Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale"

Transkript

1 Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen Exners skizofreniindeks i rorschachprøven Som led i en større undersøgelse, hvis overordnede formål er at etablere en kontrolgruppe til gruppen af nydebuterede skizofrene i Det nationale Skizofreniprojekt (DNS), har vi på Psykiatrisk Afdeling i Herning undersøgt en patientgruppe efter samme design som i DNS (DNS, 1997, projektprotokol, 1996 & Knudsen, 1998). Der er tale om patienter med en førstegangsdiagnose inden for det skizofrene spektrum, som er undersøgt med diagnostisk interview, en række psykologiske test, ratingsscales og spørgeskemaer. Patienterne har modtaget sædvanlig behandling, medens patienterne i DNS modtager bestemte former for behandling, så effekten af en tidlig behandlingsindsats til sin tid kan vurderes. Vi ønsker her at se nærmere på en mindre del af det indhentede materiale, nemlig rorschachprotokollerne. Vi ønsker videre at se på en bestemt del ved disse, nemlig skizofreniindekset, som det er faslagt af Exner i hans Comprehensive System (Exner, 1991 & 1993) med henblik på at un- dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale I undersøgelsen som helhed deltog 34 patienter fra årgangene Inklusionskriteriet var en førstegangsdiagnose inden for F20-området. For årgang 1991 & 1992, der er diagnosticeret med ICD-8, var inklusionskriteriet en førstegangsdiagnose inden for kategorierne 295, 297, 298 & 299, dvs. skizofrenierne, de paranoide psykoser, de reaktive psykoser og psykoser, der ikke kan klassificeres andetsteds. En enkelt af de 34 patienter var på undersøgelsestidspunktet døgnindlagt. Rorschachprøven blev gennemført af i alt 31 patienter, idet 1 patient ikke fuldførte undersøgelsen, 1 patient flyttede udenamts under undersøgelsen, og 1 patient ikke ville deltage i rorschachprøven. Tre psykologer på Psykiatrisk Afdeling Herning har scoret alle protokoller, først individuelt og dernæst fælles. Yderligere har to psykologer fra et psykiatrisk ho- 16 Nr

