år skulle levere til eleverne. Dette er efterfølgende delt med det gennemsnitlige minimumstimetal pr. elev i Dette resulterer i et elevtal, der viser, hvor mange 2002 elever elevantal og fordeling i et givent år svarer til. Eksempel I 2002 var der folkeskoleelever, i 2005 var der Der er således kommet flere elever i folkeskolen. Fordi der er blevet færre elever i de mindste klasser og flere i de større, mere undervisningskrævende klasser, svarer udviklingen dog til, at der er kommet flere elever, hvis demografi og timefordeling var som i Pris og lønudvikling Regnskabstallene er diskonteret, således at alle tal er opgjort i 2009 priser. Diskonteringsrækken er produceret ved for hvert enkelt år at lægge pris og lønudviklingen mellem det pågældende år og 2009 til 10. BDO har således korrigeret de løbende priser med pris og lønudviklingen, således som den opgøres af Kommunernes Landsforening i deres udsendte budgetvejledninger. BDO har dog vægtet forholdet mellem pris og løn således, at det afspejler det faktiske forhold mellem lønninger og øvrige poster i de kommunale regnskaber på de udvalgte funktioner i det enkelte år. Forholdet mellem løn og prisudvikling ligger ret konstant over perioden på ca. 80 % lønninger og 20 % øvrige poster. Denne vægtning tager højde for lønudgifternes relativt store andel på folkeskoleområdet ift. det kommunale område under ét, hvor lønninger udgør omtrent 70 % af udgifterne. 9 Grundskoleelever fordelt på klassetrin: Undervisningsministeriet: Antal samlede folkeskoleelever, folkeskoleelever fordelt op klassetrin 2007 og frem og antal elever i klasse: serierne U1907 og U19 Minimumstimetal gældende i 2002 fordelt på klassetrin: LBK 730 af 21/07/ vejledninger til budget og regnskabssystem for kommuner til indhentelse af oplysninger om historiske og forventede pris og lønudviklinger. Tallene er trukket på baggrund af budgetvejledningerne. 19

20 Den anvendte pris og lønregulering tager dog ikke højde for, at den faktiske udvikling i lærerlønninger, bogpriser eller andre udgifter på folkeskoleområdet, af forskellige grund kan afvige fra den gennemsnitlige og generelle udgiftsudvikling i kommunerne. Tabel 10: Pris og lønudvikling i procent samt heraf udledt diskonteringsrække med omregning til 2009 priser 2002/ / / / / / /09 Lønudvikling 3,9 % 4,0 % 2,7 % 4,0 % 3,4 % 4,1 % 5,3 % Prisudvikling 2,8 % 2,2 % 2,6 % 3,6 % 3,3 % 3,4 % 1,7 % Diskontering 1,29 1,24 1,20 1,17 1,12 1,09 1,05 1 Kilde: Kommunernes Landsforenings budgetvejledninger Eksempel Den vægtede pris og lønudvikling betyder, at 100 kr. i 2002 priser svarer til 129 kr. i 2009 priser pga. den mellemliggende pris og lønudvikling. Specialundervisning BDO har i opgørelsen adskilt udgifterne til udvidet specialundervisningen fra almenundervisningen mv. for at undersøge udgiftsudviklingerne separat. Den udvidede specialundervisning i folkeskolen er dels konteret på funktion 3.07 Undervisning af børn med vidtgående handicap og 3.08 Observationsskoler (før kommunalreformen) og funktion Specialundervisning i regionale tilbud og Kommunale specialskoler (efter kommunalreformen), mens specialundervisning tilknyttet almenundervisningen er konteret på funktion 3.01/ Folkeskoler. Det har ikke været muligt for BDO at give et validt estimat på udgifterne til specialundervisningen tilknyttet almenundervisningen, hvorfor disse udgifter forbliver en integreret del af udgifterne til almenundervisning mv. i denne opgørelse. Udgifterne til udvidet specialundervisning er derimod isoleret og fremgår af tabel 6 og figur 3. 20

