Socialudvalget L 114 Bilag 1 Offentligt

Transkript

1 Socialudvalget L 114 Bilag 1 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet Handicap J.nr tha 5. januar 2010 Notat om Bemærkninger til høringssvarene vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service (frit valg af hjælpemidler og boligindretning) Hørte myndigheder og organisationer Lovforslaget har været sendt i høring den 19. november 2009 med svarfrist den 30. november Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Ankestyrelsen, Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Erhverv, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Rehab Group, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Ergoterapeutforeningen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, KL og Sjældne Diagnoser. Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen. Modtagne høringssvar Følgende har svaret: Advokatrådet, Ankestyrelsen, Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Handicap Forbund, Dansk Rehab Group, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Ergoterapeutforeningen og KL. Herudover er der modtaget svar fra Økonomi- og Erhvervsministeriet baseret på bidrag fra Konkurrencestyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt fra Herning Kommune. Advokatrådet, Ankestyrelsen og Økonomi- og Erhvervsministeriet har ingen bemærkninger til lovforslaget. Ændringer på baggrund af høringsrunden Der er foretaget følgende ændringer på baggrund af høringsrunden og den gennemførte VAKKS-undersøgelse af lovforslaget: I selve lovforslaget foreslås indsat et nyt stykke vedrørende frit valg af hjælpemidler, hvorefter retten til at vælge leverandør af hjælpemidler ikke gælder, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som borgeren ønsker at anskaffe. Endvidere foreslås ikrafttrædelsestidspunktet rykket fra 1. juli 2010 til 1. oktober Side 1 af 14

2 I bemærkningerne til lovforslaget er det foreslåede nye stykke vedrørende frit valg af hjælpemidler beskrevet, og det fremgår, at undtagelsen skal sikre, at der ikke indkøbes nye hjælpemidler, som er fuldstændig identiske med hjælpemidler, som kommunerne kan stille til rådighed. Dette skal ses i sammenhæng med, at mange hjælpemidler er udlån, samt med kommunernes muligheder for at genanvende returnerede hjælpemidler, som fortsat er tidssvarende. Endvidere er kommunens rådgivnings- og vejledningsforpligtelse blevet præciseret både i forhold til frit valg af hjælpemidler og boligindretning. Det fremgår således nu eksplicit af bemærkningerne, at der ikke med lovforslaget er tiltænkt nogen ændringer i rådgivnings- og vejledningsforpligtelsen ud over, at der nu skal vejledes om adgangen til frit valg. Herudover er det i bemærkningerne blevet tilføjet, hvorledes afregningen mellem borger, leverandør og kommune skal gennemføres, når borgeren har benyttet sig af retten til frit valg både i forhold til hjælpemidler og boligindretning. Det fremgår nu, at kommunens andel af udgifterne afregnes direkte mellem leverandør og kommune, mens borgerens egenbetaling afregnes mellem borger og leverandør. Endelig er der i bemærkningerne i forhold til de tilfælde, hvor frit valgsordningen for hjælpemidler ikke gælder, blevet slettet, således at begrebet basisinventar ikke optræder i bemærkningerne. Bemærkninger til lovforslaget A. Generelle bemærkninger Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Handicap Forbund, Dansk Rehab Group, Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd og Ergoterapeutforeningen er positive over for indholdet af lovforslaget. Center for Ligebehandling af Handicappede og Det Centrale Handicapråd bifalder initiativer, der kan bidrage til at sikre borgere med funktionsnedsættelse valgfrihed. Samtidig understreges det, at kompensationsprincippet stiller krav til, at handicapkompenserende ydelser skal stilles til rådighed for borgere med funktionsnedsættelse, uden at borgeren skal betale herfor. Det er derfor vigtigt, at det løbende sikres, at frit valgs-ordninger, der indfører elementer af egenbetaling, ikke underminerer den handicapkompenserende grundydelse, som samfundet er forpligtet til at stille til rådighed for borgeren. Danske Handicaporganisationer hilser den udvidede mulighed for frit valg velkommen. Det er positivt, at det frie valg fremover ikke alene gælder for personlige hjælpemidler. Ergoterapeutforeningen finder, at lovforslaget imødekommer den forespørgsel, mange borgere har i forhold til større medindflydelse, når der skal vælges et Side 2 af 14