2 En undersøgelse af skizofrenes rorschachprotokoller indbyder til forsigtighed over for brug af skizofreniindekset som diagnostisk instrument spital [1] scoret 20 af disse protokoller, først individuelt og dernæst fælles. Scoringerne er foretaget efter riap, version 3.0. I alt 7 patienter gav for få svar til, at valid tolkning kunne foretages. Tilbage er 24 rorschachprotokoller. Af de 24 rorschachprotokoller er 19 optaget hos patienter med skizofreni. Som kriterium for endelig diagnose er anvendt seneste udskrivningsdiagnose. Diagnostisk fordeler de 19 patienter med skizofreni sig således: 10 har paranoid skizofreni (F20.0), 1 har hebefren skizofreni (F20.1), 4 har udifferentieret skizofreni (F20.3) og 4 har skizofreni, uspecificeret (F20.9). Af de 19 skizofreniprotokoller er 16 blandt de 20 protokoller, der er scoret af 5 psykologer. For de 5 patienter med anden diagnose end skizofreni er der tale om følgende seneste udskrivningsdiagnoser: 1 reaktiv depressiv psykose (298.09), 1 latent skizofreni (295.59), 1 paranoid psykose, uspecificeret (F22.9) og 2 akut psykose, uspecificeret (F23.9). Vejledende diagnostisk instrument Skizofreniindekset i rorschachprøven er baseret på empiriske studier, hvis sigte har været at finde det bedste kompromis mellem i så vid udstrækning som muligt at opfange patienter med skizofreni, samtidig med at det i så vid udstrækning som muligt udelukker såvel patienter med andre psykiatriske lidelser i bred forstand som normale. Dets to bestanddele er formelle tankeforstyrrelser og unøjagtig perception, idet disse to træk i kombination har vist sig at have den største differentialdiagnostiske værdi (Exner, 1993). Skizofreniindekset udgøres af 10 variable, sammensat i 6 test, der hver især består af præcise kvantitative afgrænsninger for positivt udslag. Blandt disse 6 test har 4 at gøre med unøjagtig perception, eller som vi foretrækker at kalde det: forstyrret realitetstestning. De øvrige 2 test har at gøre med formelle tankeforstyrrelser. Positivt udfald på mindst 4 af de 6 test betyder, at udgangshypotesen for selve tolkningen er, at der er tale om skizofreni. Det er vigtigt at understrege, at Exner opfatter skizofreniindekset (og de andre indeces i øvrigt) som en størrelse, der ved positivt udslag danner udgangspunkt for den efterfølgende tolkning og ikke som et slutprodukt. Selve tolkningen, herunder den diagnostiske afgørelse, foregår ved konkret at undersøge data i de 7 clustre, som riap opstiller, hvor de tre clustre i såkaldte den kognitive triade ideation, mediation og informationprocessering er de væsentligste, når udgangshypotesen er skizofreni. Sandsynligheden for, at der er tale om skizofreni, stiger ligefremt i takt med antallet af positive test. Ved 4 opfyldte kriterier er sandsynligheden for skizofreni rimelig. Ved 5 opfyldte kriterier er sandsynligheden stor, og ved 6 opfyldte kriterier er sandsynligheden meget stor. Antagelsen om tilstedeværende skizofreni må i tolkningsprocessen udfordres med en styrke, der svarer til sandsynligheden for udgangshypotesen. I en stor undersøgelse af skizofreniindeksets følsomhed fandt Exner (1991), at andelen af falsk positive varierede fra 0 % til 11 % blandt forskellige diagnostiske grupper og en gruppe normale. Den største andel falsk positive befandt sig i den gruppe, der netop opfyldte minimumskravet på 4 af skizofreniindeksets 6 test. De diagnostiske grupper, der havde tendens til at producere falsk positive, var typisk visse af de reaktive psykoser, skizoaffektiv psykose og skizotypal personlighedsforstyrrelse (alle grupper som defineret i DSM-III). Andelen af falsk negative skizofrene varierede i samme undersøgelse fra 12 % til 22 %. De falsk negative var for 81 % s vedkommende at finde i protokoller med et svarantal, der var mindre end 17. Resultater I vores undersøgelse identificeres 7 af de 19 patienter med skizofreni med skizofreniindekset, svarende til 36,8 %. Resultatet ligger langt under Exners resultat på 89 %. Nedenfor ses en oversigt over, hvor mange af de 19 patienter der opfylder hvor mange kriterier. Tabel 1: Antal positivt kriterier på skizofreniindekset hos antal patienter. Antal ptt I alt 7 Antal positive kriterier Nr