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Beskæftigelsesgrader 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. maj 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JANUAR 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 15. april 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Data for august 2007. Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 05. november 2007. Indhold

Data for august 2007. Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS. 05. november 2007. Indhold Data for august 2007 05. november 2007 Indhold 2 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Lønudvikling 5 Tema: tjenestemandspension 6 Datagrundlaget Data for august 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Nedenfor

Læs mere

DATA FOR JUNI 2012 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JUNI 2012 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JUNI 2012 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 12. september 2012 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 07. maj 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Data for maj 2008. Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS. 11. september 2008

Data for maj 2008. Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS. 11. september 2008 Data for maj 2008 Data for maj 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS 11. september 2008 Indhold 2 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Lønudvikling 7 Datagrundlag Data for maj 2008 er påvirket af strejken

Læs mere

DATA FOR OKTOBER 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR OKTOBER 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR OKTOBER 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 12. januar 2012 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt

Læs mere

DATA FOR APRIL 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR APRIL 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR APRIL ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA INDHOLD 2 Lockout 3 Lønudvikling 5 Personaleforbrug 6 Personaleomsætning 7 Datagrundlag 03. juli Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Data for januar & februar 2008

Data for januar & februar 2008 Data for januar & februar 2008 30. april 2008 Indhold 2 Personaleforbrug 3 Personaleomsætning 4 Lønudvikling 5 Beskæftigelsesgrader Data for januar og februar 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS Nedenfor

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR JANUAR 2015 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 15. april 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 7 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

DATA FOR JANUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA

DATA FOR JANUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA DATA FOR JANUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 23. april 2013 Hermed udkommer data for januar 2013. Data

Læs mere

DATA FOR MARTS 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR MARTS 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR MARTS 2011 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 07. juni 2011 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet

Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet Finansministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Socialministeriet Kommunernes Landsforening 28. september 2004 Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet Indledning I overensstemmelse

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR FEBRUAR 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR FEBRUAR 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 27. maj 2009 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Data for februar 2009 udkommer planlagt forsinket som følge

Læs mere

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR JUNI 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 11. september 2014 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS DATA FOR DECEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 13. marts 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu

De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu De administrative stordriftsgevinster er ikke høstet i de nye kommuner - endnu Baggrund KREVI har gennemført to undersøgelser af kommunernes økonomi efter kommunalreformen med udgangspunkt i de kommunale

Læs mere

DATA FOR OKTOBER 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR OKTOBER 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR OKTOBER 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 7. januar 2010 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag Nedenfor vises udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn

Læs mere

DATA FOR MAJ 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR MAJ 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR MAJ 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 19. august 2010 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform: Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende

Læs mere

DATA FOR MAJ 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR MAJ 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR MAJ ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA INDHOLD 2 Lockout 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 23. august Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165

NOTAT. Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165 SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT Emne: Analyse af skolernes merforbrug i 2010 Til: Familie- og uddannelsesudvalget Dato: 3. marts 2011 Sagsbeh.: pz/dep Sagsnr.: 10/25165 Baggrund for analysen 3 af

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Data for oktober 2007

Data for oktober 2007 Data for oktober 2007 7. januar 2008 Indhold 2 Personaleforbrug 2 Beskæftigelsesgrader 3 Personaleomsætning 4 Lønudvikling 5 Datagrundlaget Data for oktober 2007 er nu tilgængelige i LOPAKS Nedenfor vises

Læs mere

DATA FOR NOVEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR NOVEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR NOVEMBER 2009 ER TILGÆNGELIGE I LOPAKS 9. februar 2010 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag Nedenfor vises udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn

Læs mere

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010 Af Anne Mette Byg Hornbek Elev/lærer ratioen er større i frie grundskoler (12,6) end i folkeskoler (11,2) for skoleåret 2009/2010. I folkeskolen har ratioen stort

Læs mere

DATA FOR JULI 2012 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JULI 2012 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JULI 2012 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag 04. oktober 2012 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

NOTAT. Demografiregulering med ny model

NOTAT. Demografiregulering med ny model NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,

Læs mere

LIGELIGESLIGETILLINGSSTATISTIKKEN LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN.

