Børn og unges sundhed og trivsel

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn og unges sundhed og trivsel"

Transkript

1 Børn og unges sundhed og trivsel

2 Indholdsfortegnelse 2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse Forord Sammenfatning Ulighed i gravides sundhedsvaner Gravides sundhed i Social ulighed i de gravides sundhedsvaner Genindlæggelse af spædbørn Indlæggelsestid og genindlæggelser Tid fra udskrivning til første besøg af sundhedsplejerske Forebyggende børneundersøgelser Forebyggende børneundersøgelser i tal og tilslutning Den sociale ulighed i tilslutningen til de forebyggende børneundersøgelser Overvægt Overvægt og moderens BMI Overvægt og social ulighed Medicinforbrug blandt børn og unge Medicinforbrug ADHD medicin Svag smertestillende Sove-/beroligende medicin Angstdæmpende medicin Antidepressiv medicin Antipsykotisk medicin Social ulighed i børn og unges medicinforbrug Ulykker Forekomst af ulykker blandt børn og unge Hjemme- og fritidsulykker Trafikulykker Baggrund, formål og metode Indledning Baggrund Formål Metode Analyseområde Statistiske analyser Bilag Databearbejdning gennem kapitlerne Ulighed i gravides sundhedsvaner Genindlæggelse af spædbørn... 41

3 3 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland Forebyggende børneundersøgelser Overvægt Medicinforbrug blandt børn og unge Ulykker... 42

4 Forord 4 2 Forord Fundamentet for et sundt liv skabes i barndommen og i ungdomsårene. Derfor har Region Nordjylland og de nordjyske kommuner i Den politiske Sundhedsaftale valgt at fokusere på børn og unges sundhed og trivsel. Børn og unges sundhed og trivsel påvirkes af flere faktorer. Dette kan eksempelvis være arvelige forhold, der påvirker barnets medfødte sundhedstilstand, sociale opvækstvilkår eller den sundhedsadfærd, barnet lærer fra omgivelserne. Barndommen er særlig vigtig, da børn gennemgår en hurtig udvikling, der er yderst sensitiv for påvirkninger fra omgivelserne. Barndommen og ungdommen er desuden de år, hvor grundlaget for voksenlivets sundhedsadfærd udvikles og dannes. Der er stor sandsynlighed for at barnet fører de sundhedsvaner det har lært fra sine omgivelser med sig over i ungdoms- og voksenlivet. De uhensigtsmæssige sundhedsvaner, som barnet eventuelt tilegner sig under opvæksten, kan risikere at påvirke livskvaliteten og den sociale trivsel, og på sigt kan det medføre kroniske sygdomme. Sundheden blandt børn og unge er heller ikke ligeligt fordelt. Børn født i mindre privilegerede familier har eksempelvis betydelig større risiko for at få helbredsproblemer som spæde og op gennem barndommen end børn fra mere privilegerede miljøer. Hensigten med denne rapport er at beskrive børn og unges sundhed i de sammenhænge, hvor de har kontakt til sundhedsvæsenet, og hvor sundhedsprofessionelle med deres fokuserede indsats kan hjælpe i forhold til børn og unges sundhedsmæssige problemstillinger. Sundhedskoordinationsudvalget for Region Nordjylland har derfor aftalt, at der på baggrund af denne rapport skal ske en afklaring af, om der i indeværende sundhedsaftaleperiode, kan træffes aftaler om tværsektorielle indsatser, der kan fremme sundhed og trivsel for de nordjyske børn og unge. Region Nordjylland December 212

5 5 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland 3 Sammenfatning I dag har det stadig en betydning for din sundhed, hvor du bliver født, og hvem du vokser op hos. Sundhedsvæsenet møder de fleste børn og unge flere gange i løbet af deres opvækst. De registrerede data fra disse møder danner i denne rapport grundlag for den første kortlægning af nordjyske børn og unges sundhed og trivsel samt den ulighed der forekommer. Rapportens hovedformål er at beskrive forekomsten af social ulighed i sundhed samt at tilvejebringe et solidt datagrundlag for den fremtidige planlægning i regionen og de nordjyske kommuner. Rapporten bygger på en række forskellige registre, og den sociale ulighed er belyst på baggrund af moderens sidst fuldførte uddannelse. I Sundhedsstyrelsens rapport Ulighed i sundhed årsager og indsatser, præsenteres 12 determinanter for social ulighed, hvor uddannelsesniveauet er et gennemgående tema for ulighed. På baggrund af determinanterne fokuserer rapporten på analyser indenfor gravides sundhedsvaner, brug af sundhedstilbud samt forebyggende børneundersøgelser. Derudover analyseres genindlæggelser, overvægt, medicinforbrug og forekomsten af ulykker samt tegn på social ulighed heri. De nordjyske borgeres sundhedsvaner er centrale for forekomsten af lav livskvalitet og kroniske sygdomme. Ved at sætte ind i en ung alder vil det være muligt at påvirke børns sundhedsvaner i en positiv retning og dermed forebygge forringet livskvalitet og udvikling af kroniske sygdomme. Allerede under graviditeten, kan moderen påvirke barnets sundhed og trivsel med rygning, alkoholindtag og BMI større end 25 - det er blandt andet her, den sociale ulighed viser sig. Andelen af gravide rygere uden erhvervsuddannelse er højere end 4 procent, mens tallet for gravide rygere med lang videregående uddannelse er under tre procent. Fra 29 til 21 er andelen af gravide rygere blandt mødre i alle uddannelsesgrupper (med undtagelse af mødre med mellemlang videregående uddannelse). Når det kommer til alkoholindtag under graviditeten har tendensen været nedadgående siden 22, og den sociale ulighed er ikke entydig i 21. I tidligere år indtog gravide med en lang videregående uddannelse i højere grad alkohol under graviditeten end mødre i de øvrige uddannelsesgrupper. For alle uddannelsesgrupper er andelen af gravide med et BMI større end 25 steget, men fra 29 til 21 er der sket et fald i andelen af overvægtige mødre uden erhvervsuddannelse. De andre uddannelsesgrupper har stadig en stigende forekomst. 2,9% af spædbørnene genindlægges indenfor 3 dage efter fødslen. For de børn der bliver genindlagt går der i gennemsnit 7,3 dage fra udskrivning til første besøg fra sundhedsplejerske, mens det er 5,2 dage for børn der ikke genindlægges. Den sociale gradient spiller en ubetydelig rolle. Som Sundhedsloven foreskriver tilbydes syv forebyggende helbredsundersøgelser og syv vaccinationer - hvoraf fire indgår som del af børneundersøgelserne. Generelt er der stor tilslutning til børneundersøgelserne, og særligt i barnets første år. Når barnet er fyldt et år, viser der sig en social ulighed i tilslutningen til børneundersøgelserne. Tilslutningen, blandt børn af mødre uden erhvervsuddannelse, er nemlig markant lavere end hos de resterende uddannelsesgrupper. Overvægt er et stigende problem i Danmark, og der er kommet større fokus på, hvordan moderens BMI påvirker barnets vægt både ved fødsel og ved skolestartsalderen. Børn med høj fødselsvægt er i risiko for at have flere komplikationer ved fødslen. Fx bliver de store børn oftere født ved kejsersnit end børn med lavere fødselsvægt. Barnets fødselsvægt viser sig i denne rapport at hænge sammen med moderens BMI, og en høj BMI vil dermed øge risikoen for høj fødselsvægt. Samtidig er andelen af børn med en for høj vægt ved skolestartsalderen størst blandt de børn, der har haft en høj fødselsvægt. 2% af børnene af mødre uden erhvervsuddannelse har risiko for overvægt/ er overvægtig. Rapporten omhandler desuden børn og unges medicinforbrug fra 27 til 29 inden for seksforskellige medicintyper, udskrevet på recept: ADHD medicin, svag smertestillende medicin, sove-/beroligende medicin, angstdæmpende medicin, antidepressiv medicin og antipsykotisk medicin. Køb af ADHD, so-