3 Som det fremgår af tabellen, har 2 af de 7 patienter alle 6 kriterier opfyldt, mens 1 patient har 5 og 4 patienter har 4 opfyldte kriterier. Over halvdelen af de 7 patienter med skizofreni kan altså ifølge indekset antages at have skizofreni med rimelig sandsynlighed, mens 3 patienter kan antages at have skizofreni med henholdsvis stor eller meget stor sandsynlighed. Resultatet indebærer, at skizofreniindekset for vores undersøgelsespopulation er meget uskarpt, idet kun godt og vel 1 / 3 af de 19 skizofrene patienter opfanges. Det er rimeligt at formode, at resultatet er en afspejling af et bestemt karakteristikum ved populationen i undersøgelsen, nemlig at der som hovedregel var tale om ikkedøgnindlagte patienter.* ) I så fald vil det betyde, at skizofreniindekset ikke er velegnet som vejledende diagnostisk instrument over for skizofrene patienter, der ikke befinder sig i akut psykotiske faser. Som nævnt fandt Exner, at 81 % af de falsk negative skizofreniprotokoller havde et svarantal under 17 (Exner, 1993, p. 359). I vores undersøgelsespopulation har 4 patienter af de falsk negative skizofrene mindre end 17 svar. Hvis vi regner disse fra, bliver andelen af falsk negative 53,3 %. Resultatet er stadig langt over Exners resultat på (maksimum) 22 %. Det kan oplyses, at 2 patienter blandt de falsk negative har lige præcis 17 svar. Regner vi yderligere disse fra, bliver andelen af falsk negative 46,2 %. Også dette resultat ligger langt fra Exners. Generelt gælder det, at svarantallet for samtlige 19 skizofreniprotokoller i gennemsnit er 19,31. For indlagte skizofrene ligger normen på hos Exner (1991). Skizofreniindekset er som omtalt det bedste kompromis mellem at opfange så mange sandt positive tilfælde som muligt, samtidig med at det udelukker så mange falsk positive tilfælde som muligt. Vi har i det foregående set på dets egnethed til at identificere sandt positive tilfælde blandt vores undersøgelsesgruppe. Tilbage står at se på dets egnethed til at udelukke sandt negative. I vores undersøgelse har vi kun 5 rorschachprotokoller fra patienter med anden diagnose end skizofreni. Dette materiale er selvsagt for lille til at bringe konklusive resultater. Det kan dog nævnes som illustration, at 4 af de 5 ikke-skizofrene patienter faktisk slår positivt ud på indekset; tre patienter med en værdi på 5 og en patient med en værdi på 4. Den sidste patient slår ikke positivt ud på nogle af testene. Skizofreniindekset opfanger altså falsk positive i vores undersøgelsesgruppe. Dette er tankevækkende, idet der jo også her er tale om patienter i så fredelige faser af deres sygdomsforløb, at de ikke har indlæggelse behov. Man kunne med rimelighed have formodet, at baggrunden for falsk positive tilfælde af skizofreni netop ville have været, at det var ikke-skizofrene patienter i mere blomstrende faser. Positive test? Skizofreniindeksets 6 test er som nævnt fordelt med 4 test, der har at gøre med realitetstestningen, og 2, der har at gøre med formelle skizofrene tankeforstyrrelser. Lad os se nærmere på, hvilke test de 19 skizofrene patienter slår positivt ud på, uafhængig af om de i øvrigt opfylder minimumskravet på 4 positive tests for at slå ud på indekset som sådan. Tabel 2: Fordelingen af 19 skizofrene patienters positive udslag på skizofreni-indeksets 6 kriterier. (Kriterierne 1, 2, 3 & 6 er kriterier for forstyrret realitetstestning, mens kriterierne 4 & 5 er kriterier for formelle tankeforstyrrelser). pt.nr I alt Nr * ) Den omtalte ene patient, som blev undersøgt under døgnindlæggelse, slår ikke ud på skizofreniindekset.

