Indsigelser og bemærkninger til forslag til Lokalplan 387 og Tillæg nr. 48 for et område til centerformål, Tarm Midtby

Transkript

1 Nr. Indsigelser fra: Indsigelsens indhold: Administrationens bemærkninger: Teknik- og Miljøudvalget: 1 Martin Toft Poulsen Nørremarksvej Tarm 1. Indsigelsen drejer sig om bestemmelsen 3.2 Delområde III: og Mette Risvig Preddey & Steven Thomas Preddey Storegade Tarm Delområde III må anvendes til centerformål. Inden for området må der kun etableres boliger, offentlige og kulturelle institutioner og kollektive anlæg. Inden for delområdet må der ikke etableres butikker. Indsigerne var af den opfattelse, at ønsket til den nye lokalplan var, at udvide mulighederne i byen i stedet for at begrænse dem, hvilket indsiger ikke mener at ovenstående opfylder. Da udviklingen af Tarm by desuden fokuserer en del på at åbne op ned til markedspladsen for derved at trække nogle af de mange markedsgæster videre op i byen, opfatter indsiger det ulogisk, at man ikke i fremtiden må etablere nye butikker på sydsiden af bækken og specielt på strækningen langs med bækken fra markedspladsen ud til Storegade. Indsigere er ejer hhv. Storegade 42 (med frisøren som ligger halvvejs ude over bækken) og Storegade 44 (med Preddz Design & Fuzz Monster) og vil ikke afvise, at de engang ud i fremtiden påtænker at ville rive begge ejendomme ned, for i stedet at bygge parallelt med bækken på grunden tilhørende nr. 44. En sådan bygning vil være oplagt at lave med butikker forneden og lejligheder 1 Ad 1) Tages ikke til følge. For at øge attraktiviteten og dermed kundestrømmene til bymidten bør butikkerne derfor placeres koncentreret, så kunderne får en oplevelse af at kunne gå fra butik til butik. Derved kan der ofte opstå synergier mellem butikkerne. En koncentreret butiksstruktur vil også gøre byens detailhandel mere robust over for ændringer i konjunkturerne, hvor der f.eks. kan ske butikslukninger. Er der derimod tale om en ekstensivt udnyttet bymidte, hvor butikkerne ligger spredte, kan der opstå store huller i butiksstrukturen med tab af synergier mellem butikkerne som konsekvens. På samme måde er det derfor også vigtigt, at andre byfunktioner, som skaber liv i bymidten og tiltrækker mange mennesker, bliver placeret tæt på byens detailhandel. I den forbindelse kan man tale om ankerfunktioner eller ankerbutikker (typisk større dagligvarebutikker), som er byfunktioner, der genererer mange besøgende. Sådanne funktioner kan placeres i enderne af de primære handelsgader, for på den måde at skabe en bedre kundegennemstrømning i handelsområderne. I Tarm fungerer området ved Bechs Hotel inkl. Kulturtaget som det ene ankerpunkt mens Tarm Bybæk og forbindelsen til markedet fungerer som det andet. Udvalgsvarebutikkerne i Tarm bymidte er i dag centreret omkring den nordlige del af Storegade nord for Tarm Bybæk, hvorfor Ringkøbing- Skjern Kommune ønsker at reducere den eksisterende bymidteafgrænsning således, at området syd for Tarm Bybæk ikke længere indgår

