E. Situationsbeskrivelse Halsnæs-Gribskov
|
|
- Troels Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 E. Situationsbeskrivelse Halsnæs-Gribskov Introduktion Halsnæs Kommune og Gribskov Kommune er begge en del af Region Hovedstaden og opstod som et resultat af Kommunalreformen i Halsnæs-Gribskov ligger i Nordsjælland og er omgivet af vand mod nord og vest og kommunerne Helsingør, Fredensborg, Hillerød og Frederiksund mod øst og syd. Halsnæs og Gribskov er vandkantskommuner og har begge meget at byde på hvad end det drejer sig om landbrug, fiskeri, stål- og metalproduktion eller om den stolte kulturhistorie og naturskønne områder med plads til udfoldelse og eftertanke. Foreningen af kommunernes ressourcer og kompetencer giver gode muligheder for levedygtige lokale miljøer og skaber grobund for nye virksomhedsområder og kulturelle initiativer. For at opnå det fulde udbytte af kompetencer og ressourcer er det essentielt at forstå de forskellige overordnede kulturer, der skal samarbejde. I rapporten Vækstkulturens DNA, udarbejdet af Reg Lab, inddeles Danmarks kommuner efter, hvilken vækstkultur de er præget af 1. Her er Halsnæs Kommune karakteriseret som et ressourceland, hvor næsten alle vækstkulturer er til stede, og hvor der er gode forudsætninger for at skabe vækst. Gribskov Kommune er ifølge rapporten præget af en iværksætterkultur med stor lyst til at igangsætte nye projekter. Kulturen kommer til udtryk gennem antallet af selvstændig erhvervsdrivende, der bringer deres erfaring med til deres arbejdsplads og har en afsmittende effekt på den lokale kultur. Ifølge rapporten kan det være en udfordring for to forskellige vækstkulturer at samarbejde men i denne situationsbeskrivelse vil vi kortlægge kommunernes karakteristika og på baggrund af dette vise, at de to kulturer gensidigt kan drage fordel af hinandens styrker. 1 Vækstkulturens DNA 2014 REG LAB 1
2 Infrastruktur Halsnæs-Gribskov er placeret i den nordlige del af Sjælland og strækker sig ud i Isefjorden mod vest og støder op til Kattegat mod nord. De største byer i området er Frederiksværk, Hundested, Helsinge og Gilleleje, som er forbundet af hhv. primære og sekundære veje. Halsnæs-Gribskov er et typisk bosætter- og pendlerområde, hvor indbyggerne pendler ud og ind af kommunerne for at komme på arbejde, hvilket stiller krav til især den trafikale infrastrukturs funktionsdygtighed. Halsnæs og Gribskov kommuner har siden seneste planstrategi været klimakommuner, hvilket stiller krav om sammenhæng imellem klimamålsætningerne og planerne for trafik og infrastruktur. Trafik Som det fremgår af bilag 3 består vejnettet i kommunerne af hovedveje og mindre veje. Der kører tog fra Hillerød til Gilleleje, Tisvildeleje og Hundested og fra Helsingør til Gilleleje ca. 2-3 gange i timen 2. Toget stopper ved alle stationer undervejs. Bustrafikken er spredt ud over kommunerne men nogle områder har ikke direkte adgang til den offentlige bustrafik (Bilag 5). Disse områder er til gengæld dækket af flexbusser. I Gribskovs kommuneplan beskrives en infrastrukturakse, der er et udtryk for en målsætning om, at større infrastrukturanlæg fortrinsvis skal placeres i eller imellem de tre kommunecentre Helsinge, Græsted og Gilleleje 3. Cykelstier langs vejen Cykelruterne i Halsnæs-Gribskov udgår fra de største byer i området. Fra Helsinge udgår der dobbeltrettede stier langs vejen mod Ramløse, Annisse Nord og Vejby og videre ud mod kysten. Fra Græsted udgår der dobbeltrettede stier langs vejen mod Esbønderup og Esrum og en 1/3 af vejen mod Helsinge. Fra Gilleleje udgår der stier mod Smidstrup 4. Desuden er der stianlæg langs vejen fra Havelse Å op langs kysten til Frederiksværk. På 2 Rejseplanen.dk 3 Miljøvurderingsrapport Gribskov 4 Stiplan-Gribskov 2
3 strækningen mellem Hundested og Frederiksværk er der etableret stianlæg med afmærkning 5. Fra Frederiksværk til Melby er der ligeledes cykelruter. Færger og havne Halsnæs-Gribskov har to færgeoverfarter. Den ene sejler hver time (hver halve time i højsæsonen) mellem Hundested og Rørvig og er blandt de mest benyttede småfærger i Danmark. Den anden sejler mellem Kulhuse og Sølager i sommerperioden. Halsnæs-Gribskov har flere havne fordelt langs kysten i byerne Hundested, Frederiksværk, Lynæs, Sølager, Ramløse og Gilleleje. Hundested Havn er trafik- og lystbådehavn, men er også hjemsted for en af landets største fiskerieksportører og har senest udviklet sig til en kultur- og oplevelseshavn med aktiviteter for besøgende. Gilleleje Havn fokuserer ligeledes på oplevelsesøkonomi og er områdets vægtigste fiskerihavn med fiskeriauktion og isværk. Uddannelse Der er i alt 8 folkeskoler fordelt på 16 skoledistrikter i Halsnæs-Gribskov. Desuden er der privatskoler, friskoler, realskoler og to efterskoler i området. Der er to gymnasier, som er placeret i hhv. Frederiksværk og Helsinge. Derudover er der tilbud om andre former for ungdomsuddannelser såsom STU og EGU. Studerende skal til andre kommuner for at tage en videregående uddannelse. Energiforsyning Energiforsyningen i Halsnæs-Gribskov kommer fra tre decentrale kraftvarmeværker og tre fjernvarmeværker, hvor hovedbrændslen er naturgas og biomasse (2008). Derudover har nogle husstande i Halsnæs-Gribskov eget naturgasfyr (Energistyrelsens EnergiData 19/09/2007). I området er der desuden en række vindmøller og der ses relativt mange solpaneler på private huse, der forsyner en del af indbyggerne med vedvarende energi. 5 Stiplan-Halsnæs 3
