Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. Masteruddannelse i dansk som andetsprog

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. Masteruddannelse i dansk som andetsprog Masteruddannelsen i dansk som andetsprog godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne, herunder 5. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 9. december 2008 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af den ansøgte masteruddannelse. Formålet med uddannelsen er at kvalificere de studerende til at varetage undervisningen i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og unge. Det er uddannelsens mål, at den studerende erhverver faglige og pædagogiske forudsætninger for at varetage, begrunde og udvikle undervisning i dansk som andetsprog, herunder alfabetiseringsundervisning, samt at den studerendes personlige og faglige udvikling fremmes gennem selvstændigt arbejde med uddannelsens indhold og gennem deltagelse i forskellige arbejds- og samarbejdsformer. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af ACE Denmark, ved Det Faglige Sekretariat. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringsrådet 24. november 2009 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 16. december 2009 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse,

2 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 13. november 2009 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i dansk som andetsprog Master in Danish as Second Language Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 1 Aktivitetsgruppekoden er ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. Side 2/2 Tilknytning til censorkorps Styrelsen har noteret sig, at masteruddannelsen ønskes tilknyttet censorkorpset for uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne. Styrelsen bemærker dertil, at det nuværende censorkorps er beskikket af Undervisningsministeriet. En videreførelse af det eksisterende censorkorps forudsætter, at censorkorpset beskikkes af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og at det ved sammensætningen af korpset tages i betragtning, at der er tale om en masteruddannelse. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes masteruddannelsen i dansk som andetsprog, jf. Akkrediteringslovens 10, med opstart i Akkrediteringen er gældende til og med den 31/ , jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Efter det oplyste forudsætter oprettelsen af uddannelsen et minimumsoptag per optag på 20 studerende. Adgangskrav - Universitetsbachelorer med minimum 45 ECTS point i sprog - Professionsbacheloruddannelsen som lærer med sprogligt linjefag - Diplomuddannelsen i dansk som andetsprog Desuden stilles krav om minimum to års relevant erhvervserfaring inden for kommunikation eller undervisning efter gennemført adgangsgivende eksamen.

3 Det bemærkes, jf styrelsens afgørelse, at universitetet bør tydeliggøre, hvilke konkrete varianter af uddannelser der er adgangsgivende. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet. Høring Idet universitetets indstilling vedr. engelsk titel ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført i dette brev, eller om universitetet ønsker at trække ansøgningen tilbage. Universitetets tilbagemelding imødeses hurtigst muligt og senest d. 8. december 2009 kl på mail acedenmark@acedenmark.dk. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Såfremt universitetet ønsker at trække sin ansøgning tilbage, vil uddannelsen ikke længere kunne godkendes. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det betyder, at der kan klages til Universitets- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til: Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Eller på ubst@ubst.dk

4 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen

5 Akkrediteringsrapport ny uddannelse Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det materiale, universitetet har indsendt i forbindelse med anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Efter indstilling fra Akkrediteringsrådet træffer Videnskabsministeren jf. 10, stk. 2 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven), afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (takstindplacering), titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid samt eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen. Det Faglige Sekretariats anbefalinger vedr. nævnte forhold ledsaget af de nødvendige oplysninger fremgår af afsnittet Oplysninger og anbefalinger vedr. uddannelsens legalitetsforhold. Universitet Ansøgt titel, dansk Ansøgt titel, engelsk Niveau Ansøgt hovedområde Uddannelsens formål Aarhus Universitet Master i dansk som andetsprog Master in Education (MEd) of Danish as a Second Language Master Humaniora Formålet med uddannelsen er at kvalificere de studerende til at varetage undervisningen i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og unge. Det er uddannelsens mål, at den studerende erhverver faglige og pædagogiske forudsætninger for at varetage, begrunde og udvikle undervisning i dansk som andetsprog, herunder alfabetiseringsundervisning, samt at den studerendes personlige og faglige udvikling fremmes gennem selvstændigt arbejde med uddannelsens indhold og gennem deltagelse i forskellige arbejds- og samarbejdsformer. Rapport sendt i høring 13. november 2008 Sagsbehandling afsluttet 26. november 2008 Særlige bemærkninger Under sagsbehandlingen er der rekvireret uddybende information til ansøgningen. Dette er modtaget 24. september Der er modtaget identisk ansøgningsmateriale fra KU og AU. Der har været forespørgsel til UVM og INM om deres indstilling til an- 1

6 søgningen. I forlængelse heraf har der været afholdt et møde i UBST d. 21. oktober 2008 med deltagelse af repræsentanter for UBST, UVM, INM, AU, KU og ACE Denmark. Efterfølgende har der 4-5. november været elektronisk kontakt til INM om deres interesse i at aftage dimittender fra uddannelsen. Der har været løbende kontakt med KU og AU om afklaring af UVM s regulering af visse aftagere. I øvrigt har UVM tilkendegivet at de afventer akkrediteringsudfaldet og vil følge det i forhold til den eksisterende uddannelse. 2