2 foroven samt et fortovscaféagtigt fliseareal foran forretningerne og en offentligt tilgængelig "strandpromenade" i træ langs med bækken. Som indsigerne ser det, kunne en sådan "udvidet åbning" ned til markedspladsen være en stærk faktor i bestræbelserne på, at trække markedsgæsterne mod øst og dermed også styrke forretningslivet i resten af byen. i bymidteafgrænsningen. Det vurderes, at en reducering af bymidteafgrænsningen, som beskrevet ovenfor, vil give en bedre synergieffekt på butikkerne inden for afgrænsningen og gøre dem mere robuste over for ændringer i konjunkturerne. Reduktionen af bymidteafgrænsningen får den konsekvens, at der ikke kan etableres nye butikker indenfor lokalplanes delområde III. Udover de eksisterende forretninger (frisøren og Preddz Design/Fuzz Monster) ser vi forretningslokaler med denne beliggenhed ideelle til f.eks. isbar, pizzeria, eller lignende, som automatisk vil være med til at guide turisterne i retning af hovedgaden. 2. Mette Risvig Preddey, overvejer desuden at købe den gamle stationsbygning for at benytte denne til hhv. kontor, lager og showroom og derved skippe hele beboelsesdelen. Som vi læser udkastet til lokalplanen, vil en sådan omlægning til erhverv i hele bygningen heller ikke kunne lade sig gøre, hvilken faktisk vil medføre, at projektet ikke kan blive relevant. Ad 2) Tages delvist til følge. Den gamle stationsbygning ligger indenfor delområde III. I lokalplanforslaget må delområdet anvendes boliger, offentlige og kulturelle institutioner og kollektive anlæg og rekreative grønne områder. Administrationen foreslår, at det tilføjes at delområdet også må anvendes til liberale erhverv med en miljøklasse maks. 3. Indsigerne synes, at det er ærgerligt, hvis den nye lokalplan udelukker muligheden for at udføre nogle sådanne byggeprojekter og håber, at I vil være med til at skabe muligheder i stedet for begrænsninger i vores by. 2

3 3. Derudover gøres indsigelse mod, at kun en del af matr. nr. 17g, Tarm By, Egvad, er omfattet af lokalplanen, fordi det er ønsket, at der i fremtiden vil være mulighed for, at der kan bygges på hele grunden med anvendelse til blandet bolig og erhverv. Ad 3) Er taget til følge. Den del af matr. nr. 17g, Tarm By, Egvad, der ikke er omfattet af Forslag til Lokalplan nr. 387 er omfattet af Lokalplan nr. 89, delområde 2, der udlægger området til blandet bolig og erhverv. 2. Region Midtjylland 1. Region Midtjylland bemærker, at matriklerne 177a og 17c Tarm By, Tarm og matriklerne 9ec, 9gf, 38c og 7000am Tarm By, Egvad er kortlagt på vidensniveau 1 mht. jordforurening. Lokalplanen noterer allerede at matriklerne 9ec, 9gf, 38c og 7000am Tarm By, Egvad er kortlagt på vidensniveau 1 mht. jordforurening. Det tilføjes, at matriklerne 177a og 17c Tarm By, Tarm er kortlagt på vidensniveau 1 mht. jordforurening. 3. Banedanmark Banedanmark bemærker, at udgangspunktet er, at lokalplanen, inkl. kommuneplantillæg skal være i overensstemmelse med Lov om jernbane: 1. Jernbanespor, hvor Banedanmark er infrastrukturforvalter, skal overholde de gældende tekniske normer og regler, som er at forefinde på Banedanmarks hjemmeside: under fanen 'erhverv'. Ingen bemærkninger. 2. Ved nyanlæg, herunder evt. standsningssteder, vil processen i første omgang skulle køre igennem det politiske system. At etablere et standsningssted er meget kompliceret og dyrt, da der bl.a. skal ændres i centralsikringsanlægget. Det vil derfor være en opgave, der rækker ud over Banedanmarks beføjelser, at beslutte om der kan etableres et standsningssted i Tarm. Ad 2) Tages til følge. Lokalplan nr. 387 muliggør blot et evt. standsningsted. Den efterfølgende proces er endnu ikke igangsat. 3

4 3. Byggeri, mv. skal indrettes, så det kan tåle støj og rystelser fra jernbanen. 4. Generelt skal jernbanesporene, deres anvendelse og hvad deraf følger tåles. 5. Hvis planerne vil medføre en øget ulovlig passage af jernbanespor, kan der stilles krav til opsætning af hegn eller etablering/opgradering af lovlige overgange. 6. Evt. gravearbejder eller lign. indenfor området, kan kræve godkendelse efter 21 c i Lov om jernbane. 7. Hvor ledninger evt. skal krydse Banedanmarks areal og spor, skal der ansøges hos Banedanmark om tilladelse via dette link: 8. Det er ikke tilladt at færdes, opholde sig eller arbejde på Banedanmarks arealer, før der foreligger de fornødne godkendelser. Der kan læses mere herom på Banedanmarks hjemmeside: Link. 4. Dan Myhre 1. Indsiger bemærker, at forbuddet mod nedrivning af Storegade 39, bør slettes, så den ikke hindrer muligheden for fremtidig nybyggeri på grunden. Ad 3) Tages til følge. Lokalplanen fastlægger i 12.1 vedr. støj, at ny bebyggelse må ikke tages i brug, før det ved målinger eller beregninger er dokumenteret at Miljøstyrelsens grænseværdier for støj kan overholdes. Ad 4) Tages til følge. Se bemærkning til indsigelse nr. 3, Ad) 3. Ad 5) Tages til følge. Planen muliggør ikke passage af jernbanespor. Ad 6) Tages til følge. Se bemærkninger til indsigelse nr. 3, Ad 2). Ad 7) Tages til følge. Ingen bemærkninger. Se bemærkning til indsigelse nr. 3, Ad) 5. Administrationen foreslår, at følgende tekstslettes: Bevaringsværdige bygninger Bebyggelsen på Storegade nr. 39 må ikke nedrives og skal bevares. 4