3 egnet produkt til kompensation for deres funktionsnedsættelse. For de borgere, der har mulighed for og evne til selv at købe det produkt, de ønsker, vil lovforslaget medføre mulighed for at kunne opleve større grad af frihed og uafhængighed. KL anfører, at generelt forekommer det rigtigt at give borgere med behov for hjælpemidler og boligindretning så stor medindflydelse og medbestemmelse som muligt. Dog mener man, at gevinsten ved at øge valgfriheden for de borgere, der vil og kan benytte sig af det, klart overskygges af risici for ulighed og betydelige administrative byrder for kommunerne. Endelig anføres det, at man ønsker ikrafttrædelsestidspunktet udskudt, således at der gives kommunerne længere tid til at forberede sig i forhold til de ændrede regler, herunder i forhold til opsigelse og indgåelse af nye indkøbsaftaler. Det bemærkes, at formålet med lovforslaget er at forbedre vilkårene for borgere med nedsat funktionsevne gennem øgede og bedre valgmuligheder for den enkelte. Lovforslaget skal sikre, at borgerne fremover gives ret til frit valg med hensyn til leverandør af alle typer af hjælpemidler. Borgeren vil endvidere mod betaling af prisdifferencen kunne vælge et dyrere hjælpemiddel end det, der er omfattet af kommunalbestyrelsens bevilling. Herudover skal forslaget sikre, at borgerne mod en eventuel merbetaling gives mulighed for at vælge en anden håndværker end den, som kommunen har valgt til at udføre en bevilget boligindretning. Endvidere kan borgeren mod merbetaling vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen har bevilget. Lovforslaget ændrer derimod ikke på det generelt gældende kompensationsprincip, hvorefter borgere med nedsat funktionsevne tilbydes ydelser og hjælpeforanstaltninger for i videst muligt omfang at kompensere for og minimere konsekvenserne af deres funktionsnedsættelse. Der skal fra kommunalbestyrelsens side fortsat ydes den hjælp, som borgeren efter lovgivningen har krav på, uden at dette får økonomiske konsekvenser for borgeren. Det bemærkes endvidere, at det foreslås at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet til 1. oktober 2010, således at kommunerne får bedre tid til at forberede sig i forhold til de ændrede regler. B. Frit valg af hjælpemidler 1. Borgerens økonomi i forhold til muligheden for udnyttelse af adgangen til frit valg Dansk Handicap Forbund anfører, at man er skeptisk over for den foreslåede model, hvor det frie valg reelt ikke er eksisterende for de borgere, som er økonomisk dårligt stillet. Hvis det frie valg af hjælpemidler skal give mening, bør der åbnes mulighed for, at alle borgere frit kan vælge andre leverandører, og at kommunerne ikke tilbyder billige standardhjælpemidler. KL finder, at lovforslaget i sin nuværende form indebærer en risiko for, at det frie valg sker på bekostning af principperne om social ligebehandling. Side 3 af 14

4 Det bemærkes, at indførelsen af det frie valg på hjælpemiddelområdet ikke ændrer på kompensationsprincippet, jf. også ovenfor. Kommunalbestyrelsen skal derfor fortsat sørge for, at borgerne får bevilget de hjælpemidler, som de efter lovgivningen har krav på, uden at det får økonomiske konsekvenser for den enkelte. Det er således ikke hensigten med dette lovforslag, at det kommunale serviceniveau på hjælpemiddelområdet sænkes. Hensigten er alene at give de borgere, der måtte ønske det, mulighed for at foretage merkøb, f.eks. hvis de ønsker et hjælpemiddel med yderligere funktioner eller kapacitet end det, som kommunalbestyrelsen har bevilget. Det nugældende princip om hjælp til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel ændres ikke ved lovforslaget. 2. Rådgivning og vejledning Dansk Handicap Forbund anfører, at det er afgørende, at det meget tydeligt bliver præciseret, at kommunen skal vejlede borgeren om, at frit valgsordningen er en mulighed, og særligt om de konsekvenser, det har, at anvende egne midler under frit valgs-ordningen. Danske Handicaporganisationer finder det nødvendigt at understrege vigtigheden af at formidle kompetent rådgivning til borgeren om den mest velegnede løsning. Borgeren skal således kunne hente rådgivning hos kvalificeret ekspertise uafhængig af, hvor i systemet den findes. Danske Regioner bemærker, at lovforslaget ikke beskriver, hvorvidt borgeren kan vælge en anden leverandør/underviser end den, kommunen har aftale med, når der er behov for udvidet undervisning, vejledning og opfølgning i brugen af særligt komplicerede hjælpemidler. Det bør præciseres. Ergoterapeutforeningen anfører, at man går ud fra, at en borger, der ønsker at gøre brug af muligheden for frit valg, vil få mulighed for kommunal faglig vejledning i forbindelse med at finde og afprøve hjælpemidler. Endvidere går man ud fra, at når en borger, når pågældende har valgt sit hjælpemiddel, vil have mulighed for at få faglig vejledning i indstilling og brug af hjælpemidlet. KL forudser, at kommunerne får en betydelig opgave med at vejlede borgerne, så de har forudsætning for reelt at benytte det frie valg. Der spørges herved, om kommunerne f.eks. skal rådgive, indhente oplysninger om forskellige hjælpemidler og kontakte forhandlere for de borgere, der benytter det frie valg. Det bemærkes, at der ikke med lovforslaget er tiltænkt ændringer i kommunens rådgivnings- og vejledningsforpligtelse. Det vil sige, at borgerne i hjælpemiddelsager skal tilbydes vejledning fra kommunen i samme omfang, som det sker i dag. Det kan f.eks. dreje sig om vejledning i valg af hjælpemiddel eller instruktion i brugen heraf. Som en del af vejledningen skal der informeres om adgangen til frit valg samt konsekvenserne af at benytte frit valgs-ordningen, f.eks. i forhold til tilbagele- Side 4 af 14