7 Uddannelsen indstilles til positiv akkreditering afslag på akkreditering Indstilling Begrundelse Samlet vurderes masteruddannelsen i dansk som andetsprog ikke at leve op til akkrediteringskriterierne. Begrundelsen for indstillingen er følgende forbehold: Der er et uafklaret spørgsmål om lønindplacering af dimittender ved ansættelse på sprogcentre jævnfør Integrationsministeriets tilkendegivelse om, at de ikke ønsker at pålægge kommunerne øgede udgifter i forbindelse med rekruttering til sprogcentre. Der foreligger ikke en tilkendegivelse fra Undervisningsministeriet om, at de vil indrette deres regulering af aftagelse af dimittender på AMU og VUC efter den nye uddannelse. Alternativt en sandsynliggørelse af, at disse to institutionelle aftagere kun har marginal betydning for dimittendernes beskæftigelse. Endelig at adgangskravene på grund af den brede formulering af kravene til erhvervserfaring ikke sikrer tydelig progression for alle der optages på uddannelsen. På baggrund af indarbejdningen af høringssvar ændres hele indstillingen til: Samlet vurderes Masteruddannelsen i dansk som andetsprog at leve op til akkrediteringskriterierne. Faglig vurdering af uddannelsen Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 1: Behov for uddannelsen Begrundelse Det vurderes sandsynliggjort i tilfredsstillende grad, at der er behov for uddannelsen, idet den vil udgøre et specifikt kompetencekrav i jobfunktioner i tre forskellige jobsammenhænge, samt at den kan udfylde et ikke nærmere sandsynliggjort behov for efteruddannelse af personer med en række andre 3

8 navngivne jobfunktioner. Det vurderes sandsynliggjort at uddannelsen imødekommer et konkret aftagerbehov, idet uddannelsen er udviklet i tæt kontakt med primære aftagere. Det bemærkes, at der ikke indholdsmæssigt synes at være nogen væsentlig forskel til kandidatuddannelsen i dansk med faglig profil i Dansk som fremmed- og andetsprog, idet alle modulerne, svarende til 60 ECTS, synes at være nær identiske med moduler på kandidatuddannelsen i dansk med faglig profil i Dansk som fremmed- og andetsprog. Formelt er der dog den væsentlige forskel at den eksisterende uddannelse og dermed forventeligt også den ansøgte er et direkte kompetencekrav i tre navngivne stillinger på henholdsvis sprogcentre, VUC og AMU. Tillige bemærkes, at to af modulerne, svarende til 30 ECTS, synes at være nær identiske med moduler på bachelor-tilvalgsstudiet i Dansk som fremmed- og andetsprog. Endelig bemærkes det som et væsentligt forbehold, at der er behov for afklaring af, om akkreditering og dermed nedlæggelse af den hidtidige uddannelse vil have betydning for lønindplaceringen af dimittender fra uddannelsen, der skal undervise på sprogcentre, AMU og AVU (VUC) sammenholdt med dimittender fra den hidtidige uddannelse Samlet vurderes kriteriet opfyldt delvist tilfredsstillende, da det ikke på det foreliggende grundlag kan afgøres, om integrationsministeriet og undervisningsministeriet vil regulere aftagelse af dimittender fra masteruddannelsen på samme måde som reguleringen af aftagelse af dimittender fra den hidtidige uddannelse. På baggrund af høringssvaret ændres vurderingen således: A fsnittet, der indledes Endelig bemærkes det... udgår. Sidste afsnit erstattes af: Samlet vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende, da det er sandsynliggjort, at der er behov for uddannelsen i lighed med den hidtidige uddannelse, der tænkes erstattet. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Begrundelse Det vurderes, at den tilgængelige beskæftigelsesstatistik på området kun i mindre grad er relevant, da der er tale om en meget specifikt professionsrettet uddannelse. Det vurderes ikke at være retvisende at henvise til Humanistundersøgelsen som kilde til vurdering af demografisk profil for de nuværende ansatte på sprogcentrene, da undersøgelsen ikke omtaler dette forhold. Da det ikke fremgår af kompetenceprofilen for uddannelsen, at den giver undervisningskompetence i gymnasiet, vurderes det ikke relevant at henvise til den demografiske profil for gymnasielære- 4

9 re, som er det, der beskrives i Humanistundersøgelsen. Uddannelsen er dog, jf. dokumentationen til kriterium 1, også tænkt som videre-/efteruddannelsesmulighed for gymnasielærere, men deres aldersprofil ændres ikke af mere uddannelse. På denne baggrund vurderes kriteriet opfyldt delvist tilfredsstillende på trods af den mangelfulde dokumentation, idet der, jævnfør dokumentationen til kriterium 1, er tale om en beskeden produktion af dimittender og et veldefineret, om end statistisk ubeskrevet arbejdsmarked. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Begrundelse Det vurderes sandsynliggjort, at de studerende vil opnå fagspecifikke og almene akademiske kompetencer baseret på relevant forskning. Det er beskrevet hvilken viden, hvilke færdigheder og kompetencer de studerende skal opnå. Det vurderes sandsynliggjort, at der er interaktion mellem forskningsmiljøet og praksisfeltet. Kriteriet vurderes derfor opfyldt i tilfredsstillende grad. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Det vurderes sandsynliggjort, at tilrettelæggere og undervisere er fastansat videnskabeligt personale, der jævnfør dokumentationen til kriterium 5 beskæftiger sig med fagområdet og er en del af det relevante forskningsmiljø. Kriteriet vurderes derfor opfyldt tilfredsstillende. 5