4 Som det fremgår af tabel 2, sker den overvejende andel af positive udslag på grund af forstyrret realitetstestning (1, 2, 3 & 6), mens de to kriterier for formelle tankeforstyrrelser (4 & 5) kun opfyldes i ringe udstrækning. Den forstyrrede realitetstestning tegner sig for 71 % af mulige positive udslag, mens de formelle tankeforstyrrelser tegner sig for 18 % af mulige positive udslag. Ser vi på patienter med anden diagnose end skizofreni ser billedet således ud: Tabel 3: Fordeling af opfyldte kriterier i skizofreni-indekset hos ikke-skizofrene patienter. pt.nr I alt Forskellen på antallet af positivt opfyldte kriterier ved realitetstestningen og formelle tankeforstyrrelser er, som det ses i tabel 3, ikke så markant som hos de skizofrene patienter. Der er en vis forskel, men denne optræder alene på den ene af de to tests for formelle tankeforstyrrelser, nemlig den der handler om tankeforstyrrelser af særlig bizar karakter. Diskussion og perspektivering For vores undersøgelsespopulation måtte vi konstatere, at skizofreniindekset kun i ringe grad var velegnet som diagnostisk vejledende instrument. En nærmere analyse af positive udslag på de enkelte test i indekset viste, at den ringe følsomhed i vid udstrækning skyldtes, at formelle tankeforstyrrelser ikke var til stede i tilstrækkelig grad til at opfylde kriterierne. Derimod dominerede forstyrrelserne i patienternes realitetssans såvel hos de positivt identificerede skizofrene som de falsk negative skizofrene. På undersøgelsestidspunktet befandt de skizofrene patienter sig i ikke-aktiv psykotisk fase, eller, hvis der var ansatser til en sådan, var det ikke i et omfang, der nødvendiggjorde indlæggelse på sengeafdeling, dog på nær et enkelt tilfælde. Det er interessant at konstatere, at fredelige sygdomsfaser generelt synes at vise et klinisk billede med udprægede forstyrrelser i realitetsforankringen. Man kunne vove den optimistiske tolkning af resultaterne, at behandlingen af skizofreni faktisk er lykkes i den forstand, at patienterne trods en Nr

5 skizofrenidiagnose ikke identificeres som sådan. Anderledes udtrykt kunne det jo være, at det ikke var skizofreniindekset, der var noget i vejen med. Desværre er det næppe tilfældet. Her kan det blot kort nævnes, at patienterne på én af de ratingsscales, der indgår i den samlede undersøgelse, nemlig Global Assessment of Functioning Scale (GAF), i gennemsnit scorer 44 point, hvilket svarer til alvorlige symptomer eller alvorlig forstyrrelse i social, arbejdsmæssig eller skolemæssig funktion. For den gruppe skizofrene, der slår ud på skizofreniindekset, er tallet 45 mens det for den gruppe, der ikke slår ud på skizofreniindekset, er 43. Forskellen er så marginal, at der er praktisk talt ingen forskel er i det generelle funktionsniveau. Vores fund synes således at være et genuint udtryk for, at indekset ikke er velegnet til skizofrene patienter i fredelige sygdomsfaser. Måske er det generelt ikke særlig velegnet til skizofrene med et blegt symptombillede? Det er en almindelig erfaring i klinisk praksis, at skizofrenes rorschachprotokoller kan være meget magre. Ved psykologiske undersøgelser i diagnostisk øjemed er det et vilkår, der er med til at komplicere opgaven. Når skizofreniindekset i vores undersøgelse har vist sig uskarpt, afspejler det samtidig et bestemt træk ved undersøgelsesgruppen af ikke-indlagte skizofrene patienter, nemlig at protokollerne for en stor dels vedkommende er magre. Netop ved magre rorschachprotokoller er der risiko for, at patienterne med urette falder igennem skizofreniindekset. Det er derfor vigtigt ikke bare at erindre Exners intention med indekset, at det ved positiv værdi tjener som udgangshypotese, som må valideres gennem tolkning, men også at erindre, at negativ værdi ikke nødvendigvis udelukker, at skizofreni kan være til stede (Exner, 1993, p. 353). Under alle omstændigheder viser vores resultater, at den danske tradition for aldrig at foretage diagnostiske vurderinger ud fra en enkelt prøve er velbegrundet. Joan Mogensen er psykolog & Marianne Autzen chefpsykolog på Psykiatrisk Afdeling, Herning Centralsygehus Litteratur Det nationale Skizofreniprojekt (1997). Basistestpakke. Exner, J.E. (1993). The Rorchach: A Comprehensive System. Volume 1: Basic Foundations Third Edition. New York: John Wiley & Sons. Exner, J.E. (1991). The Rorschach: A Comprehensive System. Volum 2: Interpretation. Second Edition. New York: John Wiley & Sons. Projektprotokol (1996). En undersøgelse af sygdomsforløbet hos patienter med skizofreni og skizofrenilignende psykoser. Herning Centralsygehus, Psykiatrisk Afdeling. Knudsen, P. (1998). Manual for den psykologiske undersøgelsesdel i Det Nationale Skizofreniprojekt - DNS. Rosenbaum, B. & Thorgaard, L. (1998). Tidlig og vedholdende dynamisk intervention ved skizofreni. En kort version af DNSmanualen for psykodynamisk individuel psykoterapi ed skizofrene - den behandlingstekniske del. 20 Nr