6 Sammenfatning 6 ve/beroligende, angstdæmpende og antipsykotisk medicin stiger med alderen. Angstdæmpende og antidepressiv medicin er størst blandt piger mens køb af ADHD størst blandt drenge. For alle medicintyperne gælder det, at det er børn af mødre uden erhvervsuddannelse, der i højere grad er medicinforbrugere, uanset hvilket årstal man sammenligner med.. Når det gælder ulykker med børn involveret,er der oftest tale om hjemme- og fritidsulykker. Den hyppigste ulykkestype er slag/stød på grund af fald i boligområder. Det er oftest de 1- til 13årige, der kommer til skade, og børn af mødre uden erhvervsuddannelse har en lidt større ulykkestendens end de resterende uddannelsesgrupper. Når det kommer til trafikulykker er ulykkesforekomsten højest blandt de 14- til 17årige. Uanset alder er det børn af mødre uden erhvervsuddannelse, der kommer hyppigst til skade. Det er oftest cykler, der er medvirkende i trafikulykker, og børn af mødre med en lang videregående uddannelse kommer oftere til skade som cyklister end de andre uddannelsesgrupper. Ligesom med sundhedsvanerne er der stor sandsynlighed for at trafikvaner nedarves fra forældre til børn. Selvom denne rapport ikke analyser årsagerne til den sociale ulighed i gravides sundhedsvaner, tilslutning til sundhedstilbud, tilslutning til børneundersøgelser, overvægt, medicinforbrug samt ulykker, er der sat spot på uligheden. Dermed kan rapporten forhåbentlig være et vigtigt grundlagfor prioriteringen af fremtidige indsatser for at mindske den sociale ulighed mellem børn og unge i Region Nordjylland.

7 7 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland 4 Ulighed i gravides sundhedsvaner Under graviditeten er barnets udvikling sensitiv overfor eksterne påvirkninger, og dermed kan uhensigtsmæssige sundhedsvaner i graviditeten påvirke barnets udvikling og sundhed. Indtag af alkohol kan have konsekvenser for barnets udvikling og kan for eksempel medføre misdannelser, øget risiko for abort, og på sigt lav intelligens og indlæringsvanskeligheder. Det er endnu ikke fastslået, hvor lille en mængde alkohol, der kan være skadeligt for barnet (1). En anden uhensigtsmæssig sundhedsvane, der kan påvirke barnets udvikling under graviditeten er rygning. Rygning kan forårsage for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, og samtidig stiger risikoen for abort, fosterdød og vuggedød. Det er tillige vist, at rygning og passiv rygning gennem graviditeten i højere grad kan medføre astma og allergi hos barnet (2). Det har i flere år været frarådet at ryge og indtage alkohol under graviditeten.nogle af de nyeste anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen er, at den gravide bør spise sundt og varieret og dyrke moderat motion i minimum 3 minutter om dagen. Baggrunden for anbefalingerne om at spise sundt og varieret er, at mange gravide ofte tager for meget på under graviditeten, hvilket kan have betydning for barnets udvikling og moderens helbred på sigt. Derudover har anbefalingerne om sund kost også en forebyggende indsats mod fedme opstået under graviditeten. Det samme gør sig gældende for motion, idet det også kan forebygge en uhensigtsmæssig stor vægtøgning. Derudover har motion en gavnlig effekt på den gravide. Moderat aktivitet modvirker nemlig bækkensmerter, mens træning af bækkenbunden har vist sig at kunne forebygge urininkontinens og give en mindre kompliceret fødsel. Dog skal det her tilføjes, at der er en forøget risiko for præeklamsi 1, hvis motionen overstiger 27 minutter om ugen i den første tredjedel af graviditeten. Samtidig er der en lille, men forøget, risiko for spontan abort. Derfor anbefales gravide kvinder at finde mildere motionsformer og at være opmærksom på, hvor meget tid, de bruger på motion i den første tredjedel af graviditeten. I de tilfælde hvor moderen er overvægtig, er der øget risiko for, at fødslen bliver kompliceret, da børn af overvægtige mødre oftere er store (mere end 4 gram) og dermed oftere vil resultere i fødsel ved kejsersnit (3). Moderens overvægt kan på lang sigt give problemer for barnet. Det tyder nemlig på, at børn med høj fødselsvægt har højere risiko for selv at blive overvægtige og få sukkersyge end børn med normal fødselsvægt. Dette kapitel vil beskrive udviklingen af gravides sundhed med fokus på rygning, alkohol og BMI fra 2 til 21. Derudover vil kapitlet belyse den sociale ulighed, når det kommer til uhensigtsmæssige sundhedsvaner. 4.1 Gravides sundhed i 211 Figur 4.1 viser, hvordan gravides sundhed inden for de undersøgte områder er fordelt i 211. Den samme person, kan godt forekomme i flere søjler. Andelen af rygere er lige knap 15 procent, mens kun fire procent indtager alkohol under graviditeten. Når det kommer til overvægtige gravide (BMI 25) er andelen mere end 35 procent. 1 Præeklamsi: Er en tilstand, hvor moren har forhøjet blodtryk, protein i urinen og ophobning af væske i kroppen. Dette kan medføre at fosteret får vækstretardering og i værste fald medføre fosterdød eller morens død (4).

8 Ulighed i gravides sundhedsvaner 8 Figur 4.1 Gravides sundhed i 211. Procent Rygere BMI 25 Indtager alkohol Kilde: PAS 4.2 Social ulighed i de gravides sundhedsvaner Det fremgår af figur 4.2 at andelen, der ryger under deres graviditet, er højest blandt de gravide uden erhvervsuddannelse. Selvom kurven ikke er konstant faldende fra 2 til 29, viser figuren, at der er sket et fald i antallet af gravide rygere på tværs af alle uddannelsesniveauer. Det er dog alarmerende, at andelen af gravide rygere stiger fra 29 til 21, når man ser bort fra gravide med mellemlang videregående uddannelse, hvor tendensen stadig er nedadgående. Andelen af gravide rygere falder med stigende uddannelsesniveau. Andelen af gravide rygere uden erhvervsuddannelse, er over 4 procent i 21. Figur 4.2 Andelen af gravide inden for hvert uddannelsesniveau, der ryger under graviditeten for årerne 2 til 21. Procent Procent Uden erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Kilde: PAS, Danmarks Statistik Figur 4.3 viser, at andelen af gravide, der indtager alkohol under graviditeten, har været øget med stigende uddannelsesniveau. I 21 er billedet dog ikke entydigt. Siden 22 har der for alle uddannelsesgrupper været et markant fald i andelen, der indtager alkohol under graviditeten.