5 5. Foreningsgruppen 1. Foreningsgruppen bemærker, at forbud mod nedrivning af Storegade 39 bør være en afgørelse, der ligger hos den til enhver tid værende ejer i relation til byggelovgivningens bestemmelser. Dette set i relation til evt. erstatningsbyggeri. 2. Facadefarver bør præciseres derhen, at bestemmelserne træder i kraft fra næste gang, der males. Det bør endvidere præciseres, at nybyggeri skal fremstå i hvid farve. Dette for at undgå nye afstikkende murstensfarver i gadebilledet. 3. Vejanlæg bør indrettes så de svage trafikanter (cyklister børn til og fra skole) placeres tæt på fortovet og derved i god afstand fra kørebanerne. Cykelstien bør være ca. 80 cm så der ikke skabes mulighed for at køre to og to. Dette for at undgå den uopmærksomhed, som det at køre to og to ofte afstedkommer. Herved åbnes der endvidere op for at vej- 5 Storegade nr. 39 Bebyggelsen på Storegade nr. 39 må ikke nedrives og skal bevares. Se bemærkning til indsigelse nr. 4, Ad) 1. Ad 2) Tages til følge. Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og bekendtgjort denne, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Dette gælder altså også i forbindelse med renoveringsarbejder. Administrationen foreslår, at det i bestemmelen 6.22 vedr. facader, præciseres at også nybyggeri skal fremstå i en hvid farve: 6.2. Facader Pudsede, vandskurrede og malede bygningsdele, samt facader ved nybyggeri skal fremstå hvide. Sokler skal males sorte. Ad 3) Tages ikke til følge. Vejanlægget som beskrevet i bestemmelserne tager udgangspunkt i en Trafikanalyse af Storegade i Tarm, udarbejdet af Rambøll i 2014.

6 anlægget kan holdes inden for den nuværende kantstensramme, og derfor op for en, i økonomisk henseende, fordelagtig løsning. 4. Der er bekymring for om antallet af parkeringspladsen i Storegade reduceres. Der er brug for det antal pladser, der i dag findes. Butikkernes overlevelse (rentabilitet) anhænger i væsentlig grad af nære parkeringsmuligheder. 5. Tarm Handelsforening er ikke glad for at blive pålagt vedligeholdelsen af kulturtaget. Foreningen indgår dog gerne i en dialog herom, i relation til en fælles løsning for både Skjern og Tarm. 6. Stranden, jf. den fysiske helhedsplan bør udlægges som et offentligt område, af hensyn til evt. ekspropriation af den ejendom som projektet indgår i. Ad 4) Er taget til følge. Lokalplanen fastlægger, at der ved nybyggeri eller ændret anvendelse skal der etableres parkeringspladser iht. bestemmelserne i de til hver tid gældende Parkeringsvedtægt for anlæg af parkeringspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune, p.t. min. 1 p-plads pr. 30 m 2 butiksareal. Ad 5) Tages til følge. Administrationen foreslår, at bestemmelsen vedr. drift og vedligehold af kulturtaget, 11.1 slettes, og at foreningen sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune, Natur, Kultur og Fritid indgår i en aftale herom. Ad 6) Tages ikke til følge. Da anvendelsen af området er blandet, fastholdes anvendelsen til centerformål. I bestemmelsen for delområde II er der mulighed for offentlige og kulturelle institutioner, kulturelle og kollektive anlæg, og rekreative grønne områder. 6