10 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Det vurderes sandsynliggjort, at forskningsmiljøet bag uddannelsen har en tilfredsstillende kvalitet som dokumenteret gennem de ansattes deltagelse i forsknings- og undervisningsaktiviteter. Omfanget af internationalt forskningssamarbejde er ikke separat opgjort, men synes at have et tilfredsstillende niveau. Den eksisterende uddannelse indgår således også i det internationale forskningssamarbejde. Kriteriet vurderes derfor opfyldt tilfredsstillende. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Begrundelse Det vurderes at være sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte og målene for uddannelsens enkelte fagelementer. Denne vurdering bygger på uddannelsens fagbeskrivelser og uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Det vurderes desuden at være sandsynliggjort, at der er sammenhæng og progression mellem uddannelsens enkelte moduler og fag. Denne vurdering bygger på, at der angives en begrundet rækkefølge for uddannelsens moduler. Det vurderes i mindre grad sandsynliggjort, at uddannelsen er tilpasset adgangsforudsætningerne, da disse for så vidt angår de to års erhvervserfaring er relativt bredt formuleret og dermed inkluderer uddannelsessøgende med ret forskellige adgangskvalifikationer. Det fremgår således ikke klart, hvorledes uddannelsen på én gang kan tilgodese progressionskravene for både en studerende med to års erhvervserfaring i kommunikation og en anden studerende med to års erhvervserfaring i undervisning. Det vurderes sandsynliggjort at der er et tæt samarbejde med praksisfeltet. Samlet set vurderes kriteriet opfyldt delvist tilfredsstillende på grund af uklarheden om progression i forhold til adgangskravene. 6

11 På baggrund af høringssvaret ændres vurderingen således: A fsnittet der indledes Det vurderes i mindre grad sandsynliggjort... erstattes af: Det vurderes sandsynliggjort at uddannelsen er tilpasset adgangsforudsætningerne. Præciseringen i høringssvaret af rationalet bag de indstillede adgangskrav tydliggør, at kravene sikrer generelle sproglige såvel som sprogformidlingsmæssige kvalifikationer hos studiesøgende. Sidste afsnit erstattes af: Samlet vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende. Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Det vurderes at være sandsynliggjort, at de pædagogiske og didaktiske metoder understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Det vurderes sandsynliggjort, at der er en strategi for udviklingen af undervisernes pædagogiske kompetencer. Denne vurdering bygger på, at undervisernes undervisning løbende drøftes med udgangspunkt i blandt andet studerendes evaluering og universitetets strategi for specifikke pædagogiske tiltag. Det vurderes sandsynliggjort, at uddannelsen kan gennemføres med hensyn til dimensionering m.v. Denne vurdering bygger på dokumentationen og det forhold, at der forventes et beskedent optag, samt at uddannelsen ikke stiller særlige krav til faciliteter. Samlet vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Begrundelse Det vurderes ikke at være sandsynliggjort at uddannelsen vil indgå i institutionens kvalitetssikringssystem, idet dokumentationen beskriver det decentrale og tværinstitutionelle kvalitetsarbejde med uddannelsen. Aarhus Universitets kvalitetssikringssystem vurderes i nogen grad at være beskrevet. Der nævnes et nyudviklet evalueringskoncept som i bilag illustreres implementeret på den uddannelse, som uddannelsen tænkes at afløse. Jævnfør dokumentationen under kriterium 7 indgår evalueringer i det løbende kvalitetsarbejde på universitetet. 7

12 Samlet vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende. Kriteriet vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Begrundelse Det vurderes at være sandsynliggjort, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens faglige profil og uddannelsens titel. Det vurderes at være sandsynliggjort, at der er overensstemmelse mellem uddannelsens faglige profil og kvalifikationsrammens beskrivelse af masteruddannelser. Af fagbeskrivelserne fremgår det, hvilken viden, færdigheder og kompetencer de studerende skal have, og det fremgår hvad det samlede mål for læringsudbytte er. Det vurderes derigennem at være sandsynliggjort, at uddannelsen er på masterniveau. Det bemærkes dog, at det, jævnfør vurderingen af kriterium 6, ikke fremgår klart, hvorledes uddannelsen sikrer progression i forhold til adgangskravene. Det vurderes, at det er uklart om uddannelsen kan nå sit niveau, hvis alle studerendes forudsætninger skal imødekommes, eller om det modsvarende vil resultere i eventuel studietidsforlængelse for nogle studerende. Det bemærkes endvidere, at halvdelen af uddannelsens moduler, jævnfør vurderingen af kriterium 1, synes at være nær identiske med moduler på bachelor-tilvalgsstudiet i Dansk som fremmed- og andetsprog. På denne baggrund vurderes kriteriet opfyldt delvist tilfredsstillende. På baggrund af høringssvaret ændres vurderingen således: A fsnittet der indledes: Det bemærkes dog... ændres til: Det vurderes på baggrund af høringssvarets præciseringer, jævnfør vurderingen af kriterium 6, at det er sandsynliggjort at uddannelsen kan nå sit niveau på baggrund af progression i forhold til adgangskravene. Sidste afsnit ændres til: På denne baggrund vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende. 8

13 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Dokumentation Uddannelsens erhvervssigte Hvilke relevante brancher eller typer af virksomheder/ organisationer forventes dimittenderne at finde ansættelse indenfor? Der er en række forhold, som giver dimittenderne fra uddannelsen et relativt veldefineret arbejdsmarked, idet uddannelsen kvalificerer dimittender med arbejdsfunktioner inden for: - undervisning af flygtninge og indvandrere på sprogcentre (3 års intensiv danskundervisning) (kompetencekrav iht. Bekendtgørelse nr. 68 af 6/2/2008 om danskuddannelse til voksne udlændinge 17) - undervisning af flygtninge og indvandrere på AMU (kompetencekrav iht. Bekendtgørelse nr. 802 af 22/9/2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser 13 stk. 4) - undervisning af flygtninge, indvandrere og tosprogede på almen voksenuddannelse (AVU på VUC) (bliver kompetencekrav fra august 2009 iht. Lov nr. 311 af 30/4/2008 (avu-loven) 26 stk. 2) Dertil kommer, at uddannelsen udfylder et efter- og videreuddannelsesbehov inden for følgende områder: - undervisning på faget Erhvervsrettet andetsprogsdansk på erhvervsuddannelserne - undervisning på de gymnasiale uddannelser og HF - undervisning i folkeskolen i dansk som andetsprog - undervisning på læreruddannelsen i liniefaget dansk som andetsprog - afledt behov fastholdelse af indvandrere og efterkommere i uddannelsessystemet her ikke mindst i erhvervsuddannelsessystemet og generelt ungdomsuddannelserne - lektorer, der udsendes gennem Videnskabsministeriets lektoratsordning, der har til formål at - udbrede kendskabet til dansk sprog, litteratur og samfundsforhold i udlandet - udvekslingsstuderende, der beskæftiger sig med skandinaviske sprog.... Siden 1999 har størstedelen af de studerende allerede fået ansættelse på et sprogcenter eller tilsvarende, når de påbegynder deres studium.... Som det fremgår af ovenstående arbejdes der desuden løbende på, at få uddannelsen gjort til et kompetencekrav de steder, hvor det kan være relevant. (Ansøgning s. 2) Hvilke funktioner forventes dimittenderne at udføre og hvordan forventes deres kompetencer at kunne anvendes? Hidtil har de væsentligste aftagere af dimittender med uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne (DAV) været sprogcentrene i Danmark, hvor det bl.a. fordres af underviserne, at de 9