LIGELIGESLIGETILLINGSSTATISTIKKEN LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN. LIGELIGESLIGETILLINGSSTATISTIKKEN LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN. FORORD Ligestillingsstatistikken udgives årligt og er baseret på løn- og ansættelsesdata for november måned. Indhold: Forord 1. Datagrundlag

Læs mere

DATA FOR FEBRUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA

DATA FOR FEBRUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA DATA FOR FEBRUAR 2013 ER NU TILGÆNGELIG I SIRKA INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 08. maj 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

DATA FOR DECEMBER 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR DECEMBER 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR DECEMBER 2014 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 10. marts 2015 INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 6 Personaleomsætning 7 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune

SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Koncernservice Økonomi og Lønstyring SP5 Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om udviklingen i antal ansatte og serviceudgifterne i Københavns Kommune Medlem af Borgerrepræsentationen

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Fredericia Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: FREDERICIA KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 Lønredegørelse 2012 1. Sammenfatning... 2 2. Datagrundlag... 3 3. Baggrund... 3 4. Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4 4.1 ANTAL ANSATTE... 4 4.1.1 Udvikling i antal medarbejdere... 4 4.1.2 Antal

Læs mere

DATA FOR APRIL 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR APRIL 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR APRIL 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 14. juli 2010 3 Orlov uden løn men med pension 4 Personaleomsætning 5 Datagrundlag INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

Konjunkturudviklingen, udviklingen i pris, løn og indkomster

Konjunkturudviklingen, udviklingen i pris, løn og indkomster Konjunkturudviklingen, udviklingen i pris, løn og indkomster Pris- og lønudviklingen 2005-2007 Sidste budgetvejledning blev udsendt i juni 2005. Denne budgetvejledning fra juni 2006 forholder sig til den

Læs mere

DATA FOR APRIL 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR APRIL 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR APRIL 2009 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 20. august 2009 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 3 Ændringer i overenskomster og stillinger 4 NYT: Klassificeringer i LOPAKS 5 Datagrundlag Data

Læs mere

DATA FOR MAJ 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR MAJ 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR MAJ 2016 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA 15. august 2016 INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Data for august 2008

Data for august 2008 Data for august 2008 30. oktober 2008 Redigeret 31. oktober 2008 Data for august 2008 er nu tilgængelige i LOPAKS Indhold 2 Personaleforbrug 3 Lønudvikling 3 Personaleomsætning 5 Beskæftigelsesgrader Nedenfor

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

DATA FOR JUNI 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS

DATA FOR JUNI 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS DATA FOR JUNI 2010 ER NU TILGÆNGELIGE I LOPAKS 8. september 2010 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt nettoløn

Læs mere

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet

Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Løn- og prisudvikling i HjemmeServiceerhvervet Rapport 1999 - Erhvervsfremme Styrelsen Marts 2000 Indhold

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat og Prisme ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi

Læs mere

Regionernes budgetter for 2011

Regionernes budgetter for 2011 Regionernes budgetter for 2011 I oktober 2010 vedtog samtlige regionsråd budgettet for 2011. Det var en udfordrende proces for alle regioner, da de fortsat stod i en økonomisk vanskelig situation med store

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

Lønstatistik for begyndere. en introduktion

Lønstatistik for begyndere. en introduktion en introduktion en introduktion 1. Indledning I forbindelse med en forhandling har du brug for at kunne præsentere lønudviklingen blandt sygeplejersker i din egen (amts)kommune fra 2001 til 2002. Lønudviklingen

Læs mere

Aftale om Gennemsnitsløngaranti

Aftale om Gennemsnitsløngaranti Aftale om Gennemsnitsløngaranti KL Organisationer i KTO Side 1 Udkast af 24. august 2010 Indholdsfortegnelse Side Side 2 Gennemsnitsløngarantien... 3 Beregningsgrundlaget for gennemsnitsløngarantien...