5 vering af hjælpemidlet efter endt brug og reglerne om refusion i forbindelse med et eventuelt merkøb. Derimod vil der ikke kunne pålægges kommunen en udvidet vejledningsforpligtelse i de tilfælde, hvor borgeren har benyttet frit valg og f.eks. har købt et hjælpemiddel, der har funktioner, som rækker ud over de funktioner, der er i det hjælpemiddel, som kommunen vurderer som værende bedst egnet og billigst. Det påhviler således ikke kommunen at yde ekstra vejledning, som er en konsekvens af borgerens benyttelse af frit valgsordningen, ligesom det ikke påhviler kommunen at yde vejledning om leverandører af hjælpemidler som et led i borgerens frie valg. Kommunens rådgivnings- og vejledningsforpligtelse er præciseret i bemærkningerne til lovforslaget og vil blive uddybet i den kommende vejledning. 3. Begrebet bedst egnet og billigst Danske Handicaporganisationer udtrykker bekymring for kommunernes fortolkning af begrebet bedst egnet og billigst, når den enkelte selv har mulighed for at betale et bedre og dyrere hjælpemiddel. Man frygter, at kommunerne vil nedskrive begrebet på en sådan måde, at det generelle serviceniveau forringes, og den enkelte selv skal betale forskellen op til et acceptabelt niveau. Det foreslås, at dette aspekt indgår i den undersøgelse, der skal gennemføres 3 år efter lovens ikrafttræden. Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet finder, at der af hensyn til borgerens retssikkerhed er behov for at præcisere, at borgeren i forbindelse med bevillingen skal gøres bekendt med den økonomiske ramme, der er til anskaffelse af hjælpemidler. Det skal bemærkes, at der ikke med lovforslaget ændres i forhold til, at kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde skal yde støtte til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Begrebet bedst egnet og billigst ændres således ikke indholdsmæssigt med lovforslaget, og i forhold til fortolkningen af begrebet er det derfor den samme vurdering, der skal foretages frem over, som der skal i dag. I denne forbindelse skal det understreges, at vurderingen af bedst egnet og billigst også gælder for alle typer af hjælpemidler i dag. Endvidere bemærkes, at det ikke er hensigten med lovforslaget, at det kommunale serviceniveau på hjælpemiddelområdet sænkes, jf. nærmere ovenfor under de generelle bemærkninger til lovforslaget. Kommunalbestyrelsen skal således fortsat yde støtte til det hjælpemiddel, som borgeren efter lovgivningen har krav på, uden at det får økonomiske konsekvenser for borgeren. Endelig bemærkes, at det ifølge lovbemærkningerne skal fremgå af bevillingsskrivelsen, hvilket hjælpemiddel kommunalbestyrelsen anser som bedst egnet og billigst, og dermed hvilket hjælpemiddel kommunalbestyrelsen yder støtte til. Heri ligger implicit, at størrelsen på kommunalbestyrelsens støtte så vidt muligt skal fremgå af borgerens bevilling. Såfremt beløbet ikke kendes præcist Side 5 af 14