14 er i stand til at føre kursisterne frem til Studieprøven, som er adgangsgivende prøve til universitetsstudier i Danmark for studerende, der ikke har dansk adgangsgivende eksamen et sprogniveau der mindst svarer til højniveau i engelsk i de gymnasiale uddannelser. Hvordan har relevante aftagere og aftagerpaneler været involveret i udviklingen af uddannelsen? Den løbende dialog med aftagere med henblik på fortsat at sikre relevans og kvalitet af masteruddannelsen i dansk som andetsprog foregår primært i tre fora: Aftagerpanel, Censorformandskabet og Alumneforeninger. Aftagerpanelet Den 1-årige uddannelse blev etableret i 1999 som resultat at et tæt samarbejde mellem undervisere og ledere på landets sprogskoler, Undervisningsministeriet og universiteterne SDU, DPU-AU og KU. Siden 1999-loven om Undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre er kontakten mellem repræsentanter for aftagerinstitutioner og uddannelsessteder blevet formaliseret og styrket i form af - Et årligt halvdags aftagerpanelmøde (indkaldt af konsulenten for området i Integrationsministeriet) hvor der udveksles erfaringer, gøres status og diskuteres justeringer mv. Igennem alle årene har der været repræsentanter for følgende involverede parter til stede: 1. Undervisningsministeriet og (siden 2002) Integrationsministeriet 2. Kommunernes Landsforening 3. Amtsrådsforeningen 4. Foreningen af sprogcenterledere 5. Landsforeningen af voksenundervisere (LVU s fraktion for dansk som andetsprog) 6. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet (DPU-AU) og Københavns Universitet (KU) Der sker desuden en løbende dialog om uddannelsen i følgende fora - Et årligt éndags DAV-seminar for undervisere, censorer m.fl. (herunder ministerielle repræsentanter) om DAV-uddannelsen med indbudte gæsteoplægsholdere, oplæg ved undervisere fra uddannelsesstederne, workshops om uddannelsens moduler med henblik på kvalitetsudvikling gennem erfaringsudveksling, debat og evaluering (jf. Bilag 1 ). - Årlige seminarer: Aktuel forskning i dansk som andetsprog. Ud over aktive forskere på alle niveauer inden for området, henvender seminarerne sig til alle, der beskæftiger sig med dansk som andetsprog ud fra en faglig eller professionel interesse: studerende, underviserepå skoler, sprogcentre, professionshøjskoler, andre uddannelsesinstitutioner, administratorer, konsulenter for organisationer og offentlige forvaltninger. (jf. Bilag 2) - Lærerkonferencer for undervisere i dansk som andetsprog på sprogcentrene afholdt af Undervisningsministeriet frem til 2002 og herefter af Integrationsministeriet med henblik på implementering af nye, centralt styrede tiltag på området. Tidligere og nuværende DAVstuderende, forskere og undervisere krydser klinger med hinanden og med øvrige konferencedeltagere om udmøntning af faglig viden i praksisfeltet. - FOKUS på dansk som andetsprog for voksne, tidskrift udgivet af Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, Sektion 3 Undervisere i dansk som andetsprog for voksne. Fagblad hvis redaktion tæller og har talt mange tidligere og nuværende DAVstuderende, der her henvender sig som teoretisk velfunderede praktikere til praktikere generelt på et fagligt kvalificeret niveau. Censorformandskabet Censorformandsskabet: Henrik Jørgensen, Aarhus Universitet (formand), Karen Lund, DPU-AU og 10