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Lønanalyse på lærerområdet i folkeskolen 2016

Lønanalyse på lærerområdet i folkeskolen 2016 Lønanalyse på lærerområdet i folkeskolen 2016 Personale og forhandling Marts 2016 1 Lønanalyse (Gennemført af Personale og Forhandling med konsultation af økonomikonsulenter) Denne analyse gennemføres

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Slagelse Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Slagelse Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Slagelse Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: SLAGELSE KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Herning Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Herning Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Herning Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: HERNING KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

BLF-tema. Lønseddel. Læs din

BLF-tema. Lønseddel. Læs din Bornholms Lærerforening BLF-tema Læs din Lønseddel I denne folder kan du læse om, hvordan du læser din lønseddel. Bl.a. forklaringer på, hvad din løn består af, og hvad de enkelte punkter betyder. September

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Svendborg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Svendborg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Svendborg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: SVENDBORG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2

Læs mere

Tabelrapport til sammenligningskommuner

Tabelrapport til sammenligningskommuner INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Viborg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Viborg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Viborg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: VIBORG KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Viborg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Viborg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Viborg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: VIBORG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS LØNSPREDNINGSOPGØRELSER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Formål 2 LOPAKS 3 Begreber 6 Eksempler 6. december 2010 LOPAKS er nu udvidet med en ny tabel, der giver mulighed for at opgøre lønspredning på

Læs mere

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal for grundskolen 2009/2010 Elevtal for grundskolen 29/21 Af Alexander Uldall Kølving Elevtallet har været faldende i perioden 26/7 til 29/1. For skoleåret 29/1 var der sammenlagt 715.833 elever i den danske grundskole, og sammenlagt

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010 Aftale om regionernes økonomi i 2011 Regeringen og Danske Regioner indgik lørdag den 12. juni 2010 aftale om regionernes økonomi for 2011. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under økonomi. Aftalen

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010

Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 BilagKB_110426_pkt.18_02 Tillæg af december 2010 til notat vedrørende Beregning og afdækning af besparelsesforslag samt redegørelse vedrørende vagtcentral Vestegnens Brandvæsen Oktober 2010 Udarbejdet

Læs mere

DATA FOR SEPTEMBER 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA

DATA FOR SEPTEMBER 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA DATA FOR SEPTEMBER 2013 ER NU TILGÆNGELIGE I SIRKA INDHOLD 2 Lønudvikling 3 Personaleforbrug 5 Personaleomsætning 6 Datagrundlag 5. december 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, bruttoløn samt

Læs mere

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data

Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projekt om analyse af forskelle i udmøntning af lokal løn mellem mænd og kvinder indenfor samme personalegruppe fase 1 og 2 FLD data Projektgruppen har opgjort forskelle i lokalløn mellem mænd og kvinder

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter. Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Odense Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Odense Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Odense Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ODENSE KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Store besparelser og fuldtidsstillinger

Store besparelser og fuldtidsstillinger Store besparelser og 18.000 fuldtidsstillinger på spil frem mod 2019 Udgiftslofterne, der er vedtaget ved lov, betyder besparelser på 7 mia. kr. i kommunerne frem mod 2019. Det er meldt ud, at besparelserne

Læs mere

1. kvartal 2010/2011 Privat Danmarks Statistik 2,2 % 2,3 % 2,2 % 1,9 % DA 2,5 % 2,5 % 2,5 % 2,0 %

1. kvartal 2010/2011 Privat Danmarks Statistik 2,2 % 2,3 % 2,2 % 1,9 % DA 2,5 % 2,5 % 2,5 % 2,0 % NYT OM LØN Nr. 1 / 2011 *** 24. juni 2011 *** Danske Regioner udsender fremover et elektronisk nyhedsbrev Nyt om løn, som vil samle aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor. Hovedpointer