6 på bevillingstidspunktet, bør det oplyses hurtigst muligt derefter. Herved er borgeren på forhånd bekendt med, hvor meget støtte kommunalbestyrelsen vil yde, inden den pågældende tager stilling til eventuel benyttelse af retten til frit valg. 4. Reparation, udskiftning og vedligeholdelse Danske Handicaporganisationer udtrykker bekymring i forhold til, hvordan det kan afgøres, om det er borgerens valg, der medfører ekstraordinære og hyppige udskiftninger. Man frygter, at lovforslagets formuleringer kan misbruges, så borgeren på grund af sit frie valg skal slås for nødvendig hjælp til reparation og udskiftning. Danske Regioner bemærker, at det kan føre til uoverensstemmelser, når det skal vurderes, om borgerens frie valg af hjælpemiddel har medført ekstraordinært dyre eller hyppige reparationer, hvorved udgifterne hertil skal afholdes af borgeren selv. KL anfører, at der må forventes længere reparationstid, da kommunerne ikke kan have reservedele hjemme ved depoterne til alle de af borgerne indkøbte hjælpemidler, ligesom kommunernes kendskab til de specifikke hjælpemidler vil blive mindre. Endvidere anføres, at det ikke er klart defineret, hvem der har ansvaret for vedligeholdelse af hjælpemidler indkøbt under frit valgsordningen. Det bemærkes, at lovforslaget ikke medfører ændringer i de gældende regler om støtte til reparation og udskiftning, hvorefter hjælp hertil ydes efter behov. Der vil således fortsat skulle foretages en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag i forhold til hjælp til reparation og udskiftning. Dette vil gælde, uanset om borgeren har benyttet retten til frit valg eller ej. Det skal dog bemærkes, at hvis der grundet borgerens frie valg undtagelsesvist skulle blive tale om ekstraordinært dyre eller hyppige reparationer eller hyppigere udskiftninger, vil udgifterne hertil skulle afholdes af borgeren selv. Der er her tale om en ret snæver undtagelse, og hovedreglen vil derfor fortsat være, at reparations- og udskiftningsudgifter afholdes af kommunen på baggrund af en konkret behovsvurdering. Et eksempel på en situation, hvor det kunne overvejes at lade reparationsudgifterne påhvile borgeren, kunne være i det tilfælde, hvor borgeren har foretaget merkøb for at få et hjælpemiddel med yderligere funktioner i forhold til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel, og hvor det er disse funktioner, der er årsag til behovet for reparation. Et andet eksempel kunne være, at der grundet borgerens merkøb skal bestilles ekstraordinært dyre reservedele. Endvidere bemærkes, at lovforslaget heller ikke medfører ændringer i reglerne om støtte til vedligeholdelse. Det betyder, at der ikke ydes hjælp til udgifter, som følger af brug af hjælpemidlet, f.eks. til drift, rengøring eller vedligeholdelse. De undtagelser, der er gældende i forhold hertil i dag (batterier, høreap- Side 6 af 14

7 parater samt dæk og slanger til kørestole, jf. nugældende hjælpemiddelbekendtgørelses 4, stk. 3-5), opretholdes uændret. 5. Begrænsningerne i, hvilke typer af hjælpemidler der er omfattet af frit valg Danske Handicaporganisationer mener, at det er problematisk, at retten til frit valg ikke gælder for hjælpemidler, der regnes som basisinventar i et botilbud, samt for redskaber, som kommunen af hensyn til f.eks. arbejdsmiljø skal kunne vælge. Set i lyset af institutionsbegrebets ophævelse og handicapkonventionen, hvor den enkeltes ret til selv at bestemme, hvor og med hvem man vil bo, understreges, virker det utidssvarende og stridende mod den enkeltes ret, at hjælpemidler betragtes som basisinventar. Det bemærkes, at retten til frit valg gælder for alle typer af hjælpemidler, der er omfattet af servicelovens hjælpemiddelbegreb (det vil sige alle typer af hjælpemidler, der tildeles den enkelte borger ud fra en konkret og individuel behovsvurdering). Det betyder, at redskaber, som er til fælles brug for personer i et botilbud eller i en daginstitution, en klub eller en døgninstitution, ikke er omfattet af det frie valg, idet de ikke falder inden for ovennævnte hjælpemiddelbegreb. Tilsvarende gælder f.eks. for redskaber, som er nødvendige af hensyn til de kommunale medarbejderes arbejdsmiljø. Den afgrænsning af hjælpemiddelbegrebet, som er lagt til grund i lovforslaget, svarer i øvrigt fuldstændig til den afgrænsning, der er gældende i dag. Det bemærkes herved, at institutionsbegrebet blev ophævet i 1998 med servicelovens indførelse, hvorfor basisinventar i bemærkningerne til lovforslaget er slettet. Herved er bemærkningerne til lovforslaget bragt i overensstemmelse med ovenstående. 6. Refusion af borgerens udgifter ved indkøb af hjælpemidler Dansk Rehab Group gør opmærksom på, at en udbredt benyttelse af det frie valg vil indebære en betydelig ændring af de administrative procedurer hos leverandørerne i forbindelse med salg af det enkelte hjælpemiddel. Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet finder, at borgeren af hensyn til retssikkerheden bør være informeret om tidsfristen for, hvornår den pågældende kan forvente at få udbetalt sit udlæg for anskaffelse af hjælpemidlet. Ergoterapeutforeningen anfører, at for mange borgere vil det, at borgeren indkøber hjælpemidlet og efterfølgende får sine udgifter refunderet, medføre et stort udlæg, som de måske ikke har råd til, og man risikerer derved, at ikke alle borgere får samme mulighed for at udnytte lovgivningens rammer. KL anfører, at da der i en del tilfælde ved borgerens indkøb af hjælpemidler vil være tale om endog meget store udlæg, må det forudses, at nogle borgere ikke vil have råd til at benytte sig af det frie valg. Side 7 af 14