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Gode og dårlige menneskelige repræsentationer

Gode og dårlige menneskelige repræsentationer Forskning II Af Jan Ivanouw Rorschach-testen Det Rorschach-system der er udviklet af John Exner, kaldes the Comprehensive System (CS) og er både i Danmark og internationalt set det dominerende system til

Læs mere

Projektive test 22.1.14

Projektive test 22.1.14 Projektive test 22.1.14 KURSUS (dec.,jan.,febr.,marts) Birgitte Bechgaard led.psykolog 1 Disposition Repetition af december oplægget Kort gennemgang af udleverede artikel af Lise Østergaard Test og diagnostik

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende

Anne Marie Trauelsen. Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Anne Marie Trauelsen Læge Ph.d. studerende Psykoterapeut studerende Københavns Universitet Psykiatrisk Forskningsenhed i Roskilde Afdeling Syd i Region Sjælland Kontakt: amtr@regionsjaelland.dk Index Ph.d.

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Health of the Nation Outcome Scales

Health of the Nation Outcome Scales Health of the Nation Outcome Scales (HoNOS) P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst N. Lauge P. Treufeldt Ti år med HoNOS: 2000-2009 Psykiatrisk Center Nordsjælland, Forskningsenheden. DK-3400 Hillerød

Læs mere

Årsrapport 2011 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup

Årsrapport 2011 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup Årsrapport 211 Retspsykiatrisk OP-team Psykiatrisk Center Glostrup 1 Retspsykiatrisk OP team Årsrapport 211 Det retspsykiatriske OP er startet som et satspuljeprojekt i sommeren 21, teamet blev endeligt

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Information om skizofreni hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse

Information om skizofreni hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Til forældre og unge Information om skizofreni hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er skizofreni? 05 Hvorfor får nogle børn og unge

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg

THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2. Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg THE CHILDREN S COMMUNICATION CHECKLIST, SECOND EDITION CCC-2 1 Workshop i FTHF v. Anne Skovbjerg Poulsen Audiologopæd, PPR Frederiksberg PLAN FOR DEN NÆSTE TIME: Introduktion til CCC-2 Scoring af CCC-2

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift Den gode psykiatriske afdeling Den gode psykiatriske afdeling skal være med til at skabe

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Desuden tegne/ male som aktivitet Bilag 4 På patientens stue

Desuden tegne/ male som aktivitet Bilag 4 På patientens stue Baggrund som ergoterapeut: : Inger Voldum i alt 6 sider + 1 ekstra Uddannet ergoterapeut i 1989 fra Ergoterapeutskolen i Århus Har arbejdet 16 år indenfor psykiatrien: - Rehabiliterings og udslusningsbolig

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19 CV for Ulla Høybye Ulla Høybye, Cand. Psych. Autoriseret Specialist i Psykoterapi og klinisk psykologi Ulla har indgående kendskab til målgruppen herunder erfaring med individuelle samtaleforløb med stressrelaterede

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE

Læs mere

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse? 15. December 2011. Temadag for specialuddannede psykiatriske sygeplejersker. Hvordan arbejdes der i Sønderjylland med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

Læs mere

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA)

Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Spørgeskema om symptomer på depression og sæsonafhængig depression (SAD) Selvbedømmelse (PIDS-SA) Dette spørgeskema kan hjælpe dig med at afgøre, om du burde tale med en læge om depression, om hvorvidt

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Meta Nielsen, souschef, tlf: 79405861