Læs mere

DATA FOR NOVEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS

DATA FOR NOVEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS DATA FOR NOVEMBER 2012 ER NU TILGÆNGELIG I LOPAKS INDHOLD 2 Lønudvikling 4 Personaleforbrug 5 Udbetaling Danmark 6 Personaleomsætning 7 Datagrundlag 31. januar 2013 Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede,

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

KOMMUNESTATISTIK 2010

KOMMUNESTATISTIK 2010 KOMMUNESTATISTIK 00 INDHOLD: - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på hovedkonti - Sammenligning med året 009 - Beskæftigelsen i kommunerne fordelt på regioner og hovedkonti - Beskæftigelsen i Nordjyllands

Læs mere

Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009

Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009 Redegørelse til Folketingets Uddannelsesudvalg om den løbende evaluering af ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 2008/2009 Resumé Indledning Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Læs mere

Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen

Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen N O T A T Beregnede byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen 1. december 2010 J.nr. 2010-0015025 HMA/CSO/PKA Beregningen af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser består dels af beregninger

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Horsens Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Horsens Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Horsens Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: HORSENS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

Lønstatistik for maj måned 2008 frie grundskoler, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler og folkeskolen

Lønstatistik for maj måned 2008 frie grundskoler, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler og folkeskolen Lønstatistik for maj måned 2008 frie grundskoler, efterskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler og folkeskolen Indhold side Teknisk vejledning... 2 Lærere ved frie grundskoler... 5 Lærere ved efterskoler

Læs mere

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008 LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008 INDHOLD Overordnede tendenser Beskæftigelse Løn Overenskomster /fagområder Løn og overenskomster En enkelt overenskomst Hermed udgives Ligestillingsstatistikken 2008 for

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Helsingør Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Helsingør Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Helsingør Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: HELSINGØR KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 3 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse Randers Kommune Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKAL RAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 3 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Personaleudvikling fra

Personaleudvikling fra 1 Personaleudvikling fra 2007-2013 Til brug for Økonomiudvalgets drøftelser af emner til budgetlægningen for 2015-2018 er der udarbejdet en oversigt over udviklingen i antal årsværk i perioden 2007-2013.

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154. Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan

Læs mere

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent

Læs mere

Forbrugsanalyse. Deloitte

Forbrugsanalyse. Deloitte Forbrugsanalyse Deloitte 23. maj 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. UNDERSØGELSENS FORMÅL OG INDHOLD... 3 1.1. ANALYSENS BAGGRUND...3 1.2. ANALYSENS FORMÅL...3 1.3. ANALYSENS OPBYGNING...4 1.4. SAMMENFATNING...4

Læs mere

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten.

Dette notat omfatter en kort opsummering af resultaterne vedr. Allerød Kommune. For en nærmere gennemgang af den nye metode henvises til rapporten. NOTAT Allerød Kommune Økonomi og It Bjarkesvej 2 3450 Allerød http://alleroed.dk Dato: 30. november 2016 Kommunernes administrative ressourceforbrug Sagsnr. 16/14489 Sagsbehandler: jemo Tlf. +4548126128

Læs mere

Notat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16

Notat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16 Notat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16 FORFATTER Konsulent Mette Hjort Madsen Efterskoleforeningen indsamler årligt oplysninger om skoleøkonomi og elevstøtte fra skolerne. Indberetningen

Læs mere

Region Syddanmark. Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30.

Region Syddanmark. Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30. Region Syddanmark Likviditetsoversigt og forventet årsresultat. Kvartalsindberetning for juli kvartal 2007. 1. januar til 30. september 2007 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning 3 2 Forventet årsresultat

Læs mere

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005

LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser:

Betragtes det samlede antal modtagere (inkl. herboende), har der været følgende tendenser: Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 89 Offentligt Notat 4. december 2015 J.nr. 15-2366409 Person og Pension khk Børnecheck til vandrende arbejdstagere 2008-2013 I det følgende

Læs mere