8 Det bemærkes, at det ifølge lovforslagets bemærkninger er borgeren selv, der indkøber hjælpemidlet, hvorefter udgifterne refunderes af kommunalbestyrelsen. Dette svarer til, hvad der gælder for den nuværende frit valgs-ordning for særligt personlige hjælpemidler. For at kommunerne kan afløfte moms af deres del af regningen er der i hjælpemiddelbekendtgørelsen endvidere en regel om afregning mellem borgeren, leverandøren og kommunen. Efter denne regel sendes fakturaen for indkøbet af leverandøren til og afregnes direkte med kommunen. Borgeren hæfter selv for egenandelen, der afregnes direkte med leverandøren. Denne regel vil i den kommende bekendtgørelse blive indført som generelt gældende, hvilket er tilføjet i bemærkningerne til lovforslaget. Herved sikres det, at indførelsen af frit leverandørvalg for alle typer af hjælpemidler ikke indebærer en unødig belastning af den enkelte borgers økonomi. Endvidere vil det med denne afregningsform være muligt for kommunerne at afløfte moms af regningen gennem momsrefusionsordningen for kommuner og regioner. Det er en forudsætning, at kommunen modtager en faktura, hvorpå momsen er anført. Endelig vurderes det ikke at være nødvendigt med større ændringer af de administrative procedurer hos leverandørerne i forhold til, hvad der i dag gælder for frit valgs-ordningen for særligt personlige hjælpemidler. 7. Begrebet generelt forøget anvendelighed Danske Regioner anfører, at lovforslaget kan medføre uoverensstemmelser i forbindelse med den foreslåede tilbagekøbsordning, som skal bygge på en vurdering af, om hjælpemidlet ved merkøb har fået en generelt øget anvendelighed også for andre. Ergoterapeutforeningen anfører, at der er behov for en præcisering af indholdet i begrebet generelt forøget anvendelighed. Der vil let kunne opstå uoverensstemmelse mellem borger og kommune om begrebets forståelse, og der spørges i denne forbindelse til klageadgangen. Endelig kan den generelt forøgede anvendelighed være svær at værdisætte i forhold til en eventuel tilbagebetaling. KL forudser en række problemer for kommunerne i relation til begrebet forøget anvendelighed. Der spørges herved til en nærmere definition af begrebet, til værdisættelse af hjælpemidlet i forhold til en eventuel tilbagebetaling samt til håndtering af konfliktsituationer mellem kommune og borger. Det bemærkes, at begrebet generelt forøget anvendelighed skal vurderes i forhold til andre borgere og ikke alene i forhold til den borger, der har foretaget merkøbet. Hvis hjælpemidlet ved merkøbet har fået forøget anvendelighed, som andre borgere også kan have glæde af, vil den borger, der har foretaget merkøbet, have ret til refusion af egenbetaling ved tilbagelevering af hjælpemidlet, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Det vil sige, hvis tilbageleveringen sker inden for 4 år regnet fra købstidspunktet, og hvis borgerens merkøb overstiger kr. Kommunalbestyrelsens afgørelse om refusion af egenbetaling ved tilbagelevering vil kunne påklages i det administrative klagesystem. Et eksempel på generelt forøget anvendelighed kan være, at hjælpemidlet Side 8 af 14

9 har fået yderligere funktioner eller øget kapacitet, som andre borgere også kan have glæde af. Set i lyset af den tidsmæssige grænse på 4 år og den beløbsmæssige grænse på kr. vurderes der at være et meget begrænset antal sager, hvor begrebet generelt forøget anvendelighed skal fortolkes. Begrebet generelt forøget anvendelighed vil blive uddybet i den kommende vejledning. 8. Kommunernes indkøbsaftaler samt leje- og leasingaftaler KL forventer en række vanskeligheder i relation til indkøbsaftaler samt leje- og leasingaftaler. F.eks. viser erfaringerne fra den nuværende frit valgs-ordning, at mulighederne for at indkøbe til fordelagtige priser og vilkår falder, når man ikke kan præcisere og/eller nogenlunde præcist estimere volumen. Specifikt i forhold til de kommuner, der lejer deres hjælpemidler, skal der indgås helt nye leverandøraftaler, og kommuner, der hidtil har leaset hjælpemidler, må forventes at skulle i EU-udbud med alle deres produkter, da alternativet er at vurdere prisen på bedst egnede og billigste hjælpemiddel i hver enkelt sag. Det bemærkes i forhold til indkøbsaftaler, at mulighederne for at indkøbe til fordelagtige priser og vilkår trods indførelse af retten til frit valg efter ministeriets opfattelse må forventes at kunne bevares ved, at flere kommuner f.eks. går sammen i forhandlingerne om indgåelse af indkøbsaftaler. Herudover skal det bemærkes, at det frie valg ikke forventes at blive benyttet i så stort et omfang, at det ikke vil være muligt at angive et nogenlunde præcist skøn over volumen. I forhold til leje- og leasingaftaler bemærkes, at i de tilfælde, hvor kommunerne hverken ejer hjælpemidler eller depotbygninger og derfor aftaler en leasing-pris med udbyderen, kan indførelsen af frit valg betyde, at det kan blive nødvendigt at lave en ny aftale med udbyderen, som dækker den nye situation. I forhold til EU-udbud bemærkes, at der ikke med lovforslaget ændres i forhold til, hvornår der skal gennemføres EU-udbud. Der vil således skulle gennemføres EU-udbud, hvis kommunens indkøb af ensartede varer i volumen og pris inden for kontraktperioden forventes at overstige tærskelværdien på ca. 1,5 mio. kr. Der henvises herudover i det hele til Konkurrencestyrelsens hjemmeside I de tilfælde, hvor kommunerne selv ejer hjælpemidlerne og alene har udliciteret depotdriften, vurderes situationen samlet set ikke at være anderledes end for de kommuner, som ejer og driver hjælpemiddeldepoterne selv. 9. Genbrugsordningen på hjælpemiddelområdet Herning Kommune gør opmærksom på, at hele udlåns- og naturalieordningen er uforenelig med frit valg på hjælpemiddelområdet. Et standardhjælpemiddel kan genbruges mange gange, mens et personligt tilrettet hjælpemiddel skal tilrettes den enkelte borger og dermed altid indkøbes til formålet. De mange Side 9 af 14