4 Akutberedskab På nuværende tidspunkt hører indbyggerne i Halsnæs-Gribskov til Nordsjællands Hospital, med hospitaler i Frederikssund, Hillerød og sundhedshuset i Helsingør. Nordsjællands Hospital varetager, som akuthospital i Planlægningsområde Nord, hovedparten af alle akutte indlæggelser via 1813 og en central visitation i akutafdelingen. Med Hospitalsplan 2020 er det besluttet at bygge et nyt somatisk hospital ved Hillerød, Nyt Nordsjællands Hospital, hvor de nuværende hospitaler i Frederikssund og Hillerød samles fysisk. Det nye hospital forventes at stå færdigt i Den samlede responstid i 2013 for ambulancekørsel med udrykning i Region Hovedstaden var for 90% af tilfældene varierende hen over månederne fra 10 minutter og 6 sekunder til 11 minutter og 31 sekunder. Den mediane responstid 7 i 2013 varierer hen over månederne fra 5 minutter og 30 sekunder til 6 minutter og 15 sekunder for den samlede region, hvilket er de bedste responstider i Danmark og blandt de bedste i Europa 8. Internet Ifølge rapporten Bredbåndskortlægning 2013, Erhvervsstyrelsen, har stort set hele Halsnæs Kommune en dækningsgrad på 80 til 100 % for downloadhastighed på 100 megabit/s og en uploadshastighed på 100 megabit/s imens stort set hele Gribskov Kommune har en dækningsgrad på 40 til 60%. Opsamling på infrastruktur Halsnæs-Gribskov er placeret i den nordlige del af Sjælland og strækker sig ud i Isefjorden mod vest og støder op til Kattegat mod nord. De største byer i området er Frederiksværk, Hundested, Helsinge og Gilleleje, som er forbundet af hhv. primære og sekundære veje. Halsnæs-Gribskov er et typisk bosætter- og pendlerområde, hvilket stiller krav til især den trafikale infrastrukturs funktionsdygtighed Medianværdien er den tid, når halvdelen af ambulancerne seneste er fremme for hele regionen når man sender 100 ambulancer. 8 Afrapportering for akut og præhospital indsats i Region Hovedstaden 2013, marts
5 Borgerne kan komme fra a til b i både bil med offentlig transport og på cykel. Desuden er der to færgeoverfarter og seks havne, der fungerer som fiskerihavne (med følgeerhverv) og oplevelseshavne for besøgende. Langs dele af de største veje er der etableret cykelruter. Der kan opstå trafikale problemer i forbindelse med ud- og indpendling til området, hvilket kan afhjælpes gennem mere intelligent brug af den eksisterende infrastruktur. Ved et større fokus på intelligent brug af infrastrukturen kan området potentielt blive mere attraktivt for kommende bosættere. Halsnæs-Gribskovs borgere er tilknyttet to hospitaler i henholdsvis Frederikssund og Hillerød. Den gennemsnitlige akuttid i 90% af tilfældene i Region Hovedstaden i 2013 var fra minutter. I fremtiden erstattes de to hospitaler af superhospitalet, Nyt Nordsjællands Hospital, som ventes at stå færdigt i I området er der 8 folkeskoler og to gymnasier, men studerende må pendle eller flytte til andre kommuner for at tage en videregående uddannelse. Natur Kendetegnende for Halsnæs-Gribskov er store naturarealer med hav, fjord, kanaler, badestrande, klitter, skove, strandenge, heder og søer. Sammenlagt er der ca. 85 km kyststrækning og store landkabsfredninger med offentlig adgang, hvilket giver mulighed for unikke naturoplevelser. Halsnæs-Gribskov indeholder flere Natura 2000 områder, som er blevet udpeget på grund af det enkelte områdes indhold af væsentlige europæiske forekomster af særlige beskyttelsesværdige plante- og dyrearter og/eller naturtyper. De udpegede områder er Hesselø, Tisvilde Hegn, Melby Ovedrev, Rusland, Gribskov, Gilleleje Flak og Tragten, Roskilde Fjord, havet og kysten mellem Hundested og Rørvig, Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose 9. Nogle af disse områder indgår desuden som en del af det fælles projekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland, som p.t. er indsendt som forslag til Folketingen til endelig beslutning om udpegning. Der er stort politisk ønske om at realisere en nationalpark i
6 Nordsjælland. Projektet tager udgangspunkt i områderne Arresø, Tisvilde Hegn, Melby Overdrev, Gribskov, Esrum Sø, Store Dyrehave, Gurre Sø og skovene vest for Helsingør og formålet er at sætte fokus på, og beskytte områdets unikke natur, kulturhistorie og smukke landskaber. Nationalpark Kongernes Nordsjælland er en del af nationalparklovgivningen. Det fælles samarbejde er en bunden opgave med henblik på at rede udpegningerne nu og her. Tilgængelighed For at indbyggere og besøgende har mulighed for at nyde naturen, er der efterhånden anlagt en række cykelstier, ridestier og vandrestier i området. Der findes bl.a. Nordkyststien Hundested-Gilleleje-Helsingør, Tisvildestien (Helsinge-Tisvilde), Gillelejestien (Hillerød-Gilleleje), Pøleåstien (Hillerød-Helsinge) og Fjordstien langs Roskilde Fjord og Isefjord. I Tisvilde Hegn er der 46 km ridestier og i Gribskov er der 40 km. I skovene findes der mountainbikespor og langs kysten fra Lynæs til Gilleleje er der vandsport, hvor bl.a. surfere nyder godt af det lave vand, bølgerne og vinden, der blæser ind fra Kattegat. Større fugleobservations-områder er Solbjerg Engsø, Gilbjerg Hoved og Spodsbjerg. Naturpleje Cirka 900 ha er fredet i Halsnæs Kommune, hvor især Strø Bjerge, Kappelhøj v. Frederiksværk og Melby Overdrev udgør de største enkeltområder. I var i alt områder i Halsnæs Kommune under naturpleje heriblandt Her iblandt enge på Arrenæs, overdrev ved Roskilde Fjord, Holteskov, Klintholm og Lynæs. Naturplejen indebærer primært af at indhegne og etablere afgræsning, at rydde uønsket forekomst af træer, buske og fremmede plantearter, at foretage høslæt og at oprense og skabe lystilgang til vandhuller 10. Desuden foretages der flere steder naturpleje af borgene i form af bl.a. træk-et-træ på Melby Overdrev og kogræsserlauget på Arrenæs samt høsletlaug med le. Gribskov Kommune plejer de fredede områder, hvor der er fastsat, eller hvor man ønsker, en bestemt tilstand. Det kan for eksempel være fredede områder eller lokaliteter, der er 10 Naturindsatsen , Halsnæs Kommune 6
7 levested for sjældne planter og dyr. Gribskov Kommune foretager, ligesom Halsnæs Kommune, naturpleje af deres fredninger, heriblandt Heatherhill og Rusland, med et fokus på offentlighedens adgang til kommunens naturområder 11. Opsamling på natur Halsnæs-Gribskov er rig på natur og naturoplevelser, og har mange naturgivne ressourcer, der kan udnyttes bedre i fremtiden. Begge kommuner i området har mange års erfaring med naturpleje og genoprettelse af fredede områder heriblandt Halsnæs-Gribskovs Natura-2000 områder. Nationalt er der et stort fokus på at sikre plejen i naturområderne her og nu og derfor har Folketinget desuden udpeget en række områder, der i fremtiden skal udgøre en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Fremadrettet vil LAG Halsnæs- Gribskov støtte bestræbelser på at fastholde og udbygge disse områder, herunder at skabe balanceret adgang til områderne. Til rekreative formål er der gennem årene udviklet et nogenlunde sammenhængende net af vandre-, ride-, og cykelstier i området, men det må konstateres, at der mangler synliggørelse af disse etablerede stiforløb så besøgende og indbyggere kan nyde godt af den rige natur. I forlængelse af det kan et fokus desuden være at skabe langt bedre adgangsforhold for særligt handicappede og gangbesværede besøgende. En anden udfordring er, at få alle de eksisterende sti- og adgangsforhold til at hænge sammen på en måde, så man kan vandre naturligt fra den ene sti til den anden og opholde sig flere dage i området med gode let tilgængelige overnatningsmuligheder. Særlige miljømæssige forhold FN's klimapanel 12 vurderer, at der fremover må forventes klimaændringer i form af højere temperatur, generelle vandstandsstigninger og flere ekstreme vejrsituationer. Menneskeskabte udledninger af drivhusgasser vil få afgørende betydning for kommende generationer IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change 7
8 Middelvandstanden i hovedstadsregionen vil uden tvivl stige, men det er dog usikkert hvor meget. I et 100 års perspektiv vurderes det mest sandsynligt, at vandstanden omkring hovedstadsregionen vil stige mellem 0,3 og 0,8 m. Enkelte lavtliggende kystnære arealer, som i dag afvandes ved pumpning, vil formentlig blive påvirket med større indsivning. Omfanget vil afhænge af de lokale geologiske forhold. I Halsnæs-Gribskov vil det være den tørlagte Søborg Sø ved Græsted og områder ved Melby, Frederiksværk. For at tilpasse sig de stigende klimaudfordringer har både Halsnæs Kommune og Gribskov Kommune skrevet under på Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneaftale. Derfor er der fokus på klimatilpasning i planlægningsarbejdet af byggerier, infrastruktur m.v. så skader som følge af klimaforandringer på mennesker, ejendomme og miljø minimeres. Ved klimatilpasning tænkes der i helhed og synergi, så miljøvenlige tekniske løsninger inkorporeres i byudvikling, friluftsliv og natur. Der er desuden planer for spildevandsrensning, biogasanlæg m.v. CO2 regnskab Halsnæs Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale virksomheder. Kommunen har, som nævnt, forpligtiget sig til at reducere CO2-udslippet med mindst 2 % om året frem til 2025, hvilket svarer til en absolut CO2- reduktion på 33 % i forhold til basisåret Gribskov Kommune underskrev i december 2009 klimakommuneaftalen, hvori de satte et mål om at reducere CO2-udledningen med 4 % om året for Gribskov Kommune som virksomhed og 2 % om året for kommunen som geografisk enhed. Aftalen gælder for perioden Den samlede CO2-udledning for Halsnæs-Gribskov i 2011 var tons CO2, hvilket svarer til 8,8 tons per indbygger for hele området. Den gennemsnitlige udledning for energiforbrug i Danmark 8,5 tons per indbygger, hvilket vil sige at Halsnæs-Gribskovs CO2-udledning per indbygger er 0,3 % højere end den gennemsnitlige CO2-udledning per indbygger i Danmark
9 Opsamling på særlige miljømæssige forhold Klimaudfordringerne er mange og ifølge Klimapanelet vil forandringerne især betyde højere temperature, vandstandsstigninger og flere ekstreme vejrsituationer. Det kan påvirke Søborg Sø ved Græsted, samt områder ved Melby, Frederiksværk. Halsnæs-Gribskov er allerede opmærksomme på disse klimaforandringer bl.a. ved at have underskrevet Naturfredningsforeningens klimaaftale, som indebærer en CO2-nedsættelse på 2% om året. Som led i CO2-nedsættelsen vil det være relevant at fokusere på bæredygtigt erhverv via ren teknologi og genanvendelse, reducering af unødig transport via delebiler og forbedring af togfrekvens. I det fremadrettede arbejde i LAG Halsnæs-Gribskov vil der være et stort fokus på innovative og kreative løsninger i planlægningsarbejdet af byggerier, infrastruktur m.v. så skader som følge af klimaforandringerne på mennesker, ejendomme og miljø minimeres. Der er potentiale for en langt større grad af lokal bæredygtig energiforsyning baseret på biomasse og sol- og vindenergi. Denne energi kan i fremtiden kobles til ladestationer for el-biler eller lignende integrerede løsninger, til gavn for både borgerne og miljøet. Befolkning Befolkningen i Halsnæs-Gribskov er sammensat af lige dele mænd og kvinder, og det samlede antal indbyggere er ved folketælling d. 1 januar 2014 opgjort til indbyggere. Heraf bor i Gribskov Kommune og i Halsnæs Kommune. Det samlede areal, uden søer udgør 401,4 km2 14, hvilket betyder at befolkningstætheden i hele området er 177,9. I Halsnæs Kommune er den 251,4 og i Gribskov Kommune er den 145,9. I Danmark er befolkningstætheden til sammenligning 130,6. Aldersfordeling Aldersfordelingen i de to kommuner er sammenfaldende og det samlede billede ser det ud som vist i figur Danmarks Statistik 9
10 Figur 1: Aldersfordeling for Halsnæs-Gribskov pr. 1. januar Som det fremgår af figur 1 er antallet af indbyggere i aldersgrupperne 6-16, 35-49, og størst. Dette svarer nogenlunde til den samlede aldersfordeling i Danmark som det ses på figur Halsnæs & Gribskov 10 Danmark Figur 2: Den procentvise aldersfordeling pr. 1. Januar Det bemærkes, at der i Halsnæs-Gribskov er flere i aldersgrupperne og og færre i aldersgruppen og sammenlignet med fordelingen i resten af landet. 15 Danmarks Statistik 10
11 Gennemsnitsalderen i Halsnæs-Gribskov er på 44,4, hvilket er højt sammenlignet med gennemsnitsalderen for Danmark på 40,9. Befolkningsudvikling Som i andre yderkommuner i Danmark forudsiges det at befolkningsantallet vil falde i Halsnæs-Gribskov de kommende år. Ifølge Danmarks Statistik ser befolkningsudviklingen i Halsnæs-Gribskov fra 2007 til 2020 ud som vist på figur 3. Befolkningsudvikling År Figur 3: Befolkningsudvikling i Halsnæs-Gribskov fra Indbyggerantallet i perioden var højest fra og at det fra vil falde med 446 indbyggere svarende til 0,62 % af det samlede indbyggerantal i dag. Uddannelse Uddannelsesniveauet i Halsnæs-Gribskov illustreres i forhold til hele Danmark ses i nedenstående model. 11
12 Uddannelse % Halsnæs- Gribskov Danmark Figur 4: Den procentvise fordeling af uddannelsesniveau i Halsnæs-Gribskov og Danmark Af søjlediagrammet fremgår det, at uddannelsesniveauet i Halsnæs-Gribskov er sammenfaldende med niveauet i hele Danmark. Dog er der en større procentdel i Halsnæs- Gribskov, der har taget en erhvervsuddannelse og en mindre procentdel, der har taget en lang videregående uddannelse ift. fordelingen i Danmark 16. Indkomst I gennemsnit har indbyggerne i Halsnæs-Gribskov en indkomst på kr. om året, hvilket giver en gennemsnitlig månedsløn på ,25 kr. 17 I en ny undersøgelse har Danmarks Ejendomsmæglerforening beregnet, hvor på Sjælland en børnefamilie har henholdsvis størst rådighedsbeløb og mindst rådighedsbeløb pr. måned, når én af familiens to voksne arbejder fuldtid i København og dennes transportomkostninger er medregnet. I denne undersøgelse ligger Gribskov Kommune på en 17. plads med et rådighedsbeløb på kr./mdr. og Halsnæs Kommune ligger nr. 3 med et rådighedsbeløb på Bilag 1 - Statistik 17 Bilag 1 - Statistik 12
13 kr./mdr. 18 Dette skal holdes op imod et rådighedsbeløb på op til hvis samme familie er bosiddende i København. Sundhedsforhold I Region Hovedstadens sundhedsprofil fra 2013 beskrives sundhedsforholdene for alle kommuner i området og specifikt også for Halsnæs Kommune og Gribskov Kommune. Tallene bedømmes ud fra kategorierne rygning, alkohol, madvaner, bevægelse, euforiserende stoffer og vægt. I sundhedsprofilen er der fokus på forbedringer i de enkelte kommuner og derfor inddeles de i kommunesocialgrupper afhængig af kommunens sociale forskellighed i sundhed. Kommunesocialgruppe 1 indeholder kommuner og bydele, hvis borgere gennemsnitligt er socialt bedst stillet, mens kommunesocialgruppe 4 indeholder kommuner og bydele, hvis borgere gennemsnitligt er socialt dårligst stillet. Halsnæs Kommune placeres i kommunesocialgrupper 3 og Gribskov placeres i kommunesocialgruppe Placeringen vurderes ud fra aspekter som grundskole/gymnasial uddannelse, antal indbyggere uden for arbejdsmarkedet og den gennemsnitlige indkomst 20. Som det fremgår af figur 5 er der sammenfald mellem kommunernes sundhedsforhold og regionsgennemsnittet. Der hvor Halsnæs-Gribskov er signifikant forskellig fra regionsgennemsnittet er på områderne rygning, usunde madvaner og overvægt Sundhedsprofil 2013, Region Hovedstaden 20 Sundhedsprofil 2013, Region Hovedstaden 13
14 Sundhed % Halsnæs Gribskov Region Hovedstaden Figur 5: Sundhedsforhold i Halsnæs Kommune og Gribskov Kommune Middellevetiden for indbyggerne i Halsnæs Kommune er 78,8 mens den er 79,5 i Gribskov Kommune. Til sammenligning er middellevetiden for hele Danmark 79,4. Opsamling på befolkning Befolkningen i Halsnæs-Gribskov er sammensat af lige dele mænd og kvinder, og det samlede antal indbyggere er med en befolkningstæthed på 177,9. Indbyggerantallet var højest fra og fra vil det falde med 446 indbyggere, svarende til 0,62 % af det samlede indbyggerantal i dag. Der er en stor andel af ældre i området og en mindre andel i alderen år. Gennemsnitsalderen er 44,4 år, hvilket er højt sammenlignet med gennemsnitsalderen for hele Danmark på 40,9 år. Der kan gøres mere for at holde de unge i området ved evt. at lave samarbejdsaftaler mellem erhverv og uddannelse, og ved at skabe initiativer, der bringer yderligere uddannelsesmuligheder til området. Et væsentligt gode, der i højere grad skal synliggøres er at børnefamilier bosat i Halsnæs-Gribskov har et højere 14
15 rådighedsbeløb, sammenlignet med andre områder tættere på København. Dette kan gøre det mere attraktivt for børnefamilier at bosætte sig i området. 68% af borgerne i Halsnæs-Gribskov har grundskolens afgangseksamen og en efterfølgende erhvervsuddannelse, hvilket er flere end gennemsnittet for Danmark. Til gengæld er der færre, der har en lang videregående uddannelse sammenlignet med resten af Danmark. En stor del af indbyggerne i området, lever usundt, hvilket øger risikoen for livsstilsbetingede sygdomme og en kortere middellevetid end i resten af Danmark. Sammenlignet med Danmark ryger en større andel af borgerne i Halsnæs-Gribskov hver dag. Desuden er der en større andel af moderat overvægtige og svært overvægtige. Erhvervsstruktur Erhvervsstrukturen i Halsnæs-Gribskov er generelt præget af mange små virksomheder med få ansatte og få store virksomheder med mange ansatte. I forhold til antallet af virksomheder består erhvervet i Halsnæs-Gribskov hovedsagligt af virksomheder inden for byggeri og anlæg, handel, landbrug og fiskeri. Disse tre erhverv fordeler sig således at bygge & anlæg står for 18,8%, handel står for 15,1% og landbrug, skov & fiskeri står for 8,2%. De resterende virksomheder er fordelt på rådgivning, operationel service, fx rejsebureauer og rengøring, sundhedsvæsen, undervisning, transport og hoteller & restauranter 21. Denne procentvise fordeling er ikke et udtryk for omsætningen på områderne og viser heller ikke et billede af hvor mange ansatte der er inden for de enkelte erhverv. Landbrugsareal I 2012 dækkede landbrugsarealet i rotation (opdyrket land) i Gribskov Kommune 9.751,7 ha, hvoraf 58 % var dyrket med korn 22. Antallet af landbrug i Gribskov Kommune i 2014 er 550 og med en gennemsnitsstørrelse på ca. 17 ha. I Halsnæs Kommune var der i Bilag 1 - Statistik 22 CO2 regnskab 2012_Gribskov 15
16 i alt 236 landbrugsejendomme, der tilsammen ejede et landbrugsareal på ha., hvilket betyder, at den gennemsnitlige ejendomsstørrelse var på 17ha 23. Arbejdspladsfordeling I 2012 var der arbejdspladser som fordelte sig som det ses på figur 5. Erhvervsfordeling Figur 6: Virksomhedsfordeling efter erhverv Søjlediagrammet i figur 5 viser, at de fleste arbejdspladser var i offentlig administration, undervisning og sundhed mens handel og transport har det næsthøjeste antal arbejdspladser. Industri, bygge og anlæg, erhvervsservice og kultur & fritid står for hovedparten af de resterende arbejdspladser. 23 Kommuneplan 2013_Halsnæs 16
17 Virksomhedsstørrelse Ifølge ovenstående har begge kommuner rødder i traditionelle erhverv men er også præget af en iværksætterkultur. Dette fremgår af figur 6, som viser fordeling af virksomheder i forhold til antal ansatte i Halsnæs-Gribskov % Virksomhedsstørrelse Halsnæs- Gribskov Danmark Figur 7: Fordelingen af virksomheder efter størrelse i Her fremgår det, at omkring 55 % af virksomhederne i Halsnæs-Gribskov er enkeltmandsvirksomheder, hvilket ligger ca. 10 % over den samlede procentvise fordeling i hele Danmark 24. Ydermere er der færre større virksomheder i Halsnæs-Gribskov end i resten af Danmark. Erhvervscentre I Halsnæs Kommune er der fokus på erhverv og iværksættere ved etableringen af F5 Erhvervsservice, som er et samarbejde mellem kommunen og erhvervslivet. Her arbejdes der strategisk med at styrke og etablere erhvervsklynger, herunder stål- og plastindustrien, det maritime miljø på Hundested Havn, aktive byrum og turisme. Der har i 24 Danmarks Statistik 17
18 perioden været et tab af industriarbejdspladser på 34,8 %, hvilket bl.a. nødvendiggør et kvantitativt og kvalitativt vækstfokus for at sikre kommunens fremtidige indtægtsgrundlag. På iværksætterområdet er der i Gribskov Kommune en tradition for en stor udviklingsrate. Opgørelser fra Danmarks Statistik, viser at Gribskov er den kommune i Nordsjælland, hvor der i første halvår 2014 er næstflest nyetablerede virksomheder. Ifølge en analyse fra Erhvervsstyrelsen fra 2013, ligger Gribskov Kommune desuden i top 10 over kommuner med den højeste andel af iværksættere blandt personer der i de undersøgte 32 år har gennemført 9. klasses afgangseksamen. I Gribskov Kommune er der pr. 1. januar 2015 etableret et erhvervscenter som et aktieselskab i partnerskab mellem kommunen og sammenslutningen Erhverv Gribskov (8 erhvervsforeninger). Erhvervscentret etableres, fordi der lokalt er et stærkt ønske om at styrke væksten i kommunen både erhvervs- og bosætningsmæssigt. Centret skal beskæftige sig med udviklingen af og service for erhvervslivet, både de eksisterende virksomheder i området, og dem, der kommer til efter en målrettet indsats. Turisme Halsnæs-Gribskov er en del af Visit Nordsjælland samarbejdet, som varetager den overordnede branding og markedsføring af Halsnæs, Gribskov og den øvrige Nordkyst som en samlet turismedestination. Om sommeren rykker landliggerne, navnlig fra Københavnsområdet, ind i de godt sommerhuse, der er i området. Der vurderes at være et uudnyttet potentiale i at øge besøgsindsatsen både kvantitativt og kvalitativt bl.a. i forbindelse med serviceydelser til sommerhuslejere og udlejere. Opsamling på erhvervsstruktur Erhvervsstrukturen i Halsnæs-Gribskov er præget af mange små virksomheder og færre mellemstore virksomheder. Erhvervene fordeler sig hovedsagligt på bygge & anlæg (18,8%), handel (15,1%) og landbrug, skov & fiskeri(8,2%). Ca. 55% af virksomhederne i Halsnæs-Gribskov er enkeltmandsvirksomheder. 18
