OK2010 Side 5 En plads i bestyrelsen Side 6-7 Lindø stopper med at bygge skibe Side Det handler jo ikke om sex Side 10-11

Transkript

1 CO-Magasinet Nr/År 07/2009 TekSam årsdag 7. oktober Side år og ny tillidsrepræsentant på Lindø side 4 En plads i bestyrelsen Side 6-7 Lokalaftale holder styr på Lean Side 8-9 Det handler jo ikke om sex Side Fællestillidsrepræsentant med ny front Side Danske noter Side 20 Møder om OK2010 side 5 25 år og ny tillidsrepræsentant på Lindø Side 4 Møder om OK2010 Side 5 En plads i bestyrelsen Side 6-7 Lindø stopper med at bygge skibe Side Det handler jo ikke om sex Side Fællestillidsrepræsentant med ny front Side OK at søge råd hos fagforeningen side år og ny tillidpå Lindø Side 4 Møder om OK2010 Side 5 En plads i bestyrelsen Side 6-7 Lokalaftale holder styr på Lean International fagbevægelse Side Lindø stopper med at bygge skibe Side 20 Faglig orientering Side TekSam årsdag 7. oktobe der om OK2010 Side 5 Lokalaftale t handler

2 Tillidsrepræsentanter Selv om det i forsommeren ikke ligefrem gik strygende på Lindøværftet med sorte tal på bundlinjen af regnskabet, så var der alligevel optimisme i forhold til, at der også var arbejdspladser til svejsere, malere, tømrere og indkøbere i mange år fremover. Men 10. august ændrede billedet sig dramatisk. For bestyrelsen på værftet udsendte en pressemeddelelse om, at Lindø stopper med at bygge skibe fra Begrundelsen var blandt andet, at konkurrencen fra Fjernøsten nu var blevet så hård, at det ikke længere var muligt at bygge store skibe i Danmark. Selv om der løbende var investeret i ny teknologi og effektivisering af produktionen. Sådan lød det i pressemeddelelsen om baggrunden for beslutningen. Og efter den konstatering kom sætningen: Dermed planlægges en reduktion af den nuværende arbejdsstyrke, så den løbende bliver tilpasset produktionen. Udmeldingen indebærer, at størstedelen af Lindøs arbejdspladser nedlægges og medarbejderne fyres. Godt 2500 ansatte har udsigt til at miste deres job, og samtidig lukkes og slukkes der for et stykke dansk industrihistorie uden sidestykke. Travlhed hos TR På Lindø er der flere nyvalgte tillidsrepræsentanter, blandt andre Per Andersen, der blev valgt til fællestillidsrepræsentant for 2200 ansatte i maj. Den dag i august fik Per Andersen en helt ny front at kæmpe på fra at kæmpe for at værftet overlevede skulle der nu pludselig kæmpes for at bevare så mange arbejdspladser som muligt. Samtidig kæmper Per Andersen for, at kollegerne kommer fra Lindø på den bedst mulige måde. Derfor opfordrer han politikerne til at lette adgangen til den såkaldte varslingspulje, hvor virksomhederne kan søge om økonomisk støtte til opkvalificering af fyrede medarbejdere. - Politikerne er nødt til at åbne de offentlige kasser september side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: 25 år og ny tillidsrepræsentant på Lindø Den 25-årige indkøber Andreas Als fra Lindø blev inspireret til at stille op som tillidsrepræsentant efter et brev fra fagforbundet med en opfordring til at stille op til hvervet. Side 4 Møder om OK2010 CO-industris formand og næstformand besøger 12 byer i landet for at møde tillidsrepræsentanter og høre deres holdninger til de kommende overenskomstforhandlinger på industriområdet i Side 5 En plads i bestyrelsen Tillidsrepræsentanter og andre ansatte skal ikke holde sig tilbage fra at stille op til posten som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem af frygt for, at de skal være økonomer for at klare opgaven. Sund fornuft og kritisk sans er nok. Side 6-7 Lokalaftale holder styr på Lean På NKT Cables på Vestsjælland har de lavet en lokalaftale, der udstikker retningslinjer for arbejdet med Lean. Side 8-9

3 l e d e r i en krisetid for at sikre Lindøarbejdernes efteruddannelse. Vi må have mere velvillighed, end man ellers plejer at give, så kollegerne kan blive ordentlig klædt på gennem omskoling. Ellers får vi så mange arbejdsløse, at det er skadeligt for det danske samfund, siger han i artiklen på siderne Her nævner fællestillidsrepræsentanten samtidig solidaritet og kampånd som fundamentet for det faglige arbejde på Lindø: - Vi står i en svær situation. Derfor er det et godt signal til ledelsen og omverdenen både fagligt og politisk, at vi er enige om, hvem der skal være fællestillidsrepræsentant. Vi har kampånd og sammenhold, forsikrer Per Andersen, der er enstemmigt valgt. Ud over opbakningen til Per Andersen på Lindø er der generelt meget stor opbakning til tillidsrepræsentanter rundt om i landet. På enhver måde. Senest har en undersøgelse fra HK/Privat for eksempel vist, at medlemmerne mener, at det er helt OK, at tillidsrepræsentanterne har ekstra beskyttelse mod at blive fyret også i tider med finanskrise og massefyringer. Håndslag til TR I en undersøgelse blandt medlemmerne, lavet af Capacent for HK/Privat, mener et stort flertal svarende til 72 procent at det er OK med den ekstra beskyttelse af tillidsrepræsentanterne. Faglig koordinator i HK/Privat Gerda Christensen, der også sidder som formand for CO-industris TR-udvalg, er meget tilfreds med den udmelding. - Det er et stort håndslag til vores tillidsrepræsentanter, som ikke mindst i disse krisetider har et vanskeligt og ofte konfliktfyldt job. Når der er massefyringer i luften, kunne mange måske mene, at også tillidsrepræsentanterne skulle være ligestillet med øvrige kolleger, men et stort flertal støtter, at der skal være tvingende grunde til at fyre en tillidsrepræsentant, siger hun i en kommentar til undersøgelsen på side 20. Tilbage på Lindø er nedtællingen til 2012 startet. På siderne kan du se billeder fra værftet under bygningen af verdens største containerskib i perioden Dengang der endnu en gang blev skrevet verdenshistorie på værftet. Forside: Tillidsrepræsentant Andreas Als fra Lindøværftet Foto: Alex Tran. Det handler jo ikke om sex Virksomhederne laver personalepolitikker, men de homoseksuelle er ofte glemt i den forbindelse. Side Fællestillidsrepræsentant med ny front I maj fik Lindø ny fællestillidsrepræsentant, og han har fået travlt. For bestyrelsen har valgt at lukke for skibsbygning i Side Lindø stopper med at bygge skibe Fra 2012 er det slut med skibsbygning på Lindø. Sammen med billederne fra fotograf Simon Lautrop tager CO- Magasinet på rundtur på værftet. Side Side International fagbevægelse Danske noter Faglig orientering Side 20 Side TekSam årsdag 7. oktober TekSam holder årsdag i Odense Congress Center på Fyn, og her vil der blive givet masser af inspiration og motivation til medlemmerne af virksomhedernes samarbejdsudvalg til det videre arbejde. Side 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf , Fax Fax - redaktionen co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf , lin@co-industri.dk Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf , dk@co-industri.dk Administration: Lise Trampedach Tlf lt@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer ni gange årligt hver måned undtagen juli, august og december. Udgivelses dagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS ISSN (papirudgave) ISSN (elektronisk) side 3

4 Af Dorthe Kragh Foto Alex Tran Efter seks år uden en tillidsrepræsentant har HK erne på Lindø nu valgt Andreas Als år og ny tillidsrepræsentant på Lindø TR-kampagne gav Andreas Als det sidste skub til at stille op til hvervet CO-industri og DI har sammen iværksat en kampagne The missing link, der skal inspirere flere arbejdspladser til at vælge en tillids repræsentant. Læs mere om kampagnen på Lysten til at være tillidsrepræsentant havde længe ligget og luret i baghovedet på ham, så da brevet fra HK kom med en opfordring til at vælge en tillidsrepræsentant for HK erne på Lindøværftet, blev beslutningen taget. Andreas Als var klar til at stille op. - Som elev var jeg interesseret i, hvilke kriterier ledelsen lagde til grund ved fyringsrunder, men det var først da jeg som udlært i 2008 selv havde en fyreseddel hængende over hovedet, at jeg for alvor blev interesseret i, hvilke rettigheder jeg havde. Men der var ingen tillidsrepræsentant, jeg kunne spørge, fortæller Andreas Als, der er 25 år og indkøber med ansvar for indkøb af materiale til maskinrummet på de skibe, der bliver bygget på Lindø. I over seks år har HK erne på Lindø været uden en tillidsrepræsentant. - Mange føler, at de ikke har den tid, der skal lægges i hvervet. Og så er vi ikke som i produktionen rigtig mange, der er medlemmer af den samme fagforening. Men vi kunne godt bruge noget af det sammenhold, som de har, siger han. CO Magasinet september side 4 CO-Magasinet side 4-5 Ilddåb efter tre uger Knap tre uger efter at han er blevet valgt som tillidsrepræsentant, får Andreas Als sin ilddåb. Lindø meddeler i juni, at 175 funktionærer skal afskediges, og at medarbejderstaben sandsynligvis skal reduceres med ansatte frem mod sommeren Siden har bestyrelsen meddelt, at Lindø lukker for byggeri af skibe i Som hel grøn tillidsrepræsentant har han endnu ikke været på kursus i forhandlingsteknik og overenskomster, men han har fået stor hjælp fra de tre øvrige tillidsrepræsentanter for funktionærerne. Og for første gang i lang tid er HK repræsenteret ved forhandlingsbordet. - Siden fyringerne blev offentliggjort har jeg fået spørgsmål om eksempelvis regler for ferie, afskedigelse og fratrædelsesgodtgørelse. Bare ét spørgsmål viser, at tillidsrepræsentanten har sin berettigelse, mener han. Men han indrømmer, at det er en ubehagelig følelse, at han skal sidde med ved bordet, når gode kolleger får at vide, at de er fyret. - På den anden side kan jeg hjælpe ved at være med og høre, hvad der bliver sagt, og sørge for, at ledelsen bliver holdt op på deres løfter, siger Andreas Als.

5 Af Linda Hansen Rønne Aalborg Program for møderne: Kl Spisning Kl Velkomst Kl Oplæg v/formand for CO-industri Kl Oplæg v/næstformand for CO-industri Kl Debat Kl Afslutning Holstebro Århus Esbjerg Fredericia Odense Møder om OK2010 Åbenrå Holbæk Vordingborg Hillerød København Fra slutningen af oktober til midten af november har tillidsrepræsentanterne på industriens virksomheder mulighed for at møde formandskabet i CO-industri til en række temamøder om de kommende overenskomstforhandlinger. CO-industris formand Thorkild E. Jensen og næstformand Børge Frederiksen besøger fra slutningen af oktober i alt 12 byer i Danmark. Samtlige møder starter med spisning og velkomst. Dernæst er der oplæg af Thorkild E. Jensen, og han efterfølges af Børge Frederiksen, der ligeledes holder et oplæg. Efter det er det tid til debat, og mødet sluttes af klokken 21. Tilmelding foregår i den lokale fagforening. By: Sted Dato og tid Aalborg og omegn Ålborg Kongres og Kulturcenter, Europa Plads 4, 9000 Ålborg 26. okt. 09, kl Holbæk og omegn Hotel Strand parken, Kalundborgvej 58, 4300 Holbæk 28. okt. 09, kl Esbjerg og omegn Esbjerg Højskole, Stormgade 200, 6700 Esbjerg 29. okt. 09, kl København og omegn DM-Hovedstaden, Nyropsgade 25, Kælderen H+I, 1787 Kbh. V 2. nov. 09, kl Holstebro og omegn Holstebro Tekniske Skole, Kantinen, Nørre Boulevard 21, 7500 Holstebro 3. nov. 09, kl Odense og omegn Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense 4. nov. 09, kl Fredericia og omegn DM-Lillebælt, Vesterballevej 3A, Snoghøj, 7000 Fredericia 5. nov. 09, kl Sydsjælland og omegn Hotel Kong Valdemar, Algade 101, 4760 Vordingborg 9. nov. 09, kl Århus og omegn LO Århus, Århussalen, Skt. Knuds Torv 3, 8000 Århus 10. nov. 09, kl Åbenrå og omegn Folkehjem, Haderslevvej 7, 6200 Åbenrå 11. nov. 09, kl Bornholm DM-Bornholm, Ved Lunden 16, 3700 Rønne 12. nov. 09, kl Nordsjælland og omegn Frederiksborg Centret Festsalen, Milnersvej 39, 3400 Hillerød 19. nov. 09, kl side 5

6 Af Dorthe Kragh Illustration Frits Ahlefeldt-Laurvig Højesteret: OK at søge råd hos fagforeningen Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan uden problemer søge rådgivning hos deres faglige organisation september side 6 CO Magasinet Det er helt efter reglerne, hvis et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem kontakter sin faglige organisation for at tale om en forestående fusion, der kan betyde afskedigelser eller andre omvæltninger for de ansatte i virksomheden. Det fastslår Højesteret i en principiel dom. Der blev ellers rejst usikkerhed om, hvor langt tavshedspligten for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer rækker, da Finansforbundets formand og et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem fra RealDanmark i 2000 blev sigtet for at videregive intern viden i forbindelse med RealDanmarks fusion med Danske Bank. Oplysninger, to betroede medarbejdere i Finansforbundet brugte til at opkøbe aktier i RealDanmark. Den ene blev siden idømt seks måneders fængsel for insiderhandel, mens den anden blev bortvist fra sit job. Søgte råd i fagforbund Sagen startede i 2000, da et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem af RealDanmarks bestyrelse gik til Finansforbundets formand Allan Bang, fordi bestyrelsen i RealDanmark drøftede en fusion med Danske Bank. Han fortale forbundsformanden, hvornår fusionen ville blive offentliggjort, og hvad bytteforholdet mellem de to selskabers aktier ville blive. De oplysninger gav Allan Bang videre til sine to næstformænd samt to betroede medarbejdere i organisationen. Både Allan Bang og det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem blev senere i Byretten dømt for at videregive intern viden en dom som siden blev stadfæstet i Landsretten. Men dommen fra Højesteret slår nu fast, at de oplysninger, som det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem gav videre til Finansforbundets formand, var sagligt begrundet og et normalt led i hans funktion som medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen. Højesteret lægger vægt på, at oplysningerne blev givet, fordi det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem ville have et beredskab klar, når fusionen blev offentliggjort, ligesom han ville drøfte, hvilken holdning han skulle have til den påtænkte fusion, der omfattede af Finansforbundets medlemmer og ville indebære nedlæggelse af op til stillinger. - Dommen siger helt klart, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan kontakte deres organisation for at få råd om konsekvenserne af en fusion, siger Peter Rimfort, områdeleder i CO-industri. Han understreger, at CO-industri altid påtager sig tavshedspligten, når et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem henvender sig for at få råd. - Desuden stiller vi gerne en advokat til rådighed, hvis medlemmet føler sig mest tryg ved det, da advokaten jo er underlagt tavshedspligt via lovgivning, siger Peter Rimfort.

7 Mange tror, at man enten skal være økonom eller jurist for at være medarbejderrepræsentant. Men man skal bare bruge sin sunde fornuft og kritiske sans. En plads i bestyrelsen Som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem handler det om at bruge sin sunde fornuft og kritiske sans Insidersagen fra Finansforbundet kunne godt give det indtryk, at det er smårisikabelt at sidde som medarbejdervalgt medlem af arbejdspladsens bestyrelse. Men sandheden er ifølge Peter Rimfort, områdeleder i CO-industri, at det stort set er en fuldstændig ufarlig opgave for de cirka 900 ansatte i industrien, der ifølge CO-industris seneste opgørelse er medlemmer af bestyrelsen på deres arbejdsplads. Gennem deres bestyrelsespost får de et grundigt indblik i virksomhedens økonomi, strategi og ledelse, mens de kan bidrage med et dybt kendskab til de faktiske forhold i virksomheden, som de opleves af medarbejderne. De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er typisk også tillidsrepræsentanter, hvilket ifølge Peter Rimfort er ganske fornuftigt, da tillidsrepræsentanten i forvejen har et godt kendskab til ledelsen og virksomheden gennem samarbejdsudvalget. Samtidig giver bestyrelsesarbejdet tillids-repræsentanten en bredere måde at arbejde på. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for virksomhedens ledelse og lægger de overordnede strategier for virksomheden. Det betyder ikke, at man skal være økonom eller jurist for at være medarbejderrepræsentant. Man skal bruge sin sunde fornuft og kritiske sans, påpeger Peter Rimfort. Men det er vigtigt, at man som nyvalgt bestyrelsesmedlem sætter sig ind i reglerne og tager imod de uddannelser for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der kan hjælpe med at overskue rettigheder, pligter og ansvar ved posten. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er beskyttede mod afskedigelse og andre forringelser af deres job på samme måde som arbejdspladsens tillidsrepræsentanter. Du kan læse mere om bestyrelsesarbejde og lovgivning i Håndbog for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der udgives af blandt andre CO-industri. På CO-industris hjemmeside på den lukkede del kan du blandt andet finde en oversigt over ofte stillede spørgsmål, ligesom håndbogen også er tilgængelig her. side 7

8 Af Dorthe Kragh Foto Ricky John Molloy Lokalaftale ho styr på Lean På NKT Cables sikrer en lokalaftale, at arbejdet med Lean holder sig på sporet side 8 Fællestillidsrepræsentant Jørgen Bjergskov Nielsen fra NKT Cables oplever, at kollegerne er gode til at komme med forslag til forbedringer september CO Magasinet Lean er en måde at drive virksomhed på. Det er ikke en fiks idé, som forsvinder om et års tid eller to. Derfor skal kollegerne inddrages mest muligt, og der skal være faste rammer for processen. Det er filosofien bag Jørgen Bjergskov Nielsens arbejde med at præge Leanarbejdet på NKT Cables i Asnæs på Vestsjælland. Han har som fællestillidsrepræsentant for cirka 320 kolleger været med til at udarbejde en lokalaftale, der sætter rammerne for Lean hos NKT Cables. Aftalen dækker de timelønnede, men funktionærerne skal have noget tilsvarende senere. - Det er rart at have noget stående på papir om, hvad man var enige om, da man startede processen. Som tillidsrepræsentant kan du med sindsro sige, at sådan havde vi tænkt det, men nu oplever produktionen noget andet, så vi har noget at snakke om. En lokalaftale er langt mere forpligtende end et referat af et møde, mener Jørgen Bjergskov Nielsen. Lokalaftalen blev udarbejdet på et seminar, hvor ledelsen og tillidsrepræsentanter diskuterede Lean i virksomheden på basis af erfaringerne fra et pilotprojekt. Her blev de overordnede linjer lagt, mens udvalg finpudsede aftalen. Aftalen er dog ikke særlig detaljeret for at undgå, at den hele tiden skal laves om, når tingene udvikler sig. - Blandt andet har vi afholdt os fra at sætte tid på mindre arbejdsopgaver som for eksempel oprydning. Hvis man har 20 minutter i overskud til at rydde op, er det jo dumt, hvis Lean siger, at der kun er afsat 10 minutter. Vi har forsøgt at undgå noget, som ret hurtigt kan blive et diskussionsemne. Lokalaftalen er mere ramme end præcision, fortæller Jørgen Bjergskov Nielsen. En gang hvert andet eller tredje år bliver aftalen dog justeret, hvis der er ting, som ikke fungerer, eller hvis udefrakommende krav betyder, at tingene skal gøres på en anden måde Lean skal passes til Hos NKT er Lean tilpasset netop NKT, og det er vigtigt, mener Jørgen Bjergskov Nielsen. Pilotprojektet afslørede nemlig, at der er mange muligheder i Lean, men at der også var en række forudsætninger, som skulle være på plads, hvis Lean skulle fungere på arbejdspladsen. Blandt andet besluttede man at holde fast i den rammeaftale for arbejde i grupper, som blev lavet allerede i Den aftale er nu smeltet sammen med Lean og betyder ifølge Jørgen Bjergskov Nielsen, at medarbejderne har gode muligheder for at påvirke planlægningen af arbejdet, hvilket betyder meget for dem. Hver dag er der afsat 15 minutter til et morgenmøde, hvor hver gruppe mødes og planlægger dagens produktion, og man laver planer for rotation, bemanding og oplæring. På gruppens tavle skal der altid stå tre ideer i prioriteret rækkefølge, som vil gøre arbejdet bedre og mere effektivt. Ideen er hentet fra Leanbegrebet kaizen, der handler om, at alle hver dag skal bidrage med forslag til forbedringer. - I begyndelsen var ledelsen nervøs for, at der ikke ville komme nogen forslag. Men det væltede ind med forslag. Medarbejderne kunne jo sagtens se, hvor der skete noget uhensigtsmæssigt, fortæller han. Ansvaret for at få ideerne ført ud i livet går på skift blandt gruppens medlemmer. - Det betyder meget for kollegerne, at de har indflydelse og er med til at planlægge deres arbejdsdag. De fleste har det godt med det i dag, selv om nogle

9 lder i starten blev meget stressede over opgaven, siger Jørgen Bjergskov Nielsen. Alle medarbejdere på NKT Cables er nu i gang med en uddannelse i Lean, hvor de først lærer teorien og så bliver sendt ud for at omsætte det til virkelighed i deres eget miljø. - Det er nødvendigt med uddannelse, men samtidig er det også vigtigt, at tingene ikke går for stærkt, at man ikke sætter alle Lean-elementer i spil på en gang, for så drukner man folk, mener Jørgen Bjergskov Nielsen. Dialog kvæler rygter Samtidig peger han på, at både ledelse og tillidsrepræsentanter skal forklare, hvad de vil med Lean. Det skaber frustrationer, hvis medarbejderne forventer noget andet af Lean, end det er. Desuden kan åben dialog tage livet af nogle af de mange rygter, der florerer om Lean. - Det er en misforståelse at bruge Lean til at få folk til at løbe hurtigere, for det kan de ikke. Hovedoverskriften hos os har været work smarter, not harder. Vi skal fjerne det, der irriterer i hverdagen, og vi skal ikke længere gøre tingene to gange. Målet er, at ingen bruger mere tid end nødvendigt, siger han. side 9 CO-industri har sat ekstra fokus på Lean og laver blandt andet temamøder, pjece og kurser. Når Lean er skrevet ind i lokalaftalen, er det mere forpligtende, mener fællestillidsrepræsentant Jørgen Bjergskov Nielsen fra NKT Cables.

10 IT-koncernen IBM har etableret Eagle-netværket, hvor homoseksuelle og bi- og transseksuelle medarbejdere kan mødes. Her ved Copenhagen Pride september side 10 CO Magasinet Her kan du læse mere om homoseksuelle og arbejdsmarkedet: Pjecen Kan du være dig selv på jobbet? og tema om homoseksualitet på: aspx Copenhagen Catalogue of good practices på org/home/conference/good_practices.aspx Landsforeningen af bøsser og lesbiske på

11 Af Dorthe Kragh Foto Mads Westermann Det handler jo ikke om sex Personalepolitikker og lokalaftaler skal sikre lige vilkår for homoseksuelle Mange virksomheder har en klar politik Samtidig har IBM etableret et netværk, for mangfoldighed, men i de rummelige Eagle-network, hvor homoseksuelle og personalepolitikker er homoseksuelle bi- og transseksuelle medarbejdere kan ofte glemt. Der er ellers en stor sandsyn- mødes. Dermed har IBM skabt en perso- lighed for, at mindst en af arbejdsplad- nalepolitik, der beskytter homoseksuel- sens medarbejdere er homoseksuel. Det les rettigheder og viser dem respekt. vurderes nemlig, at mellem og Jane Egholm, konsulent i 3F, medlem af danskere er mere tiltrukket af Fagbevægelsens Interne Uddannelsers deres eget køn end det modsatte køn. (FIU) ligestillingsudvalg og medstifter Alligevel er homoseksualitet et tabu, og af FIU s Regnbue-netværket, håber, at flere undersøgelser viser, at mange homoseksuelle føler sig diskrimineret på flere arbejdspladser vil lære af IBM og inddrage homoseksualitet på lige fod Lokalaftalen bør give rum til lesbiske og bøsser. og uden for arbejdspladsen. med etnisk oprindelse og alder. Det problem var et af emnerne, da Der er en berøringsangst for at snakke legerne om homoseksualitet på arbejds- deltagere fra alverdens lande i slutnin- om homoseksualitet på arbejdspladsen. pladsen, siger hun. gen af juli var til en stor international Men det her handler jo ikke om seksua- På samme måde foreslår hun, at lokal- menneskerettighedskonference i Kø- litet, men hvordan vi behandler hinan- aftalen bliver gennemgået med homo- benhavn i forbindelse med World Out- den, fastslår hun. seksuelle briller, så homoseksuelle for- games, der samlede bøsser, lesbiske, bi- og transseksuelle fra 98 lande Tør ikke være sig selv ældre blandt andet får ret til barselsorlov på lige fod med deres heteroseksuelle til dyster som synkronsvømning, stan- Hun oplever, at mange homoseksuelle kolleger. darddans og maratonløb. ikke fortæller om deres privatliv og fritid - Der skal ikke tages særlige hensyn til Konferencen mundede ud i Copenha- på arbejdspladsen af frygt for, at kolle- homoseksuelle medarbejdere udover gen Catalogue of good practices, der gerne vil reagere negativt på, at de ikke at man skal respektere, at vi er forskel- blandt andet giver eksempler på virk- passer ind i far-mor-og børn-boksen. lige, og både personalepolitikken og somheder, der arbejder målrettet med - Og det jo sørgeligt, hvis nogen føler, at lokalaftalen bør give rum til den forskel- at inkludere alle medarbejdere, uanset de ikke kan være sig selv, når de er på ar- lighed, fastslår Jane Egholm. seksuel orientering. bejde, siger hun. Rettigheder og respekt Hun mener, at tillidsrepræsentanten kan gøre meget for at skabe et arbejdsmiljø, Regnbue-netværket En af virksomhederne er den internatio- hvor homoseksuelle føler sig trygge og Regnbue-netværket er for tillidsvalgte og nale IT-koncern IBM, der gennem flere kan være åbne om deres liv. For eksem- ildsjæle, hvor homoseksuelles forhold på år har arbejdet med mangfoldighed i pel kan tillidsrepræsentanten få samar- arbejdsmarkedet bliver diskuteret. Net- virksomhedens personalepolitik. Den bejdsudvalget til at diskutere, hvad man værket tager ud på arbejdspladser og i fastslår blandt andet, at forretningsakti- stiller op, hvis en homoseksuel medar- fagforeninger for at fortælle om seksuelle viteter som ansættelser, uddannelse og bejder oplever diskrimination, og hvor- orienteringer, og hvordan det påvirker ar- forfremmelser skal gennemføres uden diskrimination baseret på for eksempel dan virksomheden undgår det. - Det kan blandt andet være ved at skrive bejdslivet. Netværket giver også råd om, hvordan lokalaftaler og personalepolitik- side 11 hudfarve, social eller etnisk oprindelse, i personalepolitikken, at alle medarbej- ker kan udformes, så de også rummer ho- seksuel orientering, køn, kønsidentitet dere er lige uanset seksuel orientering. moseksuelle. Netværket træffes gennem eller udtryk, ægteskabsstatus eller poli- Det giver også tillidsrepræsentanten jane.egholm@3f.dk. tisk ståsted. en god anledning til at snakke med kol-

12 Af Dorthe Kragh Foto Alex Tran Fællestillidsrepræse Lindøs nye fællestillidsrepræsentant Per Andersen har fået en ny front at kæmpe på efter beslutningen Da Per Andersen i maj blev valgt til ny fællestillidsrepræsentant for ansatte på Lindøværftet var kampgejsten i top. Lindø skulle bestå både som arbejdsplads og flagskib for Danmark som søfartsnation. Men den 10. august blev bundproppen trukket på Danmarks sidste store skibsværft. Benhård konkurrence fra asiatiske og østeuropæiske værfter og tomme ordrebøger fik bestyrelsen til at lukke for skibsbyggeri i Per Andersen er ligesom sine kolleger skuffet, sur og vred, men kampgejsten er der stadig. - Før var det en kamp for at bevare værftet, nu kæmper vi for at bevare så mange arbejdspladser som muligt. Politikerne har jo nærmest stået i kø herude med gode løsningsmodeller. Dem skal vi nu sortere i, og så vil jeg da holde politikerne op på de bedste, siger han. Lige nu tegner vedvarende energi til at være en reel mulighed for at bevare en del af arbejdspladserne på Lindø, og det er en redningsplanke, som Per Andersen vil holde godt fast i. - I 80 erne var der meget politisk fokus på vindmøller, den samme fokus skal vi bruge til at lave et center for ny energi på Lindø, som kan skabe tusinder af arbejdspladser, fastslår han. Brug for velvillighed Samtidig med, at han vil holde politikerne fast på deres løfter om hjælp til det gamle værft, så skal han også sørge for, at kollegerne kommer fra Lindø på den bedst mulige måde. Derfor bliver der nu arbejdet på at sikre økonomi til at give de mange fyrede mere uddannelse. Blandt andet arbejder han for lettere adgang til den såkaldte varslingspulje, hvor virksomheder kan søge om økonomisk støtte til opkvalificering af afskedigede medarbejdere. Men kravene til at få del i pengene er skrappe, blandt andet skal der være skriftlig dokumentation fra en anden arbejdsgiver på, at han forventer at ansætte medarbejderen i et ordinært job efter opkvalificeringen. - Politikerne er nødt til at åbne de offentlige kasser for at sikre Lindøarbejderne efteruddannelse. Vi må have mere velvillighed, end man ellers plejer at give, Fællestillidsrepræsentant på Lindøværftet Per Andersen vil holde politikerne op på deres gode ideer for at skaffe nye arbejdspladser på det gamle september side 12 CO Magasinet Lindøværftet Odense Staalskibsværft A/S, mest kendt som Lindøværftet, er grundlagt i af skibsreder A.P. Møller og er i dag blandt verdens mest moderne skibsværfter. Værftet kan levere alle skibstyper til den internationale skibsfart. Værftet har omkring ansatte.

13 ntant med ny front om at lukke for skibsbyggeri på værftet så kollegerne kan blive klædt på gennem omskoling, ellers får vi så mange arbejdsløse, at det er skadeligt for det danske samfund, fastslår han. Solidaritet og kampånd er fundamentet for det faglige arbejde på Lindø. Derfor er det vigtigt for Per Andersen, at han som nyvalgt fællestillidsrepræsentant har alle kollegerne bag sig. Normalt er det tillidsrepræsentanterne, der vælger fællestillidsrepræsentanten, men på Lindø er klubbestyrelserne også med ved valget, og han er valgt enstemmigt som ny fællestillidsrepræsentant. - Vi står i en svær situation. Derfor er det et godt signal til ledelsen og omverdenen både fagligt og politisk, at vi er enige om, hvem der skal være fællestillidsrepræsentant. Vi har kampånd og sammenhold, forsikrer han. Samtidig går han dog også ydmygt til opgaven, vel vidende at han hurtig kan sættes fra posten igen, hvis han ikke handler i kollegernes bedste interesse. - Tillidshvervet er den mest demokratiske institution, der findes. Som tillidsrepræsentant er du på direkte valg, og lige så let du kan vælges, lige så nemt kan du væltes igen. Her behøver vælgerne ikke at vente fire eller fem år, hvis de er utilfredse med indsatsen, siger Per Andersen. Tilbage til basis Derfor irriterer det ham også grænseløst, at fagbevægelsen mister medlemmer, når nu de har så stor mulighed for at få indflydelse. Men aktive tillidsrepræsentanter kan gøre noget ved udviklingen og synliggøre, hvad medlemmerne får for deres fagforeningskroner, mener han. - Tillidsmandshvervet skal tilbage til basis. Grundstammen i mit arbejde er at have den daglige kontakt til medlemmerne og overtale dem, der er på vej væk fra fagforeningen til at blive, og så naturligvis varetage overenskomsterne og lave gode lokalaftaler, fastslår han. Det 91 år gamle værft har en lang og stolt fagforeningstradition, og den dag i dag er 100 procent af værftsarbejderne medlemmer af en fagforening. værft, når skibsbygningen indstilles i Navn: Per Andersen Alder: 50 år Fødested: Vojens Bopæl: Korinth ved Faaborg Arbejdsplads: Lindøværftet Uddannelse: Maskinarbejder samt svejsekursus Fagforbund: Dansk Metal Tillidshverv: 1996 medlem af klubbestyrelsen for svejserne på Lindø, 2001 tillidsrepræsentant for 600 svejsere, 2003 medlem af fællesklubbens ledelse, 2009 fællestillidsrepræsentant for omkring ansatte på Lindø Familie: Gift og har to børn Fritidsinteresser: Læser gode bøger og er lystfisker pera@oss.dk side 13

14 Af Dorthe Kragh Foto Simon Lautrop september side 14 CO Magasinet Lindø stopper med a En epoke er slut. Lindøværftet lukker og slukker for skibsbygningen, når det sidste skib er sat i va sit sidste store skibsværft, og et kapitel i dansk industrihistorie er definitivt slut. ee

15 t bygge skibe side 15 ndet i februar Omkring medarbejdere mister deres arbejde, Danmark mister

16 [ ] menneskers levebrød formodes at være berørt af lukningen Hård konkurrence fra værfter i Fjernøsten, mange års underskud og tomme ordrebøger tvang den 10. august bestyrelsen for det A.P. Møller-ejede værft til at træffe den tunge beslutning om at lukke Lindøværftet fra Generationer af værftsarbejdere har lagt blod, sved og tårer på den fynske arbejdsplads. Lindøværftet har ikke bare været en arbejdsplads. Det har været et sted, hvor bedsteforældre, børn og børnebørn har været med til at sætte verdens største containerskibe i havet. Dertil kommer de mange underleverandører, som har leveret materiale til værftet menneskers levebrød formodes at være berørt af lukningen. I sin storhedstid i slutningen af 1960 erne og begyndelsen af erne var over medarbejdere ansat på det gamle værft. Lindøværftet blev grundlagt af A.P. Møller i Værftet, der officielt hedder Odense Staalskibsværft, lå oprindeligt ved Odense Kanal, men i 1950 erne steg behovet for større skibe, og værftet flyttede til større forhold på Lindø ved Munkebo. Siden har Lindøværftet markeret sig som et af verdens mest moderne værfter. Lindø var det første værft, der byggede et dobbeltskroget tankskib, side 16 CO Magasinet september

17 og i 1997 blev verdens største tankskib på daværende tidspunkt skabt i dokken på Fyn. Knap ti år senere var lasteevnen næsten fordoblet, da verdens største containerskib Emma Mærsk i 2006 gled gennem Odense Fjord. Lindøværftet holdt sig oven vande, mens andre danske skibsværfter måtte give op. Ledelsen og medarbejderne har gennem lang tid været i stand til at udvikle ny teknologi og effektivisere produktionsmetoderne, der kunne klare den hårde sø fra konkurrenterne i Fjernøsten. Men trods en beskyttende hånd fra Mærsk Mc-Kinney Møller og et forsøg på at omlægge produktionen til mindre skibe er det nu slut med at bygge skibe på Lindø. Alt håb er dog ikke slukket. Området bliver forsøgt lejet ud til andre industrier blandt andet har et forslag om at gøre værftet til et center for forskning og udvikling af ny energi mødt stor interesse. Måske blæser der nye vinde over Lindø. side 17

18 International fagbevægel side 18 Klip fra forbundene Protester mod overgreb i Tyrkiet Den internationale sammenslutning af fagforbund ITUC og den europæiske sammenslutning ETUC har sendt en fælles henvendelse til Tyrkiets premierminister, hvor de protesterer mod de konstante overgreb, fyringer, lemfældige retssager og anholdelser af medlemmer og ledere af det tyrkiske fagforbund for offentligt ansatte KESK. 32 medlemmer af fagforbundet er i øjeblikket i fængsel uden mulighed for en retfærdig rettergang, i klar modstrid med Europarådets bestemmelser og ILO-konventionerne. I august skulle der være indledt forhandlinger om arbejdsvilkårene for de ansatte i den offentlige sektor i Tyrkiet. Men de tyrkiske myndigheder omtaler forhandlingerne som rådgivende samtaler, hvilket i sig selv er et brud på ILO-konventionen om ret til kollektive forhandlinger. ITUC har tidligere flere gange henvendt sig til den tyrkiske regering og protesteret mod overgreb mod et større antal medlemmer af KESK. De tyrkiske myndigheder har ikke reageret på henvendelserne. - Borgere i et demokratisk land må ikke holdes vilkårligt fængslet uden mulighed for en retfærdig rettergang, siger ITUC's generalsek-retær Guy Ryder. Fortrød udmeldelse Da Emil Kjær-Larsen var blevet udlært som tag- og facademontør for et års tid siden var der masser af job, og efter kun en måned i fagforening og a-kasse syntes han, at kontingentkronerne kunne bruges til noget mere sjovt. Og så meldte han sig ud. Det har han fortrudt masser af gange siden. For pludselig havde hans lærested ikke brug for ham mere. Så efter otte måneders arbejde fik han en fyreseddel. Jeg vidste simpelthen ikke, hvad der ville ske nu, da jeg blev arbejdsløs. For uden fagforening og a-kasse står man helt på Seks døde under skibsophugning Efter at seks arbejdere døde under ophugning af gamle skibe i Alang i Indien har skibsophuggernes fagforbund opfordret de indiske myndigheder til at håndhæve sikkerhed og sundhed for de ansatte. Fagforbundet har bedt den statslige fabriksinspektør om at undersøge ulykken og har bedt om en retslig undersøgelse, så der sikres bedre sikkerhed og bedre miljø på skibsophugningsvirksomhederne. De seks arbejdere blev dræbt øjeblikkeligt af forbrændinger, mens de arbejdede i maskinrummet på et fartøj, der var ved at blive hugget op. Der var ikke nogen form for sikkerhedsforanstaltninger for at undgå, at maskinrummet var fyldt af gas. Også forholdsreglerne efter ulykken var utilstrækkelige. - Den apati og næsten kriminelle forsømmelighed, de ansvarlige lægger for dagen når det gælder sikkerhed, sundhed, velfærd og miljø, har hovedansvaret for det stigende antal dødsulykker og alvorlige ulykker i skibsophugningsvirksomhederne i Alang, siger formanden for fagforeningen Shanti Patel. Truer med at sprænge fabrik i luften Hvis vi ikke får en kompensation på mindst euro (næsten kroner) til hver medarbejder, der fyres, sprænger vi fabrikken i luften. Så klar var beskeden fra de 366 arbejdere ved maskinfabrikken New Fabris i Chatellerault i det vestlige Frankrig for nylig. Fabrikken leverer dele til Renault og PSA Peugeot Citroën, og de ansatte krævede, at de to bilkoncerner, der selv er storaktionærer i virksomheden, betaler kompensation til de egne ben, og det er sku ikke sjovt. Du har ikke nogen til at hjælpe dig. Emils beslutning om at spare kontingent til fagforening og a-kasse kostede ham brutto omkring kroner. Blik&Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet). Lader de ledige i stikken Finansministeren afviser stædigt at tage tegnebogen frem og for alvor satse på at skabe job. Det er brandærgerligt for de tusinder af danske familier, der rammes af ledighed. De mennesker har derfor udsigt til et stramt budget på understøttelse eller kontanthjælp. At regeringen nu stort set blot sætter tal på allerede indgåede politiske forlig er ikke fyringstruede. De påstod, at de på strategiske steder havde opstillet gasbeholdere, som de ville sprænge i luften, hvis de to bilfabrikker ikke ville følge deres krav. Vreden skyldtes ikke mindst, at den franske stat har givet milliard-støtte til Renault og Peugeot/Citroën, mens underleverandører ikke har fået nogen form for hjælp. Myndighederne tog truslerne meget alvorligt, idet man frygtede, at der var tale om en optrapning af de sammenstød, der har været i de seneste måneder på det franske arbejdsmarked. Med blandt andet en række såkaldte bossnappings, hvor ansatte har taget virksomhedsledere som gidsler i flere dage for at opnå bedre aftaler ved fyringer. Fagforbundet CGT har støttet aktionerne. En talsmand for CGT sagde ifølge Financial Times i en tale til arbejderne på New Fabris: Er vi parat til at springe fabrikken i luften? Ja, vi er. Renault og Peugeot har slået os ihjel. Vi ønsker en del af kagen, de har fået i hjælp af staten. Lønstigning på 0,5 pct. i Finland Det finske metalarbejderforbund og arbejdsgiverne i Teknologiindustrien har indgået en ny treårig overenskomst gældende fra 1. oktober Parterne er enedes om lønforhøjelser inden for en ramme af en omkostningseffekt på 0,5 procent beregnet efter virksomhed eller arbejdsplads. Stigningerne handlekraft. Det er blot genbrug af gamle penge. Og det er et dybt skuffende svar fra finansministeren på en af de største økonomiske kriser i nyere tid, hvor ledigheden vokser i et alarmerende tempo. Forbundsformand Thorkild E. Jensen om regeringens forslag til finanslov for 2010 på www. danskmetal.dk (Dansk Metal). Græd ved afsked med kolleger Det var et større chok end forventet, og jeg græd da jeg skulle sige farvel til mine gode kolleger. Han følte sig i situationen bitter og kasseret. Men i dag tænker han tilbage på otte spændende arbejdsår. Med spændende rejser og gode kolleger. Han var mødeleder og miljøansvarlig i sit team. Det gik hårdt ud over mit team. Ni ud af 15

19 se skal forhandles lokalt. Der kan også være tale om en generel forhøjelse på 0,5 procent. Forhøjelserne træder i kraft senest 1. november. Er en virksomheds økonomiske situation, ordrebeholdning eller beskæftigelsesmuligheder exceptionelt svag har man i den enkelte virksomhed mulighed for at aftale, at lønstigningen ikke udbetales eller at den bliver udskudt til et senere tidspunkt. Der skal forhandles løn i hvert af de tre overenskomstår under hensyntagen til den økonomiske situation og beskæftigelsen. Aftalen omfatter desuden forbedringer omkring tilrettelæggelse af arbejdstid, og en styrkelse af tillidsrepræsentanternes rolle. Metalarbejderforbundet mener, at aftalen vil sikre medlemmernes købekraft og støtte bevarelsen af arbejdspladser under den øjeblikkelige recession. Mere end medlemmer af Metalarbejderforbundet i Finland er ledige eller sagt op. blev afskediget. Han har nu meldt sig til et svejsekursus, i håb om at det kan være med til at skaffe ham et job. Tidligere tømrer og tømrermester Erik Osmundsen, 62 år, i TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg). Han var blandt 66 af 138 medarbejdere ved Vestas Formbyg i Lem, der blev fyret i forsommeren. Fejl koster dyrt i pension En enkelt lille fejl i en kode på lønsedlen for 13 teknikere på Statens Seruminstitut betød manglende pensionsindbetalinger på kroner. Vi opdagede, at alle med ens kvalifikationstillæg ikke fik ens pension. Det gjorde vi personaleafdelingen opmærksom på, men her kunne man ikke umiddelbart gennemskue, hvad der var galt. Fejlen er nu rettet og alle har fået efterbetalt de mange penge, men fejlen kunne have kostet Seruminstituttet dyrt, hvis en af de ansatte var kommet ud Opfordrer USA til fagforeningsfrihed Global Unions, der er en international sammenslutning af fagforbund, har i en henvendelse til USA's Kongres opfordret de amerikanske politikere til at tilslutte sig The Employee Free Choice Act, der kan sikre frie faglige rettigheder. De opfordrer USA's politikere til at tilslutte sig andre demokratier verden over og respektere de fundamentale rettigheder for arbejdere til at danne fagforeninger og forhandle kollektive aftaler med deres arbejdsgivere. Lederne i Global Unions fastslår, at der er desperat behov for forbedringer i USA's arbejdsmarkedslovgivning. Vi beder ikke om andet end almindeligt demokrati og simpel retfærdighed, hedder det. De internationale faglige ledere er chokerede over, at virksomhedsledere i et af verdens rigeste lande fuldt bevidst vil undgå enhver debat om arbejdstagernes rettigheder. På den ene side hævder de, at krisen betyder, at USA ikke har råd til at respektere arbejdstagernes fundamentale rettigheder. Og på den anden side mener de, at den nuværende lovgivning er tilstrækkelig. Politiovergreb på strejkende i Korea Den internationale sammenslutning af fagforbund ITUC har i en henvendelse til Koreas præsident Lee Myung-bak protesteret skarpt mod et brutalt politiangreb mod strejkende arbejdere ved Sangyong Motor Pyeongtaekfabrikken i Korea. for en arbejdsskade. Så måtte Seruminstituttet som arbejdsgiver have været nødt til at punge ud i stedet. Derfor er det også i arbejdsgiverens interesse, at indbetalingerne er korrekte. Tillidsrepræsentant Ib Perlblad i Teknikeren (Teknisk Landsforbund). Forskel på prisen på liv Det er ærgerligt, at bøderne for farligt arbejde på søen er så meget lavere end på landjorden. Bøderne er nemlig med til at forebygge, at ulykkerne sker. Hvis arbejdsgiverne risikerer høje bøder for ikke at overholde reglerne om sikkerhed, vil det motivere dem til at sørge for, at sikkerheden er i orden. Og bøderne skal kunne mærkes. Virksomhederne skal være klar over, at det har en alvorlig konsekvens at sløse med sikkerheden. Bødens størrelse skal være på et niveau, der har en afskrækkende virkning, og den skal knyttes til arbejdsgivernes Siden maj i år har 800 arbejdere strejket inde på fabrikken. Midt i juli stoppede ledelsen for forsyninger af fødevarer til de strejkende og kort tid efter stoppede de for lægers og sygeplejerskers adgang til de strejkende. I slutningen af juli trængte uropoliti ind på fabriksområdet med personale fra domstole og kreditorer, der forsøgte at aflevere ordrer om tvungen udsættelse af de strejkende. Samtidig blev fabrikken omringet af 3000 urobetjente med 30 biler, vandkanoner, stigevogne og helikoptere. - Vi er dybt bekymrede over blokaden af vand og fødevarer og adgang til medicinsk behandling for arbejderne og den konstante brug af blandt andet tåregas, der smides ned fra helikoptere. Det er et groft overgreb mod helt elementære menneskerettigheder og menneskelig værdighed, siger Guy Ryder, generalsekretær i ITUC. ITUC, der repræsenterer 170 millioner arbejdere i 312 medlemsorganisationer i 157 lande, kræver at Koreas regering omgående stopper de brutale overgreb og løslader fængslede fagforeningsmedlemmer. ansvar for at skabe sikre forhold for deres medarbejdere. Lektor Kirsten Jørgensen, DTU, i Fagbladet (3F). Hun forsker i hvordan man forebygger og forhindrer arbejdsulykker. Der lyttes til medarbejdervalgte Jeg har samme ytringsret som de øvrige bestyrelsesmedlemmer og kan stille de samme spørgsmål. Der lyttes meget opmærksomt til medarbejderrepræsentanter, og vi føler os lige så højt respekterede som de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Vi vurderer på samme måde som de øvrige bestyrelsesmedlemmer: Selvfølgelig skal Tivoli være en forretning med overskud til investering i fremtiden, men hjertet skal være med. For vi har at gøre med et nationalt klenodie, en kulturinstitution. Og vigtigt for alle er, at Tivoli bliver bevaret på danske hænder. Det er det overordnede formål. Tom Christiansen, fællestillidsrepræsentant og medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i Tivoli i Elektrikeren (Dansk El-Forbund). side 19

20 Danske noter Lad TR forhandle og få højere løn lende rådighed fjernes fra ledighedsstati- benhårdt på i de omkring 20 sager om fyrin- Når spillet om mere i løn går i gang, så giver stikken. ger af tillidsrepræsentanter, som fagforenin- det bedre resultater, når tillidsrepræsentan- gen for øjeblikket har kørende. ten forhandler, frem for at hver enkelt medar- Beskæftigelsen falder fortsat bejder kæmper sin egen kamp om at få flere Den samlede sæsonkorrigerede beskæfti- Regeringen forventer kroner på lønkontoen. Det viser tal fra Inge- gelse faldt med 0,8 procent fra første til an- ledige niørforeningen. det kvartal i år. Faldet berører alene den pri- Ledighedskøen vil vokse hele næste år om- Hvis tillidsrepræsentanten er involveret i vate sektor, hvor beskæftigelsen faldt med end i et langsommere tempo, vurderer re- forhandlingen, giver det eksempelvis i gen- 1,5 procent, mens den i den offentlige sektor geringen i sin økonomiske redegørelse. Hele nemsnit 352 kroner mere om måneden for steg med 0,4 procent. Det viser tal fra Dan personer eller 5,25 procent af ar- almindelige ingeniører, end hvis de havde marks Statistik. bejdsstyrken vil således være uden arbejde forhandlet selv. Den sæsonkorrigerede beskæftigelse er fal- næste år. Det giver 352,- mere om måneden når tillidsmanden er involveret det mest i industri, handel, hotel og restauration samt landbrug, fiskeri og råstof med fald på henholdsvis 3,3, 1,9 og 1,8 procent. - Den internationale finanskrise har vendt op og ned på den økonomiske virkelighed i Danmark. For blot ét år siden var presset på Den eneste branche, hvor den sæsonkorrige- arbejdsmarkedet massivt med meget høje - En del af forklaringen skal findes i det for- rede beskæftigelse steg i andet kvartal, var lønstigninger og rekordlav ledighed, og der hold, at tillidsrepræsentanterne får en uddan- offentlige og personlige tjenesteydelser, der var stort overskud på de offentlige finanser. nelse til at klare deres hverv. De er med andre steg med 0,7 procent. Nu er der udsigt til højere ledighed og bety- ord klædt bedre på til forhandlingerne, siger Ifølge tallene, der er baseret på tal fra ATP, delige underskud på de offentlige finanser, Ole Høyer, der er formand for Ansatte Inge- var 2,2 millioner personer i fuldtidsbeskæfti- siger finansminister Claus Hjort Frederiksen niørers Råd (AIR) i Ingeniørforeningen. gelse i andet kvartal, og det er et fald på 3,8 (V). Han kalder undersøgelsens resultat en sejr for procent eller fuldtidsbeskæftigede Han forventer dog, at den økonomiske ned- tillidsmandssystemet. i forhold til samme kvartal året før. tur vender allerede ved udgangen af På rigtig mange virksomheder er der et Det største fald var i bygge og anlæg, hvor godt samarbejdsklima mellem ledelsen og beskæftigelsen faldt 14,6 procent i årsperio- Antallet af arbejdsulykker er tillidsfolkene, og den gode relation smitter den. stagneret nok af på resultatet og ganske sikkert også Efter flere års stigning ser antallet af arbejds- på en hel del andre forhold i virksomheden, Massiv opbakning til ulykker nu ud til at være ved at stagnere. Det understreger Ole Høyer. tillidsrepræsentanter viser de seneste tal fra Arbejdstilsynet over Du kan se alle tallene på adressen: http: Det er helt OK, at tillidsrepræsentanter har antallet af arbejdsulykker i //ida.dk/news/sider/ladtillidsmandenfor- ekstra beskyttelse mod at blive fyret også i Sammenlagt er antallet af arbejdsulykker fal- handleogfahojerelon.aspx tider med finanskrise og massefyringer. det til i 2008 svarende til et fald på Det mener et stort flertal af medlemmerne 41 ulykker i forhold til året før. Færre arbejdsløse i juli Ledigheden faldt fra juni til juli med 200 personer omregnet til fuld tid og korrigeret for svarende til 72 procent i HK/Privat ifølge en undersøgelse foretaget af Capacent, skriver hjemmesiden I 2007 var der 66 dødsulykker i 2008 var der 44 dødsulykker september side 20 CO Magasinet sæsonudsving. Hermed er ledigheden i juli personer, hvilket svarer til 3,7 procent af arbejdsstyrken. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Det er første gang siden juni 2008, at den sæsonkorrigerede månedlige ledighed ikke stiger. Ledighedstallene for sommermånederne er dog typisk præget af øget usikkerhed, hvilket blandt andet skyldes ændringer i folks feriemønster fra år til år kombineret - Det er et stort håndslag til vores tillidsrepræsentanter, som ikke mindst i disse krisetider har et vanskeligt og ofte konfliktfyldt job. Når der er massefyringer i luften, kunne mange måske mene, at også tillidsrepræsentanterne skulle være ligestillet med øvrige kolleger, men et stort flertal støtter, at der skal såkaldt tvingende grunde til at fyre en tillidsrepræsentant, siger Gerda Christensen, der er faglig koordinator i HK/Privat, ifølge hjemmesiden. Mens antallet af alvorlige ulykker er steget med fire fra 2007 til i alt året efter, er antallet af andre ulykker faldet med 341 til knap ulykker i samme periode. I samme periode er antallet af dødsulykker faldet til 44 i 2008 fra 66 dødsulykker året før, viser tallene fra Arbejdstilsynet. Du kan se flere tal på Arbejdstilsynets hjemmeside på adressen http: med, at personer på ferie på grund af mang- Hun tilføjer, at fagforeningen derfor kører //