9 9 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland Figur 4.3 Andelen af gravide inden for hvert uddannelsesniveau, der indtager alkohol under graviditeten for årerne 2 til 21. Procent 35 Procent Uden erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Kilde: PAS, Danmarks Statistik Inden for alle uddannelsesniveauer er gravides BMI generelt steget fra 21 til 21, som det vises i figur 4.4. Samtidig viser figuren, at gravide uden erhvervsuddannelse er den eneste uddannelsesgruppe, hvor andelen af overvægtige er faldende fra 29 til 21. Selvom figuren ikke viser et helt entydigt billede, er der en tendens til, at andelen af overvægtige falder med stigende uddannelsesniveau. Figur 4.4 Andelen af gravide med en BMI 25 inden for hvert uddannelsesniveau for årerne 21 til 21. Procent 45 Procent Uden erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Kilde: PAS, Danmarks Statistik Gravides sundhedsvaner i 21 Hver gang én gravid borger med lang videregående uddannelse ryger, er der 28 gravide borgere uden erhvervsuddannelse, der ryger under graviditeten. I løbet af de seneste ti år, har der været et markant fald i andelen af gravide, der indtager alkohol under graviditeten. Andelen af overvægtige gravide (BMI 25) er steget siden 21. Dog har kurven i 21 fået et knæk for gravide uden erhvervsuddannelse til forskel for de andre uddannelsesgrupper.

10 Ulighed i gravides sundhedsvaner 1 Litteratur: Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for svangreomsorgen Sadler, T. W. Langman s medical embrylogy. 1th edition. ISBN

11 11 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland 5 Genindlæggelse af spædbørn Målet med svangreomsorgen er at sikre at der bliver født sunde børn, og at de og familierne får en god start på deres fælles liv. En god start kræver at familierne føler sig trygge, og at der bliver taget hånd om de problematikker, der kan vise sig i den første tid, hvad enten det fx handler om barnets ernæring, pleje af det lille barn, familiedannelse, der kan sikre tilknytning mellem barnet og forældrene og moderens fysiske og psykiske velbefindende. Det har den kommunale sundhedspleje i kommunen stor erfaring i at håndtere og være behjælpelige med, og derfor er en tidlig kontakt hertil betydningsfuld for den gode start på livet. I Region Nordjylland er der fra 1. januar 29 indført ambulant fødsel for flergangsfødende, hvis fødsel forløber uden komplikationer. Det betyder, at flergangsfødende, som har født normalt og ikke har særlige behov, udskrives fra sygehuset to til fire timer efter fødslen. Førstegangsfødende med særlige behov og fødende, der oplever komplikationer under fødslen, tilbydes barselsophold på sygehuse eller patienthotel, svarende til de behov mor og barn har. Som førstegangsfødende, hvor fødslen forløber uden komplikationer, er det muligt at overnatte to gange på patienthotel eller hospital. Når den flergangsfødende mor og hendes barn kommer forholdsvis hurtigt hjem efter en ukompliceret fødsel, bør sundhedstilbudene, sikre, at forældrene føler sig trygge ved at have ansvaret for deres barn. Tilbudene skal samtidig sikre, at barnet får en god start på livet. Alle fødende, hvad enten de føder på sygehus eller hjemme, får efter fødslen råd og vejledning af en jordemoder om de første døgn efter fødslen. Dagen efter fødslen kontaktes moderen af en jordemoder, og ved behov tilbydes besøg af jordemoder. De nybagte familier kan desuden henvende sig til barselsambulatoriet indtil sundhedsplejersken har aflagt familien det første besøg. Det første besøg fra sundhedsplejersken bør ske forholdsvis hurtigt efter fødslen for at sikre barnet og familiens trivsel. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at jordemoderen aflægger hjemmebesøg på første eller anden dag efter fødslen, og at sundhedsplejersken aflægger besøg mellem tredje- eller femtedagen efter fødslen, dog senest syv dage efter. Formålet med de opfølgende besøg er at give råd og vejledning samt at vurdere barnets og moderens tilstand. Særlig opmærksomhed bør gives til sårbare mødre, som udskrives, inden amningen er etableret, samt mødre uden eller med kort uddannelse eller mødre, der tidligere har haft problemer med amning (1, 2). Det er vigtigt at huske på, at hjemmebesøgene er baseret på anbefalinger, og derfor kan det variere, hvornår og hvordan de opfølgende besøg varetages. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er under revision, og det forventes, at der kommer ændringer i de nuværende anbefalinger. Sociale ulighed i sundhed forekommer i relation til graviditet, fødselskomplikationer og tiden efter fødsel. Social ulighed viser sig her ved, at fødselskomplikationer, for lav fødselsvægt og børnedødeligheden er overrepræsenteret blandt mødre uden eller med kort uddannelse (1, 3). Årsager til genindlæggelser af spædbørn er mangfoldige. I det følgende fokuseres på indlæggelsestiden samt tiden fra udskrivning til første besøg af sundhedsplejerske. Der ses på ulighed inden for begge emner. Emnerne belyses ud fra data for I perioden blev der gennemført 378 genindlæggelser svarende til 2,9%. Fødsler fra sygehus Thy-Mors samt Læsø, Rebild og Jammerbugt Kommuner indgår ikke i analyserne af datamæssige årsager.

12 Genindlæggelse af spædbørn Indlæggelsestid og genindlæggelser Tabel 5.1 viser hvor lang tid der går fra fødsel til udskrivning. Samlet set er indlæggelsestiden 3,6 dage i gennemsnit, og set i et ulighedsperspektiv er der en gradient med 3,9 dage i gennemsnit for mødre uden erhvervsuddannelse til 3,3 dage for mødre med lang videregående uddannelse. Tabel 5.1 Gennemsnitlig antal dage fra fødsel til udskrivning fordelt på moderens uddannelse Uddannelse Gennemsnit (95% sikkerhedsintervaller) Antal Ingen erhvervsuddannelse 3,9 ( 3,7 4,2) Kort erhvervsuddannelse 3,5 (3,4 3,6) 5.69 Mellemlang videregående uddannelse 3,5 (3,3 3,7) 3.64 Lang videregående uddannelse 3,3 (3,1 3,6) 1.69 Samlet 3,6 (3,5 3,7) Kilde: NOVAX o g Danmarks statistik Tages der højde for genindlæggelse er der ingen tegn på forskel i indlæggelsestid og genindlæggelse, jf. tabel 5.2. Børn som senere genindlægges har en gennemsnitlig indlæggelse fra fødsel til udskrivning på 3,7 dage mod 3,6 dage for børn som ikke genindlægges. Fordelt på moderens uddannelse er der ligeledes ikke tegn på nogen sammenhæng. Tabel 5.2 Gennemsnitlig antal dage fra fødsel til udskrivning fordelt på genindlæggelse og morens uddannelse Genindlæggelse og uddannelse Gennemsnit (95% sikkerhedsintervaller) Antal Ja, ingen erhvervsuddannelse 4,1 (3, 5,1) 75 Ja, kort erhvervsuddannelse 3,8 (3,1 4,5) 16 Ja, mellemlang videregående uddannelse 3,2 (2,2 4,1) 1 Ja, lang videregående uddannelse 3,5 (2, 5,1) 34 Ja, samlet 3,7 (3,2 4,1) 378 Nej, ingen erhvervsuddannelse 3,9 (3,7 4,2) Nej, kort erhvervsuddannelse 3,5 (3,4 3,6) 5.53 Nej, mellemlang videregående uddannelse 3,5 (3,3 3,7) 3.54 Nej, lang videregående uddannelse 3,3 (3,1 3,6) 1.35 Nej, samlet 3,6 (3,5 3,7) Kilde: NOVAX o g Danmarks statistik 5.2 Tid fra udskrivning til første besøg af sundhedsplejerske Tabel 5.3 viser gennemsnitlige antal dage efter udskrivningsdato til første besøg af sundhedsplejerske fordelt på moderens uddannelse. I gennemsnit går der 5,3 dage fra udskrivning til første besøg fra sundhedsplejerske. Moderens uddannelse spiller i den sammenhæng ingen rolle.

13 13 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland Tabel 5.3 Gennemsnitlig antal dage fra udskrivningsdato til 1. besøg af sundhedsplejerske fordelt på morens uddannelse Uddannelse Gennemsnit (95% sikkerhedsintervaller) Antal Ingen erhvervsuddannelse 5,3 (5,1 5,4) Kort erhvervsuddannelse 5,3 (5,2 5,4) 5.69 Mellemlang videregående uddannelse 5,3 (5,2 5,4) 3.64 Lang videregående uddannelse 5,1 (4,9 5,3) 1.69 Samlet 5,3 (5,2 5,3) Kilde: NOVAX o g Danmarks statistik Tabel 5.4 viser gennemsnitlige antal dage fra udskrivningsdato til første besøg af sundhedsplejerske fordelt på genindlæggelse og uddannelse. Samlet set går der 7,3 dage fra udskrivningsdato til første besøg fra sundhedsplejerske for børn der bliver genindlagt, mens der går 5,2 dage i gennemsnit for gruppen af børn, som ikke bliver genindlagt. Moderens uddannelsesniveau spiller til gengæld ingen rolle. Tabel 5.4 Gennemsnitlig antal dage fra udskrivningsdato til 1. besøg af sundhedsplejerske fordelt på genindlæggelse og moderens uddannelse Genindlæggelse og uddannelse Gennemsnit (95% sikkerhedsintervaller) Antal Ja, ingen erhvervsuddannelse 7,3 (6,2 8,4) 75 Ja, kort erhvervsuddannelse 7,4 (6,7 8,1) 16 Ja, mellemlang videregående uddannelse 7,3 (6,6 8,) 1 Ja, lang videregående uddannelse 6,6 (5,1 8,2) 34 Ja, samlet 7,3 ( 6,9 7,7) 378 Nej, ingen erhvervsuddannelse 5,2 (5,1 5,4) Nej, kort erhvervsuddannelse 5,2 (5,2 5,3) 5.53 Nej, mellemlang videregående uddannelse 5,3 (5,2 5, Nej, lang videregående uddannelse 5,1 (4,9 5,3) 1.35 Nej, samlet 5,2 (5,2 5,3) Kilde: NOVAX o g Danmarks statistik Fordelt på kommuneniveau viser tabel 5,5 en forskel i gennemsnitlig antal dage fra udskrivningsdato til første besøg af sundhedsplejerske. Aalborg og Brønderslev kommune anvender i gennemsnit 4,8 dage mod 6,8 dage i Hjørring kommune. Tabel 5.5 Gennemsnitlig antal dage fra udskrivningsdato til 1. besøg af sundhedsplejerske fordelt på kommune

14 Genindlæggelse af spædbørn 14 Kommune Gennemsnit (95% sikkerhedsintervaller) Antal Morsø 5,1 (4,8 5,3) 51 Thisted 5,4 (5,2 5,6) 1177 Brønderslev 4,8 (4,6 5,) 1117 Frederikshavn 5,5 (5,3 5,6) 1487 Vesthimmerland 5,8 (5,5 6,1) 579 Mariagerfjord 5,1 (4,8 5,3) 54 Aalborg 4,8 (4,7 4,9) 6465 Hjørring 6,8 (6,6-7,) 1817 Kilde: NOVAX o g Danmarks statistik Genindlæggelser 378 børn (2,9%) genindlægges. Indlæggelsestiden er i gennemsnit 3,6 dage 3,3 for mødre med lang videregående uddannelse og 3,9 for mødre uden erhvervsuddannelse. Der er ingen sammenhæng mellem indlæggelsestid i forbindelse med fødslen og genindlæggelse. Der er sammenhæng mellem antal dage fra udskrivning til 1. besøg fra sundhedsplejerske og genindlæggelse. For børn der bliver genindlagt går der i gennemsnit 7,3 dage fra udskrivning til 1. besøg fra sundhedsplejerske, mens der går 5,2 dage for børn, der ikke bliver genindlagt. Der er kommunale forskelle i antal dage fra udskrivning til 1. besøg fra sundhedsplejerske. Litteratur 1. Sundhedsstyrelsen Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Sundhedsstyrelsen Anbefalinger for svangeromsorgen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Ambulant behandling af nyfødte, 211

15 15 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland 6 Forebyggende børneundersøgelser Ifølge sundhedsloven skal den praktiserende læge tilbyde syv forebyggende helbredsundersøgelser til børn, inden de begynder i skole. Tre af disse undersøgelser ligger inden for barnets første leveår. De forebyggende børneundersøgelser giver den praktiserende læge mulighed for tidlig opsporing af eventuelle sundhedsproblemer samt identificering af børn med særlige behov. Formålet er at sikre barnet de bedste betingelser for en sund opvækst, at barnet udvikles og trives, og at barnets generelle helbredstilstand og udvikling fremmes (1). Derfor er det vigtigt med en høj tilslutning til børneundersøgelserne, da det kan medvirke til bedre sundhed for det enkelte barn (2). Sideløbende med de forebyggende børneundersøgelser tilbydes vaccination mod 1 forskellige infektionssygdomme. Vaccinationerne består af syv gratis vaccinationer til barnet i alderen nul til 12 år, hvor fire heraf foregår i forbindelse med en børneundersøgelse (1), hvilket fremgår af tabel 7.1. Børnevaccinationerne giver barnet immunitet mod alvorlige infektionssygdomme, der kan medføre væsentlige sundhedskonsekvenser eller i værste fald død. Uden mæslingevaccination i Danmark ville mæslinger risikere at medføre 1 til 1 dødsfald og 5 til 1 tilfælde af hjernebetændelse for hver 1. barn, der ikke blev vaccineret (3). Der er i denne rapport taget højde for, at forældre kan komme tidligere eller senere til børneundersøgelserne med deres børn. Intervallerne i tabel 7.1, angiver, hvor mange dage inden og efter en børneundersøgelse, der betragtes som værende inden for tidsintervallet. Børn, der kommer uden for tidsintervallet, er ikke med i figurerne. Tabel 6.1 Vaccinations- og børneprogram 29 Alder Vaccination Børneundersøgelse Interval 5 uger X +6 dage 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn X -3 dage, +9 dage 12 mdr. DiTeKiPolHib + Pn X -6 dage, +12 dage 15 mdr. MFR 3 2 år X -6 dage, +12 dage 3 år X -6 dage, +12 dage 4 år eller 12 år MFR X -6 dage, +12 dage 5 år DiTeKiPol revaccination X -6 dage, +12 dage Piger 12 år HPV 5 (3 gange) 1 DiTeKiPolHib: Difteri Stivkrampe Kighoste Polio Haemophilus influenza type b 2 Pn: Pneumokok 3 MFR: Mæslinger Fåresyge Røde hunde 4 Hvis ikke barnet har fået to tidligere MFR-vaccinationer 5 HPV: Human Papillomavirus (Livmorhalskræft) der tilstræbes 3 vacciner indenfor et år Kilde: Sundhedsstyrelsen Vaccinationsprogram pr. 1. januar 29 Den praktiserende læge er ikke forpligtet til at indkalde børn, der udebliver fra de forebyggende børneundersøgelser. Ansvaret for barnets deltagelse alene ligger hos forældrene. Implementering af registreringsredskabet Datafangst i almen praksis vil fremadrettet give nogle muligheder for at få overblik over de børn, som ikke kommer til de forebyggende børneundersøgelser. Der findes en social ulighed i tilslutningen til de forebyggende børneundersøgelser. Det viser sig, at unge mødre og mødre med en grundskole- eller gymnasial uddannelse som højeste uddannelsesniveau sjældnere anvender tilbuddene set i forhold til mødre med en erhvervs- eller videregående uddannelse (1).

16 Forebyggende børneundersøgelser Forebyggende børneundersøgelser i tal og tilslutning I figur 6.1 vises tilslutningen til børneundersøgelserne over tid. Det generelle billede er, at tilslutningen er højest, når børnene er op til 12 måneder, hvorefter tilslutningen falder. Når barnet skal til fireårs undersøgelsen begynder tilslutningen igen at stige, men når ved femårsundersøgelsen ikke op på samme niveau som tilslutningen, når barnet er under et år. En hypotese kan være, at tilslutningen til to- og treårsundersøgelsen er lav, fordi der ikke er nogen vaccination ved disse børneundersøgelser. Figur 7.1 Tilslutningen til børneundersøgelserne for år 28, 29 og 21. Procent ugers 5 måneders 12 måneders 2 års 3 års 4 års 5 års Kilde: Sygesikringsdata, CPR-registeret, Danmarks Statistik 6.2 Den sociale ulighed i tilslutningen til de forebyggende børneundersøgelser Figur 6.2 viser tilslutningen til de forebyggende børneundersøgelser i 21 fordelt på moderens uddannelsesniveau. Generelt er tilslutningen lavest blandt børn af mødre uden erhvervsuddannelse når barnet bliver ældre end fem måneder. For børn af mødre med en kort, mellemlang og lang videregående uddannelse viser figuren ikke et entydigt billede af tilslutningen til børneundersøgelserne. Mønstrene for 28 og 29 ligner meget mønstret i 21 (data ikke vist).

17 17 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland Figur 6.2 Den sociale ulighed i tilslutning til børneundersøgelser i 21. Procent ugers 5 12 måneders måneders 2 års 3 års 4 års 5 års Uden erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Kilde: Sygesikringsdata, CPR-registeret, Danmarks Statistik Børneundersøgelser Der er en tendens til, at andelen, der kommer til børneundersøgelser, falder med barnets alder. Andelen af børn, der kommer til børneundersøgelserne, hvor mødre ingen erhvervsuddannelse har, er lavere end andelen af børn af mødre med en uddannelse. Der ses ikke et entydigt billede af tilslutningen til børneundersøgelserne for børn af mødre med en uddannelse. Litteratur 1. Evaluering af de forebyggende børneundersøgelser i almen praksis Sundhedsstyrelsen, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Forebyggende børneundersøgelser og vaccinationer Sundhedsstyrelsen Manniche V. Vaccinationer til børn Sunde børn, Netdoktor.dk, 29

18 Overvægt 18 7 Overvægt Forekomsten af overvægtige børn og unge er stigende, og i dagbetegnes hvert femte danske barn som overvægtigt. For børn og unge har overvægt konsekvenser på både kort og lang sigt. De psykiske og sociale konsekvenser af overvægt rammer ofte børn hårdere end voksne, og viser sig ofte tidligt i form af mobning og drillerier, der kan resultere i social isolation og lavt selvværd. På lang sigt har overvægtige børn og unge en øget risiko for stofskiftesygdomme som eksempelvis diabetes type 2 og hjertekarsygdomme i en tidlig alder. Overvægtige børn har dermed på sigt højere risiko for øget sygelighed og dødelighed i forhold til normalvægtige børn (1). Udviklingen af børn og unges overvægt hænger i stor udstrækning sammen med overvægt hos forældrene og andre voksne rollemodeller. Allerede fra treårsalderen har børn en højere risiko for overvægt, hvis forældrene er overvægtige (2). Den stigende tendens til overvægtige børn og unge truer folkesundheden, og det skyldes blandt andet, at overvægtige børn ofte forbliver overvægtige som voksne. Er et barn overvægtig ved skolestart, er risikoen for overvægt i voksenlivet tre gange større (3). Forekomsten af overvægtige børn og unge præges af socialøkonomiske forskelle, og forekommer oftere blandt forældre med kort uddannelse og med lave indkomster (4). Andre faktorer, der har vist sig at øge risikoen for at udvikle overvægt gennem barndommen, er moderens vægt ved starten af graviditeten og hvis barnets fødselsvægt er mere end 4 gram (5). Årsagerne til overvægt blandt børn og unge er mange og vil ikke blive beskrevet i dybden i denne rapport, men hovedforklaringen rent fysiologisk er et for højt energiindtag i forhold til energiforbrug (2). Væksten af overvægt blandt børn og unge indikerer et væsentligt sundhedsproblem, hvis omfang og udvikling giver grund til bekymring. Derfor er det nødvendigt at belyse, når der sættes fokus på børn og unges generelle sundhed. Gennem monitorering af børn og unges overvægt, vil det være muligt at identificere omfanget og udviklingen af overvægt i Region Nordjylland, og dermed vil det være muligt at identificere målgrupper, der har behov for særlig indsats i forebyggelse og behandling af overvægt. 7.1 Overvægt og moderens BMI I dette afsnit vil barnets fødselsvægt være vurderet ud fra, hvor lang tid barnet har ligget i mors mave. I nogle tilfælde vil barnet have en normal vægt i forhold til dagen, hvor barnet fødes. I andre tilfælde kan barnet være stort eller lille i forhold til den dag, det bliver født. Eksempelvis bør et barn, der har ligget i mors mave i 262 dage, veje mindre end et barn, der har ligget i moders mave i 33 dage. Samtidig kan to børn, der har ligget eksempelvis 27 dage i moders mave have forskellig fødselsvægt. For at kunne sammenligne fødselsvægten, er der anvendt en formel, til at beregne om fødselsvægten ligger inden for et interval, hvor barnet vil være normalvægtigt i forhold til dagen, hvor det bliver født. I tabel 7.1 ses barnets vægt i forhold til fødselsdagen for børn født mellem 2 og 26. Tabellen viser, at langt den største del af børn fødes med en vægt, der er tilpas i forhold til fødselsdagen. Knap 4,5 procent har en lav fødselsvægt, mens andelen af børn med en høj fødselsvægt er knap 2 procent. Der mangler oplysninger på 22 børn. Tabel 7.1 Barnets vægt i forhold til fødselsdag summeret for fødsler fra 2 til 26. Antal Procent Lav vægt i forhold til alder 56 4,3 Vægt tilpas i forhold til alder ,6 Høj vægt i forhold til alder ,9 Kilde: NOVAX

19 19 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland Figur 7.1 viser fordelingen af børns fødselsvægt i forhold til moderens BMI. Børn af undervægtige mødre har i højere grad en lav fødselsvægt i forhold til fødselsdagen. M.h.t. andelen af børn med høj fødselsvægt i forhold til fødselsdagen, er tendensen stigende med moderens stigende BMI. Figur 7.1 Barnets fødselsvægt i forhold til moderens BMI. Procent Lav fødselsvægt Tilpas fødselsvægt Høj fødselsvægt Undervægtig Normalvægtig Overvægtig Svært overvægtig Kilde: NOVAX Efterfølgende sammenligner barnets fødselsvægt i forhold til barnets vægt ved skolestart. Barnet fremgår kun én gang i analyserne, også selvom flere årgange er taget med. Da børns BMI varierer inden for aldersgrupper, er det via forskellige grænser fastsat, hvilken gruppe barnet falder ind under (6, 7): Undervægt: Hvis barnet ligger mellem nul og fem procent af aldersgruppens BMI. Normalvægt: Hvis barnet ligger mellem fem og 85 procent af aldersgruppens BMI. Overvægt: Hvis barnet ligger mellem 85 og 95 procent af aldersgruppens BMI. Fedme: Hvis barnet ligger over 95 procent af aldersgruppens BMI. I figur 7.2 vises sammenhængen mellem barnets fødselsvægt i forhold til barnets BMI ved skolestart. Andelen af børn, der er undervægtige eller normalvægtige ved skolestart er højest blandt børn, der har haft en lav fødselsvægt i forhold til fødselsdag. Andelen af børn, der er overvægtige samt fede børn, er højest blandt de børn, der har haft en høj fødselsvægt.

20 Overvægt 2 Figur 7.2 Fødselsvægt og BMI ved skolestartsalderen. Procent Undervægt Normalvægt Overvægt Fedme Lav fødselsvægt Tilpas fødselsvægt Høj fødselsvægt Kilde: NOVAX 7.2 Overvægt og social ulighed Figur 7.3 viser barnets fødselsvægt fordelt på moderens uddannelse. Børn med lav fødselsvægt falder med stigende uddannelse, mens børn med høj fødselsvægt stiger med moderens uddannelsesniveau. Figur 7.3 Fødselsvægt fordelt på moderens uddannelse. Procent 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% Høj fødselsvægt Tilpas fødselsvægt Lav fødselsvægt 3% 2% 1% % Ingen Kort Mellemlang Lang Total Kilde: NOVAX

21 21 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland Figur 7.4 viser barnets BMI ved skolestart fordelt på moderens uddannelse. Andelen af normalvægtige børn stiger med moderens uddannelsesniveau. Eksempelvis er 76% af børnene af mødre uden erhvervsuddannelse normalvægtig, mens andelen af normalvægtige børn er 86%, hvor mødrene har en lang videregående uddannelse. Figur 7.4 BMI ved skolestart fordelt på moderens uddannelse. Procent 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% Overvægtig Risiko overvægt Normalvægtig Undervægtig 2% 1% % Ingen Kort Mellemlang Lang Total Kilde: NOVAX Overvægt Jo højere moderens BMI er, jo større risiko er der for, at barnet har en høj fødselsvægt. Børn med høj fødselsvægt har større risiko for at være overvægtige eller fede i 5-9 års alderen. Jo højere uddannelse blandt mødrene jo højere fødselsvægt blandt børnene. Jo lavere uddannelse blandt mødrene jo flere overvægtige skolebørn i alderen 5-9 år Litteratur 1. Fokus på livskvaliteten hos overvægtige børn Sundhedsstyrelsen, Overvægt og fedme i: Folkesundhedsrapport, Danmark 27 Statens Institut for Folkesundhed, Faktaark, Overvægt blandt børn og unge i Danmark Sundhedsstyrelsen 4. Den Danske fedmeepidemi oplæg til en forebyggelsesindsats Ernæringsrådet, Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Sundhedsstyrelsen, Tim J Cole, Mary C Bellizzi, Katherine M Flegal, William H Dietz Establishing a standard definition for child overweight and obesity worldwide: international survey

22 Medicinforbrug blandt børn og unge 22 8 Medicinforbrug blandt børn og unge Hovedpine, mavepine, nervøsitet, søvnproblemer og tristhed er blot nogle af de symptomer, der præger dagligdagen blandt nogle børn og unge. Op mod hver fjerde elev rapporterede i skolebørnsundersøgelsen 21 om daglige symptomer som disse, der forringer livskvaliteten, indlæringsevnen og børnenes sociale liv (1). Et stigende antal børn og unge påvirkes af mistrivsel og smerter i dagligdagen, og undersøgelser viser et øget medicinforbrug blandt disse børn og unge (2).Samtidig er det blevet en nem og accepteret udvej for børn og unge at anvende medicin i dagligdagen mod smerter og ondt i livet - især blandt de 11- til 15årige. Det er foruroligende at, forældre giver børn ned til 13 års alderen lov til selv at forsyne sig med medicin. Alt tyder på, at børn, der administrerer deres medicin selv, øger medicinforbruget (1). Samtidig går forældrenes medicinvaner i arv. Et hyppigt forbrug af hovedpinepiller blandt forældrene, især moren, øger risikoen for indtagelse af hovedpinepiller blandt børn. Således har forældres medicinvaner indflydelse på børnenes holdning til og forbrug af medicin (3). Den sociale ulighed slår igennem i børns medicinforbrug. Lægemidler mod hovedpine og søvnløshed er hyppigere anvendt blandt børn i familier med kortere uddannelsesniveau end børn i familier med længere uddannelsesniveau. Samtidig ses det, at medicinforbruget blandt børn i familier uden erhvervsuddannelse er højere end for børn i familier med længere uddannelsesniveauer, selv når der tages højde for den større symptombelastning disse børn er udsat for (4). Medicinforbruget i ungdomsårene har stor indflydelse på forbruget af medicin i voksentilværelsen. Sandsynligheden for anvendelse af eksempelvis hovedpinepiller er fem gange så stor ved voksne, der hyppigt har anvendt hovedpinepiller i teenageårene (5). Ofte er børn og unge ikke klar over de mange risici, der er forbundet med medicinindtagelse. Lægemidler, der anvendes mod smerter, søvnløshed og nervøsitet, kan ved hyppig brug medføre bivirkninger, være vanedannende, resultere i skade på vitale organer og reducere indlæringsevnen (2). I forsøget på at nedsætte omfanget afmedicinforbrug blandt unge er flere tiltag indført. Fx blev det i 211 indført, at unge under 18 år kun kan købe smertestillende medicin på apoteket, hvis de har fået en recept fra egen læge. Derudover skal unge være fyldt 18 år for at købe smertestillende medicin i håndkøb samt være fyldt 15 år for at købe anden håndkøbsmedicin (6). Indtagelse af medicin bidrager til en pejling af børn og unges helbred, sygdomsadfærd og mentale sundhed. Af den grund belyses forbruget af seks medicintyper blandt børn og unge i Region Nordjylland. Det drejer sig om: ADHD medicin: Midler, der bruges til symptombehandling af ADHD (ATC kode: NO6BA). Svag smertestillende medicin: Inkluderer midler som eksempelvis Panodil, der kan lindre svage smerter eksempelvis menstruationssmerter. Kan købes i håndkøb. (ATC kode: NO2B) Sove-/beroligende medicin: Benzodiazepiner, der virker søvnfremkaldende. Virker i løbet af 3 til 6 minutter, og virkningen er ophørt næste morgen (ATC kode: NO5C). Angstdæmpende: Benzodiazepiner, der virker imod angst og uro. Virker i mellem seks timer til flere dage afhængig af middel. Inkluderer ikke midler mod feberkramper (ATC kode: NO5B eksl. midler til feberkramper). Antidepressiv medicin: Midler til brug mod depression (ATC kode:no6a) Antipsykotisk medicin: Midler til brug mod psykoser (ATC kode: NO5A)

23 23 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland 8.1 Medicinforbrug I dette afsnit ser vi nærmere på antallet af medicinforbrugere mellem nul og 17 år. Figurerne viser, hvor mange børn og unge der er blevet udskrevet medicin til. Det samme barn kan godt gå igen i flere figurer, som forbruger af flere forskellige typer medicin. Det vigtigt at have for øje, at der i nogle medicingrupper er tale om meget få personer, der har fået udskrevet medicinen på recept, og derfor vil selv små udsving i antallet give et visuelt stort udsving i figurerne ADHD medicin Figur 8.1 viser, at antallet af børn og unge, der får ADHD medicin, er stærkt stigende - især blandt de seks- til 17årige. Uanset årstal og aldersgruppe er antallet af drenge, der bruger ADHD medicin højere end antallet af piger. Den største forekomst ses blandt de 1- til 13årige drenge i 29, hvor mere end 45 børn fik udskrevet medicinen i Region Nordjylland. Der er ingen børn mellem nul og to år, der får ADHD medicin. Kun meget få børn mellem tre og fem år får medicinen, men antallet stiger fra 27 til 29. Figur 8.1 Antal piger og drenge i alderen nul til 17 år, der har fået ADHD medicin udskrevet på recept fra 27 til år 3-5 år 6-9 år 1-13 år år -2 år 3-5 år 6-9 år 1-13 år år Drenge Piger Kilde: Danmarks Statistik, Lægemiddelregisteret Svag smertestillende Figur 8.2 viser, at den aldersgruppe, der bruger mest smertestillende medicin er gruppen af nul- til toårige uanset årstal. Forbruget af smertestillende falder, når børnene bliver ældre, for derefter igen at stige ved de 14- til 17årige. En af årsagerne herfor er ikke nødvendigvis, at de unge ikke tager medicin, men nærmere at de ikke længere får den på recept. Der er ikke noget entydigt mønster i antallet af forbrugere af smertestillende fra 27 til 29.

24 Medicinforbrug blandt børn og unge 24 Figur 8.2 Antal piger og drenge i alderen nul til og med 17 år, der har fået svag smertestillende medicin på recept fra 27 til år 3-5 år 6-9 år 1-13 år år -2 år 3-5 år 6-9 år 1-13 år år Drenge Piger Kilde: Danmarks Statistik, Lægemiddelregisteret Sove-/beroligende medicin Som det fremgår af figur 8.3 stiger antallet af forbrugere af sove-/beroligende medicin med stigende aldersgrupper. I alle aldersgrupper er antallet afforbrugere størst i 29. Figur 8.3 Antal piger og drenge i alderen nul til 17 år, der har fået sove-/beroligende medicin på recept fra 27 til år 3-5 år 6-9 år 1-13 år år -2 år 3-5 år 6-9 år 1-13 år år Drenge Piger Kilde: Danmarks Statistik, Lægemiddelregisteret Angstdæmpende medicin I figur 8.4 ses antallet af børn og unge, der får angstdæmpende medicin i perioden 27 til 29. Det største antal forbrugere findes hos de ældste børn. Forbruget er lavere hos de yngre aldersgrupper. Der ses et fald i forbruget fra 28 til 29 blandt den ældste aldersgruppe.

25 25 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland Figur 8.4 Antal piger og drenge i alderen nul til 17 år, der har fået angstdæmpende medicin på recept fra 27 til år 3-5 år 6-9 år 1-13 år år -2 år 3-5 år 6-9 år 1-13 år år Drenge Piger Kilde: Danmarks Statistik, Lægemiddelregisteret Antidepressiv medicin Figur 8.5 viser, at antallet, der bruger antidepressiv medicin stiger med stigende aldersniveau. De 14- til 17årige piger, er de største forbrugere af antidepressiv medicin. Fra 27 til 29 ses en lille stigning blandt de 14- til 17årige drenge. Figur 8.5 Antal piger og drenge i alderen nul til 17 år, der har fået antidepressiv medicin på recept fra 27 til og med år 3-5 år 6-9 år 1-13 år år -2 år 3-5 år 6-9 år 1-13 år år Drenge Piger Kilde: Danmarks Statistik, Lægemiddelregisteret Antipsykotisk medicin Figur 8.6 viser antallet af børn og unge, der har fået udskrevet antipsykotisk medicin fra 27 til 29. Der er kun meget få børn i alderen nul til fem år, der får antipsykotisk medicin. Antallet af forbrugere stiger dog med alderen. Fra 28 til 29 ses en stigning i antallet af de ældste drenge, der får antipsykotisk medicin. Tilsvarende falder antallet af forbrugere hos de ældste piger i samme årrække.

26 Medicinforbrug blandt børn og unge 26 Figur 8.6 Antal piger og drenge i alderen nul til 17 år, der har fået antipsykotisk medicin på recept fra 27 til og med år 3-5 år 6-9 år 1-13 år år -2 år 3-5 år 6-9 år 1-13 år år Drenge Piger Kilde: Danmarks Statistik, Lægemiddelregisteret 8.2 Social ulighed i børn og unges medicinforbrug I dette afsnit er den sociale ulighed i forbrug af forskellige medicintyper belyst. De forskellige figurer viser en graf med andelen, der bruger en bestemt medicintype, og nedenunder er antallet angivet. I figur 9.7 ses eksempelvis, at der i 29 er 649 børn og unge af mødre med kort videregående uddannelse, der har fået udskrevet ADHD medicin på recept. Idet gruppen af mødre med kort uddannelse er større end de resterende grupper, er andele også vist. Her ses det, at andelen af børn af kortuddannede mødre, der får ADHD medicin, er godt en procent. På grund af forskel i uddannelsesgruppernes størrelse, vil andelen ikke være højest, selvom antallet er det. Figur 8.7 viser også, at andelen der har fået recept på ADHD medicin, er lavest blandt børn af mødre med lang videregående uddannelse, og andelen, der har fået recept på ADHD medicin falder med stigende uddannelsesniveau. For alle uddannelsesgrupper undtagen lang videregående uddannelse gælder det, at der er en stigning i andelen, der får udskrevet ADHD medicin. Stigningen er størst blandt børn og unge, hvis mødre er uden erhvervsuddannelse.

27 27 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland Figur 8.7 Andel der har fået ADHD medicin udskrevet på recept fordelt på morens uddannelsesniveau for årerne 27 til 29. Antal og procent Procent 2 1,5 1, Uden erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Antal Ingen erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Kilde: Danmarks Statistik, CPR-registeret, Lægemiddelregisteret Der er et kraftigt fald i udskrivningen af recept på svag smertestillende medicin fra 27 til 29 blandt børn og unge af mødre med lang videregående uddannelse, som det ses i figur 8.8. For børn og unge af mødre med mellemlang videregående uddannelse er andelen faldende fra 28 til 29. De øvrige uddannelsesgrupper er stagnerende. Figur 8.8 Andel der har fået svage smertestillende udskrevet på recept fordelt på morens uddannelsesniveau for årerne 27 til 29. Antal og procent,7,6,5,4,3,2, Uden erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Antal Ingen erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Kilde: Danmarks Statistik, CPR-registeret, Lægemiddelregisteret Figur 8.9 viser, at andelen, der har fået udskrevet sove-/beroligende medicin på recept er steget fra 27 til 29 på tværs af alle uddannelsesgrupper, når man ser bort fra lang videregående uddannelse. Generelt viser figuren at antallet, der får sove-/beroligende medicin udskrevet på recept falder med stigende uddannelsesniveau.

28 Medicinforbrug blandt børn og unge 28 Figur 8.9 Andel der har fået sove-/beroligende medicin udskrevet på recept fordelt på morens uddannelsesniveau for årerne 27 til 29. Antal og procent,3,2, Uden erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Antal Ingen erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Kilde: Danmarks Statistik, CPR-registeret, Lægemiddelregisteret I figur 8.1 ses et stort fald i andelen, der får udskrevet angstdæmpende medicin på recept blandt børn og unge af mødre uden erhvervsuddannelse fra 27 til 28, hvorefter andelen stiger igen. For de øvrige uddannelsesgrupper er andelen stagnerende fra 27 til 28, hvorefter andelen falder. Figur 8.1 Andel der har fået angstdæmpende medicin udskrevet på recept fordelt på morens uddannelsesniveau for årerne 27 til 29. Antal og procent,2,15,1, Uden erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Antal Ingen erhvervsuddannelse Kort uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Kilde: Danmarks Statistik, CPR-registeret, Lægemiddelregisteret Figur 8.11 viser, at andelen af børn, der får udskrevet antidepressiv medicin, stiger med mødrenes faldende uddannelsesniveau. For alle uddannelsesgrupper på nær lang videregående uddannelse gælder det, at der er en svag stigning i andelen, der har fået udskrevet receptpligtig medicin.

1 Indholdsfortegnelse

1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Forord... 4 3 Sammenfatning... 5 3.1 Baggrund... 5 3.2 Formål... 5 3.3 Sammenfatning... 5 4 Ulighed i gravides sundhedsvaner...

Læs mere

Børn og unges sundhed og trivsel

Børn og unges sundhed og trivsel Børn og unges sundhed og trivsel Indholdsfortegnelse 2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Forord... 4 3 Formål og sammenfatning... 5 3.2 Formål... 5 3.3 Sammenfatning... 5 4 Ulighed i gravides

Læs mere

1 Indholdsfortegnelse

1 Indholdsfortegnelse 1 Børn og unges sundhed og trivsel i Region Nordjylland 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Forord... 2 3 Sammenfatning... 3 4 Baggrund, formål og metode... 5 4.1 Indledning... 5 4.2 Baggrund...

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016

Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Unges mentale helbred - hvor er det galt? KL s sundhedskonference Kolding 26. januar 2016 Pernille Due Statens InsEtut for Folkesundhed Syddansk Universitet Psykiske lidelser er hyppigere blandt unge end

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Sundhedskoordinationsudvalgets møde på Københavns rådhus 4. december 2015 Anette Johansen og Bjørn Holstein Statens Institut

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL SUNDHED OG TRIVSEL: ET MÅL I SIG SELV, ET MIDDEL TIL LÆRING At være sund og trives handler om at have det godt fysisk,

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2015-2016 Anette

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder

En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder Hvis du har spørgsmål til skemaet eller undersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte Susan Ishøy Michelsen, Statens Institut for Folkesundhed, på e-mail:

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Anne Illemann Christensen

Anne Illemann Christensen 7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.

Læs mere

Børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv Spørgeskema om barnets sundhed. Bedes udfyldt af moderen. Us. nr. 8460-4 Januar 2003

Børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv Spørgeskema om barnets sundhed. Bedes udfyldt af moderen. Us. nr. 8460-4 Januar 2003 0 + IP.nr.: Int.nr.: Børns velfærd, sundhed og trivsel i et forløbsperspektiv Spørgeskema barnets sundhed. Bedes udfyldt af moderen. Us. nr. 8460-4 Januar 2003 0 + + 0 Til mødre i undersøgelsen: Børns

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Graviditet og fødsel er begivenheder, som giver store ændringer i livet.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt".

Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen Små skridt. Punkt 4. Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt". 2008-24040. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling godkender at at rapporten, som omfatter evaluerings-

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik

Høringsforslag. Forslag til offentlig høring. Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik Høringsforslag Forslag til offentlig høring Når sundheden skal frem Holbæk Kommunes Sundhedspolitik 1 Indholdsfortegnelse Forord: Sundheden skal frem i Holbæk Kommune... s. 3 Sundhedspolitikkens formål...

Læs mere

Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune

Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune Ydelseskatalog Sundhedsplejen i Rebild Kommune 0 Formål Sundhedsplejen i Rebild Kommune varetager opgaver i barnets hjem, i daginstitutioner, skoler og i lokalsamfundet. Definition af Sundhedspleje Sundhedsplejersken

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt SAMMEN om det sunde liv Strategi for tidlig indsats vedrørende børn og unges overvægt Vi skal gøre mere og lidt til Overvægt er et stigende folkesundhedsproblem. Det gælder også i Nyborg Kommune, hvor

Læs mere

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven 2013/1 LSF 101 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1303116 Fremsat den 12. december

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner

Læs mere

LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater

LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater LANCERING AF BØRNESUNDHEDS- PROFILEN 2017 - Præsentation af undersøgelsen og udvalgte resultater DELTAGELSE OG REPRÆSENTATIVITET EMNER I BØRNESUNDHEDSPROFILEN Kapitel Indikatorer Årgang Sundhedsprofil

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler

To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler 700.000 danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Københavnernes sundhed 2005

Københavnernes sundhed 2005 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben Københavnernes sundhed 2005 Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune - Belyst ved en analyse af sundhed og livsstil blandt københavnere og tyrkiske

Læs mere