10 nyindkøb vil forøge kommunernes udgifter til hjælpemidler betragteligt, når de påføres en afskaffelse af genbrugsordningen. KL anfører, at muligheden for genanvendelighed forringes betydeligt, når borgerne frit kan vælge andre leverandører. Endvidere vil de hjælpemidler, der nu er på lager, blive dyrere for kommunerne at eje, da de ikke vil blive genbrugt i samme grad som nu. KL anfører endvidere, at kommunerne skal bruge mere tid på registrering og mærkning af hjælpemidler, da disse vil blive indkøbt uden om depoterne og det automatiske registreringssystem. Det bemærkes, at der på baggrund af de indkomne høringssvar og en VAKKSundersøgelse af lovforslaget foreslås en undtagelse til retten til frit valg, således at borgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler ikke gælder, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som borgeren ønsker at anskaffe. Denne undtagelse skal sikre, at der ikke indkøbes nye hjælpemidler, som er fuldstændig identiske med hjælpemidler, som kommunerne kan stille til rådighed. Dette skal ses i sammenhæng med, at mange hjælpemidler er udlån, samt med kommunernes muligheder for at genanvende returnerede hjælpemidler, som fortsat er tidssvarende. Undtagelsen skal forstås snævert, således at det frie valg alene afskæres i de tilfælde, hvor borgeren ønsker at indkøbe et nyt hjælpemiddel af samme type som det, kommunalbestyrelsen kan stille til rådighed. Som eksempel kan nævnes, at borgeren har fået bevilget en rollator af mærket XX. På kommunens hjælpemiddellager findes en brugt rollator af dette mærke, men borgeren ønsker en fuldstændig identisk rollator af samme mærke, men en ny. I denne situation vil borgeren ikke kunne benytte sig af retten til frit valg. Det bemærkes endvidere, at den eksisterende genbrugsordning på hjælpemiddelområdet ikke afskaffes med indførelsen af ret til frit valg. I de tilfælde, hvor borgeren ikke ønsker at benytte sig af frit valgs-ordningen, vil kommunerne i fuldstændig samme omfang som i dag kunne genanvende hjælpemidler. Det er ministeriets vurdering, at udnyttelsesgraden af frit valgs-ordningen ikke vil ligge i et sådant omfang, at der vil ske en betydelig forringelse af muligheden for genanvendelighed, ligesom de hjælpemidler, der nu er på lagrene, ikke skønnes at blive dyrere for kommunerne at eje. Hertil kommer endvidere den ovenfor omtalte undtagelse af retten til frit valg. I den undersøgelse, som skal gennemføres tre år efter lovforslagets ikrafttræden, vil udnyttelsesgraden af frit valgs-ordningen blive søgt belyst, og på dette tidspunkt vil der derfor kunne anføres noget mere præcist om lovforslagets konsekvenser i forhold til genanvendelighed af hjælpemidler. Det bemærkes endelig, at registrering og mærkning af hjælpemidler indkøbt under frit valgs-ordningen vurderes at kunne ske forholdsvis enkelt, når leve- Side 10 af 14

11 randøren indsender regningen til kommunen. Ud fra regningen vil hjælpemidlets art, type m.v. kunne indføres i kommunens registreringssystem. C. Frit valg af boligindretning 1. Rådgivning og vejledning Dansk Handicap Forbund finder det afgørende, at borgerne informeres om, at kommunen ved reetablering af en boligindretning kun dækker den del af beløbet, som kommunen ellers ville have ombygget for. Danske Handicaporganisationer finder det nødvendigt at understrege vigtigheden af at formidle kompetent rådgivning til borgeren om den mest velegnede løsning. Borgeren skal således kunne hente rådgivning hos kvalificeret ekspertise uafhængig af, hvor i systemet den findes. Det bemærkes, at der ikke med lovforslaget sker ændringer i kommunalbestyrelsens rådgivnings- og vejledningsforpligtelse. Der skal således ydes den samme rådgivning og vejledning som i dag. Hvis borgeren benytter retten til frit valg, vil kommunalbestyrelsen som en del af sin vejledningsforpligtelse skulle informere om konsekvenserne af det frie valg, herunder i forhold til betydningen af frit valg i forhold til hjælp til reetablering. Rådgivnings- og vejledningsforpligtelsen er præciseret i lovforslagets bemærkninger og vil blive uddybet i den kommende vejledning. 2. Begrebet bedst egnet og billigst Danske Handicaporganisationer udtrykker bekymring for kommunernes fortolkning af begrebet bedst egnet og billigst, når den enkelte selv har mulighed for at betale en bedre og dyrere boligindretning. Man frygter, at kommunerne vil nedskrive begrebet på en sådan måde, at det generelle serviceniveau forringes, og den enkelte selv skal betale forskellen op til et acceptabelt niveau. Det foreslås, at dette aspekt indgår i den undersøgelse, der skal gennemføres 3 år efter lovens ikrafttræden. Endvidere mener Danske Handicaporganisationer, at det eksplicit skal fremgå af bevillingsskrivelsen, hvad boligindretningen vil koste, og den angivne pris skal være et realistisk skøn over de omkostninger, som kommunen vil afholde. Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet finder, at der af hensyn til borgerens retssikkerhed er behov for at præcisere, at borgeren i forbindelse med bevillingen skal gøres bekendt med den økonomiske ramme, der er til udførelse af boligindretningen. KL anfører, at i dag sendes hele byggeprojektet i licitation, og billigste tilbud vælges. Frem over kan licitation ikke anvendes til at finde billigste pris, da udbudsloven kræver, at man vælger blandt tilbuddene, hvilket ikke er foreneligt med, at borgeren kan vælge en anden håndværker. Det må derfor blive en ekstra kommunal opgave at finde en pris i alle store byggesager. Side 11 af 14

12 Det skal bemærkes, at det ikke er hensigten med lovforslaget, at det kommunale serviceniveau på området for boligindretning sænkes. Kommunalbestyrelsen skal således fortsat yde den boligindretning, som borgerne efter lovgivningen har krav på, uden at det får økonomiske konsekvenser for den enkelte borger. Det skal endvidere bemærkes, at det ifølge bemærkningerne til lovforslaget skal fremgå af bevillingsskrivelsen, hvilken specifik boligindretning kommunalbestyrelsen vil yde støtte til, og hvilken håndværker kommunalbestyrelsen har valgt til at udføre arbejdet, således at borgeren på forhånd er bekendt hermed, inden den pågældende tager stilling til spørgsmålet om at benytte retten til frit valg. Heri ligger også implicit, at borgeren skal kende den økonomiske ramme for boligindretningen. I forhold til licitation har Konkurrencestyrelsen bl.a. oplyst følgende: Det er korrekt, at offentlige byggeprojekter sendes i licitation, og at det følger af udbudsreglerne, at tildelingskriteriet den laveste pris kan anvendes i den forbindelse. Lovforslaget vil ikke ændre dette. Det skal således præciseres, at den foreslåede fritvalgsordning betyder, at borgeren, såfremt denne ønsker det, kan vælge selv at indkøbe den pågældende ydelse og dermed også vælge en anden leverandør end den af kommunen valgte. Borgeren kan dog kun få refunderet det beløb, som kommunen kan anskaffe boligindretningen til i henhold til den kontrakt, som er blevet indgået på grundlag af et afholdt udbud. Vælges tildelingskriteriet den laveste pris i forbindelse med dette udbud, sætter ordregiveren således reelt et loft for denne refusion, dvs. borgeren kun kan få dækket udgifter svarende til den valgte tilbudsgivers pris. Det laveste tilbud bør således være udtryk for markedsprisen. Såfremt borgeren afholder udgifter udover denne pris, vil merprisen skulle afholdes på borgerens egen regning. Udtalelsen fra Konkurrencestyrelsen må efter ministeriets opfattelse forstås således, at der ikke vil være noget til hinder for, at prisen på den boligindretning, som kommunen vil yde støtte til, fastsættes via et udbud. Dette gælder, uanset om borgeren ønsker at benytte en anden håndværker end en af dem, der har været med i udbuddet. 3. Refusion af borgerens udgifter ved udførelse af boligindretningen Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet finder, at borgeren af hensyn til retssikkerheden bør være informeret om tidsfristen for, hvornår den pågældende kan forvente at få udbetalt sit udlæg i forbindelse med boligindretningen. Det bemærkes, at det i den kommende bekendtgørelse vil blive præciseret, hvordan der skal afregnes mellem borger, håndværker og kommune. Afregningen vil skulle ske ved, at fakturaen for boligindretningen af håndværkeren vil skulle sendes til og afregnes direkte med kommunen. Borgeren hæfter selv for egenandelen, der afregnes direkte med leverandøren. Side 12 af 14

13 Herved sikres det, at indførelsen af frit valg i forbindelse med boligindretning ikke indebærer en unødig belastning af den enkelte borgers økonomi. Endvidere vil det med denne afregningsform være muligt for kommunerne at afløfte moms af regningen gennem momsrefusionsordningen for kommuner og regioner. Det er en forudsætning, at kommunen modtager en faktura, hvorpå momsen er anført. 4. Bygherrebegrebet Ergoterapeutforeningen anfører, at der er behov for en præcisering af bygherrebegrebet. KL forudser en række problemer, når borgeren overtager bygherrerollen fra kommunen. I dag er det kommunens opgave at sørge for, at entreprenøren udbedrer eventuelle fejl og mangler, som findes ved 1- og 5-års gennemgangen, ligesom kommunen bruger en del tid på at styre håndværkerne. Hvis det frem over bliver borgerens egen opgave, kan det f.eks. medføre, at borgeren og håndværkerne bliver enige om ændringer undervejs, som kommunen af faglige hensyn ikke kan godkende. Det bemærkes, at det konkret vil skulle afgøres efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler, hvem borger eller kommune - der mest hensigtsmæssigt bør optræde som bygherre i forhold til udførelse af boligindretninger efter servicelovens 116, stk. 1. Hvem, der bærer bygherreansvaret, vil have betydning for, hvem der er ansvarlig for byggestyring samt for, at entreprenøren udbedrer eventuelle fejl og mangler. I vurderingen af, om det er borgeren eller kommunen, der er bygherre, vil det skulle inddrages, om borgeren har benyttet sig af adgangen til frit valg. Hvis borgeren ikke har benyttet adgangen til frit valg, vil hjælpen til boligindretningen efter ministeriets opfattelse have karakter af en naturalydelse. Det betyder, at den hjælp, som bevilges, er hjælpen til selve boligindretningen, og ikke et kontant beløb, som borgeren kan anvende til at få udført indretningen. Som en konsekvens heraf vil det også være kommunen, der vælger håndværker, og det er kommunen, der entrerer med den valgte håndværker om udførelse af boligindretningen. Hvis borgeren derimod har benyttet adgangen til frit valg, vil hjælpen have karakter af en kontantydelse. Det betyder, at den hjælp, som bevilges, er et kontant beløb, som borgeren kan anvende til at få udført indretningen. Som en konsekvens heraf vil det også være borgeren, der vælger håndværker, og det er borgeren, der entrerer med den valgte håndværker om udførelse af boligindretningen. Hvis det efter de almindelige erstatningsretlige regler vurderes, at det er borgeren, der bærer bygherreansvaret, hvis den pågældende har benyttet adgangen til frit leverandørvalg, vil det også være borgeren, der skal sørge for, at håndværkeren udbedrer eventuelle fejl og mangler, ligesom det vil være borgeren, der er ansvarlig for byggestyring. Kommunen skal dog i lighed med, hvad der gæl- Side 13 af 14

14 der i dag, godkende den del af boligindretningen, som kommunen har ydet støtte til. Hvis borgeren og håndværkerne bliver enige om ændringer, som har sammenhæng med den bevilling, som kommunen har givet, vil kommunen kunne afvise at udbetale tilskud, hvis ændringerne ikke kan godkendes af kommunen ud fra faglige hensyn. Bygherrebegrebet vil blive omtalt i den kommende vejledning. 5. Øvrige bemærkninger KL anfører, at der generelt forudses store problemer med genbrug, hvis der gives generel mulighed for frit valg i alle boligsager. Endvidere spørges, om det bliver kommunens opgave at tjekke, at den valgte håndværker er faglært og momsregistreret. Det bemærkes, at hjælp til boligindretning omfatter hjælp til mur- og nagelfaste genstande, mens løse ramper eller lignende bevilges efter hjælpemiddelbestemmelserne. I det omfang kommunen yder hjælp til boligindretning i form af mur- og nagelfaste genstande, vil borgeren få ejendomsretten til boligindretningen. Kommunen vil derfor ikke medmindre der er indgået særlig aftale herom have krav på at få den mur- og nagelfaste genstand returneret efter endt brug. Kommunen vil således alene kunne genbruge boligindretninger i det omfang, der er indgået aftale om tilbagelevering, og det antal sager, hvor en sådan aftale er indgået, vurderes at være beskedent. Det bemærkes endvidere, at det vurderes at være ganske enkelt for kommunerne at kontrollere, om den håndværker, som borgeren har valgt, er faglært og momsregistreret i forbindelse med udførelsen af boligindretningen. Side 14 af 14