15 Anette Hagel-Sørensen, KU (næstformænd).7 Censorformandskabet har mulighed for at bidrage til udviklingen af uddannelsen gennem beretningerne fra censorformandskabet samt ved de høringer, som gennemføres i forbindelse med studieordningsændringer. Vedlagt i bilag 3 er udtalelse fra censorformanden, der støtter, at uddannelsen akkrediteres som en masteruddannelse. Alumneforeninger På Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet modtager alle dimittender, der ønsker det, bladet Asterisk samt nyhedsmails. Det er hensigten at udvide dialogen, så der skabes en platform, som blandt andet kan vedrøre udvikling af uddannelserne. (Ansøgningen s. 2ff) Hvorfor er der behov for den ansøgte uddannelse, og hvordan understøttes det af ovenstående? Efterspørgselen har varieret med tilstrømningen af flygtninge og indvandrere. Der har således i perioder været særdeles stor efterspørgsel efter uddannelsen. Den nuværende stramme flygtningepolitik har betydet en stor nedgang i antallet af ansøgere. Der er dog stadig muligt at udbyde uddannelsen på et økonomisk og fagligt forsvarligt grundlag, idet der til det aktuelle optag er tilmeldt 29 studerende. Det vurderes blandt andet at hænge sammen med en forøgelse af nye typer af indvandregrupper. Som det fremgår af ovenstående arbejdes der desuden løbende på, at få uddannelsen gjort til et kompetencekrav de steder, hvor det kan være relevant. (Ansøgningen s. 2) Uddannelsens relation til beslægtede uddannelser Hvordan adskiller uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte sig fra beslægtede uddannelsers faglige profil og mål for læringsudbytte? Der er ikke beslægtede uddannelser. Der eksisterer en diplomuddannelse i dansk som andetsprog, som udbydes på professionshøjskolen i København. Den giver dog ikke adgang til undervisning på sprogcentrene i Danmark, og den har i højere grad sigte på undervisning af tosprogede børn. Dertil kommer, at den som diplomuddannelse er på bachelorniveau, i modsætning til en master, der er på kandidatniveau. Der eksisterer endvidere en Master i Fremmedsprogspædagogik, som udbydes af KU, CBS og DPU- AU, men her er sigtet fremmedsprogene, hvor Master i dansk som andetsprog som titlen angiver, har fokus på dansk som andetsprog. (Ansøgningen s. 4) Supplerende information Kandidatuddannelsen i Dansk med profil i Dansk som Andet- og Fremmedsprog som beslægtet uddannelse I regi af ordionær uddannelse har Institut for Nordiske Stuider og Sprogvidenskab (tidligere Institut for Dansk) i en årrække udbudt et studiemønster på såvel BA-niveau som på kandidatniveau i Dansk som Andet- og Fremmedsprog af på hver 60 ECTS. I forbindelse med implementering af Uddannelsesbekendtgørelsen (2004) er BA-tilvalg nu tilrettelagt som 45 ECTS, mens studiemønstret på kandidatniveau er erstattet af muligheden for at tage en profil i forbindelse med kandidatuddannelsen i Dansk. 11

16 (Studieordning for BA-tilvalget er vedlagt som bilag 1, mens uddrag af studieordning for kandidatuddannelsn i Dansk, 2008-ordning vedrørende profil i Dansk som Andetsprog er vedlagt som bilag 2) BA-tilvalget i Dansk som Fremmed- og Andetsprog Da BA-tilvalget ikke i sig selv er kompetencegivende " En studerende med tilvalg i Dansk som andet- og fremmedsprog har ikke undervisningskompetence i dansk som andetsprog. For at opnå denne skal den studerende bestå studiemønsterets modul Andetsprogspædagogik med praktik (15 ECTS-point) på kandidatuddannelsen." (bilag 1), kan det ikke anses for at være en direkte beslægtet med Masteruddannelsen i Dansk som Andetsprog. Kandidatuddannelsen i Dansk med profil i Dansk som Andet- og Fremmedsprog er dog anderledes beslægtet da "Kandidaten kan ud over at tilrettelægge, gennemføre og vurdere undervisning i dansk som andet- og fremmedsprog på uddannelsesinstitutioner i Danmark og ved udenlandske universiteter, tilrettelægge metodisk og teoretisk velfunderet forskning i emner i relation til dansk som andet- og fremmedsprog og formidle sin faglige viden om området i uddannelse og efteruddannelse af undervisere og andre relevante faggrupper ved at sætte spørgsmål af relevans for dansk som andet- og fremmedsprog ind i en tværfaglig sammenhæng", (bilag 2). Kandidatuddannelsen i Dansk med profil i Dansk som fremmed- og andetssprog adskiller sig dog væsentlig fra masteruddannelsen i Dansk som Andetsprog på følgende 3 punkter: 1. Den er tilrettelagt med et bredere sigte, jf. de to uddannelsers kompetenceprofiler 2. Den giver muligheden for indenfor feltet Dansk som Andetsprog at specialisere sig inden for sproglig socialisering af børn (skolealder som førskolealder) med inddragelse af decideret tosprogethedsforskning (Køgeprojektet og Martha Karrebæks ph.d.projekt om sprogbrug i en børnehave) 3. Den opfylder ikke direkte kompetencekravet til - undervisning af flygtninge og indvandrere på sprogcentre (3 års intensiv danskundervisning) (kompetencekrav iht. Bekendtgørelse nr. 68 af 6/2/2008 om danskuddannelse til voksne udlændinge 17) - undervisning af flygtninge og indvandrere på AMU (kompetencekrav iht. Bekendtgørelse nr. 802 af 22/9/2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser 13 stk. 4) - undervisning af flygtninge, indvandrere og tosprogede på almen voksenuddannelse (AVU på VUC) (bliver kompetencekrav fra august 2009 iht. Lov nr. 311 af 30/4/2008 (avu-loven) 26 stk. 2) (Supplerende oplysninger s. 2f) Hvordan forventes uddannelsen at imødekomme en konkret efterspørgsel, der ikke imødekommes af beslægtede uddannelser? Sagsbehandlers bemærkning: Uddannelsen opfylder formelle kompetencekrav til de tre ovenstående jobfunktioner, som den hidtidige uddannelse har opfyldt. Supplerende information Integrationsministeriet har i den forbindelse tilkendegivet, at de vil aftage kandidater fra den nye uddannelse som fra den gamle, under forudsætning af at niveauet forbliver som hidtil, og at det er udgiftsneutralt for kommunernes sprogcentre. Aarhus Universitet har i høringssvar af 25. november 2008 anført: Lønindplacering ved ansættelse på sprogcentrene Spørgsmålet medfører ikke øgede lønudgifter jævnfør overenskomst for lærere m.fl. ved sprogcentre 12

17 indgået mellem Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Lærernes Centralorganisation. Se også side 5-1 Tilkendegivelse fra Undervisningsministeriet om aftagelse af dimittender på AMU og VUC. Undervisningsministeriet har i vedhæftede mail tilkendegivet, at man i AMU-bekendtgørelsen ønsker at erstatte den eksisterende uddannelse med master i dansk som andetsprog, såfremt den bliver akkrediteret. Undervisningsministeriet vil i øvrigt ikke få øgede lønudgifter som følge af en akkreditering som masteruddannelse jævnfør cirkulære om organisationsaftale for lærere ved arbejdsmarkedsuddannelserne mv. af 24. november Se også side Hvad angår ønsket om en tilkendegivelse om aftagelse af dimittender på VUC består der et statsforfatningsretligt problem i, at ACE beder AU om at bede Undervisningsministeriet om en tilkendegivelse, der skal binde Folketinget til en bestemt formulering af en kommende ændring af lovgivningen. Da kompetencekravet først er vedtaget som en del af lovkomplekset i april i 2008 med ikrafttræden august 2009 må det anses som et forhold, der alene vil supplere og forstærke det eksisterende behov for uddannelsen. Det vurderes sandsynliggjort i tilfredsstillende grad, at der er behov for uddannelsen, idet den vil udgøre et specifikt kompetencekrav i jobfunktioner i tre forskellige jobsammenhænge, samt at den kan udfylde et ikke nærmere sandsynliggjort behov for efteruddannelse af personer med en række andre navngivne jobfunktioner. Det vurderes sandsynliggjort at uddannelsen imødekommer et konkret aftagerbehov, idet uddannelsen er udviklet i tæt kontakt med primære aftagere. Det bemærkes, at der ikke indholdsmæssigt synes at være nogen væsentlig forskel til kandidatuddannelsen i dansk med faglig profil i Dansk som fremmed- og andetsprog, idet alle modulerne, svarende til 60 ECTS, synes at være nær identiske med moduler på kandidatuddannelsen i dansk med faglig profil i Dansk som fremmed- og andetsprog. Formelt er der dog den væsentlige forskel at den eksisterende uddannelse og dermed forventeligt også den ansøgte er et direkte kompetencekrav i tre navngivne stillinger på henholdsvis sprogcentre, VUC og AMU. Tillige bemærkes, at to af modulerne, svarende til 30 ECTS, synes at være nær identiske med moduler på bachelor-tilvalgsstudiet i Dansk som fremmed- og andetsprog. Endelig bemærkes det som et væsentligt forbehold, at der er behov for afklaring af, om akkreditering og dermed nedlæggelse af den hidtidige uddannelse vil have betydning for lønindplaceringen af dimittender fra uddannelsen, der skal undervise på sprogcentre, AMU og AVU (VUC) sammenholdt med dimittender fra den hidtidige uddannelse Samlet vurderes kriteriet opfyldt delvist tilfredsstillende, da det ikke på det foreliggende grundlag kan afgøres, om integrationsministeriet og undervisningsministeriet vil regulere aftagelse af dimittender fra 13

18 masteruddannelsen på samme måde som reguleringen af aftagelse af dimittender fra den hidtidige uddannelse. På baggrund af høringssvaret ændres vurderingen således: A fsnittet, der indledes Endelig bemærkes det... udgår. Sidste afsnit erstattes af: Samlet vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende, da det er sandsynliggjort, at der er behov for uddannelsen i lighed med den hidtidige uddannelse, der tænkes erstattet. Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Dokumentation Hvordan er arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser? Der findes ikke deciderede beskæftigelsesstatistikker for uddannelsen, da den dels har været reguleret under egen bekendtgørelse uden for det ordinære uddannelses- og gradssystem, som det meste arbejdsmarkedsstatistik er knyttet til, dels har produktionen af dimittender fra uddannelsen haft et forholdsvist beskedent niveau. Generelt for masteruddannelser gælder det, at de som en del af videre- og efteruddannelsessystemet i meget høj grad benyttes af personer, som er i beskæftigelse, og som ønsker faglig opgradering til mere kvalificeret varetagelse af arbejdsopgaver og/eller en anden stilling. Da arbejdsmarkedet for dimittender på DAV-uddannelsen ikke er mere præcist undersøgt, er den nærmeste dokumentation, at lave en analogi til de respektive institutioners kandidatuddannelser. I det følgende er derfor kort beskrevet i hvilket omfang, humanistiske kandidater fra KU og DPU-AU finder relevant beskæftigelse. Beskæftigelse Beskæftigelsesundersøgelsen på Aarhus Universitet Aarhus Universitet har i foråret 2008 gennemført en undersøgelse blandt universitetets kandidater. Undersøgelsen dækker kandidater fra studieårene 2002/03 og 2006/07. For kandidater fra DPU-AU, der har været færdige i et år, er 86,1 % i beskæftigelse, hvilket ligger lidt under gennemsnittet for alle kandidater på Aarhus Universitet (88,6 %). For kandidater, der har været færdige i fem år, er hele 98,8 % i beskæftigelse, hvilket er lidt over gennemsnittet for alle kandidater på Aarhus Universitet (96,3 %). Der er således god brug for kandidater fra DPU-AU. Samlet set svarede 80 % af DPU-AUs kandidater, at deres første job var inden for uddannelsens faglige område. 15 % af kandidaterne svarede, at jobbet lå uden for uddannelsens faglige område, men krævede generelle kvalifikationer erhvervet via uddannelsen. Kun 5 % af kandidaterne svarede, at der ingen naturlig sammenhæng var mellem uddannelsen og første job. Det anses endvidere for sandsynligt, at andelen af humanister, herunder dimittender fra uddannelsen, 14

19 der ansættes på sprogcentre og andre uddannelsesinstitutioner, vil stige inden for de nærmeste år, da der vil være mange af de eksisterende undervisere, der går på pension (Humanisters veje., p.13). (Ansøgningen s. 4f) Det vurderes, at den tilgængelige beskæftigelsesstatistik på området kun i mindre grad er relevant, da der er tale om en meget specifikt professionsrettet uddannelse. Det vurderes ikke at være retvisende at henvise til Humanistundersøgelsen som kilde til vurdering af demografisk profil for de nuværende ansatte på sprogcentrene, da undersøgelsen ikke omtaler dette forhold. Da det ikke fremgår af kompetenceprofilen for uddannelsen, at den giver undervisningskompetence i gymnasiet, vurderes det ikke relevant at henvise til den demografiske profil for gymnasielærere, som er det, der beskrives i Humanistundersøgelsen. Uddannelsen er dog, jf. dokumentationen til kriterium 1, også tænkt som videre-/efteruddannelsesmulighed for gymnasielærere, men deres aldersprofil ændres ikke af mere uddannelse. På denne baggrund vurderes kriteriet opfyldt delvist tilfredsstillende på trods af den mangelfulde dokumentation, idet der, jævnfør dokumentationen til kriterium 1, er tale om en beskeden produktion af dimittender og et veldefineret, om end statistisk ubeskrevet arbejdsmarked. 15

20 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Dokumentation Hvordan påtænker uddannelsen at sikre, at de studerendes viden, færdigheder og kompetencer er baseret på forskning inden for uddannelsens fagområder? Med en kombination af kompetencekrav til undervisningen, krav til undervisningstilrettelæggelse, krav til eksamensformer og til undervisernes kvalifikationer og kompetencer sikres det, at de studerendes viden, færdigheder og kompetencer er baseret på forskning inden for uddannelsens fagområder. Dertil kommer de kvalitetssikringsmekanismer, som følger af universitetsloven. Se også udkast til studieordning (bilag 4). (Ansøgningen s. 5) Angivelse af de studerendes forventede erhvervelse af: - Fagspecifikke og almene akademiske kvalifikationer og kompetencer. - Viden om videnskabelig teori. - Erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder. Sprogbeskrivelse: Målet med modulet er, at den studerende opnår reflekteret indsigt i og redskaber til sprogbeskrivelse, således at han/hun kan analysere, forklare og vurdere voksne og unges brug af dansk som andet- og fremmedsprog. Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag: - analysere, forklare og vurdere sproglige træk i dansk talt eller skrevet som andetsprog; - analysere, forklare og vurdere andetsprogstræk inden for alle sprogets niveauer (ortografi, fonetik, prosodi, morfologi, syntaks, ordforråd, tekstlingvistik og pragmatik) under såvel en sprogtypologisk som en socio- og psykolingvistisk synsvinkel. - analysere, vurdere og diskutere sproglige data ud fra et tilegnelsesteoretisk perspektiv. (Kompetencebeskrivelse fra udkast til studieordning bilag 4) Kulturforståelse og interkulturel kommunikation: Målet med modulet er, at den studerende opnår reflekteret indsigt i moderne kulturteori og i relationen mellem sprog, kultur og identitet for minoritetsgrupper og majoritet på samfundsplan og i undervisningssituationer samt udvikler redskaber til at inddrage og analysere kulturmøder og interkulturelle kommunikationssituationer. Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag: - demonstrere overblik over og indsigt i moderne kulturteorier og sprogvidenskabelige teorier i relation til kulturmøder og samspillet mellem sprog, kultur og identitet på mikro- og makroniveau. - analysere, vurdere og diskutere kulturteorier og sprogvidenskabelige teorier i relation til interkulturel kommunikation. - analysere, vurdere og diskutere curriculum, for så vidt angår minoritetsspørgsmål og andet- 16

21 sprogsundervisning. (Kompetencebeskrivelse fra udkast til studieordning bilag 4) Andetsprogspædagogik: Målet med modulet er, at den studerende opnår reflekteret indsigt i andetsprogsdidaktik og undervisningsmetoder med henblik på de forhold, der gør sig gældende i forbindelse med undervisning i dansk som andet- og fremmedsprog for voksne og unge, herunder undervisning af analfabeter. Endvidere er det hensigten at den studerende opnår reflekteret indsigt i centrale teorier og modeller om andetsprogstilegnelse og bliver i stand til at diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen. Herunder skal den studerende opnå indsigt i tilegnelsesspørgsmål i forbindelse med alfabetisering. Det er endvidere hensigten, at den studerende opnår reflekteret indsigt i curriculum vedrørende dansk som andetsprog. Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag: - demonstrere overblik over og indsigt i fremmed- og andetsprogspædagogik og undervisningsmetoder med henblik på de forhold der gør sig gældende i forbindelse med undervisning i dansk som andetsprog for voksne og unge, herunder andetsprogsundervisning, der ikke forudsætter skriftkyndighed; - analysere, vurdere og diskutere andetsprogsdidaktik og moderne andetsprogspædagogiske undervisningsmetoder; - analysere, vurdere og diskutere samspillet mellem andetsprogpædagogiske teorier og metoder og deres anvendelse i praksis; - analysere, vurdere og diskutere de rammer, som undervisning i dansk som andetsprog er underlagt. - demonstrere overblik over og indsigt i centrale teorier og modeller om andetsprogstilegnelse, herunder teorier om udvikling af grundlæggende skriftsprogskompetencer i andet- og fremmedsprogsundervisningen af voksne og unge - analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for undervisningen (Kompetencebeskrivelse fra udkast til studieordning bilag 4) Almene akademiske kvalifikationer, viden om videnskabelig teori og erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder Disse kvalifikationer og kompetencer sikres ved følgende krav i studieordningen: Formålet med Master i dansk som andetsprog er at udbygge den studerendes faglige viden og færdigheder samt øge de teoretiske og metodiske kompetencer i forhold til den adgangsgivende uddannelse. Den studerende skal opnå en større selvstændighed og faglig fordybelse gennem de videregående elementer i fagområdets discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode. (formålet i udkast til studieordning - bilag 4) For både fagene Sprogbeskrivelse, Kulturforståelse og interkulturel kommunikation samt Andetsprogspædagogik er det præciseret: Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag ( ) (Kompetencebeskrivelse fra udkast til studieordning bilag 4) efter denne formulering følger så beskrivelsen af de faglige kompetencer. Formuleringen dokumenterer, at de almene akademiske kvalifikationer herunder viden om videnskabelig teori og erfaring med at vurdere og anvende videnskabelige metoder er en grundlæggende del af uddannelsens faglige basis. Der henvises i øvrigt til eksempler på semesterplaner fra DAV-uddannelsen med henblik på at sandsynliggøre opnåelse af faglige kompetencer, akademiske kvalifikationer og kompetencer, viden om 17

22 videnskabelig teori og erfaring med at anvende videnskabelige metoder (bilag 5). (Ansøgningen s. 6f) Interaktion mellem forskning og praksis Hvis det vurderes at være relevant: Hvordan vil undervisningen og de studerendes forventede viden, færdigheder og kompetencer basere sig på interaktion mellem forskning og praksis? Det fremgår af ansøgningens besvarelse af kriterium 1, at der er løbende kontakt mellem forskningsmiljøet og praksisfeltet. Hvis ikke det vurderes at være relevant: Hvorfor? Ansøgningen besvarer ikke dette spørgsmål. Det vurderes sandsynliggjort, at de studerende vil opnå fagspecifikke og almene akademiske kompetencer baseret på relevant forskning. Det er beskrevet hvilken viden, hvilke færdigheder og kompetencer de studerende skal opnå. Det vurderes sandsynliggjort, at der er interaktion mellem forskningsmiljøet og praksisfeltet. Kriteriet vurderes derfor opfyldt i tilfredsstillende grad. Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Dokumentation Hvor stor en andel af uddannelsens tilrettelæggere og undervisere er fastansat videnskabeligt personale (VIP), der forsker inden for uddannelsens centrale fagområder? Undervisningen både tilrettelægges og udføres på KU og DPU-AU udelukkende af videnskabeligt personale, som det blandt andet fremgår af semesterplanerne (se bilag 5). Der anvendes således ikke eksterne undervisere eller deltidsansat personale. (Ansøgningen s. 7) Hvordan forventer institutionen at sikre en nødvendig forskningsbasering på de kurser, hvor undervisningen ikke varetages af fastansat videnskabeligt personale (VIP)? Ikke relevant. Hvis der er tale om et nyt satsningsområde Hvilken strategi og hvilke konkrete handlingsplaner, tegner satsningen? Ikke relevant. 18

23 Hvordan forventes dette at understøtte den ansøgte uddannelse? Ikke relevant. Det vurderes sandsynliggjort, at tilrettelæggere og undervisere er heltidsansat videnskabeligt personale, der jævnfør dokumentationen til kriterium 5 beskæftiger sig med fagområdet og er en del af det relevante forskningsmiljø. Kriteriet vurderes opfyldt tilfredsstillende, da det er sandsynliggjort at underviserne på uddannelsen forsker inden for uddannelsens kernefagområde. Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Dokumentation Hvori består kvaliteten af forskningsmiljøet bag uddannelsen? På DPU-AU er der i Enheden for interkultutrelle læreprocesser ansat 11 medarbejdere inden for fagområdet se bilag 6. Publikationslister for relevante medarbejdere er vedlagt i bilag 7. Supplerende oplysninger indsat: Beskrivelse af Afdelingen for dansk som andetsprogs forskningsprogram er vedlagt som bilag 8 til akkrediteringsansøgningen. Bemærk venligst der i forskningsprogrammet nævnes 12 personer, men at det kun er ovenstående 10 der p.t. ansat ved KU og indgår i netværket dansk som andetsprog. (Supplerende oplysninger s. 6) For at belyse kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø er det nedenfor dokumenteret, at der er tale om stærke forskningsmiljøer, der formår at: - tiltrække eksterne forskningmidler - formidle ekspertviden (både som rådgivning og i tidskrifter) - være attraktive forskningspartnere internationalt Oversigt over eksterne midler til forskning og udredning inden for området DPU-AU DKK Nana Clemensen Modersmålundervisning i Zambia: Spirende håb i en udsat arena Udenrigsministeriet Christian Horst, Anne Holmen og Claus Haas Dannelse og kulturarv i globaliserede samfund Forskningsrådet for kultur og kommunikation Anne Holmen Kortlægning af fagekspertise i minoritetssprog i Norden Nordisk ministerråd Delprojekt i initiativ 2 i Integrationsministeriets handlingsplan til Karen Lund fremme af ligebehandling og mangfoldighed: Fra Studieprøven til Ministeriet for Flygtninge, de videregående uddannelser. En undersøgelse af de nødvendige og Indvandrere og Integration tilstrækkelige kompetencer Bente Meyer Interculturel Aktive Citizenship (/ Interact) FP6 DG Research