19 I området er der fokus på traditionsbundne erhverv som ovenfor nævnt. Men der er også en igangværende udvikling inden for oplevelsesøkonomi med henblik på sommerhusbeboere og besøgende. Her kan det være en oplagt udviklingsmulighed at arbejde med nye koncepter for lavteknologisk og bæredygtigt turisme. Eksempelvis i form af udvikling af kystturisme (kystfiskeri, kajakture og dykning), der kobler sig til de mange naturområder, kysten og den grønne omstilling generelt. Kommunerne i området har allerede gang i en række initiativer til at fremme erhvervslivet og antallet af arbejdspladser. Der er fokus på erhvervsudviklingen gennem klyngedannelse, erhvervscentret F5 og det kommende erhvervscenter i Gribskov Kommune som starter 1. Januar LAG Halsnæs-Gribskov har gennem erhvervsservices en enestående mulighed for at bidrage til en forbedring af erhvervsvirksomhedernes rammebetingelser, især overfor områdets mange små og mellemstore virksomheder. Dels direkte over for kommunernes politiske og administrative niveauer, dels via kommunernes erhvervsindsats. Kulturelle forhold Både Halsnæs og Gribskov kommuner er kendetegnet ved et levende kulturliv. I Halsnæs Kommune har industrikulturarven en fremtrædende rolle i formidling af området, bl.a. med Industrimuseet Frederiks Værk. Gjethuset danner året rundt rammen om et mangfoldigt program. Her bydes på alt lige fra rockkoncerter og kammermusik, børne- og turnéteater til konferencer og internationale udstillinger. Herudover findes Knud Rasmussens Hus, samt flere aktivitetshuse, et medborgerhus og forsamlingshuse, hvor borgere og besøgende kan få en bred vifte af kulturoplevelser. Kommunen er desuden kendetegnet ved et stærkt og mangfoldigt foreningsliv, som har tradition for at samarbejde på tværs af kommunale kulturinstitutioner og involvere mange lokale ildsjæle. Disse samarbejder har blandt andet resulteret i årligt tilbagevendende festivaler og events. Kulturtemaerne i Halsnæs Kommune beskrives ved 5 punkter: (1) Kulturarv & Kulturmiljøer, (2) Kulturtilbud & Formidling, (3) Idræt & Bevægelse, (4) Kunst & 19
20 Iværksætteri og (5) Kreative Børn & Unge. Disse temaer søges forstærket igennem Halsnæs Kommunes kulturstrategi for Gribskov Kommune har ligesom Halsnæs Kommune levende lokalsamfund, et stærkt foreningsliv og særligt i sommerhalvåret bydes der på markeder, festivaler, guidede ture samt brugerdrevne aktiviteter. Kyststrækningen har som før nævnt en stor tiltrækningskraft med de små landsbyer og fiskelejer, der ligger som perler på en snor langs kysten. Danmarks konge- og kirkemagt har også sat sine tydelige spor med bl.a. Esrum Kloster, der var et af datidens mest betydningsfulde cistercienserkloster. Her afholdes jævnligt markeder og andre event, som tiltrækker besøgende. De kulturbærende temaer i Gribskov Kommune er bl.a. kulturhistoriske landskaber, skove og kyststrækninger, kulturarvsarealer med fortidsminder og historier, gamle landsbyer og gårde, borge og klostre, skulptur og arkitektur i det åbne rum og lokale malere, forfattere og komponister og deres boliger 26. Festivaler og events I Halsnæs og Gribskov afholdes der hvert år en række festivaler og events, der fokuserer på musik, fødevarer og kunst & litteratur som f.eks. Outstanding Metal og Foodfair, Krudtværksfestival, Himmelstorm Festival, Halsnæs Festival, Musik i Lejet, Græsted Jazzfestival, Bakkefest, Tisvilde Folk Festival, Gillelejefestivalen, Torup Bog- og Kunstfestival og Græsted Veterantræf. Halsnæs-Gribskov er sammen med fire andre kommuner i Nordsjælland en del af brandingstrategien Kongernes Nordsjælland. Til forskel fra det tidligere nævnte Nationalpark Kongernes Nordsjælland dækker dette over alle kulturelle rejsemål såsom kongens slotte, museer og shopping. Kongernes Nordsjælland bruges bl.a. af Visit Nordsjælland til at markedsføre hele Nordsjællands kulturelle tilbud. Opsamling på kulturelle forhold 25 Kultur- og fritidspolitik Halsnæs 26 Kulturstrategi Gribskov 20
21 Halsnæs-Gribskov er kendetegnet ved et stærkt og mangfoldigt forenings- og kulturliv, med tradition for at samarbejde på tværs af kommunale kulturinstitutioner og med mange involverede lokale ildsjæle. Resulteret af mangfoldige aktiviteter skaber særligt i sommermånederne utallige events og festivaler inden for mad, musik, kultur og litteratur og kunst. Ved disse festivaler skabes der et levende kulturliv og området bliver mere attraktivt for besøgende. Udfordringen for LAG lige nu er, at der fokuseres udelukkende på sommerturisme. Halsnæs-Gribskovs turisme- og besøgspotentiale kan optimeres ved at fokusere kræfterne omkring andre tidspunkter af året. Ved at have kulturtilbud uden for sæsonen holdes sommerhusbeboerne og andre besøgende længere i området og bosætningsattraktiviteten øges for borgerne og bosættere, der i fremtiden ønsker at slå sig ned her. 21
Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereVision 2030 Oplev det rå og autentiske Halsnæs. - det er ikke for fint, og det føles ægte
Vision 2030 Oplev det rå og autentiske Halsnæs - det er ikke for fint, og det føles ægte Marts 2016 Forord Halsnæs Kommune ligger i Nordsjælland i det nordvestlige hjørne af Region Hovedstaden. Her ligger
Læs mereErhverv Gribskov tæt på alting også hinanden. Vision og Strategi for Erhverv Gribskov 2013-2015.
Erhverv Gribskov tæt på alting også hinanden. Vision og Strategi for Erhverv Gribskov 2013-2015. Vision: Vi er blandt de 3 mest efterspurgte erhvervskommuner nord for hovedstaden. Vi når vores vision gennem
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereUddannelsespolitik POLITIK 2015-2019
Uddannelsespolitik POLITIK 2015-2019 Bilag Klima, natur og miljøpolitikken bygger på følgende visioner fra Vision 2017 og Vision 2021: I Randers Kommune følger vi klimaplanen frem mod 2030 (75 procent
Læs mereFårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Læs mereFriluftspolitik. Inspiration fra 3 kommuner. Herning kommune. Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans.
Friluftspolitik Inspiration fra 3 kommuner Herning kommune Friluftsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans. Den nationale friluftspolitik har sat fokus på at styrke vores sundhed og livskvalitet.
Læs mereBESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK
BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs merePlan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014
Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien
Læs mereVIDENSHUS. Sønderborg Havn
VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg
Læs mereAlsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereforslag til indsatsområder
Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereMiljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat
Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: Lokalplan nr. 900.3160 L09 og kommuneplantillæg nr. 15 Kontor/team: Sagsbehandler: Team Plan og Erhvervsudvikling
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs merePlads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015
Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer
Læs mereKULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE
KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og
Læs mereTandlæge på deltid eller heltid
Tandlæge på deltid eller heltid Den Kommunale Tandpleje i Holstebro søger en dygtig tandlæge med tiltrædelse 01.01.14 eller hurtigst muligt herefter. Der er ansøgningsfrist den 13.12.13 med morgenposten
Læs mereAfstemningsresultater
Afstemningsresultater Q1. Hvad er dit køn? Kvinde 83 49% Mand 86 51% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1 1% 170 100.00% Kan ikke/ ønsker ikke at svare 1% Kønsfordeling Mand 50% Kvinde 49% Q2. Hvad er din
Læs mereUdviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup
Udviklingsplan 5762 Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Formål Formålet med udviklingsplanen er at skabe de bedst mulige betingelser for, at 5762 Vester
Læs mereKulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017
Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereSouschef med stedfortræderfunktion
Souschef med stedfortræderfunktion Den Kommunale Tandpleje i Holstebro søger en dygtig souschef med tiltrædelse 01.01.14 eller hurtigst muligt herefter. Der er ansøgningsfrist den 13.12.13 med morgenposten
Læs mereP Å F O R K A N T. PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner
Halsnæs Kommune 2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Halsnæs Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling
Læs mereTRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015. Kursen er sat!
TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE 2015 Kursen er sat! LEMVIG 23.-25. MAJ 2015 TEMA: FISK & FISKERI - FØR OG NU Fisk og fiskeri har altid fyldt meget i Lemvig og derfor har vi valgt dette tema for Pinsestævne
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik
Læs mereErhvervs- og Turismepolitik
Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-
Læs mereRadikal Politik i Skive Kommune
Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet
Læs mereMiljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver
Læs mereVision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010
Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereMiljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer
NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING
Læs mereIdrætsstrategi for Halsnæs Kommune
Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat
Læs mereVelkommen til Kontaktarrangement 2013
Velkommen til Kontaktarrangement 2013 Program Halsnæs Kommune i dag og i fremtiden v/ borgmester Helge Friis Indlæg fra deltagerne Frokost i Udvalgsværelset Halsnæs Kommune - i dag og i fremtiden v/ borgmester
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling
Læs mereSTRUER KOMMUNE. Visioner for den nye kommune. Planstrategi 07
STRUER KOMMUNE Visioner for den nye kommune Planstrategi 07 1 2 KOM MED IDEERNE Vi er nu kommet godt i gang med den nye Struer Kommune. Det har været et stort arbejde at få Thyholm og Struer Kommune til
Læs mereArealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne
Bilag 4 Arealanvendelse og nybyggeri i transportkorridorerne skøn over effekter af arealreservationen til transportkorridorerne 1. Arealanvendelse De to transportkorridorer fra nord til syd og øst til
Læs mereBERETNING FRA BESTYRELSEN FOR INTEGRERET LAG HALSNÆS-GRIBSKOV Generalforsamling den 27. april 2016
BERETNING FRA BESTYRELSEN FOR INTEGRERET LAG HALSNÆS-GRIBSKOV Generalforsamling den 27. april 2016 Perioden maj 2015 april 2016 En lokal aktionsgruppe (en LAG) er et partnerskab mellem borgere, virksomheder,
Læs mereBILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027
BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget
Læs mereNøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016
Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et
Læs mereRebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag
Rebild Kommune Kulturpolitik Forslag til nye fokusområder og handlingsplaner Værdigrundlag Rebild Kommunes kulturpolitik har til formål at støtte og stimulere borgernes trivsel og aktive deltagelse i lokalsamfundets
Læs mereStyrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune
Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune I tilknytning til dagsordenspunktet om ny kultur- og fritidspolitik 2015-2019 har administrationen udarbejdet et notat om styrker
Læs mereErhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014
Erhvervstemperaturen i Rebild kommune 2014 Analyse: Afdækning af Rebild kommunes erhvervslivs temperatur, ønsker og behov mod det mål at sikre de bedst mulige rammer for etablering og udvikling. Baggrund
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereLivskraft hele livet. Seniorpolitik
Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet
Læs mereForslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027
MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter
Læs mere1 of 6. Strategi for Kalø Campus
1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner
Læs mereRegion. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg
Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de
Læs mereSammendrag af dialogmøder i Aalborg og Fjerritslev
Regional udviklingsplan 2012 Sammendrag af dialogmøder i Aalborg og Fjerritslev Erhvervsudvikling og Innovation(Det Innovative Nordjylland). Hvordan får erhvervslivet, videns institutioner og offentlige
Læs mereBosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015
Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...
Læs mereKulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016
1 of 5 Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016 Syddjurs som Kulturkommune Vedtaget i Byrådet, Syddjurs Kommune den 25. februar 2015. Syddjurs Kommune vedtog i foråret 2015 en ny kulturpolitik. Visionen
Læs merePræsentationens indhold :
Præsentationens indhold : Truslen fra vandet kort om skybrud og stormflod Hvad skete der og hvor kom vandet fra? Hvad gør vi? og hvem gør hvad? Henrik Lynghus Markedschef Klimatilpasning Vand og natur
Læs mereLedig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.
Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs mereEssensen i visionen. Vedtaget i Byrådet den 26. april 2011
Essensen i visionen Vi vil styrke erhvervsudviklingen og skabe vækst i kommunen ved at satse på innovation og samarbejde mellem virksomheder og uddannelser. Ved at udvikle nye uddannelsesmiljøer og udnytte
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereGreen Cities fælles mål, baggrund og midler
Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal
Læs mereMiljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021
Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere
Læs mereRingsted Kommunes erhvervspolitik
Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereHvad har du af planer for de næste 10 år?
Hvad har du af planer for de næste 10 år? Fremtiden for Region Hovedstaden er til debat. Vi har brug for din mening. Fra kanalerne ved Christiansborg til Kronborg ved Øresund og fra Rådhuspladsens duer
Læs mereIndkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller
Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereVedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013
Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns
Læs mereIdéer og input fra dialogmøder
Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereSide 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan
Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen
Læs mereInfrastruktur, forslag til forandringer:
Infrastruktur, forslag til forandringer: 1. Vejnettet skal planlægges, så byerne bindes tættere sammen. I den forbindelse skal bl.a. en mulig vejforbindelse fra Veng til Galten vurderes. Skal ses som et
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereEvaluering: Effekten af jobrotation
Evaluering: Effekten af jobrotation Virksomhedsservice gennemførte i september 2014 telefoninterview af borgere, som har afsluttet et jobrotationsvikariat i perioden fra 1. januar 2013 til 31. august 2014.
Læs mereVi bygger fremtidens Skive Kommune
Vi bygger fremtidens Skive Kommune Socialdemokraterne vil, at der sættes gang i Skive Kommune igen. Vores vision er et helt Skive hvor der er plads til alle og brug for alle. Vi er 48.000 borgere med en
Læs mereCubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision
Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at
Læs mereFriluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune
Friluftsliv i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune 1 Antal Spørgeskema om friluftsliv Respondenter 43 personer, 29 mænd,
Læs mereHovedsygehus. Analyse af tilgængelighed
Hovedsygehus Analyse af tilgængelighed Hovedsygehus-2009-12-09.indd 1 09-12-2009 15:57:33 Hovedsygehus Kort: Kort & Matrikelstyrelsen http://www.adresse-info.dk DAV 2009 December 2009 2 Hovedsygehus-2009-12-09.indd
Læs mereHaderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker
Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2
Læs mereEvaluering: Effekten af jobrotation
Evaluering: Effekten af jobrotation Virksomhedsservice gennemførte i september 2014 en telefonbaseret interviewundersøgelse blandt borgere, som har afsluttet et jobrotationsvikariat i perioden fra 1. januar
Læs mereRoskilde leger - Kom ud og leg!
9. januar 2010 - Kom ud og leg! Tlf.: Fax: www.roskilde.dk Roskilde leger - Kom ud og leg! Idégrundlag En ny bylivskultur er under udvikling. Roskilde leger - Kom ud og leg! er et kulturbaseret projekt
Læs mereLokal Udviklingsstrategi for. LAG Vejen. Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008. Kongeåen ved Foldingbro. Version 2, 2009 - pixiudgave
Lokal Udviklingsstrategi for LAG Vejen Under landdistriktsprogrammet For perioden 2007-2008 Kongeåen ved Foldingbro Version 2, 2009 - pixiudgave 1 Indhold Formalia; Navn og adresse... 3 Strategi... 4 Overordnede
Læs mereMILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025
MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg
Læs mereVækst i Holbæk Kommune APRIL 2015
Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Indhold 1. Vækst i Holbæk Kommune 4 2. Hvor skal vi hen? 6 Hvem vil være med? 6 3. Indsatsområder for vækst 8 Samarbejde og rigtige udbud løfter erhvervsudviklingen 8
Læs mereHandlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne
Marts 2009 Handlingsplan 2009-2010 Forord ErhvervsStrategi 2009 Greve har værdierne blev vedtaget af Greve Byråd den 16. december 2008. For at realisere strategien og skabe erhvervsudvikling og effekt
Læs mereBomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling
Bomiva Kommentarer/ideer/forslag Nuværende forhold fremtidig udvikling 19. sep. 2015 SPØTTRUP OMRÅDET Bomiva har almennyttige boliger i flere af byerne i Spøttrup området. I Rødding, Krejbjerg og Balling
Læs mereVirksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland
22. september 2008 Virksomheders brug af oplevelser og sponsorater i Region Midtjylland Oplevelsesøkonomi. Virksomheder i Region Midtjylland køber oplevelser til deres medarbejdere, kunder, leverandører
Læs mereCO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008
CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing
Læs mereUdfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune
Udfordringer for lokalsamfund og foreningslivet i Varde Kommune Indledning og formål I RealDania og Mandag Morgens store fremtidsscenarium for Danmark - Der bli`r et yndigt land 2050 - beskrives fremtiden
Læs mereUdviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020
Udviklingsstrategi LAG Randers-Favrskov 2015-2020 Visionen for LAG Randers-Favrskov er at støtte og udvikle tiltag, der forbedrer mulighederne for erhvervsliv og attraktive levevilkår i området. Vi vil
Læs mereDN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.
Kontakt mail: fredensborg@dn.dk Dato: 8. marts 2012 Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Høringssvar Planstrategi 2011 2014 Fredensborg Byråd har med Planstrategi
Læs mereIDEER, kommentarer, forslag til nationalparkens størrelse og placering/friluftsgruppen
IDEER, kommentarer, forslag til nationalparkens størrelse og placering/friluftsgruppen Nationalparkundersøgelsens sekretariat har modtaget mange reaktioner på spørgsmålet om nationalparkens afgrænsning,
Læs mereForsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring
Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk FBE-MMS23@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. tkoee 002794-2013 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation
Læs mereStatus på Visionsmål udarbejdes hvert år i 1. kvartal af Center for Økonomi og Styring. Resultatet er klar 1. april.
28. marts 2014 Center for Økonomi og Styring Mdv11 Status på Helsingør Kommunes 10 visionsmål Primo 2014 Status på Visionsmål udarbejdes hvert år i 1. kvartal af Center for Økonomi og Styring. Resultatet
Læs mereSmåøernes Aktionsgruppe
Vejledning om støtte via Småøernes Aktionsgruppe Vi støtter projekter, som viser nye veje og skaber fremskridt på de 27 småøer synliggør muligheder og kvaliteter på småøerne styrker samarbejde og fællesskab
Læs mere