Læs mere

Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde. Web-modul. https://www.terapieffekt.dk/skema/ Marianne Lau - NFKP

Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde. Web-modul. https://www.terapieffekt.dk/skema/ Marianne Lau - NFKP Eksempel på kvalitetssikringssamarbejde Web-modul https://www.terapieffekt.dk/skema/ Dagsorden Indledning Erfaringer fra Norge Erfaringerne fra Københavns Amt Kliniske databaser og forskning WEB-modulet

Læs mere

Selvforstyrrelser. ved begyndende skizofreni

Selvforstyrrelser. ved begyndende skizofreni Selvforstyrrelser ved begyndende skizofreni 8 Psykolog nyt 14 2010 modelfotos: bam/scanpix Jeg ved ikke længere, hvem jeg selv er, kan ikke mærke nogen indre kerne. Det er, som om det er en anden person,

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov

Samarbejdsformer og afklaring. Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Misbrug af rusmidler og psykisk sygdom Samarbejdsformer og afklaring Lars Merinder, Robert Elbrønd Team for Misbrugspsykiatri, Afd. N, Universitetshospitalet,Risskov Hvad er dobbeltdiagnose? Psykisk sygdom

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Omfattende sorg- og krisepsykologisk erfaring, både fra praksis og videreuddannelse.

Omfattende sorg- og krisepsykologisk erfaring, både fra praksis og videreuddannelse. Navn: Tlf. nr.: 75 17 15 45 / 20 13 19 19 e-mail: ullalotus@hotmail.com Fødselsdato: 04.06-1970 Spidskompetencer Specialist i psykoterapi Autoriseret klinisk psykolog. Omfattende sorg- og krisepsykologisk

Læs mere

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet

Mindfulness-træning....for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Mindfulness-træning 1...for ældre efterladte med langvarig, kompliceret sorg. Maja O Connor Adjunkt, Ph.d. Aarhus Universitet Definition på mindfulness Mindfulness er at være opmærksom på en særlig måde.

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted

Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted Den Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Generel Klinisk Studieplan: Døgnhus Thy-Mors Korsgade 18, 7700 Thisted Modul 8 - Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Beskrivelse

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug. Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M.

Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug. Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M. Specialambulatoriet behandling af psykose og misbrug Susanne Hagen, overlæge Specialambulatoriet, afdeling M. Organisation Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M - afdeling

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Regionspsykiatrien Randers

Regionspsykiatrien Randers Valborg Iversen, oversygeplejerske 5/11-2010 Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Værdier I Region Midtjylland er ledelse og samarbejde baseret på værdierne: Dialog

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri

Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri 1 Logbog for Specialpsykologuddannelsen i Psykiatri Juli 2011 2 Indhold: 1. Vejledning til logbogen s. 3 2. Logbog for introduktionsuddannelsen s. 5 3. Logbog for hoveduddannelsen s. 12 3 1. Vejledning

Læs mere

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8

Modulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 8 Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 8 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Psykiatriske og somatiske problemstillinger

Læs mere

Distriktspsykiatrien Greve

Distriktspsykiatrien Greve istriktspsykiatrien Greve Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Få en psykologisk analyse af din virksomheds markedsføring! Brand Type Test

Få en psykologisk analyse af din virksomheds markedsføring! Brand Type Test Få en psykologisk analyse af din virksomheds markedsføring! Brand Type Test Hvilken mennesketype afspejler din markedsføring? Image-effekten af markedsføring skal kunne måles! Derfor har vi udviklet Brand

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center

Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Kursus Katalog Udviklingshæmning og Psykiatrisk Overbygning Erhvervspsykologisk Center Emner 4 Udviklingshæmning 5 Autismespektrumforstyrrelser 6 Angst 7 OCD 8 Depression og Bipolar lidelse 9 Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER

INTERNATIONALT SELSKAB FOR PSYKOLOGISK BEHANDLING OG SOCIAL STØTTE VED PSYKOSER ISPS-DK NYHEDSBREV Fra redaktionen August 2014 Så er sommeren ved at blive sen, og vi håber I har nydt den. Et forhåbentligt smukt efterår går os i møde, og i hvert fald kan vi glæde os over al den nye

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi

Titel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi Titel Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode b. Forekomst c. Ætiologi d. Patogenese Diagnose a. Symptomer b. Kliniske fund c. Parakliniske fund d. Differential diagnoser Prognostiske faktorer Behandling

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Funktionsscore i udredningen. VUM-superbrugerseminar Maj 2014

Voksenudredningsmetoden. Funktionsscore i udredningen. VUM-superbrugerseminar Maj 2014 Voksenudredningsmetoden. Funktionsscore i udredningen VUM-superbrugerseminar Maj 2014 Funktionsscore i udredningen Formål At give indsigt i anvendelsen af funktionsscoren. At give gode råd til, hvordan

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Pårørendes oplevelse- og belastning ved tidlig psykose. Jens Einar Jansen, klinisk psykolog, Ph.d.

Pårørendes oplevelse- og belastning ved tidlig psykose. Jens Einar Jansen, klinisk psykolog, Ph.d. Pårørendes oplevelse- og belastning ved tidlig psykose Jens Einar Jansen, klinisk psykolog, Ph.d. 70-80% stor belastning Familie klima angst, tristhed, sorg, vrede, skyld, økonomisk belastning 1/3 Depression

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Fagområder psykiatri.

Fagområder psykiatri. Fagområder psykiatri. Rapport fra ad hoc arbejdsgruppe i Forord nedsatte i juni 2002 en arbejdsgruppe vedr. fagområder i psykiatri. Arbejdsgruppen har nu færdiggjort deres rapport, der har været drøftet

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Med kurs mod større sikkerhed og tryghed!

Med kurs mod større sikkerhed og tryghed! Med kurs mod større sikkerhed og tryghed! - The Tidal Model i sygeplejen til indlagte patienter. Hvordan bliver empowerment og recovery til en naturlig del af vores hverdag som psykiatriske sygeplejersker?

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald

Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Mortalitets audit 50 seneste dødsfald Hospitalsstandardiseret Mortalitetsratio (HSMR) Steffen Christensen, MD, Malene Engebjerg Msc Jacob Jacobsen Msc Mette Nørgaard, MD, Phd Pr ogram Få generelle betragtninger HSMR Baggrund for HSMR Styrker

Læs mere

Ti timer slår ikke til

Ti timer slår ikke til Ti timer slår ikke til Af Psykologerne på Psykologisk Center Særtryk fra PSYKOLOG NYT 19. Okt. 2001-55. Årgang Nr.19 Borderline Af psykologerne på Psykologisk Center Ti timer slår ikke til Det er fagligt

Læs mere

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Neuropsykologiske betragtninger over APD.

Neuropsykologiske betragtninger over APD. Klinisk psykolog Christian Worsøe, Kolding Kommune, Børnerådgivningen Nicolaiplads 6, 6000 Kolding chwo@kolding.dk Neuropsykologiske betragtninger over APD. Testresultater, der opfordrer til en audiologisk

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri

Bilag 1b: Kompetenceskema for hoveduddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 2: Lukket/intensivt afsnit/akutmodtagelse/psykiatrisk skadestue BLOK 3: Ambulatorium/distriktspsykiatrisk center og/eller dagenhed for ikke-psykotiske lidelser BLOK 4: Fokuseret ophold i BUP samt

Læs mere

DØVEPSYKIATRISK FUNKTION

DØVEPSYKIATRISK FUNKTION P S Y K I A T R I S K C E N T E R B A L L E R U P Årsberetning 2004 Årsberetning 2004 1 Landsfunktion for behandling af døve med psykiske lidelser Videnscenter for døvepsykiatri københavns amt 2 Årsberetning

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI 2015 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere