Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen. skizofreniindeks. dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale"

Transkript

1 Rorschach Af Joan Mogensen & Marianne Autzen Exners skizofreniindeks i rorschachprøven Som led i en større undersøgelse, hvis overordnede formål er at etablere en kontrolgruppe til gruppen af nydebuterede skizofrene i Det nationale Skizofreniprojekt (DNS), har vi på Psykiatrisk Afdeling i Herning undersøgt en patientgruppe efter samme design som i DNS (DNS, 1997, projektprotokol, 1996 & Knudsen, 1998). Der er tale om patienter med en førstegangsdiagnose inden for det skizofrene spektrum, som er undersøgt med diagnostisk interview, en række psykologiske test, ratingsscales og spørgeskemaer. Patienterne har modtaget sædvanlig behandling, medens patienterne i DNS modtager bestemte former for behandling, så effekten af en tidlig behandlingsindsats til sin tid kan vurderes. Vi ønsker her at se nærmere på en mindre del af det indhentede materiale, nemlig rorschachprotokollerne. Vi ønsker videre at se på en bestemt del ved disse, nemlig skizofreniindekset, som det er faslagt af Exner i hans Comprehensive System (Exner, 1991 & 1993) med henblik på at un- dersøge dets følsomhed over for vores undersøgelsesgruppe. Patienter og materiale I undersøgelsen som helhed deltog 34 patienter fra årgangene Inklusionskriteriet var en førstegangsdiagnose inden for F20-området. For årgang 1991 & 1992, der er diagnosticeret med ICD-8, var inklusionskriteriet en førstegangsdiagnose inden for kategorierne 295, 297, 298 & 299, dvs. skizofrenierne, de paranoide psykoser, de reaktive psykoser og psykoser, der ikke kan klassificeres andetsteds. En enkelt af de 34 patienter var på undersøgelsestidspunktet døgnindlagt. Rorschachprøven blev gennemført af i alt 31 patienter, idet 1 patient ikke fuldførte undersøgelsen, 1 patient flyttede udenamts under undersøgelsen, og 1 patient ikke ville deltage i rorschachprøven. Tre psykologer på Psykiatrisk Afdeling Herning har scoret alle protokoller, først individuelt og dernæst fælles. Yderligere har to psykologer fra et psykiatrisk ho- 16 Nr

2 En undersøgelse af skizofrenes rorschachprotokoller indbyder til forsigtighed over for brug af skizofreniindekset som diagnostisk instrument spital [1] scoret 20 af disse protokoller, først individuelt og dernæst fælles. Scoringerne er foretaget efter riap, version 3.0. I alt 7 patienter gav for få svar til, at valid tolkning kunne foretages. Tilbage er 24 rorschachprotokoller. Af de 24 rorschachprotokoller er 19 optaget hos patienter med skizofreni. Som kriterium for endelig diagnose er anvendt seneste udskrivningsdiagnose. Diagnostisk fordeler de 19 patienter med skizofreni sig således: 10 har paranoid skizofreni (F20.0), 1 har hebefren skizofreni (F20.1), 4 har udifferentieret skizofreni (F20.3) og 4 har skizofreni, uspecificeret (F20.9). Af de 19 skizofreniprotokoller er 16 blandt de 20 protokoller, der er scoret af 5 psykologer. For de 5 patienter med anden diagnose end skizofreni er der tale om følgende seneste udskrivningsdiagnoser: 1 reaktiv depressiv psykose (298.09), 1 latent skizofreni (295.59), 1 paranoid psykose, uspecificeret (F22.9) og 2 akut psykose, uspecificeret (F23.9). Vejledende diagnostisk instrument Skizofreniindekset i rorschachprøven er baseret på empiriske studier, hvis sigte har været at finde det bedste kompromis mellem i så vid udstrækning som muligt at opfange patienter med skizofreni, samtidig med at det i så vid udstrækning som muligt udelukker såvel patienter med andre psykiatriske lidelser i bred forstand som normale. Dets to bestanddele er formelle tankeforstyrrelser og unøjagtig perception, idet disse to træk i kombination har vist sig at have den største differentialdiagnostiske værdi (Exner, 1993). Skizofreniindekset udgøres af 10 variable, sammensat i 6 test, der hver især består af præcise kvantitative afgrænsninger for positivt udslag. Blandt disse 6 test har 4 at gøre med unøjagtig perception, eller som vi foretrækker at kalde det: forstyrret realitetstestning. De øvrige 2 test har at gøre med formelle tankeforstyrrelser. Positivt udfald på mindst 4 af de 6 test betyder, at udgangshypotesen for selve tolkningen er, at der er tale om skizofreni. Det er vigtigt at understrege, at Exner opfatter skizofreniindekset (og de andre indeces i øvrigt) som en størrelse, der ved positivt udslag danner udgangspunkt for den efterfølgende tolkning og ikke som et slutprodukt. Selve tolkningen, herunder den diagnostiske afgørelse, foregår ved konkret at undersøge data i de 7 clustre, som riap opstiller, hvor de tre clustre i såkaldte den kognitive triade ideation, mediation og informationprocessering er de væsentligste, når udgangshypotesen er skizofreni. Sandsynligheden for, at der er tale om skizofreni, stiger ligefremt i takt med antallet af positive test. Ved 4 opfyldte kriterier er sandsynligheden for skizofreni rimelig. Ved 5 opfyldte kriterier er sandsynligheden stor, og ved 6 opfyldte kriterier er sandsynligheden meget stor. Antagelsen om tilstedeværende skizofreni må i tolkningsprocessen udfordres med en styrke, der svarer til sandsynligheden for udgangshypotesen. I en stor undersøgelse af skizofreniindeksets følsomhed fandt Exner (1991), at andelen af falsk positive varierede fra 0 % til 11 % blandt forskellige diagnostiske grupper og en gruppe normale. Den største andel falsk positive befandt sig i den gruppe, der netop opfyldte minimumskravet på 4 af skizofreniindeksets 6 test. De diagnostiske grupper, der havde tendens til at producere falsk positive, var typisk visse af de reaktive psykoser, skizoaffektiv psykose og skizotypal personlighedsforstyrrelse (alle grupper som defineret i DSM-III). Andelen af falsk negative skizofrene varierede i samme undersøgelse fra 12 % til 22 %. De falsk negative var for 81 % s vedkommende at finde i protokoller med et svarantal, der var mindre end 17. Resultater I vores undersøgelse identificeres 7 af de 19 patienter med skizofreni med skizofreniindekset, svarende til 36,8 %. Resultatet ligger langt under Exners resultat på 89 %. Nedenfor ses en oversigt over, hvor mange af de 19 patienter der opfylder hvor mange kriterier. Tabel 1: Antal positivt kriterier på skizofreniindekset hos antal patienter. Antal ptt I alt 7 Antal positive kriterier Nr

3 Som det fremgår af tabellen, har 2 af de 7 patienter alle 6 kriterier opfyldt, mens 1 patient har 5 og 4 patienter har 4 opfyldte kriterier. Over halvdelen af de 7 patienter med skizofreni kan altså ifølge indekset antages at have skizofreni med rimelig sandsynlighed, mens 3 patienter kan antages at have skizofreni med henholdsvis stor eller meget stor sandsynlighed. Resultatet indebærer, at skizofreniindekset for vores undersøgelsespopulation er meget uskarpt, idet kun godt og vel 1 / 3 af de 19 skizofrene patienter opfanges. Det er rimeligt at formode, at resultatet er en afspejling af et bestemt karakteristikum ved populationen i undersøgelsen, nemlig at der som hovedregel var tale om ikkedøgnindlagte patienter.* ) I så fald vil det betyde, at skizofreniindekset ikke er velegnet som vejledende diagnostisk instrument over for skizofrene patienter, der ikke befinder sig i akut psykotiske faser. Som nævnt fandt Exner, at 81 % af de falsk negative skizofreniprotokoller havde et svarantal under 17 (Exner, 1993, p. 359). I vores undersøgelsespopulation har 4 patienter af de falsk negative skizofrene mindre end 17 svar. Hvis vi regner disse fra, bliver andelen af falsk negative 53,3 %. Resultatet er stadig langt over Exners resultat på (maksimum) 22 %. Det kan oplyses, at 2 patienter blandt de falsk negative har lige præcis 17 svar. Regner vi yderligere disse fra, bliver andelen af falsk negative 46,2 %. Også dette resultat ligger langt fra Exners. Generelt gælder det, at svarantallet for samtlige 19 skizofreniprotokoller i gennemsnit er 19,31. For indlagte skizofrene ligger normen på hos Exner (1991). Skizofreniindekset er som omtalt det bedste kompromis mellem at opfange så mange sandt positive tilfælde som muligt, samtidig med at det udelukker så mange falsk positive tilfælde som muligt. Vi har i det foregående set på dets egnethed til at identificere sandt positive tilfælde blandt vores undersøgelsesgruppe. Tilbage står at se på dets egnethed til at udelukke sandt negative. I vores undersøgelse har vi kun 5 rorschachprotokoller fra patienter med anden diagnose end skizofreni. Dette materiale er selvsagt for lille til at bringe konklusive resultater. Det kan dog nævnes som illustration, at 4 af de 5 ikke-skizofrene patienter faktisk slår positivt ud på indekset; tre patienter med en værdi på 5 og en patient med en værdi på 4. Den sidste patient slår ikke positivt ud på nogle af testene. Skizofreniindekset opfanger altså falsk positive i vores undersøgelsesgruppe. Dette er tankevækkende, idet der jo også her er tale om patienter i så fredelige faser af deres sygdomsforløb, at de ikke har indlæggelse behov. Man kunne med rimelighed have formodet, at baggrunden for falsk positive tilfælde af skizofreni netop ville have været, at det var ikke-skizofrene patienter i mere blomstrende faser. Positive test? Skizofreniindeksets 6 test er som nævnt fordelt med 4 test, der har at gøre med realitetstestningen, og 2, der har at gøre med formelle skizofrene tankeforstyrrelser. Lad os se nærmere på, hvilke test de 19 skizofrene patienter slår positivt ud på, uafhængig af om de i øvrigt opfylder minimumskravet på 4 positive tests for at slå ud på indekset som sådan. Tabel 2: Fordelingen af 19 skizofrene patienters positive udslag på skizofreni-indeksets 6 kriterier. (Kriterierne 1, 2, 3 & 6 er kriterier for forstyrret realitetstestning, mens kriterierne 4 & 5 er kriterier for formelle tankeforstyrrelser). pt.nr I alt Nr * ) Den omtalte ene patient, som blev undersøgt under døgnindlæggelse, slår ikke ud på skizofreniindekset.

4 Som det fremgår af tabel 2, sker den overvejende andel af positive udslag på grund af forstyrret realitetstestning (1, 2, 3 & 6), mens de to kriterier for formelle tankeforstyrrelser (4 & 5) kun opfyldes i ringe udstrækning. Den forstyrrede realitetstestning tegner sig for 71 % af mulige positive udslag, mens de formelle tankeforstyrrelser tegner sig for 18 % af mulige positive udslag. Ser vi på patienter med anden diagnose end skizofreni ser billedet således ud: Tabel 3: Fordeling af opfyldte kriterier i skizofreni-indekset hos ikke-skizofrene patienter. pt.nr I alt Forskellen på antallet af positivt opfyldte kriterier ved realitetstestningen og formelle tankeforstyrrelser er, som det ses i tabel 3, ikke så markant som hos de skizofrene patienter. Der er en vis forskel, men denne optræder alene på den ene af de to tests for formelle tankeforstyrrelser, nemlig den der handler om tankeforstyrrelser af særlig bizar karakter. Diskussion og perspektivering For vores undersøgelsespopulation måtte vi konstatere, at skizofreniindekset kun i ringe grad var velegnet som diagnostisk vejledende instrument. En nærmere analyse af positive udslag på de enkelte test i indekset viste, at den ringe følsomhed i vid udstrækning skyldtes, at formelle tankeforstyrrelser ikke var til stede i tilstrækkelig grad til at opfylde kriterierne. Derimod dominerede forstyrrelserne i patienternes realitetssans såvel hos de positivt identificerede skizofrene som de falsk negative skizofrene. På undersøgelsestidspunktet befandt de skizofrene patienter sig i ikke-aktiv psykotisk fase, eller, hvis der var ansatser til en sådan, var det ikke i et omfang, der nødvendiggjorde indlæggelse på sengeafdeling, dog på nær et enkelt tilfælde. Det er interessant at konstatere, at fredelige sygdomsfaser generelt synes at vise et klinisk billede med udprægede forstyrrelser i realitetsforankringen. Man kunne vove den optimistiske tolkning af resultaterne, at behandlingen af skizofreni faktisk er lykkes i den forstand, at patienterne trods en Nr

5 skizofrenidiagnose ikke identificeres som sådan. Anderledes udtrykt kunne det jo være, at det ikke var skizofreniindekset, der var noget i vejen med. Desværre er det næppe tilfældet. Her kan det blot kort nævnes, at patienterne på én af de ratingsscales, der indgår i den samlede undersøgelse, nemlig Global Assessment of Functioning Scale (GAF), i gennemsnit scorer 44 point, hvilket svarer til alvorlige symptomer eller alvorlig forstyrrelse i social, arbejdsmæssig eller skolemæssig funktion. For den gruppe skizofrene, der slår ud på skizofreniindekset, er tallet 45 mens det for den gruppe, der ikke slår ud på skizofreniindekset, er 43. Forskellen er så marginal, at der er praktisk talt ingen forskel er i det generelle funktionsniveau. Vores fund synes således at være et genuint udtryk for, at indekset ikke er velegnet til skizofrene patienter i fredelige sygdomsfaser. Måske er det generelt ikke særlig velegnet til skizofrene med et blegt symptombillede? Det er en almindelig erfaring i klinisk praksis, at skizofrenes rorschachprotokoller kan være meget magre. Ved psykologiske undersøgelser i diagnostisk øjemed er det et vilkår, der er med til at komplicere opgaven. Når skizofreniindekset i vores undersøgelse har vist sig uskarpt, afspejler det samtidig et bestemt træk ved undersøgelsesgruppen af ikke-indlagte skizofrene patienter, nemlig at protokollerne for en stor dels vedkommende er magre. Netop ved magre rorschachprotokoller er der risiko for, at patienterne med urette falder igennem skizofreniindekset. Det er derfor vigtigt ikke bare at erindre Exners intention med indekset, at det ved positiv værdi tjener som udgangshypotese, som må valideres gennem tolkning, men også at erindre, at negativ værdi ikke nødvendigvis udelukker, at skizofreni kan være til stede (Exner, 1993, p. 353). Under alle omstændigheder viser vores resultater, at den danske tradition for aldrig at foretage diagnostiske vurderinger ud fra en enkelt prøve er velbegrundet. Joan Mogensen er psykolog & Marianne Autzen chefpsykolog på Psykiatrisk Afdeling, Herning Centralsygehus Litteratur Det nationale Skizofreniprojekt (1997). Basistestpakke. Exner, J.E. (1993). The Rorchach: A Comprehensive System. Volume 1: Basic Foundations Third Edition. New York: John Wiley & Sons. Exner, J.E. (1991). The Rorschach: A Comprehensive System. Volum 2: Interpretation. Second Edition. New York: John Wiley & Sons. Projektprotokol (1996). En undersøgelse af sygdomsforløbet hos patienter med skizofreni og skizofrenilignende psykoser. Herning Centralsygehus, Psykiatrisk Afdeling. Knudsen, P. (1998). Manual for den psykologiske undersøgelsesdel i Det Nationale Skizofreniprojekt - DNS. Rosenbaum, B. & Thorgaard, L. (1998). Tidlig og vedholdende dynamisk intervention ved skizofreni. En kort version af DNSmanualen for psykodynamisk individuel psykoterapi ed skizofrene - den behandlingstekniske del. 20 Nr

skizofreniindeks Exners om Exners skizofreniindeks i rorschachprøven.

skizofreniindeks Exners om Exners skizofreniindeks i rorschachprøven. Rorschach Af Per Knudsen og Birgitte Brun Exners skizofreniindeks Exners skizofreniindeks i rorschachprøven: Et psykometrisk flagskib eller en kilde til undren og diagnostisk usikkerhed i klinikken? I

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

skizofreniindeks Exners I Psykolog Nyt Mogensen og Autzen nogle resultater vedrørende sensitiviteten af skizofreniindekset (SCZI) fra Exners

skizofreniindeks Exners I Psykolog Nyt Mogensen og Autzen nogle resultater vedrørende sensitiviteten af skizofreniindekset (SCZI) fra Exners Rorschach Af Kasper Jørgensen Exners skizofreniindeks I Psykolog Nyt 12/2000 præsenterer Mogensen og Autzen nogle resultater vedrørende sensitiviteten af skizofreniindekset (SCZI) fra Exners Comprehensive

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Projektbeskrivelse for undersøgelsen:

Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Projektbeskrivelse for undersøgelsen: Sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektforankring og projektgruppe Projektet foregår ved Psykiatrisk Forskningsenhed i

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Projektive test. Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014. Birgitte Bechgaard Ledende psykolog Psyk.Center Hvidovre

Projektive test. Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014. Birgitte Bechgaard Ledende psykolog Psyk.Center Hvidovre Projektive test Selskabet for Psykologisk Psykiatri 2013-2014 Disposition Projektive test Tidligere og aktuelle praksis Historisk om de projektive test Anvendelsen af de projektive test i forhold til at

Læs mere

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026

Årsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS årsrapport for 2005 Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS Årsrapport for 2005 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax

Læs mere

Gode og dårlige menneskelige repræsentationer

Gode og dårlige menneskelige repræsentationer Forskning II Af Jan Ivanouw Rorschach-testen Det Rorschach-system der er udviklet af John Exner, kaldes the Comprehensive System (CS) og er både i Danmark og internationalt set det dominerende system til

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets psykiatriaftalepulje 2007-2010. Ansøgningsskema til pulje 1, 2 eller 3: 3

Indenrigs- og Sundhedsministeriets psykiatriaftalepulje 2007-2010. Ansøgningsskema til pulje 1, 2 eller 3: 3 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Telefax: 72 26 90 01 Indenrigs- og Sundhedsministeriets psykiatriaftalepulje 2007-2010 Ansøgningsskema til

Læs mere

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen

TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? Jan Nielsen 591 Psyke & Logos, 2002, 23, 591-596 TENDENS EVIDENS KONSEKVENS? En anmeldelse af Birgitte Bechgaard, Hans Henrik Jensen og Thomas Nielsen: Forholdet mellem psykologisk og medicinsk behandling af psykiske

Læs mere

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København

Vingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Afd.spl. Dorte Qvarfot Beskrivelse af

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni Baggrund og formål Forekomsten af skizofreni i befolkningen skønnes at være 0,5 %, og ca. 14.500

Læs mere

Projektive test 22.1.14

Projektive test 22.1.14 Projektive test 22.1.14 KURSUS (dec.,jan.,febr.,marts) Birgitte Bechgaard led.psykolog 1 Disposition Repetition af december oplægget Kort gennemgang af udleverede artikel af Lise Østergaard Test og diagnostik

Læs mere

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni Regionshuset Viborg Strategisk Kvalitet Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser Hvilken indsats skal vi måle effekten af? Seniorforsker Jan Pejtersen Fra problem til indsats Hvornår skal sætte ind? Hvad er psykiske lidelser? Hvad

Læs mere

Psykisk Syge Gerningsmænd

Psykisk Syge Gerningsmænd Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

HoNOS Status 2003. Genindlæggelsesopgørelse

HoNOS Status 2003. Genindlæggelsesopgørelse HoNOS Status 2003 Genindlæggelsesopgørelse Siden 2000, hvor HoNOS blev implementeret på Psykiatrisk Sygehus, har vi løbende udgivet statusrapporter i hvilke der er blevet fokuseret på, at hver patient

Læs mere

Patientkarakteristika og flowmønster for patienter der henvender sig i Psykiatrisk Modtagelse, Risskov

Patientkarakteristika og flowmønster for patienter der henvender sig i Psykiatrisk Modtagelse, Risskov Professor dr.med ph.d. Hans Kirkegaard Forskningsleder Center for Akutforskning Overlæge Mikkel Rune Vossen Rasmussen Psykiatrisk Modtagelse, Risskov Afdeling M Psykiske lidelser i den akutte setting:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

HoNOS Årsrapport for 2006

HoNOS Årsrapport for 2006 Psykiatrisk Sygehus Nordsjælland Hillerød Voksenpsykiatrisk Enhed Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Afsnit Psykiatrisk Forskningsenhed Clinimetrics Centre in Mental Health Telefon 4829 4829 Direkte 4829 3253

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

ifht skizofreni ifht skizofreni

ifht skizofreni ifht skizofreni Skizofreni Hvilken teoretiker er kendt for at have skrevet om de 4 A er ifht Liv Strand, Hummelvoll, Paul Eugen Bleuler, Emil Kraepelin Hvilket af nedenstående hører ikke til Paul Eugen Bleulers 4 A er

Læs mere

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 17. maj 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 17. maj 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget B 116 - Bilag 4 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 116 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 17. maj 2006 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom

pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom 2009 Pludselig uventet død hos patienter med psykisk sygdom Redaktion: Sundhedsstyrelsen, Tilsyn Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

HoNOS. Årsrapport for 2004

HoNOS. Årsrapport for 2004 HoNOS Årsrapport for 2004 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax 48 29 32 53 48 26 38 77 Indledning I modsætning til de tidligere

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (2. samling) UUI alm. del - Bilag 36 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (2. samling) UUI alm. del - Bilag 36 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (2. samling) UUI alm. del - Bilag 36 Offentligt NOTAT Dato: 24. januar 2008 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 2002/4112-1 Sagsbeh.: CVK

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

Diagnostiske kriterier for ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder)

Diagnostiske kriterier for ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder) Diagnostiske kriterier for ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder) jf. DSM-5 (Udkommet 2013): 1 A. Et vedvarende mønster af uopmærksomhed og/eller hyperaktivitet-impulsivitet som forstyrrer funktion

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

Psykoedukation i TIT. Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsafdeling

Psykoedukation i TIT. Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsafdeling Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsafdeling Psykoedukation i TIT Psykoedukation til børn/unge og deres forældre i Tidlig Interventions Team Indhold Indholdsfortegnelse Hvad er psykoedukation?

Læs mere

Psykiatrisk afdeling. Organisation:

Psykiatrisk afdeling. Organisation: + Psykiatrien i Region Syddanmark Ledende ergoterapeut tlf.: 99 44 83 91 Psykiatrisk afdeling Klinisk underviser tlf.: 99 44 83 92 Ergoterapien Ergoterapien tlf.: 99 44 83 90 Østre Hougvej 70 5500 Middelfart

Læs mere

TEST Af Birgitte Bechgaard

TEST Af Birgitte Bechgaard TEST Af Birgitte Bechgaard Projektive test i voksen Som diagnostisk metode er projektive test et værdifuldt supplement til andre metoder. Men hvad skal der til for, at testene overlever i voksenpsykiatrien?

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual

ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual ADHD-RS Attention Deficit/Hyperactive Disorder-Rating Scale Dansk version Manual Ved professor, ovl. Niels Bilenberg (klinisk ansv. i BupBase), DBUH, Odense BupBase sekretariatet: BupBase sekretariatet

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Ændringer i funktionsniveau hos den stressramte og udfordringer i den professionelle relation. 5. Marts 2015

Ændringer i funktionsniveau hos den stressramte og udfordringer i den professionelle relation. 5. Marts 2015 Ændringer i funktionsniveau hos den stressramte og udfordringer i den professionelle relation. 5. Marts 2015 Program Hvad kan psykologerne på arbejdsmedicinsk afdeling tilbyde? -Stresshåndteringstilbud

Læs mere

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose

Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Psykoedukation og Kognitiv Terapi ved Psykose Jens Einar Jansen, psykolog i OPUS Rigshospitalet jens.einar.jansen@rh.regionh.dk Kristin Munch Ryg, psykolog i OPUS Bispebjerg kryg0001@bbh.regionh.dk Psykoedukation

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 9. januar 2009 Eksamensnummer: 399 9. januar 2009 Side 1 af 9 Spørgsmål 1. Psykosebegrebet Sygdomsklassifikation kan være

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 5. juli 2007 Kontor: Regional sundhed J.nr.: 2005-12140-168 Sagsbeh.: JLI Fil-navn: Dokument 6

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 5. juli 2007 Kontor: Regional sundhed J.nr.: 2005-12140-168 Sagsbeh.: JLI Fil-navn: Dokument 6 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 5. juli 2007 Kontor: Regional sundhed J.nr.: 2005-12140-168 Sagsbeh.: JLI Fil-navn: Dokument 6 Projektoversigt psykiatripuljen 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra?

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra? Overblik Psykopatologi Oplæg for læger i introduktionsuddannelse Psykiatri Forforståelse Forskellige psykopatologiske skoler De enkelte fænomener Eksempler Diagnostiske redskaber Present State Eksamination

Læs mere

Mødet med mennesker med borderline

Mødet med mennesker med borderline Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse

Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal

Læs mere

ADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark

ADHD-center. BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark ADHD-center BUP-O Psykiatrien i Region Syddanmark Program: 09:00 Coffee and welcome 09:15 ADHD-centre, BUP-O (centerets medarbejdere) 10:00 ADHD in adults (Sandra Kooij) (in English) 11:00 Assessment of

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

PSYKIATRISK CENTER SCT HANS

PSYKIATRISK CENTER SCT HANS Tilsynet i henhold til grundlovens 71 2012-13 71 Alm.del Bilag 91 Offentligt RISIKOVURDERINGER PSYKIATRISK CENTER SCT HANS Tine Wøbbe, ledende psykolog, afd. R, Psykiatrisk Center Sct Hans Retspsykiatrisk

Læs mere

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge

25. Marts 2015, Fredericia. Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge 25. Marts 2015, Fredericia Psykologisk udredning af ADHD patienter/ børn- og unge Præsentation Emily Dean Weisenberg, Cand. Psych. 2005, autoriseret 2009 2005-2006: PPR - Heldagsskole for børn med socioemotionelle

Læs mere

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Psykologen i psykiatrien

Psykologen i psykiatrien Psykologen i psykiatrien af Rose-Marie Mollerup, Psykolog ved Århus Universitetshospital Risskov Hvad vil det sige at arbejde som psykolog inden for psykiatrien? Psykologer har som faggruppe metodefrihed,

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE

SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE SPØRGESKEMAER, SKALAER OG TESTS SIGNE BOE RAYCE MÅLING AF EFFEKTER - METODE Nogle oplysninger findes i statistikker og registre, men ikke alt. Spørgeskemaer: adgang til personlig (og subjektiv) information

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6.

Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6. Kortlægning af tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien året 2006 Det svenske Netværks årsmøde 5. og 6. februar 2009 Amund Aakerholt, Psykologspecialist - Østnorsk Kompetencesenter

Læs mere

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Klinikchef Anne Thalsgård Jørgensen Afdeling M, PC-SHH D. 13.11.2014 Strukturen for behandlingen af

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 190 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 190 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 190 Offentligt NOTAT Dato: 18. august 2011 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 09/05239 Sagsbeh.: CVK Fil-navn:

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen Den Nationale Skizofrenidatabase

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Effekt af pakkeforløb for angstlidelser

Effekt af pakkeforløb for angstlidelser Effekt af pakkeforløb for lidelser Kvalitet og pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner Nyborg Strand 15. juni 2016 Hanne Tranberg, Cand. scient. san. publ., ph.d. stud. Valgte effekt-mål - Møder patienter

Læs mere

INTRODUKTION TIL I-STILLING

INTRODUKTION TIL I-STILLING Holstebro, d. 9. januar 2004 INTRODUKTION TIL I-STILLING Psykiatrisk afd., P, ved Holstebro Sygehus, dækket et befolkningsgrundlag på ca. 120.000 indbyggere svarende til Ringkøbing Amts 9 nordlige kommuner.

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere