To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler"

Transkript

1 Danmarks Apotekerforening Analyse 25. juni 2014 To ud af tre ældre med demens eller Parkinsons sygdom bruger mere end fem lægemidler danskere bruger mere end fem forskellige lægemidler. Dermed er hver ottende indbygger såkaldt polyfarmacipatient. Blandt ældre og blandt personer med de store folkesygdomme er andelen væsentligt højere. To ud af tre ældre, der er ramt af Parkinsons sygdom eller af demenssygdom bruger mere end fem slags medicin. De er dermed særligt udsat for medicinproblemer. De har derfor i særlig grad behov for et stærkt patientsikkerhedsnet omkring dem med god adgang til sundhedsfaglig rådgivning og vejledning og hjælp til at sikre, at medicinen bruges rigtigt. Over 4 millioner danskere bruger receptmedicin i løbet af et år. Op mod personer bruger mere end fem forskellige lægemidler på recept. Det svarer til cirka 12 procent af befolkningen og cirka 17 procent af medicinbrugerne. Det er særligt blandt de ældre, at andelen af polyfarmacipatienter er stor. Men der er også mange polyfarmacipatienter blandt patienter, der bruger medicin inden for udvalgte medicingrupper. Nedenfor ses en opgørelse af andelen af polyfarmacipatienter i forhold til antallet af medicinbrugere i en række udvalgte medicingrupper. Polyfarmacipatienter inden for forskellige medicingrupper Medicingrupper for: Samlet antal medicinbrugere, 1000 personer polyfarmacipatienter, personer Andel polyfarmacipatienter ift. samtlige brugere af medicin i medicingruppen, pct. Hjerte- og karsygdomme % Psykiske lidelser % Mavesår % Svage smerter % Astma-, allergi- og KOL % Lidelser i muskler og led % Diabetes % Knogleskørhed % Parkinsons sygdom % Demens % Samlet for befolkningen % Note: Polyfarmaci er her defineret som patienter, der har indløst recept på mere end fem forskellige lægemidler (ATC-grupper) inden for et halvt år. Det fremgår, at andelen af polyfarmacipatienter er høj inden for de store folkesygdomsgrupper. Inden for gruppen af medicin mod hjerte- og karsygdomme er der således over en halv million patienter, som bruger mere end fem forskellige lægemidler over en periode på seks måneder. Det svarer til, at 41 procent af alle 1,4 millioner hjerte-karpatienter er polyfarmacipatienter. Blandt diabetespatienter er det 61 procent, der bruger mere end fem forskellige slags receptmedicin. Og blandt patienter, der lider af demens eller Parkinsons sygdom er det to

2 2 af 5 tredjedele, der er polyfarmacipatienter. Samtidig brug af mange forskellige lægemidler øger risikoen for medicinproblemer. Derfor kan det være relevant at afdække medicinbrugen hos nogle af de patientgrupper, hvor andelen af polyfarmacipatienter er særligt høj. Parkinsonpatienter I Danmark er der ifølge Parkinsonforeningen omkring mennesker, der lider af Pa r- kinsons sygdom. I 2013 indløste cirka danskere mindst én recept på lægemidler rettet mod Parkinsons sygdom 1 ifølge tal fra Statens Serum Instituts Lægemiddelstatistikkontor. Det er kendt, at visse af de lægemidler, som der trækkes lægemiddeldata fra til analysen af parkinsonpatienter, også anvendes til andre lidelser. De anvendte lægemiddelforbrugsdata omfatter således ikke kun patienter, der lider af Parkinsons sygdom. Som eksempel kan nævnes lægemidlet pramipexol (Sifrol) (ATC N04BC05), der også kan anvendes ved lidelsen Restless Legs Syndrome (RLS). Der var i 2013 godt personer, der indløste en recept på lægemidlet pramipexol. Der er i denne analyse derfor tale om patienter, der anvender lægemidler, der kan anvendes til Parkinsons sygdom men som også vil kunne anvendes af andre patientgrupper til andre lidelser. Der kan opstå en del bivirkninger ved anvendelse af disse lægemidler rettet mod Parki n- sons sygdom, som f.eks. mundtørhed, depression, psykose og svimmelhed, som nogle patienter vil have brug for at lindre eller behandle med andre lægemidler. Dette kan være medvirkende til, at det samlede antal af anvendte lægemidler er højt. Næsten alle patienter, der anvender lægemidler rettet mod Parkinsons sygdom, anvender også andre lægemidler end disse. Nedenfor er angivet fordelingen af antal lægemiddelgrupper, som patienterne har været i behandling med i Dette skitserer en patientgruppe med en forholdsvis høj lægemiddelanvendelse. Patienter, der benytter midler mod Parkinsons sygdom, fordelt efter antal lægemiddelgrupper, de er i behandling med Akkumuleret antal Andel af samlet 1 gruppe ,1% 2-5 grupper ,0% 6-10 grupper ,8% grupper ,0% Over 15 grupper ,5% Ca. 95 % af de patienter, der får lægemidler rettet mod Parkinsons sygdom, får således også andre lægemidler på recept. Næsten 2 ud af 3 patienter får mere end 5 lægemidler, og 27 % af patienterne fik over 10 forskellige lægemidler på recept. Dertil kommer eve n- tuel brug af håndkøbslægemidler. Det er typisk ældre mennesker, der oplever at få Parkinsons sygdom, hvilket afspejles i nedenstående tabel. Da ældre i forvejen er en sårbar gruppe i forhold til korrekt medici n- anvendelse, er det af stor betydning, at der er en høj grad af patientsikkerhed for de ældre, der udvikler sygdommen eller anvender disse lægemidler mod andre lidelser. 1 ATC-gruppen N04B (dopaminerge stoffer middel mod Parkinsonisme) 2 let af patienter på årsplan 2013 er opregnet på baggrund af data fra et meget bredt udsnit af apoteker over en periode på et halvt år samt overordnede data for hele 2013 fra

3 3 af 5 I nedenstående tabel kan det også ses, at der er lidt flere kvinder end mænd, der anve n- der lægemidler rettet mod Parkinsons sygdom. Da det er kendt, at der er flere mænd, der oplever at få Parkinsons sygdom end kvinder, må dette formodentligt forklares ved, at nogle af disse lægemidler som tidligere nævnt også kan anvendes til andre lidelser. Køns- og aldersfordeling af patienter i medicinsk behandling med midler mod Parkinsons sygdom Kvinde Mand I alt 0-19 år år år år og ældre I alt Kilde: Nedenfor er den hyppigst anvendte medicin skitseret for patienter, som anvender medicin mod Parkinsons sygdom. Oversigt over medicinforbruget hos patienter, der benytter medicin mod Parkinsons sygdom, fordelt på ATC-grupper (omregnet til landsniveau) ATC-gruppe Medicin til: pakninger patienter 1 N04B Dopaminerge stoffer Parkinson mv N02B Andre analgetica og antipyretica Svage smerter B01A Antithrombosemidler Blodpropper N06A Antidepressiva Depression C10A Lipid-modificerende midler, usammensatte Forhøjet kolesterol N02A Opioider Stærke smerter A02B Midler mod mavesår og gastro-oesoph. reflux Mavesår og -syre J01C Beta-lactam antibakterica, penicilliner Infektioner M01A Antiinflamm./antirheum. midler, non-steroid Gigt og smerter C07A Beta-blokerende midler, usammensatte Forhøjet blodtryk Det fremgår, at de tre mest anvendte øvrige lægemidler hos patienter, der anvender lægemidler mod Parkinsons sygdom, er svage smertestillende lægemidler, medicin, der modvirker dannelsen af blodpropper samt antidepressiva. Dette bekræfter, at der er tale om en sårbar patientgruppe. Patienter i medicinsk behandling mod demens Ifølge Alzheimerforeningen er der knap mennesker, der lever med en demenssygdom. Omkring af disse lider af Alzheimers sygdom. Tal fra Statens Seruminstituts Lægemiddelstatistikkontor viser, at cirka danskere i 2013 indløste mindst én recept på lægemidler rettet mod demens 3. Den ATC-gruppe, hvorfra der trækkes data, dækker over den medicinske behandling af demens. Demens kan ikke kureres eller stoppes. Der er dog nogle typer af demens, som for en periode kan lindres med medicin. Da det ikke er alle demenssygdomme, der kan behandles medicinsk, dækker denne analyse kun over patienter i medicinsk behandling 3 ATC-gruppen N06D (midler mod demenssygdomme)

4 4 af 5 og ikke demenspatienter, som er i øvrig behandling. Der gives således ikke et billede af alle demente, men udelukkende dem, som bliver behandlet medicinsk. Ligesom det gør sig gældende med parkinsonpatienterne, anvender næsten alle de patienter, der anvender lægemidler rettet mod demenssygdom, også andre lægemidler end disse. Fordelingen af antal lægemiddelgrupper, som patienterne har været i behandling med i er angivet nedenfor. Patienter, der benytter midler mod demens, fordelt efter antal lægemiddelgrupper, som de er i behandling med Akkumuleret antal Andel af samlet 1 gruppe ,3% 2-5 grupper ,4% 6-10 grupper ,8% grupper ,1% Over 15 grupper ,5% 97 procent af de patienter, der er i medicinsk behandling mod demens, får således også andre lægemidler på recept. Godt 2 ud af 3 patienter eller 68 procent får mere end fem lægemidler, og 26 procent af patienterne fik over 10 forskellige lægemidler på recept i Dertil kommer brug af håndkøbslægemidler, som ikke kan opgøres i statistikken. Det er typisk ældre mennesker, der oplever at blive ramt af demenssygdomme. Dette fremgår af nedenstående tabel, som viser køns- og aldersfordelingen af patienter, som er i medicinsk behandling med midler mod demens. I nedenstående tabel kan det også ses, at der er markant flere kvinder end mænd, der anvender lægemidler rettet mod demens. Dette stemmer overens med Alzheimerforeningens oplysninger om, at kvinder har større risiko for at få en demenssygdom end mænd. Køns- og aldersfordeling af patienter i medicinsk behandling med midler mod demens Kvinde Mand I alt år år år og ældre I alt Kilde: De 10 mest brugte lægemidler for patienter, der er i medicinsk behandling mod en demenssygdom, kan ses i tabellen nedenfor. 4 let af patienter på årsplan 2013 er opregnet på baggrund af data fra et meget bredt udsnit af apoteker over en periode på et halvt år samt overordnede data for hele 2013 fra

5 5 af 5 Oversigt over medicinforbruget hos patienter, der benytter medicin mod demens, fordelt på ATC-grupper (omregnet til landsniveau) ATC-gruppe Medicin til: pakninger patienter 1 N06D Midler mod demens Demens N06A Antidepressiva Depression B01A Antithrombosemidler Blodpropper N02B Andre analgetica og antipyretica Svage smerter C10A Lipid-modificerende midler, usammensatte Forhøjet kolesterol J01C Beta-lactam antibakterica, penicilliner Infektioner A06A Laksantia Forstoppelse A02B Midler mod mavesår og gastro-oesophageal reflux Mavesår og -syre N02A Opioider Stærke smerter A12B Kalium Kaliummangel Det fremgår, at de tre mest anvendte øvrige lægemidler hos patienter, som er i medicinsk behandling mod demens, er antidepressiva, lægemidler, der modvirker dannelsen af blodpropper, samt svage smertestillende. Dette bekræfter, at der er tale om en sårbar patientgruppe, som hovedsageligt er at finde i den ældre del af befolkningen. Polyfarmaci skærper kravene til patientsikkerhed, rådgivning og hjælp Ud fra de ovenfor skitserede opgørelser for patienter, der anvender lægemidler rettet mod både Parkinsons sygdom og mod demenssygdom, er det tydeligt, at disse patienter har behov for et stærkt patientsikkerhedsnet omkring dem, når det drejer sig om korrekt og sikker lægemiddelanvendelse. Det er især vigtigt ved problematikker inden for f.eks. i n- teraktioner, substitutioner, tilskudsregler, bivirkninger mm., som kan være vanskelige at holde styr på. Det er således vigtigt, at patienterne og deres pårørende har adgang til god sundhedsfa g- lig rådgivning og vejledning og bistand til at sikre, at lægemidlerne anvendes korrekt, og at der tages hånd om eventuelle lægemiddelrelaterede problemer. For mange vil en medicingennemgang kunne bidrage til at identificere og løse lægemi d- delrelaterede problemer. Mange vil også kunne have gavn af maskinel dosispakning for at holde styr på de mange forskellige lægemidler, og hvornår de skal tages. Det vil kunne bidrage til mere sikker og effektiv lægemiddelanvendelse for mange af disse polyfarmacipatienter.

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling

Antidepressive lægemidler Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 1. april 213 Kvinder i Syddanmark bruger oftest antidepressiv medicin Forbruget af antidepressiv medicin er mere end firedoblet i perioden fra 1996 til 212. Alene i perioden

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Hver fjerde indbygger i yderkommuner er polyfarmacipatient, men kun hver niende københavner

Danmarks Apotekerforening. Hver fjerde indbygger i yderkommuner er polyfarmacipatient, men kun hver niende københavner Danmarks Apotekerforening Analyse 16. november 2017 Store kommunale forskelle: Hver fjerde indbygger i yderkommuner er polyfarmacipatient, men kun hver niende københavner Knap 1 million danskere indløste

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Borgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af

Læs mere

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed

MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed Danmarks Apotekerforening Analyse 9. april 2014 MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed Ni ud af ti danskere er tilfredse eller meget tilfredse med apoteket,

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Fald i salget af svage smertestillende lægemidler efter receptpligt

Danmarks Apotekerforening. Fald i salget af svage smertestillende lægemidler efter receptpligt Danmarks Apotekerforening Analyse 17. december Fald i salget af svage smertestillende lægemidler efter receptpligt Det månedlige salg af svage smertestillende lægemidler er i faldet med cirka procent,

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015:

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015: På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver

Læs mere

Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår 2014

Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår 2014 Regionernes udgifter til medicintilskud 1. halvår Analysen beskriver, hvordan salget af lægemidler solgt med tilskud 1 til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne gruppe har

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015:

Denne udgave viser, at omsætningen og mængdeforbruget af lægemidler er næsten uændret fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal 2015: På baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret følger Statens Serum institut løbende salget af medicin på det danske marked. MedicinForbrug - Overblik bliver offentliggjort hvert kvartal og giver

Læs mere

Statistik over Nye Lægemidler

Statistik over Nye Lægemidler Statistik over Nye Lægemidler På esundhed.dk under Nye Lægemidler kan du trække rapporter, der viser statistik over brugen af nye lægemidler. I det følgende beskrives, hvilke lægemidler statistikken omfatter

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Discotrine, 5 mg/24 timer, 10 mg/24 timer, 15 mg/24 timer, depotplaster Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol

Indlægsseddel: Information til brugeren. Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter. atenolol Indlægsseddel: Information til brugeren Atenolol Orifarm 25 mg, 50 mg og 100 mg tabletter atenolol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

denne registrering kun gælder for UHFHSWSOLJWLJ medicin. Desuden er medicin, der udleveres direkte fra sygehusene, ikke med i registret.

denne registrering kun gælder for UHFHSWSOLJWLJ medicin. Desuden er medicin, der udleveres direkte fra sygehusene, ikke med i registret. 8/,*+('(5,0(',&,1)25%58*(7 Medicinforbruget er ulige fordelt i de forskellige indkomst- og uddannelsesgrupper. Det viser en analyse på grundlag af lovmodellen. Analysen viser, at brug af en række former

Læs mere

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning.

Lægen kan have foreskrevet anden anvendelse. Følg altid lægens anvisning. Centyl tabletter 5 mg Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den igen. Ønsker du mere information, så kontakt læge eller

Læs mere

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010

Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Salg af smertestillende håndkøbslægemidler 1996-2010 Indhold INDHOLD... 1 BAGGRUND... 2 SALGET AF SMERTESTILLENDE HÅNDKØBSLÆGEMIDLER DE SENESTE 15 ÅR... 3 Paracetamol sælger mest... 3 En del af håndkøbsmedicinen

Læs mere

Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010. Dataleverandør og analysefirma

Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010. Dataleverandør og analysefirma Undersøgelse af medicinske patienter. Marts 2010 Side 2 Indhold Indhold Tema Om rapporten Summary Metode Side 3 4-9 10-15 Resultater: Baggrundsspørgsmål Kommunikation og information mellem patient og sundhedssystem

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

E-HANDEL PÅ APOTEKET.DK

E-HANDEL PÅ APOTEKET.DK E-handel E-HANDEL PÅ APOTEKET.DK På apoteket.dk kan du købe de samme varer online, som du kan købe på det fysiske apotek. Du kan købe både receptmedicin og håndkøbsmedicin samt almindelige apoteksvarer

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin

Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin Brug af andre smertestillende lægemidler før og efter tilskudsstop på glucosamin Indholdsfortegnelse Resume... 1 Indledning... 2 Generel udvikling i forbruget af lægemidler med glucosamin før og efter...

Læs mere

Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 2. kvartal 2011

Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen i 2. kvartal 2011 Trends i salget af apoteksforbeholdt medicin Udviklingen Statistikken for salget af apoteksforbeholdt medicin 2. kvartal fokuserer på de lægemidler eller lægemiddelgrupper, hvor der har været de største

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster

Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Scopoderm 1 mg/72 timer depotplaster Scopolamin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Du kan få Scopoderm uden recept. For at

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 424 Offentligt Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

Forekomst af kroniske sygdomme

Forekomst af kroniske sygdomme Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17

Læs mere

Ulighed i medicin Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening

Ulighed i medicin Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Ulighed i medicin Birthe Søndergaard Sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening 1 To slags social ulighed i sundhed Den synlige Den usynlige 2 Agenda 1. Ulighed i sundhed - Ulighed i levetid - Ulighed

Læs mere

Regionernes udgifter til medicintilskud 2013

Regionernes udgifter til medicintilskud 2013 Regionernes udgifter til medicintilskud Analysen beskriver, hvordan salget af lægemidler solgt med tilskud 1 til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne gruppe har udviklet

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Regionernes udgifter til medicintilskud kvartal 2011

Regionernes udgifter til medicintilskud kvartal 2011 Regionernes udgifter til medicintilskud 1.-4. kvartal 2011 Rapporten beskriver, hvordan salget af de tilskudsberettigede lægemidler til enkeltpersoner samt regionernes udgifter til medicintilskud for denne

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

MEGAFON: Tilfredse danskere ønsker ikke liberalisering af apoteker

MEGAFON: Tilfredse danskere ønsker ikke liberalisering af apoteker Danmarks Apotekerforening Analyse 2. april 2014 MEGAFON: Tilfredse danskere ønsker ikke liberalisering af apoteker Et markant flertal på tre ud af fire danskere siger nej til en liberalisering af apotekerne,

Læs mere

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces.

KARRIERE. »Vi ønsker, at arbejdet med. rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. »Vi ønsker, at arbejdet med rationel lægemiddelbehandling herunder medicingennemgang bliver en vedvarende proces. Mona Rashed 4 pharma februar 2011 Medicingennemgang og mobilisering af patienterne Region

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne har 3,8 km til nærmeste apotek, og det er 90 procent af danskerne tilfredse

Læs mere

Reagér altid på bivirkninger

Reagér altid på bivirkninger Reagér altid på bivirkninger Det er vigtigt, at du taler med din læge, hvis du oplever bivirkninger ved din medicin. Men du kan også selv melde bivirkninger til Sundhedsstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk.

Læs mere

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler

Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Fup og fakta om danskernes brug af sovemedicin og beroligende midler Medierne bringer jævnligt historier om danskernes brug og misbrug af sove- og beroligende medicin. Mange af historierne har sensationspræg

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Bedre service og mere sundhed

Bedre service og mere sundhed 10 FARMACI 06 JUNI 2015 APOTEKERLOV Ny apotekerlov: Bedre service og mere sundhed Apotekernes nye lov, L 580, skaber mulighed for flere apoteksenheder og flere sundhedsydelser på apotekerne. Det giver

Læs mere

6. Børn i sundhedsvæsenet

6. Børn i sundhedsvæsenet Børn i sundhedsvæsenet 123 6. Børn i sundhedsvæsenet Sundhed afhænger af mange forhold En befolkningsgruppes helbredstilstand afhænger af mange forhold som livsstil, arbejdsmæssige og sociale forhold og

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Analyse af ressourceforløb oktober november 2015

Analyse af ressourceforløb oktober november 2015 Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-16- 15 Sagsbehandler Kirsten Pedersen 17.11.2015 Analyse af ressourceforløb oktober november 2015 Indledning Nærværende analyse er baseret på udtræk fra den 12. oktober 2015.

Læs mere

Salg af liberaliserede lægemidler 2006-2013

Salg af liberaliserede lægemidler 2006-2013 Salg af liberaliserede lægemidler 26-213 213 Salg af liberaliserede lægemidler, 26-213 Af Ulrik Lindved Clausen Kontakt: Marie Ø. Hagedorn, MAOH@SSI.DK Udgiver: Statens Serum Institut Ansvarlig institution:

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Lær at tackle kroniske smerter

Lær at tackle kroniske smerter Lær at tackle kroniske smerter National opgørelse over kursister, der har deltaget på et kursus i løbet af 2011 De kommunale indberetninger for Lær at tackle kroniske smerter viser, at i alt 662 kursister

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

HENVISNINGSSKEMA. Specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte i fase 2 og 3

HENVISNINGSSKEMA. Specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte i fase 2 og 3 HENVISNINGSSKEMA Specialiseret rehabiliteringstilbud til parkinsonramte i fase 2 og 3 1. Henvisningskriterier 2. Behandlingsmål 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb 1. Henvisningskriterier Rehabiliteringstilbuddet

Læs mere

Trafikfarlig medicin

Trafikfarlig medicin Trafikfarlig medicin Der er andet end alkohol, der kan påvirke din evne til at køre bil. Denne brochure handler om, hvordan du styrer uden om trafikproblemer i forbindelse med medicin. Hvad er trafikfarlig

Læs mere

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

Slidgigt GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt Slidgigt Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme

Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Videns og dokumentationscenter Psykisk sårbare og førtidspension 2013 Udvikling og tendenser i førtidspension og psykiske sygdomme Antallet af førtidspensionister har været faldende siden 2011, hvor der

Læs mere

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler Sundhedskoordinationsudvalgets møde på Københavns rådhus 4. december 2015 Anette Johansen og Bjørn Holstein Statens Institut

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Tag ikke EZETROL hvis: De er overfølsom (allergisk) over for ezetimibe eller et af de øvrige indholdsstoffer.

Tag ikke EZETROL hvis: De er overfølsom (allergisk) over for ezetimibe eller et af de øvrige indholdsstoffer. INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN EZETROL 10 mg tabletter Ezetimibe Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Serenase 2 mg/ml orale dråber. Haloperidol

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Serenase 2 mg/ml orale dråber. Haloperidol INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Serenase 2 mg/ml orale dråber Haloperidol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

Hvis din læge har sagt, at du skal tage Treo for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning

Hvis din læge har sagt, at du skal tage Treo for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning Indlægsseddel: Information til brugeren Treo Citrus 500 mg og 50 mg Brusetabletter acetylsalicylsyre (500 mg) og caffein (50 mg) Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer.

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus og er startet med at se på hypertensionsmidlerne.

Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus og er startet med at se på hypertensionsmidlerne. Dansk Hypertensionsselskab Fællessekretariatet Esplanaden 8C, 3. 1263 København K. Hypertensionsbehandling i Danmark 6. marts 2006 Lægemiddelstyrelsen har påbegyndt en gennemgang af alle lægemidlers tilskudsstatus

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Indlægsseddel. Information til brugeren

Indlægsseddel. Information til brugeren Indlægsseddel Information til brugeren Adartrel 0,25 mg filmovertrukne tabletter Ropinirol (som hydrochlorid) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af diabetes Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland

Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug for udvalgte kroniske sygdomme i Region Nordjylland Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Rapport nr. 34 Sygehuskontakter og lægemiddelforbrug

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål nr. 82 (Alm. del), som Miljøog Planlægningsudvalget har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 16.

Besvarelse af spørgsmål nr. 82 (Alm. del), som Miljøog Planlægningsudvalget har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 16. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 82 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 24. januar 2006 Kontor: 4.s.kt. J.nr.: 2005-13009-299 Sagsbeh.: KFC Fil-navn: Besvarelse

Læs mere

HALSBRAND OG SUR MAVE

HALSBRAND OG SUR MAVE Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til mavesmerter, hvor lysten til kaffe og stærk mad forsvinder.

Læs mere

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt

MUNDTØRHED MUNDTØRHED. Når man har mundtørhed, har man fornemmelsen af ikke at have tilstrækkeligt Mundtørhed MUNDTØRHED Alle mennesker oplever at have mundtørhed af og til. Det kan skyldes flere forskellige ting, fx nervøsitet, stress eller angst. Hvis du oplever mundtørhed af disse årsager, forsvinder

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Danskernes holdning til apoteket Oktober 2012

Danskernes holdning til apoteket Oktober 2012 Analyse Danskernes holdning til apoteket Oktober 2012 Danskernes tilfredshed med apoteket Resultaterne af en borgerholdningsundersøgelse Oktober 2012 Danmarks Apotekerforening Oktober 2012 2 af 12 Indhold

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Titel: Helbredsprofil. En spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i Ny Frederikssund Kommune. Efterår 2006.

Titel: Helbredsprofil. En spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i Ny Frederikssund Kommune. Efterår 2006. Kolofon Titel: Helbredsprofil. En spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i Ny Frederikssund Kommune. Efterår 2006. Rapporten er udarbejdet af: Medicinsk antropolog Mirjana Saabye,Type2dialog ApS Arbejdsgruppe:

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Burana 200 mg filmovertrukne tabletter Ibuprofen

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Burana 200 mg filmovertrukne tabletter Ibuprofen INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Burana 200 mg filmovertrukne tabletter Ibuprofen Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Burana uden recept. For at opnå

Læs mere

Rygning og hjerte-kar-lidelser

Rygning og hjerte-kar-lidelser Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Trafikfarlig medicin

Trafikfarlig medicin Trafikfarlig medicin Der er andet end alkohol, der kan påvirke din evne til at køre bil. Denne brochure handler om, hvordan du styrer uden om trafikproblemer i forbindelse med medicin. Hvad er trafikfarlig

Læs mere